FOLKETINGSVALG. krav til en ny regering. Kærligheden lider, når psykisk sygdom rammer. Vejrværten Anja Fonseca om bulimi, skam og dem tæt på

Transkript

1 forår/sommer 2015 Vejrværten Anja Fonseca om bulimi, skam og dem tæt på FOLKETINGSVALG Bedre Psykiatris krav til en ny regering Kærligheden lider, når psykisk sygdom rammer

2 Ligestilling vi er først lige begyndt FORMANDEN TAGER ORDET F olketingsvalget står for døren måske er valgkampen endda i fuld gang, når du læser dette. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er tid til at gøre status i forhold til Folketingets bredt forankrede ønske om at sikre en reel ligestilling mellem behandlingen af psykiske og fysiske sygdomme og om at skabe en bedre psykiatri i Danmark. Vi kom et godt stykke ad vejen med den brede politiske aftale omkring psykiatrien fra Aftalen rummer mange gode og rigtige perspektiver for en

3 indhold Formanden tager ordet TEMA: Psykisk sygdom kan koste ægteskabet Psykisk sygdom tærer på forholdet - også når den syge begynder at blive rask Pludselig sad han bare foran fjernsynet og græd Heidi og Rasmus fortæller om krisen i parforholdet, da sygdommen ramte. bedre og mere tidssvarende behandling af mennesker med psykisk sygdom og et markant anderledes og meningsfuldt syn på os pårørende. Så vidt så godt. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at BEDRE PSYKIATRI mener, at politikerne kun har taget de første spæde skridt i forhold til at sikre en mere tidssvarende psykiatri, hvor målet er at helbrede, og hvor det ses som en helt almindelig og naturlig del af medarbejdernes dagligdag at inddrage og drage omsorg for de pårørende. Med fare for at lyde urimelig og evigt utilfreds så er det altså bare sådan, at årtiers manglende politiske prioritering og stedmoderlige behandling af psykiatrien ikke blot ændres med et fingerknips og en enkelt politisk aftale på Christiansborg. Penge er ikke alt, heller ikke når det gælder psykiatrien. Men det vil være at stikke os selv blår i øjnene, hvis vi lader, som om det ikke også handler om penge. Man behøver ikke være professor i økonomi for at vide, at de økonomiske rammer har betydning for, hvor god og tidssvarende psykiatri der er mulighed for at skabe i de kommende år. Og den bedrøvelige sandhed er jo, at psykiatriaftalen alene lukker godt en tredjedel af det økonomiske efterslæb i forhold til det somatiske område, som år for år er blevet større og større, fordi politikerne ikke har prioriteret psykiatrien. Forstå mig ret: Vi er selvfølgelig glade for, at man politisk tog hul på at indhente det økonomiske efterslæb, men som landsformand for BEDRE PSYKIATRI skal jeg heller ikke skjule, at der fortsat er lang vej igen til en reel ligestilling. Med psykiatriaftalen er der støbt et foreløbigt fundament for en bedre psykiatri. Næste naturlige skridt er, at Folketingets partier går i gang med at drøfte indholdet af en psykiatriaftale II med særligt fokus på at ligestille psykiatrien økonomisk og dermed skabe et mere solidt fundament for, at vi over de kommende år kan virkeliggøre de mange gode tanker og forslag, som bl.a. det regeringsnedsatte Psykiatriudvalg barslede med. Birgit Elgaard, landsformand BEDRE PSYKIATRI stiller krav til en kommende regering - fysisk og psykisk sygdom skal ligestilles Ny kampagne - vi sætter pårørende på den politiske dagsorden Hvad vil partierne med psykiatrien - vi har spurgt dem Vejrværten fortæller om de sorte skyer i hendes eget liv Læs interviewet med Anja Fonseca Psykiatersagerne - systemet svigtede Kort og godt Ærligt talt - klumme af Per Larsen, formand for Børnerådet bedrepsykiatri.dk ressource side 3

4 Psykisk sygdom kan koste ægteskabet Af Marie Barse Risikoen for at blive skilt er langt større, hvis den ene part i forholdet har en psykisk sygdom. Psykisk sygdom kan slide ægteskabet helt op, og det er dyrt både for den enkelte familie og for samfundet Når den ene part i et ægteskab får en psykisk sygdom, kan det slide så meget på forholdet, at ægteskabet eller parforholdet til sidst ryger. Beregninger, som BEDRE PSYKIATRI har lavet på baggrund af tal fra Rockwoolfonden, viser, at risikoen for at blive skilt er mere end halvanden gang større, hvis den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, sammenlignet med hvis begge er raske. En skilsmisse er hård for den enkelte familie, som skal dele hjemmet og skabe sig en ny tilværelse. Også for samfundet er det en dyr affære, når folk bliver skilt. Tal fra Storbritannien viser, at skilsmisser koster samfundet flere milliarder kroner hvert år. Ifølge landsformand i BEDRE PSYKIA- TRI, Birgit Elgaard, er det helt afgørende, at vi som samfund bliver bedre til at passe på de pårørende, så færre par med psykisk sygdom ender med at gå fra hinanden. psykisk sygdom. Så der også blev skabt nogle tilbud til de pårørende, i det øjeblik et forløb starter, siger hun. Hun fortæller, at hvis man har en dement ægtefælle, så bliver man automatisk tilbudt kurser og rådgivning omkring sygdommen. Samme tilbud vil BEDRE PSYKIATRI gerne have til alle typer af psykiske sygdomme. Flere kommuner tilbyder parrådgivning Flere kommuner har opdaget, at skilsmisser kan være en dyr affære, ikke mindst for børnene. Derfor kan par med samlivsproblemer nu få rådgivning hos deres kommune mange steder i landet. Vejle Kommune er én af de kommuner, som tilbyder den type rådgivning til familier med børn under 12 år. Det har store konsekvenser for børnene, når forældrene går fra hinanden. Der PSYKISK Jeg kunne godt tænke mig, SYGDOM at både er stor risiko for, at KAN børnene vil mistrives KOSTE kommunerne og psykiatrien tænkte i hvert fald i en periode. Så vores tilbud meget mere helhedsorienteret i forhold handler i høj grad om forebyggelse, til indsatsen omkring den, som har en fortæller Vivian Anditsch, som er leder af ÆGTESKABET parrådgivningen i Tværfagligt Center for Børn og Unge i Vejle Kommune. Ifølge Vivian Anditsch oplever de i rådgivningen alle typer af problemer. Fra utroskab til misbrug og psykisk sygdom. Det kan enten være, at den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, eller at det er barnet, der har psykiske problemer, og at det har tæret på forholdet, fortæller hun. De kommunale rådgivninger er målrettet par, men har intet særlig fokus på psykisk sygdom. Ifølge Birgit Elgaard bør der være særlige tilbud til ægtefæller til psykisk syge. Hvis man er ægtefælle til en psykisk syg, så har man ofte brug for psykologhjælp. Hos BEDRE PSYKIATRI arbejder vi for gratis psykologhjælp til pårørende til psykisk syge, fortæller hun.

5 Psykisk sygdom tærer på forholdet også når den syge begynder at blive rask Af Marie Barse Hvis din partner får en psykisk sygdom, starter en mental ruchetur også for dig som pårørende. Du vil ofte stå alene med svære og forbudte følelser, fortæller psykolog på psykoterapeutisk behandlingscenter Omsorg, bekymring og kærlighed er følelser, som vil være dominerende, hvis din kæreste eller ægtefælle har eller får en psykisk sygdom. Men også magtesløshed, vrede og frustration i forhold til den syge er faktisk ret normale følelser, fortæller Karen Kofod Brink, som er psykolog på Stolpegård Psykoterapeutisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret behandler personer med angst, tvangslidelser, spiseforstyrrelser og traumer. Som en fast del af alle behandlingstilbud er der indlagt to møder, hvor pårørende deltager. Derudover er Karen Kofod Brink ved at starte tilbud om parterapi på afsnittet for angst og tvangslidelser, hvor hun er ansat. De patienter, jeg møder, har ofte problematikker, som i høj grad også involverer partneren. Derfor har vi ønsket at lave et mere målrettet tilbud om parterapi til dem, der har brug for det, forklarer hun. Det kan for eksempel være et par, hvor den ene part i en lang periode har haft så voldsom angst, at han eller hun ikke kunne gå ud alene. Når behandlingen begynder at virke, og angsten aftager, kan det ofte være svært for partneren at vænne sig til, at den syge pludselig godt kan klare flere ting selv. Det kan både skabe problemer i forholdet og forsinke behandlingen. Derfor kan det ifølge Karen Kofod Brink være fordelagtigt med parterapi. Fra ligeværdige partnere til hvad? Både følelsesmæssigt og rent praktisk er det en kæmpe udfordring, når ens partner får en psykisk sygdom. Før var man måske fuldstændig ligeværdige og deltes om at ordne tingene hjemme, men pludselig kan den ene meget mindre. Hvor står man så som pårørende? Kan man stadig dele sine egne problemer med sin partner? siger Karen Kofod Brink. Det kan være svært at vide, og her handler det ifølge psykologen om at være gode til at kommunikere. På vores pårørendemøder taler vi meget om vigtigheden af at være åben over for den anden. Prøv at være lyttende, også selv om du ikke forstår den syge. Spørg i stedet for at gætte, siger hun. Det er ifølge Karen Kofod Brink vigtigt at huske, at begge parter stadig har et ansvar for, at forholdet fungerer. Så både den syge og den pårørende skal være rigtig gode til at fortælle, hvis de i en periode ikke har overskud til at høre om den andens problemer. Mød andre i samme situation Som partner til en person med psykisk sygdom er det meget vigtigt at have nogen at tale med, som ikke er den syge. Og meget gerne nogen, som kender rollen som pårørende. Den pårørende føler sig tit meget alene. Det er rigtig godt at møde andre, som står i samme situation, siger Karen Kofod Brink. Det er landsformand i BEDRE PSYKIA- TRI, Birgit Elgaard, enig i. Det med at finde ud af, at man ikke er den eneste i hele verden, der står i så svær en situation, giver styrke, siger hun. Mange af BEDRE PSYKIATRIs lokalafdelinger tilbyder samtalegrupper til pårørende. Her kan man komme og møde andre, der er i samme situation. Det er rigtig værdifuldt at høre andres erfaringer og få gode råd til at håndtere hverdagen, fortæller landsformanden. Find nogen at læsse af på Psykologen og landsformanden er enige i, at det er vigtigt, at man som partner har nogen udenforstående at læsse af på. Gerne nogen, som ikke kender den syge, så man også kan få talt om de forbudte følelser. Det er helt normalt og i orden også at føle vrede mod den syge i perioder. Det kan være godt at få talt om, for eksempel med en terapeut, siger Karen Kofod Brink. BEDRE PSYKIATRI ønsker, at alle pårørende skal have tilbud om gratis psykologhjælp, når et behandlingsforløb går i gang. Vores undersøgelser blandt pårørende viser, at utrolig mange har behov for psykologhjælp. Jeg plejer at sige, at lige ved siden af den ene depression, står den næste. Det er klart, at hvis man oplever, at ens ægtefælle pludselig forandrer sig, og har det rigtig dårligt, så kan det også ramme en selv, siger Birgit Elgaard. Gratis psykologhjælp til pårørende vil være en gevinst også for samfundet, da det vil gøre de pårørende bedre i stand til at tage vare på sig selv, støtte patienten konstruktivt og forebygge sygemeldinger blandt pårørende. Hjælp os med at hjælpe Når du giver et månedligt bidrag, er du bl. a med til at sikre, at vi kan lave nye samtalegrupper og at vores rådgivning kan hjælpe pårørende. Hvert eneste bidrag gør en forskel. Se hvordan du kan støtte os på bedrepsykiatri.dk ressource side 5

6 Pludselig sad han bare foran fjernsynet og græd Af Marie Barse I maj måned sidste år blev Heidis mand indlagt på psykiatrisk afdeling i seks uger med alvorlig depression. Tiden op til indlæggelsen var så hård, at Heidi til sidst var tæt på at forlade ham Da Heidi og Rasmus Lindegaard Heilemann havde været gift i et års tid, var der noget, der forandrede sig ved Rasmus. Han kunne ikke overskue noget som helst, når han kom hjem fra arbejde. Han satte sig bare i sofaen og gloede fjernsyn, mens jeg hentede børn, lavede mad, vaskede tøj, puttede børn og alt andet i hjemmet, fortæller Heidi. Parret har to børn på tre og fem år. Derudover har Rasmus en datter på ti år fra et tidligere forhold. Der skulle ikke ret meget til, før Rasmus pludselig begyndte at græde. Den der meget bløde side hos ham var faktisk noget af det, jeg faldt for. Men da han begyndte at blive syg, tog det nærmest overhånd. Så sad han i sofaen og så fjernsyn, og pludselig begyndte han bare at græde. Jeg spurgte, hvad der var galt. Og det vidste han ikke, fortæller hun. Parret gik på nettet og fandt både stresstest og depressionstest. Rasmus bongede ud i begge tests. De tog sammen op til hans læge, som ordinerede antidepressiv medicin. Du kan jo bare skride Medicinen virkede, og Rasmus fik det bedre. Han havde det godt i et års tid, før det begyndte at gå ned ad bakke igen. Familien måtte en tur omkring psykiatrisk skadestue i januar Rasmus blev sendt hjem med diagnosen OCD. Da psykiateren sagde, at jeg havde OCD, kunne jeg sagtens se det. Jeg tæller rigtig meget og ser mønstre i ting. Jeg har altid talt kantpæle og striber på kantpæle, når jeg har kørt bil. Når jeg har det godt, så betyder det ikke noget, så gør jeg det bare. Men når jeg har det skidt, så tager OCD en også overhånd, fortæller Rasmus. I foråret sidste år begyndte det at gå rigtig dårligt igen. Der skulle ingenting til, før jeg blev ekstremt vred. Hvis jeg havde lavet et eller andet, som ikke var helt godt nok, og min kone bad mig gøre det om, så faldt verden sammen, og så skred jeg bare. Det kunne for eksempel være en tallerken, som ikke var vasket ordentligt op, fortæller Rasmus. Rasmus var faktisk så svær at leve sammen med, at Heidi overvejede at forlade ham. Normalt er Rasmus en stille og rolig mand, men pludselig kunne han blive voldsomt aggressiv. Han ville ikke indse, at han havde et problem. Det var alle os andre, der havde et problem. Når jeg prøvede at tale med ham om det, så fik jeg at vide, at jeg bare kunne pakke mit lort og skride, siger Heidi. Had, frustration og sorg Da Rasmus også begyndte at tale om selvmord, endte det med, at Heidi og Rasmus svoger kørte ham på psykiatrisk skadestue. Jeg havde flere gange ringet til psykiatrisk skadestue, men de kunne ikke gøre noget, når Rasmus ikke selv ville indlægges, sagde de. Men da vi tog derud, så insisterede jeg på, at han skulle blive, fortæller hun. Rasmus endte med at være indlagt i seks uger. Og det var faktisk en lettelse for dem begge. Det var rigtig hårdt op til indlæggelsen. Jeg hadede ham næsten mere, end jeg elskede ham. Jeg får samme følelse, som han gør, når han ryger ned i et hul. Vrede, had, frustration og sorg. Samtidig skulle jeg passe mit arbejde, tre børn og Rasmus. Så det var virkelig en befrielse at få ham indlagt, forklarer Heidi. Hvorfor skal far være dér? I den tid, Rasmus var indlagt, besøgte Heidi ham stort set hver eneste dag. At han blev indlagt, var den eneste

