Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune
|
|
- Bente Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig efter de første 3 måneder af projektperioden et billede af en gruppe borgere, der har udfordringer på flere fronter og med komplekse sociale problemstillinger. Ud over manglen på bolig har målgruppen øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger, der kræver en specialiserede indsats og helhedsorienteret indsats. Randers Kommune er opdelt i specialiserede forvaltninger og tilbud og dette medfører, at der ikke vil være én indgang til Randers Kommune for målgruppen. Specialisering betyder i praksis, at hver fagperson er specialist på et område, og på den anden side udfordrer specialisering en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af de traditionelle fagområder, fordi mange specialister skal samarbejde. For at kunne styrke en sammenhængende og helhedsorienteret indsats til de borgere der befinder sig i en hjemløsesituation foreslås det, at Samarbejdsmodellen anvendes som skabelon til tværfagligt samarbejde. Ved at implementere en model, på tværs af specialisering, for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats vil der kunne skabes et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatsen. Dette vil medføre en mere målrettet indsats og være med til at sikre, at borgere, der er hjemløse, kommer i egen bolig, og at borgerne ved hjælp af bostøtte metoderne CTI og ICM vil kunne fastholdes i deres bolig. Indledning Vi præsenterer i denne kortlægning resultaterne af den interne screening af hjemløse i Randers Kommune. Kortlægningen og screeningen er en del af Hjemløseenhedens indledende aktiviteter for at skabe et overblik over, hvor omfattende hjemløseproblematikken er i Randers Kommune. I forhold til Ungeprojektet En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats i Randers Kommune har vi endvidere ønsket at skabe et overblik over målgruppens omfang, problematikker samt organiseringen på ungeområdet og boligområdet. Screeningen er udviklet af Hjemløseenheden, og består af et personskema (screening), der er udsendt til alle front medarbejdere i Randers Kommune, der er i berøring med borgere tilhørende målgruppen. Screeningen foregår ved, at front medarbejderen udfylder én screening for hver borger, de har kontakt med eller har kendskab til er hjemløs eller i risikogruppen for at blive hjemløs. Screeningerne sendes herefter til Hjemløseenheden.
2 2 Formålet med screeningerne har været at undersøge, hvor mange borgere der hjemløse eller i risikogruppen for at blive hjemløse i Randers Kommune i starten af Med screeningerne har vi haft et ønske om: at få en større viden om, hvor borgeren kommer i kontakt med vores kommunale system at få et overblik over, hvilke indsatser borgerne tilbydes i den aktuelle hjemløse situation at kunne anvende screeningerne til at tilrettelægge og koordinere vores indsatser til målgruppen På landsplan viser SFI s nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark, at problematikken er stigende. I 2013 blev antallet af hjemløse borgere opgjort til personer på landsplan. Dette var en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i 2011, svarende til en stigning på 10 pct. I Randers blev der registreret 92 hjemløse borgere i Dette var en stigning på 28 personer i forhold til 64 hjemløse i 2011, svarende til en stigning på 43,75 pct. På baggrund af Regeringens 2020-mål for social udsatte og Randers Kommunes deltagelse i projekterne rettet mod hjemløshed er indsats mod hjemløshed et fokusområdet på Socialområdet. Definition af målgruppen Målgruppen er borgere, der er hjemløse eller er i risikogruppen for at blive hjemløse. Som hjemløs regnes borgere, som ikke disponerer over egen (eget eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også borgere uden et opholdssted for den kommende nat. Borgere kan være i risikogruppen for at blive hjemløse, hvis de råder over en bolig, som de står til at miste pga. komplekse psykiske eller sociale problematikker. Denne gruppe kan også defineres som funktionelt hjemløse. Til ovennævnte definition hører også personer, som enten afsoner og løslades inden for en måned og mangler en boligløsning, eller som udskrives fra hospital/behandlingstilbud inden for en måned og mangler en boligløsning. Gruppen af borgere, der i en periode ser sig nødsaget til at overnatte hos venner eller familie, befinder sig i risikogruppen for hjemløshed, hvis borgerne ud over manglen på en bolig også har øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger at slås med. Gruppen, der betegnes sofasurfere, indeholder dog også borgere, der overnatter hos venner og familie, men som ikke umiddelbart har andre problemer. Når man taler om sofasurfere kan man derfor ikke på forhånd vide, hvem af dem, der er i risikogruppen for hjemløshed. Ungeprojektet er målrettet unge i alderen år. Forankringsprojektet er målrettet borgere fra 18 år. Hvis borgeren alene står til at miste sin bolig pga. økonomiske problemer, og der ikke er yderlige udfordringer, er borgeren ikke tilhørende målgruppen.
