Dagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Transkript

1 Dagsorden til mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 1. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Formand: Kenny Bruun Olsen (V) Hanne Lumby (V) Jane Findahl (F) John Bader (Løsgænger) Lars Ejby Pedersen (A) Mads Lund (T) Uffe Steiner Jensen (A) Side 1

2 Indholdsfortegnelse 160 Godkendelse af dagsorden Budgetforslag til 2. behandling Beskæftigelsesplanen endelig godkendelse Fredericia Fjernvarme, ansøgning om garanti for lån Borgerpanel Administrationsgrundlag for landskabsparkerne Orientering om Trekantområdets høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse Igangsættelse af klimatilpasningsprojekter Revision af emneafgrænsning i voksenundervisningen Fredericia Teaters økonomi...31 Side 2

3 160 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Side 3

4 161 Budgetforslag til 2. behandling Sagsnr.:13/9765 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Ændringsforslag fra partierne Byrådet havde 1. behandling af budgettet den 9. september Forslaget blev videresendt til 2. behandlingen, og de politiske partier har frem til den 19. september haft mulighed for at stille ændringsforslag til budgetforslaget. I alt der fremsendt 7 ændringsforslag: Venstre Borgergruppen Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Socialdemokraterne SF John Bader Ændringsforslagene er samlet i hæfte 8, som tidligere er fremsendt til Byrådet. I skrivende stund er der ikke indgået forlig om budgettet. Hvis dette indgås inden den politiske behandling, vil forliget blive udsendt til det samlede byråd. På Økonomiudvalgets og Byrådets møder vil der være mulighed for at drøfte de fremsendte ændringsforslag samt et evt. forlig. Selvbudgettering/statsgaranti Budgetforslaget bygger på den forudsætning, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i Forudsætningen er indarbejdet i 1. Behandlingsbudgettet. På baggrund af KL s seneste skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget samt Økonomis seneste skøn for befolkningsudviklingen ser det samlede regnestykke i forhold til valg af statsgaranti versus selvbudgettering således ud: Mio. kr. Skatteprovenu Tilskud og Nettoprovenu Efterregulering udligning Statsgaranti 1.988,7 935, , ,4 Selvbudgettering 1.969,7 949, ,8 1, ,0 Forskel -19,0 13,4-5,6 1,2-4,4 Som det kan ses af tabellen er der under de givne forudsætninger et forventet samlet tab ved selvbudgettering på 4,4 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med valget, og det forventede tab kan vendes til en gevinst. Det kræver fx en væsentlig forøgelse af folketallet samt en forøgelse af væksten lokalt i Fredericia. I alt Side 4

5 Risikoberegning hvor der er regnet på forskellige scenarier er vedlagt som bilag. Den samlede vækst på landsplan har dog også stor effekt på det samlede resultat. Hvis KL s vækstskøn viser sig at være for høje, kan det have store konsekvenser for kommuner, der vælger selvbudgettering. Dette er senest set ved opgørelsen af 2009, hvor en række kommuner led ganske betydelige tab, som skulle tilbagebetales i På baggrund af den aktuelle beregning og en samlet vurdering af risici anbefaler Kommunaldirektøren, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien. Kirkernes økonomi Budgetforslaget indeholder en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88 %. Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet, mens kommunalbestyrelsen fastsætter skatteprocenten. Økonomi vurderer, at en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88 % er en forudsætning for at opretholde et neutralt mellemværende mellem kirkerne og kommunen. Reduktion af opsparing I sparekataloget er der indarbejdet en række forslag, som omhandler reduktion af opsparingen. Eftersom der ikke er indgået forlig i skrivende stund, vides det ikke, hvilke forslag der bliver en del af det vedtagne budget. En indarbejdelse af forslagene i forbindelse med budgetvedtagelsen vil rent teknisk betyde en reduktion af kommunens serviceramme for For at undgå at servicerammen reduceres, anbefales det, at reduktionen af opsparingen ikke behandles i forbindelse med selve budgetvedtagelsen men i stedet behandles som en negativ tillægsbevilling umiddelbart efter budgetvedtagelsen. Økonomiske konsekvenser: Se sagsbeskrivelse. Vurdering: Se sagsbeskrivelse Indstillinger: Borgmesteren indstiller: 1. at ændringsforslag eller evt. forlig drøftes og videresendes til Byrådets 2. behandling Kommunaldirektøren indstiller: 2. at kommunen vælger statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i at kirkeskatten fastsættes uændret på 0,88 % 4. at reduktion af opsparing behandles som en negativ tillægsbevilling til 2014 umiddelbart efter budgetvedtagelsen Side 5

6 Bilag: Åben - Risikoanalyse 2014.xlsx Side 6

7 162 Beskæftigelsesplanen endelig godkendelse Sagsnr.:13/3347 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Beskæftigelsesplanen 2014 har nu været i høring og er klar til endelig godkendelse i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd (se tidsplanen nedenfor). Beskæftigelsesplanen blev behandlet den 4. september i LBR, der har udarbejdet vedhæftede høringssvar. LBRs høringssvar skal ses i sammenhæng med de høringssvar Fredericia Erhvervsforening, beskæftigelsesregionen, LO-Fredericia og FTF har fremsendt som input til behandling i LBR. Alle høringssvar er vedhæftet denne dagsorden og kan indgå i de videre politiske drøftelser. Om beskæftigelsesplanen: Administrationen har udarbejdet forslag til Beskæftigelsesplan 2014 med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt fra Beskæftigelsesministeren: 1. Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Side 7

8 Beskæftigelsesplanen beskriver Fredericia Kommunes aktuelle beskæftigelsesudfordringer indenfor de udmeldte områder og for hvert område opstilles lokale mål for arbejdsmarkedsindsatsen, samt de konkrete indsatser og initiativer, som sættes i værk for at opnå målene. Tidspunkt Aktivitet 1. marts Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i april Orientering om ministermål og tidsplan til AMI 24. april Orientering om ministermål til LBR 2. maj Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmarks beskæftigelseskonference. AMI og LBR deltager 6. maj Temadag for AMI drøftelse af ministermål og proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan April-maj-juni Udarbejdelse af udkast til Beskæftigelsesplan 2014 med inddragelse af ledere og medarbejdere på området Senest 21. juni Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen Senest 1. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. 27. august LBR afgiver høringssvar til Beskæftigelsesplan på deres møde Senest 31. august Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. 25. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i AMI 1. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i ØK 7. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i Byråd Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: LBRs vurdering og bidrag til beskæftigelsesplanen: LBR ønsker for det første at henvise til de mange vurderinger og input i de indkomne høringssvar fra Beskæftigelsesregionen, Fredericia Erhvervsforening. LO-Fredericia og FTF. Overordnet er der tilfredshed og opbakning til beskæftigelsesplanen I de indkomne bemærkninger fra de forskellige repræsentanter i LBR behandles: Side 8

9 Virksomhedsservice med særlig vægt på at matche virksomheder med kvalificeret arbejdskraft. Jobrettet efter- og videreuddannelse for voksne ufaglærte og faglærte. Frikommuneforsøget. Dimittendledighed. Hjælp til etablering af praktikpladser støtte til partnerskabsprojekt men også til sociale klausuler. Frafaldsproblemer på erhvervsuddannelserne. Læsesvage ledige. Anvendelsen af løntilskud og praktikker. Kvaliteten af beskæftigelsesplanens mål og planer. LBR ønsker i fællesskab særligt at fremhæve dimittendledigheden som et fokus område, der ikke må glemmes i bestræbelserne på at få unge kontanthjælpsmodtagere. LBR opfordrer derfor Jobcentret til selvstændig afrapportering på dette område, samt også til at øge fokus på gruppen. For det andet ønsker LBR at fremhæve det afgørende vigtige i at have en velfungerende virksomhedsservice, der kan håndtere virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. LBR ønsker at følge dette område tæt i Endelig ønsker LBR at fremhæve det generelt gode samarbejde mellem erhverv, faglige organisationer, LBR og Fredericia Kommune. LBR hæfter sig også ved, at både de faglige organisationer og erhvervsforeninger gerne vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet ikke mindst i forhold til at forebygge langtidsledighed gennem en tidlig indsats for risikogrupper. Vurdering Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen anerkender overordnet de udfordringer og problemstillinger, der bliver fremhævet i høringssvarene og vurderer også overordnet at de nævnte problemstillinger håndteres indenfor rammerne af beskæftigelsesplanen, som den foreligger nu. Men også at problemstillingerne drøftes og håndteres konstruktivt i det løbende samarbejde, der er mellem Arbejdsmarkeds- og Integratonsudvalget, Arbejdsmarkedsafdelingen, LBR, Fredericia Erhvervsforening samt de faglige organisationer. På den baggrund er der ikke ændret i forslaget til den endelige beskæftigelsesplan. De konkrete måltal i beskæftigelsesplanen færdiggøres og tilføjes når budgettet er vedtaget og den endelige beskæftigelsesplan offentliggøres ultimo 2013 og distribueres til Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget samt LBR. Side 9

10 Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at udvalget anbefaler at Byrådet godkender Beskæftigelsesplanen. Bilag: Åben - Beskæftigelsesplan 2014 høringsversion Åben - Høringssvar LBR - Høringssvar LBR.docx Åben - Høringssvar! - FTF - OBS tilrettet Åben - SV: Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til JC Fredericias beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2014 JC Fredericia - Bemærkninger BRSYD.pdf Åben - LO Fredericias høringssvar Åben - Høringssvar Fredericia Erhvervsforening Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den : Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget anbefaler som indstillet. Beslutningen er truffet ved en skriftlig afstemning. Side 10

11 163 Fredericia Fjernvarme, ansøgning om garanti for lån Sagsnr.:13/9283 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. har ved henvendelse pr. 29. august 2013 søgt Fredericia Kommune om afgivelse af garanti på 45,0 mio. kr. i forbindelse med selskabets forventede låneoptagelse til brug for finansiering af anlægsprojekt. Lånet optages i første omgang som en byggekredit og omlægges til et endeligt lån når projektet er afsluttet. Fredericia Fjernvarme ønsker i det aktuelle projekt, at foretage en udvidelse af Indre Ringvejs Centralen og distributionsnet samt nedlæggelse af Friggsvej og Skansevej centraler etablering af ny TVIS forsyningsledning til Indre Ringvejs centralen etablering af fjernaflæsningssystem og ny målerpark Fredericia Fjernvarme varmeforsyner ud fra egne oplysninger i forbindelse med projektet ca ejendomme hovedsageligt med overskudsvarme fra Shell og kraftvarme fra Skærbækværket, varmen leveres af varmetransmissionsselskabet TVIS til Fredericia Fjernvarmes centraler og derfra videre ud til forbrugerne. jf. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. s vedtægter kan kommunalbestyrelsen, såfremt kommunen har ydet garanti for lån i selskabet udpege et ekstra bestyrelsesmedlem så længe garantien er aktuel. Økonomiske konsekvenser: I forhold til lånebekendtgørelsen ligger formålet (investering ved produktion og distribution af varme) indenfor de rammer, som en kommune automatisk har låneadgang til og en garantistillelse vil derfor ikke påvirke kommunens lånerammer eller rejse krav om deponering. En garantistillelse vil jf. Økonomi og Indenrigsministeriets opfattelse være lovlig såfremt kommunen opkræver et vederlag herfor. En vederlagsfri garanti vil indebære, at det opfattes som kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden. Vederlaget skal opkræves på markedsmæssige vilkår og er således en betaling for den risiko kommunen løber i forbindelse med at stille garantien. Fredericia Kommune har ikke en vedtaget politik og takst for garantistillelse men emnet vil være en del af det nye oplæg til en revideret og opdateret finansiel strategi, som forventes behandlet i Byrådet i løbet af I kommunerne er der forskellig praksis for at opkræve vederlag for denne type af garantistillelse men der tegner sig et billede af to typiske modeller Side 11

12 1. Der opkræves et engangsbeløb af lånets hovedstol ved garantiens ikrafttræden - typisk en højere sats 2. Der opkræves løbende et årligt vederlag på baggrund af lånets/garantiens størrelse ultimo året - typisk en lavere sats Fredericia Kommune har tidligere i forbindelse med låneoptagelse i Fredericia Spildevand A/S ved selskabsdannelsen ved garantistillelse valgt model 2 - og der opkræves årligt 0,5% af restgælden i vederlag for garantistillelsen. Denne størrelse på vederlag for garantistillelse har ikke givet anledning til bemærkninger fra Revisionen i forbindelse med de senere års regnskabsaflæggelser og vil betyde et vederlag på ca. 0,225 mio. kr. det første år aftagende i takt med reduktion af garantiens/lånets størrelse. Vurdering: Garantiprovisionens størrelse skal være baseret på markedsmæssige vilkår, hvor provisionsbetalingen modsvarer den risiko, som Fredericia Kommune påtager sig ved at stille garantien. Kommunens bankforbindelse oplyser, at ved garantistillelse foretages der fra bankens side individuelle vurderinger i hvert enkelt tilfælde og der kan ikke gives en generel markedspris/-sats. Sammenlignes vederlaget for garantistillelse med bidragssatsen på realkreditlån viser generelle informationer, at der for lån på 0-80% af værdien opkræves i størrelsesordenen 0,60% - 0,75% i bidragssats på et fastforrentet realkreditlån. Ifølge seneste årsrapport 2011/12, som er revisionspåtegnet uden bemærkninger, har Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. ingen langfristet gæld før optagelse af det aktuelle lån og selskabet vurderes fra Økonomis side, at være et relativt sikkert og stabilt selskab på linje med Fredericia Spildevand A/S. Det vurderes derfor, at størrelse og model for opkrævning af vederlag bør være den samme som tidligere er anvendt overfor Fredericia Spildevand. Det anbefales således, at Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. opkræves et årligt vederlag fastsat til 0,5% af restgælden/-garantien på baggrund af saldoen ultimo året, at opkrævning sker primo det efterfølgende år og at der ikke opkræves en stiftelsesprovision i forbindelse med garantistillelsen. Kommunen har i forbindelse med garantistillelse for låntagning jf. vedtægterne for Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. mulighed for at udpeget et ekstra bestyrelsesmedlem - det vurderes relevant at kommunen udnytter denne mulighed. Side 12

13 Indstillinger: Økonomi indstiller, at 1. Fredericia Kommune afgiver garanti for lån på 45,0 mio. kr. optaget af Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. 2. Garantiprovisionen fastsættes til 0,5% årligt af restgælden/- garanti ultimo året til opkrævning primo efterfølgende år 3. Fredericia Kommune tilkendegiver, at kommunen ønsker at udnytte muligheden for et ekstra medlem til bestyrelsen jf. selskabets vedtægter 4. Kommunalt medlem til bestyrelsen i Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. udpeges i forbindelse med den kommende konstituering af nyt byråd. Bilag: Side 13

14 164 Borgerpanel Sagsnr.:13/9745 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Oprettelse og drift af Borgerpanel i Fredericia Kommune Formål og mål Formålet med at etablere og drive et borgerpanel i Fredericia Kommune er at understøtte og udvide dialogen med kommunens borgere og sikre, at der sker en forventningsafstemning i en periode med meget pressede budgetter. Det er målet, at der årligt gennemføres tre undersøgelser. Dette vil sikre en kontinuitet, som kan sikre, at borgerne i panelet faktisk oplever at være et panel. Anvendelse af panelet Borgerpanelet anvendes i forbindelse med: 1. Plan- og strategiprocesser. Her vil der kunne hentes information om holdninger og om adfærd eller brug af bestemte services eller faciliteter. Undersøgelserne kan fx handle om kommuneplaner, byudvikling, sundhed, brug af naturområder eller kollektiv trafik. Man kan fx spørge panelet om, hvad der kan øge brugen af kollektiv trafik i kommunen, og hvordan man kan optimere udnyttelsen af de eksisterende tilbud. 2. Udvikling og prioritering: Her vil borgerne kunne bidrage til at udvikle idéer til, hvad der evt. kan gøres smartere, hvordan en spareplan evt. kan udmøntes. Man kan fx bede panelet tage stilling til nogle realistiske dilemmaer: hvis der evt. skal reduceres i udgifterne til dagtilbud, kan man bede panelet prioritere forskellige muligheder og pege på alternative muligheder. 3. Holdnings- og tilfredshedsundersøgelser. Her kan man hente informationer om generelle emner som kommunens kommunikation med borgerne: digitale løsninger, hjemmeside, borgerinddragelse o.l. Man kan fx bede panelet om hjælp til at gøre NemKontakt mest muligt brugervenligt. Brug af panelet / forankring Direktionen udvælger årligt tre temaer, som skal måles i løbet af det kommende år. På baggrund af dette nedsættes en tværgående styregruppe. Denne skal sikre, at der er en fælles forpligtelse til at bruge borgerpanelet, så undersøgelserne understøtter de strategiske indsatser i kommunen, og således at undersøgelserne indarbejdes i den samlede interaktion og kommunikation med borgerne. Side 14

15 Det vigtigt at fastholde panelet som et borgerpanel, der spørges om emner af generel karakter. Hvis man ønsker at gennemføre egentlige brugerundersøgelser, bør disse målrettes mod specifikke brugere af bestemte institutioner eller services. Respondenter For at sikre repræsentativiteten bør panelet i Fredericia Kommune bestå af borgere. 400 borgere, som indgik i panelet i forbindelse med Fredericia Cykelby, får tilbud om at blive i panelet. De resterende deltagere i panelet findes ved at ringe til borgere over 18 år i kommunen. Ved oprettelse af panelet vil det blive sikret, at det er repræsentativt i forhold til bl.a. køn, alder, etnicitet, civilstand, uddannelse og erhverv. Kommunikation med panelets medlemmer For at sikre, at borgerne bliver i panelet skal de have adgang til undersøgelsernes resultater og have hovedresultaterne tilsendt pr. mail. Det anbefales, at det gøres synligt, hvordan resultaterne bruges, og at brugen af undersøgelserne kombineres med anden kommunikation med borgerne. Tovholder Tovholderfunktionen kan varetages af HR, Team Strategi og Personalepolitik. Tovholderen er: Sekretær for styregruppen Projektleder for det samlede arbejde med borgerpanelet Kontaktperson i forhold til Enalyzer Sparringspartner i forhold til de målinger, der gennemføres. Desuden skal vedkommende sikre, at resultaterne kommunikeres til panelet og samarbejde med Kommunikationsafdelingen om at informere bredt om resultater og kommunens brug af resultaterne. Tidsplanen Panelet bygges op i 2013, og der gennemføres tre undersøgelser i de efterfølgende år. Side 15

16 Økonomiske konsekvenser: Firmaet Enalyzer har afgivet tilbud på opgaven. Opbygningen af panelet og gennemførelsen af 3 årlige undersøgelser kan finansieres af de midler, der er afsat i budgettet: ,- det første år og ,- i hvert af de følgende budgetår. Vurdering: Det vurderes, at borgerpanelet kan opfylde sit formål. Indstillinger: Kommunaldirektøren indstiller, at implementering af et Borgerpanel gennemføres i overensstemmelse med ovenstående. Bilag: Side 16

17 165 Administrationsgrundlag for landskabsparkerne Sagsnr.:13/9232 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Som opfølgning på Miljøudvalgets temamøde om natur- og friluftsliv den 24. april 2013 forelægges denne sag med henblik på en politisk drøftelse af relevansen af en særlig branding af landskabsparkerne og af et særligt administrationsgrundlag for landskabsparkerne samt af et sådan administrationsgrundlags mulige indhold. Af mål nr. 8 i Natur- og miljøpolitik fremgår, at vi vil udarbejde et administrationsgrundlag for forvaltningen af de fire landskabsparker, der er udlagt i Kommuneplan 2009, og vil markedsføre vores natur igennem information om natur, landskaber og oplevelsesmuligheder i landskabsparkerne. Af retningslinje i det foreliggende forslag til Kommuneplan fremgår: De særlige landskabsmæssige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter i de fire store sammenhængende landskabsparker skal i deres helhed søges bevaret Disse retningslinjer skal ses i sammenhæng med de øvrige retningslinjer i kommuneplanforslaget for større uforstyrrede landskaber, særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder, kystnærhedszonen, retningslinje for offentlighedens adgang, bufferzone for landskabelige og geologiske værdier. Kommuneplanforslagets retningslinjer kan ses på følgende links: (Forslag til Kommuneplan , se Hovedstruktur 3 Det åbne land 3.3 Landskaber, landskabsparker og geologiske bevaringsværdier) 20samlet_230513%20kun%20selve%20planen.pdf (Forslag til Kommuneplan for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer, side 83) Den beskyttede natur i Fredericia Kommune findes især i landskabsparkerne. I forhold til et administrationsgrundlag for landskabsparkerne skal det derfor bemærkes, at naturværdierne og målsætningerne for naturen i landskabsparkerne og en indsats for forbedringer er beskrevet meget grundigt i den naturkvalitetsplan, som byrådet vedtog i foråret Markedsføring af landskabsparkerne er for nuværende ikke realiseret direkte. Der sker en generel markedsføring af natur og oplevelsesmuligheder i hele kommunen via facebook, naturture, foldere, hjemmesiden mv. Den omfatter i stort omfang natur og oplevelsesmuligheder inden for landskabsparkerne. Side 17

18 Desuden er der fokus på kommunens image, værdier og muligheder via erhvervs- og turismefremmeprojektet Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt, hvor sidstnævnte yderligere skal integreres i kommuneplanen. Begge koncepter indeholder adskillige konkrete projekter for at fremme beskyttelsen og benyttelsen af naturen og miljøet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Natur & Miljø vurderer, at naturen og oplevelsesmuligheder i landskabsparkerne i høj grad er tilgodeset og fortsat vil kunne tilgodeses uden en særlig branding af begrebet landskabsparker og uden et særligt administrationsgrundlag for disse. En meget stor del af kommunens indsats for natur og friluftsliv sker i forvejen inden for landskabsparkerne. De særlige fokusområder, der er beskrevet i Naturkvalitetsplanen, ligger inden for landskabsparkerne. En del af den kommende Naturpark Lillebælt forventes at indeholde arealer inden for et par af landskabsparkerne. Det vil være vanskeligt inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer at øge indsatsen i forhold til landskabsparkerne. Der vil naturligvis kunne gøres en selvstændig indsats for at brande begrebet landskabsparker. Desuden vil det bestående grundlag for administration af natur og friluftsmuligheder i landskabsparkerne (fra naturkvalitetsplan mv.) kunne sammenskrives i et særskilt administrationsgrundlag for landskabsparkerne. Det vil imidlertid tage ressourcer fra andre indsatser på natur- og friluftsområdet og ikke i sig selv give bedre natur og øgede friluftsmuligheder. Derfor er Natur & Miljø af den opfattelse, at det indtil videre bør undlades at lave et særligt administrationsgrundlag for landskabsparkerne samt at gøre en særlig indsats for en særskilt branding af disse. De ressourcer, der rådes over til natur og friluftsmuligheder bør i stedet anvendes på konkrete indsatser. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der indtil videre ikke udarbejdes et særskilt administrationsgrundlag for landskabsparkerne, at der ikke gøres en særlig indsats for særskilt at brande natur- og oplevelsesmuligheder i landskabsparkerne. Bilag: Åben - KORT - Landskabsparker.pdf Side 18

19 Beslutning i Miljøudvalget den : Godkendt som indstillet. Fraværende: Marianne Thomsen, Inger Nielsen Side 19

20 166 Orientering om Trekantområdets høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sagsnr.:13/6538 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøministeren har sendt Forslag til landsplanredegørelse 2013 med miljøvurdering i 13 ugers offentlig høring frem til den 27. september Forslaget og miljøvurderingen kan ses på: Forslag til Landsplanredegørelsen omhandler i hovedtræk forhold vedrørende: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Danmark i en nordisk og europæisk kontekst Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Bæredygtige byer Udviklingen i hovedstadsområdet Landdistrikter i udvikling Det åbne land. Trekantområdet vil i det fælles høringssvar i hovedtræk påpege følgende: At vi ser meget positivt på, at Trekantområdet er udpeget som storbyregion. At det er Trekantområdets opfattelse, at der bør etableres et standsningssted for hurtigtog i Trekantområdet. Stigende vejtrafik og trængsel i Trekantområdet bør afhjælpes ved etablering af en parallel forbindelse til den nye Lillebæltsbro. Som en storbyregion bør den store stigning i antallet af studerende på de videregående uddannelser i højere grad komme Trekantområdet til gode i form af flere uddannelsesretninger indenfor de videregående uddannelser. Det er problematisk at Trekantområdet ikke får de samme muligheder for at udvikle detailhandel som landets andre storbyregioner samt Esbjerg. (Afsnittet vedr. detailhandel er endnu ikke afklaret, se senere). Efter Trekantområdets opfattelse vil det give et tiltrængt løft at etablere en midtjysk motorvej ned igennem Jylland. Vi har noteret os at ministerudvalget har nedsat et vækstteam vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi. Vi finder at det er vigtigt, at der udvikles målrettede planværktøjer der kan understøtte udviklingen af turismen i Billund. Trekantområdet mener at der hurtigt bør igangsættes undersøgelser af muligheden for at etablere lyntog til Tyskland fra Jylland. Side 20

21 Sluttelig kvitterer Trekantområdet for at Miljøministeriet, efter et oplæg fra Vejen Kommune, har igangsat et udredningsarbejde, hvor det blandt andet vurderes, om grænsen for lokalplanpligt på en samlet virksomhedsstørrelse på m 2 efter en udvidelse er hensigtsmæssig. Vedlagte bilag (Høringssvar fra Trekantområdets Danmark til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 ) viser høringssvaret som det præsenteres for bestyrelsen for Trekantområdet den 13. september. Der kan efter mødet komme ændringer til detailhandelsafsnittet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at orientering foretages. Bilag: Åben - Høringssvar fra Trekantområdet Danmark til Forslag til Landsplanredegørelse 2013.pdf Beslutning i Teknisk Udvalg den : Orienteringen blev taget til efterretning. Side 21

22 167 Igangsættelse af klimatilpasningsprojekter Sagsnr.:13/1064 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøministeriet besluttede i 2012, at forsyningsselskaberne kan medfinansiere projekter, der vedrører områder, hvor der er snitflader mellem klimatilpasning af spildevandsområdet og kommunale skattefinansierede opgaver eller private projekter. Første ansøgningsfrist var i første kvartal 2013, mens næste ansøgningsfrist forventes at blive første kvartal Projekter, som godkendes i 2013 og 2014 er underlagt særlige regler, som gør det muligt, at forsyningsselskaberne finansierer dem 100 %. Fredericia Spildevand og Teknik & Miljø fik derfor i foråret udarbejdet en analyse med henblik på at finde oplagte projekter, som kunne iværksættes med kort frist. Der blev fundet tre projekter, som blev vurderet hensigtsmæssige at udføre både ud fra Fredericia Spildevands og Fredericia Kommunes synspunkt (yderlig beskrivelse findes i bilag): Ullerup Bæk Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder. Ullerup Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af Vejlevej ved Madsbyparken, området ved Fredericia Banegård og Strandvejen ved Prangervej. Erritsø Bæk Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder samt voldanlæg ved Fredericia Centralrenseanlæg. Erritsø Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af renseanlægget og Strandvejen ved Røde Banke. Korskilde Sø Eksisterende regnvandsbassin oprenses og udvides, og der etableres LARløsninger (LAR = Lokal Afledning af Regnvand) i et nærliggende fælleskloakeret område. Korskilde Sø projektets formål er, at reducere risikoen for overløb af spildevand til regnvandsbassinet og reducere sårbarheden overfor klimaændringer. De tre projekter blev principgodkendt af Byrådet den 4. marts 2013 samtidigt med, at borgmesteren blev bemyndiget til at indgå de fornødne aftaler med Fredericia Spildevand. I august meddelte Forsyningssekretariatet godkendelse af projekterne vedrørende Erritsø Bæk og Korskilde Sø. Ullerup Bæk projektet afventer endnu godkendelse. Økonomiske konsekvenser: De to godkendte projekter har en samlet anlægssum på 20,0 mio. kr. og kan jævnfør lånebekendtgørelsen lånefinansieres. Side 22

23 Realiseringen af projekterne forudsætter, at Fredericia Kommune optager lån til deres udførelse. Fredericia Kommunes omkostninger til projekterne viderefaktureres 100 % til Fredericia Spildevand. Fredericia Kommune vil derfor være omkostningsneutral i hele tilbagebetalingsperioden, og lånerammen vil ikke blive belastet. Kommunen optager lån med 25 års løbetid. Ifølge aftale med Fredericia Spildevand ønskes lånet optaget med 50 % i variabel rente og den resterende del med fast rente. Vurdering: Gennemførsel af projekterne vil afhjælpe kendte problemstillinger med hensyn til oversvømmelse af byområder og indfaldsveje. Derudover vil der med projekterne skabes mulighed for flere bynære naturoplevelser, øget rekreativ værdi og bedre rensning af regnvandet. På den baggrund kan projekterne anbefales. Indstillinger: Trafik & Renovation og Natur & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, 1. at optagelse af lån på i alt 20,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år godkendes og 2. at der søges om rådighedsbeløb på 20,0 mio. kr. og anlægsbevillingen på 20,0 mio. kr. frigives. Bilag: Åben - Notat om igangsættelse af klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Beslutning i Teknisk Udvalg den : Anbefales. Side 23

24 168 Revision af emneafgrænsning i voksenundervisningen Sagsnr.:13/5099 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune har en liste over emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi under folkeoplysningsområdet. Den gældende emneafgrænsende liste i Fredericia Kommune er fra 2000 (se bilag 1). Denne liste har flere gange været diskuteret i det tidligere folkeoplysningsudvalg, men uden at blive sendt videre til endelig godkendelse i Byrådet. I løbet af opstod der tvivl om nogle af de nye emner, som aftenskolerne underviste i, og der opstod et behov for at få listen revideret eller fjernet. I maj 2010 vedtog Folkeoplysningsudvalget en revision af listen (se bilag 2). Senere valgte Folkeoplysningsudvalget imidlertid at udskyde en endelig godkendelse i Byrådet til revisionen af Folkeoplysningsloven var vedtaget i Folketinget. Revisionen af Folkeoplysningsloven blev vedtaget i Folketinget i juli Efterfølgende er der kommet en ny bekendtgørelse til loven. Hverken den reviderede lov eller den nye bekendtgørelse ændrer ved det forhold, at det er op til den enkelte kommune, om man ønsker en liste over emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi. I Folkeoplysningsloven er der fortsat lagt op til en begrænsning i forhold til aftenskolernes mulighed for at få tilskud til idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed. Der kan i alle tilfælde ikke ydes tilskud via Folkeoplysningsloven til folkeoplysende voksenundervisning, hvis formål er agitation, valgkampagner, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro, men der må gerne oplyses og skabes debat herom. Nogle af de emner, der tidligere har været diskuteret i forhold til emneafgrænsning er: Folkedans - aftenskolerne må godt undervise i folkedans, men det har været diskuteret om folkedans kun omfatter dansk folkedans, eller om aftenskolerne også må undervise i bl.a. linedance, squaredance og mavedans. I dag foregår forskellige typer af folkedans både i de frivillige foreninger og i aftenskolerne. Forskellige bevægelseshold herunder zumba og powerhoop, og hvorvidt aftenskolerne må undervise i disse. I dag foregår forskellige typer af bevægelseshold både i de frivillige foreninger og i aftenskolerne. Side 24

25 Vandaktiviteter - aquabevægelse, afspænding i vand, aquafitness, vandaerobic og vandzumba. Aktiviteterne foregår primært i aftenskoleregi. I forbindelse med ovenstående har grænsefladen mellem, hvad der er idræt (og ikke tilskudsberettiget i aftenskoleregi), og hvad der er bevægelsesfag (som kan være tilskudsberettiget), været diskuteret nationalt. Idrættens hovedorganisationer (DGI, DIF og Firmaidrætten) og aftenskolernes hovedorganisation (Oplysningsforbundenes Fællesråd) har i en arbejdsgruppe diskuteret ovenstående problematik, og er nået frem til et notat, hvor de lægger op til en fælles forståelse (se bilag 3). Økonomiske konsekvenser: Om den emneafgrænsende liste bibeholdes eller ej, vil det have betydning for de muligheder aftenskolerne har, for at få tilskud til deres undervisning og dermed også for deres samlede økonomi. Vurdering: Der er stadig et behov for at få den emneafgrænsende liste revideret. For det første ønskes det diskuteret, hvorvidt man i Fredericia Kommune stadig ønsker at have en liste med emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi. Listen er med til at sikre, at aftenskolerne ikke bevæger sig ind på idrætsforeningernes kerneområde. Modsat kan en del af aftenskolernes deltagere inden for idræt/motions lignende hold være deltagere, der ikke ønsker at komme i idrætsforeningerne og hvis eneste form for motion foregår i aftenskoleregi. For det andet ønskes det afklaret, om hold for babyer og deres forældre/andre voksne falder ind under undervisning for børn og voksne sammen. Er det egentlig undervisning, når det er hold i babysvømning, babymassage og babybevægelse? For at det er undervisning taler, at det er hold, hvor både babyerne og forældrene er aktive, og at det er med til at stimulere babyernes udvikling. Babysvømning foregår i dag i både de frivillige foreninger og i aftenskolerne. I aftenskoleregi er det i dag fundamentet for en af aftenskolerne, og det har ligeledes betydning for de frivillige foreninger. For det tredje ønskes den nuværende liste om emnebegrænsninger gennemgået, og at der tages stilling til nogle af de nyere emner som aftenskolerne har eller ønsker at tage op. Det kan bl.a. være forskellige former for bevægelse (zumba og powerhoop), forskellige former for dans Side 25

26 (mavedans og line dance) og i forskellige former for vandaktiviteter (aquabevægelse, afspænding i vand, vand/aqua zumba/dans og aquafitness), samt friluftsfitness og andre former for mindre traditionel fitness. I forbindelse med det tidligere Folkeoplysningsudvalgs diskussion af den emneafgrænsende liste, ønskede Aftenskolernes Samråd (AIF) i 2010 listen fjernet, og at man brugte den liste der er beskrevet i Folkeoplysningslovens bekendtgørelse 5 stk. 3. Stk. 3. Der kan, jf. dog stk. 4, ikke ydes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans, bortset fra folkedans, eller til emner om fremstilling af rusmidler. Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis. I Folkeoplysningslovens bekendtgørelse 5 stk. 4 gives kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige begrænsningerne i stk. 3. Dette ønsker AIF ikke. Samvirkende Idrætsforeninger i Fredericia (SIF) ønskede i 2010 at bevare den kommunale liste. Indstillinger: Kultur & Fritid indstiller sagen til drøftelse, og at der tages stilling til følgende: 1. Ønskes det a. at der stadig er en kommunal liste i Fredericia Kommune over emner, der ikke ydes tilskud til via Folkeoplysningsloven til aftenskolerne. b. at man i Fredericia Kommune følger listen i Folkeoplysningslovens bekendtgørelse 5, stk. 3 som gældende i forhold til emneafgrænsning for aftenskolerne. c. at tilskuddet til aftenskolerne i Fredericia Kommune kun begrænses i forhold til lovens minimum agitation, valgkampagner, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Emner der i alle tilfælde ikke ydes tilskud til. Uanset om model a, b eller c ønskes, skal Folkeoplysningsrådet og de stående udvalg tage stilling til nedenstående, fordi sagen først afgøres i Byrådet. Side 26

27 2. Falder hold for babyer og deres forældre/andre voksne ind under egentlig undervisning for børn og voksne sammen, og er det dermed tilskudsberettiget i aftenskoleregi. 3. Stillingtagen til de enkelte emnebegrænsninger på den gældende liste og om disse ikke skal være tilskudsberettigede i aftenskoleregi herunder. 4. Stillingtagen til folkedans, og om der kun skal gives tilskud til dansk folkedans. 5. Stillingtagen til forskellige former for vandaktiviteter, så som vanddans, vandaerobic og vandfitness uanset om holdene kaldes vand- eller aquahold. 6. Stillingtagen til forskellige former for fitness herunder friluftsfitness. 7. Stillingtagen til bevægelsesformen zumba. Bilag: Åben - Emnebegrænsning af undervisning i aftenskolerne fra 2000 Åben - Forslag til Emnebegrænsning af undervisning i aftenskolerne i 2010 Åben - Fælles forståelse - arbejdsgruppenotat om idræt - bevægelsesfag Åben - Emneafgrænsning - udgave 2 i PDF Sagsbeskrivelse: Beslutning i Folkeoplysningsrådet d : Det blev besluttet, at der fortsat skal være en kommunal emneafgrænsningsliste. Den skal tage afsæt i den liste, der er udarbejdet af de nationale forbund, med tilføjelse af emner efter diskussion på mødet ud fra vores nuværende liste. Følgende emner (fra den tidligere liste) blev Folkeoplysningsrådet enige om, skal supplere den nationale liste: Bridge og skak Sportsflyvning, herunder svæveflyvning Lystfiskeri, herunder fluebinding Aktiviteter i vand sidestilles med aktiviteter på land. Sportsdykning, herunder frømandsteori Sejlsport (der ydes tilskud til navigation) Fodbold- og håndbolddommerkurser Faldskærmsudspring Fjeldvandring Lejrsport Zumba Standard- og Latin dans Side 27

28 Jazzballet Fremstilling af øl og vin Hold for babyer, børn op til 5 år og forældre/andre voksne falder ind under undervisning, og er tilskudsberettiget i aftenskoleregi. Ud fra de trufne beslutninger laver Kultur & Fritid en liste, som godkendes på næste møde. I forlængelse af diskussionen ønsker Folkeoplysningsrådet, at Kultur & Fritid fremover beder om en revisionspåtegning på aftenskolernes tilskudsregnskab, der berigtiger, at den enkelte aftenskoles hold er tilskudsberettigede, der hvor der er søgt og modtaget kommunalt tilskud. Nye oplysninger i sagen efter Folkeoplysningsrådet møde d Kultur & Fritid har udarbejdet et nyt udkast til en liste over emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi (se bilag 4). Beslutning i Folkeoplysningsrådet d : Folkeoplysningsrådet indstiller, at 1. Motions- og bevægelseskurser i aftenskolerne skal vurderes på deres indhold og ikke udelukkende på kursets titel, når det skal fastslås, om kurset kan udbydes med kommunalt tilskud. 2. Aftenskolerne har særlige forudsætninger for at aktivere særlige målgrupper i bevægelsesfag f.eks. voksne med belastningslidelser, stærkt overvægtige, gigtpatienter og andre patienter med kroniske sygdomme og kan derfor udbyde bevægelsesfag målrettet disse befolkningsgrupper. 3. Aftenskolerne kan naturligt tilbyde afspænding, bevægelseslære, rytmik, yoga, alexanderteknik, tai chi, pilates og andre særlige bevægelsesteknikker, der ikke har rod i gymnastikken. 4. Aftenskolerne kan ikke udbyde undervisning inden for idræt samt sportsog konkurrencepræget virksomhed, herunder søsport, med kommunalt tilskud. 5. Aktiviteter med rod i gymnastikken hører hjemme i idrætsforeningerne. 6. Fitness-aktiviteter som f.eks. indoor bike, step, fatburner, zumba m.v. skal opfattes som idræt. 7. Idrætsaktiviteter som løbetræning, golftræning, sportsdykning, herunder frømandsteori, lystfiskeri, herunder fluebinding og andre traditionelle idrætsaktiviteter m.v. bør ikke tilbydes med undervisningstilskud med mindre aktiviteterne indgår i et større samlet forløb (eks. med et særligt sundhedsfremmende formål eller er for særlige grupper). 8. Dommerkurser indenfor idræt og sport kan ikke udbydes af aftenskolerne med kommunalt tilskud. Side 28

29 9. Aktiviteter i vand sidestilles med aktiviteter på land. 10. Aktiviteter som laves i de uniformerede korps kan ikke udbydes af aftenskolerne med kommunalt tilskud. 11. Aftenskolerne kan altid udbyde fag herunder også fag med idrætsligt indhold uden kommunale tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Det præciseres dog, at nedennævnte emner er tilskudsberettigede: 12. Hold for babyer, børn der ikke er fyldt 5 år ved holdstart sammen med deres forældre/andre voksne betragtes som tilskudsberettiget undervisning. 13. Teorikurser i søsport. 14. Linedance og squaredance betragtes som folkedans Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget d : Udsættes til mødet i september. Nye oplysninger i sagen efter Kultur- og Fritidsudvalgets møde d I sæson 2013/2014 er der 2 idrætsforeninger, der tilbyder babysvømning og eller familiesvømning. Kontingentet er ca kr. Det er for 1 barn og 1-2 voksne. De udbyder samlet 4 hold. Derudover udbyder de 12 hold for børn i alderen 3-5/4-6 år, samt mange hold for børn og unge. Idrætsforeningerne modtager tilskud via Fredericia Ordningen. Tilskuddet er pr. medlem under 21 eller 25 år pr. aktive måned (oftest måneder). Tilskuddet er på 12,70 kr. pr. måned. Normalt er der svømning fra medio august til medio maj, hvilket vil sige 10 måneder. Det giver et årligt tilskud omkring 127 kr. pr medlem, og kr. for et hold med 10 babyer eller børn på. Foreningen modtager ikke tilskud for forældrene, med mindre de er under 21 eller 25 år (forskellige tilskudstakster). I sæson 2013/2014 er der 2 aftenskoler, der tilbyder babysvømning eller familiesvømning (aquabevægelse for hele familien). Prisen ligger fra kr. pr. halvår (14 gange), eller fra kr. for et helt år/hel sæson. Prisen varierer alt efter hvor mange børn og voksne der tilmeldes. De tilbyder samlet 16 hold. Derudover tilbyder de 1 hold for børn i alderen 3-5 år, dette hold er uden kommunalt tilskud. Aftenskolerne modtager et tilskud på 1/3 af lønnen til lærerne i almen undervisning (339 kr. pr. lektion a 45 min. i 2012). For en hel lektion i babysvømning svarer det til 113 kr. pr. lektion. Babysvømning vil ofte være omkring 30 min. svarende til 2/3 lektion. Tilskuddet til et hold i babysvømning vil cirka være 2/3 af 113 kr. svarende til 75,33 kr. Aftenskolerne vil typisk have 14 undervisningsgange i efteråret og omkring 13 i foråret, svarende til 27 gange. Samlet set giver det et årligt tilskud på 27 x 75,33 kr. svarende til kr. pr. år. I Familiesvømning Side 29

30 er lektionen ofte på 45 min., hvilket svarer til en hel lektion. Tilskuddet vil her være på 27 x 113 kr. pr. lektion svarende til kr. årligt. Alt efter om den årlige ramme til aftenskolerne kan dække det samlede antal ansøgninger eller ej, er ovenfor stående de maksimale tilskud til et hold i baby- eller familiesvømning. På nuværende tidspunkt er rammen ikke dækkende, og tilskuddet er derfor reduceret. Udover aftenskolerne og idrætsforeningerne tilbyder Idræt I Dagtimerne også babysvømning. Prisen er 810 kr. pr. halvår (14 gange). De tilbyder 4 hold, hvert hold varer 30 min. Idræt I Dagtimerne modtager et fast årligt driftstilskud til alle deres aktiviteter, ledelse m.v. Oversigt: Forening Aftenskoler Idrætsforeninger Idræt I Dagtimerne Antal hold Deltagerbetaling Tilskudstype Tilskud pr. hold kr. (ca. 14 gange a 30 min.) Ca kr. (ca. 28 gange a min.) 1/3 af underviserens løn løn efter fastsatte takster. Ca kr. til et hold for en hel sæson (ca. 27 gange) Ca kr. (ca. 28 gange a min.) Medlemstilskud på 12,70 kr. pr. aktiv måned pr. medlem under 21 år. Ca kr. til et hold for hele sæsonen 810 kr. (14 gange a 30 min.) Fast årligt driftstilskud Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at fremsende sagen med anbefaling til Byrådet. Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at drøfte sagen ved en senere lejlighed med Folkeoplysningsrådet. Side 30

31 169 Fredericia Teaters økonomi Sagsnr.:13/10048 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Direktøren for Fredericia Teater har rettet henvendelse til Fredericia Kommune og forespurgt om muligheder for, at kommunen kan afhjælpe et akut likviditetsproblem. Teatret har i den kommende tid udgifter til betaling af rettigheder til Disney samt til husleje på Det Kongelige Teater. Teatret har ikke likviditet til betaling af disse to poster. Teatrets bestyrelse er indkaldt til ekstraordinært møde mandag den 30. september kl og der vil til Økonomiudvalgsmødet ligge en indstilling fra bestyrelsen. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Det vurderes at Fredericia Teatret ikke er i stand til med sin nuværende økonomi at betale de to poster. Indstillinger: Direktøren for børn og kultur indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt kommunen vil afhjælpe teatrets likviditetsproblem. Bilag: Side 31

32 Underskriftsside Mads Lund Uffe Steiner Jensen John Bader Hanne Lumby Lars Ejby Pedersen Jane Findahl Kenny Bruun Olsen