Noter fra. Strategiseminar oktober 2012 Rørvig Centret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter fra. Strategiseminar. 4.4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret"

Transkript

1 Noter fra Strategiseminar oktober 2012 Rørvig Centret

2 INDHOLD Indledning rammerne for seminaret... 3 Oplæg ved Tove Kruse... 4 Oplæg ved Claus: Roskilde Katedralskole 2012, SWOT oversigt... 6 Oplæg ved Kurt Klaudi Klausen... 7 Noter fra gruppearbejde 1: Spørgsmål: Hvordan genopfinder vi undervisning og læring? Noter fra gruppearbejde Spørgsmål: Hvad er skolens ånd? Hvad skal den være? Og Hvad gør vi? Opsamling på gruppearbejder Kurt Klaudi Klausens overordnede opsamlinger Kurt Klaudi Klausens oversigt med forslag til nye tiltag Samlet konklusion de største udfordringer og forslag til supplement til strategiplan Bilag Program Deltagerliste

3 INDLEDNING RAMMERNE FOR SEMINARET Torsdag den 4. oktober og fredag den 5. oktober 2012 deltog 11 elever, 15 medarbejdere, 8 ledelsesrepræsentanter, 3 eksterne bestyrelsesmedlemmer og 2 eksterne tovholdere og oplægsholdere i et seminar om Roskilde Katedralskoles strategi. Af baggrundmaterialet til seminaret fremgår det at Roskilde Katedralskoles mission, vision og strategi er på plads. De spørgsmål som seminaret primært skulle forholde sig til var: Kan den (visionen/strategien) imødekomme de udfordringer, der følger bl.a. af 95% udfordringen? Er vi som organisation og medarbejdergrupper gearede til fremtiden? Eller må vi gentænke, hvad det vil sige at drive et gymnasium i fremtiden og igangsætte organisationsog kompetenceudvikling på udvalgte områder? Seminaret var organiseret omkring en kort præsentation fra bestyrelsesformand Tove Kruse omkring skolens strategi fra 2007, en vurdering af i hvilket omfang denne er implementeret og hvilke nye væsentlige udfordringer gymnasiet står overfor i dag, en redegørelse for de styrker, svagheder, udfordringer og muligheder som skolen står overfor ved rektor Claus Niller samt overordnede analyser af hvad der sker på gymnasieområdet lige nu ved professor Kurt Klaudi Klausen og lektor Peter Henrik Raae. Efter en opsamling af de væsentligste udfordringer i forlængelse af de ovennævnte præsentationer, arbejdede deltagerne i grupper på baggrund af konkrete spørgsmål omkring konsekvenserne for Roskilde Katedralskole. Endelig afsluttedes seminaret med en drøftelse på baggrund af oplæg og gruppediskussioner og der blev udpeget indsatsområder i forhold til de identificerede udfordringer. For program og deltagerliste henvises til bilagene til dette notat. 3

4 OPLÆG VED TOVE KRUSE HOVEDVISIONEN FRA 2007: Det er den helt overordnede opgave for Roskilde Katedralskole 1. at den enkelte elev når så langt som muligt i sin faglige, personlige og kreative udvikling 2. at fremme elevernes samfundsmæssige engagement, deres demokratiske kompetencer og globale udsyn 3. at tiltrække unge med motivation for og lyst til at uddanne sig at bidrage til at eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse på Roskilde Katedralskole at sikre at eleverne forlader Roskilde Katedralskole med de faglige forudsætninger for og motivation til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse 4. at være en fagligt og pædagogisk god og udviklende arbejdsplads for elever og medarbejdere Tove evaluerede på, hvilke tiltag, der er sket siden 2007 med henblik på at indfri visionerne. Hun pegede i den forbindelse bl.a. på arbejdet med inddragelse af moderne teknologiske hjælpemidler som en integreret del af undervisningen, på det meget omfattende arbejde med løbende at forny og forbedre de fysiske rammer, på indsatsen for at styrke det internationale perspektiv I undervisningen, på arbejdet med at mindske frafaldet, arbejdet med at øge gymnasiefrekvensen og overgangen fra RKS til videregående uddannelse, arbejdet med medarbejderudvikling, iværksættelse af ny ledelsesstruktur mv. Konklusion: Strategiplanen fra 2007 har været retningsgivende for bestyrelsens og skolens arbejde, den har identificeret fokusområder som er blevet forfulgt, og på en række områder kan det klart konstateres, at RKS har nået sine mål. Samtidig angiver strategien projekter, som RKS fortsat bør holde fast i og blive ved med at forfølge. Udfordringen er at fastholde mission og visioner og i en vis udstrækning strategier under nye og ændrede betingelser. DE ÆNDREDE BETINGELSER: Det er de danske politikeres analyse, at den globale konkurrence medfører, at uddannelse er vejen frem. Derfor har de besluttet, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, at 60% skal have en videregående uddannelse, at det faglige niveau samtidig skal være i verdensklasse, at løsningen på denne udfordring er mere undervisning og at der ikke følger flere penge med. RIGSREVISIONENS RAPPORT: lærerne underviser mindre end i andre OECD lande. forberedelse er det lærerne bruger mest tid på ledelsen skal have bedre mulighed for at prioritere ressourcen 4