7 udvej for mig og børnene. Samtidig kunne man også godt være lidt vred over, at han skulle ligge derude. Kunne han ikke bare tage sig sammen og komme hjem og hjælpe mig? siger Heidi. De tre børn var også med ude at besøge deres far, men kun én gang. Det var for forvirrende for dem. De kunne ikke forstå, hvorfor far skulle være derude. De var kede af det på vej hjem og ude ved bilen, når vi havde sagt farvel. Men jeg snakkede med dem næsten hver aften i telefonen og sagde godnat, fortæller Rasmus. Familien fik ingen hjælp Heidi har under hele forløbet med Rasmus sygdom oplevet at stå uden ret meget hjælp fra det offentlige. Da Rasmus blev udskrevet og stadig var sygemeldt fra sit arbejde, var der ingen tilbud til ham om støtte. Så dér måtte Heidi presse på hos kommunen. Hun pressede på, og kommunen tilbød til sidst Rasmus at komme på et værested i dagtimerne. Hun forsøgte også at få noget hjælp til sig selv og børnene. Den store var til en børnesamtale ude på afdelingen, da Rasmus var indlagt, men der har ikke været noget for de to små. De kunne ikke forstå, hvad der skete. De kunne ikke forstå, hvad der var galt med far, og de er nok også blevet forsømt Meld dig som frivillig I BEDRE PSYKIATRI har vi over 50 lokale afdelinger, hvor pårørende mødes hver dag, for at gøre en forskel for andre. Som frivillig hos BEDRE PSYKIATRI møder du andre i samme situation, og får mulighed for at bruge dine erfaringer til gavn for andre. Du kan gøre en forskel! lidt i forbindelse med hele forløbet op til indlæggelsen, påpeger Heidi. Heidi kontaktede også sin egen læge i håb om at få tilbudt psykologhjælp uden held. Hun har i stedet brugt sine forældre og kollegaer til at læsse af på. Især da Rasmus var indlagt, og før indlæggelsen, kunne jeg godt have brugt en udefra, som jeg kunne læsse alle tanker og bekymringer af på, siger hun. Forløbet med Rasmus indlæggelse og tiden op til har gjort Heidi så frustreret over manglen på tilbud til pårørende, at hun er gået i gang med at forsøge at råbe politikerne op. Jeg har haft en helt igennem fantastisk stærk kone. Hun har banket i bordet over for mig og også over for systemet. Hun tog både kontakt til borgmesteren i kommunen og til Folketinget og regionsrådsformanden efter min indlæggelse, fordi hun oplevede, at der var for få tilbud til pårørende, siger Rasmus. Har startet ny lokalafdeling af Bedre Psykiatri Heidi er desuden blevet aktiv i BEDRE PSYKIATRI, hvor hun har været med til at starte en lokalafdeling i Vesthimmerland, hvor hun i dag er næstformand. Min plan er at forsøge at få råbt politikerne op her i Vesthimmerlands Kommune. Så man støtter hele familien, når en person rammes af psykisk sygdom, påpeger hun. Rasmus og familien har det i dag godt. Han har genoptaget sit arbejde som lærer på en teknisk skole, og hverdagen i familien kører nogenlunde som før indlæggelsen. Gode råd fra Rasmus og Heidi: Heidi: Vær ærlige over for omgivelserne om, at I står i en svær situation. Lad være med at sætte en facade op om, at tingene kører godt, hvis de ikke gør. Søg information om sygdommen. Bank i bordet. både i psykiatrien, og hvor I ellers kan komme til det for at få noget hjælp. Rasmus: Vær ærlig over for dig selv og over for behandleren og familien. Lad være med at sige, at det går bedre for at gøre dem glade, hvis du stadig har det dårligt. Afsæt børnene og gør noget sammen. Hav tid til at være kærester. Fra Rådgivningen Er din ægtefælle eller samlever psykisk syg? Gode råd fra Hanne, rådgiver i BEDRE PSYKIATRI: Vær åben og ærlig om forholdene, forklar ikke bortforklar. Hold fast i dig selv og dine interesser. Når sygdommen presser sig på, så søg hjælp til hverdagstingene hos venner og familie. Vil de måske hjælpe med for eksempel en ret til fryseren, med at tage ungerne en weekend eller med at byde på en kop kaffe i ny og næ eller komme kort forbi med en kande te og boller fra bageren? Tal i de gode perioder om, hvad der hjælper i de dårlige, både jer selv imellem og i jeres netværk. Forlang ikke en masse forklaringer, tag temperaturen på dagsformen. Hold fast i, at det er din partner, der er syg og ikke dig. Søg fællesskab med andre pårørende, som på krop og sjæl kender til vilkårene. ressource side 7