3 3 Følgende personer betegnes som udgangspunkt ikke som hjemløse: Unge, der ønsker at flytte hjemmefra Personer, der er midlertidigt uden bolig pga. brand eller lign. Personer, som opholder sig på et krisecenter Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart Personer, der bor i visiterede boformer Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte Borgere, der er boligløse eller i risiko for at blive det, alene pga. økonomi Borgerne der indgår i kortlægningen er geografisk afgrænset til Randers Kommune. De har således enten en aktiv adresse i Randers Kommune eller har haft seneste adresse i Randers Kommune. Dataindsamling Kortlægning og screening har været en del af Hjemløseenhedens indledende aktiviteter for at få et overblik over, hvor omfattende hjemløseproblematikken er i Randers Kommune. I projektperiodens første måneder er der således foretaget interne screeninger af hjemløse i Randers Kommune. Formålet med screeningerne har været at undersøge, hvor mange borgere der var hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse i Randers Kommune i starten af For så vidt angår personer med risiko for hjemløshed er det ikke muligt på forhånd vide, om de faktisk ender i hjemløshed. Der er derfor nødvendigt at tage alle i risikogruppen med og undersøge deres sager. Dette giver et forholdsmæssigt stort antal screenede personer. Kortlægningen er gennemført som en screening i perioden 1. december 2014 til 28. februar Screeningsskemaet og vejledningen blev udsendt internt i Randers Kommune primo december Screeninger er udført af frontmedarbejdere fra bla. Borgerservice, Rusmiddelcenter, Forsorgshjem, Væresteder, myndighed på socialområdet og Jobcenter Randers, der alle har haft en direkte kontakt til borgeren. Screeningerne og analysen er blevet registreret med borgerens navn og cpr. nummer for at sikre, at borgerne ikke blev dobbeltregistreret. I nærværende kortlægning er borgerne anonymiseret, og det er ikke muligt at identificere borgerne ud fra kortlægningen. Frontmedarbejderne udfører fortsat screeninger af hjemløse borgere. Hjemløseenden har analyseret screeningerne fra månederne august, september og oktober For så vidt angår personer med risiko for hjemløshed er det ikke muligt på forhånd vide, om de faktisk ender i hjemløshed. Der er derfor nødvendigt at tage alle i risikogruppen med og undersøge deres sager. Dette giver et forholdsmæssigt stort antal screenede personer. Erfaringerne viser, at Screeningerne og de efterfølgende rådgivende samtaler har en god og forebyggende effekt i forhold til at få kontakt til borgere, der er hjemløse eller i risikogruppen for at blive hjemløse. Niveauet for screeningerne er i øjeblikket, ca stk. pr. måned. Af dem kan ca halvdelen videresendes
4 4 til den sagsbehandler borgeren i forvejen har i Familieafdelingen eller i Socialafdelingen eller sagen lukkes hvis personen ikke er borger i Randers Kommune borgere henvises hver måned til rådgivende samtaler af dem møder ca. halvdelen op. Af de gennemførte rådgivende samtaler visiteres 3-5 borgere til flyverbostøtte (hurtig igangsat og tidsbegrænset bostøtteindsats med hjælp til borgerens aktuelle livssituation) og efterfølgende en af indsatserne i hjemløseprojekterne. Resultater I perioden fra 1. december 2014 til 28. februar 2015 har vi registreret 99 screeninger. Fordelt på 48 i december, 20 i januar og 31 i februar. 8 screeninger blev registreret uden cpr. nr. Samtlige screeninger, vi har registreret, har været borgere, der var hjemløse eller er i risikogruppen for at blive hjemløse. Screeningerne er indsendt af Indsendt af: Antal Procentdel Akutboligerne - Hjørnestenen 7 7 Boliglån Borgerservice 4 4 God løsladelse 1 1 Hjørnestenen 19 19,5 Det matrikelløse område 2 2 Myndighed voksen Perron SKP ordningen 7 7 Uddannelseshuset 11 11,5 Jobcenter Randers 4 4 Specialvejlederteamet 1 1 Folkeregistret 3 3 Rusmiddelcenter Randers 3 3 UU 1 1 Ikke oplyst De 99 screeninger vi har modtaget er indsendt af front medarbejdere fra 14 forskellige tilbud i Randers Kommune. De screenede er kendetegnet ved at have komplekse problemstillinger og ud over manglen på bolig, har de ofte en række øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger, der kræver en specialiserede og tværfaglig indsats. Specialisering er en naturlig konsekvens af en kompleks lovgivning der kræver indgående viden indenfor et fagområde, eks. beskæftigelses lovgivningen. Der ligger derfor i Randers Kommunes organisering op til specialisering. Det betyder samtidigt, at det er nødvendigt med høj grad af koordinering i forhold til borgere med komplekse problemstillinger. Men en af udfordringerne ved, at målgruppen kommer i kontakt med Randers Kommune flere forskellige steder, kan være at sikre at den kommunale indsats bliver sammenhængende og helhedsorienteret, og at indsatserne koordineres således, at borgeren får den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt.
5 5 Der er behov for et samlet overblik over Hvem gør hvad hvornår og en tydeliggørelse af, hvilke snitflader og nærmeste samarbejdsparter der er i forhold til målgruppen, og herunder hvem der har ansvar for hvad. Hjemløse eller i risikogruppen Boligforhold Antal Procentdel Overnatter på gaden 7 7 Anden hjemløsesituation 30 30,5 Overnatter ved familie/venner 48 48,5 Egen bolig med risiko Af de 99 screeninger vi har registreret oplyser 7 % af borgerene, at de overnatter på gaden. 48,5 % overnatter hos familie/venner uden kontrakt. 30 % er i anden hjemløsesituation, det kan være på forsorgshjem, i Akutboliger for unge, de kan være indlagte på somatisk eller psykiatrisk afdeling eller de kan afsone under Kriminalforsorgen. 14 % af borgerne oplyser, at de bor i egen bolig men med risiko for at miste egen bolig. Det kan være borgere der er funktionelt hjemløse, dvs. de har egen bolig, men kan ikke benytte den på grund af psykiske og eller sociale problemer. Aldersspredning Aldersspredning fra år Alder Antal Procentdel ( 1 enkelt borger under 18 år) Ser man på de årige udgør de således 47 borgere svarende til 51 % af de screenede og den resterende gruppe på 44 borgere fordeler sig i aldersgruppen fra årige svarende til 49 %. Der er registreret en enkelt borgere under 18 år. Kønsfordeling for år Fordeling på køn Antal Procentdel Mænd Kvinder Der forekommer, som der fremgår, en klar overvægt af mænd i screeningerne. Dette resultat er sammenligneligt med lignende undersøgelser på landsplan, hvor det dokumenteres, at
6 6 omkring tre fjerdedele af alle mennesker, der er hjemløse, er mænd. Dette tal har ifølge SFI været konstant i perioden Er borgeren skrevet op til bolig: Skrevet op til bolig Procentdel Ja 17 Nej 83 De unge hjemløse Der er lavet en særskilt analyse af de 47 registrerede borgere fra år der er hjemløse, da der er særlig fokus på denne målgruppe i Hjemløsestrategien En af målsætningerne i Hjemløsestrategien var at tilbyde unge hjemløse andre løsninger end ophold på 110 boformer. De nationale hjemløsetællinger viste, at der skete en kraftig stigning i antallet af unge hjemløse gennem den første strategiperiode i Antallet af unge hjemløse på landsplan steg med 80 % fra 633 unge i 2009 til 1138 unge i På baggrund af denne stigning blev Ungeprojektet udbudt som pulje af Socialministeriet i perioden Formålet med puljen er at forebygge og afhjælpe hjemløsehed blandt unge, således at de unge på sigt får samme muligheder for at få et liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. De unge skal sikres den rette hjælp så tidligt som muligt og så længe, der er behov for det. (Socialstyrelsen) I forbindelsen med denne kortlægning har vi haft kontakt til følgende interne samarbejdsparter i forhold til at skabe et overblik, over om de unge borgere, der er hjemløse, er kendte i deres system, enten som tidligere eller nuværende brugere af tilbuddene. Vi har screenet 47 unge borgere som målgruppen. De er enten hjemløse eller i risikogruppen for at blive hjemløse. Boligforhold Antal Procentdel Overnatter på gaden 1 2 Anden hjemløsesituation Overnatter ved familie/venner Egen bolig med risiko % svarende til en enkelt ung har overnattet på gaden. 28 % overnatter i anden hjemløsesituation, det kan være på forsorgshjem, i Akutboliger for unge, de kan være indlagte på somatisk eller psykiatrisk afdeling eller de kan afsone under Kriminalforsorgen. 53 % af de unge borgere, der er hjemløse, overnatter hos familie eller venner uden kontrakt og 8 % bor i egen bolig, men er i risiko for at miste boligen. Kendt i Rusmiddelcenter Randers Kontakt til rusmiddelcentret Antal Procentdel Nej 26 55
