Økonominotat cannabis planteprodukter

Transkript

1 Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMMSB Koordineret med: Sagsnr.: Dok. nr.: Dato: 03. oktober 2016 Økonominotat cannabis planteprodukter 1. Sammenfatning Såfremt der tages udgangspunkt i en månedlig egenbetaling på 800 kr. for cannabis planteprodukter, vil der være tilskudsprocent på ca. 70 % for hver måned. Forudsætningen herfor er, at der afsættes 10,65 mio. kr. i 2017, og 30 mio. kr. i hvert af årene til en forsøgsordning med cannabis planteprodukter. Såfremt der tages udgangspunkt i en månedlig egenbetaling på kr. for cannabis planteprodukter, vil der være en tilskudsprocent på ca. 41 % for hver måned. Forudsætningen herfor er, at der afsættes 10,65 mio. kr. i 2017, og 20 mio. kr. i hvert af årene til en forsøgsordning med cannabis planteprodukter. Lægges der til dette en substitutionseffekt på 20 pct., vil de samlede udgifter enten være 106 mio. kr. eller 74 mio. kr. 2. Pris på cannabis planteprodukter og antal patienter På baggrund af oplysninger fra den hollandske grossist, Fagron, svinger prisen for en pakke cannabis planteprodukter fra 33 til 90 euro for 5 gram. Nedenstående beregning bygger på en gennemsnitspris på 61,5 euro. og en dagsdosis på 700 mg. Tilskudsbeløbet beregnes på baggrund af forbrugerprisen, som fastsættes på baggrund af apoteksindkøbsprisen, den procentuelle avance (8,4 pct. af apoteksindkøbsprisen), fast krone avancen (pt. 7,96 kr.), recepturgebyret (8 kr.) og moms. På baggrund heraf, vil den gennemsnitlige dagsdosispris udgøre 90 kr. Det forudsættes, at det vil tage et vist stykke tid, inden ordningen vil vinde udbredelse blandt patienterne, hvorfor det lægges til grund, at antallet af patienter i behandling vil fordele sig således: 500 patienter i 2018, patienter i 2019, patienter i 2020 og patienter i Omkostninger ved en forsøgsordning De økonomiske udgifter ved en forsøgsordning er fordelt med etablerings- og driftsomkostninger på ca. 6 mio. kr. i 2017, mens de årlige administrations -og driftsudgifter forventes at udgøre omkring 3-4 mio. kr. jf. tabel 1. Ordningen vil i drift- og administrationsomkostninger udgøre samlet 22,0 mio. kr. Udgifter til en eventuel tilskudsordning er ikke medregnet heri, se afsnit 5 nedenfor. Tabel 1 Forsøgsordning med legalisering af cannabis med fuld egenbetaling

2 Mio. kr., 2016-pl Tilretning af Lægemiddelstyrelsens IT-systemer Tilretning af Styrelsen for Patientsikkerheds Ordinations Overvågnings Program (SPOOP) Tilretning af Sundhedsdatastyrelsens IT- system (det fælles medicinkort) Tilretning af apotekernes ITsystemer IT- driftsudgifter (LMS, SDS, STPS og apotekerne) 1,85 0,3 1,0 2,0 0,7 0,7 0,7 0,7 Årsværk (LMS, SDS, STPS) 0,5 2,4 1,7 1,7 2,2 Oplysningsvirksomhed 0,5 Forskningsmidler 5,0 Forsøgsordning ekskl. tilskud 5,65 8,6 2,4 2,4 2,9 Forsøgsordningen i alt* 22,0 *De enkelte udgiftsposter gennemgås i bilag 1. Særligt vedrørende forskningsmidler foreslås det at oprette en pulje på 5 mio. kr., som kan understøtte, at der skabes et større fagligt videnskabeligt grundlag for brugen cannabis planteprodukter. 4. Tilskud Der har under ordførerdrøftelserne været overvejende enighed om, at en forsøgsordning kunne indeholde tilskud til de pågældende cannabis planteprodukter. Et muligt tilskudssystem kan være, at der fastsættes en fast beløbsgrænse for en patients egenbetaling pr. måned. I tabel 2 ses forudsætningerne for en beregning af den faste månedlige egenbetaling, hvis der afsættes en ramme på 30 mio. kr. årligt i hvert af årene fra 2018 til 2021, svarende til 120 mio. kr. i alt. Tabel 2 Forsøgsordning med en fast ramme på 30 mio kr. årligt ( ) Mio. kr., 2016-pl Samlet udgift 30,0 30,0 30,0 30,0 Etablerings- og driftsudgifter, jf. tabel 1 8,6 2,4 2,4 2,9 - Driftsudgifter til tilskudsordning (LMS og apoteker) 0,8 0,8 0,8 0,8 Tilskudsmidler 20,6 26,8 26,8 23,4 Hvis der således afsættes 30 mio. kr. til forsøgsordningen i hvert af årene , svarende til 120 mio. kr. i alt, vil et samlet beløb til rådighed til tilskud være på hhv. 20,6 mio. kr. i 2018, 26,8 mio. kr. i 2019, 26,8 mio. kr. i 2020 og 23,4 mio. kr. i Side 2

