Seminar om fremtidens bæredygtige byggeri i Næstved - D Referat fra gruppediskussioner og plancher. Gruppediskussioner
|
|
- Sebastian Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Seminar om fremtidens bæredygtige byggeri i Næstved - D Referat fra gruppediskussioner og plancher Gruppediskussioner På seminaret var tre overordnede spørgsmål på programmet: 1. Hvordan udvikles Næstveds potentialer for klimarigtige og bæredygtige byggeløsninger? 2. Hvad er barrierer for at komme i gang med energirenovering og bæredygtigt byggeri - og hvordan kan de overvindes? 3. Hvordan kan vi skabe samarbejde og fælles indsats for energirenovering og bæredygtigt byggeri? Der var omkring 50 fremmødte fagfolk med tilknytning til byggesektoren her i blandt murere, tømrere, vvs ere, arkitekter, energirådgivere og repræsentanter fra banker, realkreditinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber samt Næstved Kommune. Alle deltagerne blev fordelt ved 8 borde, der hver havde et overordnet tema, som de skulle diskutere ud fra. De fire overordnede temaer ved bordene var: Innovative projekter Næstved på landkortet Kom i gang med energirenovering hvad skal der til? Demonstrationsprojekter og kompetenceudvikling Byggeri og energiforsyning systemudvikling Diskussionerne blev opsamlet på plancher, som afslutningsvis blev hængt op til fremvisning for alle og derefter opsamlet i plenum. Der var overordnet fire temaer for aktiviteter, der gik igen ved gruppediskussionerne, og på baggrund heraf blev fire forslag til arbejdsgrupper genereret: 1. Idegruppe til visioner for Næstved - inkluderer forslagene: REcykling, cykelby, CO2reduktionsmål, fremsynet energiplan, bydelskonkurrence, formidling af gode eksempler, messe 2. Udvikle demoprojekter inkluderer forslagene: gode eksempler energirenovering, konkrete eksempler udvælge et område/villavej, fra kold til stolt, koncepter for småhusrenovering, formidling 3. Danne partnerskaber og udvikle byggeerhverv inkluderer forslagene: kompetenceudvikling oplæg udefra, uddannelse, eksemplarisk energirenovering 4. Formidling til boligejere mv. inkluderer forslagene: andre fordele - komfort/indeklima, reelle besparelser/økonomi, messe Næstved Klimabyggemesse. I det følgende har vi opsummeret diskussionerne ved hvert enkelt bord og fremlagt ideerne og konklusionerne fra plancherne.
2 Bord 1 Kom i gang med energirenovering partnerskaber Ved bord 1 var temaet en diskussion af, hvorledes partnerskaber kan hjælpe til at igangsætte energirenoveringer i Næstved. Her blev det først diskuteret, hvilke erfaringer, der er med partnerskaber i Næstved. De kunne bl.a. nævne Energiteam Danmark, hvor både NK forsyning og White indgår som samarbejdspartner. Der er dog ikke så mange erfaringer at hente fra dette partnerskab endnu. Vidensindsamling og -deling Der var imidlertid enighed om at partnerskaber skal udvikles, og forskellige modeller skal afprøves for at skaffe viden om mulighederne og barriererne ved partnerskaber. Bordplan Arne Lodal, El-firmaet LODAL Charlotte Falstrup, White Flemming Hansen, NK-forsyning a/s Jette Halling, Realkredit Danmark Thomas Munch Jakobsen, Kvalux Søren Magnussen, Næstved Kommune I gruppen blev der lagt vægt på, at de forskellige partnerskabsmodeller skal beskrives, og den viden, der er fra eksisterende partnerskaber skal indsamles og formidles, hvilket det nye videnscenter for bæredygtigt byggeri kunne få til opgave at gøre. Diskussionen i gruppen faldt også på, hvordan man skal og kan danne nye innovative partnerskaber i Næstved. Videnscenter for bæredygtigt byggeri kan fx stå for en matchmaking med kreditforeninger, håndværkere og ejendomsmæglere, hvor de bliver sat til at udføre en fælles opgave gennem en midlertidig event. Der ud over diskuterede gruppen også, at videnscenteret med fordel kunne videreformidle hvilke energikonsulenter, der er i Næstved, ved at lægge det op på den kommende hjemmeside for videnscenteret for bæredygtigt byggeri. Gruppen diskuterede også mulighederne for at lave partnerskaber igennem energiklynger, hvilket der er eksempler på i andre kommuner. Og slutteligt blev det konstateret, at lokalplaner kan have en afgørende effekt på bæredygtighedsinitiativer i Næstved og at Kommunen kan være med til at igangsætte initiativer. Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Hvem I selv Videnscenter Matchmaking håndværker partnerskaber bonus partnerskabet laver et lille fyrtårnsprojekt en installation. En midlertidig event. To seancer med matchmaking: 1. Med kredit/mæglere/håndværkere og 2. med oplæg udefra. Ja Ja Opsamling af erfaringer fra partnerskaber og udvikling af nye modeller. Ja
3 Bord 2 Kom i gang med energirenovering barrierer Ved bord 2 havde de fået til opgave at se på barriererne ved at lave energirenoveringer i Næstved, og her foregik diskussionen heftigt med mange forskellige synspunkter på barrierer, der standser for udviklingen. En af håndværkerne udtrykte fx en stor skepsis ift. om der virkelig kommer til at ske noget nu indenfor bæredygtigt byggeri, da han efterhånden har diskuteret energirenoveringer i gennem mange år. Hans erfaring er, at der ofte mangler handling fra de implicerede parter, og der er fortsat store forhindringer ift. at igangsætte større initiativer og virkelig rykke mod en mere bæredygtig renovering. Denne skepsis til trods, var de alligevel alle enige om, at de stigende energipriser og de politiske initiativer kommer til at rykke til branchen, og de mener, at fremtiden bør byde på flere energirenoveringer. Gruppen udtalte, at de er nød til at tro på, at der sker noget nu. De synes, at det er meget interessant at arbejde med energirenoveringer og mener, at det kan føre til fremadsynede projekter. Blandt de barrierer som gruppen yderligere diskuterede var: 1. manglende uddannet og kompetent arbejdskraft til at foretage og rådgive om energirenoveringer og bæredygtige tiltag 2. manglende handlekraft blandt forbrugerne, kommunen og implicerede fagfolk 3. manglende kommunikation mellem alle led i processen håndværkere, banker, kommunalt ansatte, ejendomsmæglere m.fl. 4. manglende synlig person til at styre processen 5. manglende fælles målsætning Løsningsforlag Bordplan Anders Petersen, A&O Carstensen Erik Bennedsen, Benvent KlimaService Kurt Rasmussen, VVS Frede Nielsen Leif Alfredsen, Sparekassen Sjælland Merle Larsen, RUC I gruppen var et tilbagevendende tema, at kommunen særligt kan fremstå som en barriere, men også være en del af løsningen. De var af den holdning, at kommunen bliver nød til at fastsætte en konkret målsætning for Næstved, og at lokalplanerne derefter skal udarbejdes til at understøtte målsætningen. Samtidig lød et forslag at lokalplanerne skal have et tidsperspektiv, der er længere end 5 år og indeholde nogle fokusområder, hvor der også angives hvad step forward er. Der ud over mente gruppen, at kommunen burde have en bedre kommunikationsproces til fagfolk uden for kommunen. Løsningen på dette mentes at være, at kommunen sørger for at der er én person, der er kontaktleddet mellem kommunen og alle fagfolkene, således at der er ét centralt sted, hvor de kan søge om information. Slutteligt mente gruppen, at der skulle et fælles løft til, der virkelig kom gang i arbejdet. Det skal fremmes gennem synliggørelse af kompetencer, styrker og svagheder samt gennem bedre uddannelse.
4 Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Hvem I selv Videnscenter Fastsæt en klar målsætning for hvad Næstved vil!! Videnscenter for bæredygtigt byggeri Faggrupper af håndværkere Rådgivere à arkitekter og ingeniører. Tilpasse sig målsætninger. Bidrage med faglighed. Kompetencetilpasning Tovholder på processen. Informere + kendskab til lokalområdet. Kommunen Uddannelse - RUC Udarbejd en lokalplan med fremtidige skridt, der er fremtidssynet Kommunen Lokale råd Følgegruppe af fagfolk Påvirke processen. Give indspark med muligheder. Finansiering Input til de der skal beslutte planen. Kommunikation mellem alle led. Der skal være en synlig person i kommunenà en direkte vej til information Liste over personer, man kan ringe til alt efter behov/spørgsmål =alle led i kæden Link på kommunens hjemmeside ud til de forskellige faggrupper. Rådgivning på overordnet niveau.
5 Bord 3 Kom i gang med energirenovering - nye løsninger Bord 3 havde til opgave at fokusere på nye løsningtiltag i Næstved for at komme i gang med energirenoveringer. Dette gjorde gruppen med stor iver og mange forskellige forslag røg på bordet i løbet af diskussionerne. Gruppen mente, at der var mange årsager til, at der ikke Astrid Dahl, EUC var flere renoveringer i gang i Næstved, og ligesom gruppe 2, var de enige om, at der mangler kompetencer Kenneth Elkjær, Realkredit Danmark og uddannelse på området, men det er bl.a. EUC dog ved Runa Lund Sørensen, RUC at rette lidt op på, kunne det konstateres. Der udover var der bred enighed om, at håndværkerbranchen, som helhed, i Næstved er meget træge og indspiste. De benytter de samme rutiner, vaner, metoder og samarbejdspartnere og er ikke meget for at tænke nyt og innovativt. Der ud over mangler de potentielle kunder i Næstved også viden om de nye muligheder for energirenoveringer samt viden om hvem, der har forudsætningerne og uddannelsen til fx at sætte en solfanger på taget. Yderligere ligger der en udfordring i at få kunderne til at købe de ekstra gode produkter og løsninger - opgaven er således at sælge merværdien i arbejdet med energirenoveringer og bæredygtigt byggeri både til kunderne, men også til den træge håndværkerbranche. I Næstved er der mange små virksomheder til stede, og selv om håndværkerne måske godt kan se ideen med fx at indgå i nye samarbejder/partnerskaber og prøve at innovere branchen og indgå i nye store opgaver, så vælger en del af alligevel at sige nej. Grunden til dette bunder i en frygt for at miste en del af deres traditionelle kundekreds. De ser deres nuværende situation, som værende ikke fordelagtig, men dog tålelig det løber lige rundt økonomisk, men de ser ikke vækstmulighederne ved at ændre på deres virksomhed. Flere i gruppen kunne fortælle om eksempler på, at har forsøgt at få samarbejder op at stå og udnytte de lokale kræfter, men hvor det ikke er lykkedes fordi håndværkerne ikke er gode nok til at se mulighederne, men vælger den sikre vej. Løsningsforslag Bordplan: Lars Jørgensen, Diba Bank Morten Sørensen, Vejbred Der skal uddeles viden om energirenoveringer og det skal gøres tydeligt, hvad helhedsløsninger kan gøre. Det handler ikke bare om, at synliggøre hvorfor det er godt for miljøet særligt de økonomiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter, samt den bedre komfort i huset, skal også belyses. En metode til at synliggøre økonomien på er ved at benytte fx totalkredits miljøberegningsværktøj ( Den konservative og tryghedssøgende håndværkerbranche skal vågne op, og kommunen skal være med til at sikre, at der bliver skabt nogle nye samarbejdsrelationer i branchen, så der bliver skabt rum for nytænkning og nyudvikling. Kommunen bør være facilitator og motivator til at presse på for, at der bliver skabt nogle klynger og en større efterspørgsel. Kommunen skal være rammesættende i forhold til den udvikling, der ønskes, og så tydeliggøre den satsning, så der ikke hersker tvivl om målet. Der skal sættes krav fra kommunen om servicepartnerfællesskaber, så håndværkerne ved, at hvis de ikke gør noget, så løber andre med opgaven. Samtidig skal det blive tydeligt, at de nye initiativer rent faktisk kan medføre vækst og indkomst hos alle parter. Gruppen mente at en form for certificeringsordning af håndværkere, der arbejder for bæredygtige løsninger, og som har erfaring og uddannelse i energirenoveringer, kan være med til at skabe større tryghed hos kunderne. Så ved kunderne, at når de får noget lavet hos en certificeret håndværker, så medfører det bæredygtige tiltag. Videnscenteret for bæredygtigt byggeri kan være med til at skabe denne ordning, ved at være dem, der afholder kurser i energirenovering og bæredygtigt byggeri
6 også med praksisuddannelse. Efterfølgende kan videnscenteret formidle til borgerne, hvem der er de certificerede håndværkere, som de kan stå inden for. Andre eksisterende uddannelser på området sætter ikke høje nok krav til de færdiguddannedes kompetencer. Håndværkerne bør også være mere opsøgende i forhold til at finde opgaverne. Et forslag i gruppen var at de kan benytte BBR til at finde de områder, hvor der trænges til at blive gjort noget. Ud fra disse oplysninger kan de lave et informationsmøde i kvarteret om alle de muligheder og fordele, der vil være ved at lave energirenoveringer et eksempel kunne være Kildemarksvej eller Skyttemarksvej. Hvis bare et par beboere ser det positive ved mødet og renoveringerne, og igangsætter nogle af forbedringerne er der en større sandsynlighed for, at deres nabo også vil overveje det. På denne måde kan håndværkerne udnytte den såkaldte nabo-effekt. DiBa Bank angav i denne forbindelse, at de kan facilitere et sådan møde. De har lavet lignende før og vil gerne være med til at lave det fremover. Det sidste forslag i gruppen var at afholde en messe over to dage, der sætter fokus på energirenoveringer og bæredygtigt byggeri. Dagene skal opdeles således: o Dag 1: producenterne viser produkter dagen er henvendt til håndværkere og andre i byggesektoren. o Dag 2: her har byggesektoren mulighed for at illustrere projekterne henvendt til den almindelige borger. Fx med fremvisning af demonstrationsbyggeri. Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Hvem I selv Videnscenter Klynger og partnerskaber Håndværkere, arkitekter, ingeniører. Banker og realkredit til at facilitere og sparre efter behov. DiBa og Realkredit Danmark vil gerne indgå i et netværk (bare ikke sammen) Håndværkere skal være med til at opstarte Skal hjælpe til med at danne netværk, klynger og partnerskaber og formidle, men ikke til selve driften. Skal etablere spillereglerne som partnerskaber skal fungere under. EUC kan bidrage til at opkvalificere en del af certificering. Samarb. med EUC om at skabe tryghed og sikkerhed gennem fx lokal certificering/ godkendelse/ anerkendelse Fælles kvarterindsats Stormøde med husejere på vejen! med håndværkere, rådgivere m.fl. til stede. Bank + realkredit faciliterer. Håndværkere deltager Bakke op om arrangement PR. Uafhængige oplægsholdere fortælle hvad der kan opnås. Afholde messe 2. dags messe med demonstration af løsningsmuligheder Alle skal være med! Facilitere dagene
7 Bord 4 Kom i gang med energirenovering - kundebehov Bord 4 havde til opgave at diskutere hvilke kundebehov, der er og som skal tilfredsstilles, men som også skal skabes. Bordplan Arne Lundsby Andersen, Dialogbyg Aps I denne gruppe var der enighed om, at der var et Bent Hartmann, H. Nielsen og Søn behov for at fremme mere efterspørgsel på energirenovering hos den private husejer. Et af Jørgen Sørensen, Børge Jacobsen og Søn forslagene til at løse dette var at fremvise nogle NN, Kvalux af de eksisterende eksempler på Morten Larsen, Malermester Hans Larsen energirenoveringer og bæredygtige løsninger, samt at lave demonstrationsbyggeri. Det vil helt Almut Kaiser, Dansk Byggeri, InnoBYG sikkert virke, mente gruppen. Gruppen havde, ligesom gruppe 3, også et forslag om at lave en indsat på en villavej og renovere boligerne på den. Gruppen diskuterede også hvordan man kunne sikre økonomien ved energirenoveringer. Der vil altid være en tilbagebetalingstid på renoveringerne, men hvordan sikres det at kunden rent faktisk får sin investering tjent hjem? Det stillede gruppen spørgsmål ved, og kom med et løsningsforslag om at man kunne lave nogle garantiordninger. Der var imidlertid lidt skepsis overfor realiseringen af en sådan ordning. Snakken faldt så på, at man også kunne bruge demonstrationsprojekter og eksempler fra andre renoveringer til at illustrere, hvorledes tilbagebetalingstiden i realiteten har været, ved at vise forbrug før og efter. Der ud over blev det også diskuteret at tilbagebetalingstiderne i praksis kan vise sig at være hurtigere en teoretisk forventet, idet beregningerne ikke indregner en øget energipris, hvilket ellers har været tilfældet igennem de seneste par år. Slutteligt havde gruppen et forslag om at de involverede i byggebranchen i højere grad skal specialisere sig indenfor et område. Den enkelte skal være helt fortrolig med sine spidskompetencer og viden, og på den måde sikres, det at de udførte tiltag bliver lavet rigtigt hver gang. Ved at indgå i klynger eller partnerskaber med andre, der ikke har samme specialviden, vil de samlet kunne få styrket helheden af projektet og sammen finde de tværfaglige løsninger, der fungerer bedst muligt. Dialogbyg kunne informere om, at de har udviklet et IT-system-værktøj, der skal hjælpe med samarbejde i byggeriet. Det kan måske fremme de forskelliges styrker. Denne gruppe nåede ikke at skrive forslag til indsats på planche.
8 Bord 5 Innovativ energirenovering - det offentlige går foran Gruppe 5 fik til formål at diskutere hvordan Næstved kan få skabt nogle innovative energirenoveringer og hvordan det offentlige kan være med til at fremme processen. Et af forslagene i denne gruppe var, at de energibesparelser, der bliver lavet i institutionerne skal kunne blive i institutionens egen økonomi. Det skal kunne betale sig at lave energibesparelser. Lige nu er det én afdeling, der står for udgifterne og en anden der får besparelserne i kommunen. Det styrker ikke incitamentet til at gøre noget. Bordplan Bjerne Andersen, Enemærke og Petersen Jørgen Lindhart, BoligNæstved Kjeld Andersen, A/Plan Arkitekter Morten Hallgren, Næstved Kommune Søren Bruun Jørgensen, Børge Jacobsen og Søn Vibeke Pakkenberg, EUC Eftersom der er krisetider indenfor det private Jesper Holm, RUC byggeri, er det vigtigt at det offentlige byggeri netop går foran og viser vejen. De skal være dynamo for nye økonomier og vækst. Det kan på langt sigt betale sig at lave energirenoveringer og igangsætte initiativer i kommunen, så derfor er det ikke en underskudsforretning for kommunen at være frontløber. Kommunen kan samtidig bruge indsatserne i kommunens byggeri til at understøtte og vise hvordan en god renovering kan følges med god arkitektur. Kommunen skal være trendsætter og bølgebryder, og sammen med de lokale håndværkere, arkitekter, uddannelsesinstitutioner m.fl., skal de vise vejen frem. Når kommunen skal lave sine udbud, bør de sætte krav om bæredygtighed i tiltagene både til en god proces og til gode produkter. Kommunen kan også være initiativtager og facilitator for EU-støttede projekter, der kan sætte fremrykke nye og innovative løsninger for byggeriet. Kommunen skal forstærke kravene til at tilbud skal rumme en klausul om team-orienteret kapacitet i klima- og energirenoveringer. Kommunen kan benytte de lokale projekter som fyrtårne og demonstrationsprojekter. De kan benytte det til, at skabe læring om energirenovering også for den almindelige borger. Kom og se proces kan være et tilbud til borgerne, hvor dørene åbnes for byggeriet og rundvisere giver et indblik i konstruktionen og tiltagene. Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Trendsætter/bølgebryder Eksemplariske renovationer, der rummer æstetik, totaløkonomi og sundhed/komfort. Drift + anlæg i 2-5 års udbud i proces+ produkt Hvem EUC (holdning, brand), håndværkere, kommunen, entreprenører EUC - formidling Forpligtende partnerskaber. E&P. + energiteam à rettet mod udbudspuljen Stil krav til alle bygherrer om bæredygtig renovering, når de renoverer.
9 Bord 6 Demonstrationsprojekter og kompetenceudvikling Gruppe 6 havde til opgave, at diskutere mulighederne for demonstrationsprojekter og kompetenceudvikling af lokal viden i Næstved. Bordplan Helle Voss Marker, Energiklyngecenter Sjælland I gruppen blev det påpeget, at et af problemerne ved den nuværende praksis omkring kommunale projekter Henrik Helge, Selandia og deres udbud er, at der bliver fokuseret for meget på prisen for selve udførelsen af projektet. Der opstår et misforhold mellem de ønsker og ambitioner (ift. energi Peter Løhr, FABHouse m.m.) som bygherren (kommunen) har til byggeriet og den rene priskonkurrence, som kommunen anvender i udbuddet. Det resulterer i, at de ikke får realiseret deres Bent Søndergård, RUC ønsker. En løsning på problemet kunne være, at anvende totaløkonomi ift. projekterne når udbuddet laves. Således vil besparelserne ved energirenoveringerne kunne indregnes i tilbuddet. Klaus Jørgensen, Skude og Jacobsen Søren B. Nielsen, Søren B. Nielsen A/S Resten af gruppens diskussioner blev fokuseret på, hvorledes demonstrationsprojekter og kompetenceudvikling konkret kan blive benytte i forbindelse med energirenovering af enfamiliehuse hvilke muligheder og udfordringer det giver. Gruppen mente, at demonstrationsprojekter skal betragtes som et middel, hvor det er vigtigt at vide, hvad det er, der skal opnås ved gennemførelse af lokale demonstrationsprojekter. Et eksempel er udviklingen af husejernes adgang til rådgivning. Viden kan nemlig være et afgørende middel til at fremme private husejeres energirenovering. Ved gennemførelse af lokale demonstrationsprojekter i forhold til energirenoveringer af private boliger skal det i dette perspektiv bidrage til en lokal opkvalificering af energivejledning og rådgivning (bl.a. gennem opkvalificering hos de deltagende håndværkere). Gruppen påpegede, at der er et behov for dokumenterede projekter, hvor resultatet både ift. økonomi og energibesparelser er bekræftede. Det var gruppens opfattelse, at der er opbygget meget viden om energirenovering, men det er centralt, at gennemføre lokale demonstrationsprojekter, som middel til at udvikle bedre lokal viden og kompetencer. Det betyder, at det er centralt, at de gennemføres af lokale aktører, for at sikre en vidensoverførsel. En mulighed kan være, at et partnerskab som fx TeamDanmark gennemfører nogle demonstrationsprojekter, som andre kan få erfaringer fra. Helt overordnet handler det om, at man udnytter lokalt samspil mellem håndværkere og rådgivere. For den samlede lokale byggesektor er det vigtigt, at der parallelt til demonstrationsprojekter gennemføres efteruddannelse af lokale håndværkere, så viden og teknologier fra demonstrationsprojekterne kan overføres til det lokale energirenoveringsarbejde. Ud over opbygning af lokal ekspertviden, skal demonstrationsprojekter også bruges til at skabe synlighed i forhold til private husejere og lokal opmærksomhed omkring mulighederne i energirenovering. Det betyder, at demonstrationsprojekter også må forstås som vellykkede lokale private renoveringsprojekter, der kan vises frem. De skal bruges aktivt som referenceprojekter - og evt. som fremvisningsprojekter. De skal bruges til at skabe en nabo til nabo -effekt som er den samme effekt som gruppe 3 snakkede om at udnytte ved vejindsats. Erfaringer viser nemlig, at private boligejere ofte opfatter varme eksperter (dvs. personer som man har sociale relationer til) som mere legitime end professionelle.
10 Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Hvem I selv Videnscenter Vidensdeling fx energiproffer/energiteam Danmark Energiteam DK Skole: udvikle tilhørende uddannelse Tovholder Demo af udførte projekter/nabo-tilnabo Håndværkere lokale Understøtte med viden/processer Facilitere www. Energirenovering af eksisterende småhuse
11 Bord 7 Byggeri og energiforsyning Gruppe 7 havde til opgave, at fokusere på byggeriet i forbindelse med energiforsyning. Bordplan I denne gruppe blev der talt en del om, hvordan Henrik Kjærulff, A&O Carstensen fremtidige koncepter for lavenergiboliger skulle Gert Lindenskov, White ses i sammenhæng med energiforsyningen. I stedet for kun at tænke i passivhuse og Jens Andersen, Næstved Varmeværk bygningsspecifikke energisystemer, bør Steen Brabrand Rasmussen, SBR Innovation bygningerne ses i sammenhæng med den Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd samlede VE-forsyningsstruktur. F.eks. kan der være meget mere ide i at kræve tilslutningspligt Inger Stauning, RUC til fjernvarme/evt. lavtemperaturfjernvarme, som så kunne forsynes fra vedvarende energikilder (VE) mere effektivt, end hvis hvert hus er højisoleret med egen varmekilde. Passivhustanken har også ulemper, bl.a. stort materialeforbrug og krav til ventilation og problemer med at komme af med varmen, så det er vigtigt at give plads for andre koncepter. Endvidere er det et problem at fritage for fjernvarmetilslutning, da fjernvarme er den mest effektive og mest fleksible opvarmningsform, især når man tænker i et fremtidigt elbaseret forsyningssystem. Det største problem ift. at fremme VE og energirenovering er folks manglende opmærksomhed og interesse for det. Her kan kommunen spille en langt større rolle ved at gå foran med at skabe en fælles målsætning og begejstring for det. De kan udnytte spaltepladsen i den lokale avis til at fortælle de gode historier. Hvorfor ikke bringe varmeværkets ideer og planer ud til offentlig diskussion fx deres ideer om brug af fjordvarme, varme fra papirfabrikken, vindmøllestrøm til lagring af varme i vandtanke og nabovarme fra fx biogas? Der er mange gode historier i at fortælle om nabovarme i Mogenstrup og diskutere muligheder for fjordvarme f.eks. Det gælder om at gøre energibesparelser og VE til noget alle taler om, og som man gerne viser frem. Her er det vigtigt at kommunen fremlægger planer og f.eks. laver regnskab over hvor store CO2-reduktioner, der er opnået og hvilke tiltag, der vil batte mest i regnskabet. De gode eksempler skal fremhæves, og det skal fortælles, hvad kommunen selv gør alle forældre i en børneinstitution skal vide og være stolte af, hvad der gøres her! Kommunen skal bidrage til en fælles historie om hvad Næstved gør. Nogle andre vigtige barrierer er folks nervøsitet ved at investere i større projekter, især fælles projekter. Sporene skræmmer fra de såkaldte barmarks-værker, hvor deltagerne er kommet til at hænge på meget store faste udgifter på varmeværker, der viste sig ikke at være rentable. Ligeledes er det svært at gennemskue fordele og ulemper og økonomisk risiko ved at gå ind i større renoveringsprojekter og installationer på sit hus. Der er behov for kvalitetssikret, uvildig rådgivning for at folk skal turde gå i gang med større energiprojekter. Ligeledes er der behov for gode eksempler, der kan vise helt nede i detaljer, hvad man kan gøre, hvad det koster og hvad man får ud af det. Intet er bedre end, hvis man kan se hos naboen, hvad der er gode muligheder i, og hvis man kan se på et hus, der ligner ens eget (demonstrationsprojekter og naboeffekten jf. Gruppe 3 og 6). En yderligere hurdle er at udvendig isolering kan skæmme de ellers meget smukke huse, der findes til gengæld kan de også forskønne et ellers grimt hus. Der er behov for at vise før-og-efter billeder, hvor husene ikke er blevet forringet i udseende af energirenovering.
12 Gruppen mente slutteligt at fjernvarme bør fremmes gennem varmeplanerne. Kommunen skal huske at stille krav om tilslutning til fjernvarme på nye byggegrunde, og samtidig lave forsøg med lavtemperaturfjernvarme, således at lavenergihuse også bliver tilsluttet til fjernvarmeanlæg. Kommunen bør i det hele taget sætte sig for borenden og lave en fremsynet, innovativ plan for den fremtidige varmeforsyning, således at varmeværkerne kan indrette sig efter planerne og lave forsøgsanlæg i overensstemmelse med en samlet plan. Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Hvem I selv Videnscenter Fælles vision om bæredygtigt byggeri med gode eksempler Kommune Presse Markedsføring Hjemmeside Virksomheder og borgere bidrager m. Gode eksempler Kvalitetssikre og kommenter Dokumentation Fjernvarme på dagsordenen: lavtemperatursforsøg Mogenstrup Nye energiformer i fjordvarme/solfangere med i udbud af grunde. Varmeværk Kommune Stat: afgiftsændringer (varmeværk) Være opmærksom på kobling af energisystem og byggeri. Viden Demonstrationsprojekter Husejere Viden Nybyg Håndværkere Offentliggøre Energirenoveringer af forskellige typer Arkitekter Kvalitetssikre - gode eksempler, lærestykker à tillid og inspiration. Ingeniører
13 Bord 8 Næstved på landkortet Gruppe 8 havde til formål, at diskutere hvordan man få sat Næstved på landkortet og få skabt et solidt brand og image om byen som værende foregangskommune for bæredygtigt byggeri. Branding De forskellige aktører var rimelig enige om, at Malene Louise Snedgaard, Næstved Erhverv Næstved bør arbejde med deres branding, men at Morten Bulow, FABhouse det også er vigtigt, at Næstved ikke promoverer sig som noget, de ikke er. Gruppen fremhævede også, Ole Kjærulff, Ole Kjærulffs Tegnestue at det er vigtigt at få diskuteret, hvad man skal en Poul Børge Petersen, Poul Børge Petersen øget opmærksomhed til hvad er formålet for Næstved med det? Søren Pedersen, Passivhus.dk Tidligere er der lavet undersøgelser blandt Line Pedersen, RUC Næstveds borgere om, hvorfor folk ofte flytter dertil og konklusionen var pga. manglende penge de kommer fra København og flytter dertil, men når de får pengene til det, vælger de oftest ikke at flytte til København igen. De bliver i byen, da den har gode naturmuligheder og mange aktiviteter. Det var der flere i gruppen, der synes var vigtigt at lægge vægt på. Der blev foreslået at lave en Recycle Valley og at man skulle arbejde med genbrugstankegangen i mange dele af byens arbejde. Næstved har allerede et nybyggeri, der er lavet af genbrugsmaterialer og et energiselskab, der tænker meget innovativt og flere andre ting. I gruppen blev det diskuteret om bæredygtigt byggeri var et for stort brand, og at man hellere skulle være mere specifik omkring genbrugsbyggeri. Der er mange andre, der er langt foran, hvad angår bæredygtigt byggeri, så man bør måske hellere brande sig med genbrugstankegangen. Den er der endnu ikke nogen kommuner, der er kendte for. I tillæg til genbrug kom der et forslag om at lave Næstved til en (bi)cycle and Recycle by. En af byens største forcer er, at byen er en af de bedste for cyklister med cykelmoterveje og stier. Der var flere der syntes det var vigtigt, at have nogle livsglæde elementer med i brandingen, som kunne tiltrække borgere. Der var dog uenighed om dette aspekt, da det kunne svække en let forståelig profil. Alle i gruppen mente, ligesom andre grupper nævnte, at der skulle laves en vision for Næstved. Noget der er nemt at forstå og som alle kunne se en retning på. En strategi der også inkluderede alle oplagte parter, så der var lokal forankring i strategien. De mente ikke, man skulle satse på kun at arbejde med bæredygtigt byggeri, for de mente at der var så mange, der allerede tænkte i bæredygtigt byggeri. Man skulle tænke på recycle ideen i stedet. Desuden mente de at der bag visionen skulle være en detaljeret strategi, som alle kunne arbejde for. Barrierer Bordplan Claus Larsen, Lyngkilde Kim Flade, ORBB Næsten samtlige af deltagerne, mente at kommunen ikke var ambitiøse nok, og mange af dem havde prøvet workshops eller andre tiltag, som skulle få Næstved frem ad, men som endte i politisk uenighed, så de aldrig nogensinde rykkede noget. De havde ikke lyst til at sætte gang i en hel masse, hvis de igen skulle opleve at kommunen satte sig imod. Gruppen mente således, at der er behov for at kommunen er med fra starten af, for som de sagde, så er det for opslidende at bruge sin tid på ting, der ikke kan blive gennemført, og som der ikke er politisk vilje til.
14 Der var dog enighed om, at med det nye videnscenter tydede det på, at der er ved at komme nye boller på suppen og forhåbentligt betyder det nye tider. Gruppen foreslog, at man samlede en bunke folk som kunne være med til at udvikle en samlet strategi for området og som kunne give kommunen de input, der var behov for. Der var stor uenighed om, hvorvidt havneområdet bør tages med i en større planlægningsstrategi. Ikke fordi nogen synes, det var godt, som det var nu, men der var stor uenighed om, hvorvidt det var muligt rent faktisk at finde penge eller politisk opbakning til at lave så stor en byplanlægning, der inkluderede et helt nyt område. Slutteligt endte diskussionen dog med, at det blev foreslået, at man lavede en international idekonkurrence for internationale arkitektfirmaer, så man derved kunne få Næstved på landkortet. Forslag til indsats hvem skal gøre hvad? Hvad Hvem I selv Videnscenter Cradle To Cradle-klynge Restprodukter, samarbejde imellem industri og yder, sammen m. Affald + Kommune, Industri, affald+ Udd. EUC Borgmester EUC Næstved Erhverv Få kommune til at lave fx livscyklusanalyse Skabe netværk Tovholder Storskala konkurrence om bæredygtig by (idekonkurrence) Kommune Videnscenter for bæredygtigt byggeri Arkitekter m.fl. trækker erfaringer fra lignende initiativer fra andre steder fx Helsinki. Skabe politisk velvilje Sekretariat/tovholder Lave synopsis Politisk strategi - recycling - cykling (sundhed) - bæredygtigt byggeri Næstved Erhverv, borgere, erhverv, borgmester, aktører i kommunen, Regionen, Sundhedsvæsen. Næstved Erhverv Arkitekter
Inger Stauning, KIBS-projektet, RUC HVA SÅ NÆSTVED! Kommunernes rolle De gode eksempler Hvad siger Næstveds aktører?
14-03-2012 1 HVA SÅ NÆSTVED! Kommunernes rolle De gode eksempler Hvad siger Næstveds aktører? Inger Stauning, KIBS-projektet, RUC Lokale strategier? Politik og regulering kommunen Brugere, bygherrer, financiering
Læs mereRoskilde seminar 28 april 2011, Snekken.
Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information
Læs mereJens Trædmark Jensen, Jacob Duemose, Ole Kjerulff, Jeppe Hauberg Hansen, Arne Vinten, Klaus Jørgensen
Gruppe 1 Jens Trædmark Jensen, Jacob Duemose, Ole Kjerulff, Jeppe Hauberg Hansen, Arne Vinten, Klaus Jørgensen Fortætning, stationsnært byggeri Inspirationsprojekt: solenergi Indtænke energieffektivit
Læs mereARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013
ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes
Læs mereBæredygtige løsninger til byggeri og bolig
Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereBarrierer for energirenovering af danske parcelhuse
Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568
Læs mereZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero
Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område
Læs mereBedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen
BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal
Læs mereKursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år
Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursussted Dato, år 1 Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursusprogram Work-shops! Om Energitjenesten Introduktion til kursus og drejebogen Formålet
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereKlimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011
Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning
Læs mereOpsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:
Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering
Læs mereDialogbaseret borgerkommunikation
Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereEnergirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering
Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme
Læs mereKommunen som facilitator for erhvervsudvikling
Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereBedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen
BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen
ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereGI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver
GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereSTRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereEvaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne
Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereDigitalisering i arkitekt- og byggebranchen
Digitalisering i arkitekt- og byggebranchen Opsamling af workshop arrangeret af DAC og Erhvervsministeriet 1. juni 2018 rawpixel De kreative erhverv udfordres og forandres, som det øvrige erhvervsliv,
Læs mereUdgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således
GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereGrøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013
Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt
Læs mereMorsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune
Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs merePlaner og muligheder for energirenovering
Planer og muligheder for energirenovering Baggrunden Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Videncenteret skaber viden om konkrete
Læs mereBedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1
BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er
Læs mereReferat fra 2. møde d. 27. juni 2013
Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereEnergirenovering og øget brugerværdi
Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEnergilandsby en del af fremtidens landsby
Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereProjekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18
1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereEU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.
EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten
Læs mereNotater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP februar 2010
Notater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP 15 1. februar 2010 Bygherreforeningens første temamøde i 2010 handlede om bæredygtigt byggeri efter klimatopmødet og startede med rundvisninger i Danmarks
Læs mereSkive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge
Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet
Læs mereSammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.
Sammen om BedreBolig Individuel energirenovering i fællesskab Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Hos en BedreBoligrådgiver kan man købe kvalificeret rådgivning
Læs mereFå den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma
Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereHvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS
Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan
Læs mereAfslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk
Afslutningsworkshop, 7/11 2014 hos Teknologisk Udfordringen, prøvelejlighederne i Ryesgade Fra teori til koncepter til projekter til videre salg. Det mener jeg er den største udfordring i projektet. Der
Læs mereReferat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012
Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereTilbagemelding på første seance af Leder Forums NEW WAYS forløb
Tilbagemelding på første seance af Leder Forums NEW WAYS forløb INDHOLD n Overordnet procesforløb for NEW WAYS n Program for d. 15. november arrangementet n Opsamling på Café rundrejsen n Fremadrettede
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereVelkommen til borgertopmøde
Velkommen til borgertopmøde Velkomst v. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester i Aalborg Kommune Introduktion v. Tine Gøtzsche Borgertopmødets konferencier DNA Aalborg handler om Hvem vi er, og hvor vi gerne
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereEnergiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Læs mereTAG, VINDUER OG FACADER I ØJENHØJDE
E&P andels-ejer TAG, VINDUER OG FACADER I ØJENHØJDE E&P andels-ejer er Enemærke & Petersen s univers specielt tilpasset boligforeninger. Boligforeninger, som har brug for en solid håndværksvirksomhed,
Læs mereVi skaber løsninger, der holder år efter år. Tør du. smide denne brochure ud? du kunne jo få brug. for den senere! Flade tage og listedækning
Vi skaber løsninger, der holder år efter år Tør du smide denne brochure ud? du kunne jo få brug for den senere! Flade tage og listedækning EMByggefirmaet forvandlede vores ældre bungalow til et klassisk
Læs mereEnergirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni
Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mere1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI
1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI Dagsorden 1. Møde i følgegruppen for Grøn Boligkontrakt Velkomst og præsentation af deltagere v/henrik Andersen, ENS 13.00 13.10 Baggrund og præsentation af Grøn Boligkontrakt
Læs mereJørgen Lange Partner, Ingeniør
Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk
Læs mereBygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe
Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser
Læs mereKKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN
FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation
Læs mereIntelligente energisystemer i bygninger, set fra en bygherre. en hjertevarm og glad bolig, - åben mod verden og ikke helt firkantet.
Intelligente energisystemer i bygninger, set fra en bygherre en hjertevarm og glad bolig, Frederikshavn Boligforening 3.243 almene boliger 150 boliger i administration (kommune) 341 andre lejemål 90 ansatte,
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereR E F E R A T. Hjørring Tennisklub, Børge Christensens Vej 10, 9800 Hjørring
R E F E R A T Tid: Lørdag, den 26. januar 2019 kl. 9:30-11:50 Sted: Hjørring Tennisklub, Børge Christensens Vej 10, 9800 Hjørring Deltagere: Henrik Møller Andersen Dronninglund HC Hartmann-Nielsen Hjørring
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereAfstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008
Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereærlighed gennem enkelhed
Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereForstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi
Forstå og forme fremtiden Udviklingsstrategi 2019-2022 Hvorfor har vi en udviklingsstrategi for koncernen? EFKMs strategiske fokus på udvikling skal sikre, at vi som en effektiv koncern er gearet til fremtiden.
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereStrategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015
Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.
Læs mereOpsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut
28. oktober 2014 Opsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut Side 1/7 Formålet med netværksarrangementet Det Grønne Iværksætterhus, Innobyg og Smith Innovation
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereSTRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereBæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer. Charlotte Falstrup. White arkitekter a/s
Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer Charlotte Falstrup Arkitekt og bæredygtighedschef White arkitekter a/s 1. Nogle teorier om energirenovering 2. Udblik - tendenser i bæredygtigt byggeri med
Læs mere