Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse"

Transkript

1 Utbildning & Demokrati 2007, vol 16, nr 2, Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Mia Herskind & Helle Rønholt Sports, body and excercise between health and education. In this article, we discuss a political tendency to consider sports and exercise in school and kindergarten to be the solution to the growing problem that children and young people are less and less physically active, thereby increasing the risk of growing obese and of acquiring life-style diseases. The tendency to emphasize and focus on just one single effect of physical exercise, namely its importance for our physical health, c alls for the need of a discussion of exercise, body and movement as educational topics. In this article, we present a didactic viewpoint that rehabilitates a democratic educational tradition, which integrates both cultural practice in physical exercise, general didactics and knowledge from several branches of science in the subject Physical Education. Examples from our own pedagogical research projects form the basis of our reflections on the implementation of educational thinking in practice. Keywords: Physical Education, bildung and health. Idrætsfagets sundhedsperspektiv Sundhed er en højaktuel politisk agenda og den dominerende diskurs, når der argumenteres for fysisk aktivitet i uddannelsessystemet. Sundhedsdiskursen i samfundet er vokset stærkt frem i takt med en erkendelse af, at ikke bare voksne, men også børn og unge i stigende grad har vægtproblemer og dermed er udsat for en øget risiko for livsstilssygdomme (Wedderkop et al 2004). Det er en agenda, som politikere, pædagoger, lærere og forældre dagligt bliver mindet om enten gennem egne er- Mia Herskind er adjunkt, ph.d og ansat i Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Helle Rønholt er universitetslektor, ph.d og ansat på Institut for Idræt, sektionen for humaniora og samfundsvidenskab, Københavns Universitet, Nørre Allé 51, 2200 København N,

2 Mia Herskind & Helle Rønholt faringer eller i publikationer og udsendelser i TV. En række politiske tiltag er således i de seneste år sat i værk i danske børnehaver, skoler og kommunale fritidsordninger. Der er tale dels om lovmæssige krav om læreplaner i dagtilbud 1, hvor krop og bevægelse er blevet et nyt tema, dels om puljeprojekter, der skal fremme idrætsorienterede partnerskaber mellem skole, kommunale fritidsordninger og lokale idrætsforeninger 2. Bevægelse gennem en fysisk aktiv livsstil eller bevidst træning er de seneste år blevet anerkendt som den mest betydningsfulde sundhedsfremmende faktor i kombination med en sund kost. På den ene side kan man som idrætsdidaktiker, forsker og lærer være tilfreds, når idræt i talesættes som et betydningsfuldt samfundsmæssigt indsatsområde i forhold til forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme. På den anden side kan man også føle sig vildledt. For hvilken viden om sammenhænge mellem idræt og sundhed ligger bag de partner-politiske tiltag og det at betragte idræt som sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivitet? Og er den viden, der måtte eksistere om sammenhængen, relevant i forhold til idrætspraksis i uddannelsessystemet? Et af de vidensområder, der helt automatisk refereres til, når man anskuer idræt som en sygdomsforebyggende/sundhedsfremmende aktivitet er medicinsk- og lægefaglig viden. Når argumentet for mere bevægelse er begrundet i risiko for sygdom, er det imidlertid svært at undgå, at den idrætslige indsats mere eller mindre bevidst fortolkes i samme forståelsesramme. En lægevidenskabelig begrebsliggørelse af problemet (fedme, diabetes og hjertekarsygdomme) betyder, at det også er nærliggende at tillægge idrætten, i kraft af dens nyttevirkning på henholdsvis kredsløb, kondition og fedtprocent, en frelsende opgave. I indenrigs- og sundhedsministerielle anbefalinger, der opstilles for børn og unge, træder dette naturvidenskabelige paradigme tydeligt frem: Anbefalingerne er, at børn og unge skal bevæge sig i mindst 60 minutter om dagen med mindst moderat intensitet, heraf bør 30 minutter være med høj intensitet, hvilket betyder, at man både skal blive forpustet og lidt svedig. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed (Sundhedsstyrelsen 2007). Anbefalingerne hviler på idrætsfysiologiske argumenter, og giver os implicit en forståelse for, at bevægelses- og idrætsindsatsers kvalitet er bestemt af den fysiske aktivitets intensitet, varighed og hyppighed. At den idrætsfysiologiske (sygdomsforebyggende) argumentation vinder stadigt større terræn, er der flere årsager til. For det første indeholder den en enkel og letforståelig argumentationsrækkefølge, der bygger på en udbredt og anerkendt naturvidenskabelig forståelse af, at en specifik stimulus, her træning, giver en effekt på en specifik 58

3 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse parameter, fx kredsløbs- og konditionsparametre. For det andet synes argumentationen at få gennemslagskraft i en kultur, hvor indsatser i stigende grad skal evalueres og vurderes. Det er i den forbindelse langt nemmere at forholde sig til en enkel stimulus-respons forklaring, end det er at forholde sig til den række af parametre, som både humanistisksamfundsvidenskabelig forskning og uddannelsesfilosofi forbinder med idræt som dannelsesfag. Her tænker vi fx på faktorer som kontekst, magtforhold og deltagelsesformer, men også identitet, oplevelser og følelser. Ved at trække det fysiologiske argument frem trænger man imidlertid disse begreber og dermed også sundhedsproblemets sociale og kulturelle forankring i baggrunden. Hermed øges risikoen for at problemets egentlige årsager ikke sættes i relation til problemstillingens samfundsmæssige forankring og derfor heller ikke indgår i overvejelserne om løsningen af den (livsstil, børn og unge som forbrugere, muligheder for fysisk udfoldelse i lokalområdet, sundhedsproblemers sociale slagside etc.). Når den samfundsmæssige forankring ikke tænkes med, er der imidlertid en risiko for, at problemstillingen individualiseres. Et fremtidsscenarium kunne således være, at idrætsundervisning kun bliver for de børn, der viser kropslige tegn på usundhed. Når vi trækker ovenstående diskussion frem i forhold til idrætsundervisning i skolen, er det en bestræbelse på at være kritiske overfor en tendens, der reducerer børn til kropslige objekter og gør dem til genstand for en indsats. Vi ønsker at fastholde en bred dannelsesmæssig begrundelsessammenhæng for faget idræt i skolen. Vi underkender ikke, at der er behov for at optimere de betingelser, børn har for at bevæge sig både med hensyn til tid, hyppighed og intensitet, men vi fastholder, at idræt i skolen først og fremmest skal anskues som en kulturel og social praksis. Argumentationen for et sådant perspektiv præsenteres gennem en dannelsesteoretisk forståelse, som har været og i stor udstrækning stadigvæk er en væsentlig tilgang til undervisning i det danske skolesystem. Denne forståelse kan genfindes i de fleste skolereformers formålsformuleringer og læreplaner, således også i idrætsfaget (Undervisningsministeriet 2007). Den almene dannelse Siden 1960erne har definitioner og fortolkninger af folkeskolens opgave og fagenes indhold og metode været påvirket af dannelsesteoretisk og kritisk konstruktiv didaktik (Klafki 1991, 2001) 3. Den tyske didaktiker Wolfgang Klafki fik en betydelig indflydelse på læreruddannelserne i Europa, såvel som i Danmark 4. Den dannelsesteoretiske 59

4 Mia Herskind & Helle Rønholt didaktik bygger på den grundopfattelse, at dannelse og opdragelse har til opgave at hjælpe det såkaldt umyndige menneske, den opvoksende generation, til myndighed. Begrebet dannelse betegner en proces, som mennesket gennemgår under sin opvækst. Det dannes og bygger sig selv op i en fortsat proces gennem hele livet. Den almene dannelse handler ikke kun om indsigt og intellektuelle færdigheder, men altid også om udvikling af emotionelle, æstetiske, sociale, praktisk-tekniske færdigheder og muligheder, såvel som at orientere sig i forhold til individuelle etiske og/eller religiøse valgmuligheder i sit eget liv (Klafki 1991, s 65, 2001, s 83). Netop det, at dannelse ikke blot vedrører indsigt og færdigheder, men også emotionelle, æstetiske og sociale færdigheder, herunder det at forholde sig til aktuelle problemstillinger i samfundet, betyder, at den ikke kan reduceres til eksakte målbare parametre i en undervisning. Man kan altså ikke, som der er tendens til, når man anvender begrebet kompetence, opstille fikserede detailmål og produktmål, og umiddelbart efter evaluere om disse er nået. En dannelsestænkning vil i kraft af dens prioritering af udvikling af holdninger og værdier, som er forankrede i praksis, også lægge vægt på kompetencer, som er vanskelige at indfange i tests og traditionelle færdighedsprøver. 5 Dannelse er grundlaget for at kunne tænke og handle kritisk, sagkompetent, selvbestemmende og solidarisk, hvilket er vigtige kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. Centrale dannelsesmål som selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Klafki 1991, s 97, 2001, s 117) kan opnås i skolen gennem undervisning i eller beskæftigelse med et sagindhold. Den dannelsesmæssige tankegang indbefatter imidlertid også, at man arbejder med instrumentelle kundskaber, evner og færdigheder (Klafki 1991, s 74, 2001, s 94), så det er gennem en kombination af indhold og måden man beskæftiger sig med dette indhold på, at faget får en dannende effekt. Når didaktikken yderligere bliver kritisk, betyder det, at man forholder sig til den samfundsskabte virkelighed (Berger & Luckmann 1966) og de barrierer, der eksisterer i forhold til de overordnede dannelsesmål. Forhindringer bør ikke bare godtages som givne. Den kritiske didaktiker skal også forholde sig konstruktivt, fx til de foreliggende institutionelle rammebetingelser og eventuelt give udkast til en utopi gennem begrundede forslag til ændringer af praksis, for på denne måde at fremme en human og demokratisk skole (Klafki 1991, s 90, 2001, s 108). Endelig er dannelse en almen dannelse for alle (lighed). Det almene henviser til, at den skal vedrøre centrale problemer, som er typiske 60

5 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse for den tid, vi lever i (epokaltypiske nøgleproblemer) og om muligt også for fremtiden. Sundhed er således et godt eksempel på et alment tema, der indeholder en nøgleproblemstilling, som er indskrevet i en historisk kulturel virkelighed, lokalt og globalt. Krop, bevægelse og idræt i den almene dannelses interesse Vender vi tilbage til vores egentlige problematik, at idræt (måske) er i risiko for at blive reduceret til et nytteorienteret specifikt input med henblik på en fysiologisk (sundhedsmæssig) reaktion, er det tydeligt, at der i den dannelsesteoretiske tradition ligger en lang række argumenter for en socialt og kulturelt forankret og mere kompleks didaktik: Idræt vil som dannelsesfag også når temaet er sundhed sigte mod emancipation, evne til selv- og medbestemmelse og solidaritet. Dannelsen skal forankres i praksis (her skoleklassen), og dermed i det fællesskab, som udspiller sig der. Endelig skal sundhedsproblematikken forankres og perspektiveres i en historisk- samfundsmæssig og kulturel ramme. I denne forståelse reduceres børnene ikke til objekter, men til børn, hvis læring og dannelse er afhængige af den sociale praksis, som idrætsundervisningen er. Den biologiske sundhed er ét blandt flere emner inden for det overordnede sundhedstema. Undervisere, der arbejder ud fra en dannelsesteoretisk forståelse, vil ideelt set forholde sig til en række spørgsmål i forbindelse med planlægning eller analyse af en idræts- eller bevægelsespraksis, før de beslutter sig for et specifikt indhold: 1. Hvilken betydning har det pågældende indhold for børnenes liv? Hvilken betydning bør det set fra en pædagogisk synsvinkel få i elevernes bevidsthed? (indholdets aktualitet, fx sundhed) 2. På hvilken måde kan temaet få betydning for børnenes fremtid? (fremtidsbetydning) 3. Hvordan er indholdets? (sagstrukturen) 4. Hvilke almene sagforhold og almene problemer åbner det pågældende indhold for? (eksemplarisk betydning) 5. Hvilke særlige sagforhold, fænomener, situationer eller forsøg vil kunne gøre det pågældende indholds struktur interessant, tilgængelig, begribelig eller anskuelig for børn på et givet udviklingstrin i en givet kontekst? (Fra Klafki 1962, i Jank & Meyer 1991, s 133, 2006, s 165). 6 61

6 Mia Herskind & Helle Rønholt En sådan kritisk spørgen ind til et temas pædagogiske anvendelighed og samfundsmæssige aktualitet, vil i høj grad være præget af fagets faglige basis. Idræt er et fagfelt, der relaterer sig til to meget forskellige videnskabelige paradigmer. Det betyder, at idræt og sundhed skriver sig ind som genstandsfelt i både naturvidenskabelig og i humanistisksamfundsvidenskabelig forskning. En typisk i talesættelse af sundhed i en idrætspædagogisk sammenhæng vil derfor både indeholde begreber som kondition, styrke, bevægelighed, koordination og begreber som identitet, med- og selvbestemmelse og social arv m.m. Det er samtidig karakteristisk i den dannelsesorienterede tænkning at disse videnskaber ikke kan definere fagdidaktikken. fagdidaktiske beslutninger kan ikke udledes af de enkelte fagvidenskaber, eftersom skolefag (hvor det går ud på at formidle elementær virkeligheds- og selvforståelse til unge mennesker) ikke nødvendigvis er kongruente med fagvidenskaberne. Således er fx skolefaget tysk ikke kun en forskole til tysk sprogvidenskab og skolefaget musik er selvfølgelig ikke en forskole til musikvidenskab eller musikhistorie. De enkelte videnskaber som sådan udvikler ingen tilstrækkelige didaktiske udvalgskriterier lige såvel som fagdidaktiske beslutninger selvfølgelig ikke kan foretages uden hensyn til de videnskabsfag, der bidrager til den faglige forståelse. Fagdidaktik må som selvstændig videnskabelig disciplin udvikles i grænselandet mellem pædagogik og fagvidenskaberne eller mellem almen didaktik og fagvidenskaberne (Klafki 1991, s 88, 2001, s 107). Dette forhold er også gældende for idrætsfaget. Desuden vil fagets kulturelle forankring spille en afgørende rolle for fagdidaktikken. Den organiserede idrætskulturs discipliner (fodbold, basketball, svømning, gymnastik etc.) har igennem hele fagets historie haft indflydelse på fagets didaktik. Hverdagskulturen bliver derfor lige som for faget musik et væsentligt grundlag for fagdidaktikken (Nielsen 1994). At fagdidaktikken spiller sammen med kulturelle forståelser og forvaltninger af et indhold, er netop hvad vi er vidne til, når idræt i stigende grad i talesættes som en sygdomsforebyggende eller helbredsfremmende indsats. Hjulpet godt på vej af et stadigt mere intenst politisk og medieorienteret fokus på sundhed og sygdom diffunderer en ny i talesættelse således ind i den fagdidaktiske retorik. Det er denne bevægelse, vi ønsker at være på forkant med og forholde os kritisk til, ganske som fagdidaktikere igennem mange år har forholdt sig åbne, men også kritiske overfor kulturens idrætstilbud og værdier. 62

7 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Eksempler fra idrætsforskning Vi vil nedenfor give tre eksempler på idrætsdidaktisk praksis, der forsøger at favne den almene dannelse i en fagspecifik kontekst. Eksemplerne skal illustrere, hvordan de almene dannelsesovervejelser kan skrive sig ind i både fagets videnskabelige og kulturelle forankring. De tre eksempler vedrører 1) en daginstitution med børn fra 3 6 år, 2) folkeskolens 3. klasse, hvor eleverne er 8 9 år gamle og 3) folkeskolens 8. klasse, hvor eleverne er ca. 14 år gamle. Eksemplerne er udvalgt fra egne empiriske undersøgelser (Herskind 2002, 2005, 2007, Rønholt 1996, 2002, 2003, 2007a, Rønholt et al 2007b) med henblik på at synliggøre at idræt er en social praksis, som eksisterer i kraft af både et specifikt indhold og af særlige organiserings- og kommunikationsformer. Herigennem tilgodeses forskellige deltagelsesformer hvor børnene har muligheder for at få erfaringer med først og fremmest idræt og bevægelsesaktiviteter, men også med selv- og medbestemmelse, solidaritet og dermed demokratisk dannelse. Eksemplerne vil, udover at være grundlaget for en dannelsesteoretisk analyse, samtidig være en illustration af den store betydning, som måden, man praktiserer bestemte aktiviteter på, har. Vi har ønsket at fremhæve betydningen af, at kritisk dannelsesteoretisk pædagogik fordrer både refleksion og brud med meget stærke og ofte meget selvfølgelige rutiner. Det at tage redskaber frem, stille op til stafet eller vælge makker virker som katalysatorer for en række kommunikations- og handlemønstre, som ikke er planlagte og som ofte er i direkte modstrid med de bevidste intentioner. I modsætning til andre lande, indgår sundhed ikke i fagets titel i Danmark 7. Da idræt, krop og bevægelse altid enten direkte eller indirekte indeholder et sundhedsperspektiv, har det ikke været afgørende for artiklens problematik at inddrage praksiseksempler, der fokuserer specifikt på sundhed. Bevægelsespraksis i børnehaven Dette eksempel er taget fra en undervisningssituation i en idrætsbørnehave 8. Vi er sammen med børnehaven Bulderby i den store lokale idrætshal. Børnene har allerede løbet rundt i hallen de første 10 minutter, da Bettina, den ene pædagog, kalder på børnene. Da alle børn er ved at være tæt nok på til at høre hende, hvisker hun, mens hun går ned i knæ: shhhhh, nu skal i høre, vi skal ud at rejse. Børnene går automatisk lidt tættere på for 63

8 Mia Herskind & Helle Rønholt at høre. Hendes stemme fanger børnenes opmærksomhed. Der er pludselig helt, helt stille. Kan I huske dengang, vi var ude at sejle, dengang vi kom til de fremmede lande, gik i land og mødte en masse søde mennesker? Børnene sidder i en halvcirkel rundt om pædagogen. Kroppen er rettet opmærksomt. Nogle børn nikker. Kan du huske, hvordan man sejler skibet Søren? Søren er længe stille. Jeg kan ikke huske det! Pædagogen fastholder sit blik på Søren, mens hun vrikker på numsen: Sådan her, kan du huske, at vi roede langt ud på det åbne hav? Søren smiler stort - for det kan han godt huske. Og alle børnene gør det efter på deres måde. Men vi skal også fremad. Vi skal ro! Pædagogen viser og alle børnene ror og trækker sig fremad på numsen. Robert vælter og griner, det samme gør Andreas. Hjælp, jeg har ingen redningsvest på. Pædagogen sætter musik på imens: Ude på det lille hav, sejler der et lille skib. Først ssssssejler vi af sted, siger hun og vipper fra side til side. Ude på det store hav, sejler der et lille skib Hvor skal det hen? Hvor skal det hen? Det skal til Rusland! Pædagogen rejser sig efter sidste linie og begynder at danse som en kosak, lidt frit fortolket med armene over kors og benspjæt til alle sider og i alle niveauer. Børnene inspireres både af bevægelsernes form og den energi, den voksne putter i dem. De hopper nu selv rundt med kosakben, skubber lidt til hinanden og fjoller. Musikskiftet fra refrain til melodi samler gruppen igen. Alle sidder ned og synger Ude på det store hav... Det skal til Afrika! Bevægelsesfaglighed og selvbestemmelse Aktiviteten har et idrætsfagligt indhold: børnene får motion og de udfordres bevægelsesmæssigt, både gennem vip på numsen, roning og kosakdans. Samtidig er den tilrettelagt og struktureret både med hensyn til valg af øvelser, opstillinger, kommunikationsformer og progression, så børnene får nogle positive oplevelser og erfaringer med sig selv sammen med andet og andre. De får en oplevelse af, at bevægelse er samvær. Anskuet med de dannelsesteoretiske begreber ser vi, at denne samværskultur er præget af respekt for børnene og af solidaritet mellem voksen og barn, når den voksne går i knæ, sænker 64

9 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse stemmen og følsomt og opmærksomt fanger børnenes opmærksomhed og spørger ind til deres tidligere erfaringer. Denne respekt for alle træder også frem i valg af øvelser (alle kan være med). Vi ser altså en inkluderende og ikke som vi undertiden ser i den sportificerede idræt en ekskluderende idræt. Det inkluderende understreges også af den måde, den voksne gennem halvcirklen skaber et rum for kommunikation og samvær, hvor alle kan se hinanden og ingen af placeringsmæssige grunde er henvist til bagerste række. Aktiviteten er tydeligt voksenstyret, både med hensyn til hvad man kan gøre og hvor længe. Man kunne derfor indvende, at børnene ikke får mulighed for i tilstrækkelig grad at være med- og selvbestemmende. Men da underviseren i sin kosakdans, meget energifyldt og fantasifuldt danser, skaber hun samtidig en stemning, hvor fantasi og frie fortolkninger er legitimt. Som sådan er der tale om en kropslig- bevægelsesmæssig selvog medbestemmelse. Retter vi endelig opmærksomheden på både den voksnes og børnenes bevægelsesmæssige form og energi, får vi indtryk af, at denne medbestemmelse ikke blot handler om det at danse, men mere generelt om det at opleve, at deres tilstedeværelse og måde at danse og være menneske på er Ok. Eksemplet er i øvrigt en illustration af, at medbestemmelse og solidaritet ikke nødvendigvis har sproglige og retoriske former, som når den voksne med spørgsmål drager børn ind i overvejelser over undervisningens indhold, form og læringspotentialer. Her ser vi, at den voksne, med sine kropslige-emotionelle udtryk, giver legitimitet til en mere kropslig-sanselig kommunikation, som kommer til udtryk, når børnene relaterer sig til hinanden, mens de griner, pjatter og øver sig. 9 Idrætsundervisning i 3. klasse I dette eksempel er vi i en idrætstime i 3. klasse 10. Vi er i hallen. Skolen har købt en legekasse, som skal afprøves. Til kassen hører en lille bog med opskrifter på gamle landsbylege. Den mandlige lærer har sat en af drengene til at læse reglerne op for den leg, de nu er i gang med: sækkevæddeløb. Børnene står på to rækker. Legen er i gang. I rækkerne hujer og råber de ivrigt på den, der hopper i sækken. Børnene skal hoppe på tværs af hallen over og tilbage. Det er en lang tur og nogle snubler, får overbalance, kommer op igen og de småløber i sækken for at komme først eller for ikke at falde igen. Da de sidste i rækken har kastet sig ind over stregen, begynder børnene at diskutere en af drengenes måde at hoppe på. 65

10 Mia Herskind & Helle Rønholt Læreren har stået lidt derfra og kikket i bogen. Nu kommer han hen til børnene. Lærer: Børnene: Lærer: Dreng: Lærer: Pige: Lærer: Jamen meget godt, hvad gjorde han? Han løb! Ja, hvad med reglerne? Hvad skal man med reglerne? Man skal overholde dem! Ja, hvad så? Hvorfor skal man overholde de regler? Ellers er det ikke sjovt! Hvorfor er det ikke sjovt, når han løber? Børnene begynder at diskutere hvem, der løber og hvordan man gør, når man løber. Lærer: Prøv lige at vise mig, hvordan man skal hoppe. Børnene viser og læreren prøver at hoppe som børnene. Lærer: Nu prøver vi at tage et løb, hvor man gør sig ekstremt umage med at hoppe fremad! og så vil jeg godt bede tilskuerne om, frem for at stå og heppe, så snakke om dem, der hopper om de gør det rigtigt. Børnene går i gang igen. De hopper nu, næsten som de har aftalt, men de har svært ved at lade være med at heppe på hinanden. De forsøger i starten, men efterhånden fornægter legens ide sig ikke og beherskede heppelyde og hoppende bevægelser kommer igen frem i rækkerne. Da konkurrencen er færdig, beder læreren børnene om at sætte sig i en kreds med en af pigerne i midten. Lærer: Lige en hurtig snak om hvad, der var godt og hvad, der var skidt ved det her og hvad, der kan blive bedre næste gang. Læreren går væk fra kredsen, og da børnenes kroppe og blikke viser, at de stadigvæk følger ham og ikke er orienteret mod pigen i midten af kredsen, vender han ryggen til. Først da tager de hans opfordring alvorlig, og de henvender sig nu til den pige, der skal lede samtalen. Efter et par minutter sætter læreren en ny leg i gang. 66

11 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Selvforvaltning og idrætsfaglig refleksion En meget almindelig reaktion for en lærer i denne situation kunne være selv at læse op fra bogen, selv at definere, hvad der er rigtigt og forkert og selv at stå for evalueringen af aktiviteten. Læreren viser tydeligt gennem sine handlinger i praksis, at han både arbejder med idrætsfaglige og dannelsesmæssige dimensioner i undervisningen. Børnene er fysisk aktive i en legende aktivitet. Både koordination og muskelstyrke udfordres. Læreren fører desuden et fagligt perspektiv ind i børnenes diskussion og giver dem mulighed for idrætsfaglig refleksion, der kobles til deres kropslige oplevelser. Refleksionen bliver et redskab, der kan løse deres uenighed. I evaluering af processen og produktet (aktiviteten) positionerer læreren en af eleverne i en ordstyrerrolle, der traditionelt tilhører læreren. Eleven anerkendes hermed som betydningsfuld, når læreren over for eleverne viser, at det ikke er ham, de skal orientere sig mod. Han afgiver i denne situation sin autoritet til eleverne og bidrager således til at støtte deres selvværd, at gøre dem selv- og medbestemmende i forhold til meningsdannelse i og om fællesskabet og aktiviteterne. Børnene trænes i selvforvaltning, en kompetence, som de har brug for på kort sigt, når de leger i frikvarteret eller andre steder, hvor de indgår i en gruppe og på lang sigt, når de skal være kompetente deltagere i et demokratisk samfund. De lærer at kammeraternes synspunkter om aktiviteten er lige så betydningsfulde som lærerens. Denne idrætslærer viser, at det er muligt at integrere idrætsfaglige og almene dannelsesintentioner i en idrætspædagogisk praksis. Og hvis dette ikke er en engangsforeteelse på denne skole, så vil disse børn udvikle nogle værdier og normer for det sociale samvær, som ikke alle børn har mulighed for at stifte bekendtskab med i deres hverdagsliv uden for skolen. Denne forståelse af skolens almene dannelsesopgave er lige så betydningsfuld som forståelsen, at skolen skal stimulere børnene til at lære specifikke faglige færdigheder. Idrætsundervisning i 8. klasse I et aktionsforskningsprojekt, hvis mål var at fremme kvaliteten og motivationen hos eleverne i 8., 9. klasse 11, forsøgte vi sammen med lærerne at implementere en form for opmærksomhedsstrategi, der lagde vægt på et bredt faglighedsbegreb i idræt. På baggrund af analyser af idrætstimerne på de nævnte klassetrin udarbejdede vi en fagligpædagogisk model, som bl.a. lagde vægt på principper som faglig kvalitet for alle, indholdsrelevant og meningsfuld læring, støttende og inkluderende læringsrum, kritisk refleksion, samt kontinuerlig 67

12 Mia Herskind & Helle Rønholt evaluering både af proces og produkt. Principper som kan fremme både faglig og almen dannende læring. I forbindelse med langbold, som normalt bliver betragtet som en udeaktivitet, der ikke undervises i, forsøgte vi i et forløb på tre gange sammen med læreren at implementere en arbejdsform, hvor eleverne i starten af forløbet selv skulle definere deres læringsmål. Eleverne skulle være selvbestemmende i valg af egne målsætninger inden for den fælles aktivitet. 12 Langbold Følgende beskrivelse er fra to lektioner med langbold: Første lektion. Eleverne kommer ind til timen. De får at vide, at de i dag skal udfylde et papir omkring deres egen målsætning i forbindelse med langbold: Hvad de er gode til i langbold, hvad de næsten kan og hvad de ikke kan og derefter, hvad de gerne vil blive bedre til i løbet af dette forløb. De spørger tydeligt overraskede over denne anderledes opstart på timen, hvad skal vi?, hvorfor skal vi ind?. Flere af pigerne er allerede i gang med at skrive, før læreren har talt færdig. Sedlerne afleveres til læreren 13, som ønsker at tage udgangspunkt i elevernes egne udsagn i sin planlægning af næste time. Da eleverne er færdige med at skrive, går snakken livligt på vej ud til skolens græsareal. De spørger hinanden om reglerne og overgangsspillet mellem at være inde og ude. Under spillet er de engagerede, selvom regnen siler ned. Der er latter, opildnende råb til medspillere, uventede pudsige hændelser på grund af regnen tages med godt humør og der er mange skift i spillet. Eleverne er fysisk aktive, koncentrerede og ser ud til at være engagerede, selv om det ene hold pointmæssigt er meget bagud. Efterfølgende iagttagelser af videooptagelser sammenholdt med elvernes skriftlige udsagn viser en tydelig sammenhæng mellem elevernes opmærksomhed i spillet og deres personlige målsætning for forløbet. To drenge, der er meget optagede af klassekammeraternes deltagelse, har skrevet, at de vil arbejde på, at de andre (klassekammeraterne) lærer reglerne og overgangsspillet. Et par stykker, der råber opmuntrende til kammeraterne har skrevet, at de vil blive bedre til ikke at skælde de andre ud eller blive sure. 68

13 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse I den efterfølgende lektion starter læreren med at gennemgå reglerne for hele klassen. Da langt de fleste har skrevet, at de kan reglerne, har læreren tilsyneladende ikke taget elevernes skriftlige informationer alvorligt. Eleverne ligger på højdespringsmåtten og mange bliver liggende uden at kigge op eller vise, at de lytter til det læreren siger. Resten af idrætstimen bærer præg af, at de informationer, som læreren har fået af eleverne, ikke får konsekvenser for praksis. Flere elever havde ønsket en progression med hensyn til sværhedsgrad og udfordring i kaste-gribeøvelser, så man sluttede boldopvarmningen med fuld fart. Men læreren glemmer tiden i den første øvelse og der bliver derfor ikke tid til det sjove. En af eleverne har foreslået at Time Out funktionen i højere grad bringes ind i boldspil. Læreren har billiget ideen, men får ikke praktiseret den. Intervention og kommunikation i spillet foregår derfor som den plejer, kaotisk, uden mulighed for fælles beslutning om taktik. Bortset fra at der blev undervist i tekniske opvarmningsøvelser, så blev lektionen som den plejer uden ændringer af de vante rutiner. Der var stor forskel på elevernes engagement i den første og anden lektion. Reflekteret rutinedannelse De to lektioner viser, at en dannelsesorienteret undervisning, der har selv- og medbestemmelse og solidaritet som styrende ledetråde, kan lykkes men også mislykkes, selv når læreren har intentioner om forandring. De essentielle erfaringer fra dette praksisforløb er ikke, at læreren er dårlig, når det ikke lykkes, men at det kræver meget stor opmærksomhed at ændre indarbejdede rutiner. Selv om læreren har et ønske om at arbejde med en bredere fagforståelse, der indeholder almene dannelseselementer, så får han ikke reflekteret tilstrækkeligt over sine rutiner i praksis. På den ene side hjælper rutinen læreren til at håndtere praksis, så den virker. På den anden side bliver den også en barriere, fordi den ikke opleves som forkert. Skal der ske en udvikling af praksis er det derfor nødvendigt og afgørende, at der foregår reflekteret rutinedannelse (Jank & Meyer 2006, s 45). Undersøgelsen (som også inkluderede interviews) viste, at børnene blev engagerede, når de fik mulighed for at være didaktiske medspillere, når de fik indflydelse på egne målsætninger og når de kunne mærke, at de lærte noget. Selv- og medbestemmelse medførte, at de begyndte at reflektere over det faglige indhold og deres egen deltagelse. 69

14 Mia Herskind & Helle Rønholt Set i et længere tidsperspektiv kan disse faktorer måske netop få indflydelse på deres lyst til at dyrke en eller anden form for idræt også i livet efter skolen. Når elever på de ældste klassetrin bliver didaktiske medspillere, har det vist sig at gavne ikke kun engagementet, men også at muliggøre en større faglighed og dermed kvalitet i undervisningen. Sundhed som tema for idrætsdidaktikken Ovenstående eksempler viser ikke kun aktiviteter, her sanglege, sækkevæddeløb og langbold, men også en praktisering af idealer om, at børnene får rørt sig og får mulighed for at udvikle bevægelighed, styrke og koordination. Vi ser også bestræbelser på at skabe praksis, der indebærer samarbejde og deltagerinvolvering og den vanskelighed som læreren har med at bryde med etablerede undervisningsformer. Vi ser øjeblikke, hvor det bekræftes, at faget idræt hviler på bred videnskabelig basis (både naturvidenskab og humanistisk- samfundsvidenskab), og at idrætspraksis i skole og børnehave igennem valg af aktiviteter og iscenesættelse forholder sig bevidst til en forståelse, der har rod i en dannelsestænkning. Der dyrkes idræt på andre præmisser end i den idræt, som dominerer i medierne som et offentligt kulturelt fænomen. Endelig understreger eksemplerne at indhold og metode er overvejet både i forhold til børnenes alder og udvikling og tidligere erfaringer (fagligt, personligt, socialt) og i forhold til den aktuelle kontekst (institutionens fagforståelse, dens rum, antallet af børn og voksne etc). Netop denne komplekse opfattelse af faget er et af de væsentligste argumenter for at idræt ikke kan reduceres til et naturvidenskabeligt argument for sundhed. Nok hviler idræt (blandt andet) på en viden om sammenhænge mellem træning, puls og fedtprocent. Ingen bestrider at man i eksperimentelle undersøgelser kan tale om et kausalt forhold og en evident viden. Men det betyder ikke, at den er overførbar til en social praksis. Undersøgelser af sammenhænge mellem træningsintensitet og mængde er sjældent udført på mindre børn af den simple grund, at det næsten ikke er muligt at motivere dem for bevægelse som trænings- og sundhedsindsats. Træning og eventuel effekt skal leges ind. Allerede med det argument forstyrres den evidente viden. I forbindelse med større børn ( klasse) er det tilsvarende kendt, at også de skal motiveres udover det naturvidenskabelige argument. Børn går ikke til idræt som 13 årige for at blive sunde, men fordi der er nogle sociale og personlige muligheder indlejret i deltagelsen. 70

15 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Noter 1. wm Dannelsesteoretisk og kritisk konstruktiv didaktik er funderet i henholdsvis tysk oplysningsfilosofi, reformpædagogik, og senere kritisk teori. (De to henvisninger refererer til henholdsvis den tyske og den danske udgave af bogen) 4. I Danmark var Carl Aage Høeg Larsen og Carl Aage Larsen inspireret af den tyske dannelsesteoretiske didaktik. De publicerede en række artikler, som fik betydning for curriculumtænkningen på lærerseminarierne og i folkeskolen (Se Jensen, red. 1997). 5. Kompetence er i dag et meget anvendt begreb i både udannelser og pædagogisk forskning. Det har imidlertid en svag konceptuel kerne (Herman 2001), hvilket indebærer mange forskellige tolkninger og anvendelser af begrebet. Kritikere fremhæver begrebets oprindelse i human ressourceteori i erhvervslivet. Trods en pointering af vigtigheden af den menneskelige ressource i kompetencebegrebet fastholder kritikerne, at det i bund og grund er et økonomisk- strategisk koncept, som betragtes som nøglen til en virksomheds konkurrenceevne. Netop denne virksomhedsøkonomiske grundtanke er årsagen til, at kritikerne mener, at det ikke bør overføres til skole og uddannelsesinstitutioner. På den anden side er der også en del forskere, der har taget begrebet til sig og valgt at nuancere det således, at det også tager højde for uddannelsesinstitutioners bredere dannelsesorientering. (Jørgensen 2001, Herman 2001). 6. De to henvisninger refererer til henholdsvis den tyske og den danske udgave af bogen. 7. Sverige, Australien og New Zealand er eksempler på lande, der anvender fagbetegnelser Idræt og sundhed og Sundhed og idræt (Health,Physical Education (HPE)). Se beskrivelser af 35 landes curriculum i Pühse og Gerber (2005). 8. Eksemplet er fra Herskind (2002). 9. For uddybning af den kropslige, emotionelle dimension se Herskind (2006, 2007). 10. Eksemplet er fra Rønholt (1996). 11. Eksemplet er fra rapporten Kvalitet i idrætsundervisning af Rønholt, H., Knudsen, F., Vorbjerg, S., Zachariassen, A. (2007). 12. Observationerne gjorde os opmærksom på at en aktivitet som langbold både indeholder bevægelsesfaglige, intellektuelle og almene dannelseskvaliteter Elementer, som at gribe, løbe og kaste, slå til en bold med et bat, placere sig på banen, samarbejde om taktik for indehold og udehold er alle kompetencer/elementer, som kan udvikles og kvalificeres. 13. Den omtalte Cirkelmodellen er hentet fra Borup (2003). 71

16 Mia Herskind & Helle Rønholt Referencer Berger, Peter & Luckmann, Thomas (1966): The Social Construction of Reality: A Treatise in the Sociology of Knowledge. London: Pinguin Books. Borup, Jette (2003): Kan/kan næsten profil og læringsstil evaluering og handleplan. København: Dafolo. Herman, Stefan (2001): Et diagnostisk landkort over kompetenceog udvikling og læring. København: Learning Lab Denmark. Herskind, Mia (1997): Kroppen og idrætten i børns samvær, ph.d afhandling, København: Danmarks Lærerhøjskole. Herskind, Mia (2002): Idræt, dans og bevægelse for børn, Evaluering af danse- og bevægelsesprojekter under det Idrætspolitiske Idéprogram. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Herskind, Mia (2005): Krop og bevægelse i dagtilbud. Om kropsligt forankrede lære- og identitetsprocesser. Rapport. København: Learning Lab Denmark Herskind, Mia (2006): Viden og følelser i bevægelse, I Lis, Engel; Helle, Rønholt; Charlotte Svendler-Nielsen & Helle Winther, red: Bevægelsens poetik, s København: Museum Tusculanum. Herskind, Mia (kommande, 2007): Om at tage en bevægelsespraksis på sig, I Mia Herskind, red: Kropslighed og læring i dagtilbud. Værløse: Billesø og Baltzer. Jank, Werner & Meyer, Hilbert (1991/ 2002): Didaktische Modelle. Frankfurt am Main: Cornelsen Verlag scriptor. Jank, Werner & Meyer, Hilbert (2006): Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. Dansk oversættelse og forord af Jens Peter Christiansen. København: Gyldendal Lærerbibliotek. Jensen, Erik, red (1997): Didaktiske emner belyst gennem 12 artikler af Carl Aage Larsen & C.A. Høeg Larsen. København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Jørgensen, Per Schultz (2001): Kompetence overvejelser over et begreb. Nordisk Psykologi, 53(3), s Klafki, Wolfgang (1991): Neue Studien zur Bildungstheorie und Didaktik. Zeitgemässe Allgemein Bildung und kritisch-konstruktive Didaktik. Weinheim: Beltz Verlag. Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik nye studier. Dansk oversættelse af Neue Studien Zur Bildungstheorie und Didaktik. Århus: Forlaget Klim. Moser, Thomas & Mia Herskind (2004): I begyndelsen er bevægelsen. krop pdf 72

17 Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse Pühse, Uwe & Gerber, Markus, red (2005): International Comparison of Physical Education. Concepts. Problems. Prospects. Aachen: Meyer & Meyer Sport. Rønholt, Helle (1996): Didaktiske irritationer en undersøgelse af idrætsundervisning i folkeskolen. Ph.d. afhandling, København: Danmarks Lærerhøjskole. Rønholt, Helle (2002): It s only the sissies...! Analysis of teaching and learning processes in physical education: A contribution to the hidden curriculum, Sport, Education and Society, 7(1), s Rønholt Helle (2003): Motiveres børn til bevægelse, leg og idræt i skolen? I Børn og unge i bevægelse - perspektiver og ideer, s København: Kulturministeriet. Rønholt, Helle (2005): Physical Education in Denmark, I Uwe, Pühse & Markus Gerber, red: International Comparison of Physical Education, s Concepts. Problems. Prospects. Aachen: Meyer & Meyer Sport. Rønholt, Helle (2007a): Kroppen som fortæller, I Lis, Engel; Helle, Rønholt; Charlotte, Svendler-Nielsen & Helle, Winther, red: Bevægelsens poetik, s København: Museum Tusculanum. Rønholt, Helle; Knudsen, Flemming; Vorbjerg, Stinne & Zachariassen, Annette (2007b): Kvalitet i idrætsundervisning en undersøgelse af idræt i klasse. Rapport. Institut for Idræt, Københavns Universitet. Sundhedsstyrelsen (2007): Mad og Motion. Mad_og_motion.aspx Undervisningsminsisteriet (2007): Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. LBK nr 1049 af 28/08/2007 (Gældende). Wedderkopp, Niels; Froberg, Karsten; Hansen, H.S.; & Andersen, Lars Bo (2004). Secular trends in physical fitness and obesity in Danish 9-year-old girls and boys: Odense School Child Study and Danish substudy of the European Youth Heart Study Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, 14, s

18

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring Svendborgkurserne - Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan

Læs mere

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN Esrum Gymnastik TINGBAKKESKOLEN Mandag start den 20.9.10. TINGBAKKEHALLEN 2010-2011. 16.30 17.30 i SALEN Drenge far 5 til 8 år Ved Stig serup Bevægelse og motion i leg med redskaber, der giver sved på

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie. Tilsynserklæring 2015 Retningslinjer for tilsynserklæring -Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere