Et hierarki, hvor kvalitative studier ligger nederst, Cochrane reviews øverst 2. CASE-EKSEMPLER OG ILLUSTRATIONER FRA FORSKELLIGE KLINISKE OMRÅDER

Transkript

1 Folkeuniversitetet Odense Lars Ole Bonde, Professor, Ph.d. Institut for kommunikation, afd. Musikterapi AAU 1. INTRODUKTION TIL MUSIKTERAPI DEFINITIONER, HISTORIE, METODER, OMRÅDER Generelle definitioner Musikterapi og MusikMedicin Musikterapiens historie og udvikling i Danmark Musikterapi AAU uddannelse og forskning Teorier - og forholdet mellem musikterapi og musikpædagogik Kliniske arbejdsområder (i Danmark) 2. CASE-EKSEMPLER OG ILLUSTRATIONER FRA FORSKELLIGE KLINISKE OMRÅDER Assessment (Autismespektret. Assessment) Det somatiske område (Hospice, palliativ indsats) Ældreområdet (Demens/Alzheimer) Børneområdet (børn uden sprog, aktiv MT) Neurologi + miljøterapi (neurorehabilitering) Voksenpsykiatrien (Pers.forstyrrelse, aktiv MT) Et hierarki, hvor kvalitative studier ligger nederst, Cochrane reviews øverst 1

2 Musik & afspænding ifm fødsler Musik mod stress og angst hos hjertepatienter Musik som smertelindring ifm abort Musik som smertelindrende intervention Musik til forbedring af fysisk og psykisk velbefindende hos kræftpatienter Musikterapi og standardbehandling mod symptomer ved skizofreni Musikterapi til forbedring af kommunikation hos børn med autisme Musikterapi til reduktion af symptomer ifm depression Musikterapi i palliativ pleje Musikterapi til forbedring af bevægelsesfunktioner efter hjerneblødning (Musikterapi til forbedring af livskvalitet ved demens) Brugerberetning - Kvinde 31 Døren går op, og synet og duften af musikinstrumenterne - man bliver jo aldeles som et barn i en slikbutik. Og dette er "Behandling". - Med fare for at det skal lyde som ugebladssensationsjournalistik: mine vanlige smådeprimerede tanker samt en ekstraordinær intensiv livslede gennem et halvt års nedtur på flere fronter i tilværelsen, forsvandt efter ganske få gange i musikterapien. Hvad har du fået ud af forløbet Besvarelser individuel musikterapi 1 Meget. Og noget af det har jeg ikke rigtig ord for. Overordnet igennem den tid jeg har været tilknyttet, har jeg igen fået lidt lyst til at leve. Selvmordstanker væk. 2 Jeg har lært at synge solo. Jeg har lært at bruge mine følelser i sang og spil 3 Uha, en hel del! Det har været terapi for mig og fantastisk at opleve at terapi ikke kun er at sidde og snakke. Jeg har udviklet min sangstemme helt enormt meget hvilket bedrager til lidt ekstra selvtillid. Det lyder måske ikke af meget men det er det! 4 Markant bedring af koncentrationsevnen. Mere selvværd og indre ro. Lidt bedre til at acceptere og være i nuet. Lidt lettere ved at indgå i sociale sammenhænge. 5 En hel masse. Bl.a. at jeg er blevet bedre til at spille saxofon 6 Jeg har fået en at spille sammen med, efter i mange år kun at have spillet for mig selv. En der kan og vil spille lige præcis den musik jeg helst vil spille. 7 Jeg er mindre psykotisk og samlet og grounded 8 Har tabt angst for instrumenter og fået større tiltro til eget udtryk 9 Set nye sider af mig selv 10 Det har været sjovt. Du er en kæmpe støtte. Jeg har været glad for at spille sammen med dig. 2

3 I Australien bruger National Institute of Complementary Medicine (NICM) følgende definitioner: Komplementær behandling: Sundheds- og medicinske systemer, praksis og produkter, der ikke på nuværende tidspunkt er anerkendt som en del af den konventionelle eller etablerede vestlig medicin, der praktiseres af læger, sygeplejersker og lignende fagfolk Alternativ behandling: komplementær behandling, der anvendes i stedet for etableret vestlig behandling Traditionel behandling: den oprindelige australske befolknings medicin og behandlingspraksis Integreret behandling: komplementær behandling som bruges sammen med etableret vestlig behandling. Musikterapi er den professionelle brug af musik og dens elementer som interventionsform i medicinske, uddannelsesmæssige og hverdagsmiljøer i forhold til enkeltpersoner, grupper, familier eller lokalsamfund, som forsøger at optimere deres livskvalitet og forbedre deres fysiske, sociale, kommunikative, følelsesmæssige, intellektuelle og åndelige sundhed og velvære. Forskning, klinisk praksis og i musikterapi er baseret på faglige standarder fastlagt ud fra kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. den professionelle brug af musik og dens elementer som interventionsform i medicinske, uddannelsesmæssige (pædagogiske) og hverdagsmiljøer i forhold til enkeltpersoner, grupper, familier eller lokalsamfund, som forsøger at optimere deres livskvalitet og forbedre deres fysiske, sociale, kommunikative, følelsesmæssige, intellektuelle og åndelige sundhed og velvære. Forskning, klinisk praksis og i musikterapi er baseret på faglige standarder fastlagt ud fra kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. Musikterapi er en systematisk interventionsproces, hvor terapeuten søger at fremme klientens sundhed og velbefindende ved at bruge musikalske oplevelser samt de relationer, der udvikler sig gennem disse, som dynamiske kræfter til forandring.ken E. Bruscia: Defining Music Therapy, 1998 Musikterapi er brugen af musik til at give mennesker nye handlemuligheder. Even Ruud: Musikk som kommunikasjon og samhandling

4 ELEMENTER OG RELATIONER I MUSIKTERAPI OG MUSIKMEDICIN MUSIKTERAPI Musikmedicin er baseret på en lineær, naturvid. stimulus-responstænkning: den specielt udvalgte musik virker i kraft af sine særlige egenskaber. Musik/lyd-healing er baseret enten på en lineær, kosmisk stimulus-responstænkning eller på rituel kontekstualisering af musik/lyd Musikterapi er baseret på en dialektisk/systemisk relationsbaseret forståelse af dynamikken mellem musik, klient og terapeut. Patient Interpersonlig relation Terapeut Intramusikalsk Intramusikalsk relation relation Musik Intermusikalsk relation MUSIKMEDICIN Selektion Intramusikalsk relation Terapeut Patient Musik Feedback 3 faser: : Pionerfasen: en musikterapeutisk praksis udvikles inden for en række områder og hvor det organisatoriske arbejde påbegyndes. C.M. Savery, Claus Bang, Synnøve Fris, Søren Mühlhausen : Opbygningsfasen: den nye AAUuddannelse (1982) udvikles og er ramme for teoriudvikling og de første forskningsprojekter. Inge Nygaard Pedersen, Benedikte Scheiby, Tony Wigram : Kampen for anerkendelse. Uddannelsen og forskningen er konsolideret og international. Kandidaterne finder arbejde inden for stadig nye områder. Den store udfordring er kampen for statslig anerkendelse og autorisation. Prof. Kirsten Drotner (formand for FKK) motiverer rådets pris for Årets mest dynamiske humanistiske forskningsmiljø : Prisen gives for at have udviklet musikterapi i DK til en bredt favnende, forskningsbaseret profession med en stærk international position, og for at have bidraget til udvide den humanistiske forsknings horisont ved at bygge bro mellem humaniora og sundhedsvidenskab. 4

5 En femårig enhedsuddannelse 3(BA)+2(MA) Uddannnelsen består af tre spor: Et teoretisk spor Et musikalsk færdighedsspor Et terapi-spor: egenterapi + praktikperioder Overblik/Skema -> Sem TEORISPORET MUSIKSPORET TERAPISPORET + Praktik ester (Kursus + projektarbejde) (gruppeundervisning) 1 Musik og menneske. Sammenspil Stemmetræning Gruppemusikterapi Introduktion til musikpsykologi Hovedinstrument 1: Repertoire & Performance Hovedinstrument 3: Intuitiv anvendelse Akkompagnementsinstrument & Hørelære (A&H) Terapirettet krop og stemme 2 Observation og b eskrivelse af Sammenspil Stemmetræning Gruppemusikterapi klinisk praksis Hovedinstrument 1: Repertoire & Performance Observationspraktik (4 uge r) Hovedinstrument 2: Improvisation A&H 3 Personlighed s- og Sammenspil Stemmetræning Gruppemusikterapi udviklingspsykologi Hovedinstrument 2: Improvisation A&H 4 Musikterapiteori I Somatik Elementær forskningsmetode Sammenspil Stemmetræning Auditiv analyse Hovedinstrument 3: Intuitiv anvendelse Terapirettet krop og stemme 5 Musikterapiteori II (Valgfag: Musikspecialpæd.) Kliniske gruppemusikterapifærdigheder Auditiv analyse Terapirettet krop og stemme (Valgfag: Musikterap. sangskrivning) 6 Musikterapiteori III Psykiatri Kliniske gruppemusikterapifærdigheder Praktik (1 dag om ugen i 10 uger) Gruppesupervision KANDIDATUDDANNELSEN: 7 Videregåend e MT-teori og forskning (1) Klinisk anvendelse af hovedinstrument og klaver Individuel musikterapi Gruppeledelse (Valgfag: Musik og identitet) 8 Videregåend e MT-teori og forskning (2) Klinisk anvendelse af hovedinstrument og klaver Interterapi (Valgfag: GIM niveau 1) 9 Formidling af musikterapiudøvelse Praktik (4 måneder) Supervision (individuelt+gruppe) 10 Speciale Musikterapiklinikken APS Center for forskning i musikterapi med psykiatriske patienter. 5 ansatte (3 forskere/klinikere + 2 klinikere). [MIP: 15 Mtp] Den internationale forskerskole AAU Europas eneste musikterapi-forskerskole. Ca. 25 stud. fra hele verden, heraf ca ¼ på danske ph.d.- stipendier. 2-3 afhandlinger/forsvar om året VIP-forskning. P.t. 3 prof. 3 lektorer, 2 adjunkter, alle meget forskningsaktive. Information om publikationer og projekter: VidenBaseNordjylland CEDOMUS nyt center åbnet 29. september MusikMedicins og Musikterapis effekt på somatiske og psykologiske parametre er kortlagt i en amerikansk metaanalyse. Dileo & Bradt(2005) konkluderer: Via metaanalyser af 179 kontrollerede undersøgelser er det muligt inden for 10 af 11 somatiske områder at påvise en signifikant positiv effekt af MM og MT. Effekten af MT er næsten den dobbelte af MM. 2012: En halv snes COCHRANE reviews 5

6 Musikpsykologiske teorier ( Musik og menneske ) Referentielt musiksyn/metaforisk musikforståelse Neuropsykologiske teorier Psykodynamisk teori Humanistisk-eksistentiel teori Transpersonlig teori Teorier om ændrede bevidsthedstilstande Terapiteorier: Forandring - hvordan & hvorfor Med andre ord: uddannelsen og forskningen er eklektisk Musik som lyd: Musik som fysisk, klingende vibrationsfænomen, der kan måles og vejes, med fysiologisk, medicinske og adfærdsregulerende potentialer. Ontologi: Musik som stimulus. Musik som sprog med syntaks Musik som æstetisk fænomen. De musikalske elementers samspil i en ordnet og musikalsk meningsfuld helhed med et sundhedsfremmende potentiale. Ontologi: Musik som sprog med syntaks. Musik som terapi. Musik som sprog med semantisk mening Musik som betydningsbærende fænomen, Musikken refererer til en indre eller ydre verden og giver mening for klienten i forhold til disse. Ontologi: Musik som sprog med mening. Musik i terapi. Musik som samhandling Musik som socialt, interaktivt fænomen: musikkens rolle i relationen, i den terapeutiske proces eller den sociale kontekst. Ontologi: Musik som interaktion som kommunikation og samhandling. Efter Even Ruud 2001, udfoldet i Bonde 2009: Musik og menneske. FORSKELLE LIGHEDER MÅL: ÆNDRE ADFÆRD - UDVIKLE FÆRDIGHEDER Arb. med MUSIKALSKE FORLØB (korte/lange) LÆREPROCES NUZO MEDANSVAR (Elev/Klient) MUSIK- PÆDAGOGIK ÆNDRE MUSIKALSK ADFÆRD PRODUKT- ORIENTERING ALMEN, FAG- OG FÆRDIGHEDS- ORIENTERET Nye mus. færdigheder via Instruktion + Øvning ANSVAR FOR EGEN LÆRING (pæd.kontrakt MUSIKTERAPI ÆNDRE IKKE- MUSIKALSK ADFÆRD PROCES- ORIENTERING TERAPEUTISK ORIENTERET MOD PROBLEMOMRÅDER Nye alm færdigheder via spilleregler og improvis. ARBEJDSALLIANCE (terapeutisk kontrakt) 6

7 6 internationalt kendte MT retninger (1999/2012) Analytisk orienteret musikterapi (AOM) Guided Imagery and Music (GIM) Kreativ musikterapi (Nordoff/Robbins) Samfundsmusikterapi (Community Music Therapy) Adfærdsorienteret/kognitiv musikterapi Rolando Benenzons eklektiske musikterapi Musikterapeut Ilan Sanfi på Skejby Sygehus PhDprojekt om MT ifm venflon-isætning Psykiatri (hospitaler, socialpsykiatri Somatiske hospitaler/rehabilitering Palliativ behandling/hospice Det specialpædagogiske område Neurologi/neuro-rehabilitering Demens/Alzheimer/plejehjem Autisme-spektret (Asperger, kommunikationsproblemer) Døve, døv-blinde Normal-området (eks. Selvudvikling, parterapi) Nye områder: Flygtninge, Familiebehandling, Stressbehandling, Fængsler/Retspsykiatri, Organisationsudvikling, Personalepleje Hermed et godt råd til sundhedsstyrelsen Og Worlds Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter Men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong Og et stænk Gustav Winckler Eller noget i den dur. Musikken gør en svag på en måde Så man blir stærk. (Nomader med noder) 7

8 Psykiatri (hospitaler, socialpsykiatri): musikterapi som a) psykoterapi: arbejde med intra-, interpersonelle og deficit problematikker (skizofreni, personlgihedsforstyrrelser, angst) b) miljøterapi/rekreation: musikaktiviteter herunder patient-bands. (Voksne der er ingen MT i dansk børne/ungdomspsykiatri) Somatiske hospitaler/rehabilitering: MT til smerteafledning, angstreduktion, entrainment (påvirkning/synkronisering af fysiologiske parametre), genoptræning, forbedring af QoL mm. (Børn/voksne) Palliativ behandling/hospice: MT til afklaring af eksistentielle og åndelige spørgsmål, planlægning af patientens begravelse, smertelindring, facilitere kommunikation. (Døende voksne) Det specialpædagogiske område: selvudtryk, kommunikation, udvikling af sproglige og sociale kompetencer. (Børn/voksne) Neurologi: funktionstræning, rehabilitering, kommunikation og kontakt. (Børn/voksne) Palliativ pleje / End-of-life-care : Canadisk optagelse, som illustrerer hvordan musikterapeut og klient arbejder spontant med SANGSKRIVNING QuickTime and a Sorenson Video decompressor are needed to see this picture. Musikterapi med børn livstruende sygdomme Eksempel fra Norge, hvor musikterapeuten Trygve Aasgaard bruger sangskrivning i sit arbejde med børn på hospitaler med Sang om at kede sig Demens/plejehjem: reminiscens, kommunikation, rekreative musikoplevelser (miljøterapi) mm. (Ældre) Autisme-spektret: udvikling af evner indenfor kommunikationsområdet, social kontakt, selvudtryk, følelsesmæssige behov, kognitiv udvikling. (Børn) Døve, Døv-blinde: udvikling af sprog, stemme. (Børn/voksne) Normalområdet : individuel, gruppe-, par- og familieterapi. Personlig selvudvikling, bearbejdelse af traumer, kriser og sorg, ændring af uhensigtsmæssige handlemønstre, opnåelse af større selvindsigt, stimulering af åndelig/spirituel udvikling mm. (Voksne) Nye områder: Flygtninge, Familiebehandling, Stressbehandling, Fængsler/Retspsykiatri, Organisationsudvikling, Personalepleje 8

