Jeg har i en lang årrække tænkt over, om der er (eller i hvilket omfang der er) politiske eller samfundsmæssige konsekvenser af at være kristen.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jeg har i en lang årrække tænkt over, om der er (eller i hvilket omfang der er) politiske eller samfundsmæssige konsekvenser af at være kristen."

Jonas Groth
7 år siden
Visninger:

1 TRE MINUTTER - Axel Moe, den 24. februar 2016 Jeg har i en lang årrække tænkt over, om der er (eller i hvilket omfang der er) politiske eller samfundsmæssige konsekvenser af at være kristen. I mine tre minutter i aften vil jeg forsøge at sætte lys på nogle af mine overvejelser. Historien har budt på adskillelige eksempler på, at mennesker har draget konsekvenser af deres kristne tro. Jeg vil nævne to her. Nemlig Frans af Assisi og Dietrich Bonhoeffer. Frans kom fra en fornem og velhavende købmandsfamilie i Assisi. Han var bestemt til at gå ind i faderens klædefirma, men fravalgte i en ung alder rigdommen og alle dens privilegier. Han grundlagde den munkeorden, som siden blev kaldt franciskanerne, og som i Danmark gik under navnet gråbrødrene. De var fra første færd tiggermunke og måtte intet eje. Den nye pave har som den første nogen sinde taget navnet Frans. Det er udtryk for en ydmyghed overfor opgaven og overfor Frans af Assisis budskaber. Han har i sine taler, sine hyrdebreve og på sine rejser synliggjort, at hverken nøjsomhed eller ydmyghed står højt på det vestlige menneskes eller de vestlige samfunds dagsorden. 1

2 Det er andre budskaber, der markedsføres i disse år. Vi skal have større økonomisk vækst. Vi skal øge forbruget. Vi skal svinge dankortet, så det gløder. Når politikeren taler om mere vækst og vækstpakker, ser han eller hun alvorligt ind i kameraet og vil gerne virke dybsindig. Men det er fladsindigt. Det er måske endda afsindigt. Som kristne bør vi i stedet lytte lidt til Frans af Assisi, som elskede livet? Hans stemme lader os aldrig leve uanfægtet af vort forhold til mammon, til ejendom, kapitalisme og uhæmmede markedskræfter. Der var ikke mange intellektuelle og endnu færre præster og teologer, der åbent stod frem mod nazismen i 1930 ernes og 1940 erns Tyskland. En af undtagelserne var præsten og teologen Dietrich Bonhoeffer. Da Hitler kommer til magten i 1933, sætter Bonhoeffer sit liv og sit teologiske virke ind i kampen for at imødegå nazismens konsekvenser for kirke og samfund. Til at begynde med arbejdede Bonhoeffer primært teologisk, blandt som talerør for Bekendelseskirken, hvor den protestantiske modstand mod den ensretning, som nazismens ideologi indebar, samledes. Først i 1940 erne gik Bonhoeffer et skridt videre og blev en del af den politiske sammensværgelse, der planlagde attentatet mod Hitler den 20. juli

3 I april 1943 bliver Bonhoeffer arresteret. Officielt begrundet i værnepligtsunddragelse, men reelt for sin kirkelige og verdslige/politiske modstand Hitler og nazismens vandvid. I næsten to år sidder han fængslet i Berlin. Under fængselsopholdet skriver han breve, digte og teologiske optegnelser, hvor han bestræber sig på at komme til rette med forholdet mellem kristen tro og moderne livstolkning. Mange af disse skriverier er samlet i bogen Min tid er i dine hænder. Den 9. april 1945 bliver Dietrich Bonhoeffer, 39 år gammel, henrettet for delagtighed i attentatet mod Hitler den 20. juli Som kristne bør vi tage bestik af Bonhoeffers valg. Han vidste, at det kunne koste ham livet, men alligevel besluttede han, at noget stod over den verdslige lov og medvirkede til planlægningen af drab. Jeg ved godt, at der er mange forståelser af, hvad det betyder at være kristen. Jeg håber, at jeg med disse to eksempler har vist, at kristen tro ikke kan isoleres fra livet omkring os. Jeg forventer (derfor!), at ikke kun menigmand men også præster, provster og biskopper forholder sig til samfundsmæssige/politiske spørgsmål i deres prædikener og deres deltagelse i offentlig debat (fattigdom, modtagelse af fremmede m.m.fl.) Og jer er uenig med Søren Krarup, når han anfører at næstekærligheden alene tilhører vore nærmeste. Lignelsen om den barmhjertige samaritan fortæller 3

4 noget andet. Vores næstekærlighed tilhører den, der har brug for os. Og jeg spørger, hvilken kristen forståelse der ligger bag at nedsætte kontanthjælpsydelser eller fratage småværdier fra flygtninge fra krigen i Syrien, når vi blandt andet ved, at danskerne brugte kr. på nytårsfyrværkeri ved årsskiftet for nylig. at en dansk gennemsnitsfamilie har en formue på 1,4 mill. kroner. at tusindvis af danske ejerboliger sælges til en kvadratmeterpris på over kr. Hvis man sejler på Heeren Gracht i Amsterdam, kan man se et utal af flotte palæer, som blev bygget af stenrige hollandske købmænd i 1600-tallet. Deres rigdom stammede især fra kolonier i Ostindien, hvor de under umenneskelige vilkår udnyttede de lokale beboeres arbejdskraft og ejendom. De så sig selv som fromme kristne, der gjorde det rigtige. For dem var der ingen tvivl om, at Gud havde velsignet deres gerninger ved at lade dem sidde til bords og være de største og de rigeste. De havde næppe forstået Lukasevangeliets kapitel 22, vers Lad mig konkludere: Kristendommen er ikke i sig selv politisk, men det at være kristen byder gang på gang hver enkelt af os at tage politisk stilling 4

5 Med et gammelt kinesisk ordsprog: Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen. Jeg ville gerne have haft, at disse mine tre minutter blev afsluttet med nr. 113 i Ysmen s sangbogen Vi trækker streger og sætter skel, men ingen turde påtage sig at synge for. 5

Relaterede dokumenter

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry