Der er indkommet 10 bemærkninger/indsigelser, som bliver gennemgået nedenfor.

Transkript

1 Letbanesekretariatet Til Aarhus Kommune Projektgruppen for lokalplan 907 Dato Journalnummer Kontaktperson Britta Degn Mail Direkte telefon Lokalplan 907 for letbanen - Bidrag til besvarelse af indsigelser Letbanesekretariatet ved Midttrafik har sammen med lokalplanrådgiver Jann Ulrich Bech, Niras gennemgået de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af lokalplanforslag 907- Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup. Høringsperioden sluttede den 2. maj Efter gennemgangen af bemærkninger/høringssvar har Letbanesekretariatet udarbejdet indeværende notat, der kortfattet redegør for input og bidrag til besvarelse hertil. Der er indkommet 10 bemærkninger/indsigelser, som bliver gennemgået nedenfor. 1 Vejdirektoratet (bilag 1) Jan Ole Zindorff Rasmussen gør indsigelse mod, at motorvejsarealet er inddraget i lokalplanen. Han gør desuden opmærksom på, at Vejdirektoratet gerne fortsat vil involveres i projektet. Spørgsmål vedr. lokalplanens afgrænsning er en afgørelse, som bør træffes af Aarhus Kommune. Vi vil dog anbefale at arealet tages ud af lokalplanområdet. Vejdirektoratet vil naturligvis forblive en samarbejdspartner gennem hele projektet. 2 DSB (bilag 2) DSB ønsker ændret placering af omformerstation, og at ny placering overvejes, så det er muligt at udbygge parkeringsfaciliteterne fremover. DSB gør desuden opmærksom på, at de forudsætter at hele matriklen nr. 75c (det gamle ledvogterhus) bliver eksproprieret. Letbanesamarbejdet i Østjylland er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Midttrafik og 8 østjyske kommuner, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Aarhus

2 Letbanesekretariatet har ligesom DSB en interesse i at opretholde den velfungerende mulighed for parkering ved stationen. Derfor er der foretaget en ny besigtigelse på stedet med henblik på at genvurdere mulighederne for placering af omformerstationen. På baggrund af besigtigelsen er det konstateret, at omformerstationen kan placeres på arealet umiddelbart vest for den placering, der er anvist i lokalplanforslaget. Arealet fremstår i dag med tæt bevoksning. I området ligger en eksisterende teknikbygning. Det vurderes, at en placering umiddelbart vest for denne teknikbygning vil være mest optimal, da der derved opretholdes mulighed for, at parkeringsfaciliteterne på sigt kan udvides "rundt om" omformerstationen. Det vurderes, at denne placering vil have en mindre visuel indflydelse på stationsmiljøet. Der et i forvejen kabler og en kabelgrav på tværs af sporet, som ligger omkring teknikbygningen. En placering her vil derfor minimere behovet for kabelomlægning og udgravning af nye kabelføringsveje i forbindelse med elektrificeringen. Arealet er ejet af DSB. Placeringen betyder en mindre justering af lokalplangrænsen for at sikre, at der reserveres tilstrækkeligt areal til omformestationen. Samtidig betyder ændringen, at lokalplangrænsen kan rykkes mod syd og derved længere væk fra boligerne nord for lokalplanområdet. En del af det areal, der udgår, indgår i justering af lokalplanområdet mod vest ud mod sporarealet. Lokalplanen vil holde en god afstand til boligområdet. Forslag til ændret lokalplangrænse er vist med blå stiplet linje og det ændrede byggefelt til omformerstation er vist med gult. Placeringsmulighed Mulighed for ny placering i eksisterende bevoksning vest for den nuværende parkeringsplads og teknikbygning. 2

3 Efter modtagelse af høringssvaret fra DSB, har Letbanesekretariatet haft taget kontakt med DSB for at drøfte den alternative placeringsmulighed. DSB har i mail dateret 15. maj 2012 bekræftet, at de er enige i, at den nye placering af omformerstationen på Lystrup Station er meget mere hensigtsmæssigt i forhold til den, der fremgår af lokalplanforslaget. Med den nye placering fastholdes muligheden for en fremtidig udvidelse af parkeringsarealet. I forhold til DSB's bemærkning omkring fuld ekspropriering af matrikel 75c, så bør der overfor DSB gøres opmærksom på, at ekspropriering ikke vil foretages med hjemmel i lokalplanen. Ekspropriering vil foregå med hjemmel i Lov om Aarhus Letbane, vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 8. maj Der er aftalt besigtigelsesforretning ved Det Jyske Kommissariat i uge og efterfølgende ekspropriation i uge Ved besigtigelsesforretning vil alle berørte lodsejere og en række involverede myndigheder blive indkaldt til infomøder og diskussion af det forelagte projekt, og kommissarius vil danne sig et skøn over mulige udgifter/erstatninger. Ligesom alle berørte lodsejere i forbindelse med ekspropriationen vil blive indkaldt og får mulighed for at afprøve deres sag overfor kommissionen. 3 DNU/Skejby Sygehus (Bilag 3) Vurderer at placering af transformerstation kolliderer med deres adgangsvej. Behov for at sikre fuld råderet over arealet indtil de fysiske rammer for behov og funktioner er fuldt kendte. Lokalplankort fra Lokalplan 887. I forslag til lokalplan 907 er der udlagt et trekantet areal til en placeringsmulighed for en omformerstation. Arealet er afgrænset af Brenstrupgårdsvej, letbanen og eksisterende parkeringspladser ved DNU. Der er medtaget et forholdsvist stort areal for at sikre den nødvendige plads til at kunne koordinere placering i forhold til netop stiforbindelse og fremtidig vejadgang. DNU har i offentlighedsfasen haft kontaktet Letbanesekretariatet med henblik på at få mere præcise oplysninger omkring den tiltænkte placering af omformerstationen i området. 3

4 På baggrund af tegninger fremsendt af DNU s rådgiver på vejprojektet (modtaget d. 12. april 2012), har COWI lavet et oversigtskort, der viser, hvor en omformerstation kan placeres i området mellem DNU og letbanen (se tegning nedenfor). Omformerstationen er placeret, så der tages hensyn til fremtidige stier både under Brendstupgårdsvej og langs med letbanen. Den er placeret tæt på krydset mellem Brendstrupgårdsvej og Olof Palmes Allé. Vejadgang til omformerstationen er tænkt at foregå fra den fællessti, der er placeret langs letbanen (rød streg på tegning). Når servicekøretøjer skal ind til omformerstationen vil de have blink på. Tegninger er sendt til DNU for kommentering. Vi forventer, at der i forbindelse med realisering af planerne løbende skal koordineres mellem letbaneprojektet og DNU, og så vidt Letbanesekretariatet og NIRAS vurderer, kan DNU s ønsker indeholdes i planen. Principiel placering af omformerstation ift. skitseprojekt for vejudvidelse for DNU. 4 Agro Food (Bilag 4) Agro Food ønsker standsningssted placeret ved letbanens krydsning af Herredsvej, og at stianlæg langs banen etableres sammen med banen. Efterlyser lovet inddragelse i planlægningen af banen. Herudover er der bemærkning til placering af stiforbindelse, som anbefales flyttet til den vestlige side af banen. Beslutning om placering af standsningssteder i Skejby Nord er sket i dialog med Trafik og Veje. I overvejelserne har indgået at fremtidssikre betjeningen af hele området herunder arealerne nord for Sygehuset, Skejby landsby, Agro Food og de øvrige byudviklingsarealer nord for den forlagte Herredsvej. Letbanesekretariatet har haft en række overvejende tekniske argumenter for at placere standsningsstedet umiddelbart nord for Herredsvej. Baggrunden herfor er, at det er en teknisk dårlig løsning at placere standsningsstedet umiddelbart nord for den nye Herredsvej, da letbanen ligger i en kurve på denne strækning. Placering er mulig, men vil give nogle uhensigtsmæssige konse- 4

5 kvenser, da banen på netop dette sted ligger i en kurve. For at sikre god tilgængelighed til tog fra alle perroner er der arbejdet med, at alle standsningssteder skal ligge på et ret stykke, da der ellers vil komme for stor afstand mellem perronforkant og tog - optimalt maks. 5 cm. Såfremt der anlægges perroner i kurver skal alle toge konstrueres med udskydelige trin, som ikke alene er et bekostelig tilvalg på togene, men som også erfaringsmæssigt giver øgede drift omkostninger til vedligehold, samt øger standsningstider på perronerne med op til 5-8 sekunder. 5-8 sekunder er meget i forhold til den planlagte køreplan. Placering af perroner i en kurve giver desuden forringede oversigtsforhold i forhold til, at letbaneførerne skal kunne orientere sig om forholdene på perronen. Dette vil specielt gælde for perroner, der ligger på ydersiden af en kurve. Dette problem kan afhjælpes ved hjælp af kameraer på stationen, men der er truffet en beslutning om, at dette ikke er en acceptabel løsning. Samtidig har udretning af linjeføringen i forhold til den planlagte linjeføring i VVM-redegørelsen givet mulighed for indpasning af et ekstra standsningssted i Skejby Nord, idet der er indarbejdet en placeringsmulighed på en ca. 300 meter lang lige stykke på strækningen syd for Humlehusvej. Det er forudsat og aftalt, at den endelige placering af standsningsstedet vil blive lagt fast i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan for erhvervsområde i Skejby Nord. Dækningsområder- VVM-redegørelsen (R=400m) Dækningsområder - Lokalplanforslag(R=400m) Letbanesekretariatet vil desuden gerne gøre opmærksom på, at Midttrafik er medlem af Partnerskabsnetværket i Skejby. Netværket blev startet at Klimasekretariatet i Aarhus Kommune i januar Formålet er at, iværksætte initiativer, der skal reducere den trafikale trængsel og skabe innovative løsninger på problemet vedr. den voksende transportudfordring i Skejby Nord. Med i netværket er en række offentlige og private virksomheder. Foruden Midttrafik er det Vestas, IKEA, NRGi, Via University College, Agro Food Park, Grontmij, Rambøll, Projektafdelingen DNU, Sondrup BIlcenter, Alexandra Instituttet og Simens. Der har været afholdt ca. hver 2. måned. På møderne har der været løbende dialog med Agro Food. Fokus på møderne har været at drøfte de overordnede rammer for partnerskabet herunder, hvad kan man kræve af hinanden og overordnede betragtninger om initiativer, der kan løse transportudfordringen for hele området. Der er udarbejdet en stor transportvaneundersøgelse for områdets godt ansatte. Der indkommet 5000 besvarelser, som har givet en detaljeret viden om 5

6 transportmønstrene i området. Resultaterne danner grundlaget for det videre arbejde, og der er igangsat initiativer omkring cykel og zapp-biler. Transportvaneanalysens resultater har desuden dannet grundlag for, at det på sidste møde blev aftalt at Aarhus Kommune på vegne af Skejby Partnerskabsnetværket skulle sende en opfordring til Midttrafik om, at Midttrafik bør opprioritere pendlerbusser til Skejby. Transportvaneundersøgelsen viser nemlig bl.a., at der sandsynligvis kan være kundegrundlag for direkte forbindelse til Skejby fra hhv. Skanderborg og Hadsten. Midttrafik undersøger i øjeblikket mulighederne herfor. 5 Poul Jørgensen og Hanne Bjørn (Bilag 5) Ønsker stoppested placeret ved siden af regnvandsbassinet, der hvor Skejby Bakkevej slutter. Busserne opfordres til at have stoppested samme sted. Ønsker endvidere at banen føres under eller over Herredsvej. Mulighederne for at fører banen over eller under Herredsvej. Dette har været belyst i VVMredegørelsen (alternativ 1). Denne løsning er fravalgt i forbindelse med afslutning af VVM undersøgelsen, da letbanens koncept indebærer nærhed til trafikanter og dermed passagerer. Det er vurderet at et dæmningsanlæg på denne strækning vil have stor konsekvens for de omkringliggende områder, idet banen inkl. skråningsanlæg vil øges med meter i planen. Krydsning i niveau er vurderet kapacitetsmæssigt, æstetisk og økonomisk som den mest fordelagtige løsning. Placering tættere på Skejby Bakkevejs udmunding i Herredsvej er mulig, men vil give nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, da banen på netop dette sted ligger i en kurve. Af hensyn til at sikre god tilgængelighed til tog fra alle perroner er der arbejdet med, at alle standsningssteder skal ligge på et ret stykke, da der ellers vil komme for stor afstand mellem perronforkant og tog. Placering af perroner i en kurve giver desuden forringede oversigtsforhold i forhold til at letbaneførerne skal kunne orientere sig om forholdene på perronen. Dette vil specielt gælde for perroner, der ligger på ydersiden af en kurve. Dette problem kan afhjælpes ved hjælp af kameraer på stationen, men der er truffet en beslutning om, at dette ikke er en acceptabel løsning. For at sikre god tilgængelighed til tog fra alle perroner er der arbejdet med, at alle standsningssteder skal ligge på et ret stykke, da der ellers vil komme for stor afstand mellem perronforkant og tog - optimalt maks. 5 cm. Såfremt der anlægges perroner i kurver skal alle toge konstrueres med udskydelige trin, som ikke alene er et bekostelig tilvalg på togene, men som også erfaringsmæssigt giver øgede drift omkostninger til vedligehold, samt øger standsningstider på perronerne med op til 5-8 sekunder. 5-8 sekunder er meget i forhold til den planlagte køreplan. 6 Ejer af matr. 6ag Lisbjerg (Bilag 6) Ønsker vejadgang til servicevej for transformerstation med henblik på etablering af dagligvarebutik. Den vej, der vil blive etableret, har karakter af servicevej. Det forventes, at dette er en grusvej forventeligt med bomanlæg ved Randersvej. Bomanlæg vil være aflåst for at undgå, at vejen bruges til trafik til letbanens standsningssted. Det er planen, at krydset (herunder signalsystemet) opbygges som et tre-benet kryds dog med letbanen som et fjerde ben. 7 Svend Aage Rasmussen (Bilag 7) Ønsker regnvandsbassin og placering af transformerstation ændret. Letbanesekretariatet har haft et ønske om at placere omformerstation og regnvandsbassin sammen, hvor dette er muligt, da dette giver mindre behov for areal til bl.a. serviceveje. Bassin ved Høvej er placeret på den sydlige side af banen grundet terrænforhold. Terrænet skråner mod syd, 6

7 hvorfor placering på den nordlige side ville have medført meget større udgravning og større indgreb i de landskabelige forhold. Der er medtaget et større areal omkring Svend Aage Rasmussens ejendom i lokalplanens afgrænsning. Der er derfor rummelighed til at diskutere forhold vedr. optimering af disponering/placering af regnvandsbassin og omformerstation også indenfor lokalplangrænsen. Disse forhold samt mulighed for placering indenfor fredskov langs banen bør dog drøftes ved besigtigelsesforretningen. Der er aftalt besigtigelsesforretning ved Det Jyske Kommissariat i uge og efterfølgende ekspropriation i uge Ved besigtigelsesforretning vil alle berørte lodsejere og en række involverede myndigheder blive indkaldt til infomøder og diskussion af det forelagte projekt, og kommissarius vil danne sig et skøn over mulige udgifter/erstatninger. Ligesom alle berørte lodsejere i forbindelse med ekspropriationen vil blive indkaldt og får mulighed for at afprøve Deres sag overfor kommissionen. 8 Krog og Mikkelsen (Bilag 8) Har bl.a. bemærkninger til inddragelse af arealer op til banen, opsætning af køreledninger, den øgede trafik og støj på banen. Etableringen af letbanes 1. etape i Aarhus forudsætter, at den eksisterende Grenaabanes tracé (strækningen fra sammenfletningen umiddelbart vest for Høvej og til Lystrup station) udvides til et dobbeltspor ved etablering af et nyt spor. I forbindelse med udviklingen af projektet i Lystrup har der været meget opmærksomhed på at minimere generne for de omboende både i anlægs- og i driftsfasen - og samtidig har en minimering af areal til ekspropriering været i særlig fokus. Derfor vil udbygningen af spor gennem Lystrup ske både nord og syd for den eksisterende Grenaabane. For at minimere arealbehovet vil det nye spor blive anlagt nord for det eksisterende spor på strækningen vest for Lystrupvej. Der er mest areal til rådighed nord for det eksisterende spor, hvilket vil minimere arealbehovet mest muligt og berøre færrest mulige lodsejere. På strækningen mellem Lystrupvej og Sønderskovvej suppleres de nuværende 2 spor med et 3. spor. Her vil udvidelsen foregå på sydsiden af de eksisterende spor, da der her er mest areal til rådighed, hvilket ligeledes vil minimere arealbehovet og berøre færrest mulige lodsejere. Den eksisterende bane og det nye spor forbindes i en ny krydsningsmulighed umiddelbart vest for Lystrupvej. For at etablere det nye spor vil det være nødvendigt at ekspropriere areal fra private grundejere i Lystrup. Det forventes, at der skal eksproprieres arealer fra op mod 13 private grundejere. Det forventes endvidere, at Oldager 1 og Lystrupvej 228 kan risikere at blive omfattet af eksproprieringen. Det bør gøres opmærksom på, at ekspropriering ikke vil foretages med hjemmel i lokalplanen. Ekspropriering vil foretages med hjemmel i Lov om Aarhus Letbane, vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 8. maj Der er aftalt besigtigelsesforretning ved Det Jyske Kommissariat i uge og efterfølgende ekspropriation i uge Ved besigtigelsesforretning vil alle berørte lodsejere og en række involverede myndigheder blive indkaldt til infomøder og diskussion af det forelagte projekt, og kommissarius vil danne sig et skøn over mulige udgifter/erstatninger. Ligesom alle berørte lodsejere i forbindelse med ekspropriationen vil blive indkaldt og derved får mulighed for at afprøve deres sag overfor kommissionen. Letbanens kørestrømssystem vil blive et nyt visuelt element i bybilledet. Letbanesekretariatet har igangsat arbejdet med at få udarbejdet en beplantningsplan for de arealer, der ligger indenfor letbanen. Såfremt der i forbindelse med ekspropriering vil blive fjernet afskærmende beplantninger, kan der blive tilkendt erstatning herfor, så de enkelte grundejere får mulighed for at genplante afskærmende beplantninger. 7

8 Med hensyn til støj og gener, så kan det oplyses, at letbanetogene vil være eldrevne på strækningen gennem Lystrup. Generelt vil der med hensyn til støj og emissioner blive stillet skrappere krav til letbanetog end de, der stilles til de Desirotog, som i dag kører på strækningen. Det betyder, at togdriften vil larme og forurene mindre end tilfældet er i dag, og at letbanedrift vil have en positiv indflydelse på luftkvaliteten i de nærmiljøer, den ligger umiddelbart op til. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen er der lavet beregninger på støjbelastningen fra letbanetog langs hele den nyetablerede strækning. Undersøgelserne viser, at støjbidraget fra letbanen ligger væsentligt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier på 64 db(a) ved beboelser. Da krav til støjbelastning fra letbanetog er skrappere end for konventionelle tog og de tog, der kører på strækningen i dag, vil der generelt ske en reduktion af støjbelastningen langs Grenaabanen. På denne baggrund er det vurderet, at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger så som f.eks. støjskærme i forbindelse med letbanen. Etableringen af letbanen betyder, at de to nuværende halvbomanlæg ved Lystrupvej og Sønderskovvej skal ombygges til helbomanlæg. Antallet af overkørsler vil blive fordoblet i forhold til i dag. Det forventes, at overkørselsanlæg udføres efter anlægsbestemmelser i BOStrab. Et sådant overkørselsanlæg etableres under hensyntagen til letbanemateriellets gode bremseegenskaber (kort bremselængde). Det betyder kortere spærretider for vejtrafikken, end hvis overkørslerne var udført efter de danske anlægsbestemmelser (SODB). Dette minimerer risikoen for, at utålmodige bilister krydser overkørslen ulovligt. Med helbomme, som er den sikreste løsning, forventes der en samlet spærretid pr. togpassage på 70 sek. Ved Lystrupvej må det således forventes flere spærringer, men med kortere spærretid end i dag. Selv om antallet af overkørende tog på Lystrupvej fordobles i forhold til i dag, er det vurderet, at det ekstra antal tog ikke at ville give væsentlige trafikale gener for de berørte veje. 9 Drescher, Mortensen, Mikkelsen og Nielsen (Bilag 9) Bemærkninger til placering af spor og inddragelse af baghaver. Spørgsmål vedr. placering af det nye spor gennem Lystrup. I forbindelse med udviklingen af projektet i Lystrup har der været meget opmærksomhed på at minimere generne for de omboende både i anlægs- og i driftsfasen - og samtidig har en minimering af areal til ekspropriering været i særlig fokus. Derfor vil udbygningen af spor gennem Lystrup ske både nord og syd for den eksisterende Grenaabane. For at minimere arealbehovet vil det nye spor blive anlagt nord for det eksisterende spor på strækningen vest for Lystrupvej. Der er mest areal til rådighed nord for det eksisterende spor, hvilket vil minimere arealbehovet mest muligt og således berøre færrest mulige lodsejere. På strækningen mellem Lystrupvej og Sønderskovvej suppleres de nuværende 2 spor med et 3. spor. Her vil udvidelsen foregå på sydsiden af de eksisterende spor, da der her er mest areal til rådighed, hvilket ligeledes vil minimere arealbehovet og berøre færrest mulige lodsejere. Den eksisterende bane og det nye spor forbindes i en ny krydsningsmulighed umiddelbart vest for Lystrupvej. 8

9 Udbygning og krydsning af eksisterende og nyt spor omkring Lystrupvej. For at etablere det nye spor vil det være nødvendigt at ekspropriere areal fra private grundejere i Lystrup. men det forventes, at der skal eksproprieres arealer fra op mod 13 private grundejere. Det forventes ikke, at ejendommene på Toften vil blive omfattet af ekspropriering. Ejendommen Lystrupvej 228 forventes at blive omfattet af eksproprieringen. 10 Baumgarten (Bilag 10) Bemærkninger til linjeføring og sving, stoppested ved DNU Linjeføring af Randersvej er fravalgt i VVM-redegørelsen: Se i øvrigt notat vedr. kommentering af indkomne svar til i offentlig høring til kommuneplantillæg nr. 1, side 20. Linjeføring tættere på hospitalet, se notat vedr. kommentering af indkomne svar til i offentlig høring til kommuneplantillæg nr. 1, side 18. 9