5 OPLÆG FRA GR+ GL: undervisningsbegrebet skal ajouføres større mangfoldighed i måden gymnasiet er organiseret på KONKLUSION: Kravet er, at der skal undervises mere og på nye måder uden flere ressourcer, samtidig med at det faglige niveau fastholdes eller styrkes.. Hvordan vi skal takle den udfordring er det afgørende at sætte fokus på. RKS har også samtidig en anden udfordring. Rammevilkårene er, at RKS har fordoblet sit elevtal på 10 år og har fået 100 nye lærere siden Skolen er nu en meget stor skole med 1240 elever og 140 ansatte. Et forhold som ikke kun har sat de fysiske rammer under pres, men også udfordrer den indre sammenhængskraft. Det er også et rammevilkår, som skal tænkes med fremadrettet. I FORLÆNGELSE HERAF STILLEDE TOVE SPØRGSMÅLENE: Hvordan lever vi op til 95%+60% med fastholdt fagligt niveau? Hvordan sikrer vi ny tilrettelæggelse? Hvordan sikres sammenhængskraft? Hvordan sikres fortsat udvikling? 5

6 OPLÆG VED CLAUS: ROSKILDE KATEDRALSKOLE 2012, SWOT OVERSIGT Styrker (S): RKS er en stor skole. Fantastisk brand. Meget høje søgetal høje klassekvotienter lille frafald. Skolen er udviklingsorienteret. Økonomien er grundlæggende sund. Soloorganisation standardvare. Fin alderssammensætning i medarbejderstaben. God dynamik. Engageret, højtuddannet og ensartet arbejdsstyrke. Godt sammenhold (socialt og fagligt). RKS integreret i netværk af Roskildes kulturbærende institutioner. Muligheder (O): Politiske: Undervisningspligten udvides til 12 års, dvs. alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdsrelationer: Tættere samarbejde med såvel leverandører (grundskoler) og aftagere (videregående uddannelser) (fødekæden Roskilde fra ble til phd ). Tættere samarbejde med andre ungdomsuddannelser. Tættere samarbejde med lokale kulturbærende institutioner (Roskilde Festival, INSP, Gimle og miljøet omkring Musicon). Tættere samarbejde med Roskilde Kommune, med lokale folkeskoler og de musiske skoler gennem f.eks. koncerter, events mm. Hensigten er at mange folkeskoleelever har haft kontakt med skolen inden de skal træffe uddannelsesvalg. Struktur: Flere uddannelsesretninger på RKS hf, hhx, 10. klasse, htx. Fusion - volumen og stordriftsfordele. Skolens størrelse (projekter, økonomi, fysiske rammer. Andet: Udnyt Roskilde Katedralskoles nuværende position som Roskildes markant stærkeste gymnasiebrand proaktivt. Svagheder (W): Demografi: Ungdomsårgangene falder fra Økonomi: Vi er en meget løntung organisation og har kun få håndtag der kan drejes på ved nedskæringer og ved faldende efterspørgslen (pga. central overenskomst). Vi har store udgifter til realkreditlån, også sammenlignet med vores konkurrenter. Dvs. store kapacitetsudgifter som kan blive en alvorlig trussel i nedgangstider. Meget lille egenkapital lille modstandsdygtighed i dårlige tider. Struktur: Vi er sårbare. Hvis efterspørgslen efter vores eneste produkt falder... Gymnasieuddannelsen er en standardvare. Det vanskeliggør differentiering. Mange projekter. (fordybelse og gennemførsel). Andet: Vores fysiske placering i lokalområdet er ikke den mest optimale sammenlignet med vores konkurrenter. Fortsat en dem og os holdning blandt medarbejderen i forhold til ledelsen. Pladsmangel skyder vi os selv i foden? Trusler (T): Politiske: Fusioner tvungne fra politisk hold, enten som virtuel fusion eller som fysisk fusion. I værst fald nedlægges skolen og sammenlægges med anden ungdomsuddannelse. P: 95% målsætningen fører til ændret elevgrundlag. Økonomiske: Eleverne søger massivt mod andre ungdomsuddannelser. Eleverne foretrækker de andre to stx uddannelser i lokalområdet/i København. Alvorlige nedskæringer i taxameteret begrundet i den økonomiske situation Danmark befinder sig i. Socialt taxameter som rammer vores område negativt. Loft over antal elever i klasserne uden kompensation i taxameteret. Demografiske: Ændringer i demografien faldende ungdomsårgange 2025 spøgelset ændret boligmønster? Køge eksemplet. Andet: Én uheldig episode ødelægger skolens omdømme. Frafaldet vokser. Negative kulturbærere blandt medarbejderne. Mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Størrelsen betyder at det gode skolemiljø går fløjten. Uerfarent lærerkollegie. (stor udskiftning. Truer sammenholdet). Gener i forbindelse med byggeri - skaber negativ stemning 6

7 OPLÆG VED KURT KLAUDI KLAUSEN GENERELLE UDFORDRINGER: Fremtidig efterspørgsel og finansiering? (elevtal, udvikling i ungdomsårgange, taxameter) Innovationsdagsorden! Skolernes og lærernes identitet udfordres! RKS UDFORDRING: 1. 95%+60% målene 2. interne konsekvenser af ekspansion andre trusler? - interessenterne? kapacitet og kapabilitet? udviklingen i markedet? 3. eksterne: samarbejdsstrategier og relationer? konkurrencesituation og konkurrencestrategi? profil/image!!! kommunikationsstrategier 4. intern fit og alignment ressourcer? struktur/divisionering? teknologi og bygningsmasse intangible assets, det vi kan i kraft af samarbejde, kultur, arbejdsmiljø Skolens identitet - image Kan ovenstående nemt erhverves og imiteres af andre? SPØRGSMÅL: hvad er skolens ånd? hvordan genopfinder vi undervisning og og læring? 7

8 KONKLUSION - DER SKAL ARBEJDES MED: nye tilrettelæggelsesformer, herunder o differientiering o innovation ånd overgange fra folkeskole til gymnasium til videregående uddannelser 8

9 OPSUMMERING INDEN GRUPPEARBEJDE På baggrund af formiddagens fire oplæg blev der identificeret en række udfordringer som RKS står overfor fremadrettet. Det drejer sig i hovedsagen om følgende: Det er folketingests målsætning at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Vi kan som følge deraf forvente, at vores elevgrundlag bliver endnu mere differentieret. Samtidig skal vi sikre, at vores studenter i endnu højere grad bliver i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Sideløbende hermed er samfundet i økonomisk krise. Det betyder, at ressourcerne er begrænsede. Konsekvensen kan let blive at flere skal undervises til et højre niveau for færre penge. Parallelt hermed stilles der krav om, at skolerne tænker innovativt og konstant udvikler sig. Det udfordrer os på alt det vi plejer at gøre og det kræver nytænkning såvel omkring måden undervisningen organiseres på som omkring selve undervisningsbegrebet. Det stiller krav om nye tilrettelæggelsesformer og om at undervisningen organiseres så der frigøres midler til udvikling. Sagt med andre ord så øges elevtallet og vi møder i højere grad nye elevgrupper fra bogligt svagere hjem. Spørgsmålet er, hvordan det faglige niveau fastholdes under disse vilkår? Det politiske svar er (i enighed): der er skal undervises mere og anderledes uden flere ressourcer. Vores udfordring er at gøre dette samtidig med at den enkelte elev fortsat flyttes så langt som overhovedet muligt faglig og personligt. Sideløbende hermed betyder den voldsomme vækst på RKS på såvel elev- som på medarbejdersiden, at sammenhængskraften og skolens særlige ånd er sat under pres. Der er således brug for at overveje, hvad der er skolens særlige ånd og hvordan denne ånd tydeliggøres overfor nye elever og nye ansatte. Med Kurt Klaudi Klausens ord: Hvad er det RKS har som ikke nemt kan erhverves og identificeres af andre?. Eller sagt på en anden måde: hvad og hvordan definerer vi os fra andre og hvordan identificerer vi og sikrer vi den særlige skoleånd på RKS? Som afslutning på indlæggene blev vi enige om at grupperne skulle arbejde i to runder med følgende spørgsmål: 1. runde: Hvordan genopfinder vi undervisning og læring? 2. runde: Hvad er skolens ånd? Hvad skal den være? Og hvad gør vi? 9

10 NOTER FRA GRUPPEARBEJDE 1: SPØRGSMÅL: HVORDAN GENOPFINDER VI UNDERVISNING OG LÆRING? Generel bemærkning til følgende opsamling fra de to runder gruppearbejde: det er vigtigt at bemærke at der ikke nødvendigvis var fuld enighed omkring de problemstillinger, der rejses i nedenstående noter. Det er forsøgt, at samle gruppernes noter i temaer, primært for at vise hvilke emner der blev berørt. I generelle træk omhandlede tilbagemeldingerne fra grupperne følgende: NYE TILRETTELÆGGELSESFORMER Budskabet fra eleverne var, at lærerne så vidt muligt skal variere undervisningsformerne. Desuden skal vi udtænke nye måder at undervise på. Opfattelsen var at lærerne har mange gode ideer, men der er en frygt for, at det kan knibe med overskuddet til at tænke innovativt. Det blev også sagt, at de nye lokaler kan inspirere og understøtte anvendelsen af nye undervisningsformer. OMLAGT ELEVTID Elevtid i gymnasiet er synonymt med den tid som eleverne bruger på at udarbejde besvarelser på skriftlige opgaver. Her er det såvel elevernes som lærernes opfattelse, at der bruges for meget tid på at udarbejde besvarelser. En del af denne tid kunne med held omlægges til egentlig vejledningstid, hvor læreren underviser eleven i hvordan besvarelserne mest hensigtsmæssigt udarbejdes. Både generelt og konkret. Tilsvarende kunne en del af lektielæsningen henlægges til skolen evt. under kyndig vejledning fra en lærer. Et mere radikalt forslag var at opbryde klassestrukturen og undervise på tværs af klasserne. Det kunne i flere tilfælde foregå ved, at flere lærere går sammen om undervisningen af en større gruppe af elever. Eleverne kunne så inddeles efter niveau, emner, interesser mm. Dvs. et egentligt opgør med en lærer en klasse tanken. Det ville så stille krav om nye skemastrukturer. DIFFERENTIERING Drøftelsen af differentiering af undervisningen tog sit udgangspunkt i et billede som en af eleverne opstillede for forsamlingen: når eleverne skal i svømmehallen i de små klasser så er de på meget forskellige niveauer. Nogle kan ingenting, andre er allerede habile svømmere osv. Tilsvarende gælder i klassen. Her er der også meget store forskelle mellem eleverne. Eleverne er i nogen grad vant til fra folkeskolen, at der differentieres på f.eks. køn, karakterniveau og læringsstile (selvom ressourcen også i folkeskolen er en begrænsende faktor). Vi talte i den forbindelse også om at have fokus på udfordringer til de dygtige elever, f.eks. i form af talentprogrammer. Det er i orden at have høje ambitioner og stille krav. Tilsvarende blev det drøftet, om der er en særlig drenge-udfordring (jævnfør de projekter omkring drenge som skolen pt. er en del af f.eks. imodus og DUR projekterne). I forlængelse af tankerne om at tænke mere innovativ blev det drøftet, hvordan det innovative aspekt også blev gjort til en dagsorden for de svagere elever. Måske er det innovative netop det der kan medvirke til at fastholde de svageste elevers motivation. ANVENDELSESORIENTERING 10

11 Et udbredt elevønske er at lærerne i højere grad forklarer, hvordan indholdet i den enkelte time kan anvendes af eleven. Hvordan kan det bruges i praksis? spørger eleverne. I samme åndedrag ønsker eleverne at mere af undervisningen foregår ude af klasserummet. På den måde bliver undervisningen mere virkelighedsnær og mere praksisorienteret. OVERGANGEN FRA FOLKESKOLEN TIL GYMNASIET Der var et klart elevønske om at overleveringen fra folkeskolen til gymnasiet blev styrket. Det kan gøres ved at gymnasiet i højere grad samarbejder med den enkelte folkeskole f.eks. gennem samarbejdsprojekter mellem lærere i folkeskolen og på gymnasiet. Det blev endvidere foreslået, at eleverne udstyres med et papir fra folkeskolen der i højere grad forklarer, hvad der er den enkelte elevs styrker. 11

12 NOTER FRA GRUPPEARBEJDE 2 SPØRGSMÅL: HVAD ER SKOLENS ÅND? HVAD SKAL DEN VÆRE? OG HVAD GØR VI? Roskilde Katedralskole har bl.a. på grund af skolens særegne historie - noget som ingen andre kan efterligne og få. Det skal vi holde fast i og kommunikere til såvel elever, medarbejdere og til skolens omgivelser. Vi skal med andre ord synliggøre den særlige ånd, der hersker på Roskilde Katedralskole og vi skal gøre det igen og igen. Vi skal atter og atter huske og videregive de gode historier om skolen. Dette har fået endnu større betydning med den størrelse skolen har fået. Det gør det ekstra vigtigt, at alle er opmærksomme på den særlige ånd og bakker op om den og støtter den i deres daglige virke. Det er tilsvarende vigtigt at ånden er rummelig, men samtidig konkret. Det skal være noget elever, medarbejdere og omgivelserne kan forholde sig til. Og det er vigtigt at nye medarbejdere føler, at de tager en ny ånd på sig når de bliver ansat på RKS. Det nuværende værdisæt fremhæver rummelighed, faglighed og godt skolemiljø som fremtrædende værdier på RKS. I samme åndedrag kan fremhæves at skolen lægger vægt på udvikling og kvalitet. Udvikling fordi det modsatte er afvikling og det er no go. Kvalitet fordi det af indlysende årsager er centralt i skolens overlevelse på længere sigt og fordi det er en del af den opgave vi er sat til at løse. Vi kan så tilføje, at RKS er et gymnasium for helt almindelige unge mennesker. Det er det fordi det er det elevgrundlag vi har og fordi gymnasiet er med til at løse 95% målsætningen og derfor skal gymnasiet også rettes mod helt almindelige unge mennesker. En af vores store styrker er at de ovennævnte værdier er værdier, som eleverne kender. Ikke fra flotte forkromede skrifter, men fra den daglige italesættelse blandt elever omkring hvad RKS står for. Det er en helt uvurderlig styrke. Men vi skal alligevel være opmærksomme på at værdierne til stadighed kommunikeres og genfindes. De skal med andre ord være en konstant del af historiefortællingen omkring RKS. Endelig drøftede vi, at vi fremadrettet i beskrivelsen af den ånd der hersker på RKS skal forsøge at lægge mere vægt på, at vi har aktive elever både fagligt og socialt, at der hersker gode relationer mellem lærere og elever, at det sociale er i top, på nærvær, på gensidigt ansvar og på mangfoldighed som centrale elementer i skolens hverdag.i et forsøg på dels at beskrive den gode ånd på skolen og samtidig i et forsøg på at beskrive nogle tommelfingerregler for hvad vi forventer af hinanden i dagligdagen vil vi forsøge at beskrive hvad er den gode lærer?, hvad er den gode elev?, hvad er den gode leder?, hvad er den gode medarbejder? og hvad er den gode forældre?. Ideen er at udarbejde korte konkrete beskrivelser som kan mangfoldiggøres i små foldere så de forskellige grupperinger hurtigt kan danne sig et overblik over hvad det er skolen forventer af den enkelte og hvad skolen står for. 12

13 En af udfordringerne omkring ånden og værdierne er at tiderne skifter og meget af den almendannelse som eleverne tog med sig for bare 15 år siden ikke kan forventes af en 16 årig i dag. Hvor det f.eks. før i tiden var klart for alle, at man som den naturligste ting i verden deltog i skolens juleafslutning i Domkirken så er det ikke nødvendigvis naturligt for eleverne i Det skal derfor italesættes, der skal argumenteres og måske endda forhandles for at nå en fælles forståelse. Vi havde også her en drøftelse af begrebet rummelighed. Der var enighed om, at på RKS betyder det, at der er plads til alle typer og at vi kan dyrke forskellighederne. Man må derfor godt være ambitiøs som elev på RKS, ja, skolen kræver faktisk noget af dem der går her. I forlængelse heraf blev det fastslået, at fastholdelse handler også om at fastholde de dygtigste. Endelig blev der i denne runde drøftet om der er større personligt ansvar på rks? Det er tydeligt at eleverne tager ansvar på nogle områder (musical), men slet ikke på andre (oprydning). Vi vil i det omfang det er muligt fremme ansvarsfølelsen. I den sammenhæng efterlyste særligt eleverne at flere trak læsset og at lærerne medvirkede hertil. Som en elev udtrykte det: det er i for høj grad Tordenskjolds soldater der trækker læsset hvortil et bestyrelsesmedlem tørt replicerede ja, men det var altså dem der vandt krigen. 13

14 4 BUD PÅ ÅNDEN (FRA 4 FORSKELLIGE ARBEJDSGRUPPER) Bud 1: a. "her er vi for at lære - og vi kan li det" b. Værdierne: plads til at være ambitiøs, seriøs og faglig plads til alle typer ansvarsfølelse i bred forstand i forhold til egen læring, kammerater og lærere rummelighed c. Hvad skal ånden derudover være? Arbejd bevidst på åbenhed og tillid i dialogen mellem lærere og elever så lærerne bliver evalueret på højde med hvad eleverne bliver. Bud 2: Virkelighedsnær undervisning Brug lokalsamfundet Højt til loftet - spændende og kreativ undervisning + høj faglighed Forskellighed er måske ånden i sig selv Bud 3: Hvad er skolens ånd? At ville noget med skolen, kvalitet og udvikling, det positive fællesskab. Hvad skal den være? Gensidigt ansvar og forventninger. Fagligt og socialt aktive elever. Nærvær Hvad gør vi? Personlig 3.g ven Konkurrence som italesætter ånden Ledelsen skal afsætte menneskelige og økonomiske ressourcer til at få budskabet ud til eleverne, ansatte og omverdenen (det er derfor vi har ansat en kommunikationschef). Forventningerne skal kunne mangfoldiggøres (Åbent hus og udsendes til nye elever). Bud 4: Faglig skole, nærvær og mangfoldighed - der er plads til at ville noget med skolen 14

15 Nærvær i lærerkollegiet - det høje elev - og lærerantal mærkes ikke på atmosfæren - men mærkes på det fysiske miljø. Meget homogen elevgruppe Ånden videregives til 1.g eleverne via sociale mentorer Kvalitet (faglig, social, teknologisk) bliver vigtigere end faglighed Personlig 3.g ven 15

16 OPSAMLING PÅ GRUPPEARBEJDER Generelt kan det konstateres, at der var tale om to særdeles aktive runder gruppearbejde, hvor alle bød ind med gode ideer. Samlet kan det konstateres, at viljen til at tænke nyt i høj grad var til stede. I runde et var der særlig opmærksomhed på variationen i undervisningsformerne, muligheden for at ændre arbejdet med de mange skriftlige opgaver til vejledning samt behovet for at differentiere undervisningen i forhold til de mange elever med forskellige forudsætninger. I den forbindelse pegede eleverne desuden på, at en bedre sammenhæng mellem folkeskole og gymnasium kunne påvirke elevernes gennemførelse af gymnasieforløbet positivt. Fra runde to var det bemærkelsesværdigt, at såvel medarbejdere som elever fremhævede skolens særlige ånd og sammenhængen til skolens værdier. Mange kender skolens værdier omkring faglighed og rummelighed og fremhæver det som noget særligt ved skolen. Det er tankevækkende, at eleverne ved at rummelighed, faglighed og et godt skolemiljø kendertegner RKS, men ikke ved, at det er elementer i skolens værdisæt. Det er således klart, at vi til stadighed skal arbejde for at synliggøre den særlige ånd og vi skal gøre mere for at flere bliver ansvarlige i forhold til at fastholde denne ånd. Den særlige ånd der hviler over RKS opsamlede vi på seminaret under sloganet: "Her er vi for at lære - og vi kan li det". 16

17 KURT KLAUDI KLAUSENS OVERORDNEDE OPSAMLINGER: Visionerne fra 2007 holder! Ubetinget succes Men er det hele sandheden? Lurer der farer? DE UKENDTE UDFORDRINGER: økonomi og efterspørgsel regering og folketing andre aktørers strategiske initiativer Det man ikke kan forudse kan man ikke planlægge! DE KENDTE UDFORDRINGER: 95/60% målsætningerne Voldsom ekspansions strategi - kan organisation og medarbejdere følge med? Fra dannelse/faggymnasium til virksomhedsgymnasiet og gymnasiet som politisk instrument med henholdsvis faget og organisationen som referencepunkt: Er I (primært) fagpersoner eller medarbejdere? De kendte udfordringer kræver: Nye tilrettelæggelsesformer - mere innovativ tilgang Styrke overgange mellem folkeskole og gymnasium, gymnasium og videregående uddannelser Sikre den indre sammenhængskraft Tydeliggøre hvad der er husets ånd - hvad vil vi være kendt for? - fortællingen skal afklares og styrkes og kommunikeres internt og eksternt 17

18 KURT KLAUDI KLAUSENS OVERSIGT MED FORSLAG TIL NYE TILTAG: INNOVATION I UNDERVISNING: DIFFERENTIERING ER DET NYE LØSEN! Gør op med tabuerne: Kast eleverne ud på dybt vand og differentier dem og undervisningen i forhold til niveau, køn og læringsstil Talentprogrammer og personlig dialog frem for klassedialog Bryd op på klassestrukturen Tænk på indlæring ikke kun på karakterer Undervisning på to hjul Ny organisering af undervisningen, nye teknologier ind Nogle kræver tryghed, andre frie rammer Involver eleverne brug 3.g ernes viden i 1.g. Ikke kun på tværs af studieretninger, men også i årgangene: styrk ansvarliggørelsen på alle niveauer Færre skriftlige opgaver mere tid til fordybelse Lectiecafé INNOVATION I UNDERVISNINGEN: AFSTEMNING AF FORVENTNINGER ER LØSNET Omlagt elevtid, mere procestænkning Nye fysiske rammer > nye undervisningsformer Hvor befrugter fag hinanden Bedre aflevering fra folkeskolen til gymnasium og fra gymnasium til universitet papir på eleven fra folkeskolen eller starte på en frisk? Klarere afstemning af forventninger hele vejen rundt: folkeskole/nye elever, deres forældre også i forhold til skolens ånd/måde at fungere på ÅNDEN I HUSET HVAD ER DET KOLLEKTIVE SVAR PÅ SPØRGSMÅLET: HVEM ER I? Katedralen som brand/historien som et aktiv ingen kan imitere Hvad vil I være kendt for: vi kender værdigrundlaget, men ånden er ikke tydelig Rummelighed, mangfoldig og ligeværdighed: plads til alle herunder plads til at være ambitiøs, seriøs og faglig Ansvar-lighed flere skal involveres og ansvarliggøres positiv fællesskab At tage ånden på sig Det drejer sig også om af få sat ord på en følelse Vi skal synliggøre ånden fra starten (og i overgangen mellem folkeskole og gymnasium) 18

19 SAMLET KONKLUSION DE STØRSTE UDFORDRINGER OG FORSLAG TIL SUPPLEMENT TIL STRATEGIPLAN Roskilde Katedralskole står overfor en række nye udfordringer. For at tackle disse, enedes man på strategiseminaret om, at fokusere på følgende strategiske indsatsområder: Nye tilrettelæggelsesformer for undervisningen, herunder innovation og differentiering. Vi vil udvide undervisningsbegrebet og udvikle nye former for tilrettelæggelse af undervisningen. I den forbindelse vil der blive sat fokus på differentiering af undervisningen, lærer/elevroller og de gensidige forventninger herimellem, lærernes undervisnings- og forberedelsestid m.v. Styrke de vertikale sammenhænge i uddannelsessystemet, herunder særligt overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet og gymnasiet og de videregående uddannelser. (Formålet er at fastholde og udbygge de resultater skolen opnåede i perioden med det såkaldte barriereprojekt ). Fastholde, styrke og synliggøre den særlige "ånd" på Roskilde Katedralskole, herunder arbejdet med værdier og identitet. Styrke sammenhængskraften på et gymnasium der de sidste otte år har gennemgået en vækst på et hundrede procent samtidig med at medarbejderstaben har undergået et generationsskifte. 19

20 BILAG 20

21 Strategiseminar PROGRAM Tid: Torsdag d. 4. oktober Mødetid på RKS kl (bussen kører præcis kl. 8.15). Retur på RKS fredag d. 5. oktober 2012 kl. ca Sted: Deltagere: Rørvig Centret Nørrevangsvej 49, 4581 Rørvig Bestyrelsen, skolens ledelse, elevrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter Formål: Hvordan skal skolen imødegå de aktuelle strategiske udfordringer? Resultat: Der skal skabes en fælles situations- og problembevidsthed samt skabes opbakning til strategien og de prioriterede indsatser, der besluttes på seminaret. Tovholder: Professor Kurt Klaudi Klausen, SDU (formand for Nyborg Gymnasium). Baggrundsmateriale: A) Roskilde Katedralskoles mission B) Gymnasiernes økonomiske vilkår. Analyse fra pwc. (side 1-12 og side 24-25) C) Roskildeprognose (materialet er fortroligt) D) Elevprognose RKS ( ) Baggrund: Gymnasiets mission, vision og strategi er på plads. Kan den (visionen/strategien) imødekomme de udfordringer, der følger af bl.a. 95% udfordringen, og er vi som organisation og medarbejdergrupper gearede til fremtiden, eller må vi gentænke, hvad det vil sige at drive et gymnasium i fremtiden og igangsætte organisations- og kompetenceudvikling på udvalgte områder? Program: Torsdag Fredag 9.30 Ankomst, kaffe, the og rundstykker Velkomst og rammesætning v/tove Kruse og programgennemgang v/kurt Klaudi Klausen Kort præsentation af SWOT analysen v/claus Niller Teoretisk tolkning og perspektivering af den strategiske analyse hvad sker der i gymnasierne lige nu (Kurt Klaudi Klausen) Dialog og diskussion: hvad betyder dette for os? Frokost Undervisernes identitet udfordres: inspirationsoplæg v/peter Henrik Raae Gruppearbejde i sammensatte grupper (5 grupper) Kaffepause Gruppearbejde fortsat Opsamling i plenum Middag 9.00 Opsamling på gårsdagens diskussion og anbefalinger v Kurt Klaudi Klausen Hvordan kommer vi videre: beslutning om prioriterede indsatser i forhold til den overordnede strategi Frokost 21

22 DELTAGERLISTE STRATEGISEMINARET D OKTOBER 2012 PÅ RØRVIG CENTRET Tovholder og oplægsholder Kurt Klaudi Klausen Peter Henrik Raae Tovholder Professor ved Syddansk Universitet Offentlig organisation og ledelse, herunder strategisk ledelse Oplægsholder Lektor ved Syddansk Universitet Bestyrelse Tove Kruse Jan B. Larsen Lars Nielsen Henrik Rasmussen Stig Bo Jensen Medarbejdere Formand Indstillet af rektorkollegiet Næstformand Indstillet af Kommuneforeningen Bestyrelsesmedlem Skoleleder Indstillet af Roskilde Lederforening Bestyrelsesmedlem Direktør for Roskilde Festival Indstillet af Foreningen Roskilde Festival (Har meldt afbud til seminaret pga. medarbejderseminar på Roskilde Festival) Bestyrelsesmedlem Selvsupplering (Udpeget af bestyrelsen) Underviser i matematik og fysik Bo Toftmann Christensen Underviser i dansk og historie Denise Nielsen Diana Andersen Underviser i idræt og naturgeografi Studievejleder 22

23 Helle Tamsen Ellemann Kasper Virklund MIO repræsentant Sikkerhedsrepræsentant Coach Underviser i idræt og spansk Bestyrelsesmedlem. Underviser i dansk og historie Underviser i samfundsfag og historie Kristian Helmersen Underviser i dansk og engelsk Kristina Cheetham Lise Vindel Pedersen Malene Brønd Marie Bonavida Martin M. Christensen Pia Sonne Ole Juul Lund Susan Nielsen Underviser i dansk og billedkunst Læsevejleder Bestyrelsesmedlem Underviser i samfundsfag og engelsk. International koordinator MIO repræsentant Tillidsrepræsentant Underviser i historie MIO repræsentant Tillidsrepræsentant Formand for pædagogisk Råd Underviser i biologi Sekretær for bestyrelse og MIO Underviser i engelsk og idræt Kursusleder Formand for PU MIO repræsentant Økonomimedarbejder Underviser i historie og samfundsfag Thomas Axelsen Elever Anna Sønderby Kirkegaard, 2p Frederik Cramer, 2d Bestyrelsesmedlem Elevrådsformand 23

24 Frederik Lysemose Hoffmann, 2d Julie Zangenberg Rasmusen, k16 Kathrine Rubek Nielsen, 2y Lukas Ehrenberger Novotny, 3c Bestyrelsesmedlem Marie Birklund Glud, 3e Mathijs van der Linden, 2u Redaktør på Råkost Mathilde Lennartz-Johansen, 3e Natacha Faxø, 3w Peter Boier, 3i Ledelse Claus Niller Christian Blands Thomas Ulrik Stilling Irma Kobæk Lone Bjørndal Thomsen Rektor Vicerektor Kommunikationschef Uddannelsesleder Uddannelsesleder Uddannelsesleder Mogens Ellebæk 24

25 Uddannelsesleder Thomas Frommelt Uddannelsesleder Elisabeth Lolike Ørsted 25

Noter fra. Strategiseminar. 4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret

Noter fra. Strategiseminar. 4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret Noter fra Strategiseminar 4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret INDHOLD Resumé... 3 Indledning rammerne for seminaret... 4 Oplæg ved Tove Kruse... 5 Oplæg ved Claus: Roskilde Katedralskole 2012, SWOT oversigt...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udkast til referat fra bestyrelsesmøde

Udkast til referat fra bestyrelsesmøde Udkast til referat fra bestyrelsesmøde Mandag d. 9/12-2014 kl. 16.00 Til stede: Afbud: Anders Bach Hellerøe (ABH), Tove Kruse (TK), Jan B. Larsen (JBL), Claus Niller Nielsen (CNN), Lars Nielsen (LN), Susan

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Protokol. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 26.05.2014 kl. 17.

Protokol. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 26.05.2014 kl. 17. Protokol for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 26.05.2014 kl. 17.00 Medlemmer: Michael Storm Jytte Nielsen Johannes Balsby Krøyer Astrid Kær Rishøj Michael Aspegren Søndergaard Thomas

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Selandia - CEU Svarprocent: 7% (545 besvarelser ud af 777 mulige) Elevtrivsel 1 Selandia - CEU Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Deltagere: Fraværende med afbud: Jeppe Kofod Roar Bendtsen Schou Ingolf Lind-Holm Kirsa Ahlebæk Nils Pedersen Michael Dam Steen Colberg Jensen Karen Bladt

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 20. juni 2011

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 20. juni 2011 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 20. juni 2011 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 5. maj 2010

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 5. maj 2010 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 5. maj 2010 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014 Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PROTOKOL. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium. 05.10.2015 kl. 16.00 kl. 18.00

PROTOKOL. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium. 05.10.2015 kl. 16.00 kl. 18.00 PROTOKOL for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium 05.10.2015 kl. 16.00 kl. 18.00 Medlemmer: Jens Engelbrecht Mortensen Jytte Nielsen Troels Bansmann Camilla Dølrath Isaksen Lars Kold Jensen Thomas

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch 2015 / 2016 Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for rektor Henrik B. Bæch. Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF har besluttet,

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER

BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER AMBITIØS IDRÆT PÅ SOLRØD GYMNASIUM BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER SKAB TID TIL BÅDE ELITEIDRÆT OG GYMNASIE TO I ÈN Konceptet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: den 20.juni 2012 Tid: kl. 16 Sted: rektors kontor Til stede: Peter Speldt Niels Erik Parbst Charlotte Broen Christensen Birgitte Lind Andreas

Læs mere

Rektor. Stillings- og personprofil. Vejen Gymnasium og HF

Rektor. Stillings- og personprofil. Vejen Gymnasium og HF Rektor Stillings- og personprofil Vejen Gymnasium og HF Marts 2015 Indhold 1 Overblik... 3 2 Om Vejen Gymnasium og HF... 4 2.1 De overordnede rammer for skolen... 4 2.2 Elevtal, linjer og medarbejdere...

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15

Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15 Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15 Formål med kontrakten Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til At skabe synlighed og gennemskuelighed omkring gymnasiets

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Vejen Business College HHX

Vejen Business College HHX Benchmarkingrapport Vejen Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Vejen Business College - HHX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015. Så langt så godt. Nyhedsbrev #4 efterår 2015 1. Så langt så godt. Hvad nu?

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015. Så langt så godt. Nyhedsbrev #4 efterår 2015 1. Så langt så godt. Hvad nu? om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015 Nyhedsbrev Ungekontakten Svendborg Kommune A. P. Møllersvej 37, indgang A 5700 Svendborg Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-16.30 Fredag kl. 9-14

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Den gode kommunikation

Den gode kommunikation Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen

Læs mere