8 Ny regering skal ligestille fysisk og psykisk sygdom Af Anne Randby Toft At hjælpe danskere med psykisk sygdom og deres pårørende, er en stor udfordring for den regering, der kommer til efter et valg. BEDRE PSYKIATRI efterlyser en psykiatriplan II, der i højere grad sikrer ligestilling, en ensartet behandling af høj kvalitet og støtte til pårørende Flere og flere danskere får en psykisk sygdom, og hver tredje dansker er i dag pårørende til en, der har en psykisk sygdom. WHO har allerede forudsagt, at depression bliver den dyreste og største sundhedsudfordring, vi globalt set har frem mod 2020, og snævrer vi fokus ind til Danmark, så viser tallene også, at flere og flere får behov for behandling. I 2014 var antallet af ambulante behandlinger i psykiatrien steget mellem procent på bare fire år. Psykisk sygdom er en kæmpe udfordring fremadrettet både for de syge, de pårørende og for samfundsøkonomien, hvis vi ikke målrettet sætter ind for at gøre flere mennesker så raske som muligt efter psykisk sygdom. Derfor er vores krav til en ny regering også, at man iværksætter en psykiatriplan ll, og jeg synes, at det ville klæde en ny regering at sætte handling bag de mange løfter om ligestilling, siger BEDRE PSYKIATRIs formand Birgit Elgaard. I foråret 2014 kom regeringen med den første handlingsplan for psykiatrien med 2,2 mia. kroner, der skal fordeles frem mod Ifølge Birgit Elgaard var det en rigtig god start til at samle psykiatrien op fra det mørke hul, hvor den længe var blevet overset fra politikernes side. Men politikerne har stadig et hængeparti, når det handler om økonomisk ligestilling af fysisk og psykisk sygdom, og der mangler stadig en stor pose penge for at lukke det økonomiske gab, som psykiatrien har i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Det koster på kvaliteten Birgit Elgaard slår fast, at BEDRE PSY- KIATRI vil kæmpe for, at psykiatrien indhenter det økonomiske efterslæb. Den manglende ligestilling koster nemlig på kvaliteten, siger hun. Politikerne er endnu ikke kommet i mål med ligestilling heller ikke økonomisk. Men det er i vores øjne næste skridt. Derfor skal vi kæmpe for at sikre ressourcer, så vi kan få hevet indsatsen for psykisk syge og pårørende helt derop, så den får den samme politiske bevågenhed som andre store folkesygdomme som for eksempel diabetes, hjertekarsygdomme og kræft, siger Birgit Elgaard. Hun påpeger, at en psykiatriplan ll derfor skal sikre, at de mange forsøg og midlertidige projektordninger, som psykiatrien er kendt for, bliver gennemgået og evalueret, så de gode resultater kan blive brugt til at skabe en ensartet behandling for både psykisk syge og pårørende. Den viden skal vi bruge i hverdagen, så den behandling, patienten og den pårørende møder, er ensartet og af god kvalitet uanset om man bor i Gedser eller Skagen, siger hun og påpeger, at en ny psykiatriplan også skal se på, hvordan man støtter de pårørende bedst. Vi ved fra utallige undersøgelser, at pårørende til psykisk syge er udsatte og ofte kæmper en hård kamp i hverdagen. Derfor skal vi støtte op om pårørende også fordi det er sund fornuft. Undersøgelser viser jo, at gratis psykologhjælp til pårørende giver en samfundsøkonomisk gevinst, fordi man forebygger, at pårørende sygemeldes fra jobbet, forklarer Birgit Elgaard og slår fast, at BEDRE PSYKIATRI nu bider sig fast i haserne på politikerne, så psykiatrien ikke går i glemmebogen efter valget. Vi vil holde politikerne op på, hvad de lover, og vi kommer til at fortælle dem, igen og igen, at vi slet ikke er færdige med at gøre indsatsen for psykisk syge og pårørende bedre. Jeg synes, politikerne skylder at vise, at de har ambitioner på området med en psykiatriplan ll, så psykiatrien ikke bliver ved med at stå i skyggen af andre store livsstilssygdomme, som så længe er blevet prioriteret højt på Christiansborg, siger Birgit Elgaard. - At fysisk og psykisk sygdom skal ligestilles også økonomisk - At pårørende skal sikres fem pårørendedage - At pårørende skal sikres gratis psykologhjælp - At børn med psykiske vanskeligheder har ret til et skoletilbud, der passer til dem - At pårørende skal inddrages i behandlingen

9 Vi sætter pårørende på den politiske dagsorden Af Julie Elina Lipsøe Jørgensen BEDRE PSYKIATRI laver en stor kampagne, der sætter fokus på ligestilling og pårørendes vilkår i hverdagen. Mød de fire, der med hver deres historie er med til at sætte pårørende på den politiske dagorden Gitte, Lisbet, Anders og Stine er alle pårørende til en psykisk syg. De har været igennem perioder, hvor det halve kunne være rigeligt men de har aldrig haft valget. Den kærlighed og omsorg, de har for deres nærmeste, gør, at de holder fast. Under og efter folketingsvalget kører BEDRE PSYKIATRI en ny kampagne, der fortæller de pårørendes historier om de udfordringer, de har haft i livet. Det er en kampagne, som sætter fokus på nogle af de områder, vi ønsker at forbedre. Inddragelse af pårørende Lisbet er mor til en voksen søn, der lider af skizofreni, og hun har kæmpet for at blive set som en ressource. "Det er enormt frustrerende ikke at blive set som en vigtig faktor i min søns behandling. På hospitalet er der ikke ressourcer til at inddrage mig, og så er det rigtig svært at skulle ringe op og sige, at jeg er vigtig for min søn, og I skal lytte til mig". Bedre inklusion i folkeskolerne At få diagnosen Aspergers til min søn var en lettelse. Nu kunne vi se løsninger og trænge igennem til systemet, troede vi. Men det har været som at løbe panden mod en mur. Stine er mor til Adam, der ikke kan være i en almindelig folkeskoleklasse. Han bliver stresset og angst af støjen, og de mange børn og lærere, der ikke forstår hans udfordringer. Stine blev til sidst nødt til at tage ham ud af skolen. Konsekvenserne af inklusionen er store. Jeg er selv gået ned med stress flere gange, jeg har måttet opsige mit job, og det er hårdt for mit ægteskab. Det koster en hel familie, når inklusionen går galt. Gitte, Lisbet, Anders og Stine er ikke alene om at stå i svære livssituationer som pårørende. Hver tredje dansker er pårørende til en psykisk syg. Måske genkender du selv nogle af de samme udfordringer? BEDRE PSYKIATRI kæmper for, at de pårørendes historier skal frem i lyset. Du kan være med til at sprede de vigtige budskaber ved at dele deres historier fra vores Facebook-side, og måske kender du andre i din omgangskreds, der kunne være med. Sammen kan vi få de pårørendes vilkår på den politiske dagsorden. FØLG OS på Facebook Følg med i kampagnen på facebook.com/bedre. PSYKIATRI Retten til fem pårørendedage Gitte er mor til en psykisk syg datter på 28 år. "Jeg har en evig bekymring. Når min datter har det dårligt, er det svært at tænke på andet, og alt mit overskud forsvinder". Gitte har haft mange sygedage, brugt ferie og afspadsering på at være der for sin datter. "Hvis jeg har været på psykiatrisk skadestue hele natten, ville det være rart at kunne tage fri dagen efter". Gratis psykologhjælp Anders' kæreste har borderline. "Jeg følte mig fuldstændig forvirret og alene om ansvaret. Jeg måtte aflyse aftaler, fordi jeg var bange for, at hun ville gøre noget dumt." Samtaler med en psykolog ville gavne Anders: "Det var svært at tale med andre om det, fordi de ikke forstod min situation. Det var meget turbulent, og jeg er ikke i tvivl om, at en psykolog ville have kunnet hjælpe mig". ressource side 9

10 Hvad vil partierne med psykiatrien efter et folketingsvalg? vi har spurgt dem! Af Anne Randby Toft De Radikale Liv Holm Andersen Dansk folkeparti Liselott Blixt SOCIALDEMO- KRATERNE Karen Klint Hvilke udfordringer i psykiatrien vil R kæmpe for at løse efter et valg? Der mangler fortsat bedre finansiering i psykiatrien, og derfor mener vi, at bedre økonomisk råderum til at komme videre med ligestilling mellem fysisk og psykisk syge, reducering af tvang, bedre inddragelse af pårørende osv. må være en prioritet også efter et valg. Hvordan vil R sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Inddragelse er enormt vigtigt for pårørende, så den må vi kæmpe for. Det kræver ressourcer, og at best practice udbredes flere steder. Derudover er det meget vigtigt, at pårørende, der har behov, modtager tilbud om støtte. Det gælder især, når der er tale om børn og unge med en forælder i et behandlingsforløb i psykiatrien. Hvad er R s næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Der skal være ressourcer til forbedringer, og derfor skal vi vedblive at investere i psykiatrien. Når det er sagt, er det også vigtigt, at udrednings- og behandlingsgarantien fungerer så vi på det punkt opnår ligestilling. Det afgørende er, at patienter i psykiatrien mødes med samme service og seriøsitet som i somatikken og det kræver både flere ressourcer og fokus på rettigheder. Også derfor skal der ses langt mere alvorligt på mulighederne for rehabilitering af patienter med psykiske lidelser. Hvilke udfordringer i psykiatrien vil DF kæmpe for at løse efter et valg? Vi skal tilbyde hurtigere hjælp i nærmiljøet til folk med psykisk sygdom, så sygdom ikke bliver til lange forløb og indlæggelser samtidig skal vi sætte mere forbyggende ind over for børn og unge, så færre børn og unge falder ind og ud af systemet. Blandt andet derfor vil DF også presse på, så der bliver lavet psykiatriplaner i kommunerne. Hvordan vil DF sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Pårørende kan også have problemstillinger og kan selv blive syge af at tage sig af deres psykisk syge og det at skulle begå sig i systemet. Så vi skal blive bedre til at inddrage pårørende i behandlingen, se deres behov og gå ind i hele familien og se på, hvordan vi hjælper bedst. Hvad er DFs næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Det vigtigste er, at vi får en hurtigere tilgang til udredning og behandling, så vi får signaleret, at vi tager psykisk sygdom lige så alvorligt som fysisk sygdom. Det kan ikke vente månedsvis og skal tages på samme måde, som når vi fejler noget fysisk. Hvilke udfordringer i psykiatrien vil S kæmpe for at løse efter et valg? I maj 2014 kom den første handlingsplan for psykiatrien. Der er et pænt stykke vej endnu med at indhente efterslæbet. Vi vil fortsætte det spor efter valget. Psykiatrien skal ligestilles med andre sygdomme både i behandlingskvalitet og involvering af patienten selv. Der skal større fokus på forebyggelse og tidlig indsats, så flere borgere udredes og behandles så tidligt, at de ikke låses fast i en psykisk sårbarhed. Hvordan vil S sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Retten til at blive inddraget er sikret (med respekt for den syges afgrænsning af, hvem de pårørende er), men der er fortsat mangler, når det handler om hjælp i eget hjem/adgang til aflastning og oplysning om sygdomme samt med hjælp til børn med syge forældre. Samtidig skal vi være obs på, at ikke alle psykisk syge børn kan integreres i en almindelig folkeskoleklasse. Vi har ikke nogen nye konkrete udspil i skuffen, men der er mange gode initiativer, der skal følges bedre på vej. Hvad er S s næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? At holde fast i, at aftalen fra 2014 kun er plan 1, og at psykiatrien kommer til at fylde mere i sundhedsbevillingerne, i forskningen og i kommunernes tilbud og forebyggelse. Vi skal fortsætte med oplysning til alle og ikke kun til berørte. Kun ved et større samfundskendskab og åbenhed kommer vi noget af stigmatiseringen til livs. Også på arbejdsmarkedet.

11 SF Özlem Cekic Hvilke udfordringer i psykiatrien vil SF kæmpe for at løse efter et valg? Pårørende skal orienteres, inddrages og få mulighed for at tage aktiv del i behandlingen, hvis den sindslidende ønsker det. Bedre mulighed for at få støtte til psykologbehandling og samtaleterapi. Flere udgående og opsøgende teams, der kan støtte den enkelte i hverdagen. Hvordan vil SF sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Vi vil skabe en ligeværdig og tilgængelig psykiatri med minimal brug af tvang. Derfor mener vi, at der bør afsættes midler til flere hænder og bedre forebyggelse. Vi vil have en kulturændring i psykiatrien, hvor tvang ikke er en del af behandlingen, men den sidste udvej. Vi skal desuden nedbryde de mange tabuer, der er forbundet med sindslidelser. Hvad er SFs næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Sindslidende skal have samme rettigheder ift. erstatning, forsikring og adgang til arbejde. Vi skal sikre lige adgang til sundhed og mindske brugerbetalingen til f.eks. psykologhjælp. Psykiske sygdomme bør prioriteres lige så højt som fysiske sygdomme. Venstre Jane Heitmann Hvilke udfordringer i psykiatrien vil V kæmpe for at løse efter et valg? Vi skal fortsat have fokus på at minimere tvang i psykiatrien, og vi skal have løst udfordringen med de store forskelle i ventetider regionerne imellem. Hvordan vil V sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Venstre har kæmpet hårdt for at sikre en mere systematisk pårørendeinddragelse. Men vi er ikke i mål endnu. Venstre forslog f.eks. ved sidste års satspuljeforhandlinger at prioritere midler til uddannelse af forældre med psykisk syge børn, så hele familien kan lære at mestre de udfordringer, som familien møder. Den prioritering har vi fortsat. Hvad er V s næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Venstre vil genindføre VK-regeringens behandlingsgaranti, så alle patienter fysisk såvel som psykisk syge kan blive behandlet inden for 30 dage, for ingen bliver raske af at stå på venteliste. For eksempel er det kun få, som får adgang til gratis psykologsamtaler. Vi skal kunne hjælpe, før det ender i en psykisk krise. EnhedSLISTEN Stine Brix Hvilke udfordringer i psykiatrien vil EL kæmpe for at løse efter et valg? Jeg mener, at den største udfordring er, at psykiatrien stadig i høj grad finansieres via satspuljen. Det er et problem, både fordi det giver ustabilitet, men også fordi satspuljen betales af de mennesker, som i forvejen har mindst at leve for. Derfor kæmper vi fortsat for, at psykiatrien kommer på finansloven. Hvordan vil EL sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Forældre, venner, kærester, søskende og bedsteforældre er meget vigtige for den enkelte med psykisk sygdom. Derfor mener vi, at pårørende skal være fuldt integreret i både forebyggelse og behandling af psykisk sygdom. Samtidig ved vi, at de pårørende ofte lider stor overlast. Derfor er det også meget vigtigt, at vi sikrer mere og bedre støtte til de pårørende. Det gælder især børn, som har en stor risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom, hvis vi ikke tager godt hånd om dem. Hvad er ELs næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Foruden en økonomisk ligestilling, hvor psykiatrien også finansieres via finansloven og ikke via satspuljen, så mener jeg, at det er meget vigtigt, at det bliver langt lettere at få hjælp og behandling tidligt. De Konservative Mai Mercado Hvilke udfordringer i psykiatrien vil K kæmpe for at løse efter et valg? Vi vil fortsætte kampen for ligestilling mellem psykiatri og somatik. Hele tilgangen skal ændres. Forleden var der en sag med en psykiater, der blev frataget sin autorisation, og der blev ikke fulgt op på patienterne. Kunne man forestille sig et behandlingsforløb på sygehuset, der blev afbrudt brat uden opfølgning? Nej, det kunne man ikke. Det siger mig, at der er lang vej igen. Hvordan vil K sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Bedre patientrettigheder, som også gør det lettere at inddrage pårørende, hvis patienten ønsker det. Hvad er K s næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Ved satspulje- og finanslovsforhandlingerne til efteråret er det vigtigt at prioritere ligestillingen, men det handler ikke kun om flere penge. Det handler også om hele tilgangen, der skal ændres, så patienterne behandles bedre. LIBERAL ALLIANCE Thyra Frank Hvilke udfordringer i psykiatrien vil LA kæmpe for at løse efter et valg? Vi vil arbejde for trygge rammer for patienterne, ingen nedskæringer af sengepladser og åbne psykiatriske skadestuer, og så vil vi reducere brugen af tvang. Hvordan vil LA sikre bedre vilkår for pårørende til psykisk syge? Vanskeligt område. Nogle pårørende synes, der bliver behandlet for lidt, andre synes for meget. Hvad er LAs næste skridt i ligestillingen af fysisk og psykisk syge? Flere sengepladser og opprioriteringer af flere speciallæger inden for psykiatrien. Bedre arbejdsvilkår for det faglige personale. ressource side 11