3 I tabel 3 ses beregningen af den månedlige egenbetaling for en patient, når der afsættes 30 mio. kr. til forsøgsordningen i hvert af årene Tabel 3 Månedelig egenbetaling pr. patient ved en fast ramme på 30 mio kr. årligt ( ) Dage Total pris Egenbetalinløb Tilskudsbe- (Tusinde kr.) Tilskud i % Januar 31 2,790 0,816 70,74 1,973 Februar 28 2,520 0,737 70,74 1,782 Marts 31 2,790 0,816 70,74 1,973 April 30 2,700 0,790 70,74 1,900 Maj 31 2,790 0,816 70,74 1,973 Juni 30 2,700 0,790 70,74 1,900 Juli 31 2,790 0,816 70,74 1,973 August 31 2,790 0,816 70, September 30 2,700 0,790 70,74 1,900 Oktober 31 2,790 0,816 70,74 1,973 November 30 2,700 0,790 70,74 1,900 December 31 2,790 0,816 70,74 1,973 I alt ,580 9,611 23,238 Tilskudsprocenten er fastsat på baggrund af det samlede beløb til rådighed for ordningen divideret med den forventede totale omsætning af cannabis planteprodukterne. Den forventede totale omsætning af cannabis planteprodukter beregnes ved at prisen for en dagsdosis multipliceret med 365 dage og antal patienter i årene fra 2018 til 2021 (90*365*500/1.000/1.200/1.500). Beløbet er 137,97 mio. kr. Det samlede beløb til rådighed for ordningen udgør 97,6 mio. kr. (20,6 mio. kr. i 2018, 26,8 mio. kr. i 2019, 26,8 mio. kr. i 2020 og 23,4 mio. kr. i 2021), jf. tabel 2. Tilskudsprocenten er fast hver måned uanset forbrug og udgør 97,6 mio. kr. divideret med 137,97 mio. kr., dvs. 70,74 %. Når det lægges til grund, at en dagsdosis koster 90 kr., vil den månedlige udgift udgøre kr. i januar, kr. i februar, kr. i marts, i april osv., jf. tabel 3. Dette medfører en gennemsnitlig månedlig egenbetaling på ca. 800 kr. I tabel 4 ses beregningen af den månedlige egenbetaling for en patient, når der afsættes 20 mio. kr. til forsøgsordningen i hvert af årene Tabel 4 Månedelig egenbetaling pr. patient ved en fast ramme på 20 mio kr. årligt ( ) Dage Total pris Egenbetaling % løb Tilskud i Tilskudsbe- (Tusinde kr.) Januar 31 2,790 1,625 41,75 1,164 Februar 28 2,520 1,467 41,75 1,052 Marts 31 2,790 1,625 41,75 1,164 Side 3

4 April 30 2,700 1,572 41,75 1,127 Maj 31 2,790 1,625 41,75 1,164 Juni 30 2,700 1,572 41,75 1,127 Juli 31 2,790 1,625 41,75 1,164 August 31 2,790 1,625 41,75 1,164 September 30 2,700 1,572 41,75 1,127 Oktober 31 2,790 1,625 41,75 1,164 November 30 2,700 1,572 41,75 1,127 December 31 2,790 1,625 41,75 1,164 I alt ,580 19,315 13,714 Hvis der afsættes 20 mio. kr. til forsøgsordningen årligt i , svarende til 80 mio. kr. i alt, vil et samlet beløb til rådighed til tilskud udgøre 57,6 mio. kr. (hhv. 10,6 mio. kr. i 2018, 16,8 mio. kr. i 2019, 16,8 mio. kr. i 2020 og 13,4 mio. kr. i 2021). Tilskudsprocenten 41,75 %. Dette vil ud fra en beregning svarende til ovenstående medføre en gennemsnitlig månedlig egenbetaling på ca kr. I tabel 5 fremgår de samlede udgifter til en forsøgsordning med medicinsk cannabis inkl. tilskud, når der afsættes 10,65 mio. kr. til etablering- og drift i 2017 samt 30 mio. kr. til forsøgsordningen årligt i (svarende til en egenbetaling på 800 kr. om måneden): Tabel 5 De samlede udgifter til en forsøgsordning med medicinsk cannabis inkl. tilskud, når der afsættes 30 mio. kr. til forsøgsordningen årligt i Mio. kr., 2016-pl Etablerings- og driftsudgifter, jf. tabel 1 5,65 8,6 2,4 2,4 2,9 Udvikling af CTR-C 2,0 Tilretning af apoteker IT-systemer 3,0 Driftsudgifter (LMS og apoteker) 0,8 0,8 0,8 0,8 Tilskud 20,6 26,8 26,8 23,4 Samlet udgift pr. år 10,65 30,0 30,0 30,0 30,0 Samlet udgifter i alt. 130,65 I tabel 6 fremgår de samlede udgifter til en forsøgsordning med medicinsk cannabis inkl. tilskud, når der afsættes 10,65 mio. kr. til etablering- og drift i 2017 samt 20 mio. kr. til forsøgsordningen årligt i (svarende til en egenbetaling på kr. om måneden): Tabel 6 De samlede udgifter til en forsøgsordning med medicinsk cannabis inkl. tilskud, når der afsættes 20 mio. kr. til forsøgsordningen årligt i Side 4

5 Mio. kr., 2016-pl Etablerings- og driftsudgifter, jf. tabel 1 5,65 8,6 2,4 2,4 2,9 Udvikling af CTR-C 2,0 Tilretning af apoteker IT-systemer 3,0 Driftsudgifter (LMS og apoteker) 0,8 0,8 0,8 0,8 Tilskud 10,6 16,8 16,8 13,4 Samlet udgift pr. år 10,65 20,0 20,0 20,0 20,0 Samlet udgifter i alt. 90,65 5. Substitution På baggrund af oplysninger fra læge Tina Horsted og apoteker Kristian Østergaard medfører behandlingen med magistrelle cannabisholdige lægemidler, at mellem % af smertepatienterne udtrappes helt af den pågældendes medicin, som det magistrelt fremstillede cannabisholdige lægemidler er tiltænkt at erstatte. Ifølge oplysninger fra Kristian Østergaard betaler en patient, som er potentiel bruger af en ordning med cannabis planteprodukter, i gennemsnit 117,5 kr. om dagen for sin medicin. Ved en substitution til medicinsk cannabis vil udgiften falde til 49,84 kr. Dette tal bygger dog på den forudsætning, at en dagsdosis koster 43 kr. De nye oplysninger om produktpriser viser dog en gennemsnitlig dagsdosispris på 90 kr. Dertil skal tilskud til cannabis planteprodukterne fratrækkes. Det bemærkes, at ministeriet ikke kan be- eller afkræfte de ovenfornævnte beregninger fra Kristian Østergaard, ligesom ministeriet ikke kan fastsætte en retvisende substitutionsprocent. Ministeriet kan dog oplyse, at hvis der fastsættes en tilskudsprocent på omkring 70 pct. (beregnet ud fra forudsætningen om egenbetaling på 800 kr. månedligt), anslås dette at betyde en samlet medicinudgift for patienten dagligt på ca. 33 kr., og dermed et fald i den daglige udgift pr. patient på ca. 71 %. Hvis der fastsættes en tilskudsprocent på ca. 41 pct. (beregnet ud fra forudsætningen om egenbetaling på kr. månedligt), anslås dette at betyde en samlet medicinudgift for patienten dagligt på ca. 45 kr., og dermed et fald i den daglige udgift pr. patient på ca. 62 %. Substitutionsberegningerne ovenfor skal tages med et betydeligt forbehold for det meget usikre beregningsgrundlag, herunder lille patientgrundlag. Det vil dog ikke kunne afvises, at der vil kunne være en vis substitutionseffekt. I tabel 7 ses, hvorledes det afsatte beløb (hhv. 20 mio. kr. og 30 mio. kr.) kan reduceres som følge af en substitutionseffekt på hhv. 10, 15 og 20 pct. Side 5

6 Tabel 7 Substitution når der afsættes hhv. 20 mio. kr. eller 30 mio. kr. til forsøgsordningen årligt i mio. kr. årligt 30. mio. kr. årligt 20 % substitution % substitution 17 25,5 10 % substitution Kilde:Sundheds- og Ældreministeriet. Hvis der fx afsættes 30 mio. kr., vil en beregnet substitutionseffekt på 20 % medføre, at det afsatte beløb kan reduceres til 24 mio. kr. og hvis der fx afsættes 20 mio. kr., vil dette kunne reduceres til 16 mio. kr. Således kan 30 mio. kr.s-ordningen samlet set fra årene 2017 til 2021 indebære udgifter for 130,65 mio. uden substitutionseffekt, 106,65 mio. kr. med 20 pct. substitutionseffekt og 118,65 mio. kr. med 10 pct. substitutionseffekt. En 20 mio. kr.s-ordning kan samlet set fra årene 2017 til 2021 indebære udgifter for 90,65 mio. uden substitutionseffekt, 74,65 mio. kr. med 20 pct. substitutionseffekt og 82,65 mio. kr. med 10 pct. substitutionseffekt. Ministeriet skal understrege, at ovenstående er forbundet med meget store usikkerheder, hvorfor ministeriet anbefaler, at der ikke anvendes en substitutionsprocent på mere end 20 pct., samt at der i forbindelse med en eventuel politisk aftale tages højde for en større udgiftsvækst end det eventuelt aftalte. Det bemærkes, at en mulig substitution også vil kunne komme nogle af patienterne til gode i form af faldende udgift til medicin. Dette afhænger dog af patienters øvrige medicinforbrug. Det bemærkes desuden, at en substitutionseffekt vil være genstand for DUTforhandlinger med Danske Regioner. Side 6

7 Bilag 1 BILAG Omkostninger ved en forsøgsordning I tabellen nedenfor ses de økonomiske udgifter ved en forsøgsordning med legalisering af cannabis med fuld egenbetaling. Forsøgsordning med legalisering af cannabis med fuld egenbetaling Mio. kr., 2016-pl Tilretning af Lægemiddelstyrelsens IT-systemer Tilretning af Styrelsen for Patientsikkerheds Ordinations Overvågnings Program (SPOOP) Tilretning af Sundhedsdatastyrelsens IT- system (det fælles medicinkort) Tilretning af apotekernes ITsystemer IT- driftsudgifter (LMS, SDS, STPS og apotekerne) 1,85 0,3 1,0 2,0 0,7 0,7 0,7 0,7 Årsværk (LMS, SDS, STPS) 0,5 2,4 1,7 1,7 2,2 Oplysningsvirksomhed 0,5 Forskningsmidler 5,0 Forsøgsordning ekskl. tilskud 5,65 8,6 2,4 2,4 2,9 Forsøgsordningen i alt 22,0 Nedenfor gennemgås indholdet af de enkelte udgiftsposter. IT-etableringsudgifter Tilretning af Lægemiddelstyrelsens IT-systemer Lægemiddelstyrelsen har anslået udgifter til udvikling af IT-understøttelsen i Lægemiddelstyrelsens produktregister (KAT Kataloget for Totaloplysninger) og Medicinpriser, som dækker over følgende. KAT: Udvikling af KAT for optagelse af markedsføring af ikke-godkendte cannabis planteprodukter, herunder formuleringsbillede og udvidelse af antal tabeller i databasen. Herudover skal der for hvert cannabis planteprodukt tilknyttes f.eks. grossister som pakningsdistributører. Desuden skal der oprettes en ny produktstatuskode. Medicinpriser: Umiddelbart skal sættet af filer udvides med mindst en ekstra fil med grunddata for cannabis planteprodukterne. Herudover skal der udvides i en server, og brugerinterfacet på Medicinpriser.dk og Erhverv.medicipriser.dk skal ændres. Tilretning af Styrelsen for Patientsikkerheds Ordinations Overvågnings Program (SPOOP) Styrelsen for Patientsikkerhed har indhentet tilbud om etablering af de kommende ITtilpasninger. En projektpris forventes at udgøre kr. ex. moms. Tilretning Sundhedsdatastyrelsens IT-system (det fælles medicinkort) Side 7

8 Sundhedsdatastyrelsen har vurderet, at der som følge af ændringerne i Lægemiddelstyrelsens systemer vil være udgifter til tilpasning af det fælles medicinkort. Tilretning af apotekernes IT-systemer Som følge af ændringerne i Lægemiddelstyrelsens systemer særligt Medicinpriser vil der være udgifter til tilretning af apotekernes IT-systemer. IT- driftsudgifter Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at driftsudgifterne som hovedregel udgør 15 % - 20 % af IT-udviklingsomkostningerne til drift/vedligehold pr. år. Der er udgifter til drift/vedligehold pr. år til Lægemiddelstyrelsen på kr., Styrelsen for Patientsikkerhed på kr., Sundhedsdatastyrelsen på kr. og apotekerne på kr. Årsværk Lægemiddelsstyrelsen Lægemiddelsstyrelsen vil få en række opgaver i forbindelse med ordningen. Der vil være særligt fokus på at analysere indberetning af bivirkninger ved produkterne, ligesom Lægemiddelstyrelsen også skal samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed i gennemførelse af workshops med de ordinerende læger. Der vil også komme opgaver med at følge med i udviklingen omkring cannabis og medicinsk anvendelse samt bistand til udarbejdelse af vejledninger m.m. Hertil kommer opgaver vedrørende registrering af produkterne m.v. Nogle af styrelsens opgaver vil være gebyrfinansieret som eksempelvis udstedelse af flere certifikater til import og eksport af euforiserende stoffer, hvor grossisten afholder gebyret. Andre opgaver vil ikke være finansierede, idet der ikke, som for godkendte lægemidler, foreligger en markedsføringstilladelse med opkrævning af et årsgebyr for produkterne. Lægemiddelstyrelsen vil desuden forventeligt skulle inspicere et antal virksomheder, der vil indføre og distribuere cannabis planteprodukter til apotekerne og sygehusapotekerne. De fleste af disse vil have tilladelse til håndtering af lægemidler og betale gebyr herfor, men dette omfatter ikke håndtering af cannabis i forbindelse med en ny forsøgsordning, der vil blive lovreguleret selvstændigt. Det forudsættes af Lægemiddelsstyrelsen, at der vil blive brugt mere tid det første år med at udvikle IT-systemer og procedurer, der understøtter sagsbehandlingen over de 4 år, som forsøgsperioden varer. Styrelsen for Patientsikkerhed Det skal sikres, at SPOOP (Styrelsen for Patientsikkerheds Ordinations Overvågnings Program) fungerer tilfredsstillende, og at der reageres på atypiske ordinationsmønstre ift. cannabis planteprodukter. Derudover skal det sikres, at alle regionale enheder i Styrelsen for Patientsikkerhed har den samme sagsbehandling, at der gennemføres læringsinitiativer, ydes rådgivning, og at der i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen afholdes workshops for de ordinerende læger. Ressourcetrækket til den efterfølgende drift vil afhænge af, hvor hyppigt og hvor omfattende et tilsyn, der er behov for. Efter det første år anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed som minimum kvartalsvise udtræk og sagsbehandling af de 5 læger, som har de fleste ordinationer. Hvis Side 8

9 en risikovurdering viser, at omfanget af ordinationer kræver månedlige udtræk og sagsbehandlinger af flere læger, vil der skulle bruges yderligere ressourcer. Opgaverne her vil være indhentning af journaler og oplysninger fra ordinerende læger, tilsynssamtaler med ordinerende læger, høringer og afgørelser, herunder juristbehandling og vurdering ved sagkyndige. Sundhedsdatastyrelsen Sundhedsdatastyrelsen estimerer, at styrelsen vil have ressourceforbrug på anvisning af varenummerinterval, tildeling af national måleværdi til de første produkter, evt. justering af indberetningsbekendtgørelse og bilag, oprettelse af overvågning af forbrug og evt. yderligere analyser af anvendelse og beregninger i forhold til økonomi og tilskudsordning. Det samlede ressourceforbrug fra Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen fremgår af tabellen nedenfor. Samlet årsværksforbrug Lægemiddelstyrelsen 0,5 1, ,5 Styrelsen for Patientsikkerhed 1 0,5 0,5 0,5 Sundhedsdatastyrelsen 0,4 0,2 0,2 0,2 LMS/STPS/SDS årsværk 0,5 2,4 1,7 1,7 2,2 Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen. Oplysningsvirksomhed Det foreslås, at der afsættes midler til oplysning om cannabis planteprodukter, forsøgsordningen, og hvilke patientgrupper den er rettet mod mv. Forskningsmidler Det foreslås, at der oprettes en pulje på 5 mio. kr., som kan understøtte, at der skabes et større fagligt videnskabeligt grundlag for brugen cannabis planteprodukter. Side 9