9 Assessment (Autismespektret) Det somatiske område (Hospice) Ældreområdet (Demens/Alzheimer) Børneområdet (børn uden sprog) Neurologisk rehabilitering Voksenpsykiatrien aktiv musikterapi Case: Joel, Great Ormond Hospital (NOIST s. 230f) Terapeut: Tony Wigram Diagnose: Autisme. Problemer: Ingen brug af nonverbal adfærd til regulering af social interaktion Bruger ikke direkte øjenkontakt Dårlig til at relatere til andre mennesker Manglende socialt imiterende leg Stereotyp, ritualistisk adfærd [VIDEO] Musikterapi på 8 af 17 hospicer i DK Der findes 5 større, kontrollerede undersøgelser inden for området. De viser, at musikterapien kan have en positiv effekt på terminalt syges livskvalitet og åndelige velbefindende. Kvalitative undersøgelser dokumenterer den rolle, som aktiv musikudøvelse og musiklytning kan spille i forhold til patientens følelsesmæssige, sociale og eksistentielle velbefindende og selvværd. Eksempler: Afspænding og åndedrætsregulering (musikterapeut: Annette Majlund) Prof. Hanne Mette Ridder har forsket i musikterapi ift mennesker med demens/alzheimer og bl.a. udgivet bogen Musik og Demens (KLIM 2005). Hun arbejder p.t. med projektet Musikterapi og frontotemporal demens. Den primære musikterapeutiske metode er SANG. To bøger om musik i ældreplejen: Musik i ældreplejen (1987) At leve er ikke at hen leve, men at op leve. Musik kan være andet end underholdning. Musik påvirker mennesket til bevægelse både på det indre og ydre plan. Musik i øjeblikket (2011) For den demensramte er musikken et værktøj, der kan danne bro til omverdenen 9

10 Integrativ anvendelse af sang tager udgangspunkt i neuropsykologiske teorier psykofysiologiske teorier psykodynamiske teorier Da sangen vælges og struktureres efter den dementes behov, dækker metoden alle 4 niveauer I Ruuds model Videoeksempel: Erik Ulla Holck forsker i MT med børn med svære udviklingsproblemer, f.eks. Forsinket, afvigende eller udeblivende sprog. Et udviklingsteoretisk perspektiv: MT udnytter vores viden om mor/barn-kommunikation - kommunikativ musikalitet, turgivende cues osv. Et interaktionsteoretisk perspektiv: Udvikling sker gennem relationer og forventninger, som har/får en historie. Kernebegreb, baseret på empirisk forskning: Interaktionstemaer udviklet af barnet og Mtp. [VIDEO-eksempler] I USA vil meget få mennesker finde på at omtale musikterapi som alternativ terapi. To begreber anvendes: Complementary therapy og Integrative therapy. To hospitaler i New York - Beth Abraham og Beth Israel - er eksempler på musikterapiens integrerede rolle i behandlingen af mennesker med neurologiske problemer (ex. slagtilfælde) og mange andre somatiske lidelser. I DK forsker Søren Hald i musikterapi i/som neurorehabiltering. [Video] Inge Nygaard Pedersens er leder af Musikterapiklinikken og har forsket i 20 år i psykiatrien. En Case: Mandlig pt., 41 år, Diagnose: Forstyrret personlighedsstruktur. Forløb: 57 AOM sessioner over 2 år. - Lydeksempler, Patientens beretning. Henvisning: NOIST s her er hele casen omtalt, med lydeksempler, patientens akvareller og hans egen beretning. Også med på DVD en. Nyt open access tidsskrift: Musikterapi i psykiatrien online 10

11 - AAU-uddannelsens hjemmeside, med links til Forskningsklinikken og Forskerskolen mm. publikationer & projekter Musikterapeuternes Landsforening MTL - hjemmeside for Nordic Journal of Music Therapy. E-artikler, anmeldelser, links. Bent Jensen: Litteratur mm: Bonde, Pedersen & Wigram (2001) Musikterapi: Når ord ikke slår til. Forlaget KLIM. (2. Udgave planlagt til 2013) Darnley-Smith & Patey (2007) Musikterapi - en introduktion. Dansk Psykologisk Forlag Psyke & Logos nr. 1, 2007 Tema: Musik og psykologi Bonde, L.O. (2009) Musik og menneske. Musikterapi i psykiatrien online nyt tidsskrift CEDOMUS 6 foredrag i Danskernes Akademi på DR 2 i