7 7 Ja men afsluttet Ja fortsat indskrevet % af de unge borgere, der er hjemløse er ikke kendte i Rusmiddelcenter Randers. 34 % har tidligere været i kontakt med tilbuddet, men deres sag er afsluttet. 11 % er fortsat indskrevet på tilbuddet. Af de 16 borgere der tidligere har været i kontakt til Rusmiddelcenteret, men hvis sag nu er afsluttet er årsagen angivet herunder: Afslutnings årsag Antal Procentdel Udskrevet efter borgers 4 25 ønske/borger ønsker ikke behandling Planmæssigt udskrevet 3 19 Udskrevet pga. udeblivelser 5 31 Overflyttet til alkoholbehandling 1 6 Flyttet til anden kommune 3 19 Kendt i Familieafdelingen Kendt i familieafdelingen Antal Procentdel Nej Ja men afsluttet Ja fortsat indskrevet borger er udvandret af Danmark 58 % af de unge borgere, der er hjemløse, er ikke kendte i Familieafdelingen. 36 % er kendte, men deres sag er afsluttet. 15 % af de unge har tidligere været anbragt. 4 % har fortsat en aktiv sag i Familieafdelingen. Disse 2 unge er tilknyttet Hjemløseenheden, og der er et samarbejde mellem Hjemløseenheden og Familieafdelingen omkring de unges sager. Disse 2 unge er visiteret til Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Tidligere anbragt Antal Procentdel Ja 7 15 Nej De unge hjemløses forsørgelsesgrundlag Forsørgelse Antal Procentdel Uddannelseshjælp SU 3 6 AM fri indtægt 2 5 SU/løn 1 2 Sygedagpenge 1 2 Løn 2 5 Udvandret af Danmark 1 2
8 8 Langt hovedparten af de unge modtager ydelser gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers (UUR) Sammenfatning Som det fremgår af kortlægningen, er målgruppen forholdsvis bred. Der tegner sig ikke et entydigt billede af hvilke borgere, det er, der ender i hjemløshed i Randers Kommune. I forhold til de individuelle karakteristika ved målgruppen fordeler alderssammensætningen i Randers sig således, at lidt over halvdelen er under 25 år. Størstedelen (73 %) af målgruppen er mænd. Årssager til hjemløshed Hjemløshed er ikke en tilstand, der opstår fra den ene dag til den anden, men er en kompleks social situation, der udvikler sig over tid. Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløshed baseret på boligsituationen ikke implicerer, at boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed. Tværtimod må årsagerne til hjemløshed forstås som et komplekst samspil mellem flere faktorer på forskellige niveauer. Derfor indikerer den boligmæssige definition af hjemløshed heller ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. I stedet vil både en boligløsning og den fornødne sociale støtte, en behandlingsmæssig indsats og en tilstrækkelig koordination mellem disse indsatser ofte være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. (Lars Benjaminsen, 2013) Indsatser til målgruppen Som det fremgår af kortlægningen er det ikke tydeligt, hvilken indsats, borgere, der befinder sig i en hjemløsesituation, modtager i Randers Kommune. Det kan virke tilfældigt og afhængigt af hvor borgerens første kontakt til kommunen er. I Danmark defineres indsatsen over for de hjemløse primært i Serviceloven samt i almenboligloven. Personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, har ikke ifølge dansk lovgivning krav på en bolig, men en række indsatser i Serviceloven er henvendt til gruppen af hjemløse og socialt udsatte borgere generelt. Kommunerne har ifølge Servicelovens 110 en forpligtelse til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp Udover 110 boformerne er der i Serviceloven også mulighed for støtte og kontaktpersoner efter 99, som er henvendt til psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse og 85, som kan tildeles, hvis en person har brug for praktisk og social støtte efter tildeling af bolig. Også de midlertidige og længerevarende boformer under 107 og 108 kan anvendes til målgruppen. Desuden indeholder Serviceloven bestemmelser om sociale væresteder ( 104) og social behandling til stofmisbrugere ( 101). Endeligt er en meget vigtig indsatsform i forhold til boligbehovet blandt socialt udsatte kommunernes ret til at anvise borgere med et akut boligbehov til 25 % af de boliger, der bliver ledige i den almene boligmasse. Det er kommunerne, der fastlægger, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få en bolig gennem den kommunale boliganvisning. (Lars Benjaminsen, 2013)
9 9 Hjemløseprojekterne i Randers Kommune har til opgave at implementere Housing First princippet, og de evidente bostøttemetoder CTI og ICM og, at afprøve Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse for unge borgere. På baggrund af kortlægningen har hjemløseprojekternes styregruppe besluttet, At der arbejdes videre med at lave en aftale med boligforeningerne omkring flere boliger til målgruppen, således at Randers Kommune også fremadrettet kan arbejde med Housing First. At samarbejdsmodellen implementeres for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats målrettet målgruppen. At der fortsat arbejdes med kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan arbejde med Housing First princippet og de evidente bostøttemetoder, så indsatserne bliver sammenhængende og helhedsorienterede. At der vedtages en procedure for nye borgere, herunder hvem der har ansvar for sagen. At der laves en procedure for hvordan fordelingen af sager imellem forvaltninger/tilbud/grupper foregår. Housing First Det overordnede princip for Hjemløseenheden er Housing First. Housing First er en tilgang til at skabe en helhedsorienteret indsats til målgruppen med psykisk sygdom, misbrug eller andre psykosociale vanskeligheder, og som samtidig med en boligløsning har brug for social støtte. Housing First tilgangen består i, at hjemløse borgere i starten af et indsatsforløb flytter i en permanent, selvstændig bolig, samtidig med at der gives en individuel og helhedsorienteret social støtte til borgeren med udgangspunkt i borgerens behov. Housing First betyder ikke, at boligen skal gå forud for andre indsatser, som borgeren har behov for, eller at boligen anses for at være den væsentligste indsats, tværtimod er det vigtigt, at der skabes en helhed og samarbejde i indsatsen omkring borgeren. Men Housing First og dermed grundlaget for Hjemløseenhedens arbejde forudsætter, at der er velegnede boliger til rådighed. Tsemberis der har været med til at udvikle Housing First, anbefaler otte principper for arbejdet: Boligen som en basal menneskerettighed Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle borgere En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov Selvstændige boliger i almindeligt byggeri Adskillelse af bolig og støttetilbud Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choise) og selvbestemmelse Recovery-orientering Skadesreduktion Bostøttemetoderne Den individuelle bostøtte er en forudsætning for, at borgeren kan bo i egen bolig, og består af social og praktisk støtte i hverdagen og støtte til at sikre en sammenhængende indsats gennem at etablere og fastholde kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud og sociale aktivitetstilbud. Der arbejdes
10 10 med at styrke borgerens livssituation i en række dimensioner som bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykiske helbred, misbrug, uddannelse og arbejde. Critical Time Intervention (CTI) CTI er en systematisk og intensiv form for social bostøtte, der gives i en tidsafgrænset periode i forbindelse med flytning i egen bolig. Intensive Case Management (ICM) ICM er indsatsmetode, der gives til borgere som har brug for social bostøtte i en længerevarende periode i forbindelse med indflytning i egen bolig. Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der er udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem en række kommuner, Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen, og som nu anvendes som en del af den helhedsorienterede indsats i Ungeprojektet i Hjemløseenheden. Samarbejdsmodellen har fokus på, at de unge får den rette hjælp hele vejen rundt. Hjælpen koordineres af en koordinator med myndighedskompetence og i samarbejde med et tværfagligt team omkring den enkelte unge borger. Modellen støtter de involverede fagpersoner, på tværs af forvaltninger, i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med borgeren. HEL-plan HEL-plan vil være det metoderedskab der anvendes til at systematisere og effektiveres indsatsen overfor målgruppen. Der er tale om et værktøj med afsæt i transformationsteknologi det handler om en proces hvori borgeren flyttes tranformeres fra én tilstand eller position til en anden: Fra hjemløshed, eller risiko for hjemløshed og en her- og nu livsstil, til en permanent bolig med øget kontrol over eget liv. Metoden består af en afdækning og beskrivelse af borgerens aktuelle situation. Først laves der inden for 2-3 uger en afdækning af borgerens nuværende situation, håb, ønsker og egne vurderinger i forhold til 11 temaer; Fysisk funktionsnedsættelse, Psykisk funktionsnedsættelse, Socialt problem, Mobilitet, Egenomsorg, Kommunikation, Praktiske opgaver i hjemmet, Samfundsliv, Socialt liv, Sundhed og Omgivelser. Medarbejderens vurdering indgår som en del af afdækningen, og derudover kan informationer til afdækningen også komme fra interviews med andre signifikante personer samt fra observationer af borgeren. Der tages udgangspunkt i HEL-plan, hvis der efterfølgende laves VUM og 141- handleplan
Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune
1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig
Læs mereCritical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn
Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereTEMAMØDE FSU d. 12.06.2015
TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen
Læs mereHousing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs merePROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN
PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereUdbredelse af Hjemløsestrategien
Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereHJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget
HJEMLØSESTRATEGI Vejle Kommune 2019-2021 Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE en fælles indsats Tværgående hjemløsestrategi Vejle Kommune 2019-2021
Læs mereRanders / Udredning og plan (Hjørnestenen)
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i
Læs mereKan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?
Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet? KL s misbrugskonference 2013 Lars Benjaminsen 08-10-2013 1 Hjemløshed og misbrug Kategori Pct. af hjemløse mænd Pct
Læs mereHvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015
Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet
Læs mereOrientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019
Punkt 5. Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019 2019-073558 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, Statusnotat vedr. Byens rum og socialt udsatte,
Læs mereHousing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng
Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE Program - formiddag 10.00 10.30 10.30 10.45 Velkomst og introduktion til
Læs mereIndividual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)
Bilag 2 Emne Til Kopi til Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 17. august 2012 I de 8 deltagerkommuner har i alt 1.681 borgere indtil nu været indskrevet i et metodeforløb under Hjemløsestrategien.
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereAnsøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien
Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg
Læs mereDialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet d. 29/10/2014
Vedrørende: Notat om koordinering mellem forvaltninger i Randers Kommune - mhp. Social- og Arbejdsmarked Sagsnavn: Koordinering mellem forvaltningerne i Randers Kommune - mhp. Social- og Arbejdsmarked
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet FL konto: 15.75.21.10 Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereImplementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Læs mereUdgangspunktet for en forandring 2016
Udgangspunktet for en forandring 2016 Baggrund & formål Horsens Kommune har siden afslutningen af projekt Housing First i 2013 arbejdet med, at nedbringe opholdstiderne for hjemløse på forsorgshjem jf.
Læs mereEn styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013
Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4
Læs mereHJEMLØSHED I DANMARK 2013
HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition
Læs mereat Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse
Læs mereProjektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien
Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien Titel Baggrund Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien i Viborg Kommune. Hjemløsestrategien 2009-2013 blev iværksat med henblik
Læs mereEvaluering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 17/30957 Evaluering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse Indledning Projekt Overgangsbolig blev iværksat for at styrke indsatsen i forhold til
Læs mereMidlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse
Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.
Læs mereIndenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.
Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119
Læs mereHjemløshed i Danmark 2017
Hjemløshed i Danmark 2017 Hjemløsheden stiger fortsat Fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. Andelen af hjemløse kvinder er steget Procentandel af kvinder, særskilt for aldersgrupper Alder
Læs mereVidensession. At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet.
Vidensession At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet. Indhold Generel viden om projektet - Hvem, hvad, hvorfor og hvordan
Læs mere1.Egen bolig/støtte i egen bolig
.Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge
Læs mereProjektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse.
Projektoplysninger Projektets titel: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem 18-24 år. Projektets formål og mål Formålet med projektet er at medvirke til at etablere et bedre grundlag for
Læs mereDenne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet.
Esbjerg / CTI August-september 2012 Opfølgningsrapport Indledning Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet. Rapporten viser f.eks., hvordan
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereSBH ledermøde den 1. november 2014
SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af
Læs mereHJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN
HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - OPSØGENDE OG KONTAKTSKABENDE INDSATSER
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - OPSØGENDE OG KONTAKTSKABENDE INDSATSER Program opsøgende og kontaktskabende indsatser 10.00 10.30 10.30 11.00 11.00 11.15 11.15 11.45 11.45 12.00 12.00 12.45 12.45 13.45
Læs mereAfprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed
Rapport Afprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed Afsluttende evaluering Lars Benjaminsen, Line Vistisen og Rune Agerskov Christensen Afprøvning af midlertidige
Læs mereHousing First. - en del af Hjemløsestrategien
Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)
Læs mereKan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet?
Kan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet? Behandlingscenter Nordenfjord, Hjørring KL s misbrugskonference i Kolding den 07.10 2014 Steen Bengtsson Kan metoderne fra hjemløsestrategien
Læs mereKvalitetsstandard Botilbud 110
Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
Læs mereIntroduktion til kurset CTI på hjemløseområdet
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april
Læs mereHJEMLØSHED I DANMARK NATIONAL KORTLÆGNING
HJEMLØSHED I DANMARK 2017. NATIONAL KORTLÆGNING Lars Benjaminsen 4 HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING I dette kapitel beskriver vi omfanget af hjemløsheden i Danmark, fordelt på de otte situationer, der
Læs mereHjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE
Hjemløshed i Danmark 2019 Lars Benjaminsen, VIVE Opbremsning i hjemløsheden i 2019 efter stigende tendens fra 2009-2017 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Andet Kortvarige udslusningstilbud Familie og venner
Læs mereHvad er Housing First. Oplæg på SAND fællesmøde
Hvad er Housing First Oplæg på SAND fællesmøde 23.8.2017 Housing First - grundprincipperne Boligen som en fundamental rettighed: Man skal ikke bevise, at man er parat til at få en bolig Selvstændige boliger
Læs mereEn helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed
En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed EVALUERINGSRAPPORT April 2018 RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OG VIVE FOR SOCIALSTYRELSEN 1 INDHOLD INDLEDNING
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid
Læs mereHer er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT.
Bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT) Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Husk at alle spørgsmål skal indtastes
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE
KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af Udvalget for beskæftigelse Hedensted Kommune 2017 Kvalitetsstandard for SEL 85 indsats i Rusmiddelcenter
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereProjektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien
Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Indhold Ansøgt beløb... 1 Projektets formål... 1 Projektets målgruppe... 1 Antal forskellige brugere... 2 Hvordan opgøres antallet af brugere?...
Læs mereServiceniveau. for Voksen / Handicap
Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereTabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013
Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.
Læs mereHjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia
Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia Hvem er vi? Kirkens Korshær DK Kirkens Korshær Hvad laver Kirkens Korshær? Hjemløsheden
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang
Læs mereMetodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)
Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget 26-03-2014 Bilag 1. Pulje ansøgningen. NOTAT Dato: 25.02.2014 Af: Gitte Arndt Eierstedt Kommune: Gladsaxe Navn på tilskudsansvarlig: Simon Gahms Henriksen
Læs mereMålsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-06-2013 Sagsnr. 2013-91062 Bilag 1 - Resumé af evalueringen af Hjemløsestrategien I forbindelse med offentliggørelsen af
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning om støtte fra Socialstyrelsen til implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD) Enhed CDAM Indholdsfortegnelse
Læs mereFokusområder for hjemløseindsatsen
NOTAT Kontakt: Martin Fjording 17-08-2017 Fokusområder for hjemløseindsatsen Antallet af hjemløse er steget markant de seneste år, med 23 % flere hjemløse i 2015 end i 2009. Særligt antallet af hjemløse
Læs mereDe 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)
De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Jette Jensen, Enhedslisten Orientering Aarhus Byråd Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Byrådsmedlem Jette Jensen, Enhedslisten har fremsendt
Læs mereNotat. Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune. Der er forskel på at være hjemløs og boligløs
ALLE KAN BIDRAGE Notat Dato: 4. april 2017 Sagsb.: Sagsnr.: Dir.tlf.: E-mail: Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune Der er forskel på at være hjemløs og boligløs Begreberne hjemløs og boligløs bruges
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet FL konto: 15.75.21.10 Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. https://tilskudsportal.sm.dk/sider/forside.aspx For yderligere information
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereModul 3 Strategier og praksis i CTI
Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereEN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK
REGERINGENS HJEMLØSESTRATEGI EN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK 2009-2012 EN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK 1 Indhold Forord... 3 Hjemløsestrategien en strategi til at nedbringe
Læs merePuljeansøgning: Housing First
Social- og Sundhedsforvaltningen Misbrusgorganisationen Overmarksgården Dato 10. februar 2014 Puljeansøgning: Housing First Implementering og forankring af bostøttemetoderne Critical Time Intervention
Læs mereFremtidens forsorgsindsats. Opsamling på Fattigdomsrådets møde og konference den 11. december 2012
Fremtidens forsorgsindsats Opsamling på Fattigdomsrådets møde og konference den 11. december 2012 Indhold i møde og konference Borgerfortællinger v. deltagere i projekt Housing First Jørgen Kratmann: Facts
Læs mereFRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG
1 NOTAT FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD INDHOLD 1 NOTAT 1 FORORD 5 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7 Undersøgelsens formål og fokus 7 Sammenfatning
Læs mereHjemløsestrategiens omfang
Vedrørende: Notat med svar på spørgsmål vedrørende hjemløse i Randers Sagsnavn: Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende hjemløse i Randers (Møde 30. september 2013) Sagsnummer: 00.01.00-G01-53-13
Læs mereAnsøgning. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Ansøger type. Organisationens navn og CVR-nummer
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. København Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Anne Hare F678@sof.kk.dk
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereMidlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed. Modelbeskrivelse
Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed Modelbeskrivelse 1 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Telefon: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereStatus på statsligt finansierede hjemløseprojekter
Status på statsligt finansierede hjemløseprojekter 1. Indledning... 1 2. Definition af hjemløshed... 2 3. Udviklingen i hjemløshed... 3 4. Den aktuelle boligsituation i Randers... 4 5. Færre hjemløse som
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
Læs mereNotat om Hjemløseindsatsen i Randers Kommune
Notat om Hjemløseindsatsen i Randers Kommune Indhold Hjemløseindsatsen i Randers Kommune... 2 Projekt 1: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.... 2 Projekt 2: En styrket sammenhængende og helhedsorienteret
Læs mereEN STYRKET SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS MOD HJEMLØSHED BLANDT UNGE, MED SÆRIGT FOKUS PÅ FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS UNGEPROJEKTET
EN STYRKET SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS MOD HJEMLØSHED BLANDT UNGE, MED SÆRIGT FOKUS PÅ FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS UNGEPROJEKTET Periode for midtvejsevaluering 2014 2016 MIDTVEJSEVALUERING
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereEn styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats.
En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats. 1. Projektets formål Projektets formål er, at nedbringe antallet af udsatte unge i Svendborg
Læs mereMidlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang
Læs mereCritical Time Intervention
Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereKvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107
Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
Læs mereHjemløse og hjemløsetælling 2013
Hjemløse og hjemløsetælling 2013 for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Lotte Kragelund Tilbudsleder Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, Center for Psykiatri og Handicap Sted:
Læs mere