12 Min skam stod i vejen for hjælpen Af Anne Randby Toft I årevis led vejrværten Anja Fonseca af spiseforstyrrelsen bulimi. En sygdom hun deler med cirka andre danskere men som hun selv holdt skjult for alle omkring sig. For nylig lagde hun hele sin sygdom frem i bogen I morgen stopper jeg og tog et gevaldigt opgør med tabuet og skammen I 17 år var Anja Fonsecas liv tilrettelagt omkring mad, og badevægtens nål var rettesnoren for livet. Alle dage var skemalagt ud fra seancer, hvor hun kunne spise og kaste op i hemmelighed. Chips, mad, junkfood, kage, slik, ost og franskbrød røg ned i store mængder, mens følelsen af ro bredte sig i kroppen for bagefter at ryge ud i toilettet. Sygdommen var hendes store hemmelighed, som hun holdt skjult for kærester, forældre og veninder. Skammen sad alt for dybt i hende. Jeg var bange, og jeg skammede mig over min spiseforstyrrelse. Det var jo ulækkert at kaste op. Jeg tænkte tit ku jeg dog ikke bare have haft en anden afhængighed. At have bulimi var i mit hoved det værste og det mest skamfulde, fortæller 37-årige Anja Fonseca, der i dag har været det, hun kalder klinisk rask i tre år. I dag er hun nærmest insisterende ærlig omkring sin sygdomshistorie og udgav fornylig bogen I morgen stopper jeg, som er skrevet af ekskæresten Morten Brask og tilegnet datteren Carla og Anjas mor. Hamrende nervøs var hun over at dele noget så personligt og grænseoverskridende med resten af Danmark. De fleste kendte hende jo som den eksotisk-smukke og sorgløse vejrvært på DR, der med godt humør berettede om højtryk, vejrfænomener og femdøgns-prognoser ingen havde nok haft tanken, at hun havde en psykisk sygdom ude af kontrol. Reaktionerne på hendes åbenhed har udelukkende været positive, og de mange, der skriver til hende, som selv har sygdommen eller er pårørende til én, forsøger hun at give håb. Jeg er jo ikke psykolog eller rådgiver men jeg vil gerne sende dem videre med et håb om, at det kan lade sig gøre at blive rask. Satte kaos på pause Anja har lidt af bulimi, siden hun gik i gymnasiet. Valget om at vise sit liv med den tabubelagte sygdom frem har hun truffet, fordi hun gerne vil være en ordentlig rolle-mor for Carla, der i dag er 9 år. Men også fordi sygdommen på en måde er spildt, hvis hun ikke fortæller, hvordan det er. Sådan helt i detaljen, så man kan forstå det. At det ikke bare handler om mad, at det ikke kun handler om at ville være tynd, og at sygdommen ikke er isoleret til at skulle ofre sin morgenmad, sin frokost og aftensmad. Det handler også om alt det andet om alt det kaos, der er indeni, som fylder ALT. Inden i mig var der kaos, ensomhed og angst og en evig higen efter at passe ordentligt ind og være på det, som jeg synes, var den rigtige linje. Når jeg holdt mine seancer, føltes det, som om jeg satte mit kaos på pause. At spise og kaste op var en slukknap, så jeg kunne få de sorte tanker på afstand. Men efter et par timer kom det hele igen, og så kunne jeg starte forfra. Anja Fonseca fortæller, at hun ofte måtte bruge seks timer om dagen på spise-seancer og måtte planlægge sit liv minutiøst, samtidig med at hun skulle opretholde facaden og det almindelige liv med job, kæreste og venner. Det mest bizarre var jo, at mit hovedproblem var spiseforstyrrelsen, og det var i kølvandet på den, at følgeproblemerne tårnede sig op min dårlige økonomi, fordi jeg brugte alle mine penge på mad, alle hemmelighederne og løgnene, så jeg kunne få ro og tid til at nurse min spiseforstyrrelse. Jeg skulle altid tænke på, hvornår jeg kunne spise, hvordan skaffer jeg maden, kan jeg få fred, eller kan der komme nogen og overraske mig. Uforudsete ting blev en kæmpe stressfaktor i mit liv. Hvorfor søgte hun ikke hjælp tidligere? Samtalen falder igen på skam. Det var ulækkert at kaste op, pinligt at sætte de store mængder af klam mad til livs, ufeminint, og alt det, hun ikke ville være. Problemet, når man ikke får delt sine tanker med nogen, er jo, at man så laver sin egen version af virkeligheden, som bare får lov at vokse og vokse. Skammen stod i vejen for, at jeg sagde det højt og

13 gjorde noget ved det. Samtidig havde jeg det også sådan, at hvis jeg sagde noget højt, så skulle jeg også gøre noget ved min sygdom og jeg følte jo et eller andet sted, jeg havde behov for min spiseforstyrrelse. Den var jo min overlevelsesstrategi. Fakta En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, hvor man fokuserer meget på mad. I Danmark findes der børn og voksne, der lider af en spiseforstyrrelse lider af anoreksi, af bulimi og af tvangsoverspisning. Bulimi er kendetegnet ved både overspisning og efterfølgende opkast, så man ikke tager på i vægt. Anoreksi er kendetegnet ved, at man undlader at spise, fordi man er bange for at tage på, og har et stærkt ønske om at blive tyndere og tyndere. Tvangsoverspisning kaldes også BED (Binge Eating Disorder) og er kendetegnet ved, at man er ude af stand til at kontrollere, hvor meget man spiser, og derfor kan man tage voldsomt meget på i perioder. Kilde: LMS og BEDRE PSYKIATRI ressource side 13

14 Efter 10 år fortæller Anja Fonseca sin hemmelighed til sine nærmeste. Presset på hende er blevet for stort. Hendes tænder har taget skade, hendes hår falder af, menstruation har hun ikke længere, hun tænker kun på næste fix, og hendes mand, John, har i en rum tid frittet hende for, om hun skjuler en side af sig selv. En majdag i 2004 fortæller hun det først til John en eftermiddag i sofaen i parrets stue. Dernæst fortæller hun det til sine forældre og nogle gode veninder. De reagerer omsorgsfuldt, men også med stor uvidenhed om hendes sygdom. Hendes mand presser på, og kort tid efter ringer Anja til sin læge og beder for første gang om at komme i behandling. Skynd dig at blive rask Lægen henviser hende til Psykoterapeutisk Tilbud Stolpegården. Men da Anja ringer til Stolpegården, siger de, at der er op til et års ventetid på at komme i behandling. For mig var det et kæmpe skridt at have åbnet munden og så var det et kæmpe slag, at der var så lang ventetid. Nu havde jeg endelig gjort det og så stod jeg bare der. Tænk hvis jeg havde været alene det tør jeg slet ikke tænke på. Til alt held går der kun knapt tre måneder, så får Anja en plads i et gruppeforløb. Hun er glad men også stresset. Forløbet er estimeret til et halvt år, og hun har hele tiden en fornemmelse af, at hun har travlt med at blive rask. Det kommer hurtigt til at handle om tid, tid, tid. Nu skulle jeg virkelig præstere og gøre det godt. Det gjorde jeg også, men der var næsten ikke tid til bare at være i det og bare tænke, at det må tage den tid, det tager. Der var krav lige her, siger Anja og holder en flad hånd op foran næsen. Pårørende får ikke hjælp På hjemmefronten forsøger manden John at være en støtte men det er svært, for han famler i blinde. John var den, der var tættest på mig, men han havde jo ingen erfaring i modsætning til mig, der var ekspert i min egen sygdom. For ham var der også mange følelser på spil. Han blev både frustreret og følte afmagt over, at han ikke kunne løse mit problem. Samtidig tænkte han rigtig meget over sin egen opførsel tænk, hvis det var noget, han gjorde, som fik mig til at få det værre. Der var ingen steder, han kunne få hjælp eller redskaber til at være i det. Så han følte sig i den grad svigtet af systemet, fordi der ikke var hjælp til ham som pårørende, fortæller Anja. I dag er alt tilladt I morgen stopper jeg er en tanke, som Anja har tænkt igen og igen. Sandheden er dog, at hun først rigtigt lykkedes med at stoppe efter 17 år. Efter behandlingen på Stolpegården fik hun et tilbagefald, da hun startede som vejrvært på Danmarks For mig var det et kæmpe skridt at have åbnet munden og så var det et kæmpe slag, at der var så lang ventetid" Anja fonseca Radio. Først da hun faldt om i en Irma-butik med sin datter i hånden, lykkedes det hende for alvor at lægge afstand til sygdommen. Det er tre år siden, og i dag er hun det, som man kalder klinisk rask. På spørgsmålet hvordan har du det i dag? lyser Anja Fonseca op i et smil. Jeg har aldrig haft det bedre, siger hun og fortæller, at hun ikke i de tre år er faldet i, som hun kalder det. Hun er kommet rigtigt langt, men hun er stadig meget bevidst om sin egen skrøbelighed, og at hendes selvværd kan spille hende et puds. Jeg er ikke kureret på den måde. Jeg kan stadig tage mig i at få negative tanker, hvis jeg går forbi et spejl eller ser på min krop, og jeg kan godt tænke er du blevet større, end du har lyst til at være?. Men når jeg får de tanker, så ved jeg i dag, at det er, fordi der er noget andet, der driller mig følelsesmæssigt, som gør, at jeg ikke er i balance. Når jeg har det godt, rører mit spejlbillede mig ikke. Det er et godt eksempel på, hvor meget mine følelser styrer, siger hun. Forholdet til mad og det at spise arbejder hun også stadig på at normalisere men helt fri fra at give mad et særlig fokus bliver hun nok aldrig, siger hun. Men hun har lagt en strategi om, at al mad er tilladt og det virker. Det gør det også at have skrottet badevægtens magiske tal. Efter så mange år, hvor hun nærmest på grammet har fulgt sin vægt, har hun frigjort sig, og i dag aner hun faktisk ikke, hvad hun vejer. Jeg har ingen badevægt derhjemme, og jeg har ikke vejet mig i flere år. Jeg kan stadig ikke lide at måle mig med tal. Jeg løber heller ikke med løbeur eller har cykelur på min cykel, for jeg vil ikke vide, hvor hurtigt eller langsomt jeg cykler. Det bliver så negativt for mig tallet er aldrig godt nok. Tallene kommer til at bestemme mit humør og det skal de ikke. Når du er pårørende tanker fra Anja Fonseca Hvis du er bange for, at en tæt på dig har et problem med mad, så spørg gerne ind, men anerkend, at det er utroligt svært at tale om. Vær nænsom og udramatisk få skabt et trygt rum, hvor du kan fortælle, at du er bekymret, og at du gerne vil hjælpe. Du risikerer at få en kold skulder, men prøv igen på et andet tidspunkt. Søg viden som pårørende er du magtesløs uden viden. Gå på nettet og søg inddragelse i behandlingen. Giv tid det tager tid at komme sig. Tænk evt. over, om der er en udenforstående, som kan være god at snakke med en der ikke har følelser i klemme, som mor, far, søster eller lignende. Afhængig af spiseforstyrrelsens alvorlighed prøv at vise tillid til den syge. Snak om, hvordan den syge har det i dag frem for hvor meget, der er spist i dag.

15 Systemet svigtede og hva så? Af Anne Randby Toft Sundhedsstyrelsens svigtende tilsyn har haft store konsekvenser for hundredvis af patienter og deres pårørende. Nu venter efterspillet, og BEDRE PSYKIATRI kræver en særlig erstatning til ofrene, et mere fair erstatningssystem og et langt mere effektivt tilsyn af sundhedspersoner En søndag aften i februar rullede sagen om den hjerneskadede psykiater over skærmen i TV-Avisen. Danmarks Radio kunne fortælle, at en psykiater fra Ringkøbing i årevis havde behandlet patienter og udskrevet store doser medicin på trods af, at psykiateren i 2002 pådrog sig en alvorlig hjerneskade ved en trafikulykke. I næsten ti år var det væltet ind med indberetninger fra læger, pårørende, misbrugskonsulenter og kommuner til Sundhedsstyrelsen med advarsler om psykiaterens kritisable virke men Sundhedsstyrelsens tilsyn stoppede ikke psykiateren. Sagen gav mindelser om en tidligere sag fra Nordjylland med den nordjyske psykiater Arne Mejlhede, som Sundhedsstyrelsen havde fået mange advarsler om på grund af katastrofale fejldiagnoser og fejlmedicinering. Jeg var rystet over, at der begyndte at tegne sig i mønster i Sundhedsstyrelsens manglende tilsyn og indgriben. Og der er så forfærdelig mange mennesker, der er berørt af disse sager som patient eller pårørende. De er blevet fejlbehandlet, de har mistet tilliden til systemet, nogle har fået ødelagt deres liv og fået følgesygdomme af fejlmedicinering. Sundhedsstyrelsen har i den grad svigtet, siger BEDRE PSYKIATRIs formand Birgit Elgaard og fortsætter: Nu venter et efterspil, hvor det først og fremmest handler om at få fundet de patienter, der er fejlbehandlet og få dem i de rette behandlingstilbud. Og så skal vi have sikret, at sager som disse ikke kan ske igen, siger hun. Uanmeldt kontrol hos psykiatere BEDRE PSYKIATRI har presset meget på for at få politikerne på Christiansborg til at rydde op i Sundhedsstyrelsen, og i maj indgik regeringen en bred politisk aftale om at afsætte 46 mio. kroner til et forbedret tilsyn. Pengene skal blandt andet gå til at kulegrave af alle de tilsynssager, der ligger i styrelsen og afsløre om der er flere uheldige sager. Og så skal der laves et mere skarpt risikobaseret tilsyn, der slår ned, hos de læger, som får mange indberetninger, eller hvor lamperne på anden vis blinker rødt i systemet. BEDRE PSYKIATRI har også foreslået, at man i forbindelse med skærpelsen af tilsynet indfører uanmeldte kontrolbesøg hos psykiatere noget som sundhedsminister Nick Hækkerup (S) allerede har nikket ja til og som indgår i den videre proces over tiltag, som overvejes i det nye tilsyn. I dag bliver læger, der får besøg af tilsynet, nemlig altid varslet tre måneder inden. Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen, frygter, at patienter er blevet bange for at gå til psykiater på grund af de gentagne sager, og han er derfor meget optaget af, at tilliden genoprettes. Han understreger dog, at der i sagen om den hjerneskadede psykiater har været kontrol, og at det ikke forhindrede den ulykkelige sag. Derfor mener han ikke, at uanmeldte kontrolbesøg er den optimale løsning. Jeg vil ikke stå i vejen for uanmeldte besøg, men jeg synes, at kontrol oser af mistillid. Vi skal i stedet se fremad og bruge ressourcerne på, hvordan vi bedst uddanner læger, siger han og påpeger, at han derfor hellere så, at man inddrog speciallægerne i uddannelsen af nye psy- ressource side 15

16 kiatere, fordi der begås færre fejl, når man skal lære fra sig. Vi ved, at når de unge kommer ud i praksis hos speciallægen, så sker der en positiv vekselvirkning. De unge lærer meget, og speciallægerne ude i praksis står lidt mere på tæer og gør sig umage. Det tror jeg, der er mere fremtid i end at bruge en masse ressourcer, vi ikke har, på kontrol, siger han. Birgit Elgaard mener dog, at uanmeldte besøg er en sikkerhed for patienterne. Tilliden skal genoprettes, og vi skal først og fremmest se på patienternes sikkerhed. Og så tror jeg faktisk også, at det, at man kan få et uanmeldt besøg som læge, hvor man skal vise sine behandlingsmetoder og sin praksis frem, har en god præventiv effekt, siger hun. Folketinget bør vedtage en særlig erstatningsordning til patienter, der er fejlbehandlet i disse sager. De generelle kriterier for at få udbetalt erstatning igennem Patienterstatningen skal ændres, så fejlbehandlede syge, der ikke har et job, får mulighed for en fair erstatning. Privatpraktiserende psykiatere og læger skal kunne få uanmeldte kontrolbesøg. Tilsynet af sundhedspersonale skal gøres uafhængigt at Sundhedsstyrelsen. Læger skal løbende certificeres eksempelvis hvert 5. år. Ofre skal have erstatning Til efterspillet hører også spørgsmålet om økonomisk erstatning til de patienter, der har været udsat for fejlbehandling hos de pågældende psykiatere. BEDRE PSYKIATRI mener, at Sundhedsstyrelsens manglende handling er et så principielt og omfattende svigt, at Folketinget bør bevilge en særlig erstatning til ofrene. Svigtet er så systematisk og omfattende og kunne være undgået, hvis ikke Sundhedsstyrelsen havde været sådan en rodebutik. Det har patienter og pårørende betalt en umenneskelig høj pris for. Derfor er det også rimeligt, at de får et økonomisk plaster på såret, siger Birgit Elgaard og henviser til, at politikerne før har kompenseret patienter, der blev svigtet af systemet bl.a. i den Tilliden skal genoprettes, og vi skal først og fremmest se på patienternes sikkerhed" Birgit Elgaard såkaldte Omniscan-sag, hvor nyresyge patienter blev behandlet med et farligt kontraststof. I 2010 bevilgede Folketinget en erstatningsfond på 20 mio. kroner til Omniscan-ofrene. Samtidig skal der arbejdes på at ændre det generelle erstatningssystem, så erstatningerne i langt højere grad matcher den fejl, som sundhedsvæsnet har begået. I dag kan alle, der er blevet fejlbehandlet, søge erstatning i Patienterstatningen, men som psykisk syg er der ofte kun meget lidt at hente. I den såkaldte Mejlhedesag fra 2013 har en række patienter fået erstatning på grund af fejlbehandling hos den nordjyske psykiater. Ud af de cirka 100 patienter, der har søgt erstatning i Patienterstatningen, har cirka en tredjedel fået tilkendt erstatning. En erstatning der typisk ligger mellem og kroner. Birgit Elgaard er bange for, at det billede gentager sig, når sagerne fra den hjerneskadede psykiaters patienter skal igennem erstatningssystemet. De kriterier skal ændres, så systemet er mindre skævt. De patienter, der er blevet så alvorligt fejlbehandlet, sidder tilbage med tanken: Var mit helbred kun eller kroner værd?' Det er jo ikke rimeligt, siger Birgit Elgaard. Sundhedsstyrelsen har beklaget forløbet i medierne, ligesom den øverste chef Else Smith måtte forlade sit job. Sagerne er også en af årsagerne til, at styrelsen allerede sidste år fik en handlingsplan for et bedre tilsyn, som man er ved at indføre. Sundhedsstyrelsen har desuden ændret praksis og indgår ikke længere frivillige aftaler med læger, der er til fare for patienternes sikkerhed, når der kan træffes en afgørelse om en sanktion mod lægen. Sundhedsstyrelsen lavede netop en række frivillige aftaler med den hjerneskadede psykiater. "Det har ikke været godt nok" Der har været for lang tålmodighed, og der har været for stor tillid til, at den mest effektive vej til at rette op på fejlene var at indgå frivillige aftaler med lægerne. Det har ikke været godt nok. Der er brug for hurtigere indgreb. Der er brug for at forenkle sagsbehandlingen og for, at Sundhedsstyrelsen bruger faglige sanktioner over for sundhedspersoner, der ikke viser omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde. Men det hører også med til billedet, at lovgivningen er indrettet sådan, at der rent juridisk skal rigtig meget til, før vi kan fratage en autorisation, lyder det fra Anette Lykke Petri, enhedschef i Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution Øst & Tilsyn. Din støtte er vigtig! Vi holder øje med systemet! Vi arbejder for, at du og dine får en fair behandling, når psykisk sygdom rammer. Ved at støtte BEDRE PSYKIATRI er du også med til at sikre politisk fokus og opbakning til BEDRE PSYKIATRI som din vagthund, når systemet fejler. Støt os med et fast månedligt bidrag, og vær med til at sikre en bedre psykiatri. Tak for din hjælp!