Så brug os dog som rollemodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så brug os dog som rollemodeller"

Transkript

1 LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 5 OKT Så brug os dog som rollemodeller Forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl mener, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i medierne Forsknings- og Sundhedsdag Jeg VIL musikken Bland dig og få indflydelse

2 Beskyt dig mod almindelig vinter-influenza Du kan blive vaccineret GRATIS, hvis: Du er fyldt 65 år Du har en sygdom, hvor din egen læge vurderer, at influenza er en alvorlig sundhedsrisiko, f.eks. kronisk lungesygdom Du er førtidspensionist Tilbuddet gælder 1. oktober 31. december 2009 Bliv vaccineret, hvis du har en kronisk sygdom eller er over 65 år Er vinter-influenza farlig, hvis jeg føler mig rask? Influenza kan være alvorlig, hvis du har en kronisk sygdom eller er ældre. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret, hvis du tilhører en af de to grupper. Hvilke kroniske sygdomme skal jeg være opmærksom på? Tal med din læge, hvis du har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes, nedsat immunforsvar eller er svært overvægtig. Hvad er risikoen for at få vinter-influenza? Under en almindelig influenzaepidemi, som kommer ca. hvert andet år, får 1 ud af 5 personer influenza. Ca danskere dør under en epidemi. Kan jeg få vinter-influenza, selv om jeg er vaccineret? Vaccinen beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad. Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)? Nej, vaccinen beskytter kun mod almindelig vinter-influenza. Hvad er forskellen på vinter-influenza og influenza A (H1N1)? A (H1N1) er en ny influenza. Raske ældre mennesker bliver sjældent ramt af den nye influenza og skal derfor ikke vaccineres mod den. Har du en kronisk sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod både vinter-influenza og den nye influenza. Er der bivirkninger ved vaccinationen? Man kan blive øm dér, hvor man bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza. Symptomerne forsvinder generelt i løbet af et par dage. Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge På den sikre side 2

3 5 Leder Hvad skal barnet hedde? 26 6 Jeg VIL musikken 29-årige Rex Garfield er kendt som sangerinde i det anmelderroste band, Green Pitch. At hun også er kørestolsbruger efter en alvorlig faldulykke, er de færreste klar over. 9 PTUs julelegat 10 Forskning- og Sundhedsdag Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag. 16 Så skoen passer Stil krav og vær opmærksom på dine rettigheder, når du skal have et par ortopædiske sko. Der er nemlig stor forskel på, hvilken kvalitet de forskellige skomagere leverer. 19 Så brug os dog som rollemodeller Forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl mener, det er en skam, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i medierne To verdener 26 Bland dig og få indflydelse Den 17. november er der kommunalvalg, og derefter skal der nedsættes nye kommunale råd, nævn og udvalg. 30 Behandling med gammaglobulin 33 Krydsord 6 35 Kære PTU 37 Kort nyt PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: og Risskov, tlf: PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff Re dak tør: Kira Skjoldborg Orloff Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, In ge Carls en (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Grethe Anette Grønfeldt, Erling Fisker, Mette Dankelev og Kira Skjoldborg Orloff Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: , fax: , -adres se: In ter net adres se: An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf , fax Lay out: Martin Scheuer, Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus Op lag: ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer Deadline: Redaktion: , Annoncer: F o r s i d e: D e b r a C a m p b e l l 3

4 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Personforsikringer Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. ELMER A d v o k A t A k t i e s e l s k A b stor e kongen sgade 23 bagh u set kb h k & A D V O K A T E R PARTNERE t e l e f o n telef A x w w w. e l m e r - A d v. d k 31 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: 4

5 Hvad skal barnet hedde? er ikke et barn, men er i fuld gang med at gennemføre en fornyelsesproces, som skal resultere PTU i noget, som måske godt kan sammenlignes med at få og navngive et nyt barn. Processen drejer sig om at udvikle en helt ny strategi med en vision, en mission og otte indsatsområder. Ikke alt er nyt. Vi fornyer for at bevare og videreføre det bedste, vi har, men selvsagt også for at skabe noget nyt og bedre og sikre, at alle vores tilbud er tidsvarende og imødekommer medlemmernes behov både de nuværende og de kommende. Hvis en organisation som vores står stille, er det tilbagegang. I 2010 fylder PTU 65 år. Vi har en lang historie og mange traditioner. Hvis vi ser bagud, er det en tung bagage at viderføre, men ser vi frem, er vores erfaringer en styrke, som kan skabe sammenhæng, inspiration og synergi. Fokus på livet efter ulykken s mission er at rehabilitere og skabe livskvalitet PTU til trods for tab af fuktionsevne. Det er tiden efter ulykken, sygdommen eller skaden, det drejer sig om. Forebyggelse støtter vi gerne, men det er der også mange andre, som gør, hvorimod det, der kommer bagefter, er meget mere overladt til os. Det har vi særlig forstand på. Det er navnlig der, vores komparative styrke findes. Vi har selv prøvet det. Hjælp til selvhjælp er et gammelt men stadig lige rigtigt motto, lige muligheder og ligeværd er centrale værdier i vores fælles arbejde. Det koster dyrt at miste funktionsevne. Det er et chok og et tab, men slaget er ikke tabt. Det er tid til at vinde et nyt, tid til at komme tilbage til livet i en ny udgave og til at genopstå om ikke som fugl Fønix af asken så dog til en revanche med gode chancer for et andet liv, et godt liv på nye præmisser. 73 bud på et nyt navn overvejer, som alle ved, om vi i forbindelse med PTU fornyelsen også skal have et nyt navn. Vi har udskrevet en navnekonkurrence og også modtaget mange forslag. I alt 73. Vi har tillige hørt os for blandt sagkyndige og professionelle for også at få idéer og forslag fra dem. Konkurrencen blev forlænget i marts, og vi er nu ved at være tæt på at afslutte dette forløb. Hvis det oplagte navneforslag var dukket op, ville vi naturligvis have sagt stop og tak samt uddelt præmien på kroner, men så heldige har vi ikke været. Blandt de mange indkomne forslag er der en del, der er interessante og værd at overveje, og det gør vi stadig. Men vi har også fået nogle gode råd fra selskabet Metroscope, som vil indgå i vores afsluttende navnedrøftelse: H. Kallehauge formand Navnet skal være fremadrettet og udtrykke missionen. Navnet skal være let at forstå, udtale og huske samt til at læse Navnet skal ikke være engelsk Navnet skal ikke være en bogstavforkortelse som DH, SFI eller lignende Med en række målgrupper, som PTU har, kan man ikke blot bruge en fælles betegnelse, som fx Gigtforeningen, Hjerteforeningen eller Spastikerforeningen Navnet må meget gerne pege på noget positivt og opmuntrende, der giver håb frem for at fokusere på det, der er tabt Navnet kan også være være en kort sætning med et centralt budskab som fx sig det med blomster eller tør hvor andre tier Overgangen til et eventuelt nyt navn skal endvidere huske at bevare både logo med de PTU to kørestole og PTU-navnet i en passende overgangsperiode sammen med det nye navn, som vi måtte vælge. Vi ved, hvad vi har og må under ingen omstændigheder tabe den genkendelse og det image, vi allerede har. Det er særlig vigtigt i betragtning af, at vi ikke har råd til en omfattende markedsføring af et nyt navn. Navnet skal passe til barnet og afspejle, hvem vi er, hvad vi gør og dermed vores opgave. p t u:ny t n r

6 Så brug os dog som rollemodeller De fleste mennesker har langt nemmere ved at identificere sig med handicappede end med for eksempel sportsstjerner eller supermodeller. Derfor er det ifølge forskeren og skiløberen Anne-Mette Bredahl en skam, at mennesker med handicap nærmest er ikke-eksisterende i medierne Af Dorte Schmidt Verden bliver alt for kedelig, hvis den skal være tilgængelig for alle. Vi får grimme ramper over det hele. Og dyrt bliver det helt sikkert også. Så er man handicappet, må man bare finde sig i, at man ikke altid kan det samme som andre. Sådan lyder budskabet fra flere eksperter i en artikel i Aftenposten om den norske regerings handlingsplan for at sikre tilgængelighed for alle. Og ifølge psykolog og forsker ved Norges Idrætshøjskole, Anne-Mette Bredahl, er lige netop den artikel typisk for det billede, som medierne som regel tegner af handicappede. - Når vi er synlige, er det som besværlige mennesker, der koster mange penge, og som i det hele taget er en belastning. Men bortset fra det, er vi stort set ikke-eksisterende i mediebilledet, siger hun. At kravet om et samfund med lige muligheder for alle, ikke bliver set som en fordel, der vil komme rigtig mange mennesker til gode, forstår hun simpelthen ikke, - Hvis det bliver nemmere for kørestolsbrugere og andre med funktionsnedsættelser at bevæge sig rundt, bliver det jo også nemmere for gangbesværede, ældre og folk med børn og barnevogne for bare at nævne nogle få. Men det taler man aldrig om, fremhæver hun, der mistede synet som 22-årig. - Når vi er usynlige i medierne, bliver andre mennesker også mere usikre og fremmedgjorte, når de møder os i virkeligheden, siger Anne-Mette Bredahl, der her er fotograferet med sin søn Marcus. (Foto: Paul Bowen) 6

7 Anne-Mette Bredahl er den eneste dansker, der nogen sinde er kommet hjem fra vinterlegene med guldmedaljer om halsen. Men for de danske medier er det tydeligvis ikke særlig interessant. (foto Debra Campbell) Guldmedaljer til Danmark At handicappede er nærmest ikke-eksisterende i mediebilledet, er Anne-Mette Bredahl selv et glimrende eksempel på. Som skiløber har hun sikret Danmark og Dansk Skiforbund fem af de i alt syv medaljer, vi har vundet ved vinter PL og OL i årenes løb. Samtidig er hun den eneste dansker, der har guldmedalje fra vinterlegene. Bedrifter, der ville sikre alle andre massiv omtale i medierne. Det gælder bare ikke, hvis man er handicappet. For eksempel blev det ikke nævnt med et ord i Dansk Skiforbunds blad, da hun som den eneste dansker deltog i OL og PL i Torino i Og det nåede heller ikke frem til de danske medier, da hun rent faktisk endte på en fjerdeplads i skiskydning og dermed blev den bedste kvindelige skiløber fra Norden det år. - Til gengæld blev jeg interviewet til svensk TV om, hvorfor danske skiløbere er bedre end svenskerne, fortæller hun, der også måtte se langt efter omtale, da hun i 2000 blev dobbelt verdensmester i skiskydning og langrend. - Som handicappet er man ganske enkelt usynlig næsten lige meget hvor gode resultater, man når. Og i betragtning af, hvor meget sport ellers fylder i medierne, er det da i høj grad tankevækkende, siger hun. Englænderne er stolte Sådan er det ikke i for eksempel England, hvor Anne-Mette Bredahl boede under OL og PL i Athen TV-dækningen af OL fortsatte under PL, hvor de samme journalister fra BBC sendte to-tre timer hver dag i den bedste sendetid. Atleterne blev interviewet og fulgt med spænding af hele nationen. Og flere af dem blev efterfølgende brugt i reklamer. For englænderne er deltagerne i PL helt klart nogen, man er stolte af, fortæller Anne-Mette. Det betyder også, at handicappede i det hele taget er en meget mere naturlig og nuanceret del af det engelske mediebillede. Samtidig har englænderne besluttet, at OL ikke er slut, før PL også er afviklet. Det betyder blandt andet, 7

8 Handicappede ER usynlige Hvordan ser mediebilledet rent faktisk ud, når det gælder handicappede? Det kan du læse mere om i Nordisk Handicappolitisk Råds, rapport, Mediebilden av funktionsnedsättning. Rapporten bygger på resultaterne af en konference om handicappedes synlighed i København sidste vinter med deltagelse af både eksperter, handicappede og organisationer fra hele Norden. Erfaringerne er samlet i rapporten i form af interviews med deltagerne, som blandt andet tæller Anne-Mette Bredahl. Mest tankevækkende er nok den svenske forsker Karin Ljuslinders undersøgelse af TV-programmer. Emnet handicap blev kun behandlet i 2 promille af de tusindvis af sendetimer og handlede næsten udelukkende om de problemer, der følger med et handicap. Du finder rapporten hos Nordisk Råds Velfærdscenter på - Vi skal have mange flere artikler og programmer om handicappede, som foretager sig noget spændende, sjovt eller interessant. Vi mangler i høj grad forbilleder, siger Anne-Mette Bredahl. Foto: Debra Campbell at der altid er fælles modtagelse af atleter fra både OL og PL med velkomst i gaderne, besøg hos dronningen og hele molevitten, når legene er slut. Fra atlet til patient Anne-Mette Bredahl er naturligvis glad for igen at være udtaget som deltager for Danmark i PL i Vancouver i marts Men også på det område udsættes hun for forskelsbehandling. I Norge får man en ekstra uges ferie, når man deltager i store sportskonkurrencer som VM, OL og PL. Det fik Anne-Mette naturligvis også, da hun var med til PL i Men det gjorde hendes seende guide, Monica Berglund, til gengæld ikke. Hun søgte og fik afslag. Begrundelsen fra amtets sundhedschef var, at patienten ikke bor i vores amt, og at konkurrencen derfor ikke kan ses som en nødvendig del af rehabiliteringen. - Ikke alene bliver jeg med et pennestrøg reduceret til at være patient. Det viser også en total mangel på forståelse for, at der er tale om en idræt med to deltagere i parløb, ligesom et par i skøjteløb. Samtidig er det helt urimeligt, at min guide ikke får samme behandling som andre atleter og ikke får godskrevet noget af den tid, hun bruger på PL, siger hun, der ikke er i tvivl om, at det ville give massiv medieomtale, hvis en ikkehandicappet atlet fik afslag på at få fri fra sit arbejde for at kunne deltage i OL. Usikre omgivelser - Faktum er, at mennesker med handicap er som alle andre med de talenter og begrænsninger, som livet nu giver. Derfor har de fleste mennesker rent faktisk også nemmere ved at identificere sig med handicappede end med supermodeller, sportsstjerner og andre, der nærmest fremstår som perfekte. - Vi har alle sammen vores at slås med. Det kan være en dårlig økonomi, problemer med at læse, ensomhed eller et handicap. Så når en mand med et ben hopper over to meter eller en blind skiløber kommer ned ad en bakke uden at ramle ind i noget, siger de fleste til sig selv: Se bare, hvad de kan selv om de heller ikke altid har det for nemt, forklarer Anne-Mette og understreger, at når mennesker med handicap er usynlige, bliver omgivelserne ofte usikre, når de møder handicappede i virkeligheden. Et grotesk eksempel er, da hun ventede sin søn Marcus, og sundhedsplejersken sagde til hende: Og husk nu, at du på intet tidspunkt må være alene med dit barn, uden der er en seende til stede. - Jeg var målløs. For selv om jeg ind imellem har brug for hjælp fra en seende, kan jeg selvfølgelig passe på og opdrage mit barn, selv om jeg ikke selv kan se, siger Anne-Mette. Anne-Mette Bredahl forsker i handicapidræt, der endnu ikke eksisterer som fagområde på universiteter i Danmark. Derfor bor hun i Norge. I øjeblikket er hun ved at afslutte en Ph.d. om fysisk aktivitet og mennesker med funktionsnedsættelser ved Norges Idrætshøjskole. Samtidig holder hun ofte foredrag om emnet i både ind- og udland. Du kan læse mere om hendes bedrifter som skiløber hos Dansk Handicap Idræts- Forbund på 8

9 Julelegat 2009 PTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal julelegater til medlemmer med et aktivt medlemskab. Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøgerens økonomiske forhold. Legatportionerne er på højst 750 kroner. PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest den 16. november Blanketten her på siden udfyldes, klippes ud og sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk kuverten julelegat. Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse fra SKAT, ellers kommer du ikke i betragtning. Husk at vedlægge kopi af årsopgørelsen fra Ellers kommer du ikke i betragtning til julelegatet. Sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, mrk. Julelegat. Ansøgning om julelegat Medlemsnummer Cpr. Nr: Navn: Adresse: Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til: Langhøj bliver landsdækkende I september 2009 etablerer Langhøj 2 nye afdelinger i hhv. København og Ålborg. Vi har samlet en masse gode folk med erfaring fra handicapbilbranchen og vi står klar til at ombygge din nye bil. HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning. Se mere på langhoej.dk eller ring: Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning til kunden. Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler. 9

10 FORSKNINGS- & SUNDHEDSDAG Lovende forskning i stamceller Alt tyder på, at forskerne på et tidspunkt når så langt, at man kan få rygmarvsskader til at hele ved hjælp af stamceller. Desværre er verdens første kontrollerede forsøg med at transplantere stamceller fra tidlige fosteranlæg ind i mennesker lige nu sat i bero. Men resultaterne af forskningen er stadig lovende Af Dorte Schmidt Stamceller kan blive til alt De mest interessante stamceller for forskerne er de såkaldt embryonale stamceller, der stammer fra det tidlige fosteranlæg. I de første 5-6 dage efter befrugtningen af et æg har stamcellerne evnen til at udvikle sig til alle de forskellige typer af celler, som kroppen består af. Eller sagt på en anden måde: De kan i princippet bruges til at erstatte alle typer af celler, der er ødelagt som følge af sygdom eller skader. Voksenstamceller Den anden type stamceller kaldes voksenstamceller. De er mere specialiserede og står for vækst og vedligeholdelse af det væv og de organer, som de befinder sig i. Mest kendt er de bloddannende stamceller fra knoglemarven, som i flere år har været brugt i behandling ved knoglemarvstransplantation. Når det gælder voksenstamceller, der kan reparere lige netop nerveceller og nervetråde, findes der kun meget få af dem i bestemte dele af hjernen og endnu færre i rygmarven. Svære at styre En af de store udfordringer er at styre udviklingen af stamceller i den ønskede retning. For eksempel til modne nerveceller. Derfor forskers der intenst i at kortlægge de faktorer, der styrer udviklingen af stamceller til specialiserede celler i kroppens forskellige organer. For når forskerne ved det, kan de også udvikle bestemte typer af celler, der kan transplanteres ind i kroppen. Her kan de erstatte celler, der er gået tabt, eller de kan frigive beskyttende og vækstfremmede stoffer. I princippet kan stamceller fra tidlige fosteranlæg udvikle sig til at blive en hvilken som helst af de mange hundrede typer af celler, som menneskekroppen består af. Derfor arbejder forskere overalt i verden intenst på at få kontrol over processen fra stamcelle til for eksempel nervecelle. For kan man kontrollere den proces, kan man måske også udvikle celletyper, der kan få nervetråde i en skadet rygmarv til at vokse sammen, så de igen kommer til at fungere. - Desværre er der stadig lang vej, før vi når så langt. Men der sker en masse på området. Så man kan kun håbe, at det før eller siden bliver muligt, siger lektor Kate Lykke Lambertsen under sin præsentation af de nyeste forskningsresultater for deltagerne i Forskningsog Sundhedsdagens workshop om stamcelleforskning. For risikabelt Et af de mest lovende resultater er fra den amerikanske biotekvirksomhed Geron, der som de første i verden har fået myndighedernes tilladelse til at transplantere celler, der er udviklet fra såkaldt embryonale stamceller, ind i mennesker. Embryonale stamceller stammer fra fosteranlæg, der højst er seks dage gamle. - Desværre blev forsøget sat i bero i august, før det overhovedet var kommet i gang. Årsagen er, at firmaet på det tidspunkt opdagede, at godt halvdelen af deres forsøgsdyr udviklede små mikroskopiske cyster eller små hulrum i rygmarven, forklarer Kate Lykke Lambertsen. Når behandlingen fører til cyster og hulrum, er det tegn på, at nogle af de transplanterede celler er umodne og derfor kan udvikle sig til andre celletyper, end 10

11 Med fokus på rygmarvsskader Rygmarvsskadede fra hele landet var med, da PTU og RYK i september inviterede til den årlige Forsknings- og Sundhedsdag, som i år fandt sted på Hotel Scandic i Kolding. Her hørte deltagerne om den sidste nye forskning, når det gælder rygmarvsskader. Blandt andet inden for emner som mave- og tarmproblemer, sex og samliv, smertehåndtering og forskning i stamceller. Du kan læse mere om nogle af indlæggene på de kommende sider. Kate Lykke Lambertsen er forsker i Anatomi og Neurobiologi på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet arbejder med en dyremodel for rygmarvslæsion. dem der skal bruges til at reparere skaderne. - Derfor er forskerne nu nødt til at udføre flere forsøg med rotter og mus, før de kan begynde at transplantere celler til mennesker, forklarer hun. Succes med rotter og mus Baggrunden for forsøgene er, at det er lykkedes firmaet at få stamcellerne til at udvikle sig til oligodendrocytter, der er celler, som under de rigtige betingelser kan gendanne de nødvendige marvskeder af myelin, som ligger omkring nervetrådene. Før den planlagte start på de første behandlinger af mennesker, har firmaet udført forsøg på flere tusinde rygmarvsskadede rotter og mus. Forsøgsdyrene har fået transplanteret umodne oligodendrocytter ind i rygmarven. Og det viser sig, at i de tilfælde, hvor skaden er mindre end en uge gammel, overlever cellerne og danner myelin på de nervetråde, der ikke er revet over, men som har mistet deres myelinskede. Resultatet er, at forsøgsdyrene genvinder en del af deres gangfunktion. Til gengæld er der ingen forbedringer at spore, for de rotter og mus, der har ældre skader. - Men før firmaet får lov til at prøve behandlingen på nytilskadekomne rygmarvspatienter, skal der yderligere forskning til. Blandt andet skal firmaet sikre sig, at cellerne udelukkende består af umodne oligodendrocytter, siger Kate Lambertsen. Forsøg med andre stamceller Amerikanerne er langt fra de eneste, der arbejder med at få rygmarvsskader til at hele. I Prag har en gruppe for nogle år siden forsøgt sig med en anden type stamceller, nemlig fra rygmarven. De har behandlet i alt syv nytilskadekomne med stamcellerne og set forbedringer hos de fem af deltagerne. Til gengæld så man kun forbedringer hos en af de i alt 13 deltagere, der havde gamle skader. I august 2009 har forskere i Indien i samarbejde med et amerikansk firma udført transplantation af stamceller fra blod i navlestrengen til rygmarvspatienter. Resultatet af forsøget kendes endnu ikke, men ideen er, at stamcellerne vil fungere som en cellefabrik og danne stoffer, der stimulerer overlevelse og vækst af beskadigede nerveceller og nervetråde. Det samme princip er grundlaget for et planlagt engelsk-skotsk forsøg med behandling af patienter med skader efter en hjerneblødning. I det forsøg vil forskerne bruge celler, der er udviklet fra fosterhjernen af det engelske firmat ReNeuron. Arvæv er en barriere Et andet lovende forskningsforsøg stammer fra Universitetet i Zürick, som i samarbejde med medicinalfirmaet Novartis har fået nerveceller til at vokse gennem arvæv. I øjeblikket er de i gang med forsøg på i alt 15 patienter. - Et af de store problemer med at få nerveceller til at vokse ud igen er, at miljøet i hjerne og rygmarv hæmmer væksten af nervetråde. Der, hvor en skade er sket, frigiver cellerne nemlig proteinet nogo-a, der er kendt for at stoppe væksten af nervetråde, forklarer Kate Lykke Lambertsen. I Zürick har professor Martin Schwab udviklet antistoffer mod nogo-a, som neutraliserer den hæmmende virkning. Forsøg med rotter og mus viser, at nervetråde kan vokse gennem arvævet på skadestedet, hvis de får antistofferne. Og i 2009 har gruppen vist, at det samme kan lade sig gøre for aber, der får en læsion, så de ikke længere kan bruge den ene hånd. Ved at sætte en lille pumpe med antistoffer ind i ryggen på dyrene, har de genvundet 80 procent af deres førlighed under forsøget. - Så nu bliver det spændende at se, om det samme også kan lade sig gøre for de 15 rygmarvsskadede, der deltager i det første forsøg med metoden på mennesker, siger hun. 11

12 FORSKNINGS- & SUNDHEDSDAG Når seksualiteten skal generobres 12

13 WHO s definition af seksualitet Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. Både rygmarvsskadede og deres partnere har et stort behov for at finde og udvikle den nye seksualitet, der næsten altid følger med ulykken. Det viser erfaringerne fra Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk Af Dorte Schmidt Seksualitet er en grundlæggende og naturlig del af det at være menneske. Derfor er det også vigtigt, at seksualiteten bliver en integreret del af et rehabiliteringsforløb for rygmarvsskadede. Sådan lyder budskabet fra psykolog og sexolog Kirsten Rolfsager, der sammen med overlæge og sexolog Michael von Linstow leder Forsknings- og Sundhedsdagens workshop om sex og samliv. De arbejder begge på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk og er en del af den sexologigruppe på klinikken, der i de senere år har sat ekstra fokus på også at få de berørtes seksualitet til at fungere igen i løbet af rehabiliteringen. Ikke bare når det gælder den rygmarvsskadede selv, men også hans eller hendes eventuelle partner. Ud over en læge og to psykologer tæller gruppen også en ergoterapeut. Basalt behov Erfaringerne viser, at det ikke er nok bare at informere parterne om de rent fysiske ændringer, der følger med en rygmarvsskade. - Rehabilitering handler i høj grad også om at lære sin krop at kende efter ulykken og tage den til sig igen. Og i den forbindelse spiller seksualiteten en stor rolle, siger Kirsten Rolfsager og understreger, at sexologigruppen arbejder med udgangspunkt i verdenssundhedsorganisationen WHO s definition af seksualitet som et basalt behov og en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Fysisk, psykisk og socialt Både indlagte og ambulante patienter kan i begrænset omfang benytte sig af tilbuddet om at komme til samtale om, hvordan de igen skal få styr på deres fremtip t u:ny t n r

14 FORSKNINGS- & SUNDHEDSDAG Tak til sponsorerne Forsknings- og sundhedsdagen blev sponsoreret af: Danpleje OneMed UROlogic Astra Tech Storebælt A/S Coloplast WAYUP Lige muligheder FN s standardregler om lige muligheder for handicappede fastslår følgende: Mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linje med andre mennesker, og skal i den forbindelse støttes gennem lovgivning og med relevant rådgivning. dige sex- og samliv. Under samtalerne er der altid både en læge samt enten en psykolog eller en ergoterapeut til stede. Formålet er at sikre, at både den fysiske, den psykologiske og den sociale side af seksualiteten bliver afdækket. - Lægen kan forklare om, hvad skaden betyder for den rent fysiske seksuelle funktion, mens psykolog eller ergoterapeut har mere forstand på alt det, som seksualiteten betyder følelsesmæssigt, mentalt og socialt, forklarer Kirsten Rolfsager. Hun ser på det enkelte menneskes seksualitet som en drejebog, det er nødvendigt at skrive om. Både for den rygmarvsskadede og for en eventuel partner. En anden krop Ved rygmarvsskader vil følesansen altid være berørt i en eller anden grad. Det er ikke sikkert, man kan få orgasme mere. Eller i hvert fald ikke på samme måde som før. Og de kropslige funktioner kan også være skadet, så man for eksempel ikke længere kan få rejsning eller udskille sekret i skeden. Hertil kommer det faktum, at kroppen er blevet en anden. Det betyder, at man som skadet skal lære sin krop at kende på ny og forlige sig med, hvordan den er nu. Og det samme skal ens partner selvfølgelig. - Seksualiteten skal kort sagt genopdages og udvikles, før man igen kan nyde den. Det kan godt være, at fornemmelsen for sex er ændret. Men den er der stadig, og kan også stadig nydes, siger hun og gør opmærksom på, at der også er mange andre faktorer, der har betydning for seksualiteten. Herunder alder, livsstil, andre sygdomme og medicin. 14

15 Amir Hvad synes du om arrangementet? Det har været en rigtig god dag. Det sværeste var, at man ikke kunne høre alle work-shops, men blev nødt til at vælge. Hvad tager du med hjem efter forsknings- og sundhedsdagen? Jeg synes, jeg har fået bekræftet, at Danmark er rigtig godt med, når det gælder forskning. Det var rart at høre. Jeg har da også fået flere fif med mig hjem og hørt om andres erfaringer. Og så synes jeg, det var fint at få en snak med de firmaer, der var til stede. Der var flere interessante produkter. Hvad kan blive bedre næste år? Ikke rigtig noget, synes jeg. Det var en rigtig god dag. Niels Hvad synes du om arrangementet? Det var et rigtig godt eksempel på, hvad et samarbejde mellem RYK og PTU kan medføre. Et arrangement til UG. Samtidig kan den krise, som naturligt følger med en pludselig opstået skade, få andre fortrængte eller glemte problemer i parforholdet op til overfladen. Stort behov Siden sexologigruppen startede for 4 år siden, har efterspørgslen efter samtaler været stigende. - Så der er ingen tvivl om, at behovet er stort. Når det først går op for folk, at her er det tilladt at spørge ind til et emne, der ellers stadig er alt for tabubelagt mange steder, så kommer de også og beder om hjælp. Desværre har vi stadig trange vilkår. Området bliver ikke prioriteret særligt højt i sundhedsvæsenet, siger Kirsten Rolfsager. I nogle tilfælde skal der bare et par samtaler til. I andre tilfælde kræver det flere samtaler, som i nogle tilfælde udvikler sig til en form for parterapi. Hjælpemidler Sexologerne hjælper naturligvis også med råd om hjælpemidler. Både når det gælder om medikamenter som viagra og glidecreme, og når det gælder mekaniske hjælpemidler som for eksempel vibratoren Ferticare, der er specialudviklet til rygmarvsskadede. Desuden råder klinikken over et familierum, som indlagte kan booke og overnatte i sammen med deres pårørende. - Vi gør i det hele taget, hvad vi kan for at hjælpe folk videre med deres liv og styrke deres parforhold, hvis der er behov for det. Og det er der ofte, fastslår psykologen. Hvad tager du med hjem efter forsknings- og sundhedsdagen? Jeg hørte flere interessante oplæg, og det var nogle meget dygtige oplægsholdere. Jeg fik blandt andet bekræftet nogle af de teorier, jeg selv har gået med ift mave- og tarmproblemer. Det har ingen læger ville bekræfte, så det var rart. Hvad kan blive bedre næste år? Et af oplægene skød lidt ved siden af målgruppen, selvom det var en meget dygtig oplægsholder. Men hun glemte ligesom, hvem målgruppen var. Det var lidt ærgerligt. Randi Hvad synes du om arrangementet? Dagen var et flot eksempel på, hvad RYK og PTU kan i samarbejde. Det må der gerne være mere af. Det var også flot, at der var mødt så mange mennesker op. Hvad tager du med hjem efter forsknings- og sundhedsdagen? Jeg har pludselig fået øjnene op for, hvor drønspændende tarmene egentlig er. Det har jeg aldrig interesseret mig for. Jeg fik en masse ny viden på det område. Hvad kan blive bedre næste år? Jeg synes, det var et rigtig godt arrangement. Godt sted, god beliggenhed og spændende program. 15

