Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning"

Transkript

1 Støjisolering af boliger mod trafikstøj Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning 2009

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 P0stboks København K Tlf Fax Støjisolering af boliger mod vejtrafikstøj Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning Dato August 2009 Forfattere Christian Sauer Jens Chr. Probst med bistand af Grontmij Carl Bro A/S Layout Tina Dilling Petersen Oplag 10 Udgiver Vejdirektoratet ISBN (Elektronisk udgave) (CD-ROM) Tryk Vejdirektoratet Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Distribution eller på telefon

3 Støjisolering af boliger mod trafikstøj Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning 2009

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Forudsætninger og principper Baggrund Støjkortlægning og udvælgelse af boliger Administration af en tilskudsordning Inddeling af boliger i tilskudszoner Vejdirektoratets tilskudsordning Andre tilskudsordninger Krav til støjisoleringens virkning Retningslinier for, hvilke rum der kan isoleres med tilskud Typiske tvivlstilfælde beboelsesrum / ikke-beboelsesrum De involverede parter Tilskudsgiveren Boligejeren Støjkonsulenten Håndværkeren Lejere i udlejningsejendomme Støjsioleringen trin for trin Tidsplan og budget Tidsplan Budget Dokumentoversigt og dokumenter nr Appendiks - Beregningsmodel 3

6

7 Forord I denne vejledning beskrives, hvorledes Vejdirektoratets tilskudsordning til støjisolering af boliger mod vejtrafikstøj tilrettelægges og administreres. Vejledningen er udarbejdet som led i Vejdirektoratets støjindsats. Procedurer og fremgangsmåder i tilskudsordningen, som de er beskrevet i vejledningen, vil dog lige så vel kunne bruges af kommuner og andre, som ønsker at inddrage støjisolering af boliger som en del af indsatsen mod vejtrafikstøj. Vejledningen indgår i en række af publikationer, som Vejdirektoratet har udgivet om støj bekæmpelse. I sammenhæng med nærværende vejledning er det særligt følgende udgivelser, der kan have interesse: - Støjskærme. Eksempler og erfaringer. Rapport nr Vejdirektoratet - August Støjskærme. Projektering. Rapport nr Vejdirektoratet - August Støjbekæmpelse langs statsvejene. Tilskud til støjisolering af boligfacader. Vejledning for boligejere. Rapport nr Vejdirektoratet - Marts Støjbekæmpelse langs statsvejene. Tilskud til støjisolering af boligfacader. Informationspjece - Vejdirektoratet - Marts Typekataloger. Aktuelle VD Støjskærme. Vejdirektoratet Støjskærme. Eksempler og erfaringer - II. Tillæg. Rapport nr Vejdirektoratet - Oktober Støjskærme. Eksempler og erfaringer, Typekataloger. CD - Vejdirektoratet 2004 Vejdirektoratets publikationer kan fås ved henvendelse til Schultz Distribution, (se kolofon), eller downloades fra Vejdirektoratet.dk under - "Publikationer". Der er til brug for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning udarbejdet et EDB-program med de nødvendige databaser og beregningsprocedurer. Programmets lydtekniske data og lydtekniske beregningsmetoder svarer til dem, der er benyttet ved Banedanmarks tilskudsordning. EDB-programmet kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratets Planlægningsafdeling tlf Banedanmarks (tidl. Banestyrelsen) tilskudsordning findes beskrevet i publikationen: - Støjprojektet Lydisolering - Tekniske Løsninger. DSB og Acoustica, 2. udgave Banedanmarks publikation kan downloades fra Banedanmarks hjemmeside under Publikationer 5

8 Indledning Støjisolering af boligers facader kan medvirke til at mindske de indendørs gener fra vejtrafikstøj. Med vedtagelse af lov nr. 946 af 20. december 1999 er ligningsloven ændret, således at er der åbnet mulighed for at yde skattefrit tilskud til boligejere til støjisolering mod vejtrafikstøj. Tilskud til støjisolering mod flystøj omkring Københavns Lufthavn og støjisolering mod togstøj langs udvalgte strækninger af det danske jernbanenet har allerede i mange år været skattefri. Med lovændringen i 1999 er der åbnet mulighed for, at der også kan gøres en indsats, når det gælder boliger, som er belastet af vejtrafikstøj. I nærværende vejledning beskrives i detaljer, hvorledes Vejdirektoratets tilskudsordning til støjisolering mod vejtrafikstøj udformes og administreres. Målgruppen er Vejdirektoratet, kommuner samt andre beslutningstagere og rådgivere, der beskæftiger sig med støjdæmpende foranstaltninger mod vejtrafikstøj. I vejledningen er i vid udstrækning benyttet de praktiske erfaringer, der er gjort i forbindelse med allerede kendte tilskudsordninger for støjisolering mod flystøj og togstøj. Vejledningen er inddelt i fire kapitler: Kapitel 1, der beskriver de overordnede beslutninger, der må træffes, og de principper, der må fastlægges, før en tilskudsordning kan iværksættes. Disse omfatter: - Forudsætninger og baggrund - Hvilke boliger, der kan tilbydes tilskud til støjisolering - Principper for beregning af tilskud - Administration af tilskudsordningen Kapitel 2, der gennemgår roller og ansvar for de forskellige implicerede parter. Disse er: - Tilskudsgiveren (f.eks. Vejdirektoratet eller en kommune) - Boligejeren - Støjkonsulenten - Håndværkeren - Beboerne i udlejningsejendomme 6

9 Kapitel 3 handler om den praktiske udførelse af støjisoleringen trin for trin, startende med de første henvendelser til boligejeren og afsluttende med kontrol af det færdige arbejde og udbetaling af tilskud. Til kapitlet hører en række dokumenter, som er paradigmaer for breve, rapporter m.m., der normalt vil indgå i et typisk sagsforløb. Disse findes bagerst i vejledningen sammen med en dokumentoversigt (side 33). Kapitel 4 indeholder et forslag til tidsplan for et støjisoleringsprojekt, og en overslagsmæssig metode til udarbejdelse af et budget. Vejledningen har et appendiks med beskrivelse af en model til beregning af lydtransmission udefra ind gennem facaden. Der er tale om en sammenfatning af den mere detaljerede beskrivelse i Banedanmarks publikation Støjprojektet - Lydisolering - Tekniske Løsninger. Vejdirektoratet har ladet udarbejde et EDB-program, som kan benyttes til administration og beregninger i forbindelse med en tilskudsordning. Programmet er i Microsoft Access og fås på en CD, der endvidere indeholder paradigmaer for breve, skemaer samt nærværende vejledning m.v. 7

10 1. Forudsætninger og principper 1.1 Baggrund Mange mennesker bor i områder, hvor vejtrafikstøjen er generende og i nogle tilfælde kan være en psykisk og fysisk belastning. Ca boliger i Danmark er belastet med vejstøj over den hidtidige grænseværdi, for nye boliger på 55 db, angivet som L Aeq,24h. Heraf er ca boliger stærkt støjbelastede (over 65 db). Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan vejtrafikstøj ved længere tids påvirkning føre til egentlige stressrelaterede helbredsproblemer. På baggrund af det store antal støjbelastede boliger opstillede regeringen i maj 1990 sin»transporthandlingsplan 1990«med en målsætning om at nedbringe antallet af støjbelastede boliger. Dette er gennem årene fulgt op af yderligere initiativer således, at der i perioden er brugt 252 mio. kr. til støjbekæmpelse langs statsvejene. I perioden 2006 til 2010 skal Vejdirektoratet forvalte ca. 80 mio. kr. til støjbekæmpelse. Rangordningen af projekter i perioden vil bl.a. blive foretaget ud fra den landsdækkende støjkortlægning, som Vejdirektoratet har udført. Den 13. juni 2006 udsendte Miljøstyrelsen sin bekendtgørelse nr. 717 om støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner. Ifølge denne bekendtgørelse skal der fremover benyttes en ny indikator for vejtrafikstøj, L den. L den beregnes på en anden måde end L Aeq,24h idet der tages hensyn til, at støj om aftenen og om natten er mere generende end om dagen. I aftalen om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er afsat en støjpulje på 400 millioner kr., som skal bruges til at reducere trafikstøjen for boliger langs veje og jernbaner frem til Den hidtidige indsats til afhjælpning af støjgener langs eksisterende veje er hovedsageligt sket i form af opsætning af støjskærme og anlæg af jordvolde. I mange situationer er sådan støjafskærmning dog ikke mulig, f.eks. ved veje, hvor der er direkte overkørsler. Ved etageboliger vil en skærm typisk kun beskytte de nederste etager. Støjafskærmning kan desuden på nogle steder være en uforholdsmæssig dyr løsning i forhold til antallet af boliger, som skal beskyttes. Dette gælder især ved spredt villabebyggelse. I disse tilfælde er det en bedre løsning at støjisolere boligernes facade for at opnå acceptable støjforhold indendørs. Løsningen er ikke ideel, da den jo ikke nedbringer støjen på udendørsarealer. Facadeisolering mod støj er i dag et almindeligt anvendt virkemiddel. 1.2 Støjkortlægning og udvælgelse af boliger til støjisolering Det er en afgørende forudsætning for en støjisoleringsordnings succes, at der ligger 8

11 en saglig og enkel procedure til grund for udvælgelse af de boliger, der skal tilbydes tilskud til støjisolering. Det er erfaringen fra tidligere gennemførte tilskudsordninger, at der ofte har været klager fra utilfredse boligejere, hvis bolig lå netop uden for tilskudszonerne, eller som mente sig placeret i en for lav tilskudszone. Her er det vigtigt at kunne dokumentere, at ingen er blevet forfordelt. Udgangspunktet for udvælgelse af boliger, der skal tilbydes tilskud til støjisolering, bør altid være en støjkortlægning af boligområderne. Normalt er der tale om en beregnet kortlægning, men i særlige tilfælde kan målinger være aktuelle. Vejtrafikstøj beregnes efter den fælles nordiske beregningsmodel, Nord2000, som er en meget avanceret model, der bl.a. kan beregne lydudbredelse under forskellige meteorologisk forhold, hvilket ikke har været muligt med de hidtidige beregningsmodeller. En nærmere beskrivelse af Nord2000 kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside Vejdirektoratet.dk. Resultatet af beregningen er L den for et årsmiddeldøgn, hvor der også er midlet over de varierende meteorologiske forhold over et år. Beslutningen om at ændre støjindikatoren fra L Aeq,24h til L den er en følge af Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 717 om støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner, der blev udsendt den 13. juni 2006 og er den danske implementering af EU s støjdirektiv fra 2005, som pålægger medlemslandene at foretage en strategisk støjkortlægning, hvor der benyttes indikatoren L den. L den udregnes ved hjælp af de gennemsnitlige støjniveauer i dag-, aften- og natperioderne (L day, L evening og L night ) i et helt år. Herefter lægges 5 db til støjen om aftenen og 10 db til støjen om natten, og så beregnes gennemsnittet. På den måde tager indikatoren L den bedre højde for, at mennesker er mere følsomme for støj om aftenen og natten. For en typisk vej med normal trafikfordeling gælder L den = L Aeq,24h + 3 db. Fritfeltsværdien ved husets facade afgør, om husets ejer skal tilbydes tilskud til støjisolering, samt i hvilken tilskudszone, huset er placeret i. 1.3 Administration af en tilskudsordning I 1980-erne og 1990-erne har der været forskellige offentlige tilskudsordninger, hvor boligejere kunne opnå et begrænset tilskud til energibesparende foranstaltninger og vedligeholdelsesarbejder. 9

12 Ordningerne blev administreret af kommunerne, der udbetalte tilskuddene, når boligejeren kunne fremvise en kvitteret regning fra en håndværker. I de fleste af ordningerne var der således ikke nogen teknisk forhåndsvurdering eller efterkontrol af projekterne. Ansvaret var helt overladt til boligejeren og håndværkeren. For disse arbejder har systemet fungeret udmærket, fordi der helt overvejende var tale om arbejder, hvor projekteringen var minimal og naturligt en del af håndværkerens arbejdsområde. I de senere energispareordninger, hvor tilskuddet var større, krævede man, af hensyn til projektets indhold, at en energikonsulent godkendte projektet. På tilsvarende måde bør støjisolering af boliger mod trafikstøj projekteres og kontrolleres af teknikere med særlig indsigt i lydforhold. Disse teknikere kaldes støjkonsulenter. Ud over at sikre at støjisoleringen udføres forsvarligt, vil støjkonsulenterne vil også med fordel kunne bidrage til, at tilskuddenes effekt og anvendelse dokumenteres. I såvel Miljøstyrelsens som Banedanmarks tilskudsordninger har den praktiske administration af tilskudsordningen, dvs. kontakt med boligejerne, projektering og kontrol været varetaget af støjkonsulenten. Styrelserne har dog stået for tilsagn om tilskud og for udbetaling af tilskud efter indstilling fra støjkonsulenten. I kapitel 3 vil et støjisoleringsprojekt blive beskrevet fra start til slut. 1.4 Inddeling af boliger i tilskudsgrupper I dette afsnit gennemgås eksempler på, hvorledes et støjbelastet boligområde kan inddeles i tilskudsgrupper. Gennemgangen tager udgangspunkt i Vejdirektoratets model for vejtrafikstøj, som er beskrevet i Rapport nr. 79 fra Banedanmarks model, som benyttes i forbindelse med støjisolering langs jernbanerne og Miljøstyrelsens model, som blev benyttet i forbindelse med støjisolering mod flystøj omkring Københavns Lufthavn i Kastrup vil dog også blive kort beskrevet. De tre modeller ligner hinanden meget og opfylder kravet om at være enkle og sagligt begrundede. Der er dog små forskelle, som kan bruges som inspiration, når en konkret tilskudsordning skal planlægges. 10

13 Fælles for de tre modeller er, at tilskud kun ydes til lovlig helårsbeboelse. Sommerhuse, erhvervsejendomme, offentlige kontorer m.m. er således ikke omfattet af tilskudsordningerne. I alle tre modeller falder de støjbelastede boliger indenfor én af tre tilskudsgrupper: Gruppe I : Gruppe II: Gruppe III: De mest støjbelastede boliger Mellemzone De mindst støjbelastede boliger Tilskuddet gradueres efter støjbelastningen på samme måde i de tre modeller: Gruppe I : Gruppe II: Gruppe III: Tilskuddet udgør 90% af håndværkerudgifterne Tilskuddet udgør 75% af håndværkerudgifterne Tilskuddet udgør 50% af håndværkerudgifterne Der gives dog ikke tilskud til ubegrænset store håndværkerudgifter, som det vil fremgå af de følgende afsnit Vejdirektoratets tilskudsordning Vejdirektoratet har i sin publikation»støjbekæmpelse langs statsvejene Mål og strategi«, Rapport nr. 79 fra august 1999, beskrevet de overordnede retningslinier for den tilskudsordning til støjisolering, som benyttes, når støjbelastede boliger langs statsvejene tilbydes tilskud. Tilskuddets størrelse afhænger af støjbelastningen og fremgår af skemaet nedenfor. Den oprindelige indikator L Aeq,24h er omregnet til Lden. Tilskudsgruppe Støjbelastning Maks. håndværkerudgift inkl. moms pr. bolig Tilskud heraf Gruppe I 73 db < L den kr ,- 90% Gruppe II 68 db < Ld en < 73 db kr ,- 75% Gruppe III 63 db < L den < 68 db kr ,- 50% Som det ses af skemaet henføres boligerne til tre tilskudsgrupper efter støjbelastning på den mest støjbelastede facade. Tilskuddet beregnes af håndværkerudgiften inkl. moms. Den maksimale tilskudsberettiget håndværkerudgift pr. bolig er reguleret efter byggeomkostningsindekset for boliger, der pr. 1. januar 2009 var 121,2 svarende til kr ,-. 11

14 Boliger i tilskudgruppe III belastet med et trafikstøjniveau på mellem 63 db og 68 db tilbydes dog kun tilskud til støjisolering, når disse er beliggende i et boligområde, hvor der i øvrigt er boliger med en støjbelastning, L den, på over 68 db (tilskudsgruppe I eller II) Andre tilskudsordninger Banedanmark har siden 1987 løbende haft tilskudsordninger for støjisolering af støjbelastede boliger langs banelinierne Boligerne henføres også i denne ordning til tre tilskudsgrupper efter støjbelastningens størrelse, Lden, på den mest støjbelastede facade. Støjgrænserne for tilskudsgrupperne er 5 db højere end de tilsvarende grænser for vejtrafikstøj. Det skyldes, at togstøj subjektivt virker mindre generende end vejtrafikstøj, hvorfor grænsen for acceptable niveauer udendørs er højere. Miljøstyrelsen forestod i en tilskudsordning til støjisolering mod flystøj omkring Københavns Lufthavn i Kastrup. Boligerne blev fordelt på tre tilskudsgrupper efter støjbelastningen på den mest støjbelastede facade. Støjgrænserne for tilskudsgrupperne er som for togstøj 5 db højere end for vejtrafikstøj. 1.5 Krav til støjisoleringens virkning Når en offentlig myndighed giver tilskud til støjisolering, må der stilles krav om, at det indendørs støjniveau rent faktisk reduceres, ellers vil der blot være tale om tilskud til bygningsvedligeholdelse. For at sikre, at der opnås en reduktion af det indendørs støjniveau, skal ét eller flere af følgende krav være opfyldt: - Krav 1 Støjisoleringen skal reducere den indendørs støjbelastning med mindst 5 db. Dette krav sikrer, at beboerne oplever en mærkbar forbedring af forholdene. Forbedringen kan normalt opnås med rimelige omkostninger. - Krav 2 Støjisoleringen skal mindst kompensere for den stigning i det indendørs støjniveau, som en evt. nybygning/ændring på vejen giver anledning til. 12

15 Dette krav er normalt lettere at opfylde end krav 1. Hvis der er tale om en kapacitetsudvidelse af en eksisterende vej, er stigningen i støjbelastning sjældent mere end 3-5 db. Kriteriet virker logisk, når det skal forklares for naboerne støjisoleringen kompenserer for den øgede gene, hverken mere eller mindre. Ved nyanlæg af f.eks. veje nær boligområder, der ikke tidligere har været væsentlig belastet med trafikstøj, kan kravet være vanskeligere at opfylde og bør i det mindste ses i sammenhæng med krav 3. - Krav 3 Støjisoleringen skal nedbringe den indendørs støjbelastning fra trafikstøjen til under L den = 30 db. Dette krav tilgodeser det ideelle mål, nemlig at bringe husets isoleringsniveau op på højde med de krav, der stilles til nybyggeri i Bygningsreglementet. Kravet er imidlertid næsten umuligt at opfylde for bygninger, hvor den udendørs støjbelastning er større end 73 db, og selv med en støjbelastning på 68 db kan det være meget kostbart at imødekomme Normalt vil det i vejtrafiksammenhænge være rimeligt at lægge sig fast på, at krav 1 skal være opfyldt. Til krav 1 skal dog bemærkes, at der i allerede gennemførte tilskudsordninger ofte er set huse, som i forvejen var ganske velisolerede, og hvor det derfor krævede meget om fattende foranstaltninger at reducere det indendørs niveau med 5 db. I sådanne tilfælde har en mindre reduktion end 5 db kunnet accepteres, hvis det kunne godtgøres, at forbedringen bragte opholdsrummet til enten at opfylde krav 2 eller krav 3. Ud over de nævnte krav gælder desuden følgende hovedregel: Alle de foreskrevne støjisolerende foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde støjkravet i et opholdsrum, skal gennemføres, hvis der skal ydes tilskud. Dette kan bedst beskrives med et eksempel: Et opholdsrum i en bolig har to vinduer ud mod vejen. Gennem begge vinduer transmitteres vejstøj ind i opholdsrummet, og begge vinduer skal forbedres for at opfylde de opstillede krav til forbedring. Af en eller anden grund, måske for at spare penge, ønsker boligejeren kun at lade det ene vindue forbedre. 13

16 Dette er ikke tilladt, for så opfyldes kravet til forbedring ikke, og han vil derfor ikke kunne få tilskud til støjisoleringen. 1.6 Retningslinier for, hvilke rum der kan isoleres med tilskud Generelt for de eksisterende tilskudsordninger gælder, at de rum, der kan isoleres med tilskud, skal være godkendte som beboelsesrum. Endvidere gælder, at rummene før støjisoleringen skal have en indendørs trafikstøjbelastning på over 33 db. Denne værdi er hentet fra Bygningsreglementet og er baseret på erfaringer fra omfattende beboerundersøgelser. Disse viser, at hvis L den indendørs er lavere end 33 db, vil de fleste mennesker opfatte lydniveauet som tilfredsstillende. Hvis den indendørs støjbelastning er lavere end 33 db, enten fordi rummet allerede er isoleret, eller fordi rummet ligger delvist afskærmet for trafikstøjen, er der således ikke behov for yderligere støjisolering. Vejdirektoratets tilskudsordning vedrører følgende typer rum: - Stuer - Soverum - Værelser og kamre - Køkkenalrum/spisekøkken, hvis det har en sådan størrelse, at det af Vejdirektoratet vurderes at kunne bruges til længerevarende ophold ud over madlavning. For de øvrige tilskudsordninger kan det nævnes, at køkkener i Miljøstyrelsens ordning med Københavns Lufthavn kun blev isoleret med tilskud, hvis det var spisekøkkener eller køkken/alrum. I Banedanmarks ordning er køkkener generelt omfattet. Følgende rumtyper kan ikke isoleres med tilskud: - Badeværelser - Bryggers - Kælderrum - Loftsrum - Forstuer - Gang og entré - Inddækkede terrasser 14

17 1.7 Typiske tvivlstilfælde beboelsesrum / ikke-beboelsesrum Der vil i praksis altid vise sig en række tvivlstilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre om et rum er berettiget til at blive støjisoleret med tilskud. Det gælder især køkkener, forstuer og inddækkede terrasser, men også kælderrum og loftsrum, som kan være indrettet og benyttet til beboelse uden nødvendig tilladelse hertil. Følgende eksempler illustrerer problemstillingerne: Eksempel: Loftsrum eller kælderrum indrettet til beboelse Hvis der er tvivl om et rums status, f.eks. et loftsrum, der er indrettet og benyttes til beboelse, må boligejeren afkræves dokumentation i form af en bygningsattest eller en BBR meddelelse, der viser at rummet lovligt kan benyttes som beboelse. Ellers må rummet afvises, idet det ikke er et beboelsesrum. Eksempel: Inddækket terrasse inddraget i stuen Eksemplet omhandler en inddækket terrasse, som benyttes som udestue. Rummet er varmeisoleret og opvarmet, og ejeren har fjernet dør og måske også vinduer mellem terrassen og den bagvedliggende stue. Der er en betydelig lydtransmission til stuen via den inddækkede terrasse, således at forbedring af de øvrige vinduer, som ikke vender ud mod terrassen, ikke vil have nogen synderlig effekt. Principielt må boligejeren ikke fjerne døre og vinduer ud til terrassen uden at have byggetilladelse til det. Har boligejeren en tilladelse, kan den inddækkede terrasse betragtes som en del af stuen og kan isoleres med tilskud. Foreligger der ingen tilladelse, må det meddeles boligejeren, at der ikke kan gives tilskud til isolering hverken af den inddækkede terrasse eller af den bagvedliggende stue. Eksempel: Inddækket terrasse, foran stue Der er udført en inddækning af terrassen foran dør og vinduer til stuen. Dør og vinduer sidder stadig i facaden og boligejeren vil gerne have dem skiftet. En inddækket terrasse vil typisk nedsætte støjbelastningen på husfacaden med db og gør dermed yderligere støjisolering overflødig. Ved vurderingen er det imidlertid vigtigt at undersøge inddækningens bygningsmæssige kvalitet. Hvis der er udført en håndværksmæssig forsvarlig inddækning, som tydeligvis vil forblive en del af huset, og som derfor blivende vil beskytte facaden mod støj, må boligejerens anmodning afvises. 15

18 I mange tilfælde er der imidlertid tale om relativt ringe, selvbestaltede inddækninger med nødtørftigt opsatte plastikplader. Sådanne inddækninger vil ofte blive fjernet, om ikke før, så når huset skifter ejer. I sådanne tilfælde vil det være rimeligt at betragte inddækningen som ikke eksisterende. Med en sådan vurdering kan den bagvedliggende stue støjisoleres med tilskud under forudsætning af, at eksisterende dør og vinduer ikke yder tilstrækkelig lydreduktion. Eksempel: Køkken eller entré med forbindelse til stue. Der kan også være tale om ikke-tilskudsberettigede rum, hvorigennem der transmitteres væsentlig støj til beboelsesrum, f.eks. via en entré med åben forbindelse til en stue. Ofte er døren mellem entré og stue eller mellem et lille køkken og stuen fjernet, og lydtransmissionen via dette naborum til en stue kan have betydning for støjniveauet i stuen. I princippet kan støjproblemet i stuen løses ved at etablere en ny indvendig dør. Det vil imidlertid ikke være rimeligt at påtvinge boligejeren denne løsning, hvis den er uønsket. Som pragmatisk løsning tilbydes derfor, at der ydes et tilskudsbeløb til udskiftning af hoveddøren eller køkkenvinduet. Svarende til, hvad det i værste fald vil koste at genetablere den indvendige dør. I tilfælde, hvor entré eller gang er i åben forbindelse med et opholdsrum, opfattes entré og opholdsrum som et samlet opholdsrum. 16

19 2. De involverede parter I en tilskudsordning til støjisolering vil der være 4 eller 5 parter: - Tilskudsgiveren (Vejdirektoratet eller en kommune) - Boligejeren - Støjkonsulenten - Håndværkeren - Lejere i udlejningsejendomme Parternes roller og væsentlige opgaver er kort gennemgået i de følgende afsnit 2.1 Tilskudsgiveren Tilskudsgiveren er normalt en offentlig myndighed, typisk Vejdirektoratet eller en kommune. Tilskudsgiver er den formelt øverste ansvarlige og skal have udpeget en kontaktperson, til hvem boligejere og andre kan henvende sig, også med eventuelle klager. Tilskudsgiver er øverste klageinstans. Men en boligejer, der måtte være utilfreds med tilskudsgivers afgørelse, har naturligvis de normale retslige muligheder for at klage. Tilskudsgiver træffer de økonomiske dispositioner, dvs. giver tilsagn om tilskud og udbetaler tilskud. Forud for igangsætning af ordningen udarbejdes et budget baseret på forventet tilslutningsandel fra boligejere i det berørte område. Tilskudsgiver engagerer og honorerer normalt et støjkonsulentfirma til at varetage den praktiske del af ordningens administration. 2.2 Boligejeren Det er boligejerens egen afgørelse, om han ønsker at benytte sig af tilbuddet om tilskud. Vælger boligejeren ikke at benytte tilbuddet inden for den tidsfrist, der er fastsat af tilskudsgiver, kan der ikke senere opnås tilskud. Dette gælder også for fremtidige ejere af ejendommen. Boligejeren skal selv sørge for at overholde tidsfrister for tilskudsordningen. Hvis fristerne overskrides, kan boligejeren risikere at miste retten til tilskud. 17

20 Boligejeren skal selv finde og indgå kontrakt med håndværkere. Boligejeren skal også selv stå for tilsyn under arbejdet. Boligejeren kan dog engagere en arkitekt eller ingeniør til at bistå sig. Honoraret til denne er tilskudsberettiget som en del af håndværkerudgifterne (se side 25). Boligejeren er ansvarlig for at indhente evt. tilladelser fra byggemyndigheder, forsikringsselskaber m.m. Når der er tale om en udlejningsejendom, er boligejeren ansvarlig for at orientere lejerne og give dem de fornødne varsler om arbejdet. Boligejeren er ansvarlig for at betale håndværkeren. 2.3 Støjkonsulenten Støjkonsulenten varetager den praktiske administration af tilskudsordningen for tilskudsgiver. Det betyder typisk, at støjkonsulenten udarbejder samtlige breve, nogle i støjkonsulentens eget navn og andre som forlæg til tilskudsgivers breve. Støjkonsulenten besigtiger boligerne og udarbejder støjisoleringsbeskrivelser. Støjkonsulenten er ansvarlig for, at de foreslåede foranstaltninger giver den forud fastlagte forbedring af de indendørs støjforhold. Støjkonsulenten skal svare på spørgsmål fra boligejer og håndværker efter besigtigelsen. Tilskudsordningen betyder, at tilskudsgiver kontakter en stor borgergruppe inden for en meget kort tidsperiode. Dette kræver, at støjkonsulenten, som repræsenterer tilskudsgiver, i høj grad må yde brugerservice for at få forløbet til at glide så glat som muligt. Dog skal støjkonsulenten afgrænse sine ydelser, så der ikke er tale om direkte byggerådgivning for boligejeren. Boligejeren må i givet fald engagere sin egen rådgiver. Støjkonsulenten kontrollerer håndværkernes tilbud til boligejeren. Støjkonsulenten er ansvarlig for, at det projekt, der ydes tilsagn om tilskud til, er i overensstemmelse med støjisoleringsbeskrivelsen, evt. med godkendte ændringer. Støjkonsulenten kontrollerer det færdige arbejde med hensyn til den i tilbuddet angivne mængde og kvalitet, men støjkonsulenten fører ikke tilsyn, medens isoleringsarbejdet udføres. 2.4 Håndværkeren Håndværkeren skal afgive sit tilbud til boligejeren i henhold til de beskrivelser og be- 18

21 tingelser, som er angivet i støjisoleringsbeskrivelsen. Tilbuddet skal være til fast pris og tid. Håndværkerens kontrakt og kontakt er direkte med boligejeren, som ved ethvert andet arbejde for en privat boligejer. Håndværkeren skal være professionelt og momsregistreret inden for byggebranchen. Boligejeren er i visse tilfælde selv håndværker og kan selv byde på isoleringsarbejdet, hvis de foranstående betingelser opfyldes. 2.5 Lejere i udlejningsejendomme I udlejningsejendomme, som kan støjisoleres med tilskud, har lejerne i de berørte lejligheder i princippet ingen indflydelse på, om ejeren af boligen vil benytte sig af tilskudsordningen eller ej. Lejerne har i sammenhæng med tilskudsordningen ingen formelle forpligtelser eller kontakter med tilskudsordningens øvrige parter. Al kontakt til håndværkere, støjkonsulent og tilskudsgiver sker via boligejeren eller dennes administrator. Lejerne har dog krav på at blive behørigt varslet af udlejer i forbindelse med støjisoleringsarbejdets gennemførelse på linie med øvrige arbejder, som udlejer påtænker eller forestår. 19

22 3. Støjisoleringen trin for trin I dette kapitel vil de forskellige trin i Vejdirektoratets støjisoleringsordning blive gennemgået kronologisk. I forløbet vil der optræde de samme parter, som er nævnt i kapitel 2. - Tilskudsgiveren (Vejdirektoratet eller en kommune) - Boligejeren - Støjkonsulenten - Håndværkeren - Lejere i udlejningsejendomme Det er forudsat, at tilskudsordningen administreres, således at de nødvendige beregninger foretages ved hjælp af det EDB-program, som Vejdirektoratet har ladet udvikle. Til programmet hører en række dokumenter, som er listet og gengivet bagerst i denne projektvejledning, se under "Dokumentoversigt" side 33. Programmet er baseret på Visual Basic og Acces database. Trin 1 : Registrering Når et givet område er blevet støjkortlagt, og det er besluttet at tilbyde tilskud til støjisolering, er første trin, at der oprettes en database med stamoplysninger om boligerne. Indgangsnøglen til databasen er boligens BBR nr., hvis format er: Kommunenr: (3 cifre) Ejendomsnr. (6 cifre) Bygningsnr. (3 cifre). Eks. : Dette format gælder for parcelhuse og ejerlejligheder. For udlejningsejendomme suppleres BBR nr. med et fortløbende løbenr. til de lejligheder, der er omfattet af ordningen. Dette løbenr. tildeles af støjkonsulenten og kan således ikke findes i kommunens BBR-register. Løbenummeret er nødvendigt for at kunne adskille de forskellige lejligheder i ejendommen. Formatet for lejelejlighederne bliver dermed f.eks A1, A2 osv. 20

23 Til hvert BBR nr. knyttes nu følgende oplysninger: - Områdebetegnelse (kan være et vejnr. eller et områdenavn) - Boligens postadresse - Ejerens adresse - Støjbelastning i db på facaden (den mest støjbelastede facade) - Tilskudsgruppe (I, II eller III). Databasen oprettes og vedligeholdes af støjkonsulenten efter input fra tilskudsgiver, som har støjkortlægningen, og som kan trække på oplysninger om boligerne i OIS. I de tilfælde, hvor tilskudsgiver ikke er kommunen selv, skal tilskudsgiver indhente skriftlig tilladelse fra de berørte kommuner til at søge oplysninger via OIS. Trin 2 : Information Tilskudsgiver udsender et brev med en tilmeldingsblanket og evt. en informationspjece til de berørte boligejere. Koncept til brev og tilmeldingsblanket fremgår af dokument nr. 1 og 2. Eksempel på informationspjece er Vejdirektoratets rapport nr. 225»Vejledning for boligejere«. I praksis er det støjkonsulenten, der udskriver brevene ud fra databasen. Tilskudsgiver skriver brevene under og sender dem til boligejerne. Når der er tale om en udlejningsejendom, sendes brev med liste over lejligheder og til skudsblanket til ejeren af ejendommen (dokument nr. 3, 4 og 5). Det påhviler ejeren selv at orientere sine lejere. Tilskudsgiver og støjkonsulent kan eventuelt være behjælpe lig med information til lejerne. Det bemærkes, at det kun er ejeren af udlejningsejendommen, der får tilbud om tilskud. Lejerne kan ikke modtage tilskud og selvstændigt beslutte, om der skal foretages støjisolering. Trin 3 : Besøg aftales Der er i brevet fra tilskudsgiver lagt op til, at det er boligejeren selv, der skal bede om et besøg af støjkonsulenten. Dette kan ske enten ved at indsende tilmeldingsblanketten eller ved at ringe til støjkonsulenten. Hvis boligejeren vælger at indsende tilmeldingsblanketten, sender støjkonsulenten en kvittering (dok. nr. 6). Når kontakten mellem støjkonsulenten og boligejer er knyttet, aftales et besøg på adressen. Eventuelt bekræftes aftalen skriftligt (dok. nr. 7). 21

24 Når der er tale om større ejendomskomplekser (mere end 10 lejligheder), skal støjkonsulenten rette henvendelse til ejeren eller administrator og tilbyde et møde, hvor der uforpligtende orienteres om ordningen og mulighederne for støjisolering. Denne ekstra service overfor de store ejendomskomplekser tilbydes, fordi det i praksis har vist sig, at hvis de tilskudsberettigede lejligheder kun udgør en mindre del af et stort kompleks, så glemmes de ofte af administrationen. Først for sent, når alle tidsfrister er overskredet, opdager man, at der var en god anledning til at forbedre ejendommen. Trin 4 : Besigtigelse På det aftalte tidspunkt aflægger støjkonsulenten besøg i boligen. Besøget har to hovedformål: - Besigtigelse af boligen - Mundtlig information om forløbet af en støjisoleringssag For det første skal støjkonsulenten besigtige boligen. I forbindelse med dette foretages registrering og opmåling af de bygningsdele, der kan transmittere trafikstøj (vinduer, døre, tag mv.), og støjkonsulenten giver på stedet en første vurdering af, hvordan lydisolationen kan forbedres. Støjkonsulenten udfylder under besøget et besigtigelsesskema (dok. nr. 8B). Der bruges ét skema for hvert rum i boligen. Derudover er der en forside (dok. nr. 8A), som kan bruges til at notere generelle data for boligen og evt. særlige forhold, der bemærkes under besigtigelsen. Det andet og ligeså vigtige formål med besøget er at tale med boligejeren. For de fleste almindelige boligejere vil der i givet fald være tale om et større projekt, hvis konsekvenser kan være svære at overskue. Støjkonsulenten skal derfor mundtligt orientere boligejeren om hele processen, de næste skridt, tidsfrister osv., selvom disse ting står beskrevet i informationspjecen. Støjkonsulenten skal naturligvis også svare på boligejerens spørgsmål. Et meget almindeligt spørgsmål er:»hvad koster det?«på baggrund af erfaringer fra tidligere gennemførte tilskudsordninger vil støjkonsulenten kende prisen på en række typiske støjisolerende foranstaltninger, så som vinduesudskiftninger, forsatsbeklædninger m.m. Støjkonsulenten kan derfor på stedet beregne en overslagspris for de støjisolerende foranstaltninger og oversigtligt beregne, hvad boligejeren kan forvente i tilskud. 22

25 Denne prisberegning er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. fordi der kan være tvivl om, hvor meget der skal laves, for at opnå en tilstrækkelig støjmæssig forbedring. Det te afklares først senere, når støjkonsulenten har foretaget sine støjmæssige beregninger. I de fleste tilfælde er det dog muligt at give boligejeren en god indikation af, hvilket prisniveau, der kan forventes. Disse prisoplysninger gives mundtligt og ikke på skrift. Dette er for at undgå, at tallene uforvarende kommer i hænderne på de bydende håndværkere, og dermed er med til at fastsætte prisen. Et andet almindeligt spørgsmål er, hvilke håndværkere, man skal benytte. Støjkonsulenten må ikke anbefale bestemte håndværksfirmaer. Der kan kun i generelle vendinger anbefales boligejeren at spørge naboer og venner eller søge i vejvisere m.m. Støjkonsulenten kan opfordre til, at man evt. gennem ejerforening eller grundejerforening går sammen om et samlet udbud, således at der er mulighed for mængderabat. Endelig kan der være spørgsmål om, hvilke rum, der er berettigede til tilskud til støjisolering. Der er meget ofte tvivlstilfælde, og det er vigtigt, at støjkonsulenten kan give et klart begrundet svar på, hvorfor et givet rum ikke kan isoleres med tilskud. Problemerne omkring disse tvivlstilfælde er omtalt i afsnit 1.7. Trin 5 : Beregninger Støjkonsulenten indtaster data fra sin besigtigelse i den hertil oprettede database. Til databasen er knyttet en beregningsmodel, som er nærmere beskrevet i appendiks. Vejdirektoratets EDB-program er indrettet til at behandle og gemme disse data samt foretage de nødvendige beregninger efter beregningsmodellens anvisninger. De enkelte bygningsdele kan beskrives ved hjælp af en firecifret kodebetegnelse. Til kodebetegnelsen er, i databasen, tilknyttet en kort generel beskrivelse af bygningsdelen (eller den lydisolerende foranstaltning) og et reduktionstal givet som R pr. 1/1 oktav i frekvensområdet Hz Eksempel: Kodebetegnelse nr har i databasen følgende tekst V4 Oplukkeligt vindue af træ med almindelig termorude. Vinduet er tæt. 23

26 Det tilknyttede reduktionstal er: Frekvens 63 Hz 125 Hz 250 Hz 500 Hz 1 khz 2 khz 4 khz R 20 db 21 db 17 db 25 db 32 db 34 db 32 db Det vægtede reduktionstal for denne konstruktion er R w = 28 db. Ved hjælp af beregningsmodellen kan det indendørs vejstøjniveau i de enkelte opholdsrum beregnes. Ved hjælp af modellen kan det også vurderes, hvilken effekt forskellige støjisolerende foranstaltninger kan forventes at få. Det kan f.eks. undersøges, hvad det betyder at udskifte almindelige termoruder med termolydruder. Støjberegningerne er et nyttigt hjælpeværktøj, men det skal understreges, at de ikke kan erstatte støjkonsulentens faglige viden og erfaring, som altid vil gå forud, når et givet støjisoleringsprojekt skal vurderes. Beregningerne bruges også til at vurdere, om et rum i forvejen har en støjbelastning på under 30 db og dermed ikke umiddelbart er berettiget til isolering med tilskud. Igen skal det huskes, at der er tale om en model med de begrænsninger, der ligger heri. Et rum, hvor den beregnede støjbelastning ved hjælp af modellen er 29 db, bør derfor ikke automatisk kasseres, men bør underkastes en nøjere analyse for at sikre, at niveauet ikke i virkeligheden overstiger 30 db. Trin 6 : Støjisoleringsbeskrivelsen På basis af besigtigelsen og de efterfølgende støjberegninger udarbejder støjkonsulenten en støjisoleringsbeskrivelse. Beskrivelsen er en lille rapport, der fortæller hvilke støjisolerende foranstaltninger, der kan udføres i den pågældende bolig med tilskud. Rapporten indeholder en side for hvert tilskudsberettiget opholdsrum i boligen. For hver bygningsdel er beskrevet dets areal og bygningstype, som den forefandtes under besigtigelsen, samt en beskrivelse af, hvordan bygningsdelens lydisolation kan forbedres. Støjisoleringsbeskrivelsen er disponeret med: - forside med boligens adresse - generel beskrivelse af de støjisolerende foranstaltninger - vejledning til håndværkeren til brug for hans tilbud med de punkter, som tilbudet minimum skal indeholde Endelig er der til støjisoleringsbeskrivelsen et følgebrev (dok. nr. 9), der forklarer boligejeren, hvad næste fase i projektet er, og en ansøgningsblanket (dok. nr. 10), som boligejeren skal bruge, hvis han beslutter sig for at søge om tilskud. Et koncept til udformning af støjisoleringsbeskrivelsen fremgår af dokumenterne nr. 24

27 11A til 11D i dokumentoversigten bag i denne projektvejledning. Såvel ejerlejligheder som parcelhuse behandles og beskrives på denne måde. For udlejningsejendomme med flere lejligheder ser rapporten og følgebrevet i princippet ud på samme måde. For overskuelighedens skyld er der kun én beskrivelse for hver lejlighedstype, og der bruges én samlet ansøgning for hele ejendommen. Som hjælp til håndværkeren er støjisoleringsbeskrivelsen udformet som en tilbudsliste, hvor håndværkeren direkte kan indføre priserne. Mange håndværkere foretrækker dog at skrive tilbuddet på deres eget papir, og det er acceptabelt, blot tilbuddet indeholder de forlangte oplysninger. Desværre viser erfaringen, at mange håndværkere afgiver yderst kortfattede tilbud, hvilket betyder, at støjkonsulenten under tilbudsvurderingen må kontakte håndværkeren for at få de manglende oplysninger. Disse problemer diskuteres nærmere under trin 8, tilbuds vurdering. I støjisoleringsbeskrivelsen henvises til publikationen»støjprojektet Lydisolering- Tekniske Løsninger«. Publikationen er udgivet af DSB/Banedanmark og indeholder principløsninger med arbejdsbeskrivelse til forbedring af bygningsdeles lydisolation overfor udefra kommende støj. Publikationen kan downloades fra Banedanmarks hjemmeside under»publikationer«. Det er ikke noget krav, at håndværkeren skal bruge publikationen for at afgive tilbud eller udføre arbejdet. Det er imidlertid vigtigt at have en fast reference at henvise til med hensyn til arbejdsmetoder, kvalitet mm. Trin 7 : Boligejer indhenter tilbud Støjkonsulenten sender støjisoleringsbeskrivelsen til boligejeren i tre eksemplarer. Således er der ét eksemplar til eget brug og to eksemplarer, som kan benyttes til indhentning af håndværkertilbud på støjisoleringsarbejdet. Da der er tale om offentligt støttet arbejde, skal boligejeren overholde»lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren«, lov nr. 338 af 18. maj Af den senere bekendtgørelse nr af 7. december 2007 fremgår, at ved arbejder med en samlet værdi på mindre end 3 millioner kr. behøver boligejeren ikke at afholde licitation, men kan indhente op til 3 underhåndstilbud. Normalt anbefales boligejeren at indhente to underhåndstilbud på arbejdet. Ved særligt komplicerede arbejder kan boligejeren vælge at indhente flere underhåndstilbud eller at afholde licitation. 25

28 I Banedanmarks tilskudsordning kræves licitation, hvis der er tale om en udlejningsejendom, hvor mere end 10 lejligheder skal isoleres. Tilsyn og udførelse af støjisoleringsarbejdet er boligejerens ansvar alene. Boligejeren kan indgå aftale med en arkitekt eller rådgivende ingeniør, der kan bistå med arbejdet og føre tilsyn under udførelsen. Honoraret til rådgiveren er tilskudsberettiget som del af håndværkerudgifterne. Erfaringen viser, at de færreste parcelhusejere ønsker brug af rådgiver. Hvis der er tale om licitation for et større ejendomskompleks, vil det være absolut tilrådeligt, at der er en professionel rådgiver til hjælp. Støjkonsulenten må ikke påtage sig denne rådgivningsopgave. Når boligejeren har modtaget tilbudene og beslutter sig til at gå videre i forløbet, skal han sende tilbudene sammen med ansøgningsblanketten til støjkonsulenten. Trin 8 : Vurdering af tilbud Støjkonsulenten registrerer modtagelse af ansøgningen og kontrollerer, at de tilbudte arbejder i de (normalt) to tilbud er i overensstemmelse med støjisoleringsbeskrivelsen. Håndværkerne må godt tilbyde alternative løsninger, hvis de kan dokumentere, at løsningerne er akustisk og økonomisk på niveau med de oprindeligt foreslåede. Som nævnt tidligere er det ofte tilfældet, at håndværkerne ikke følger de anvisninger om tilbudsudformningen, som er beskrevet i støjisoleringsbeskrivelsen. I enkelte tilfælde kan dette føre til, at tilbud og ansøgning returneres til boligejeren med anmodning om at skaffe de manglende oplysninger. I de fleste tilfælde vil støjkonsulenten selv foretage opringning til håndværkeren for at få de manglende oplysninger som service overfor boligejeren. Typisk drejer det sig om, at der mangler oplysninger om fabrikat og type for termolydruder eller fabrikat og type for friskluftventiler. Støjkonsulenten kan bede håndværkeren sende de manglende oplysninger skriftligt, men i mange tilfælde kan det klares med, at støjkonsulenten noterer oplysningen på tilbuddet med dato og signatur. Sammen med håndværkerens tekniske beskrivelse skal støjkonsulenten også vurdere tilbudsprisen. Som udgangspunkt har støjkonsulenten allerede en overslagspris på isoleringsarbejdet, som han har beregnet i forbindelse med inddatering af besigtigelsen. 26

29 Denne pris skal ofte korrigeres f.eks. hvis håndværkerens skønner, at der kræves stillads, eller hvis der er særligt komplicerede monteringsforhold. Her bør støjkonsulenten støtte sig til de noter, der er påført forsiden af besigtigelsesskemaerne (dok. nr. 8A). Hvis de tilbudte priser afviger væsentligt fra støjkonsulentens overslagspris, undersøges årsagen nærmere ved kontakt til boligejeren og håndværkeren for at undgå eventuelle misforståelser i det senere forløb. Boligejeren skal på ansøgningsskemaet angive, hvilken af de bydende håndværkere, der foretrækkes. Boligejerens valg vil normalt falde på den billigste håndværker. Det forekommer dog, at boligejeren ønsker at bruge den dyreste af de to håndværkere. Hvis begge tilbudene er konditionsmæssige, vil tilskudsgiver naturligvis ønske, at den billigste håndværker benyttes. Boligejerens ønske om at benytte det dyreste tilbud kan imidlertid godt imødekommes; men tilskuddet beregnes i så fald som om boligejeren havde benyttet det billigste tilbud med et tillæg på op til 5%. Er forskellen mellem de 2 underhåndstilbud mindre end 5 %, kan boligejeren frit vælge. Der er med andre ord tale om en bagatelgrænse på 5% for forskellen mellem tilbuddene. I mange tilfælde vil tilbuddene overskride det maksimale tilskudsberettigede beløb. I så fald kan boligejeren selvsagt vælge frit, uden at tilskuddets størrelse påvirkes. Trin 9 : Tilsagn om tilskud Når støjkonsulenten har afsluttet sin vurdering af tilbuddene og afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål, skriver han en anbefaling om tilsagn. Anbefalingen (dok. nr. 12) fra støjkonsulenten sendes til tilskudsgiveren sammen med de originale tilbud og ansøgningsskema. Det tilsendte materiale vurderes af tilskudsgiveren, som har det økonomiske ansvar. Er tilskudsgiveren enig i støjkonsulentens anbefaling, fremsender tilskudsgiver tilsagn om tilskud til boligejeren. Tilsagnsskrivelsen (dok. nr. 13) er allerede udarbejdet i koncept af støjkonsulenten, således at Tilskudsgiver kun skal underskrive den og sende den til boligejer. Sammen med tilsagnsskrivelsen modtager boligejeren en færdigmeldingsblanket (dok. nr. 14), som skal fremsendes til støjkonsulenten, når arbejdet er udført. 27

30 Trin 10 : Boligejeren vælger, om sagen skal gå videre Når boligejeren modtager tilskudsgiverens tilsagn, har han alle nødvendige oplysninger til rådighed for sin beslutning om, hvorvidt han vil gå videre. Boligejeren har med tilsagnsskrivelsen et dokument, som kan fremvises i sin bank eller kreditinstitut, hvis hans egen andel af udgifterne skal finansieres, og hvis han har behov for et lån i byggeperioden. Boligejeren har indtil da endnu ikke forpligtet sig økonomisk. Støjkonsulentens arbejde er gratis og uforpligtende for boligejeren, og indhentede tilbud kan han lade ligge. Hvis boligejeren, efter at have vurderet det samlet grundlag, ønsker at stoppe, kan det gøres uden omkostninger til følge. Dog kan boligejeren have konsulteret en arkitekt eller ingeniør, hvis honorar kun udløser tilskud, såfremt støjisoleringen gennemføres. Ønskes støjisoleringen gennemført, skal boligejeren acceptere det håndværkertilbud, som der er givet tilsagn om tilskud til. Gør han det, består nu en forpligtende aftale mellem boligejeren og håndværkeren. Et håndværkertilbud bør ikke accepteres af boligejeren, før tilsagnsbrevet foreligger fra tilskudsgiver. Trin 11 : Isoleringen gennemføres Det er boligejerens eget ansvar at der føres bygherretilsyn under arbejdet og at sørge for, at isoleringsarbejdet bliver afsluttet inden for den givne tidsfrist (se herom i afsnit 4). Boligejeren kan have valgt at overdrage tilsynet til en arkitekt eller ingeniør. Støjkonsulenten skal først tilkaldes, når alle de støjisolerende arbejder er gennemført. Trin 12 : Kontrol Når støjisoleringsarbejdet er udført, kontakter boligejeren støjkonsulenten, normalt ved at indsende færdigmeldingsblanketten (dok. nr. 14). Han kan dog også vælge at ringe til støjkonsulenten. Eventuelt udsendes en kvittering (dok. nr. 15) Der aftales et besøgstidspunkt, hvor støjkonsulenten kontrollerer det færdigmeldte arbejde. Besøgstidspunktet kan eventuelt bekræftes skriftligt (dok. nr. 16) Der er primært tale om en mængdekontrol, dvs. om der er leveret det antal vinduer, ventiler mm. som er beskrevet i støjisoleringsbeskrivelsen og i tilbuddet, samt kontrol af, om arbejdet i støjdæmpningsmæssig henseende er udført tilfredsstillende. Kosmetiske mangler i udførelsen uden støjmæssig betydning påtales ikke af støjkonsulenten. Disse forhold må boligejeren selv efterse og evt. påklage. 28

31 Boligejeren kan i løbet af byggeperioden have fravalgt enkelte opholdsrum. Det er tilladt, men skal naturligvis modregnes i det endelige tilskudsbeløb. Den udførte støjisolering kan delvist kontrolleres ved denne»udvendige«kontrol. Det skal dog bemærkes, at der er ting, som støjkonsulenten ikke kan kontrollere, når det færdige arbejde afleveres. F.eks. kan støjkonsulenten ikke se, om håndværkeren har glemt dampspærren i en forsatsvæg, eller om der er stoppet ordentligt bag et lysningspanel. Da det er boligejeren eller dennes rådgiver, der har tilsynet under udførelsen, kan støjkonsulenten ikke drages til ansvar for skjulte mangler af denne type. Erfaringen fra de sidste 20 års tilskudsordninger til støjisolering viser dog, at der har været forsvindende få tilfælde, hvor der er opstået skader som følge af håndværkerfejl. De eventuelle fejl og mangler, som støjkonsulenten måtte finde, vil blive meddelt til boligejeren på en mangelliste (dok. nr. 17). Manglerne skal udbedres af håndværkeren, før støjkonsulenten kan godkende støjisoleringsarbejdet til tilskud. Når isoleringsarbejdet er godkendt, sender støjkonsulenten en godkendelse (dok. nr. 18) til boligejeren og en kopi af godkendelsen til tilskudsgiver. Boligejeren får endvidere en særlig blanket til udbetalingsbegæring (dok. nr. 19). På godkendelsen står det tilskudsbeløb, som støjkonsulenten kan anbefale til udbetaling. Beløbet vil normalt svare til tilsagnsbeløbet, men der kan være fradrag, hvis boligejeren har fravalgt et eller flere rum. Trin 13 : Tilskud udbetales Når boligejeren har modtaget brevet med godkendelsen, betaler ejeren håndværkeren (hvis det ikke allerede er sket) og sender den kvitterede regning sammen med udbetalingsbegæringen til tilskudsgiver. Tilskudsgiver har fra støjkonsulenten modtaget kopi af godkendelsen, som kan sammenlignes med udbetalingsbegæringen. Ved overensstemmelse sendes tilskudsbeløbet til boligejer. I Vejdirektoratets tilskudsordning er det et ufravigeligt krav, at boligejeren har betalt håndværkeren, før tilskuddet gives. I tidligere ordninger har det heller ikke været accepteret, hverken at boligejer fik tilskudsbeløbet før håndværkeren var betalt, eller at tilskuddet overførtes direkte til håndværkeren. 29

32 Baggrunden har været, at man ønskede at præcisere, at aftalen bestod direkte mellem boligejeren og håndværkeren. Med de moderne betalingsformer (PBS, homebanking, Internet m.m.) kan det være vanskeligt for boligejeren at bevise, at håndværkeren er betalt. En almindelig kvitteret regning eller en postkvittering er efterhånden sjældne dokumenter. I mangel af kvittering kan boligejeren indsende en kopi af kontoudskrift fra den bankkonto, der er benyttet til at betale håndværkeren. 30

33 4. Tidsplan og budget 4.1 Tidsplan Vejdirektoratet opererer med en samlet tidsramme på 20 måneder til en tilskudsordning til støjisolering. Tilskudsordningen starter med udsendelsen af informationspjecen og slutter med, at tilskudsbeløbet er udbetalt til boligejeren. En tidsplan er skitseret nedenfor. Figur 4.1 Forventet tidsplan Tidsplanen bør ikke vælges væsentlig kortere end måneder. Boligejeren skal have rimelig tid til at tænke sig om, og det kan tage lang tid at finde en håndværker. Desuden kan håndværkere som minimum forvente 1-2 måneders leveringstid for nye vinduer. Starttidspunktet bør vælges således, at den mest sandsynlige arbejdsperiode falder uden for vintermånederne. Man kan ganske vist udmærket skifte vinduer, selv om det er frostvejr, men de fleste boligejere føler sig utrygge ved tanken om, at huset skal stå åbent i vintermånederne. I øvrigt vil det være en fordel, men ikke en absolut betingelse for tilskudsgiver, at hele perioden kan rummes inden for 2 kalenderår. 4.2 Budget Det er selvsagt vanskeligt at opstille et præcist budget for en tilskudsordning, hvor det er frivilligt, om boligejerne vil at benytte sig af tilskudsgivers tilbud. Baseret på erfaringerne fra de allerede gennemførte støjisoleringsordninger kan der imidlertid angives følgende forventede tilslutningsprocenter: Tilskudsgruppe Tilskud Forventet tilslutning Gruppe I 90% 90% Gruppe II 75% 60% Gruppe III 50% 35% 31

Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning

Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning Støjisolering af boliger mod trafikstøj Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon: 33 41 33

Læs mere

En støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud.

En støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud. NOTAT Projekt Kunde Ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2016-08-12 Til Paula Meldgaard Fra Rambøll, Rói Hansen Administrative retningslinjer for ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune

Læs mere

NOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje

NOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje NOTAT - UDKAST Projekt Kunde Støjpulje i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10 Til Fra Allan Jensen 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje i Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10

Læs mere

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering INDHOLD GØR NOGET VED TOGSTØJEN 5 STØJ OG TILSKUD 6 Hvad er togstøj? Hvem får tilskud? Forskel på tilskud Tilskud til opholdsrum Målsætning TIDSPLANEN

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering INDHOLD GØR NOGET VED TOGSTØJEN 5 STØJ OG TILSKUD 6 Hvad er togstøj? Hvem får tilskud? Forskel på tilskud Tilskud til opholdsrum Målsætning TIDSPLANEN BEGYNDER

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering 1 2 Gør noget ved togstøjen Banedanmark arbejder på at gøre jernbanen

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk

Læs mere

Støjbekæmpelse langs statsvejene. Tilskud til støjisolering af boligfacader Vejledning for boligejere

Støjbekæmpelse langs statsvejene. Tilskud til støjisolering af boligfacader Vejledning for boligejere Støjbekæmpelse langs statsvejene Tilskud til støjisolering af boligfacader Vejledning for boligejere Rapport nr. 225 Marts 2001 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox 1569 1020 København K Telefon:

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016)

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016) Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE

STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE TILSKUD TIL STØJISOLERING AF BOLIGFACADER STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE VEJLEDNING FOR BOLIGEJERE RAPPORT 366-2010 TILSKUD TIL STØJISOLERING AF BOLIGFACADER STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE VEJLEDNING

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Erstatningen afhænger desuden af antallet af værelser i den enkelte lejlighed.

Erstatningen afhænger desuden af antallet af værelser i den enkelte lejlighed. Vejledning Hvorfor modtager du dette brev? Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune imødekom henholdsvis den 19. juni 2013 og den 3. juni 2013 Metroselskabets anmodning om en udvidelse af arbejdstiden

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

RÅDERETSBESTEMMELSER. Afd. 36 Møllegården. Beboerens råderet i lejligheden er i dag lovbestemt i lov om leje af almene boliger 39 og i kapitel 18.

RÅDERETSBESTEMMELSER. Afd. 36 Møllegården. Beboerens råderet i lejligheden er i dag lovbestemt i lov om leje af almene boliger 39 og i kapitel 18. Viborg 2013. RÅDERETSBESTEMMELSER. Afd. 36 Møllegården FORORD Beboerens råderet i lejligheden er i dag lovbestemt i lov om leje af almene boliger 39 og i kapitel 18. Der skelnes mellem ændringer inde i

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Stejlepladsen 2. Administreret af

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Stejlepladsen 2. Administreret af Humlebæk Boligselskab Råderetskatalog Stejlepladsen 2 Administreret af Indhold RÅDERETTEN Lejet men helt dit eget!... 3 Forbedringer og forandringer... 3 Udenfor eller indenfor boligen... 3 Hvidevarer

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende forbedringer (Revideret udgave 1998)

Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende forbedringer (Revideret udgave 1998) Lev livet lunere Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende forbedringer (Revideret udgave 1998) Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Udbudsmateriale Energimærkning (EMO)

Udbudsmateriale Energimærkning (EMO) 1. december 2014 Udbudsmateriale Energimærkning (EMO) 1. Udbyder/ordregiver 2. Kontaktperson Forretningsfører Jytte Dam E-mail: jd@bak-bornholm.dk 3. Beskrivelse af ydelse ønsker gennemført energimærkning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER EU-udbud, totalrådgivning 1. INDLEDNING Side 2 1.1 Kontraktens indhold Morbærhaven i Albertslund skal renoveres. I den forbindelse har Albertslund Ungdomsboliger

Læs mere

Ballerup Boligselskab. Råderetskatalog Egebjerggård. Administreret af

Ballerup Boligselskab. Råderetskatalog Egebjerggård. Administreret af Ballerup Boligselskab Råderetskatalog Egebjerggård Administreret af Indhold RÅDERETTEN Lejet men helt dit eget!... 3 Forbedringer og forandringer... 3 Udenfor eller indenfor boligen... 3 Hvidevarer er

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4.

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. «Lejer_Sel»«ejer_Afd» RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL Indholdsfortegnelse: Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. Igangsætning/godkendelse af råderetssag.

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Råderetten. - og andre muligheder for forbedringer af boligen

Råderetten. - og andre muligheder for forbedringer af boligen Råderetten - - og andre muligheder for forbedringer af boligen Indhold Om råderet... 2 Forbedringsarbejder... 2 Forandringsarbejder... 2 Arbejder inde i boligen... 2 Installationsretten... 2 Forandringsarbejder...

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv I medfør af akt nr. [xx] af [xx]. juni 2017 fastsættes: 1. Energistyrelsen

Læs mere

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr. Danmarks Naturfond Hennetved Kågårdsvej 12 5900 Rudkøbing Brev dato: 26-06-2014 J.nr.: 32308-14-L-0787 Center for Projekttilskud Sagsbehandler.: Dennis Munch E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk Tilsagn

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Bilag 2 UDKAST TIL RAMMEAFTALE OM VEJPROJEKTERING MV. VEDRØRENDE MINDRE ANLÆGSOPGAVER. Vil fremgå af rekvisitionen for de konkrete opgaver.

Bilag 2 UDKAST TIL RAMMEAFTALE OM VEJPROJEKTERING MV. VEDRØRENDE MINDRE ANLÆGSOPGAVER. Vil fremgå af rekvisitionen for de konkrete opgaver. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON November 2013 13/18808-1 Morten Weigand mwe@vd.dk 7244 3059 Bilag 2 UDKAST TIL RAMMEAFTALE OM VEJPROJEKTERING MV. VEDRØRENDE MINDRE ANLÆGSOPGAVER SAP OPGAVENR.

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Råderetskatalog. Afdeling 14 Grønnevej

Råderetskatalog. Afdeling 14 Grønnevej Råderetskatalog for Afdeling 14 Grønnevej Domea Hedensted Tørring Råderetskatalog Grønnevej, Tørring Side 2 af 11 INDHOLD 1. Lejet men helt dit eget... 3 2. Forbedringer... 5 3. Forandringer... 7 4. Økonomisk

Læs mere

: Britt Tang Sørensen Københavns Kommune, Miljøkontrollen. : Søren Bo Hansen / Søren Damgaard Kristensen

: Britt Tang Sørensen Københavns Kommune, Miljøkontrollen. : Søren Bo Hansen / Søren Damgaard Kristensen Notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 N2.078.07 Københavns Kommune støjhandlingsplan Støjhandlingsplan

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

LEV LIVET LUNERE TIL HÅNDVÆRKERE, DER LAVER VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRINGER HOS PENSIONISTER

LEV LIVET LUNERE TIL HÅNDVÆRKERE, DER LAVER VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRINGER HOS PENSIONISTER LEV LIVET LUNERE TIL HÅNDVÆRKERE, DER LAVER VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRINGER HOS PENSIONISTER Statstilskud giver bedre varme Hver fjerde pensionist i Danmark får varmetillæg. Pensionister, der modtager

Læs mere

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Ravnsbjerg I. Administreret af

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Ravnsbjerg I. Administreret af Humlebæk Boligselskab Råderetskatalog Ravnsbjerg I Administreret af Indhold Råderetten Lejet men helt dit eget!... 3 Forbedringer og forandringer... 3 Udenfor eller indenfor boligen... 3 Hvidevarer er

Læs mere

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Principperne bag råderetten. RÅDERETTEN Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller

Læs mere

For projekter, der har en varighed på et år eller mindre, er der ikke krav om, at der udarbejdes statusredegørelser, men alene en slutrapportering.

For projekter, der har en varighed på et år eller mindre, er der ikke krav om, at der udarbejdes statusredegørelser, men alene en slutrapportering. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018 Cykelpuljen ( Pulje til mere cykeltrafik )- vejledning til statusredegørelse

Læs mere

Råderetskatalog. Domea Hjørring. Afdeling Bellevue, Klosterparken og Kollegieparken. Om dine muligheder for at forandre og forbedre din bolig

Råderetskatalog. Domea Hjørring. Afdeling Bellevue, Klosterparken og Kollegieparken. Om dine muligheder for at forandre og forbedre din bolig Råderetskatalog Domea Hjørring Afdeling 1951 Bellevue, Klosterparken og Kollegieparken Om dine muligheder for at forandre og forbedre din bolig Råderetskatalog Afdeling Side 2 af 9 Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Marts 2017 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle

Læs mere

Vedtægter for Dansk Håndværks Garantiordning

Vedtægter for Dansk Håndværks Garantiordning Vedtægter for Dansk Håndværks Garantiordning Gældende fra 1. januar 2012 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og entreprenør- og håndværksvirksomheder,

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

AFD. 68 Råderetskatalog

AFD. 68 Råderetskatalog AFD. 68 Råderetskatalog (se også hjemmesiden www.aab68.dk) Indhold 1 Indledning... 3 2 Arbejder inde i boligen... 4 2.1 Individuelle forbedringsarbejder... 4 2.1.1 Anmeldelse... 4 2.1.2 Syn af udført arbejde...

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser BEK nr 1184 af 14/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi,- Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-4819

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere