Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser

Transkript

1 Social og Sundhed Borger- og Socialservice Analyse af de bagvedliggende faktorer til den nuværende udvikling inden for førtidspensionsområdet. Indledning Ishøj Kommune har oplevet en kraftig stigning i antallet af nytilkendelser inden for førtidspensionsområdet igennem det sidste årti. For Ishøj Kommune repræsenterer denne udvikling en betydelig udfordring, som følge af de stadigt stigende udgifter, som bruges på dette område. Endvidere afstedkommer det stigende antal tilkendelser af førtidspension også en social marginalisering af en stadig større gruppe medborgere. Det er derfor besluttet at foretage en analyse af de mulige årsager til denne udvikling, med henblik på at kunne præsenterer løsningsmodeller, som vil være i stand til at imødegå de nuværende tendenser inden for førtidspensionsområdet. Analysens overordnede konklusioner: Stigende udgifter til førtidspension Fra 1. januar 2007 og frem til 1. januar 2010 er udgifterne til førtidspension for Ishøj Kommune steget med12,9 %. Flere borgere tilkendes førtidspension Siden 2007 er antallet af nytilkendelser vokset fra 41 om året til 90 nytilkendelser for de første tre kvartaler af Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister Af de 90 som er blevet tilkendt en førtidspension til og med 3. kvartal 2010, er 35 mænd og 55 kvinder. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser I 2010 blev 51 % tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. Stigende sandsynlighed for tilkendelse af førtidspension En stadig stigende procentdel af førtidspensionsansøgere tilkendes førtidspension. I 2010 blev 83 % af alle ansøgere tilkendt førtidspension. Analysens konklusioner Når man ser på udviklingen i antallet af førtidspensionister målt som fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken fra begyndelsen af 2007 til udgangen af 2010, så er der tale om en beskeden stigning fra 9,5 % i 2007 til 10,3 % i slutningen af Selvom stigningen i antallet af førtidspensionister målt som fuldtidspersoner er forholdsvis beskeden, hvor der tale om en stigning fra i begyndelsen af 2007 til slutningen af 2010, så er der alligevel tale om en betydelig forøgelse af kom-

2 munens udgifter til sociale pensioner. Det skyldes, at den stadig større andel af førtidspensionister med tiden modtager førtidspension efter den nye ordning fra 2003, hvor den statslige refusionssats ligger på 35 % mod tidligere 50 %. Siden 2007 og frem til 3. kvartal af 2010 har stadig flere søgt og fået tilkendt en førtidspension. Samtidig er sandsynligheden for at få tilkendt en pension steget fra 70 % i 2007 til nu 83 % for 3. kvartal af Den stigende tendens til nytilkendelser af førtidspension hænger primært sammen med, at hovedparten af ansøgerne stammer fra kontanthjælpssystemet med en ofte velbeskrevet sagsmappe, som fremmer tilkendelsen af en førtidspension. Der er en overrepræsentation af kvinder inden for alle aldersgrupper, bortset fra aldersgruppen fra de årige, hvor mændene dominerer. Samtidig har der været en større stigning blandt kvinderne med hensyn til nytilkendelser end for mændene. For begge køn gælder, at antallet af nytilkendelser stiger med alderen op til de 60 år, for herefter at falde igen. En stadig stigende andel af de borgere, som tilkendes førtidspension, skyldes psykiske lidelser. Fra i 2007 at have udgjort en andel på 39 %, så udgør disse borgere nu en andel på 51 % i Psykiske lidelser er den dominerende årsag til borgere mellem 18 og 50 år søger om førtidspension. Fra 50 år og opefter er det sygdomme i bevægelsesapperatet, hjertekarsygdomme samt kræftrelaterede sygdomme, der er de væsentligste årsager til tildeling af førtidspension. Udvikling i antal, målgruppe og omkostninger Der var i Ishøj Kommune samlet set omkring 1092 personer i 4. kvartal Hvis man omregner det til fuldtidspersoner svarer det til 1075 personer. Det svarer til 10,3 procent af arbejdsstyrken fra år, eller 7,6 procent af den samlede befolkning i Ishøj Kommune. Tabel 1.0 Antal personer, samt fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken. Antal personer Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år I alt 2 I alt I alt Ishøj Kommune Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år 1. kvt ,4 4,2 9,5 7,3 2. kvt ,3 4,1 9,4 7,2 3. kvt ,3 4 9,3 7,1 4. kvt ,2 4 9,2 7,1 1. kvt ,2 4 9, kvt ,2 4 9, kvt ,2 4 9,3 7,1 4. kvt ,3 4 9,4 7,1 1. kvt ,7 4,3 9,9 7,1 2. kvt ,7 4,2 9,9 7,2 3. kvt ,8 4,2 10 7,2 4. kvt ,8 4,2 10 7,2 1. kvt ,8 4,3 10 7,4 2. kvt ,9 4,3 10,2 7,4 3. kvt ,3 10,3 7,6 4. kvt ,3 10,3 7,6

3 Tabel 1.1 nedenfor viser udviklingen i fordelingen for de personer som i perioden fra 2007 til 2010 modtog førtidspension i Ishøj Kommune. Tabel 1.1 Modtagere af social pension efter pensionsform og tid pr. 1. januar. Ishøj Kommune Ændring Procent Højeste førtidspension ,21 % Forhøjet alm. førtidspension ,27 % Alm. førtidspension % Invaliditets- el. venteydelse % Mellemst førtidspension ,42 % Ny lov om førtidspension ,14 % Totalt ,94 % Anm.: Tabellen viser det samlede antal førtidspensionister fordelt på de enkelte typer af førtidspension. Der er tale om en bestandsopgørelse pr. 1. januar for det enkelte år. Kilde: www. Ankestyrelsen.dk, serien FOP8. Andelen af førtidspensionister i Ishøj Kommune, som modtager førtidspension efter den nye ordning fra 2003, ligger pr. 1. januar 2010 på ca. 40,73 %. Det er lig en stigning på 69,14 %, svarende til en stigning fra 256 personer til 433 personer fra 2007 til Stigningen var størst for kvindernes vedkommende, hvor stigningen fra var fra 137 til 243 svarende til en stigning på 77 %, mens den for mændenes vedkommende steg fra 119 til 190 svarende til 59,66 %. Endvidere er antallet af førtidspensionister som er på den nye ordning stigende, efterhånden som personer på de tidligere ordninger går på pension. Tabel 1.2 Modtagere af førtidspension efter ny ordning (pr. januar) efter køn, alder og tid. Ishøj Ændring Procent år ,00 % år ,73 % år ,14 % år ,17 % år ,00 % år ,50 % I alt ,66 % år ,00 % år ,00 % år ,84 % år ,79 % år ,00 % år ,85 % I alt ,37 % Totalt ,14 % Kilde: Danmarks Statistik, serien PEN11. 3

4 Hvis man omregner denne udvikling af førtidspensionister i afholdte udgifter, så har Ishøj Kommune i perioden fra 1. januar 2007 til 1.januar 2010 oplevet en stigning i de samlede udgifter til førtidspension svarende til 12,9 %. Hvor udgifterne inden for øvrige kategorier af førtidspension er faldet, så har stigningen i udgifterne til førtidspension efter den nye ordning mere end opvejet faldet i udgifterne til de øvrige former for førtidspension. Den bagvedliggende årsag skal findes i det faktum, at andelen af førtidspensionister som stadig er tilknyttet de tidligere ordninger før førtidspensionsreformen i 2003, efterhånden bliver pensioneret, hvormed både andelen, som er knyttet til ny ordning, stiger. Tabel 1.3 viser udviklingen i udgifterne til førtidspension for Ishøj Kommune. Tabel 1.3 Bruttoudgifter ekskl. statsrefusion til udbetalt førtidspension i kr. for Ishøj, fordelt på køn, pensionsform og tid pr. 1. januar. Ishøj Absolut Procent Højeste førtidspension ,56% Forhøjet alm. førtidspension ,32% Alm. førtidspension ,00 % Invaliditets- el. venteydelse ,20% Mellemst førtidspension ,49% Ny lov om førtidspension ,55% I alt ,46% Højeste førtidspension ,38% Forhøjet alm. førtidspension ,98% Alm. førtidspension % Invaliditets- el. venteydelse ,20% Mellemst førtidspension ,45% Ny lov om førtidspension ,18% I alt ,61% Totalt: ,90% Anm: De angivne beløb er opgjort i løbende priser. Endvidere skal det bemærkes, at udgifterne for 2010 går til og med 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, serie PEN22. Samlet set er antallet af sager vedrørende førtidspension steget siden begyndelsen af Hovedparten af de behandlede pensionssager fører til nytilkendelse af førtidspension, med en kraftigt stigende tendens over tid. Hvor omkring 70 % af ansøgerne fik tilkendt en førtidspension i 2007, så er tallet for nytilkendelser oppe på omkring 83 % for tredje kvartal af Til gengæld er den procentvise andel af afslag faldet tilsvarende, fra 30 % i 2007 til nu 15 % i Udviklingstendenserne for antallet af behandlede sager samt deres udfald i perioden for 2007 til 2010 er vist nedenfor i tabel 1.4 Denne udvikling indikerer dels et udslag af et mindre rummeligt arbejdsmarked, dels at de enkelte sager er mere afklarede i den forstand, at alle medicinske og aktiveringsmæssige tilbud er afprøvet. 4

5 Tabel 1.4 Kommunale førtidspensionsafgørelser fra 2007 til og med 3. kvartal Ishøj Ansøgere med pension, opretholdelse Ansøgere med pension, frakendelse Ansøgere med pension, afgørelse uoplyst Uden pension, tilkendelse Uden pension, afslag Ansøgere uden pension, afgørelse uoplyst Uoplyst I alt Anm: Tallene for 2010 går til og med 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, serien Fra begyndelsen af 2007 er tilkendelser af førtidspension generelt steget, selvom der forekommer en vis variation de enkelte aldersgrupper og køn årerne imellem. I 2007 blev der gennemsnitligt nytilkendt førtidspension til 10,25 personer pr. kvartal, i 2008 var tallet steget til 19 personer, og i 2009 var tallet steget til yderligere 25 personer, og endelig er gennemsnittet for de tre første kvartaler af 2010 på 30 tilkendelser. Tager man det gennemsnitlige antal nytilkendelser for perioden 2007 til og med 3 kvartal af 2010, så ligger kvinderne over gennemsnittet for samtlige alderskategorier, med undtagelse af gruppen år, hvor mændene til gengæld dominerer. De fleste førtidspensioner tilkendes i aldersgruppen år for både mænd og kvinder. Generelt sker der en stigning op gennem de enkelte aldersgrupper op til de år, hvor antallet af nytilkendelser topper, hvorefter antallet af tilkendelser af førtidspension falder igen. Tabel 1.5 Kommunale nytilkendelser af førtidspension efter ny ordning, på køn og alder og tid. Ishøj år år år år år år I alt år år år år år år I alt Totalt Anm: Tallene for 2010 omfatter nytilkendelser frem til og med 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, serien FOP9, Ankestyrelsen Sygdomsbilledet der ligger bag de enkelte nytilkendelser varierer en del imellem kønnene og aldersgrupperne, men dog med to dominerende hovedgrupper. De to hovedgrupper om- 5

6 fatter nemlig personer med en psykisk diagnose i aldersgruppen fra år, og de som er fysisk nedslidte i aldersgruppen fra 50 år og opefter. Aldersgruppen år er meget blandet hvad angår det bagvedliggende sygdomsbillede, der ligger til grund for tilkendelserne Hvor stigningen i antallet nytilkendelser begrundet med en psykisk lidelse skyldes stadig bedre muligheder for at diagnosticere sindslidelser tidligt, så er stigningen i tilkendelser grundet diverse bevægelsessygdomme ikke udelukkende begrundes i en demografisk udvikling i befolkningen i Ishøj Kommune. Bortset fra aldersgruppen fra år som er steget marginalt, så er der sket et mindre fald i antallet af personer for de øvrige aldersgrupper. Udviklingen i befolkningstallet for Ishøj Kommune er repræsenteret i tabel 1.6 for perioden 2007 til Tabel 1.6 Befolkningsudvikling for Ishøj Kommune. Ishøj Ændring Procent år ,83 % år ,82 % år ,72 % år ,99 % år ,46 % år ,19 % I alt ,41 % år ,22 % år ,33 % år ,33 % år ,19 % år ,14 % år ,01 % I alt ,01 % Totalt ,21 % Anm: Tallene er opgjort pr.1. januar de enkelte år. Kilde: Danmarks Statistik; serien FOLK1 og BEF5. En medvirkende forklaring kan også være den stigende arbejdsløshed, i perioden 2007 til Der er sket en kraftig stigning over tid i nytilkendelser opgjort i både absolut og relativ forstand, som bunder i diagnosen psykiske lidelser. Fra i starten at have udgjort fire nytilkendelser grundet en psykisk lidelse pr. kvartal i 2007, er antallet vokset kontinuerligt op igennem i de enkelte år. I 2008 var gennemsnittet i nytilkendelser pr. kvartal grundet en psykisk lidelse vokset til 9,75 personer, og i 2009 til 12,75, for endelig at være nået op på 15,33 for de første tre kvartaler i I 2007 udgjorde nytilkendegivelserne med baggrund i psykiske lidelser ca. 39 %, for at vokse kraftig til ca. 51 % i 2010, af alle nytilkendegivelser, hvor den procentvise andel har ligget rimeligt stabilt sidenhen. Hos de yngre aldersgrupper fra år dominerer diagnosen psykiske lidelser overvældende, hvor det primært er aldersgruppen fra de år som trækker op for begge køn. Generelt er den procentvise andel fra år lidt højere for de unge mænd. Fra 30 år og frem, falder andelen at nytilkendelser grundet en psykisk lidelse støt for begge køn, og overtages herefter 6

7 i stigende grad af årsager der typisk kan tilskrives problemer i bevægelsesapperatet, eller hjertekar sygdomme, samt kræftrelateredesygdomme og sygdomme i åndedrætsorganerne i nævnte rækkefølge. Men man skal dog helt frem til aldersgruppen år, før andelen af tilkendelser som er begrundet med en psykiske lidelse, kommer ned under de 50 %. Endelig er der en tendens til, at borgere som har været på sygedagpenge, er nemmere at få indstillet til førtidspension. De skyldes oftest, at deres sag er bedre belyst gennem gentagne arbejdsprøvninger og lægelige vurderinger. Nedenstående tabel 1.7 viser fordelingen af nytilkendelser af førtidspension fordelt for de enkelte år samt på de overordnede diagnoser. Tabel 1.7 Kommunale nytilkendelser af førtidspension efter område, diagnose og tid. Ishøj Psykiske lidelser Bevægelsesapperatsygdomme Hjerte- og karsygdomme Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kræftsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Medfødte misdannelser Ulykkestilfælde, vold m.v Social indikation Øvrige diagnoser Uoplyst diagnose I alt Anm: Tallene for nytilkendelser for de oplistede hovedkategorier af sygdomme inkluderer begge køn, og samtlige personer i aldersintervallet fra år. Nytilkendelserne for 2010 går frem til 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Serien FOP9, Ankestyrelsen.dk. Inden man kan tildeles en førtidspension, så skal samtlige muligheder dog være afprøvet med hensyn til at borgeren på sigt kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I processen frem til en eventuel tilkendelse, skal der foretages følgende to vurderinger for en ansøger: Arbejdsevnekriteriet (overordnet vurdering af personens samlede situation). Arbejdsevnevurdering (konkret procesbeskrivelse af personens ressourcer og begrænsninger). Her vil man vurdere sandsynligheden for om en person på baggrund af vedkommendes evner og kompetencer, samt psykiske og fysiske ressourcer, på sigt vil kunne bringes til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde under en eller anden form. Ud fra den enkelte borgers samlede situation, vil man vurderer, hvilke helbredsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger, der bør tilbydes borgeren. Der kan for eksempel være tale om sideløbende kombination af medicinsk behandling sammen med forskellige aktiveringstilbud, som afklarer borgeren i forhold til arbejdsmarkedet, med hensyn til de beskæftigelser og nuværende faglige og sociale kompetencer. Tabel 1.8 viser de forskellige forløb de ansøgere som er blevet bevilget førtidspension, har gennemgået. 7

8 Tabel 1.8 Kommunale nytilkendelser efter arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger. Ishøj Kommune Ingen foranstaltninger Arbejdsprøvning Andre erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter Uddannelse som foranstaltning Optræning hos arbejdsgiver Hjælp til selvstændig virksomhed Fleksjob Skånejob Beskyttet beskæftigelse Aktivering efter lov om aktiv socialpolitik Aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik Aktivering efter integrationsloven Andre foranstaltninger I alt Anm.: Tallene for 2010 går til og med 3. kvartal 2010 Kilde: Danmarks Statistik, Serien FOP11 Ankestyrelsen.dk De personer, som ikke har været forsøgt indplaceret i en eller anden form for arbejdsmarkedsforanstaltning, er typisk karakteriseret ved at være multihandicappede personer, eller hvor deres læge har tilkendegivet, at en arbejdsprøvning var direkte sundhedsskadelig. For de resterende ansøgere til førtidspension, har det ofte været svært at få dem indplaceret i en arbejdsprøvning, som på fyldestgørende vis for belyst deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det skyldes enten, at mange af især de yngre ansøgere slæber rundt på svære psykiske lidelser, som reelt gør dem uarbejdsdygtige, eller at en stor del af ansøgerfeltet er karakteriseret ved yderst svage faglige og boglige kvalifikationer. Tidligere satsede man mest på praktik ophold og løntilskudsstillinger i private virksomheder, men på grund af manglende dokumenterede resultater, er man i dag er gået mere over til mentorordninger, som også er væsentligt billigere i brug. Jens Christian Mortensen Den 9. marts