Tidlig Tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn. Early attachment between the young vulnerable mother and her infant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig Tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn. Early attachment between the young vulnerable mother and her infant"

Transkript

1 Tidlig Tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn Early attachment between the young vulnerable mother and her infant Navn: Tanya Treu Jensen & Stine Munthe Persson Hold: Modul Vejleder: Kirsten Lund Opgavetitel: Bachelor- Tidlig tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn. Afl. Dato: 8. juni kl Anslag: Uddannelsesstedets navn: Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen Herlev Udlån: Denne opgave må gerne udlånes I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2: Underskrift Underskrift Kilde:

2 Resumé Denne opgave omhandler den tidlige tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn og følgende problemformulering ønskes belyst: Hvordan kan sygeplejersken fremme forældrefunktionerne hos den unge sårbare mor og støtte den tidlige tilknytning i mor-barn-relationen, så udviklingsforstyrrelser forebygges hos spædbarnet? Der inddrages teori af John Bowlby, der beskriver de tilknytningsmønstre spædbarnet kan udvikle, teori af Kari Killén til at belyse hvilke faktorer, der har indflydelse på dette, samt teori af Merry Scheel, der beskriver, hvorledes sygeplejersken kan fremme en tryg tilknytning. Der inddrages løbende supplerende teori af Bjarne Bruun Jensen, Eline Thornquist og Haldor Øvreeide til at belyse, hvorledes sygeplejersken kan kommunikere og samarbejde med den unge sårbare mor. Ligeledes suppleres med teori af Margaretha Brodén til at synliggøre vigtigheden af en tidlig forebyggende indsats. Denne opgave bygger på en hermeneutisk tilgang, da sygeplejersken ønsker at forstå den unge sårbare mor og hendes indre arbejdsmodeller for at kunne styrke hendes forældrefunktioner (Birkler 2007, Bowlby 1974, 2006, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Schaffer 2005, Killén 2003, 2010). Derudover diskuteres og vurderes hvorledes der kan analyseres ud fra de valgte teorier, da de fokuserer på det enkelte individ frem for familien som helhed. Endvidere diskuteres den måde, hvorpå der er indsamlet empiri, og der vurderes ligeledes, hvorvidt en kvalitativ undersøgelse kunne have bidraget yderligere til besvarelse af problemformuleringen. Det konkluderes at unge mødre ofte har en social belastet baggrund, der er præget af omsorgssvigt og anbringelser udenfor hjemmet (Egelund, Christensen, Jakobsen, Jensen & Olsen 2009). Sygeplejersken skal derfor tage udgangspunkt i en natur-, samfunds- og humanvidenskabelig tilgang for at skabe de bedste rammer for at øge den unge mors handlekompetencer samt fremme forældrefunktionerne, således at en tidlig og tryg tilknytning fremmes og en senere udviklingsforstyrrelse hos spædbarnet forebygges (Scheel 2005, Killén 2010, Bowlby 1974, 2006). I perspektiveringen præsenteres andre problemstillinger, vi er blevet opmærksomme på i udarbejdelsen af denne opgave. Nøgleord: Scheel, Bowlby, relation, tidlig tilknytning, forældrefunktioner

3

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Personlig-, sygeplejefaglig-, social- og samfundsmæssig dimension Personlig dimension Sygeplejefaglig dimension Social- og samfundsmæssig dimension Afgrænsning Problemformulering Metode- og teorivalg Litteratursøgning Videnskabsteoretisk grundlag Præsentation af teoretikere John Bowlby ( ) Merry Scheel ( ) Kari Killén (1934- ) B.B Jensen, Eline Thornquist, Haldor Øvreeide samt Margaretha Brodén Definition af begreber Sårbare børn Ung sårbar mor Analyse Den tidlige tilknytning mellem mor og barn Skrevet af Stine M. Persson Den interaktionelle sygepleje Skrevet af Tanya T. Jensen & Stine M. Persson Selektiv forebyggelse Skrevet af Tanya T. Jensen Vurdering og diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 44

5 1.0 Indledning I Danmark er fokus på unge mødre, indenfor de seneste år, blevet repræsenteret oftere og oftere i medierne. Dette ses blandt andet i form af det populære reality program; De unge mødre, hvor der fokuseres på livet som ung mor. Vi har set flere afsnit af dette program, og det har vakt vores interesse, da vi ser flere aktuelle problematikker, der kan vanskeliggøre den tidlige tilknytning i mor-barn-relationen. Herunder at mange af de unge mødre kommer fra socialt belastede hjem med skilte forældre og ofte mange nye fædreroller igennem deres opvækst. Derudover er der flere af de unge mødre, der ikke har fået nogen uddannelse og som heller ikke, efter barslen er afsluttet, kommer i hverken uddannelse eller job (Tv-kanal 4; De unge mødre). Servicestyrelsen har udført et projekt ved navn Tidlig indsats for sårbare gravide og familier med små børn, der endvidere har gjort os opmærksomme på risikofaktorerne ved at være sårbar gravid og mor. Projektet er blevet gennemført i syv kommuner landet over, blandt andet i Ballerup og Jammerbugt kommuner, hvor fokus især har været rettet mod unge forældre, der har behov for særlig støtte. I projekt defineres en ung mor som værende under 26 år, da det ikke kun er alderen, der har indflydelse på, om de unge mødre er modne nok til at kunne tage sig af et spædbarn (Servicestyrelsen 2009). Motivationen til dette emne er ligeledes opstået gennem et besøg på barselssvangreafdelingen, hvor vi blev gjort bekendt med Vestegnssamarbejdet, der er et tværfagligt samarbejde, som beskæftiger sig med sårbare gravide. Personalet på afdelingen gav udtryk for et stort behov for dette tværfaglige samarbejde, hvilket også læses i evalueringsrapporten 10 år med Vestegnssamarbejdet. Fokus på spædbørnsfamilier forebyggelse- tværfaglig og tværsektoriel indsats , hvor antallet af henvisninger til teamet er steget fra 2,1 % i 1998 til 5,6 % i 2002 af en fødeårgang på Herlev Hospital (Sundhedsforvaltningen, Københavns amt 2003). I evalueringsrapporten fremgår det, at der i Glostrup kommune arbejdes med projektet, God start, hvor der er særlig fokus på unge mødre. Ifølge rapporten kommer unge mødre ofte fra en socialt belastet baggrund, hvor deres opvækst har været præget af omsorgssvigt og anbringelser udenfor hjemmet. De unge mødre kan derfor mangle en rollemodel til at støtte dem i rollen som mor, hvilket medfører et øget behov for hjælp til at afbalancere drømmen om at være den perfekte mor med realiteterne, og de ressourcer 4

6 den unge mor har. Flere af disse unge mødre har oplevet en besværet fødsel og har haft efterfødselsreaktioner. De unge mødre defineres i denne evalueringsrapport som sårbare og som havende behov for særlig støtte (Sundhedsforvaltningen, Københavns amt 2003). De nævnte problematikker anser vi for at være sygeplejefaglige relevante, da de mødre har brug for en særlig støtte, og indsats helt fra graviditeten opdages og i de første par år af barnets liv, for at senere udviklingsforstyrrelser hos barnet forebygges. Dette vil betyde, at sygeplejersker på landets barsels-svangreafdelinger skal være opsøgende i arbejdet med de unge mødre og kunne tilbyde dem en ekstra støtte og tidlig indsats, så de kan mestre at indgå i en relation med deres spædbarn. Hvis disse mødre ikke får den særlige støtte, kan det føre til, at den tidlige tilknytning i mor-barn-relationen ikke opnås med såvel fysiske som psykiske konsekvenser for spædbarnet (Killén 2010, Servicestyrelsen 2009). Det vil derfor være interessant at undersøge, hvordan denne problemstilling kan håndteres i sygeplejen, samt øge fokus på denne gruppe at udsatte sårbare børn og unge sårbare mødre. Vi er igennem litteraturen blevet opmærksomme på, at den tidlige tilknytning har stor indflydelse på spædbarnets evne til senere i livet at opbygge relationer samt den senere udvikling. Vi mener derfor, at dette område kræver en særlig opmærksomhed og indsats (Hart & Schwartz 2008, Killén 2010). Litteratur af Margaretha Brodén beskriver ligeledes, at denne risiko for udviklingsforstyrrelser allerede begynder i graviditeten, hvorfor denne problematik er sygeplejefaglig relevant og bør tages alvorlig (Brodén 2009). Vi mener, at sygeplejersker, på landets barsels-svangreafdelinger, skal være med til at styrke det tværfaglige samarbejde, så risikoen for en udviklingsforstyrrelse hos et spædbarn forebygges så tidligt som muligt, og gerne allerede, når de unge sårbare mødre begynder at tænke på at få børn. Dette emne appellerer til os, da vi mener, at der er tale om en aktuel sygeplejefaglig problemstilling, der også fokuseres på i samfundet (Servicestyrelsen 2009, Greve kommune 2007, Sundhedsforvaltningen, Københavns Amt 2003). Vi ønsker ligeledes at arbejde med denne problemstilling, da vi gerne vil skabe fokus på problemet i forhold til de samfundsmæssige- samt sociale problemer, da denne problemstilling kan blive en stor økonomisk udgift for samfundet, samt medføre en gruppe af børn, der kan have svært ved at klare livet (Finansministeriet 2009). 5

7 1.1 Personlig-, sygeplejefaglig-, social- og samfundsmæssig dimension Dette afsnit beskriver problematikkerne indenfor de personlige-, sygeplejefaglige-, sociale- og samfundsmæssige dimensioner, da disse belyser vigtigheden af sygeplejerskens rolle i forebyggelsen af udviklingsforstyrrelser hos spædbørn født af unge sårbare mødre Personlig dimension Ud fra den personlige dimension oplevede vi, at der, i reality programmet De unge mødre, var eksempler på, at de unge mødre var overladt til sig selv en lang periode efter fødslen, inden en eventuel støtte fra kommunen blev tildelt (Tv-kanal 4; De unge mødre). Ofte gav mødrene slet ikke udtryk for at have oplevet en særlig indsats, hvilket vækker en undren hos os og en bekymring for, hvad der sker senere hen i disse spædbørns udvikling og evne til at opnå en god og stabil tilknytning til andre. Det undrer os, hvordan dette etisk kan forsvares overfor disse sårbare og dybt afhængige spædbørn. Ligeledes har vi svært ved at forstå, hvorfor indsatsen i de forskellige dele af landet er så ulige. Vi kender, fra personlig erfaring, til en ung mor, der, trods Vestegnssamarbejdets forebyggende indsats, ikke blev tilbudt en særlig indsats, da hun blev mor som 19- årig. Dette er på trods af, at der i kommunen på daværende tidspunkt blev arbejdet med projektet, God start, der havde til hensigt at yde en særlig indsats overfor unge usikre mødre (Sundhedsforvaltningen, Københavns amt 2003). Vi mener derfor, at det er vigtigt, at der på landsplan arbejdes målrettet med en forebyggende indsats, der skal mindske antallet af børn med udviklingsforstyrrelser. Dette kan foregå igennem en ensartet indsats, der forsøger at fremme unge sårbare mødres mestringsevne, så de, med relativt få midler, får ressourcer til at skabe en tilknytning til deres barn og kan mestre at passe det. Vi undrer os ligeledes over at de mange rigtig gode projekter, der fokuseres på landet over, forbliver projektet. Det kan ses i resultaterne i disse projekter, at det ved hjælp af få økonomiske midler, set i forhold til en anbringelse eller aflastning senere i barnets liv, kan lade sig gøre at øge disse unge mødres forældreressourcer. Vi tænker, at en målrettet landsindsats ville være med til at øge fokus på problemstilling og måske give flere penge til dette område af sygeplejen. Og her må det nævnes, at sygeplejen kun er en brik i et større puslespil af faggrupper, da dette arbejde vil kræve en tværfaglig- og tværsektoriel indsats (Killén 2010, Scheel 2005). 6

8 1.1.2 Sygeplejefaglig dimension Set ud fra en sygeplejefaglig dimension står flere faggrupper, herunder jordmødre, læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker, overfor at skulle udvikle deres kompetencer og indgå i et tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde. Dette er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, FN s børnekonvention samt de sygeplejeetiske retningslinjer punkt 1.5 og 1.6, der beskriver, at sygeplejersken skal samarbejde med alle faglige grupper og medvirke til at udvikle faget. Der ligger derfor en fremtidig udfordring, hos sundhedsvæsenet, i at skabe de rigtige rammer, så et tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde kan lykkes (LBK nr. 941, FN s børnekonvention, sygeplejeetisk råd 2005, Killén 2010). Sygeplejersker, på landets barsels-svangreafdelinger, skal være opsøgende overfor de unge sårbare mødre og yde en ekstra støtte og tidlig indsats, der kan styrke deres evne til at mestre at indgå i en relation med deres spædbarn (Killén 2010). Dette er sygeplejersken, ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer punkt 2.1, 2.2, forpligtet til, da disse beskriver, at sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv og medvirke til at patienten forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg (Sygeplejeetisk råd 2005). Behovet for forebyggelsen af udviklingsforstyrrelser hos spædbarnet begynder allerede i graviditeten og helst så tidligt som muligt. Det vil derfor kræve et øget tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde for at støtte den unge sårbare gravides ressourcer og skabe grundlag for en vellykket tidlig tilknytning (Sundhedsforvaltningen, Københavns amt 2003, Brodén 2009) Social- og samfundsmæssig dimension I forhold til den sociale- og samfundsmæssige dimension kan børn, der ikke har opnået en tidlig tilknytning til deres mor, have behov for særlig støtte, så de sikres de rette omstændigheder for at opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende jævnfør 46 af Lov om Social Service (LBK nr. 979). Konsekvensen af dette bliver derfor en større økonomisk udgift for kommunerne end tidligere, da de, ifølge gældende lovgivning, skal yde en tidlig og sammenhængende tværfaglig indsats overfor børn og familier med særlig behov for støtte (LBK nr. 979, Finansministeriet 2009). Det er derfor vigtigt, at sygeplejersker på landets barsels- 7

9 svangreafdelinger er med til at fremme en tidlig tilknytning mellem mor-barn så udviklingsforstyrrelser forebygges hos spædbarnet (LBK nr. 941, FN s børnekonvention). I dag er der stor forskel på de tilbud, der kan gives til den unge sårbare mor samt hendes spædbarn, der ligger derfor en politisk udfordring i at skabe en fælles retning indenfor behandlingen til denne patientgruppe. Denne udfordring vil også inddrage sygeplejersken, der ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer punkt 3.1 og 3.3, er forpligtet til at bidrage med faglig viden i den sociale- og sundhedspolitiske debat, samt synliggøre konsekvenserne, hvis ikke denne patientgruppe støttes (Sygeplejeetisk råd 2005). Da børn, der er født af unge sårbare mødre, har forhøjet risiko for at blive anbragt udenfor hjemmet, er det vigtigt med en forebyggende indsats. Flere forskningsundersøgelser har vist, at anbragte børn har større risiko for selvmordsforsøg og alvorlige psykiske sygdomme. Derudover ses en høj forekomst af for tidlig død, alvorlig kriminalitet, hospitalsophold, teenageforældreskab, manglende forældreforsørgelse og dårlig uddannelse. Det kan derfor konkluderes, at anbragte børn vil have mange psykosociale problemer og derfor udgør en økonomisk udgift for samfundet, der, ifølge finansministeriet, svarer til 13,1 mia. Kr. i (Egelund, Christensen, Jakobsen, Jensen & Olsen 2009, Finansministeriet 2009). 1.2 Afgrænsning Der vil i det følgende blive fokuseret på enkelte af de ovenstående problemstillinger i analysen. Disse vil omhandle den unge sårbare mors tidlige tilknytning til spædbarnet, da forskningen, som beskrevet ovenfor, viser, at børn af unge mødre har forhøjet risiko for en række psykosociale problemer senere i livet samt eventuel anbringelse uden for hjemmet (Egelund, Christensen, Jakobsen, Jensen & Olsen 2009). Derudover vil konsekvenser ved manglende tidlig tilknytning mellem mor og barn, blive beskrevet som udgangspunktet for sygeplejerskens forebyggende arbejde af udviklingsforstyrrelser hos spædbarnet. Der vil ligeledes blive fokuseret på, hvordan sygeplejersken kan indgå i arbejdet med mor-barn-relationen, således at den unge sårbare mors forældreressourcer fremmes. 8

10 2.0 Problemformulering Ovenstående afgrænsning har ledt til følgende spørgsmål: Hvordan kan sygeplejersken fremme forældrefunktionerne hos den unge sårbare mor og støtte den tidlige tilknytning i mor-barn-relationen, så udviklingsforstyrrelser forebygges hos spædbarnet? 3.0 Metode- og teorivalg I dette afsnit gennemgås litteratursøgningen til denne opgave, der har ført til tre relevante hovedteoretikere, John Bowlby, Merry Scheel og Kari Killén, der vil blive præsenteret. Derudover beskrives supplerende teori. Ligeledes defineres, de, i opgaven, valgte begreber, det sårbare barn samt den unge sårbare mor. 3.1 Litteratursøgning Denne opgave bygger på et litteraturstudie, hvor der er blevet søgt på sygeplejeskolen Herlevs biblioteksdatabase samt på Københavns kommunes biblioteksdatabase. Derudover er der søgt på den internationale database PubMed, hvor søgeordene udgjorde kriterierne for litteraturen. Til inspiration samt litteratursøgning har der været foretaget to relevante besøg på Herlev hospitals barsels- svangreafdeling G116 samt hos sundhedsplejerske Hanne Mølholm i Greve kommune vedrørende projektet En god start. Disse besøg ledte os til tre projektrapporter med relevans for det valgte emne. Disse havde følgende titler En god start, udarbejdet af Greve kommune, der er udleveret af sundhedsplejerske Hanne Mølholm (Greve kommune 2007), Vestegnssamarbejdet, udarbejdet af Sundhedsforvaltningen, Københavns amt, der er udleveret af barsels- svangreafdelingen G116 (Sundhedsforvaltningen, Københavns amt 2003). Det sidste projekt blev efter inspiration fra sundhedsplejerske Hanne Mølholm fundet på servicestyrelsens hjemmeside under udgivelser og udsatte børn og unge. Projektet har titlen Tidlig indsats for sårbare gravide og familier med småbørn, udarbejdet af Servicestyrelsen (servicestyrelsen 2009). 9

11 Disse projektrapporter er relevante for den valgte problemstilling, da de alle beskriver det forebyggende arbejde af udviklingsforstyrrelser hos spædbørn, der er dannet på baggrund af en svag tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn. Projekterne fremstiller diverse forebyggende tiltag, alle med det formål at styrke den unge mors forældreressourcer, så den tidlige tilknytning styrkes. De forebyggende tiltag er udført i diverse kommuner landet over (Greve kommune 2007, Sundhedsforvaltningen, Københavns amt 2003, Servicestyrelsen 2009). Der blev på sygeplejeskolen Herlevs Biblioteksdatabase benyttet søgeordene obstetrik og tilknytning i forskellige kombinationer. Dette gav 91 poster, hvoraf otte antal poster havde relevans for den valgte problemstilling. To af disse poster har været anvendt som inspirationskilde til den videre afgrænsning. De resterende seks poster havde følgende titler: Fra interaktion til relation af Susan Hart og Rikke Schwartz, Graviditetens muligheder af Margaretha Brodén, Tilknytningsteori af Anders Broberg et al., Tilknytning i praksis af Anders Broberg et al., Sårbare børn af Kari Killén og May Olofsson, samt At knytte og bryde nære bånd af John Bowlby (Hart & Schwartz 2008, Brodén 2007, Broberg, Granqvist, Ivarsson & Mothander 2008, Killén & Olofsson 2003, Bowlby 2006). Derudover er der søgt på følgende forfatternavne: Brodén, Svend Åge Madsen, Killén, Susan Hart og Nils Bergman. Der fremkom i alt 23 poster, hvoraf enkelte titler allerede var fundet, eller gav inspiration. Heraf var én relevant for den valgte problemstilling: Barndommen varer i generationer af Kari Killén (Killén 2010). Følgende bøger er fundet på Sygeplejeskolen Herlevs bibliotek, ved hjælp af forfatternavnet, da disse bøger var kendte inden projektets start: Børnepsykologi af H. Rudolph Schaffer, En sikker base af John Bowlby, Interaktionel sygeplejepraksis af Merry Scheel, Sygeplejebogen 2.1. teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje af Birthe Kamp Nielsen (red.), Klinik, kommunikation, information af Eline Thornquist, Læring i sundhedsvæsenet af Lise Hounsgaard & John Juul Eriksen samt At tale med børn af Haldor Øvreeide (Schaffer 2005, Bowlby 2006, Scheel 2005, Nielsen 2003, Stokkebæk 2007, Thornquist 2000, Hounsgaard & Eriksen 2000, Øvreeide 2004). 10

12 Der er søgt på Københavns kommunes biblioteksdatabase på med følgende søgeord: Bowlby, John, der gav 21 resultater, heriblandt samme relevante bog, som beskrevet ovenfor samt Attachment volume one of attachment and loss, Separation anxiety and anger volume two of attachment and loss samt Loss sadness and depression volume three of attachment and loss af John Bowlby (Bowlby 1974, 1980, 1980). Heraf af vol. 1 benyttet i analysen. De resterende to har fungeret som inspiration. I den internationale database PubMed er der søgt med følgende søgeord i forskellige kombinationer: Attachment, mother, infant, relation samt nutrition. Der fremkom enkelte relevante artikler, der dog ikke var mulige at oversætte grundet fremmedsproget, samt enkelte artikler, der berørte det valgte emne, men ikke beskrev den valgte problemstilling. Ligeledes er der søgt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det lykkedes dog ikke at finde relevant materiale i forhold til den valgte problemstilling. Til at klarlægge de økonomiske konsekvenser ved manglende forebyggelse af udviklingsforstyrrelser er der søgt på Finansministeriets hjemmeside, hvor omkostninger ved anbringelser af børn står beskrevet (Finansministeriet 2009). På baggrund af litteratursøgningen anvendes der, i denne opgave, teori af John Bowlby, Merry Scheel og Kari Killén, da disse er relevante i forhold til mor-barn-tilknytningen og belyser konsekvenserne ved en svag tilknytning i form af udviklingsforstyrrelser i spædbarnets normale udvikling. Endvidere synliggøres, hvordan sygeplejersken kan indgå i en interaktion med den unge sårbare mor, således at hendes handlekompetence styrkes. De valgte kilder, der beskriver teorierne, er nærmere angivet i præsentationen af teoretikerne på side Videnskabsteoretisk grundlag Denne opgave bygger på en hermeneutisk tilgang, da den ønsker at afklare, hvorledes sygeplejersken kan indgå i en relation med den unge sårbare mor, således at hendes forældreressourcer fremmes og den tidlige tilknytning mellem mor og barn støttes. Der fokuseres på interaktionen mellem sygeplejersken og den unge sårbare mor, herunder hvorledes sygeplejersken igennem dialogen kan inddrage den unge mor i plejen af 11

13 hendes spædbarn. Dette begrundes med, at sygeplejersken herved opnår de bedste muligheder for at få en forståelse af den unge sårbare mor således, at hun kan støtte den unge mor i at arbejde med de indre arbejdsmodeller. Derved opnår sygeplejersken de bedste muligheder for at fremme spædbarnets tilknytning (Birkler 2007, Scheel 2005). Ifølge hermeneutikken er forståelse for det andet menneske et grundlæggende element i relationen mellem sygeplejersken og det enkelte individ. Med dette menes, at sygeplejersken skal opnå en forståelse for den enkeltes, hensigter, værdier, sociale relationer, følelser, adfærd og handlinger for på den måde at kunne forstå den enkeltes situation (Birkler 2007). Ligeledes skal det bemærkes at de valgte teoretikere alle bevæger sig i et spændingsfelt imellem den human-, samfunds- samt naturvidenskabelige tilgang, hvorfor denne opgave vil berøre alle disse områder, da sygeplejersken, ifølge Scheel, ikke kan udøve optimal omsorg for den unge sårbare mor og hendes spædbarn, uden at alle de tre områder inddrages. Dog skal det tilføjes, at det overvejende vil være den humanistiske tilgang denne opgave bygger på (Scheel 2005, Nielsen 2003). 3.3 Præsentation af teoretikere Teorierne vil i det følgende afsnit blive præsenteret i den rækkefølge, de senere analyseres i. Ligeledes beskrives teoriernes mangler, samt hvor de supplerer hinanden i analysen. Teorierne vil løbende blive suppleret med teori af Bjarne Bruun Jensen, Eline Thornquist, Haldor Øvreeide samt Margaretha Brodén John Bowlby ( ) John Bowlby (Bowlby) var uddannet børnepsykiater samt psykoanalytiker. Han var inspireret af systemteori, etologi og kognitiv psykologi og arbejdede ud fra en humanvidenskabelig tilgang i sit arbejde med tilknytningsteorien, dog med elementer fra den naturvidenskabelige tilgang, han er opdraget indenfor (Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, Hart & Schwartz 2008). Bowlbys tilknytningsteori beskriver, hvordan tilknytningsadfærden mellem mor og barn udvikles i interaktionen, således at barnet, ifølge Bowlby, danner indre arbejdsmodeller af sine erfaringer med tilknytningen. Disse indre arbejdsmodeller er, ifølge Bowlby, grundlaget for barnets videre personlighedsdannelse og evne til at indgå i et samspil 12

14 med omverdenen. De indre arbejdsmodeller dannes, ifølge Bowlby, igennem spædbarnets tilknytningsadfærd, der er en betegnelse for den adfærd, spædbarnet benytter til at opnå en nærhed til moren. Spædbarnets tilknytningssystem aktiverer morens omsorgssystem og samspillet mellem de to systemer danner det, Bowlby kalder en sikker base, som er barnets udgangspunkt for en sund udvikling (Hart & Schwartz 2008, Bowlby 1974, 2006, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Schaffer 2005). Bowlby er derfor relevant at inddrage i den videre analyse til at beskrive, hvordan tilknytningen, mellem den unge sårbare mor og spædbarnet, kan udvikle sig med udgangspunkt i tre tilknytningsmønstre. Bowlby benævner disse tilknytningsmønstre det trygge tilknytningsmønster, det utrygge ambivalente tilknytningsmønster, det utrygge undvigende tilknytningsmønster samt en desorganiseret tilknytning, der, ifølge Bowlby, ikke kan benævnes et tilknytningsmønster, da der ikke opstår en tilknytning imellem mor og barn (Bowlby 2006, Hart & Schwartz 2008, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Schaffer 2005). Ligeledes er Bowlby relevant at inddrage til at beskrive, hvordan spædbarnets indre arbejdsmodeller kan udvikle sig set ud fra den tilknytning, der opstår. De indre arbejdsmodeller kan ligeledes benyttes til at beskrive, hvorledes spædbarnets udvikling og evne til senere at indgå i relationer kan blive påvirket af den tilknytning, der opstår imellem den unge sårbare mor og spædbarnet (Bowlby 2006, 1974, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Hart & Schwartz 2008). Bowlbys tilknytningsteori beskriver ikke, hvorledes sygeplejersken kan indgå i en interaktion med den unge sårbare mor, således at den unge mor opnår en øget indsigt og magt over eget liv samt en evne til at bevare sundhed og forebygge sygdom. Derfor inddrages teori af Merry Scheel omhandlende interaktionel sygeplejepraksis, da den beskriver, hvorledes sygeplejersken kan anvende tre grundlæggende handlemåder i interaktion med den unge sårbare mor. Dette vil støtte den unge sårbare mor i at se egne muligheder og begrænsninger samt styrkes hende oplevelse af øget handlekompetence i relationen til hendes spædbarn (Scheel 2005). Scheels teori omhandlende interaktionel sygeplejepraksis uddybes yderligere i næste afsnit. Ligeledes inddrages teori af Kari Killén, da Bowlbys tilknytningsteori ikke beskriver, hvorledes sygeplejersken kan arbejde selektivt forbyggende således, at spædbarnets tilknytning fremmes, og risikoen for en udviklingsforstyrrelse forebygges. Endvidere be- 13

15 skriver teori af Killén, hvorledes sygeplejersken, i det selektivt forebyggende arbejde, kan anvende komponenterne omsorg & støtte, styrkelse af forældrefunktionerne og stimulering af samspil, arbejde med indre arbejdsmodeller samt etablering og styrkelse af netværk. Sygeplejersken kan benytte disse komponenter, da de vil styrke den unge sårbare mors forældrefunktion og dermed fremme samspillet mellem den unge sårbare mor og spædbarnet (Killén 2003, Killén & Olofsson 2010). Teori af Killén vil blive beskrevet nærmere på side Merry Scheel ( ) Merry Scheel (Scheel) var uddannet sygeplejerske. Hun blev i 1991 mag. art i filosofi, og i 2003 afsluttede hun en Ph.d.-afhandling i filosofi. Hun var blandt andet inspireret af Jürgen Habermas (filosof) samt K. E. Løgstrup (filosof) og arbejder ud fra en humanistisk tilgang, men hun er også inspireret af den naturvidenskabelige tilgang (Scheel 2005, Scheel 1994, Nielsen 2002, Hounsgaard 2002, Hounsgaard, Olesen og Zäll 2002, Nielsen 2003). I analysen inddrages Scheels sygeplejeteori, der omhandler interaktionel sygeplejeplejepraksis. Denne teori befinder sig i et spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskabelig tilgang og har til formål at fremme den unge sårbare mors handlekompetence, samt hendes evne til at bevare sundhed og forebygge sygdom. For at opfylde disse formål skal sygeplejersken derfor, ifølge Scheel, anvende tre grundlæggende handlemåder i interaktionen med den unge sårbare mor: Den kognitivt-instrumentelle, den æstetisk-ekspressive samt den moralsk-praktiske. Derudover skal sygeplejersken, ifølge Scheel, medtænke de centrale begreber etik, fagligt skøn, intuition, magtanvendelse samt frihed (Scheel 2005, Nielsen 2002, Nielsen 2003). Teorien er relevant for den valgte problemstilling, da den beskriver, hvorledes sygeplejersken kan inddrage de ovenfor beskrevne begreber i de tre handlemåder, således at der skabes en tillidsfuld interaktion mellem sygeplejersken og den unge sårbare mor. I denne interaktion styrkes den unges mors oplevelse af magt over egen tilværelse og frihed til at handle. Denne frihed og magt kan sygeplejersken tage udgangspunkt i, når hun igennem sygeplejen vil hjælpe den unge sårbare mor til at se muligheder og overvinde begrænsninger i sit eget liv (Scheel 2005, Nielsen 2002, Nielsen 2003). 14

16 Scheels teori er ligeledes relevant i forhold til det tværfaglige samarbejde, da den synliggør vigtigheden af dialog og diskussion af sygeplejerskens intuition og faglige skøn på tværs af faggrupper samt internt på afdelingen. Denne teori beskriver ikke, hvilke selektivt forebyggende tiltag sygeplejersken kan gøre brug af, hvorfor teori af Kari Killén inddrages. Kari Killén beskriver i bøgerne, Barndommen varer i generationer samt Sårbare børn Børn, forældre og rusmiddelproblemer, hvordan sygeplejersken, i samarbejde med forældrene, kan styrke forældrefunktionerne. Dette vil medføre, at en tryg tilknytning imellem den unge sårbare mor og spædbarnet fremmes og dermed selektivt forebygge en senere udviklingsforstyrrelse hos spædbarnet (Killén 2003, Killén & Olofsson 2010). Endvidere fokuserer Scheels teori, om interaktionel sygepleje, ikke på tilknytningen mellem den unge sårbare mor og spædbarnet, hvorfor teori af John Bowlby ligeledes vil blive inddraget til at belyse udviklingen i spædbarnets tidlige tilknytning til den unge sårbare mor. Bowlby beskriver vigtigheden i dannelsen af indre arbejdsmodeller hos spædbarnet, og ligeledes hvordan disse skaber grundlaget for spædbarnets senere udvikling. Derudover benyttes teori af Bowlby til at beskrive, hvorledes den unge sårbare mors indre arbejdsmodeller kan påvirke, hvordan hun formår at yde omsorg for spædbarnet samt, hvordan den unge mors indre arbejdsmodeller får indflydelse på, hvilke indre arbejdsmodeller spædbarnet udvikler. Derudover beskriver Bowlby det trygge tilknytningsmønster, det utrygge ambivalente tilknytningsmønster, det utrygge undvigende tilknytningsmønster samt en desorganiseret tilknytning, som spædbarnet kan udvikle til sin omsorgsperson, i dette tilfælde den unge sårbare mor, afhængigt af hvorledes tilknytningen mellem den unge mor og barnet udvikler sig. Ligeledes synliggøres konsekvenserne ved en utryg tilknytning hos spædbarnet (Hart og Schwartz 2008, Bowlby 1974, 2006, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008) Kari Killén (1934- ) Kari Killén (Killén) er uddannet socionom med videreuddannelse i børne- og ungdomspsykiatrisk behandling. I 1988 fik hun en doktorgrad for afhandlingen Omsorgssvikt og barnemishandling. Killén arbejder ud fra en humanistisk tilgang, da hun ønsker at få en forståelse af forældrene og spædbarnet samt møde dem, der hvor de er (Killén 2010). 15

17 Killén beskriver i bøgerne, Barndommen varer i generationer samt Sårbare børn Børn, forældre og rusmiddelproblemer, hvorledes sygeplejersken kan stimulere samspillet mellem den unge mor og spædbarnet. Derudover beskriver Killén, hvordan sygeplejersken kan styrke forældrefunktionen hos forældrene ud fra et universalt- og selektivt forebyggende perspektiv. I denne opgave er det derfor relevant, at inddrage Killén til at belyse, hvorledes sygeplejersken kan bidrage til forebyggelsen af en udviklingsforstyrrelse hos spædbarnet (Killén 2010). Ifølge Killén skal sygeplejersken i sin tilgang til den unge sårbare mor og spædbarnet fokusere på selektiv forebyggelse. Den selektive forebyggelse er, ifølge Killén, målrettet familier med særlige behov, hvor formålet er, at risikofaktorer identificeres tidligt, således at problemer i spædbarnets forsatte udvikling kan forebygges. I forhold til den valgte problemstilling er selektiv forebyggelse relevant, da den unge mor og spædbarnet, ifølge de tidligere beskrevne projekter samt Killén, vil befinde sig i en risikogruppe, idet den unge sårbare mor er under 26 år (Servicestyrelsen 2009, Greve kommune 2007, Killén 2010). Ifølge Killén består den vellykkede selektive forebyggelse af en række komponenter, hvoraf hovedkomponentet er sygeplejerskens kontakt til den unge mor og spædbarnet (Killén 2010). I forhold til den valgte problemstilling inddrages følgende af Killéns beskrevne komponenter; omsorg & støtte, styrkelse af forældrefunktionerne og stimulering af samspil samt arbejde med indre arbejdsmodeller. Disse komponenter er relevante da, de belyser, hvorledes sygeplejersken kan indgå i kontakten til den unge sårbare mor samt fremme hendes forældrefunktioner og dermed forebygge en udviklingsforstyrrelser hos spædbarnet (Killén 2010). Da Killén er inspireret af John Bowlby i sin beskrivelse af tilknytningen mellem mor og barn, herunder blandt andet i forhold til begrebet indre arbejdsmodeller, inddrages Bowlbys tilknytningsteori til at uddybe, hvilke af de tidligere nævnte tilknytningsmønstre spædbarnet kan udvikle, samt hvilke konsekvenser et givent tilknytningsmønster kan have for spædbarnet (Hart & Schwartz 2008, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Bowlby 1974, 2006). Derudover benyttes teori af Merry Scheel, til at beskrive hvorledes sygeplejersken kan benytte de tre grundlæggende handlemåder, den kognitivt-instrumentelle, den æstetiskekspressive samt den moralsk-praktiske. Sygeplejersken vil, ved anvendelse af disse tre handlemåder, styrke det tværfaglige samarbejde samt hendes forståelse af den unge sår- 16

18 bar mor. Dette vil ligeledes styrke den unge mors følelse af at have magt og frihed over eget liv, og dermed øge hendes oplevelse af handlekompetence. (Scheel 2005, Nielsen 2003) Bjarne Bruun Jensen, Eline Thornquist, Haldor Øvreeide samt Margaretha Brodén Teori af Bjarne Bruun Jensen (B.B. Jensen) (Ph.d i sundhedspædagogik) vil blive benyttet til at beskrive den sundhedspædagogiske tilgang ud fra den demokratiske sundhedsformidling, der bygger på et bottom-up princip. Denne teori inddrages, fordi den tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og levevilkår, og derfor skaber en forudsætning for, hvorledes sygeplejersken kan styrke den unge sårbare mors oplevelse af handlekompetence. Teorien inddrages som supplement til de øvrige teoretikere, da disse ikke beskriver, hvilken sundhedspædagogisk tilgang sygeplejersken skal benytte (Jensen 2000). B.B. Jensens teori beskriver ikke, hvilke kommunikative redskaber sygeplejersken kan benytte i samarbejdet med den unge sårbare mor, hvorfor kommunikationsteori af Eline Thornquist inddrages. Klinik kommunikation information af Eline Thornquist (Thornquist) (Dr.Phil) tager udgangspunkt i begrebet aktiv lytning. Thornquists kommunikationsteori vil derfor løbende supplere de valgte hovedteoretikere, da aktiv lytning er med til at styrke relationen og øge muligheden for oplevelse af en fælles forståelse i interaktionen mellem sygeplejersken og den unge sårbare mor (Thornquist 2000). Thornquists kommunikationsteori beskriver ikke, hvorledes sygeplejersken kan kommunikere med den unge sårbare mor, hvorfor teori af Haldor Øvreeide inddrages til at uddybe dette. At tale med Børn af Haldor Øvreeide (Øvreeide) (Psykolog) benyttes, fordi den tager udgangspunkt i kommunikation med børn og unge. Ifølge Øvreeide er kommunikation den sociale faktor, der påvirker børn og unges udvikling, hvorfor sygeplejersken ved brug af denne teori kan forsøge at optimere den unge sårbare mors udviklingsmuligheder. Begrebet den udviklingsstøttende dialog vil derfor blive anvendt i analysen (Øvreeide 2004). Teori af Margaretha Brodén (Brodén) (Børnepsykolog samt psykoterapeut) benyttes til at uddybe, hvorledes den unge sårbare mors baggrund kan påvirke spædbarnets tilknyt- 17

19 ning. Ligeledes benyttes teori af Brodén til at beskrive, hvordan den unge mors evne til refleksion vil påvirke relationen til spædbarnet (Brodén 2007). 3.4 Definition af begreber I det følgende afsnit vil det blive defineret, hvad der, i opgaven, ligger i begreberne det sårbare barn samt den unge sårbare mor Det sårbare barn Børn af unge mødre, der er socialt og følelsesmæssigt belastede, hvor det kan forventes at have indflydelse på barnets opvækst og udvikling, vil i denne opgave blive defineret som sårbare børn (Greve kommune 2007) Den unge sårbare mor Som beskrevet i indledningen, defineres den unge sårbare mor i denne opgave som værende under 26 år med sociale samt følelsesmæssig problemer, hvor der derfor kræves en særlig indsats (Servicestyrelsen 2009, Greve kommune 2007) 4.0 Analyse I det følgende afsnit vil Bowlby, Scheel og Killéns teorier blive analyseret for at belyse, hvorledes sygeplejersken kan fremme forældrefunktionerne hos den unge sårbare mor og støtte den tidlige tilknytning i mor-barn-relationen, så udviklingsforstyrrelser forebygges hos spædbarnet. De vil løbende blive suppleret med teori af B.B Jensen, Thornquist, Øvreeide samt Brodén for at skabe helhed og sammenhæng. 4.1 Den tidlige tilknytning mellem mor og barn Skrevet af Stine M. Persson Tilknytningen er, ifølge Bowlby, en varig indre repræsentation af relationen til omsorgspersonen, som i dette tilfælde er moren. Derudover er den en af de stærkeste følelsesmæssige relationer imellem to individer (Bowlby 1974, 2006, Schaffer 2005). Ifølge Bowlby er den tidlige tilknytning, imellem mor og barn, forudsætningen for spædbarnets senere psykosociale udvikling, og eksistentiel for forebyggelse af en senere udvik- 18

20 lingsforstyrrelse hos spædbarnet (Bowlby 1974, 2006, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Hart & Schwartz 2008). Sygeplejersken skal derfor støtte den tidlige tilknytning imellem den unge sårbare mor og spædbarnet og, ifølge Killén, arbejde selektivt forebyggende (Killén 2003, Killén & Olofsson 2010). Tilknytningen imellem mor og barn sker, ifølge Bowlby, ud fra en helt specifik proces, der fungerer på samme måde som andre kropslige systemer. I denne proces aktiveres spædbarnets tilknytningssystem, der kommer til udtryk i form af en bestemt tilknytningsadfærd fra barnet, for eksempel gråd, smil eller kravlen. Barnets tilknytningsadfærd aktiverer derefter morens omsorgssystem, svarende til morens adfærd i den givne situation, også kaldet morens omsorgsadfærd. I denne proces er det vigtig at bemærke, at relationen imellem spædbarnet og moren altid vil være ulige, idet det er spædbarnet, der beder om en specifik adfærd, for eksempel trøst, og det er således op til moren at handle på spædbarnets tilknytningsadfærd (Bowlby 1974, 2006, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, 2010, Hart & Schwartz 2008, Schaffer 2005). Ifølge Killén kan sygeplejersken derfor støtte den unge mor til at se og handle på spædbarnets signaler ved at tale gennem spædbarnet, således at hun sætter ord på de signaler og behov, spædbarnet udviser. Dette vil støtte den unge sårbare mors forståelse af spædbarnet og, ifølge Killén, styrke hendes forældrefunktioner, da den unge mor herved har muligheden for at efterkomme spædbarnets behov. Sygeplejersken vil dermed støtte spædbarnet til at opnå en tryg tilknytning til den unge sårbare mor (Killén 2003, Killén og Olofsson 2010). Dette vil, ifølge Bowlby, øge spædbarnets oplevelse af at have en sikker base, der vil give tryghed og mod, således at spædbarnet tør udforske verden, med den forvisning om, at det kan vende tilbage til moren (Bowlby 1974, 2006, Hart & Schwartz 2008, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008). Sygeplejersken skal, ifølge Bowlby, ligeledes være bevidst om de følelsesmæssige bånd, der er eksistentielle for opnåelsen af tilknytningen. Disse bånd medfører, at tilknytningen skal være bevidst over tid, den skal være rettet mod en specifik uerstattelig person, her den unge sårbare mor, den skal have følelsesmæssig relevans for moren samt spædbarnet, de skal begge søge hinandens nærhed samt føle ubehag ved separation, og spædbarnet skal søge trygheden hos den unge sårbare mor (Bowlby 1974, Broberg, Ganqvist, Ivarsson & Mothander 2008, Schaffer 2005) 19

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2

Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2 Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2 (Et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på Grønland målrettet pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.fl.). Med barnet i fokus Undervisningssted: PI (Peqqissaanermik

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

A child's development in neglect

A child's development in neglect Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Prøvetermin: Sommer 2012 Titel Titel (på engelsk) Et barns udvikling i omsorgssvigt A child's development in neglect Gruppenr. 19 Anslag 73.335 Vejleder Studerende

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu (22111155) & Stéphanie Bjerg-Holm (22111156) Vejleder: Samantha

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Psykologfaglig indsats i graviditeten

Psykologfaglig indsats i graviditeten Psykologfaglig indsats i graviditeten 1. INTRODUKTION TIL SÅRBARE GRAVIDE I ET PSYKOLOGISK PERSPEKTIV...2 FAMILIEAMBULATORIETS MÅLGRUPPER...2 HENVISNING...3 FORMÅLET MED PSYKOLOGFAGLIG INDSATS I GRAVIDITETEN...4

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Anbragte børn. - Fra omsorgssvigt og anbringelse til personlig udvikling og et selvstændigt voksenliv

Anbragte børn. - Fra omsorgssvigt og anbringelse til personlig udvikling og et selvstændigt voksenliv Anbragte børn - Fra omsorgssvigt og anbringelse til personlig udvikling og et selvstændigt voksenliv Bachelor projekt skrevet af Stine Niekrenz (520013), Dorte Holm Larsen (520009) & Heidi Kanstrup Stuchly

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Adskillelse af mor og barn

Adskillelse af mor og barn Adskillelse af mor og barn Bachelorprojekt om sygeplejerskens rolle for tilknytningen mellem mor og barn. Antal Anslag 71.977 med mellemrum Line Clevin Jensen - Pernille Skov - Sisse Hasbirk Thomsen. syk

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere