Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding. Oktober Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding Oktober 2012 Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

2 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 4 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 8 Generelle vilkår... 9 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG 1: BILAG 2:

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside den 10. juli Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. Forslaget til miljøgodkendelse har været i offentlig høring i perioden fra den 7. september 2012 til den 19. oktober Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 3

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 127 malkekøer, 127 opdræt (0-27 mdr.) og 63 prod. tyrekalve (40-55 kg) til 165 malkekøer ( kg mælk), 140 opdræt (0-24 mdr.) og 83 prod. tyrekalve (40-55 kg). Dette svarer til en udvidelse fra 227,2 dyreenheder til 318,3 dyreenheder. Etablering af tilbygning ved kostaldens sydfacade på 330 m² samt udendørs foderbord på ca. 220 m². Lovliggørelse af ca. 715 m² af plansiloanlæg. Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 2 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding, matrikel nr. 4 b Bjerndrup By. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Arjen Baan, Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbruget anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 4

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr Antal producerede dyr Malkeko, tung race, Sengestald med fast gulv, ,79 ( kg mælk) Malkeko, tung race, Sengestald med spalter 23 36,00 (Kanal, bagskyl eller ringkanal), ( kg mælk) Malkeko, tung race, Dybstrøelse, lang 8 12,52 ædeplads med spalter (Kanal, bagskyl eller ringkanal), ( kg mælk) Malkeko, tung race, Dybstrøelse (hele arealet), 7 10,96 ( kg mælk) Kvier/stude tung race (6 til 24 mdr.), ,84 Sengestald med fast gulv Småkalve, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 35 9,46 Tyrekalv, tung race (40-55 kg), Dybstrøelse 83 0,81 (hele arealet) I alt 318,3 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 318,3 dyreenheder. 3. Antallet af dyr indenfor hver dyrekategori må maksimalt variere med 10 %. Den naturlige variation må dog ikke have karakter af permanente ændringer. 4. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan dette antal DE ikke omlægges til forøget dyrehold. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises dokumentation for mælkeydelsen. Indretning og drift 5. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 6. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 7. I sengestalden med fast gulv skal gangarealet skrabes så gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gødningskanal/fortank. Skraberne skal rengøre med et interval på minimum hver 4. time. Foder 8. Den samlede foderration til malkekøerne må i gennemsnit maksimalt indeholde 165 g total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. DE 5

7 9. Foderplaner skal indeholde oplysninger om råprotein i foderet. 10. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. 11. EndagsFoderKontrol skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. 12. Foderplaner, analyser resultater af endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Husdyrgødning og ensilage 13. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Energi- og vandforbrug 14. Der skal foretages mindst en kvartalvis registrering af vand- og energiforbrug for at holde fokus på forbruget og muligheden for at reducere dette. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 15. Mælkekøleanlægget kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. 16. Såfremt vandforbruget fra ejendommens egen boring (DGU nr ) overstiger m³, skal der foretages tilslutning til fælles privat vandværk, og boringen skal sløjfes efter gældende regler eller der skal søges om anvendelse af anden boring. Råvarer og hjælpestoffer 17. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 18. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 19. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 20. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 6

8 Affald 21. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 22. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Spildevand 23. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 24. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 25. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 26. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." 7

9 Støv 27. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 28. Der skal overalt på ejendommen udføres og dokumenteres en effektiv flueog skadedyrsbekæmpelse. Bekæmpelsen skal som minimum være i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. 29. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 30. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 31. Lyset i staldbygningerne skal i tidsrummet 00:00-04:30 slukkes eller sænkes til 25 lux. Landskabelige værdier 32. Eksisterende læhegn øst og vest for ejendommen skal til stadighed bibeholdes og vedligeholdes i fornødent omfang, evt. ved genbeplantning (se kort 8). Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 33. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. Dog må mark 7-1 ikke tilføres husdyrgødning. 34. Inden for planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 348,4 dyreenheder i kvæggødning pr. år, svarende til i alt 2,3 DE/år. 35. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og 5436 kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 348,4 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 36. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. 8

10 Sædskifte at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. 37. Husdyrbrugets sædskifte skal tilrettelægges så betingelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 1 bilag 3 til stadighed overholdes. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt. Generelle vilkår Egenkontrol 38. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld Opgørelse af dyreholdet på ejendommen skal for malkekøer, kvier og småkalve ske som et årsgennemsnit af antal dyr for hver enkelt dyreart på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. For tyrekalveproduktionen skal opgørelsen ske ud fra antal producerede dyr pr. år. 39. Beredskabsplanen, der fastlægger hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør 40. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 41. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 1 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. 9

11 42. Godkendelsen bortfalder såfremt udnyttelse af miljøgodkendelsen ikke er påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med påbegyndt udnyttelse menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 43. Godkendelsen skal være endeligt udnyttet inden 5 år. Med endeligt udnyttet menes, at det sidste bygge- og anlægsarbejde er iværksat. 44. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 45. Udvidelse til det ansøgte antal dyr skal være gennemført og i drift indenfor et år efter fristen for endelig udnyttelse. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 46. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. 10

12 Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Der er ikke taget stilling til udledningen af tag- og overfladevand fra eksisterende byggeri. Der kan såfremt det viser sig nødvendigt pga. hydraulisk overbelastning af vandløbet, blive meddelt påbud om afhjælpende foranstaltninger. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Offentliggørelse Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres på Esbjerg Kommunes hjemmeside: den 29. oktober

13 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 26. november 2012 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 12

14 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for forslaget til miljøgodkendelse for udvidelse af husdyrproduktion på Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Ansøger Arjen Baan ønsker at udvide sin kvægbesætning på Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding fra 227,18 dyreenheder (DE) til 318,34 DE. Der vil blive lavet en mindre tilbygning til eksisterende kostald, tilbygningen bliver på 330 m 2, der bliver i tilknytning til tilbygningen lavet et udendørs foderbord til tilbygning på 220 m 2. Der vil blive opført en ny plansilo på 495 m 2, desuden vil eksisterende plansiloer blive forlænget med ca. 10 m og der vil blive sat sider på dem. Ansøger forventer at påbegynde byggeriet 1. januar 2013, driften vil herefter blive påbegyndt. Ansøger forventer selv at udføre en del af byggearbejdet af økonomiske årsager, og derfor vil byggeriet tage længere tid, måske op til et år. Ko-antallet forventes øget ved egen avl, hvilket tager mindst et år, og derefter kommer udvidelse af opdræt, som kan tage op til 3 år. Der ønskes derfor en frist op til 5 år, til at opnå fuldt dyreantal (som ansøgt). På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 14. marts 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Vester Bjerndrupvej 1. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent. Ansøgningsskema (nr version 1) er indsendt den 14. marts Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 13

15 Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde ved Hessellund i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (Vejrup) som også er nærmeste samlet bebyggelse. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Vester Bjerndrupvej 2, Gørding der er beliggende ca. 204 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel og egen beboelse. For den eksisterende stald (byg. 1) er afstandskravet på 25 m til vandboring (DGU ) ikke overholdt, men der er i forbindelse med opførelse af denne stald i 2003 meddelt dispensation fra afstandskravet. Tilbygningen til stalden (byg. 2) overholder afstandskravet på 25 m til vandboringen. Gyllebeholderne ligger i en afstand på > 100 m til nærmeste vandløb og sø, hvorved der ikke er krav til gyllealarmer eller jordvold. 14

16 Vester Bjerndrupvej 1 Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Vester Bjerndrupvej 1 fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Malkeko, tung race, Sengestald med fast gulv , ,76* Malkeko, tung race, Sengestald med spalter (Kanal, bagskyl eller ringkanal) 23 36,00* Malkeko, tung race, Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (Kanal, bagskyl eller ringkanal) 8 12,52* Malkeko, tung race, Dybstrøelse (hele arealet) 7 10,96* Kvier/stude tung race (6 til 27 mdr.), Sengestald med fast gulv 99 49,50 Kvier/stude tung race (6 til 24 mdr.), Sengestald med fast gulv ,84 Småkalve, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 28 7, ,46 Tyrekalv, tung race (40-55 kg), Dybstrøelse (hele arealet) 63 0, ,81 I alt 227,18 318,34 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (ændringsbekendtgørelse nr. 949 af ).*mælkeydelse korrigeret til kg. 15

17 Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 227,18 DE, jf. Tilsynsrapport for landbrugstilsyn den på Vester Bjerndrupvej 1, 6690 Gørding foretaget af Esbjerg Kommune. Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 144 køer, 120 opdræt og 4 tyrekalve. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 3. juli 2012 er registreret. Det nuværende dyrehold er større end det tilladte dyrehold, det vurderes at dyreholdet kan lovliggøres med denne ansøgning. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Der er i ansøgningen taget højde for mælkeydelsen i forhold til beregning af dyreenheder. Korrektionen for mælkeydelse i beregningen af DE er medtaget, da besætningen har en højere mælkeydelse end normen. For at sikre, at de ekstra dyreenheder som følge af mælkekorrektion ikke omsættes til køer, stilles der vilkår om, at nedgang i mælkeproduktionen ikke må omsættes til ekstra dyr. Årsagen hertil er, at disse ekstra dyreenheder for eksempel ikke indgår i lugtberegningerne fra ejendommen. Så længe der kun er tale om en øget mælkeydelse påvirker det kun beregningen af dyreenhederne. Der er endvidere stillet krav til dokumentation af, at den maksimale mælkeydelse ikke overskrides. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag stalde med et samlet areal på ca m 2, inkl. råvarelager og opbevaring af diverse ting. Derudover er der 2 plansiloer på ca. 770 m 2 og et befæstet areal på ca. 984 m 2, der anvendes som plansilo, og 3 gyllebeholdere på hhv. 450 m 3, m 3 og m 3. Der bliver lavet en mindre tilbygning på 330 m 2 til den eksisterende stald til køer og opdræt. Tilbygningen bliver lavet som sengestald med spalter og udendørs foderbord på 220 m 2. Der søges om lovliggørelse for plansiloanlæg, der har et samlet areal på m 2. Ca. 770 m 2 af anlægget er godkendt (nr ). De 770 m 2 er udvidet med ca. 10 m i længden og der opsat silovægge med en højde på 2 m. Derudover er der bygget en plansilo (nr. 8) på 11 x 45 m ligeledes med 2 m høje vægge. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang Sengestald med fast gulv til køer og kvier. En mindre del af stalden er indrettet som dybstrøelse med lang ædeplads med spalter og en del af stalden er desuden indrettet med dybstrøelse. Tilbygning til eksisterende stald. Tilbygningen bliver med sengestald med spalter. Tilbygningen bliver opført i samme stil som eksisterende stald. Udendørsfoderbord, opføres i tilknytning til tilbygningen. Der er afløb til gyllekanaler i byg 2 fra foderbordet. Ca m 2 55 m x 6 m, i alt 330 m x 4 m, i alt 220 m 2. 4 Råvarelager og kalvestald Ca. 700 m 2 16

18 5 Opbevaring og kalvestald Ca. 284 m Plansilo 11 x 45 m. Væghøjde 2 m. Heraf 11 x 35 m Plansilo 11 x 45 m. Væghøjde 2 m. Heraf 11 x 35 m Ca. 495 m 2 Ca. 495 m 2 8 Ny plansilo 11 x 45 m og 2 m vægge. Ca. 495 m Møddingsplads med afløb til gyllebeholderne. Befæstet areal, anvendes som plansilo, der er afløb til gyllebeholderne. Ca. 96 m 2 Ca. 984 m 2 11 Gyllebeholder 450 m 3 12 Gyllebeholder m 3 13 Gyllebeholder m 3 14 Opsamlingsbrønd til vand fra plansiloer 15 Kraftfodersiloer 6 og 12 ton 16 Lejet gyllebeholder V. Bjerndrupvej m³ 17 Lejet gyllebeholder Bjerndrupvej m³ Tabel 2: Bygningsforklaring (bygning 16 og 17 fremgår ikke af kort 2) Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. Kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde, og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3: 17

19 Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Ko og kviestald (eksisterende) Byg. 1 Malkeko, tung race Malkeko, tung race Sengestald med fast gulv 0 7 Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med fast gulv Skrabes hver 4. time Dybstrøelse (hele arealet) Tilbygning til ko og kviestald (ny) Byg. 2 Kalvestald (Eksisterende) Byg. 4 og 5 Malkeko, tung race Kvie / stud, tung race (6-27 mdr.) Kvie / stud, tung race (6-24 mdr.) Malkeko, tung race Småkalve, tung race (0 6 mdr.) Tyrekalve, tung race (40-55 kg) 0 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter 99 0 Sengestald med fast gulv Sengestald med fast gulv Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Sengestald med fast gulv Skrabes hver 4. time Sengestald med fast gulv Skrabes hver 4. time Sengestald med spalter Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår om maksimalt indhold af råprotein i foderet (se afsnit nedenfor). Det faste gulv i sengestalden skrabes 6 gange i døgnet (hver 4. time). Der stilles vilkår til dette. Foder Ensilageopbevaringen finder sted i plansiloerne (6, 7 og 8), samt det befæstede areal (9). Plansiloerne har i ansøgt drift et samlet areal på m 2. Derudover anvendes en del af det befæstede areal (10) til opbevaring af ensilage. Plansiloerne og det befæstede areal har afløb til pumpebrønd (14), hvorfra vandet pumpes i gyllebeholderen. Ensilagen forventes at kunne opbevares i plansiloanlægget, men der vil kunne forekomme mindre markstakke med ensilage. Eventuelle markstakke vil overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Råvarer opbevares i bygning 4 og kraftfoder i 6 og 12 ton siloer (15) placeret nord for stalden. For at reducere ammoniakfordampningen i forhold til BAT- og reduktionskravet anvendes reduceret råprotein ved fodring af samtlige malkekøer, som virkemiddel. Råproteinindholdet reduceres til 165 g total råprotein/fe, hvor normen er 172 g råprotein/fe. Der stilles vilkår til maksimalt 165 g råproteinindhold i foderet til malkekøerne. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. 18

20 Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på 450 m 3. (byg. 11) Gyllebeholder på m 3. (byg. 12) Gyllebeholder på m 3. (byg. 13) Lejet gyllebeholder på m 3. (byg. 16). V. Bjerndrupvej 4. Lejet gyllebeholder på m 3. (byg. 17), Bjerndrupvej 2. Kanaler på 200 m 3. Nye kanaler på 198 m 3. Dybstrøelse 316 t Møddingplads med kapacitet på 144 t Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Beholderen på 450 m 3 er opført i 1983 og er senest kontrolleret Beholderen på m 3 er opført i 1991, og er senest kontrolleret i 2011 og gyllebeholderen på m 3 er opført i 2004, og skal først kontrolleres i Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Overfladevand fra plansiloer (ca m 3 ), overfladevand fra befæstet areal (ca. 683 m 3 ) og afløb fra møddingsplads (ca. 38 m 3 ) ledes til gyllebeholderne, og indgår i mængderne i tabel 4. Dybstrøelse opbevares på møddingsplads med afløb til gyllebeholderne, der er opbevaring til ca. 5,5 måneder på møddingspladsen. Dybstrøelsen vil efter behov blive kørt ud og pløjet ned eller lagt i markstak. Kravet til opbevaringskapacitet for dybstrøelse anses derfor for opfyldt. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 9,2 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Oplag af kompost i marken skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter krav til placering og overdækning af markstakke samt førelse af logbog. Oplag af kompost i marken vurderes at være tilstrækkelig reguleret i ved reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der fastsættes ikke yderligere vilkår hertil. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 121,7 ha ejet areal og 29,8 ha forpagtet areal - i alt 151,5 ha udbringningsareal. Alle udspredningsarealer er beliggende omkring ejendommen, og alle er beliggende indenfor 2 km fra ejendommen. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. 3 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 19

21 Kort 3: Udbringningsarealer (mark 7-1 anvendes ikke som udbringningsareal for husdyrgødning) Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Vester Bjerndrupvej 1 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 5. Der modtages kvæggylle (30,1 DE) fra Ole S. Pedersen, Vejrupvej 20, 6740 Bramming. Indtil bedriften er oppe på fuld produktion, og mælkeydelsen på kg er nået, vil mængden af modtaget husdyrgødning være større end de 30,1 DE. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 318,3 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift +0 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter +30,1 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) +0 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer -0 Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet -0 Antal DE leveret til biogasanlæg -0 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 348,4 20

22 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 121,7 Forpagtet areal 29,8 Aftalearealer 0 Udbringningsareal i alt 151,5 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 2,3 DE/ha på egne og forpagtede arealer under forudsætning af, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3 overholdes. På Vester Bjerndrupvej 1 må 348,4 DE, således udbringes med 2,3 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 151,5 ha. Da bedriften råder over 151,5 ha egne og forpagtede arealer er harmonikravet således overholdt. Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Mark 7-1 er lejet og er udpeget som 3, marken indgår ikke i udspredningsarealet. Marken får handelsgødning og ligger i græs til slet. Bedriften råder over 151,5 ha egne og forpagtede arealer. Endvidere overholder bedriften kravet om maksimalt 230 kg N/ha, da der tilføres 230 kg N/ha. Harmonikravet er således overholdt NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Markvandingstilladelse m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug Vandforbruget er beregnet ud fra normtal både i nudrift og ansøgt drift, da der anvendes egen boring. I ansøgt drift anvendes ca m 3 til drikkevand, og det resterende vand anvendes til rengøring af malkerobotter, stalde og maskiner. Fra egen boring er der en indvindingstilladelse fra 2007 til m 3. Vandboringen leverer vand til stalden og til anden ejet ejendom på V. Bjerndrupvej 3. Når forbruget af vand overstiger m 3 vil der foretages tilslutning til fælles privat vandværk. Der stilles vilkår om tilslutning til privat fælles vandværk, såfremt forbruget overstiger m³ eller der skal søges om en erstatningsboring der overholdet afstandskravet (evt. søge om at benytte anden eksisterende boring til drikkevand og dyrevanding). Elforbruget er stiger med ca. 30 pct. i ansøgt drift, hvilket stemmer overens med at dyreholdet stiger med 30 pct. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). 21

23 Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie opbevares i bygning 4 i en tank på liter fra Der anvendes ca liter om året. Mængden forventes at være uændret i ansøgt drift. Kemikalier opbevares i bygning 5 under frostfrie forhold uden afløb til andet end gyllekanaler. Der er max. 25 liter på lager ad gangen. Kemikalier afhentes løbende hos forhandleren. Sprøjten fyldes og rengøres på møddingspladsen, der har afløb til gyllebeholderen. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Dagrenovation fra stuehus afhentes af den kommunale ordning. Container står ved stuehuset. Plastaffald og andet affald fra bedriften opbevares i container på 6 m 3, der står ved bygning 1. Containeren tømmes 3 gange årligt af Marius Pedersen. Ikke forbrændingsegnet affald køres til Bramming genbrugsplads. Døde dyr opbevares nord for gyllebeholderen (Byg. 12), og afhentes af DAKA, mængden vil ca. være 3 køer og 3 kalve pr. år. Olieskift foretages af smeden og der er derfor ingen opbevaring af spildolie på ejendommen. Der er normalt ikke kemikalieaffald og pesticider fra bedriften, da alt det indkøbte bruges op. Skulle der være enkelte rester, der ikke anvendes, køres dette til Bramming genbrugsplads. Farligt affald (lysstofrør, spraydåser osv.) køres til Bramming genbrugsplads. Der vil være under 5 kg om året. Oliefiltrer tages med af smeden. Der er normalt ikke medicinrester på bedriften, da alt bruges. Skulle der være noget, der ikke anvendes, vil det blive leveret til dyrlægen. Der vil være under 1 kg om året. 22

24 Skarpe og spidse genstande opbevares samme sted som medicin i en brudsikker beholder, der vil være under 1 kg om året, og vil blive bragt til genbrugspladsen for farligt affald i Esbjerg. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca. 600 m 3 om året. Overfladevand fra plansiloer, befæstet areal og møddingsplads ledes til gyllebeholderne, ca m 3 om året. Tagvand fra alle bygninger ledes til lukket grøft langs jernbanen. Afløbsplan er vedlagt som bilag 3a. Kort 3a: Situationsplan med afløbsforhold. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på 23

25 ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Pumpning af gylle foregår med traktorpumpe 1 gang om ugen i dagtimerne. Udspredningsarealer er ikke beliggende i nærheden af byzone. Husdyrgødning bliver udbragt ved nedfældning eller slangeudlægning. Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Vester Bjerndrupvej 1, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone 232 m m Samlet bebyggelse 149 m m Enkelt bolig 73 m 158 m Tabel 7: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Vester Bjerndrupvej 1 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Vester Bjerndrupvej 2. 24

26 Ifølge ansøgningssystemet er genekriteriet overholdt, da der ikke findes byzone, samlet bebyggelse eller nabobeboelse indenfor 1,2 gange geneafstanden. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, staldventilation, støj fra transporter, mv. Der pumpes gylle 1 gang om ugen i dagtimerne. Der er naturlig ventilation i alle stalde. Transporter finder hovedsagligt sted i dagtimer på hverdage. Mælk kan dog afhentes på alle timer af døgnet, og i sæsonen for udbringning af husdyrgødning og høst af grovfoder kan der forekomme transporter udenfor dagtimerne og i weekenden. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Transport af levende dyr Afhentning af mælk Indlevering af foder / korn Transport af grovfoder Fragt Dieselolie 8 8 Udbringning af husdyrgødning, flydende Udbringning af husdyrgødning, fast Døde dyr 6 6 Renovation I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Vester Bjerndrupvej 1. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 998 til ca dvs. en stigning på 202 transporter (20 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og et større foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transportveje for udbringning af husdyrgødning er angivet på kort nr

27 Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transportveje med gyllevogn kommer ikke forbi tætbeboede områder, og de fleste transporter med gyllevogn finder sted på jordveje i områder uden for bebyggelse. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Der vurderes ikke at være støvgener i den daglige drift, da al halm og foderhåndtering foregår indendørs. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og renholdt. 26

28 Der er katte på ejendommen til at tage rotter, hvis der opstår et yderligere behov for bekæmpelse af rotter opsættes der rottekasser. Opstår der problemer med fluer udmuges der hver uge, og bliver der større problemer med fluer bliver der anvendt sand i stedet for halm til køer på dybstrøelse. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Der er dagslysstyret lys i kostalden, og mellem kl er der natbelysning. Udendørsbelysning er censorstyret. Der vurderes ikke at være lysgener for de omkringboende, da der mellem naboer og husdyrbruget er afskærmende beplantning i form af læhegn m.m. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Kemikalier (sprøjtemidler) opbevares i byg. 5, hvor evt. udslip vil blive opsamlet i gyllekanalen. Sprøjten rengøres på møddingspladsen, hvor der er afløb til gyllebeholderen. Ved overløb af gylle vil dette forsøges opdæmmet med jord, halmballer og lign. afhængigt af mængden af gylle, således at gylle kan samles og suges op. Ved evt. udslip af gylle fra gylletanken vil gyllen løbe mod vest og nordvest. Der er ingen søer eller vandløb i umiddelbar nærhed af gylletanken. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade Ved spild af olie, kemikalier m.m. forefindes halm og savsmuld i foderladen til opsamling af større mængder. I foderladen samt kemikalierummet findes desuden savsmuldpakker og kattegrus, der kan anvendes til at opsuge spildte væsker i mindre mængder ved kemikalierummet. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Der er udarbejdet en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at der til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 27

29 På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsanalyse, som fremgår af følgende afsnit: Projekt Tilbygning på 330 m² - 55 m*10 m*4,5 m inkl. foderbord. Bygningen opføres i stålplader og eternit. Plansilo 11 m*45 m*2 m samt forlængelse af eksisterende siloer med 10 meter. Som nedenstående er der anført at ansøger etablerer to mindre beplantninger. Orientering/placering på matriklen Kort 5: Bygningernes placering på matriklen 28

30 Bindinger Kort 6:Bindinger på arealet De væsentligste bindinger på ejendommen er det værdifulde landskab samt et beskyttet sten- og jorddige. Det kan ved studier konstateres, at det beskyttede sten- og jorddige er at finde på luftfotografiet fra 2004 og ikke senere. værdifuldt landskab I områder der er udpeget som værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber, bør der ved administrationen af lovgivningen stilles særlige krav om landskabsmæssig tilpasning af nybyggeri I værdifulde landskabsområder, der er vist på hovedstrukturkortet, må der normalt ikke udlægges areal til formål, som ikke er forenelige med regionale og nationale landskabsmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i landskabet. Topografi Det ansøgte er beliggende i kote 20 på den vestlige kant af Holsted Bakkeø. Terrænet falder mod V, S og N til kote Helt lokalt er terrænet forholdsvist jævnt og falder jævnt mod SV fra kote 20 til kote 16 over ca. 350 meter. Bevoksning Området er generelt godt bevokset med levende hegn, hovedsaligt orienteret NS. Hegnene danner lukkede rum hvori der uden støre besvær kan indpasses tekniske installationer og landbrugsbyggeri uden en væsentlig påvirkning udenfor rummet. Terrænforskellen mod vest er dog årsag til, at hegn længere væk end ca. 200 meter ikke skærmer synderligt for en udvidelse af bygningsmassen. Bebyggelse Bebyggelsen i området er præget af mindre og mellemstore gårde i klyngelignende strukturer. Der er altså en påvirkning af det stedlige landskab omkring disse strukturer. 29

31 Det vurderes at udbygningen af gården med 300 m² samt den allerede etablerede plansilo ikke vil forringe den landskabelige oplevelse idet der allerede er en påvirkning af landskabet det pågældende sted Infrastruktur/tekniske anlæg Foruden Vester Bjerndrupvej er der ikke nogle væsentlige veje i området og det vurderes, at trafikken på vejen er begrænset til den lokale trafik idet vejen ender blindt. 200 mod vest forløber jernbanen fra Bramming til Grindsted. Denne bane benyttes kun sporadisk. Kulturforhold Der er ingen væsentlige kulturforhold i umiddelbar nærhed foruden det nedlagte dige og de resterende diger, der må vurderes at have en væsentlig værdi pga. deres udbredelse og omfang. Fjernelse af det fredede dige varetages i anden sag. Kort 7: Beskyttede diger (markeret med gult) Sårbarhed Landskabet er sårbart overfor nedlæggelse af levende hegn der opløser den nuværende struktur i landskabet og blotter de stedlige gårdanlæg og tekniske installationer Konklusion 30

32 Det vurderes, at den ansøgte udvidelse samt lovliggørelsen af plansiloerne ikke forringer de landskabelige værdier i væsentlig grad, idet der allerede er en påvirkning af landskabet fra den øvrige bygningsmasse. Desuden er omfanget af det ansøgte begrænset og mængden af levende hegn stor nok til at skærme ud mod det åbne land. Forudsætninger for analysen Det forudsættes at de nærmeste læhegn bevares i deres nuværende omfang. Kort 8: Læhegn som skal bevares Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fos- 31

33 for og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 25/30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion ved at reducere foderets indhold af råprotein fra 172 g/fe til 165 g/fe. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af driften medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med ca. 18 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). Nærmeste 7-områder er en næringsrig sø (3150) samt en række 3 beskyttede overdrev (kategori 1 natur), hvoraf det nærmeste ligger ca. 1,5 km syd for anlægget i Natura 2000 område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å. Der ligger 17 naturområder beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3 helt eller delvist indenfor m fra ejendommens anlæg; 3 moser, 1 overdrev, 2 heder, 4 ferske enge og 7 mindre søer. Se kort 9. Ansøger har udført ammoniakdepositions- 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 32

34 beregninger til 7 af de beskyttede naturområder. Ud fra den beregnede deposition på naturarealerne op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåret kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Naturområderne inden for m fra anlægget er nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 9). 15 ± A V. Bjerndrupvej Meter Kort 9: Anlægget med omkringliggende naturområder. 2 Luftfoto: Copyright Cowi 2010 Opbevaringslagre Stalde 1000 m bufferzone 3 beskyttet natur Fersk eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø I tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg samt evt. naturkategori. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. 33

35 Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra emissions midtpunkt (m) Afstand fra anlæg (m) Naturkategori 1. Sø ( ) Fersk eng ( ) 0,0 0, Mose ( ) 0,0 0, Sø ( ) 0,0 0, Mose ( ) 0,0 0, Hede ( ) 0,0 0, Fersk eng ( ) 0,0 0, Mose ( ) 0,0 0, Fersk eng ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Hede ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Overdrev ( ) 12. Fersk eng ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Ikke beregnet Ikke beregnet Sø ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Sø ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Sø ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Sø ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet Sø ( ) Ikke beregnet Ikke beregnet A. Potentiel ammoniakfølsom skov Ikke beregnet Ikke beregnet Tabel 9. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Sø (1) Søerne i området beskrives samlet neden for. Se nr. (13). Fersk eng (2) Den ferske eng (db. ident ) er C værdi- og C målsat. Engen er besigtiget i juli 2011, og beskrevet som en fin, næringsfattig natureng med kvæggræsning og ujævn fugtig bund. Den har en estimeret naturtilstand på II (God). Der er bl.a. registreret lyse-siv, blåtop, dusk-fredløs, vellugtende gulaks, hvid-kløver, sumpkællingetand, smalbladet kæruld, eng-viol, frynset tørvemos, alm. kamgræs, høstborst, græsbladet fladstjerne, hare-star og kær-tidsel. Det vurderes på baggrund af engtypen, at tålegrænsen ligger i den lave ende af tålegrænseintervallet for ferske enge på kg N/ha/år. Engen modtager ingen merdeposition og en total deposition på 0,3 kg N/ha/år. Det vurderes på baggrund af ovenstående beskrivelse, at dette ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Mose (3) 34

36 Mosen (db. ident ) er A værdi- og A målsat. Mosen er besigtiget i juli 2011, og beskrives her således: Stor, flot tørvemose med forekomst af adskillige sjældnere, næringsstoffølsomme arter. Hvid næbfrø flere steder. Liden soldug kun fundet i den aller nordligste del, sammen med rundbladet soldug og hvid næbfrø. Gamle tørvegrave i forskellig grad af tilgroning. Undernaturtyperne fattigkær, hængesæk og tørvelavning er angivet, og naturtilstanden estimeret til I (høj). Det er angivet at nødvendig pleje er afgræsning, begrænsning af atmosfærisk eutrofiering, samt rydning af vedplanter. Ud over ovennævnte arter er der bl.a. registreret følgende arter: klokkelyng, hedelyng, blåtop, smalbladet kæruld, tue-kæruld, smalbladet mangeløv, kragefod, liden siv, stor nælde, lyse-siv, alm. star, eng-viol, kærtidsel, ager-tidsel, og aflangbladet vandaks. Tålegrænseintervallet for tørvelavninger og hængesække er på kg N/ha/år, og denne moses tålegrænse vurderes at ligge i den lave ende. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at der er tale om kategori 3 natur. Det er beregnet, at mosen modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur på 1,0 kg N/ha/år i merdeposition overholdes. Da baggrundsbelastningen er ca. 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune er mosens tålegrænse formentligt overskredet. Da der ikke sker nogen merbelastning ved det ansøgte vurderes det dog, at mosens tilstand ikke vil ændres som følge af denne godkendelse. Sø (4) Søerne i området beskrives samlet neden for. Se nr. (13). Mose (5) Denne mose (db. ident ) er C værdi- og målsat. Mosen er i 1995 på baggrund af luftfotos beskrevet som et pilekrat med gravede søer. På luftfotos frem til 2010 er indtrykket det samme. Der er mindre lysåbne partier, og en kanal forbinder de to søer. Der er ikke konkret kendskab til næringsstoffølsomme arter, men det kan ikke udelukkes at de er til stede, som i den nærliggende mose. På det foreliggende grundlag vurderes mosen at ligge i den høje ende af tålegrænseintervallet for moser, på 5-25 kg N/ha/år. Mosen vurderes at være kategori 3 natur, men ikke videre ammoniakfølsom. Det er beregnet, at mosen modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,4 kg N/ha/år. Det vurderes derfor at tilstanden ikke vil ændres som følge af denne godkendelse, og beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er overholdt, da merdepositionen er mindre end 1 kg N/ha/år. Hede (6) Hede (db. ident ) er B værdi- og målsat. Heden er besigtiget i Der er tale om en græshede med en mindre del lynghede og arterne hedelyng, star sp, alm. gedeblad, blåtop, bjergfyr og alm. eg. Heden er flad, isoleret og under tilgroning. Heden vurderes at have en tålegrænse midt i tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Det er beregnet, at heden modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år. Derfor vurderes det, at hedens tilstand ikke vil påvirkes, og beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er overholdt, da merdepositionen er mindre end 1 kg N/ha/år. Fersk eng (7) Engen (db. ident ) er en C værdi- og målsat kultureng, som gennemskæres af Bjerndrup Bæk. På luftfoto fra 2010 ses, at den sydlige del er lagt sam- 35

37 men med tilstødende eng/græsmark og drives intensivt med slet. Den nordlige del har mere naturligt præg, og en bevoksning ved bækken og drives ligeledes med slet/græsning. Engen er besigtiget i maj 2000, hvor der er noteret knæbøjet rævehale, vild kørvel, ager-tidsel, mose-bunke, enårig rapgræs, lav ranunkel, mælkebøtte, rødkløver og stor nælde. Det vurderes at engen ligger i den høje ende at tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Merdepositionen på engen er jf. beregningen 0,0 kg N/ha/år og totaldepositionen 0,3 kg N/ha/år. Derfor vurderes det, at engens tilstand ikke vil påvirkes. Mose (8) Mosen (db. ident ) er en lille, isoleret og krattilvokset mose, som er C værdi- og målsat jævnfør registreringen fra Mosen er ikke besigtiget. Af nyere luftfotos ses at mosen er tilgroet, og støder op til arealer, som i de senere år har udviklet sig til mere naturprægede enge med et vandhul. Der er ikke kendskab til næringsstoffølsomme arter. Mosen er kategori 3 natur, men vurderes ikke at være særligt næringsstoffølsom. Tålegrænsen skønnes at høre til i den høje ende af intervallet for moser på 5-25 kg N/ha/år. Mosen modtager ingen merdeposition og en total deposition på 0,3 kg N/ha/år. Det vurderes på baggrund af ovenstående beskrivelse, at dette ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af lokaliteten, og beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er overholdt, da merdepositionen er mindre end 1 kg N/ha/år. Fersk eng (9) Engen (db. ident ) er senest besigtiget i Naturtilstanden er estimeret til III (moderat), der er nogen afvanding og engen er dels natureng dels kultureng. Den var slået og domineret af lavere græsvegetation. Der er registreret naturengsarter, som tyder på god naturtilstand, f.eks. alm. brunelle, mangeblomstret frytle, græsbladet fladstjerne, krybende baldrian, kær-dueurt, kær-tidsel, alm. star, sump-kællingetand, kærpadderok, lyse-siv, og vand-mynte, men også arter der findes på mere tørre og/eller næringsstofpåvirkede arealer, som stor nælde, agertidsel, mælkebøtte, fløjlsgræs, gåse-potentil, alm. syre, rød svingel og hvid okseøje. Engens tålegrænse skønnes at ligge midt i intervallet fra kg N/ha/år for ferske enge. Der er ikke beregnet depositioner til denne eng, men til engen og mosen som ligger i mosaik med denne, nærmere anlægget på Vester Bjerndrupvej 1 (hhv. nr. 2 og 3). Da disse ikke modtager nogen merdeposition og lave totaldepositioner (hhv. 0,3 kg N/ha/år og 0,2 kg N/ha/år) vurderes denne eng ligeledes ikke at modtage merdeposition, hvorfor tilstanden ikke vil ændres. Hede (10) Denne hede (db. ident ) ligger i mosaik med ovennævnte naturområder og er A værdi- og målsat. Den er besigtiget i juli 2011, og beskrevet som en fugtig hede med meget blåtop og enkelte store enebuske. Det er angivet at størstedelen er dækket af dværgbuske, og der er registreret arter som hedelyng, klokkelyng, alm. eg, klit-fyr, maj-blomst, kær-tidsel, bølget bunke, alm. kløvtand, vestlig kærtuekogleaks, revling, alm. star, pille-star, hede-cypersmos og trind fyrremos. Hedens tålegrænse vurderes at ligge i den lave ende af intervallet for våde heder, som er på kg N/ha/år. Som for engen ovenfor er der ikke beregnet kvælstofdepositioner til selve heden, men til de nærliggende naturområder. Da disse ikke udsættes for en merbelastning og en totaldeposition på max. 0,3 kg N/ha/år vurderes denne hede heller ikke at 36

38 modtage kvælstofmængder, der vil påvirke dens naturtilstand, og beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er overholdt, da merdepositionen er mindre end 1 kg N/ha/år. Overdrev (11) Overdrevet (db. ident ) ligger i mosaik med ovenstående naturområder, og er A værdi- og målsat. Der er foretaget en besigtigelse i juli 2011, og overdrevet beskrives som et surt overdrev i mosaik med græshede og partier med eng/mosekarakter. Naturtilstanden er estimeret til II (god), og størstedelen er dækket af lavere græs/urtevegetation, med en stor bestand af den sjældne art forskelligbladet tidsel. Truslerne tilgroning og atmosfærisk eutrofiering er nævnt. I et dokumentationsfelt er registreret blåtop, bølget bunke, mose-bunke, fløjlsgræs, mark-frytle, hedelyng, pille-star, rød svingel, alm. syre, kær-tidsel, tormentil, smalbladet vikke, forskelligbladet tidsel, klokkelyng og krybende baldrian. Herudover er registreret træer som alm. eg, engriflet hvidtjørn, røn og tørst, en række almindelige græsser og følfod, muse-vikke, ager-tidsel og vild kørvel. Tålegrænsen vurderes at ligge i den lave ende af tålegrænseintervallet for sure overdrev på kg N/ha/år. Som ovenfor er der ikke beregnet kvælstofdepositioner til selve overdrevet, men til de nærliggende naturområder. Da disse ikke udsættes for en merbelastning og en totaldeposition på max. 0,3 kg N/ha/år vurderes dette overdrev heller ikke at modtage kvælstofmængder, der vil påvirke dets naturtilstand væsentligt. Selv om overdrevet er relativt kvælstoffølsom kategori 3 natur, vurderes der ikke at være grund til at stille krav, da beskyttelsesniveauet på 1,0 kg N/ha/år i merdeposition er overholdt. Fersk eng (12) Engen (db. ident ) er besigtiget i juli 2011, og er domineret af lyse-siv med opvækst af rød-el og grå-pil. Der er hovedsageligt tale om kultureng, men også partier med natureng, og naturtilstanden er III (moderat). Der er nogen afvanding, og trusler er eutrofiering og intensivering af græsning. Der er registreret en lang række plantearter på arealet hvoraf f.eks. kan nævnes eng-viol, kærdueurt, græsbladet fladstjerne, forskelligbladet vortetand, alm. star, alm. brunelle, alm. kamgræs, håret høgeurt, hare-star, eng-rævehale, og manna-sødgræs. Af plantearter der kendetegner mere påvirkede arealer findes bl.a. ager-tidsel, alm. hønsetarm, hvidkløver, mælkebøtte, alm. rajgræs, kruset skræppe og bellis. Tålegrænsen skønnes at ligge i den lavere ende af intervallet for kulturenge på kg N/ha/år. Der er ikke beregnet depositioner til denne eng, men til en eng, mose og en sø, som ligger i mosaik med denne, nærmere anlægget på Vester Bjerndrupvej 1 (hhv. nr. 2, 3 og 4). Da disse ikke modtager nogen merdeposition og lave totaldepositioner (0,1-0,3 kg N/ha/år) vurderes denne eng ikke at modtage merdeposition, hvorfor tilstanden ikke vil ændres. Søerne (1, 4, 13, 14, 15, 16 og 17) De øvrige 3 beskyttede naturområder inden for m fra ejendommen er mindre søer (db. ident , , , , , og ). Søerne er ikke er mål- eller værdisatte, eller udpeget som habitatnaturtyper. Der er foretaget ammoniakdepositionsberegninger til sø nr. 4, og til naturområder i retning af de øvrige søer, men tættere på ejendommen. Der sker ingen merdeposition til nogen af naturområderne, og den højeste beregnede totaldeposition er på 0,4 kg N/ha/år. Søer i det åbne land vurderes normalt ikke at være særskilt kvælstofføl- 37

39 somme, derimod er de ofte følsomme overfor tilførsel af fosfor. I den konkrete sag vurderes dette, at være tilfældet for de 7 søer. Søer er ofte levested for forskellige paddearter. Flere af de paddearter, der forekommer i Esbjerg Kommune, er endvidere beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke kendskab til lokale forekomster af bilag IV arter knyttet til søerne omkring anlægget. De nærmeste registreringer er løgfrøer ca. 4,5 km sydvest for nærmeste vandhul. Da søerne omkring anlægget som nævnt ikke vurderes at være kvælstoffølsomme, er det Esbjerg Kommunes vurdering, at den ansøgte udvidelse ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af søernes biologiske tilstand, eller deres egnethed som yngle- eller rastested for bilag IV arter. Potentielt ammoniakfølsom skov (A) Vest for ejendommen, mellem mose nr. 5 og hede nr. 6, ligger et plantageområde, som er vejledende registreret som potentiel ammoniakfølsom skov, dvs. kategori 3 natur. Mose nr. 5 er en del af det kortlagte areal. Ammoniakfølsom skov er arealer uden for Natura 2000-områder, hvor der har været skov på arealet i lang tid (i mere end 200 år), så der er tale om skovjordbund. Skoven skal være groet frem af sig selv på et naturareal, så jordbunden ikke har været dyrket mark i lang tid (i mere end 200 år), eller der er tale om skov med naturskovindikerende arter eller gammelskovsarter. Historiske kort benyttes derfor i vurderingen. På det registrerede areal er der hverken skov på de høje målebordsblade (produceret i ) eller lave målebordsblade (produceret fra ). Der er angivet mosesignatur. Det betyder, at skoven er højst 100 år gammel og dermed ikke er ammoniakfølsom jævnfør ovenstående definition. Af luftfotos ses, at størstedelen af arealet er dækket af plantage dvs. fortrinsvist nåletræer i lige rækker, som øjensynligt er plantet i midten af halvfemserne. Der er ikke kendskab til gammelskovsarter. Det vurderes, at der ikke er tale om ammoniakfølsom skov. Der er ikke beregnet ammoniakdeposition til plantagen, men beregningerne til mosen og heden giver ingen merdeposition og totaldepositioner på hhv. 0,2 og 0,4 kg N/ha/år. Dette vurderes ikke at påvirke plantagens tilstand. Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendomme. For kategori 1-natur er antallet af ejendomme beregnet ved hjælp af kumulationsmodellen betydende for, hvor stor en totaldeposition, der kan tillades på de enkelte naturområder. For øvrig natur på udpegningsgrundlaget beliggende i Natura 2000-områder skal der dog, jævnfør habitatdirektivet, ligeledes tages hensyn til kumulativ effekt i forbindelse med projektet. Endelig skal der ved vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i forbindelse med kategori 3-natur, tages hensyn til bidrag fra andre kilder. Da der ikke finder nogen merdeposition sted, er det ikke er fundet nødvendigt at stille vilkår til maksimal ammoniakdeposition til de beskyttede naturtyper indenfor m fra anlægget på Vester Bjerndrupvej 1. Det vurderes derfor, at der ikke skal beregnes på den kumulative effekt fra andre ejendomme. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. 38

40 Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1,3 km syd for anlægget. Se kort 10. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å, der i området nærmest anlægget omfatter habitatområde nr. 79 af samme navn. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Nærmeste kvælstoffølsomme naturområde på udpegningsgrundlaget (kategori 1 natur) er en næringsrig sø (naturtype nr. 3150) ca. 1,5 km syd for ejendommen. Denne naturtype kan have tålegrænser ned til 5-10 kg N/ha/år, i de tilfælde hvor kvælstof er den begrænsende faktor. Der er ikke kendskab til, at dette er tilfældet for de nærliggende søer. Ud over søerne ligger flere 3 beskyttede overdrev i Natura 2000-området, og er dermed kategori 1 natur (ikke udpegede som habitatnaturtyper, men tidligere 7-natur). Ammoniakdepositionsberegninger til Natura 2000-området ved Holsted Å m fra ejendommen giver både mer- og totaldepositioner på 0,0 kg N/ha/år. Det er ovenfor vurderet, på baggrund af depositionsberegningerne til 3 områderne inden for m, at ammoniakpåvirkningen af naturområder mere end m fra anlægget vil være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at ammoniakdepositionen fra det ansøgte anlæg på Vester Bjerndrupvej 1 ikke vil påvirke Natura 2000-området ± b a A Næringsrige søer 4-0 Vester Bjerndrupvej 1 V. Bjerndrupvej 1 Udbringningsarealer Opbevaringslagre Stalde Natura 2000 område Overdrev Meter Luftfoto: Copyright Cowi 2010 Kort 10: Anlæg og udbringningsarealer i forhold til Natura Næringsrige søer 39

41 Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Dette begrundes ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra ammoniakdepositionsberegningerne, der viser, at der ikke kommer nogen mer- eller totaldeposition på Natura 2000-området fra det ansøgte projekt. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for så vidt angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. 40

42 Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. Bedriftens råder over 151,53 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer, hvor der udbringes husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha. Flere af udbringningsarealerne grænser op naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. En række af naturområderne er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1-3 natur). Se kort 11 og tabel 10. ± B A b Kort 11: Udbringningsarealer med omkringliggende naturområder a Meter Luftfoto: Copyright Cowi Vester Bjerndrupvej V. Bjerndrupvej 1 Udbringningsarealer Opbevaringslagre Stalde 1000 m bufferzone 3 beskyttet natur Fersk eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø 41

43 Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) 5. Mose ( ) 6. Hede ( ) 7. Fersk eng ( ) 8. Mose ( ) 14. Sø ( ) 18. Fersk eng ( ) 19. Mose ( ) 20. Sø ( ) A. Potentiel ammoniakfølsom skov B. Potentiel ammoniakfølsom skov Tilgrænsende mark og b , 10-0, 12-0 og 16-0 Drift 18-0 Tabel 10. Udbringningsarealer med omkringliggende naturområder Terrænhældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 En række af de 3-områder, der grænser til udspredningsarealerne ligger ligeledes inden for m fra ejendommen, og er beskrevet ovenfor. Det drejer sig om mose nr. 5, hede, nr. 6, eng nr. 7, mose nr. 8 og sø nr. 14. Heden, moserne og den potentielt ammoniakfølsomme skov er kategori 3 natur, men ingen af dem er vurderet at være særligt næringsstoffølsomme. Der udover grænser følgende naturområder til udbringningsarealerne: Sø (14) Søen (db. ident ) ligger ca. 20 m fra mark nr. 9-0, adskilt af en markvej og græsrabat med enkelte træer. Søen er ikke målsat eller besigtiget. På luftfoto ses, at det er en såkaldt vaniljekranssø med en ø i midten, og delvist under tilgroning i bl.a. pil. Fersk eng (18) Engen (db. ident ) er C værdi- og målsat. Engen er besigtiget i 1999, og beskrevet som en isoleret kultureng ved motorvejen, Bjerndrup bæk og Vibæk. Der er i 2002 givet tilladelse til anlæggelse af en sø, og udsætning af fisk. Der er ikke registreret arter. På luftfotos ses, at forskellige dele af engen drives forskelligt. Størstedelen er slået kultureng, en mindre del knoldet natureng og en del mod motorvejen er beplantet. Det vurderes på baggrund af engtypen, at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Mod øst adskilles engen fra marken af Bjerndrup bæk, og mod nordvest af et græsbevokset markskel. 42

44 Mose (19) Mosen (db. ident ) er C værdi- og målsat. Den er ved besigtigelse i maj 2000 beskrevet som et pilesump/-krat med dele af lysesivkær og overgangsfattigkær. På luftfoto ses, at den ene halvdel er tilgroet, den anden holdt lysåben. Der er registreret fugtigbundsarter som grå star, næb-star, kragefod, alm. sumpstrå, kærdueurt, smalbladet kæruld, glanskapslet siv, høj sødgræs, kær-ranunkel, gul iris, smalbladet dunhammer og tørvemos. Der er dog også næringsstofelskende arter som stor nælde, kruset skræppe, burre snerre og ager-tidsel. Mosen vurderes at have en tålegrænse midt i intervallet for moser og kær på 5-25 kg N/ha/år. Sø (20) Søen (db. ident ) ligger i den tilgroede del af ovennævnte mose ca. 20 m fra markkanten. Søen er ikke målsat eller besigtiget. På luftfoto ses, at den er dækket af alger. Potentiel ammoniakfølsom skov (B) Mark 18-0 grænser mod sydøst op til et mindre træbevokset areal, som er vejledende registreret som potentiel ammoniakfølsom skov. Definitionen på disse er som ovenfor nævnt arealer uden for Natura 2000-områder, hvor der har været skov på arealet i lang tid (i mere end 200 år), så der er tale om skovjordbund. Skoven skal være groet frem af sig selv på et naturareal, så jordbunden ikke har været dyrket mark i lang tid (i mere end 200 år), eller der er tale om skov med naturskovindikerende arter eller gammelskovsarter. Historiske kort benyttes derfor i vurderingen. På det registrerede areal er der hverken skov på de høje målebordsblade (produceret i ) eller lave målebordsblade (produceret fra ). Der er angivet mosesignatur. Det betyder, at skoven er højst 100 år gammel og dermed ikke er ammoniakfølsom jævnfør ovenstående definition. Af luftfotos ses, at der muligvis er tale om et hede-lignende areal, som er sprunget i krat af buske og mindre træer, som efterhånden mere eller mindre dækker arealet. Der er ikke kendskab til gammelskovsarter, og der vurderes ikke at være tale om en tætsluttende skov af højstammede træer. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder. Da ingen af udbringningsarealerne er 3 beskyttet natur, eller vurderet at være særligt næringsstoffølsomme, findes det ikke nødvendigt at stille vilkår vedr. markdriften i forhold til naturområderne. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Afstanden fra udbringningsarealerne til nærmeste Natura 2000 område er ca. 900 m. Se kort 11. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å, der i området nærmest udbringningsarealerne omfatter habitatområde nr. nr. 79 af samme navn. Nærmeste kvælstoffølsomme naturområde på udpegningsgrundlaget (kategori 1 natur) er en næringsrig sø (naturtype nr. 3150) beliggende ca. 1 km syd for udbringningsarealerne. Flere overdrev i Natura 2000-omrdet er ligeledes kategori 1-natur, men ikke habitatnaturtyper. Det nærmeste ligger ca. 1 km syd for udbringningsarealerne. 43

45 Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Der er ikke kendskab til forekomster af habitatnaturtyper eller beskyttede arter på udpegningsgrundlaget inden for og omkring udbringningsarealerne. Det vurderes derfor, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til de nærtliggende Natura 2000-områder ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune, at afstanden fra udbringningsarealerne til Natura 2000 området er så stor, at udbringningen af husdyrgødning på ejendommens udbringningsarealer, ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Andre forhold Anlægget på Vester Bjerndrupvej 1, samt udbringningsarealerne, er ikke beliggende i fredet område eller nær fredede fortidsminder. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i SFL- område med hensyn til natur eller omfattet af MVJ ordning. Udbringningsarealerne 2-0, 3-0, 3-1, 4-0, 5-0, 6-0, 7-0b, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0 og 14-0, grænser op til beskyttede sten- og jorddiger. Jf. Museumsloven må der ikke ske tilstandsændringer i/på beskyttede jorddiger. Der må med andre ord ikke køres på diget, deponeres materialer, ske bortgravning af diget eller af digefoden så sammenstyrtning forekommer. Udbringningsarealerne 1-0 og 12-0 gennemløbes af beskyttede sten- og jorddiger. På mark 12-0 er der tale om et levende hegn med gennemkørsel i enderne. På mark 1-0 er diget jf. luftfoto manglende på fotos efter Sagen behandles sideløbende med nærværende miljøgodkendelse. Esbjerg Kommune vurderer herefter, at udvidelsen af husdyrbruget samt den ansøgte arealdrift ikke er i konflikt med SFL udpegninger, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. 44

46 ± A a 7-0b Luftfoto: Copyright Cowi 2010 V. Bjerndrupvej Udbringningsarealer Opbevaringslagre Stalde Beskyttede sten- og jorddiger Meter Kort 12: Beskyttede sten- og jorddiger på og nær udbringningsarealerne. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 151,5 ha ejet og forpagtet areal. Ingen af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 eller 3, for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. Udenfor nitratklasseområderne, gælder de generelle regler, det vil sige harmonibestemmelserne, der fastlægger hvor meget husdyrgødning forskellige typer af husdyrbrug kan tildele arealerne. For kvægbrug må der udbringes en mængde på 1,7 eller 2,3 dyreenheder per hektar. I den konkrete sag vil der blive udbragt en gennemsnitlig mængde svarende til 2,3 dyreenhed per hektar. 45

47 a 7-0b Signaturforklaring V. Bjerndrupvej 1 - arealer Nitratklasse I Nitratklasse II Nitratklasse III 4-0 kort 13: Arealernes beliggenhed i forhold til nitratklasser For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 2,3 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 2,3 DE/ha. Da DE reel er lig med eller mindre end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. I den konkrete sag er DE reel 60,9 kg N/ha, mens DE max er 60,9 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større en DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Sneum Å og til Vadehavet. Sneum Å er udpeget som habitatområde (nr. 79: Sneum Å og Holsted Ådal) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. 46

48 For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Vester Bjerndrupvej 1 afvander til Grådyb (men ikke Varde Ås flodmunding). Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 5 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. 5 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 47

49 januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Grådyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 10. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på 5,4 % 11. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 79,1 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 60,9 kg N/ha ved anvendelse af K12 sædskifte, dvs. anvendelse af 70 % roer, græs eller græsefterafgrøder. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Det anvendte sædskifte fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet 12 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, 10 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 11 Stigningen er opgjort ved lineær regression fra udgangsåret. 12 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 48

50 hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 60,9 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 79,1 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb og søer Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 60,9 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Sneum Å vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbets tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Bedriftens ejede og forpagtede arealer vurderes ikke at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af vandplanen eller naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. 49

51 Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel

52 Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 151,53 0,0 6,2 eller afvan- der ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 0,0 0,0 4,0 1) Lavbundsjorde 0,0 0,0 2,0 (fosforklasse 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 0,0 0,0 0,0 3) Hele bedriftens udbringningsareal 151,53 6,2 Tabel 11: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 29,7 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 6,2 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 6,2 kg P/ha/år er dermed overholdt. Der anvendes et K12 sædskifte, dvs. anvendelse af 70 % roer, græs eller græsefterafgrøder. Det anvendte sædskifte fastholdes med vilkår. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Sneum Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. 51

53 Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 12). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Grådyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Ansøgt drift Areal 151,5 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 6,2 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 2,5 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 3,8 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,01 % Tabel 12 Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Grådyb kan beregnes til 0,01 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. 13 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

54 Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Sneum Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 1). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: Mark nr. 15-0, 7-0b, 6-1, 23-0, 21-1 og 7-1 grænser op til Vibæk Bjerndrup bæk, der er B1- målsat (Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Mark nr grænser op til Birkesig bæk, der er B1(F)- målsat (Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket af okker). Det er fundet, at et mindre areal af mark 15-0 og 13-0 skråner mere end 6. Dette areal vurderes at udgøre en væsentlig risiko for at husdyrgødning vil tilføres Vibæk- Bjerndrup bæk ved direkte overfladeafstrømning. Jf. 26 stk. 3 i bek af 19/ om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. må flydende husdyrgødning ikke udbringes på skråninger med en hældning over 6 o indenfor 20 m fra vandløbs og søers øverste kant. Esbjerg Kommune vurderer, at dette forbud, som vurderes at indbefatte de ovennævnte arealer, sikrer at vandløbet ikke tilføres husdyrgødning ved overfladeafstrømning og, at der derfor ikke er risiko for at vandmiljøet, arter og naturtyper skades. Det nævnte areal er indtegnet på bilag 2, og der må således ikke udbringes flydende husdyrgødning indenfor 20 m fra vandløbets øverste kant på disse arealer. Dette 53

55 gælder dog ikke såfremt husdyrgødningen nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandløb. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit vurderes ejendommens udbringningsarealer ikke at afvande til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. Bedriftens ejede og forpagtede arealer vurderes ikke at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 1. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, markfirben, løgfrø og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 16,4 km sydvest for anlægget og ca. 15,9 km sydvest for udbringningsarealerne), strandtudse (ca. 9,2 km sydøst for anlægget og ca. 8 km sydøst for udbringningsarealerne), løgfrø (ca. 5 km syd for anlægget og ca. 4,7 km syd for udbringningsarealerne) og birkemus (ca. 21,5 km vest for anlægget og 19,6 km vest for udbringningsarealerne). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra markdrift og ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udspredningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. 54

56 Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på udspredningsarealerne. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender), det kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Udvidelsen af husdyrproduktionen på Vester Bjerndrupvej 1, samt markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes væsentligt. Arterne odder, snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb og søer. Disse arters yngle- og rastesteder kan derfor skades af diffus afstrømning fra dyrkede arealer, herunder bedriftens. Det vurderes dog, jf. vurderingerne i afsnittene om nitrat og fosfor til overfladevand og afsnittet om påvirkning af omgivende natur ved markbidrag og ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af de vandløb, søer og Vadehavet, som bedriftens udbringningsarealer afvander til. Dermed vil arternes opholdssteder og fødegrundlag ikke forringes eller påvirkes væsentligt. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Ingen af ejendommens ejede og forpagtede udbringningsarealer er placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i Vandplan for Vadehavet, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, eller i områder hvor der er udarbejdet indsatsplaner. Derfor er der ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. 55

57 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 16 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Beregning af emissionsgrænseværdi er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Tilbygningen etableres med et staldsystem svarende til maks. 4 % ammoniakfordampning. Der sker ingen gennemgribende renovering i de eksisterende stalde. Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel 13. Antal dyr og staldsystem Emissionsgrænseværdi Uden korrektion (Kg NH 3-N/dyr) Korrigeret emissionsgrænseværdi Kg NH 3-N/dyr Total Kg NH 3-N for dyregruppen 35 kalve, tung (0-6 mdr.) Eksisterende stald (bygn. 4 og 5), dybstrøelse 105 kvier, tung (6-24 mdr.) Eksisterende stald (bygn. 1), sengestald med fast gulv 1,89* 66 7,61** ((6+24) x 0,0729)+1,93=4,12 7,61 kg NH 3-N x 4,12/4,34 = 7,23 kg NH 3-N 83 prod. tyre, tung (40-55 (1,85 x (55-40)+0,00605 x Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen maj 2011 og Konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer, Miljøstyrelsen februar

58 kg) Eksisterende stald (bygn. 4 og 5), dybstrøelse 127 køer, tung Eksisterende stald (bygn. 1), sengestald med fast gulv 8 køer, tung Eksisterende stald (bygn. 1), dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 7 køer, tung Eksisterende stald (bygn. 1), dybstrøelse 23 køer, tung Ny stald, BAT maks. 4% ammoniakfordampning 0,82* ( ))/612=0,059 0,82 kg NH 3-N x 0,059 = 0,049 kg NH 3-N 14,93* ,04*** dybstrøelse 12,39 * gyllesystem Korrektion: 60% dybstrøelse og 40% gylle 0,6 x 10,04 + 0,4 x 12,39 = 10,98 kg NH 3-N 10,04*** ,31** BAT-niveauet for projektet Tabel 13: BAT-emissionsniveau * Emissionsgrænseværdi er fra husdyrgodkendelsen ammoniaktab pr. produktionsenhed ** Emissionsgrænseværdi er fra Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) *** Emissionsgrænseværdi er fra Fastlæggelse af BAT emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer. I ansøgningen på Vester Bjerndrupvej 1 er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler der er anvendt på Vester Bjerndrupvej 1 fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning Staldsystem/-teknologi Staldsystemet i den eksisterende sengestald er med fast gulv uden dræn. For denne staldtype findes der på nuværende tidspunkt ikke teknologier, der gør det muligt at reducere ammoniakfordampningen. Staldgulvet vurderes endvidere at have en levetid på min. 15 år endnu, hvorfor der ikke er proportionalitet mellem de økonomiske omkostninger og miljøeffekten i at foretage en gennemgribende renovering af staldsystemet til et system med lavere ammoniakfordampning, der kan opfylde kravet til BAT for nye stalde. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: 57

59 Reduceret AAT og PBV tildeling til malkekøer i flg. teknologiudredning kode MA. Fo.01. Indholdet af total råprotein sænkes til 165 g/fe til malkekøerne. Indholdet opgøres som et gennemsnit for samtlige malkekøer på bedriften. Sengestalden med fast gulv skrabes hver 4. time. Der stilles vilkår til foderets maksimale indhold af råprotein. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Ensilage opbevares i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Til malkekøerne er der individuel kraftfodertildeling, hvilket forbedrer næringsstofudnyttelsen. Der foretages jævnligt éndagsfoderkontrol for køerne, som opfølgning på om fodertildelingen følger planen. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Dybstrøelse opbevares til tider i markstak jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniak emission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Årligt efterses inspektionsbrønd ved gylletank, for om der er vand der lugter eller som ser ud til at være med gyllerester. Ved tegn på utætheder kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. 58

60 Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Vester Bjerndrupvej 1foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der laves en årlig opgørelse over, at forbruget af kunst- og husdyrgødning ikke er større end normerne forskriver. Der føres journal over forbruget af sprøjtemidler. Indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen beregnes. Tildeling af kunst- og husdyrgødning til markerne sker på baggrund af mark og gødningsplaner samt ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. 59

61 Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, derved mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. På bedriften er der udarbejdet beredskabsplan, således at skade ved uheld kan minimeres. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammet Arlagården. Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer bl.a. affaldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemikalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet kontrolleres hvert 3. år. Hele programmet kan ses på: gram_2008_dk.pdf Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af markog gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: 60

62 Vandforbruget registreres årligt. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vaskeautomat til køletank er forsynet med vandsparer. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Elforbruget følges månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Registreringer foreligger på nettet. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. Systemet til opvarmning af vand til vask af køletank og malkeanlæg justeres, dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og dels så den opvarmede vandmængde passer til forbruget. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der anvendes dagslysstyret lys i stalden, hvilket betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Udendørs belysning er dagslysstyret eller har bevægelsessensor, hvorved unødvendigt energi forbrug undgås. Belysningen i staldene er etableret med lavenergiarmaturer. Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Der stilles endvidere vilkår om årlig kontrol af mælkekøleanlæg. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. 61

63 I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducerer ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker, eller gyllen tilsættes syre og lægges ud med slanger. Dato for omrøring og udbringning fra gylletankene registreres. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke, mødding- og ensilagepladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. 62

64 Alternative muligheder Alternativet til den ansøgte produktion er at forsætte den nuværende produktion på ejendommen. Der er ikke foretaget en vurdering af alternative udvidelsesmuligheder på nuværende tidspunkt, da det ansøgte projekt med udvidelse af dyreholdet og tilbygning giver en optimal udnyttelse af de eksisterende produktionsrammer med 2 malkerobotter. Høring I forbindelse med den 6 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 63

65 Bilag 1: Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Arter: 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 64

66 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 65

67 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 66

68 Bilag 2: Vibæk - Bjerndrup Bæk Areal der skråner > Del af mark 15-0 og Det gule område skråner mellem 6 og 12 grader. Der må ikke udbringes husdyrgødning indenfor 20 m fra vandløbskanten nær det gule område. 67

69 Torvegade Esbjerg Tlf: Fax: Produktion: Esbjerg Kommune Foto: Torben Meyer