16 Så skoen passer Stil krav og vær opmærksom på dine rettigheder, når du skal have et par ortopædiske sko. Der er nemlig stor forskel på, hvilken kvalitet de forskellige skomagere leverer Klag din nød AF Kira S. Orloff For mange mennesker er det at købe fodtøj en overskuelig opgave, der klares lørdag formiddag efter at have tjekket udvalget hos nogle forskellige skobutikker. Men for mennesker med fødder, der skiller sig ud fra mængden, er det at købe sko både dyrt og besværligt. Det at få en sko, der både har et pænt Hvis du ikke er tilfreds med de sko, du har fået lavet, er det vigtigt, at du klager over produktet. Hvis du har valgt en skomager, der er medlem af FOH, kan du indsende en klage til FOHs klageudvalg. Har du valgt en leverandør, der ikke er medlem af FOH, kan du klage til kommunen. design og samtidig opfylder en nødvendig funktion, kræver en dygtig skomager. I Danmark bliver der syet omkring par sko om året af ortopædiske håndskomagere. Fra et par sko bliver bestilt, til de kan sættes på disken, går der cirka tre måneder, og på den tid er skoene gennem mange hænder. Stil krav til din skomager Ortopædiskomagermester Peter Raklev har været i branchen i mange år og er direktør i Ortopædiskomageriet. - For at være en god ortopædiskomager skal man efter min mening være en god menneskekender samtidig med, man har en vis sygdomsforståelse. Det er vigtigt at kende sine kunder for at kunne lave en ordentlig sko til dem, siger Peter Raklev. 16

17 Han mener, man som kunde skal stille krav til sin skomager. - Det er vigtigt, at man som kunde ved, hvilken slags sko man gerne vil have og stiller nogle krav til designet af den. Man må gerne udfordre skomagerens kreativitet, mener Peter Raklev. Hver gang han laver en sko, er målet, at den opfylder den funktion, kunden har brug for og samtidig er så tæt på virkeligheden som muligt. - Folk, der går forbi en af mine kunder, må gerne sige hold da op nogle flotte sko. Hvor har du købt dem? Vælg frit hvem der skal producere dine sko Det store arbejde, der ligger bag et par håndsyede sko, koster mere end et par sko, der er taget ned af hylden i en skobutik. Derfor er der mulighed for at søge om tilskud til ortopædisk fodtøj i kommunen. Når du har fået bevilget et tilskud, kan du frit vælge, hvem du vil have til at producere dine sko. Det tilskud, du får, er dog fastlagt efter prisen for et par sko hos den udbyder, der har vundet kommunens licitation. Det betyder for dig som kunde, at du kan risikere at skulle betale en mer-pris, hvis du ikke vælger det firma, som kommunen samarbejder med. Vinderen af licitationen bliver som regel det firma, der tilbyder kommunen den billigste pris. - Vi har valgt at holde fast i den høje kvalitet, som koster lidt ekstra. Det betyder, at vi ikke vinder nogle licitationer, men vi håber på, at kunderne er villige til at betale lidt ekstra af egen lomme mod at både design, kvalitet og funktion er i orden, siger Peter Raklev. Klag hvis du er utilfreds Peter Raklev har de seneste år oplevet, at priserne er blevet trykket så meget, at det er umuligt at levere et ordentligt produkt til den pris, som kommunerne giver i tilskud. - Konkurrence er jo sundt, så hvis produkterne er i orden, er der ikke noget at komme efter, siger Peter Raklev. Foreningen af Ortopædiske Håndskomagermestre (FOH) består af 58 ortopædiske håndskomagermestre og oplevelsen i foreningen er, at der er flere og flere kunder, der ender med at få en dårlig sko med hjem. - Flere kunder oplever, at de af kommunen bliver henvist til en producent, der ikke leverer en ordentlig kvalitet, siger Preben Hansen, formand for FOH. Han advarer om, at kunderne blindt vælger den producent, som kommunerne samarbejder med. Hvis du får et par sko, du ikke er tilfreds med, er det en god idé at klage. Har du valgt en af de 58 ortopædiske håndskomagermestre, der er medlem af FOH, kan du klage til FOHs klageudvalg, og ellers kan du klage til kommunen. Gode råd: Husk at der er frit leverandørvalg. Du er altså ikke tvunget til at bruge den leverandør, kommunen samarbejder med, men du skal selv betale en eventuel difference. Stil krav til din skomager Klag hvis du ikke er tilfreds. Du kan godt skifte leverandør, selvom du tidligere har brugt en anden. Opfordring: Har du uheldige erfaringer med indkøb af sko, vil PTU Nyt gerne høre dem. Skriv til 17

18 Snydt for erstatning? - Afslag på erstatning på et forkert grundlag Af Marianne Bak Svendsen, Cand. Jur., PTU Et politisk flertal udenom regeringen har ultimo september d.å. krævet, at nogle erstatningssager vedrørende borgere, der er kommet til skade på arbejdet, ved en ulykke eller ved en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, skal vurderes igen. Det drejer sig om sager, hvor Retslægerådet (siden december 2006) har været involveret, og sagen herefter er blevet afvist. Baggrunden herfor er, at en byretsdom fra i sommer har vist, at Retslægerådet og de relevante myndigheder/domstolene taler forskellige sprog. Retslægerådet har ofte det helt afgørende ord i den slags sager. Det forholder sig sådan, at for at kunne opnå erstatning for en arbejdsskade, en ulykke eller en fejlbehandling, skal det som hovedregel være overvejende sandsynligt, at pågældende skade er opstået som følge af arbejdet mv. For læger betyder det nævnte udtryk ofte tæt ved 100 procents sikkerhed, men for jurister derimod mere end 50 procents sikkerhed. Retslægerådet ændrer praksis I december 2006 ændrede Retslægerådet med henblik på at undgå misforståelser praksis, idet Rådet, der hidtil havde anvendt det pågældende udtryk, når betingelserne herfor var opfyldt, tog den beslutning at søge at undgå denne formulering, men uden at oplyse herom til myndighederne, domstolene, advokater, fagforeninger mv. I stedet gik man nu over til primært at anvende udtrykket sandsynligt. Selv om Rådet ændrede sin sprogbrug med henblik på at undgå misforståelser, medførte dette blot, at Rådet og myndighederne/domstolene kom til at tale forbi hinanden, idet sidstnævnte har troet, at Rådet har sagt noget andet, end de reelt gjorde. Denne vildfarelse har i 2-3 år betydet, at en række sager er afgjort på fejlagtigt grundlag, og dermed kan flere have mistet en berettiget erstatning. Sandsynligt eller overvejende sansynligt? Et konkret eksempel på et sådan tilfælde vedrører en syerske, hvis sag netop blev afvist med den begrundelse, at Retslægerådet ikke havde udtalt, at det var overvejende sandsynligt, at skaden var en følge af arbejdet, men alene havde brugt udtrykket sandsynligt. Misforståelsen mellem læger og jurister er - tilfældigt - kommet frem i forbindelse med den ovennævnte byretsdom, hvor en (anden) syerske vandt en sag, hun havde rejst mod Den Sociale Ankestyrelse for at få anerkendt, at hendes kroniske nakke- og skuldersmerter skyldtes 10 års belastende arbejde som syerske. I sagen skrev Retslægerådet, at der var en vis sandsynlighed for, at smerterne skyldtes arbejdet. Kvindens advokat fik undtagelsesvis lov til at få en læge fra Retslægerådet til i retten at forklare, hvad Rådet egentlig mente, og pågældende læge svarede, at der var mere, der talte for, at smerterne skyldtes arbejdet, end der var ting, der talte imod. På baggrund heraf vandt syersken sagen! PTU s advokatgruppe har i samarbejde med PTU s formand besluttet at rette henvendelse både til Justitsminister Brian Mikkelsen og Folketingets Retsudvalg for at få Retslægerådets praksis ændret på en række punkter. Henvendelsen vil blive lagt ud på PTU s hjemmeside gamle sager gennemgås Arbejdsskadestyrelsen har allerede nu taget konsekvensen af dommen og har af egen drift besluttet at gennemgå mellem gamle sager om erstatning for at se, om der er begået fejl. Styrelsen opfordrer dog samtidig borgere, der tror, at de har fået et forkert afslag, til at henvende sig hertil. Hvad der vil ske på området for de øvrige typer af skader vides i skrivende stund ikke, men PTU vil i alle tilfælde anbefale medlemmer, der mener, at de er omfattet af ovennævnte, til at rette henvendelse til deres advokat og tale med denne om et evt. behov for genoptagelse. Genoptagelse af erstatningssager. Har du fået afgjort en erstatningssag ved domstolene, i Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen efter 1. december 2006, hvori Retslægerådet har afgivet en udtalelse, er der grund til at overveje, om den eventuelt bør søges genbehandlet/genoptaget. Du skal henvise til, at Retslægerådet i december 2006 ændrede praksis med hensyn til udtalelser, om det var overvejende sandsynligt, at en vis lidelse eller funktionsnedsættelse var en følge af den hændelse/ulykke, du har været udsat for. Er din sag afgjort ved dom, skal du bede din advokat om at tage stilling til, om din sag skal søges genoptaget. Du kan selv skrive til: Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen. 18

19 29-årige Rex Garfield er kendt som sangerinden med den udtryksfulde, intense lillepigestemme i det anmelderroste band, Green Pitch. At hun også er kørestols bruger efter en alvorlig faldulykke, er de færreste klar over, før de hører bandet live Jeg vil musikken Af Dorte Schmidt Rex Garfield tager imod i lejligheden på indre Nørrebro. Hun sidder med computeren ved det høje bord i køkkenet. Ved siden af står hendes mand, Ste, der har travlt med at smøre madpakke ved køkkenbordet, inden han skal ud af døren. Når de to ikke spiller sammen i Green Pitch eller er i gang med at skrive nye tekster og musik, studerer hun litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. - Egentlig begyndte jeg i sin tid at læse musikvidenskab, men skiftede hurtigt fag. Jeg syntes ikke, det var spændende at behandle musik som en videnskab, og jeg havde heller ikke evner for det, siger hun, der kun mangler specialet, før hun er færdiguddannet. Kun en drøm - Selvfølgelig ville det være fantastisk, hvis vi kunne leve af at spille. Men det er en drøm, som vi ikke kan satse på, går i opfyldelse. Derfor er det vigtigt, at vi også uddanner os, forklarer hun, der har spillet sammen med Ste i Green Pitch, siden de begge gik på Christianshavns Gymnasium. Og det samarbejde fortsatte de med, også efter at hun som 20-årig var ude for en alvorlig faldulykke under en ferie i Holland. Ulykken kostede hende en brækket ryg og 10 måneder på hospitaler og til genoptræning på Hornbæk. Viljen til musik At musikken og karrieren som sanger skulle fylde en stor del af hendes liv, var Rex allerede på det tidspunkt klar over. Hun og Ste var flyttet sammen som venner i en lejlighed på Amager, men selv om de øvede og spillede så meget, som de kunne komme til, havde Green Pitch endnu ikke optrådt på en scene. 19

20 Bandets melankolske indie-pop gør sig bedst i intime omgivelser med tæt kontakt til publikum. (Foto: Louise Paulsen) - Jeg havde voldsom sceneskræk og turde ganske enkelt ikke, fortæller Rex. Men det ændrede sig efter ulykken. - Jeg blev instinktiv meget mere målrettet mod musikken. Alt var kaos. Det eneste sikre var min vilje til musikken, forklarer hun. Blev opdaget Under genoptræningen fortsatte hun med at komponere, og da hun efterhånden kunne komme hjem i weekenden, begyndte hun og Ste ganske enkelt at producere deres første plade med numre, som de i tidens løb havde indspillet på en fire-spors båndoptager. Da pladen var færdig, afleverede de den til Danmarks Radio og blev kort tid efter kontaktet af P3 s program, Det elektriske barometer. Resultatet var, at et af numrene blev stemt ind på programmets hitliste. På den måde blev Green Pitch opdaget af en booker, der gerne ville have bandet ud og spille. Stærk oplevelse Den første koncert var i 2002 på Loppen på Christiania, hvor Green Pitch varmede op for et svensk band. - Jeg var rystende nervøs, men efter de første par numre gik det over, og jeg oplevede, hvor fantastisk det er at synge for et publikum, fortæller Rex. Siden har der været masser af koncerter i både indog udland, og sceneskrækken er forsvundet helt. - Det er så fantastisk livsbekræftende at spille på en scene. At være fuldstændig fordybet i musikken er en sanseoplevelse uden lige. Og den intense kontakt med et publikum, der tager imod og bliver berørt, er en meget stærk oplevelse, lyder forklaringen. Hjem og øvelokale Da Rex var færdig med genoptræningen på Hornbæk, fik hun udbetalt sin ulykkesforsikring, Og en god del af de penge investerede hun i et hjemmestudie. Samtidig flyttede hun og Ste til Nørrebro og forvandlede lejligheden til ikke bare at være et hjem, men også lydstudie og øvelokale. Her blev de fleste numre til Green Pitch egentlige debutalbum, Ace of Heart, indspillet, og i 2005 blev det udgivet af det nystartede pladeselskab, Good Guy s Recording Company. - Vi fik mange flotte anmeldelser, men blev desværre kun spillet meget lidt i radioen. Og så er det svært at få gjort opmærksom på sig selv og få solgt sine plader, konstaterer Rex. I 2006 fik amerikanerne øje på det danske band 20

21 Pressen om La Jolla Afdæmpede danskere excellerer fortsat i stemningsfuld melankoli. Det soniske fikspunkt er sangerinden Rex Garfields lyse, længselsfulde og meget smukke ungpigevokal, der fungerer lige godt, hvad enten den er mikset frem i lydbilledet eller er trukket tilbage og iklædt stemningsfulde guitareffekter og en smule forvrængerpedal. (4 ud af 6 stjerner) Gaffa Det er smukt men med en usleben kant, der giver den energi og dybde, der skal til for at skille sig ud. Og den har Green Pitch. (8 ud af 10 stjerner) Diskant.dk Rex Garfield s ekspressive lillepigestemme får det til at løbe koldt ned ad ryggen, altså på den fede måde, skrev Informations anmelder om bandets første album. (Foto: Lars Dyrendom) Det er kort sagt sange, som nødigt trænger sig på, råber op eller støjer, men giver man dem tid i høretelefonerne eller i øreklapstolen, så folder de sig smukt ud som små blå blomster. Berlingske Tidende med den melankolske lyd, og det endte med en international kontrakt med det ankerkendte selskab Rykodisc. Resultatet var, at gruppens første album blev udgivet over hele verden og fik fremragende anmeldelser i lande som England, Tyskland, Holland, Belgien og Italien. Det amerikanske paradis I 2007 flyttede Rex og Ste et år til San Diego i Californien. Her tog Rex et år af sin uddannelse på universitetet, og fritiden gik med at spille rundt omkring og samtidig arbejde med det nye album, La Jolla, som udkom i Året i San Diego er simpelthen det bedste i mit liv. Ste kunne ikke få arbejdstilladelse, så han og jeg kunne være sammen næsten hele tiden, og samtidig er kørestolsbrugere så højt prioriteret i Californien, at du kan komme ind i hver eneste butik og restaurant. Og du kan være sikker på, at der også altid er et toilet. Så det var som at komme i paradis, hvor vi kunne være lige så spontane som alle andre. Vi kunne uden problemer være ude hele dagen og først komme hjem igen ved midnatstid. - Det kan man bare ikke i Danmark. Her skal alt times og tilrettelægges efter, hvor der nu er et toilet, og om jeg nu kan komme ind, fortæller Rex Garfield, der ikke lægger skjul på, at hun er oprørt over europæernes holdning til tilgængelighed. Ligegyldig holdning - Jeg kan især blive rasende over det ene trin, der gør det umuligt at komme ind i rigtig mange butikker. Og det værste er faktisk ikke den fysiske forhindring. Det værste er den udbredte afstumpede holdning om, at min ekskludering er mit eget problem, som samfundet ikke skal tage ansvar for, siger hun, som naturligvis også oplever problemet, når hun skal ud og høre musik. - Faktisk er Vega det eneste spillested, jeg kender i København, der er tilgængeligt. På for eksempel Rust har de godt nok fået et handicaptoilet. Men det ligger i kælderen, og der er ingen elevator. Og sådan er det som regel. Folk er tydeligvis ligeglade med, om vi har adgang eller ej, siger hun og understreger, at hendes venner selvfølgelig også oplever manglen på tilgængelighed som et problem. Brug for et filter - Ste er ligeså ulykkelig over det, som jeg er. Det sker tit, at han er et sted, hvor han har lyst til at ringe efter mig, så jeg også kan komme og være med. Men det kan som regel ikke lade sig gøre. For der er alt for mange 21

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM ELSCOOTERE

VÆRD AT VIDE OM ELSCOOTERE VÆRD AT VIDE OM ELSCOOTERE Før du køber elscooter Der er mange overvejelser forbundet med at købe en elscooter. Dette kan blandt andet dreje sig om elscooterens størrelse og dine behov og begrænsninger.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

LIVTAG # 2 2011. Gert har fået behandling med stamceller Læs hvilken effekt det har haft i temaet om stamcellebehandling

LIVTAG # 2 2011. Gert har fået behandling med stamceller Læs hvilken effekt det har haft i temaet om stamcellebehandling Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 2 2011 #2 2010 Gert har fået behandling med stamceller Læs hvilken effekt det har haft i temaet om stamcellebehandling

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # 2 2014. Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6

LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # 2 2014. Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 2 2014 Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6 Det

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere