Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse"

Transkript

1 Utbildning & Demokrati 2007, vol 16, nr 2, Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Mia Herskind & Helle Rønholt Sports, body and excercise between health and education. In this article, we discuss a political tendency to consider sports and exercise in school and kindergarten to be the solution to the growing problem that children and young people are less and less physically active, thereby increasing the risk of growing obese and of acquiring life-style diseases. The tendency to emphasize and focus on just one single effect of physical exercise, namely its importance for our physical health, c alls for the need of a discussion of exercise, body and movement as educational topics. In this article, we present a didactic viewpoint that rehabilitates a democratic educational tradition, which integrates both cultural practice in physical exercise, general didactics and knowledge from several branches of science in the subject Physical Education. Examples from our own pedagogical research projects form the basis of our reflections on the implementation of educational thinking in practice. Keywords: Physical Education, bildung and health. Idrætsfagets sundhedsperspektiv Sundhed er en højaktuel politisk agenda og den dominerende diskurs, når der argumenteres for fysisk aktivitet i uddannelsessystemet. Sundhedsdiskursen i samfundet er vokset stærkt frem i takt med en erkendelse af, at ikke bare voksne, men også børn og unge i stigende grad har vægtproblemer og dermed er udsat for en øget risiko for livsstilssygdomme (Wedderkop et al 2004). Det er en agenda, som politikere, pædagoger, lærere og forældre dagligt bliver mindet om enten gennem egne er- Mia Herskind er adjunkt, ph.d og ansat i Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Helle Rønholt er universitetslektor, ph.d og ansat på Institut for Idræt, sektionen for humaniora og samfundsvidenskab, Københavns Universitet, Nørre Allé 51, 2200 København N,

2 Mia Herskind & Helle Rønholt faringer eller i publikationer og udsendelser i TV. En række politiske tiltag er således i de seneste år sat i værk i danske børnehaver, skoler og kommunale fritidsordninger. Der er tale dels om lovmæssige krav om læreplaner i dagtilbud 1, hvor krop og bevægelse er blevet et nyt tema, dels om puljeprojekter, der skal fremme idrætsorienterede partnerskaber mellem skole, kommunale fritidsordninger og lokale idrætsforeninger 2. Bevægelse gennem en fysisk aktiv livsstil eller bevidst træning er de seneste år blevet anerkendt som den mest betydningsfulde sundhedsfremmende faktor i kombination med en sund kost. På den ene side kan man som idrætsdidaktiker, forsker og lærer være tilfreds, når idræt i talesættes som et betydningsfuldt samfundsmæssigt indsatsområde i forhold til forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme. På den anden side kan man også føle sig vildledt. For hvilken viden om sammenhænge mellem idræt og sundhed ligger bag de partner-politiske tiltag og det at betragte idræt som sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivitet? Og er den viden, der måtte eksistere om sammenhængen, relevant i forhold til idrætspraksis i uddannelsessystemet? Et af de vidensområder, der helt automatisk refereres til, når man anskuer idræt som en sygdomsforebyggende/sundhedsfremmende aktivitet er medicinsk- og lægefaglig viden. Når argumentet for mere bevægelse er begrundet i risiko for sygdom, er det imidlertid svært at undgå, at den idrætslige indsats mere eller mindre bevidst fortolkes i samme forståelsesramme. En lægevidenskabelig begrebsliggørelse af problemet (fedme, diabetes og hjertekarsygdomme) betyder, at det også er nærliggende at tillægge idrætten, i kraft af dens nyttevirkning på henholdsvis kredsløb, kondition og fedtprocent, en frelsende opgave. I indenrigs- og sundhedsministerielle anbefalinger, der opstilles for børn og unge, træder dette naturvidenskabelige paradigme tydeligt frem: Anbefalingerne er, at børn og unge skal bevæge sig i mindst 60 minutter om dagen med mindst moderat intensitet, heraf bør 30 minutter være med høj intensitet, hvilket betyder, at man både skal blive forpustet og lidt svedig. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed (Sundhedsstyrelsen 2007). Anbefalingerne hviler på idrætsfysiologiske argumenter, og giver os implicit en forståelse for, at bevægelses- og idrætsindsatsers kvalitet er bestemt af den fysiske aktivitets intensitet, varighed og hyppighed. At den idrætsfysiologiske (sygdomsforebyggende) argumentation vinder stadigt større terræn, er der flere årsager til. For det første indeholder den en enkel og letforståelig argumentationsrækkefølge, der bygger på en udbredt og anerkendt naturvidenskabelig forståelse af, at en specifik stimulus, her træning, giver en effekt på en specifik 58

3 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse parameter, fx kredsløbs- og konditionsparametre. For det andet synes argumentationen at få gennemslagskraft i en kultur, hvor indsatser i stigende grad skal evalueres og vurderes. Det er i den forbindelse langt nemmere at forholde sig til en enkel stimulus-respons forklaring, end det er at forholde sig til den række af parametre, som både humanistisksamfundsvidenskabelig forskning og uddannelsesfilosofi forbinder med idræt som dannelsesfag. Her tænker vi fx på faktorer som kontekst, magtforhold og deltagelsesformer, men også identitet, oplevelser og følelser. Ved at trække det fysiologiske argument frem trænger man imidlertid disse begreber og dermed også sundhedsproblemets sociale og kulturelle forankring i baggrunden. Hermed øges risikoen for at problemets egentlige årsager ikke sættes i relation til problemstillingens samfundsmæssige forankring og derfor heller ikke indgår i overvejelserne om løsningen af den (livsstil, børn og unge som forbrugere, muligheder for fysisk udfoldelse i lokalområdet, sundhedsproblemers sociale slagside etc.). Når den samfundsmæssige forankring ikke tænkes med, er der imidlertid en risiko for, at problemstillingen individualiseres. Et fremtidsscenarium kunne således være, at idrætsundervisning kun bliver for de børn, der viser kropslige tegn på usundhed. Når vi trækker ovenstående diskussion frem i forhold til idrætsundervisning i skolen, er det en bestræbelse på at være kritiske overfor en tendens, der reducerer børn til kropslige objekter og gør dem til genstand for en indsats. Vi ønsker at fastholde en bred dannelsesmæssig begrundelsessammenhæng for faget idræt i skolen. Vi underkender ikke, at der er behov for at optimere de betingelser, børn har for at bevæge sig både med hensyn til tid, hyppighed og intensitet, men vi fastholder, at idræt i skolen først og fremmest skal anskues som en kulturel og social praksis. Argumentationen for et sådant perspektiv præsenteres gennem en dannelsesteoretisk forståelse, som har været og i stor udstrækning stadigvæk er en væsentlig tilgang til undervisning i det danske skolesystem. Denne forståelse kan genfindes i de fleste skolereformers formålsformuleringer og læreplaner, således også i idrætsfaget (Undervisningsministeriet 2007). Den almene dannelse Siden 1960erne har definitioner og fortolkninger af folkeskolens opgave og fagenes indhold og metode været påvirket af dannelsesteoretisk og kritisk konstruktiv didaktik (Klafki 1991, 2001) 3. Den tyske didaktiker Wolfgang Klafki fik en betydelig indflydelse på læreruddannelserne i Europa, såvel som i Danmark 4. Den dannelsesteoretiske 59

4 Mia Herskind & Helle Rønholt didaktik bygger på den grundopfattelse, at dannelse og opdragelse har til opgave at hjælpe det såkaldt umyndige menneske, den opvoksende generation, til myndighed. Begrebet dannelse betegner en proces, som mennesket gennemgår under sin opvækst. Det dannes og bygger sig selv op i en fortsat proces gennem hele livet. Den almene dannelse handler ikke kun om indsigt og intellektuelle færdigheder, men altid også om udvikling af emotionelle, æstetiske, sociale, praktisk-tekniske færdigheder og muligheder, såvel som at orientere sig i forhold til individuelle etiske og/eller religiøse valgmuligheder i sit eget liv (Klafki 1991, s 65, 2001, s 83). Netop det, at dannelse ikke blot vedrører indsigt og færdigheder, men også emotionelle, æstetiske og sociale færdigheder, herunder det at forholde sig til aktuelle problemstillinger i samfundet, betyder, at den ikke kan reduceres til eksakte målbare parametre i en undervisning. Man kan altså ikke, som der er tendens til, når man anvender begrebet kompetence, opstille fikserede detailmål og produktmål, og umiddelbart efter evaluere om disse er nået. En dannelsestænkning vil i kraft af dens prioritering af udvikling af holdninger og værdier, som er forankrede i praksis, også lægge vægt på kompetencer, som er vanskelige at indfange i tests og traditionelle færdighedsprøver. 5 Dannelse er grundlaget for at kunne tænke og handle kritisk, sagkompetent, selvbestemmende og solidarisk, hvilket er vigtige kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. Centrale dannelsesmål som selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Klafki 1991, s 97, 2001, s 117) kan opnås i skolen gennem undervisning i eller beskæftigelse med et sagindhold. Den dannelsesmæssige tankegang indbefatter imidlertid også, at man arbejder med instrumentelle kundskaber, evner og færdigheder (Klafki 1991, s 74, 2001, s 94), så det er gennem en kombination af indhold og måden man beskæftiger sig med dette indhold på, at faget får en dannende effekt. Når didaktikken yderligere bliver kritisk, betyder det, at man forholder sig til den samfundsskabte virkelighed (Berger & Luckmann 1966) og de barrierer, der eksisterer i forhold til de overordnede dannelsesmål. Forhindringer bør ikke bare godtages som givne. Den kritiske didaktiker skal også forholde sig konstruktivt, fx til de foreliggende institutionelle rammebetingelser og eventuelt give udkast til en utopi gennem begrundede forslag til ændringer af praksis, for på denne måde at fremme en human og demokratisk skole (Klafki 1991, s 90, 2001, s 108). Endelig er dannelse en almen dannelse for alle (lighed). Det almene henviser til, at den skal vedrøre centrale problemer, som er typiske 60

5 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse for den tid, vi lever i (epokaltypiske nøgleproblemer) og om muligt også for fremtiden. Sundhed er således et godt eksempel på et alment tema, der indeholder en nøgleproblemstilling, som er indskrevet i en historisk kulturel virkelighed, lokalt og globalt. Krop, bevægelse og idræt i den almene dannelses interesse Vender vi tilbage til vores egentlige problematik, at idræt (måske) er i risiko for at blive reduceret til et nytteorienteret specifikt input med henblik på en fysiologisk (sundhedsmæssig) reaktion, er det tydeligt, at der i den dannelsesteoretiske tradition ligger en lang række argumenter for en socialt og kulturelt forankret og mere kompleks didaktik: Idræt vil som dannelsesfag også når temaet er sundhed sigte mod emancipation, evne til selv- og medbestemmelse og solidaritet. Dannelsen skal forankres i praksis (her skoleklassen), og dermed i det fællesskab, som udspiller sig der. Endelig skal sundhedsproblematikken forankres og perspektiveres i en historisk- samfundsmæssig og kulturel ramme. I denne forståelse reduceres børnene ikke til objekter, men til børn, hvis læring og dannelse er afhængige af den sociale praksis, som idrætsundervisningen er. Den biologiske sundhed er ét blandt flere emner inden for det overordnede sundhedstema. Undervisere, der arbejder ud fra en dannelsesteoretisk forståelse, vil ideelt set forholde sig til en række spørgsmål i forbindelse med planlægning eller analyse af en idræts- eller bevægelsespraksis, før de beslutter sig for et specifikt indhold: 1. Hvilken betydning har det pågældende indhold for børnenes liv? Hvilken betydning bør det set fra en pædagogisk synsvinkel få i elevernes bevidsthed? (indholdets aktualitet, fx sundhed) 2. På hvilken måde kan temaet få betydning for børnenes fremtid? (fremtidsbetydning) 3. Hvordan er indholdets? (sagstrukturen) 4. Hvilke almene sagforhold og almene problemer åbner det pågældende indhold for? (eksemplarisk betydning) 5. Hvilke særlige sagforhold, fænomener, situationer eller forsøg vil kunne gøre det pågældende indholds struktur interessant, tilgængelig, begribelig eller anskuelig for børn på et givet udviklingstrin i en givet kontekst? (Fra Klafki 1962, i Jank & Meyer 1991, s 133, 2006, s 165). 6 61

6 Mia Herskind & Helle Rønholt En sådan kritisk spørgen ind til et temas pædagogiske anvendelighed og samfundsmæssige aktualitet, vil i høj grad være præget af fagets faglige basis. Idræt er et fagfelt, der relaterer sig til to meget forskellige videnskabelige paradigmer. Det betyder, at idræt og sundhed skriver sig ind som genstandsfelt i både naturvidenskabelig og i humanistisksamfundsvidenskabelig forskning. En typisk i talesættelse af sundhed i en idrætspædagogisk sammenhæng vil derfor både indeholde begreber som kondition, styrke, bevægelighed, koordination og begreber som identitet, med- og selvbestemmelse og social arv m.m. Det er samtidig karakteristisk i den dannelsesorienterede tænkning at disse videnskaber ikke kan definere fagdidaktikken. fagdidaktiske beslutninger kan ikke udledes af de enkelte fagvidenskaber, eftersom skolefag (hvor det går ud på at formidle elementær virkeligheds- og selvforståelse til unge mennesker) ikke nødvendigvis er kongruente med fagvidenskaberne. Således er fx skolefaget tysk ikke kun en forskole til tysk sprogvidenskab og skolefaget musik er selvfølgelig ikke en forskole til musikvidenskab eller musikhistorie. De enkelte videnskaber som sådan udvikler ingen tilstrækkelige didaktiske udvalgskriterier lige såvel som fagdidaktiske beslutninger selvfølgelig ikke kan foretages uden hensyn til de videnskabsfag, der bidrager til den faglige forståelse. Fagdidaktik må som selvstændig videnskabelig disciplin udvikles i grænselandet mellem pædagogik og fagvidenskaberne eller mellem almen didaktik og fagvidenskaberne (Klafki 1991, s 88, 2001, s 107). Dette forhold er også gældende for idrætsfaget. Desuden vil fagets kulturelle forankring spille en afgørende rolle for fagdidaktikken. Den organiserede idrætskulturs discipliner (fodbold, basketball, svømning, gymnastik etc.) har igennem hele fagets historie haft indflydelse på fagets didaktik. Hverdagskulturen bliver derfor lige som for faget musik et væsentligt grundlag for fagdidaktikken (Nielsen 1994). At fagdidaktikken spiller sammen med kulturelle forståelser og forvaltninger af et indhold, er netop hvad vi er vidne til, når idræt i stigende grad i talesættes som en sygdomsforebyggende eller helbredsfremmende indsats. Hjulpet godt på vej af et stadigt mere intenst politisk og medieorienteret fokus på sundhed og sygdom diffunderer en ny i talesættelse således ind i den fagdidaktiske retorik. Det er denne bevægelse, vi ønsker at være på forkant med og forholde os kritisk til, ganske som fagdidaktikere igennem mange år har forholdt sig åbne, men også kritiske overfor kulturens idrætstilbud og værdier. 62

7 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Eksempler fra idrætsforskning Vi vil nedenfor give tre eksempler på idrætsdidaktisk praksis, der forsøger at favne den almene dannelse i en fagspecifik kontekst. Eksemplerne skal illustrere, hvordan de almene dannelsesovervejelser kan skrive sig ind i både fagets videnskabelige og kulturelle forankring. De tre eksempler vedrører 1) en daginstitution med børn fra 3 6 år, 2) folkeskolens 3. klasse, hvor eleverne er 8 9 år gamle og 3) folkeskolens 8. klasse, hvor eleverne er ca. 14 år gamle. Eksemplerne er udvalgt fra egne empiriske undersøgelser (Herskind 2002, 2005, 2007, Rønholt 1996, 2002, 2003, 2007a, Rønholt et al 2007b) med henblik på at synliggøre at idræt er en social praksis, som eksisterer i kraft af både et specifikt indhold og af særlige organiserings- og kommunikationsformer. Herigennem tilgodeses forskellige deltagelsesformer hvor børnene har muligheder for at få erfaringer med først og fremmest idræt og bevægelsesaktiviteter, men også med selv- og medbestemmelse, solidaritet og dermed demokratisk dannelse. Eksemplerne vil, udover at være grundlaget for en dannelsesteoretisk analyse, samtidig være en illustration af den store betydning, som måden, man praktiserer bestemte aktiviteter på, har. Vi har ønsket at fremhæve betydningen af, at kritisk dannelsesteoretisk pædagogik fordrer både refleksion og brud med meget stærke og ofte meget selvfølgelige rutiner. Det at tage redskaber frem, stille op til stafet eller vælge makker virker som katalysatorer for en række kommunikations- og handlemønstre, som ikke er planlagte og som ofte er i direkte modstrid med de bevidste intentioner. I modsætning til andre lande, indgår sundhed ikke i fagets titel i Danmark 7. Da idræt, krop og bevægelse altid enten direkte eller indirekte indeholder et sundhedsperspektiv, har det ikke været afgørende for artiklens problematik at inddrage praksiseksempler, der fokuserer specifikt på sundhed. Bevægelsespraksis i børnehaven Dette eksempel er taget fra en undervisningssituation i en idrætsbørnehave 8. Vi er sammen med børnehaven Bulderby i den store lokale idrætshal. Børnene har allerede løbet rundt i hallen de første 10 minutter, da Bettina, den ene pædagog, kalder på børnene. Da alle børn er ved at være tæt nok på til at høre hende, hvisker hun, mens hun går ned i knæ: shhhhh, nu skal i høre, vi skal ud at rejse. Børnene går automatisk lidt tættere på for 63

8 Mia Herskind & Helle Rønholt at høre. Hendes stemme fanger børnenes opmærksomhed. Der er pludselig helt, helt stille. Kan I huske dengang, vi var ude at sejle, dengang vi kom til de fremmede lande, gik i land og mødte en masse søde mennesker? Børnene sidder i en halvcirkel rundt om pædagogen. Kroppen er rettet opmærksomt. Nogle børn nikker. Kan du huske, hvordan man sejler skibet Søren? Søren er længe stille. Jeg kan ikke huske det! Pædagogen fastholder sit blik på Søren, mens hun vrikker på numsen: Sådan her, kan du huske, at vi roede langt ud på det åbne hav? Søren smiler stort - for det kan han godt huske. Og alle børnene gør det efter på deres måde. Men vi skal også fremad. Vi skal ro! Pædagogen viser og alle børnene ror og trækker sig fremad på numsen. Robert vælter og griner, det samme gør Andreas. Hjælp, jeg har ingen redningsvest på. Pædagogen sætter musik på imens: Ude på det lille hav, sejler der et lille skib. Først ssssssejler vi af sted, siger hun og vipper fra side til side. Ude på det store hav, sejler der et lille skib Hvor skal det hen? Hvor skal det hen? Det skal til Rusland! Pædagogen rejser sig efter sidste linie og begynder at danse som en kosak, lidt frit fortolket med armene over kors og benspjæt til alle sider og i alle niveauer. Børnene inspireres både af bevægelsernes form og den energi, den voksne putter i dem. De hopper nu selv rundt med kosakben, skubber lidt til hinanden og fjoller. Musikskiftet fra refrain til melodi samler gruppen igen. Alle sidder ned og synger Ude på det store hav... Det skal til Afrika! Bevægelsesfaglighed og selvbestemmelse Aktiviteten har et idrætsfagligt indhold: børnene får motion og de udfordres bevægelsesmæssigt, både gennem vip på numsen, roning og kosakdans. Samtidig er den tilrettelagt og struktureret både med hensyn til valg af øvelser, opstillinger, kommunikationsformer og progression, så børnene får nogle positive oplevelser og erfaringer med sig selv sammen med andet og andre. De får en oplevelse af, at bevægelse er samvær. Anskuet med de dannelsesteoretiske begreber ser vi, at denne samværskultur er præget af respekt for børnene og af solidaritet mellem voksen og barn, når den voksne går i knæ, sænker 64

9 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse stemmen og følsomt og opmærksomt fanger børnenes opmærksomhed og spørger ind til deres tidligere erfaringer. Denne respekt for alle træder også frem i valg af øvelser (alle kan være med). Vi ser altså en inkluderende og ikke som vi undertiden ser i den sportificerede idræt en ekskluderende idræt. Det inkluderende understreges også af den måde, den voksne gennem halvcirklen skaber et rum for kommunikation og samvær, hvor alle kan se hinanden og ingen af placeringsmæssige grunde er henvist til bagerste række. Aktiviteten er tydeligt voksenstyret, både med hensyn til hvad man kan gøre og hvor længe. Man kunne derfor indvende, at børnene ikke får mulighed for i tilstrækkelig grad at være med- og selvbestemmende. Men da underviseren i sin kosakdans, meget energifyldt og fantasifuldt danser, skaber hun samtidig en stemning, hvor fantasi og frie fortolkninger er legitimt. Som sådan er der tale om en kropslig- bevægelsesmæssig selvog medbestemmelse. Retter vi endelig opmærksomheden på både den voksnes og børnenes bevægelsesmæssige form og energi, får vi indtryk af, at denne medbestemmelse ikke blot handler om det at danse, men mere generelt om det at opleve, at deres tilstedeværelse og måde at danse og være menneske på er Ok. Eksemplet er i øvrigt en illustration af, at medbestemmelse og solidaritet ikke nødvendigvis har sproglige og retoriske former, som når den voksne med spørgsmål drager børn ind i overvejelser over undervisningens indhold, form og læringspotentialer. Her ser vi, at den voksne, med sine kropslige-emotionelle udtryk, giver legitimitet til en mere kropslig-sanselig kommunikation, som kommer til udtryk, når børnene relaterer sig til hinanden, mens de griner, pjatter og øver sig. 9 Idrætsundervisning i 3. klasse I dette eksempel er vi i en idrætstime i 3. klasse 10. Vi er i hallen. Skolen har købt en legekasse, som skal afprøves. Til kassen hører en lille bog med opskrifter på gamle landsbylege. Den mandlige lærer har sat en af drengene til at læse reglerne op for den leg, de nu er i gang med: sækkevæddeløb. Børnene står på to rækker. Legen er i gang. I rækkerne hujer og råber de ivrigt på den, der hopper i sækken. Børnene skal hoppe på tværs af hallen over og tilbage. Det er en lang tur og nogle snubler, får overbalance, kommer op igen og de småløber i sækken for at komme først eller for ikke at falde igen. Da de sidste i rækken har kastet sig ind over stregen, begynder børnene at diskutere en af drengenes måde at hoppe på. 65

10 Mia Herskind & Helle Rønholt Læreren har stået lidt derfra og kikket i bogen. Nu kommer han hen til børnene. Lærer: Børnene: Lærer: Dreng: Lærer: Pige: Lærer: Jamen meget godt, hvad gjorde han? Han løb! Ja, hvad med reglerne? Hvad skal man med reglerne? Man skal overholde dem! Ja, hvad så? Hvorfor skal man overholde de regler? Ellers er det ikke sjovt! Hvorfor er det ikke sjovt, når han løber? Børnene begynder at diskutere hvem, der løber og hvordan man gør, når man løber. Lærer: Prøv lige at vise mig, hvordan man skal hoppe. Børnene viser og læreren prøver at hoppe som børnene. Lærer: Nu prøver vi at tage et løb, hvor man gør sig ekstremt umage med at hoppe fremad! og så vil jeg godt bede tilskuerne om, frem for at stå og heppe, så snakke om dem, der hopper om de gør det rigtigt. Børnene går i gang igen. De hopper nu, næsten som de har aftalt, men de har svært ved at lade være med at heppe på hinanden. De forsøger i starten, men efterhånden fornægter legens ide sig ikke og beherskede heppelyde og hoppende bevægelser kommer igen frem i rækkerne. Da konkurrencen er færdig, beder læreren børnene om at sætte sig i en kreds med en af pigerne i midten. Lærer: Lige en hurtig snak om hvad, der var godt og hvad, der var skidt ved det her og hvad, der kan blive bedre næste gang. Læreren går væk fra kredsen, og da børnenes kroppe og blikke viser, at de stadigvæk følger ham og ikke er orienteret mod pigen i midten af kredsen, vender han ryggen til. Først da tager de hans opfordring alvorlig, og de henvender sig nu til den pige, der skal lede samtalen. Efter et par minutter sætter læreren en ny leg i gang. 66

11 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Selvforvaltning og idrætsfaglig refleksion En meget almindelig reaktion for en lærer i denne situation kunne være selv at læse op fra bogen, selv at definere, hvad der er rigtigt og forkert og selv at stå for evalueringen af aktiviteten. Læreren viser tydeligt gennem sine handlinger i praksis, at han både arbejder med idrætsfaglige og dannelsesmæssige dimensioner i undervisningen. Børnene er fysisk aktive i en legende aktivitet. Både koordination og muskelstyrke udfordres. Læreren fører desuden et fagligt perspektiv ind i børnenes diskussion og giver dem mulighed for idrætsfaglig refleksion, der kobles til deres kropslige oplevelser. Refleksionen bliver et redskab, der kan løse deres uenighed. I evaluering af processen og produktet (aktiviteten) positionerer læreren en af eleverne i en ordstyrerrolle, der traditionelt tilhører læreren. Eleven anerkendes hermed som betydningsfuld, når læreren over for eleverne viser, at det ikke er ham, de skal orientere sig mod. Han afgiver i denne situation sin autoritet til eleverne og bidrager således til at støtte deres selvværd, at gøre dem selv- og medbestemmende i forhold til meningsdannelse i og om fællesskabet og aktiviteterne. Børnene trænes i selvforvaltning, en kompetence, som de har brug for på kort sigt, når de leger i frikvarteret eller andre steder, hvor de indgår i en gruppe og på lang sigt, når de skal være kompetente deltagere i et demokratisk samfund. De lærer at kammeraternes synspunkter om aktiviteten er lige så betydningsfulde som lærerens. Denne idrætslærer viser, at det er muligt at integrere idrætsfaglige og almene dannelsesintentioner i en idrætspædagogisk praksis. Og hvis dette ikke er en engangsforeteelse på denne skole, så vil disse børn udvikle nogle værdier og normer for det sociale samvær, som ikke alle børn har mulighed for at stifte bekendtskab med i deres hverdagsliv uden for skolen. Denne forståelse af skolens almene dannelsesopgave er lige så betydningsfuld som forståelsen, at skolen skal stimulere børnene til at lære specifikke faglige færdigheder. Idrætsundervisning i 8. klasse I et aktionsforskningsprojekt, hvis mål var at fremme kvaliteten og motivationen hos eleverne i 8., 9. klasse 11, forsøgte vi sammen med lærerne at implementere en form for opmærksomhedsstrategi, der lagde vægt på et bredt faglighedsbegreb i idræt. På baggrund af analyser af idrætstimerne på de nævnte klassetrin udarbejdede vi en fagligpædagogisk model, som bl.a. lagde vægt på principper som faglig kvalitet for alle, indholdsrelevant og meningsfuld læring, støttende og inkluderende læringsrum, kritisk refleksion, samt kontinuerlig 67

12 Mia Herskind & Helle Rønholt evaluering både af proces og produkt. Principper som kan fremme både faglig og almen dannende læring. I forbindelse med langbold, som normalt bliver betragtet som en udeaktivitet, der ikke undervises i, forsøgte vi i et forløb på tre gange sammen med læreren at implementere en arbejdsform, hvor eleverne i starten af forløbet selv skulle definere deres læringsmål. Eleverne skulle være selvbestemmende i valg af egne målsætninger inden for den fælles aktivitet. 12 Langbold Følgende beskrivelse er fra to lektioner med langbold: Første lektion. Eleverne kommer ind til timen. De får at vide, at de i dag skal udfylde et papir omkring deres egen målsætning i forbindelse med langbold: Hvad de er gode til i langbold, hvad de næsten kan og hvad de ikke kan og derefter, hvad de gerne vil blive bedre til i løbet af dette forløb. De spørger tydeligt overraskede over denne anderledes opstart på timen, hvad skal vi?, hvorfor skal vi ind?. Flere af pigerne er allerede i gang med at skrive, før læreren har talt færdig. Sedlerne afleveres til læreren 13, som ønsker at tage udgangspunkt i elevernes egne udsagn i sin planlægning af næste time. Da eleverne er færdige med at skrive, går snakken livligt på vej ud til skolens græsareal. De spørger hinanden om reglerne og overgangsspillet mellem at være inde og ude. Under spillet er de engagerede, selvom regnen siler ned. Der er latter, opildnende råb til medspillere, uventede pudsige hændelser på grund af regnen tages med godt humør og der er mange skift i spillet. Eleverne er fysisk aktive, koncentrerede og ser ud til at være engagerede, selv om det ene hold pointmæssigt er meget bagud. Efterfølgende iagttagelser af videooptagelser sammenholdt med elvernes skriftlige udsagn viser en tydelig sammenhæng mellem elevernes opmærksomhed i spillet og deres personlige målsætning for forløbet. To drenge, der er meget optagede af klassekammeraternes deltagelse, har skrevet, at de vil arbejde på, at de andre (klassekammeraterne) lærer reglerne og overgangsspillet. Et par stykker, der råber opmuntrende til kammeraterne har skrevet, at de vil blive bedre til ikke at skælde de andre ud eller blive sure. 68

13 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse I den efterfølgende lektion starter læreren med at gennemgå reglerne for hele klassen. Da langt de fleste har skrevet, at de kan reglerne, har læreren tilsyneladende ikke taget elevernes skriftlige informationer alvorligt. Eleverne ligger på højdespringsmåtten og mange bliver liggende uden at kigge op eller vise, at de lytter til det læreren siger. Resten af idrætstimen bærer præg af, at de informationer, som læreren har fået af eleverne, ikke får konsekvenser for praksis. Flere elever havde ønsket en progression med hensyn til sværhedsgrad og udfordring i kaste-gribeøvelser, så man sluttede boldopvarmningen med fuld fart. Men læreren glemmer tiden i den første øvelse og der bliver derfor ikke tid til det sjove. En af eleverne har foreslået at Time Out funktionen i højere grad bringes ind i boldspil. Læreren har billiget ideen, men får ikke praktiseret den. Intervention og kommunikation i spillet foregår derfor som den plejer, kaotisk, uden mulighed for fælles beslutning om taktik. Bortset fra at der blev undervist i tekniske opvarmningsøvelser, så blev lektionen som den plejer uden ændringer af de vante rutiner. Der var stor forskel på elevernes engagement i den første og anden lektion. Reflekteret rutinedannelse De to lektioner viser, at en dannelsesorienteret undervisning, der har selv- og medbestemmelse og solidaritet som styrende ledetråde, kan lykkes men også mislykkes, selv når læreren har intentioner om forandring. De essentielle erfaringer fra dette praksisforløb er ikke, at læreren er dårlig, når det ikke lykkes, men at det kræver meget stor opmærksomhed at ændre indarbejdede rutiner. Selv om læreren har et ønske om at arbejde med en bredere fagforståelse, der indeholder almene dannelseselementer, så får han ikke reflekteret tilstrækkeligt over sine rutiner i praksis. På den ene side hjælper rutinen læreren til at håndtere praksis, så den virker. På den anden side bliver den også en barriere, fordi den ikke opleves som forkert. Skal der ske en udvikling af praksis er det derfor nødvendigt og afgørende, at der foregår reflekteret rutinedannelse (Jank & Meyer 2006, s 45). Undersøgelsen (som også inkluderede interviews) viste, at børnene blev engagerede, når de fik mulighed for at være didaktiske medspillere, når de fik indflydelse på egne målsætninger og når de kunne mærke, at de lærte noget. Selv- og medbestemmelse medførte, at de begyndte at reflektere over det faglige indhold og deres egen deltagelse. 69

14 Mia Herskind & Helle Rønholt Set i et længere tidsperspektiv kan disse faktorer måske netop få indflydelse på deres lyst til at dyrke en eller anden form for idræt også i livet efter skolen. Når elever på de ældste klassetrin bliver didaktiske medspillere, har det vist sig at gavne ikke kun engagementet, men også at muliggøre en større faglighed og dermed kvalitet i undervisningen. Sundhed som tema for idrætsdidaktikken Ovenstående eksempler viser ikke kun aktiviteter, her sanglege, sækkevæddeløb og langbold, men også en praktisering af idealer om, at børnene får rørt sig og får mulighed for at udvikle bevægelighed, styrke og koordination. Vi ser også bestræbelser på at skabe praksis, der indebærer samarbejde og deltagerinvolvering og den vanskelighed som læreren har med at bryde med etablerede undervisningsformer. Vi ser øjeblikke, hvor det bekræftes, at faget idræt hviler på bred videnskabelig basis (både naturvidenskab og humanistisk- samfundsvidenskab), og at idrætspraksis i skole og børnehave igennem valg af aktiviteter og iscenesættelse forholder sig bevidst til en forståelse, der har rod i en dannelsestænkning. Der dyrkes idræt på andre præmisser end i den idræt, som dominerer i medierne som et offentligt kulturelt fænomen. Endelig understreger eksemplerne at indhold og metode er overvejet både i forhold til børnenes alder og udvikling og tidligere erfaringer (fagligt, personligt, socialt) og i forhold til den aktuelle kontekst (institutionens fagforståelse, dens rum, antallet af børn og voksne etc). Netop denne komplekse opfattelse af faget er et af de væsentligste argumenter for at idræt ikke kan reduceres til et naturvidenskabeligt argument for sundhed. Nok hviler idræt (blandt andet) på en viden om sammenhænge mellem træning, puls og fedtprocent. Ingen bestrider at man i eksperimentelle undersøgelser kan tale om et kausalt forhold og en evident viden. Men det betyder ikke, at den er overførbar til en social praksis. Undersøgelser af sammenhænge mellem træningsintensitet og mængde er sjældent udført på mindre børn af den simple grund, at det næsten ikke er muligt at motivere dem for bevægelse som trænings- og sundhedsindsats. Træning og eventuel effekt skal leges ind. Allerede med det argument forstyrres den evidente viden. I forbindelse med større børn ( klasse) er det tilsvarende kendt, at også de skal motiveres udover det naturvidenskabelige argument. Børn går ikke til idræt som 13 årige for at blive sunde, men fordi der er nogle sociale og personlige muligheder indlejret i deltagelsen. 70

15 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Noter 1. wm Dannelsesteoretisk og kritisk konstruktiv didaktik er funderet i henholdsvis tysk oplysningsfilosofi, reformpædagogik, og senere kritisk teori. (De to henvisninger refererer til henholdsvis den tyske og den danske udgave af bogen) 4. I Danmark var Carl Aage Høeg Larsen og Carl Aage Larsen inspireret af den tyske dannelsesteoretiske didaktik. De publicerede en række artikler, som fik betydning for curriculumtænkningen på lærerseminarierne og i folkeskolen (Se Jensen, red. 1997). 5. Kompetence er i dag et meget anvendt begreb i både udannelser og pædagogisk forskning. Det har imidlertid en svag konceptuel kerne (Herman 2001), hvilket indebærer mange forskellige tolkninger og anvendelser af begrebet. Kritikere fremhæver begrebets oprindelse i human ressourceteori i erhvervslivet. Trods en pointering af vigtigheden af den menneskelige ressource i kompetencebegrebet fastholder kritikerne, at det i bund og grund er et økonomisk- strategisk koncept, som betragtes som nøglen til en virksomheds konkurrenceevne. Netop denne virksomhedsøkonomiske grundtanke er årsagen til, at kritikerne mener, at det ikke bør overføres til skole og uddannelsesinstitutioner. På den anden side er der også en del forskere, der har taget begrebet til sig og valgt at nuancere det således, at det også tager højde for uddannelsesinstitutioners bredere dannelsesorientering. (Jørgensen 2001, Herman 2001). 6. De to henvisninger refererer til henholdsvis den tyske og den danske udgave af bogen. 7. Sverige, Australien og New Zealand er eksempler på lande, der anvender fagbetegnelser Idræt og sundhed og Sundhed og idræt (Health,Physical Education (HPE)). Se beskrivelser af 35 landes curriculum i Pühse og Gerber (2005). 8. Eksemplet er fra Herskind (2002). 9. For uddybning af den kropslige, emotionelle dimension se Herskind (2006, 2007). 10. Eksemplet er fra Rønholt (1996). 11. Eksemplet er fra rapporten Kvalitet i idrætsundervisning af Rønholt, H., Knudsen, F., Vorbjerg, S., Zachariassen, A. (2007). 12. Observationerne gjorde os opmærksom på at en aktivitet som langbold både indeholder bevægelsesfaglige, intellektuelle og almene dannelseskvaliteter Elementer, som at gribe, løbe og kaste, slå til en bold med et bat, placere sig på banen, samarbejde om taktik for indehold og udehold er alle kompetencer/elementer, som kan udvikles og kvalificeres. 13. Den omtalte Cirkelmodellen er hentet fra Borup (2003). 71

16 Mia Herskind & Helle Rønholt Referencer Berger, Peter & Luckmann, Thomas (1966): The Social Construction of Reality: A Treatise in the Sociology of Knowledge. London: Pinguin Books. Borup, Jette (2003): Kan/kan næsten profil og læringsstil evaluering og handleplan. København: Dafolo. Herman, Stefan (2001): Et diagnostisk landkort over kompetenceog udvikling og læring. København: Learning Lab Denmark. Herskind, Mia (1997): Kroppen og idrætten i børns samvær, ph.d afhandling, København: Danmarks Lærerhøjskole. Herskind, Mia (2002): Idræt, dans og bevægelse for børn, Evaluering af danse- og bevægelsesprojekter under det Idrætspolitiske Idéprogram. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Herskind, Mia (2005): Krop og bevægelse i dagtilbud. Om kropsligt forankrede lære- og identitetsprocesser. Rapport. København: Learning Lab Denmark Herskind, Mia (2006): Viden og følelser i bevægelse, I Lis, Engel; Helle, Rønholt; Charlotte Svendler-Nielsen & Helle Winther, red: Bevægelsens poetik, s København: Museum Tusculanum. Herskind, Mia (kommande, 2007): Om at tage en bevægelsespraksis på sig, I Mia Herskind, red: Kropslighed og læring i dagtilbud. Værløse: Billesø og Baltzer. Jank, Werner & Meyer, Hilbert (1991/ 2002): Didaktische Modelle. Frankfurt am Main: Cornelsen Verlag scriptor. Jank, Werner & Meyer, Hilbert (2006): Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. Dansk oversættelse og forord af Jens Peter Christiansen. København: Gyldendal Lærerbibliotek. Jensen, Erik, red (1997): Didaktiske emner belyst gennem 12 artikler af Carl Aage Larsen & C.A. Høeg Larsen. København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Jørgensen, Per Schultz (2001): Kompetence overvejelser over et begreb. Nordisk Psykologi, 53(3), s Klafki, Wolfgang (1991): Neue Studien zur Bildungstheorie und Didaktik. Zeitgemässe Allgemein Bildung und kritisch-konstruktive Didaktik. Weinheim: Beltz Verlag. Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik nye studier. Dansk oversættelse af Neue Studien Zur Bildungstheorie und Didaktik. Århus: Forlaget Klim. Moser, Thomas & Mia Herskind (2004): I begyndelsen er bevægelsen. krop pdf 72

17 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Pühse, Uwe & Gerber, Markus, red (2005): International Comparison of Physical Education. Concepts. Problems. Prospects. Aachen: Meyer & Meyer Sport. Rønholt, Helle (1996): Didaktiske irritationer en undersøgelse af idrætsundervisning i folkeskolen. Ph.d. afhandling, København: Danmarks Lærerhøjskole. Rønholt, Helle (2002): It s only the sissies...! Analysis of teaching and learning processes in physical education: A contribution to the hidden curriculum, Sport, Education and Society, 7(1), s Rønholt Helle (2003): Motiveres børn til bevægelse, leg og idræt i skolen? I Børn og unge i bevægelse - perspektiver og ideer, s København: Kulturministeriet. Rønholt, Helle (2005): Physical Education in Denmark, I Uwe, Pühse & Markus Gerber, red: International Comparison of Physical Education, s Concepts. Problems. Prospects. Aachen: Meyer & Meyer Sport. Rønholt, Helle (2007a): Kroppen som fortæller, I Lis, Engel; Helle, Rønholt; Charlotte, Svendler-Nielsen & Helle, Winther, red: Bevægelsens poetik, s København: Museum Tusculanum. Rønholt, Helle; Knudsen, Flemming; Vorbjerg, Stinne & Zachariassen, Annette (2007b): Kvalitet i idrætsundervisning en undersøgelse af idræt i klasse. Rapport. Institut for Idræt, Københavns Universitet. Sundhedsstyrelsen (2007): Mad og Motion. Mad_og_motion.aspx Undervisningsminsisteriet (2007): Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. LBK nr 1049 af 28/08/2007 (Gældende). Wedderkopp, Niels; Froberg, Karsten; Hansen, H.S.; & Andersen, Lars Bo (2004). Secular trends in physical fitness and obesity in Danish 9-year-old girls and boys: Odense School Child Study and Danish substudy of the European Youth Heart Study Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, 14, s

18

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere