Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Transkript

1 Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

2 Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje år i træk har Madkulturen undersøgt danskernes vaner og holdninger til mad. I Madindeks undersøger vi centrale temaer for madkulturen i Danmark: Madlavning, råvarer og fællesskaber med henblik på at kunne følge udviklingen af disse over tid. Målet er at bibringe viden om danskernes madkultur til gavn for praktikere, professionelle, meningsdannere og beslutningstagere. Danskernes opfattelse og brug af fødevarer er en væsentlig del af den danske madkultur. Det er fokus i Madindeks Vi ser på danskernes forståelse- og brug af convenience produkter, lokale fødevarer, mad fra haven og naturen samt råvarer i sæson. Vi undersøger grænsefladen mellem convenience og hjemmelavet mad for bedre at forstå, hvad det vil sige for danskerne at lave mad fra bunden. Vi undersøger, hvad danskerne forstår ved begrebet lokale fødevarer, samt hvordan opfattelse og forbrug af lokale fødevarer ser ud i forskellige landsdele. Langt det meste af danskernes mad kommer fra supermarkeder, men alternative fødevarekanaler vinder frem. For at følge udviklingen undersøger vi, hvor maden også kommer fra f.eks. fra haven, naturen og specialhandlen. Madindeks 2016 giver svar på: Interesserer danskerne sig for mad og råvarer? Hvorfor bruges convenience i madlavningen er det nemt eller nødvendigt? Hvilke forventninger har danskerne til lokale fødevarer? Hvilke lokale fødevarer køber danskerne mest af? Inspireres danskerne af sæsonerne, når de laver mad? Hvor mange dyrker grøntsager i haven? Kort & Godt er kun en smagsprøve på rapporten Madindeks Læs hele Madindeks 2016 samt 2015 og 2014 på madkulturen.dk/madindeks

3 Mad er mere end mæthed Danskerne har stadig fingrene i jorden Danskerne er delt i interessen for mad og råvarer. Interessen afhænger ikke af, hvor man bor i Danmark, men i højere grad af uddannelsesniveau. Jo længere uddannelse, jo større er interessen. Over halvdelen af danskerne har selv dyrket frugt og grønt, samlet råvarer i naturen, jaget vildt eller fisket i Madindeks 2016 viser, at smag og kvalitet vurderes højere, når måltidet indeholder hjemmedyrkede råvarer eller råvarer skaffet i naturen. Det samme gælder, når råvarerne er indkøbt i specialbutikker. 49% af danskerne mener, at det er vigtigt at vide, hvor råvarerne kommer fra. Dyrkning, avl, sankning, jagt Har du inden for det seneste år gjort nogle af følgende ting? 14% af danskerne interesserer sig slet ikke for, hvor råvarerne kommer fra. 43% 38% 36% Mad er blevet en del af oplevelsesøkonomien, og der er potentiale til mere. 11% af danskerne har deltaget i en madfestival i sommeren % 55% af danskerne har ikke deltaget i en madfestival i sommeren 2016, men ville gerne. 9% 5% 4% Dyrket krydderurter og/eller grøntsager i krukker på terasse, altan eller vindueskarm Dyrket frugt og/eller bær Dyrket grønsager i egen køkkenhave/drivhus Samlet mad i naturen Fanget fisk til eget husbehov Holdt egne dyr Været på jagt

4 Convenience fra nemt til nødvendigt Forbruget af lokale fødevarer er forskelligt i by og provins Danskerne bruger nemme løsninger - convenience i køkkenet både til hverdag og fest. Hvad betyder det for danskernes madkultur, køkkenfærdigheder og smagsoplevelser? Convenience handler ikke kun om at spare tid. Det handler også om at få et ensartet og genkendeligt måltid samt kompensere for manglende færdigheder i køkkenet. Jo yngre man er, jo mere convenience bruger man. På baggrund af danskernes syn på en række convenienceprodukter anvendt i hjemmelavet mad, kan convenience inddeles i to kategorier: Nem og færdiglavet convenience, der henholdsvis understøtter og erstatter hjemmelavet mad. Nem convenience Færdiglavet convenience I provinsen anvender man i højere grad lokale fødevarer med geografisk nærhed end i storbyerne, mens egnsbestemte fødevarer anvendes i hele landet med geografisk nærhed. 32% af danskerne køber lokale fødevarer minimum én gang om ugen. Hvilke lokale varer køber danskerne mest af? Har du inden for de seneste tre måneder købt en lokal fødevare indenfor følgende kategorier? F.eks. Kød og grønt fra frost Grønt og fisk fra konserves Fond og bouillon Understøtter hjemmelavet mad Brug af færdiglavet convenience påvirker danskernes vurdering af smagen negativt, mens brug af nem convenience ikke påvirker smagsoplevelsen. 36% 23% 6% F.eks. Færdig tilberedt kød og fisk Færdiglavet sovs og suppe Måltids-kit Erstatter hjemmelavet mad af danskerne bruger nem convenience når de tilbereder aftensmad. af danskerne bruger færdiglavet convenience når de tilbereder aftensmad. af danskerne spiser en færdigret til aftensmad. 42% 34% 26% 21% 21% 17% 14% Honning Øl, vin og alkohol I hele landet har lokale fødevarer én særlig udfordring. Det er svært for danskerne at tyde, om en fødevare er lokalt pro duceret. Desuden er pris og tilgængelighed, især i storbyerne, ofte en barriere for at købe lokale fødevarer. 38% af Grøntsager og kartofler Æg Frugt og bær Kød Ost, mælk, yoghurt danskerne er ofte i tvivl om, hvilke fødevarer der er lokale.

5 Store forventninger til lokale fødevarer Sæsoner fylder ikke i danskernes bevidsthed Lokale fødevarer har i de senere år fået stort fokus, og andre undersøgelser viser, at danskerne er villige til at betale 15% mere, når fødevaren er lokal. Derfor har Madindeks undersøgt danskernes syn på lokale fødevarer. Danskernes forventninger til kvalitet, etik og tydelig oprindelse er generelt høje for lokale fødevarer. Spis efter sæsonen. Sådan lyder det ofte fra kokke, i de professionelle køkkener og madskribenter. Men danskerne mener ikke, at deres måltider i særlig høj grad afspejler sæsonen. Det er primært frugt og grønt, som danskerne nævner, når de spørges om, hvad de har spist, der er i sæson. Danskernes forventninger til lokale fødevarer I høj grad: Højere kvalitet, kortere transporttid, større friskhed, produceret i nærområdet, bedre smag. I mindre grad: Økologisk produktion, lokal tradition, egnsspecifik produktion, en lille producent. 66% kan 18% af danskerne mener ikke, at deres aftensmad afhænger af sæson, men serveres året rundt. af danskerne mener, at deres aftensmad afspejler sæsonens råvarer. To typer lokale fødevarer Betegnelsen lokale fødevarer anvendes og forstås ofte forskelligt. I Madindeks 2016 inddeles lokale fødevarer i to typer. Egnsbestemte fødevarer Er knyttet til et bestemt område. Kan bygge på en bestemt tradition og håndværk. Har en oplevet merværdi, uanset hvor i landet de købes og spises. Potentiel eksportvare. Eksempler: Samsøkartofler, Limfjordsøsters, Lammefjordsgulerødder, marsklam og æblemost fra Sydhavsøerne. Tydelig oprindelse. Gennemskuelig produktion. Fødevarer med geografisk nærhed Kommer fra eget nær område. Intet eller få mellemled. Varen kan være friskere pga. kortere transporttid. Har sjældent merværdi andre steder i landet, fordi de selv har tilsvarende fødevarer. Eksempler: Lokale jordbær, porrer og kartofler fra landmanden. Æg og honning fra naboen.

6 Mod på bedre mad Madkulturen er sat i verden for at give danskerne mod på bedre mad. Vi giver børn og unge mod på at udfolde sig i køkkenet. Madtalenter mod på en karriere i fødevarebranchen. Og det offentlige og fødevareindustrien mod på at udvikle bedre mad- og måltider. I tæt samarbejde med vores partnere omsætter vi viden til projekter og aktiviteter med ét mål: Bedre mad til alle. Madindeks er Madkulturens årlige måling af tendenser i danskernes madkultur. Madindeks 2016 sætter fokus på danskernes holdning til og vaner i forhold til råvarer, herunder brug af convenience i maden, lokale fødevarer og dyrkning af egne råvarer. Madindeks 2016 er baseret på et online spørgeskema med 2069 repræsentativt udvalgte danskere, gennemført over to uger i september/oktober Analyserne af aftensmaden tager udgangspunkt i det, som deltagerne i undersøgelsen spiste dagen før. Læs hele Madindeks 2016 samt 2015 og 2014 på madkulturen.dk/madindeks Kontakt os hvis du vil vide mere. kommunikation@madkulturen.dk madkulturen.dk