Mad mellem mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad mellem mennesker"

Transkript

1 Mad mellem mennesker En motor for vækst og velfærd i offentlige måltider og lokale fødevareerhverv

2 Kommunepartnerskabet Kommunerne Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Ringkøbing-Skjern, Roskilde samt Madkulturen arbejder i et partnerskab sammen om at gå nye veje i løsningen af kommunale velfærdsudfordringer. En central løftestang er mad- og måltider. En anden er partnerskaber på tværs af fagområder, lokalsamfund og den private sektor. Kommunepartnerskabet arbejder sammen med og på tværs af vidensinstitutioner, fagforbund, ministerier, styrelser og interesseorganisationer.

3 Mad mellem mennesker 3 Indhold Indledning 5 Udfordringer i velfærden 5 Mad mellem mennesker som løsning 6 Baggrund 9 De centrale arenaer 10 Fire indsatser for lokal vækst og bedre offentlige måltider 15 Kommunale fødevareindkøb 16 Etablering af fødevarehub 18 Nye måltider og måltidsoplevelser 20 Lokalt engagement 22 Bilag 1 Konkrete erfaringer 25

4

5 Mad mellem mennesker 5 Indledning I projektet Mad mellem mennesker tager seks ambitiøse kommuner fat på en række problemstillinger i en samlet indsats, hvor mad og måltider bliver en motor for lokal og regional vækst. Kommunerne vil udvikle og afprøve nye indsatser, der kobler og skaber stærke bånd mellem de offentlige måltider, lokalsamfundet og fødevareproducenterne. Udfordringer i velfærden Lukkede skoler, høj arbejdsløshed, et sløvt ejendomsmarked og folkevandring til storbyerne er tendenser, der er tæt forbundet med begrebet udkantsdanmark. Den økonomiske krise har sat spor i yderområderne, hvor ledigheden er steget mest, og kommunerne kæmper for at tiltrække nye erhverv og unge mennesker, der kan ændre på sundhedstilstanden. Fødevareerhvervet er et af de få erhverv, der fortsat er dybt forankret i hele Danmark. Det giver erhvervet en afgørende rolle som jobskaber i områder, der har stort behov for arbejdspladser. Men fødevareerhvervet er presset - de store virksomheder af et globalt faldende prisniveau og skærpede konkurrencebetingelser og små og mellemstore fødevarevirksomheder, der producerer råvarer med stedbundne kvaliteter, udfordres af logistiske krav fra detailhandlen og forbrugere, der er mere optagede af pris end af lokale, sæsonbaserede råvarer. Det er en spændende tanke at bruge de offentlige måltider som en motor for at skabe lokal vækst. Vi er i Roskilde Kommune meget optaget af, hvordan vi kan skabe lokal vækst og udvikling. Joy Mogensen, Borgmester, Roskilde Kommune

6 6 Mad mellem mennesker Mad mellem mennesker som løsning Det er en oplagt løsning på denne udfordring, at de lokale offentlige institutioner går forrest og sikrer et marked for de lokale fødevareproducenter. Det skaber grobund for, at producenterne kan investere i deres forretningsområde med en sikker afsætningsmulighed, og bruge det som trinbræt til salg, både på det private foodservice-marked og i detailhandlen. Dermed får brugerne af de offentlige køkkener (kantiner, daginstitutioner og plejehjem) kendskab til lokale råvarer, hvilket igen er med til at øge efterspørgslen i detailhandlen. Mad mellem mennesker kobler tre sammenhængende arenaer: En markedsmodningsindsats styrker vækst i det lokale fødevareerhverv. Fokusering af kommunernes fødevareindkøb og måltidstilbud øger afsætningsmuligheden i kommunernes køkkener. Involvering og åbenhed understøtter det lokale fællesskab og skaber øget engagement blandt borgerne. Først og fremmest består Mad mellem mennesker af en kobling af en markedsmodningsindsats for små og mellemstore lokale fødevarevirksomheder og en indsats, der sikrer offentlig efterspørgsel - og dermed afsætningsmuligheder for fødevarevirksomhederne. Markedsmodningsindsatsen omhandler både direkte udviklingstiltag overfor virksomhederne og en afdækning og formidling af de offentlige køkkeners behov, der giver afsæt for at udvikle virksomhedernes produkter, emballering og leveringsydelser. Samtidig skal den offentlige efterspørgsel stimuleres. Det sker via øget viden i kommuner og køkkener om mulighederne for at stille krav om bæredygtighed, friskhed, kvalitet indenfor de gældende udbudsregler. De kommunale indkøbere skal betragte fødevareindkøb som et potentiale for alle parter, så de kan sikre leverance af varer fra lokale leverandører af høj kvalitet, og køkkenerne skal have øget fokus på brugen af lokale råvarer. De seks kommuners fødevareindkøb er på ca mio. kr. om året, og kommunerne er således en afgørende partner, der med målrettede krav kan være med til at påvirke, i hvilken retning det lokale fødevareerhverv skal udvikle sig. Den tredje del af Mad mellem mennesker består af en understøttelse af det lokale engagement, der sigter mod at udvikle en ny form for relation mellem kommune og borgere. Kommunen vil åbne dørene og lade borgerne både følge med i processen og være centrum for brugerdrevne innovationsprocesser eller andre initiativer, der bygger på borgernes ressourcer. Måltiderne bliver et afsæt for efterspørgsel, vækst, engagement og fællesskab i kommunerne og hermed den fysiske manifestation af sammenhængskraften mellem jord, køkken og tallerken, som bidrager med glæde, arbejdspladser og lokal identitet.

7 Mad mellem mennesker 7 Holstebro Kommune ser et stort potentiale i at gå sammen med flere kommuner. Det betyder, at vores kommunale køkkener kan lave mad med lokale råvarer af høj kvalitet, samtidig med at vi styrker lokale producenters vækstpotentiale. Det er oplagt at skabe synergi mellem vores lokale erhvervsudvikling og vores styrkeposition på fødevareområdet. H. C. Østerby, Borgmester, Holstebro Kommune. Målet er arbejdspladser og mere velfærd De daglige offentlige måltider vil blive motor for bæredygtig vækst i fødevareerhvervet, arbejdspladser i yderområderne og større mangfoldighed i udbuddet af lokale fødevarer. Kvaliteten af de offentlige måltider øges med flest mulige lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet i køkkenerne. Udviklingsarbejdet vil på sigt ændre landbrugsarealerne, når en varieret lokal efterspørgsel kræver en række nye produkter og der skabes arbejdspladser. De kommunale køkkener vil træde ind i en ny rolle som aktiv medspiller i den lokale erhvervsudvikling og med fornyet stolthed tilberede mad med lokale råvarer. Kommunens borgere kan nyde måltider med lokal identitet og friske råvarer. Mad mellem mennesker er en perspektivrig og ambitiøs satsning, der har en række vidtrækkende effektmål: Større efterspørgsel på lokalt producerede måltider og råvarer - både fra kommune og forbrugere Flere arbejdspladser i det lokale fødevareerhverv Øget tilfredshed med de kommunale måltider blandt borgerne

8 I vores milde, danske klima har vi mulighed for at skabe fødevareprodukter af uset høj kvalitet, som kan komme lokalmiljøerne til gode med øget beskæftigelse, branding og lokal stolthed. Samtidig styrker gode lokale råvarer også sammenhængen mellem land og by, som igen skaber fællesskab og sammenhængskraft i vores land, hvor vi alle er afhængige af hinanden. Og så må vi ikke glemme, at fødevarer af høj kvalitet også giver madglæde og store oplevelser, som vi kan samles om og være stolte af. Projektet Mad mellem mennesker har netop dette fokus, som bringer fællesskabet og de gode lokale råvarer sammen som motor for en positiv udvikling. Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter

9 Mad mellem mennesker 9 Baggrund Mad mellem mennesker, som de ambitiøse kommuner ønsker at sætte i gang, er et af svarene på en række globale udfordringer på fødevare- og sundhedsområdet. Efterspørgslen efter fødevarer stiger markant og vil fortsat stige i de kommende årtier. Mangel på vand- og landressourcer med videre kræver, at produktion og forbrug skal være i balance med ressourceforbrug og understøtte biodiversitet. Økonomisk krise og arbejdsløshed øger behovet for investeringer i mere bæredygtige produktionsmetoder (grøn vækst) fremfor at øge intensiteten i produktionsmetoderne. Den danske jordbrugs- og fødevareklynge tegner sig for 9 % af den private beskæftigelse, 20 % af den samlede danske eksport og 57 % af overskuddet på handelsbalancen. Erhvervet bliver dog udfordret af knappe ressourcer, øget konkurrence fra lande med billigere produktionsforhold, finansielle barrierer for landmænd og flere krav i forhold til at reducere fødevareproduktionens og -distributionens negative påvirkninger på miljøet. Vækstteam for fødevarer 1) peger på, at det er svært for det offentlige og virksomheder at sikre, at der kan indkøbes danske kvalitetsfødevarer qua indkøbsaftaler, udbudsregler og pressede budgetter. For at kunne indfri det erhvervsmæssige potentiale, kræves en ny forståelse af kommunernes rolle i at sikre et kritisk og kvalitetsbevidst hjemmemarked, der efterspørger innovative og bæredygtige produkter og at understøtte, at borgerne udvikler sig som kritiske forbrugere (Vækstteam for fødevarer, anbefaling #11). 1. I 2012 nedsatte regeringen et Vækstteam for fødevarer. I april 2013 er Vækstteamet, på baggrund af opdraget fra regeringen, kommet med en række anbefalinger til, hvordan et stærkt fødevareerhverv kan understøttes så der skabes øget vækst og flere danske arbejdspladser på området.

10 10 Mad mellem mennesker De centrale arenaer Omdrejningspunktet er tre centrale arenaer: det lokale fødevareerhverv, de kommunale institutioner og lokalsamfundet. Institutioner og kommunale køkkener Lokale fødevareerhverv Lokalsamfundet Figur 1: De centrale arenaer Institutioner og kommunale køkkener De kommunale køkkener og institutioner er kommunens hovedaktører når det gælder oplysning til producenterne om køkkenets forventede behov. I denne dialog skal institutionerne være i stand til at agere som kvalitetsbevidst indkøber overfor de lokale fødevareproducenter. Køkkenerne skal derudover være indstillet på at lave mere mad fra bunden og anvende flere råvarer i sæson. Der er mange omlægningsprojekter, der viser, at en sådan proces resulterer i større faglig stolthed, mere arbejdsglæde og mere brugertilfredshed. Et eksempel på et sådant resultat er Herlev Hospital, hvor man har omlagt køkkenet til at alt mad laves fra bunden og tilpasses sæsonerne. Det har både givet personalet et fagligt løft og gjort at patienterne spiser mere, et vigtigt parameter for helbredelse. 2) 2) Oplæg ved Michael Allerslev, Køkkenchef 3. maj 2013.

11 Mad mellem mennesker 11 Køkkener og institutioner i kommunerne har også en nøglerolle i forhold til at tilbyde og servere maden for borgerne. Der skal være fokus på dialog, valgmuligheder og selvbestemmelse. Erfaringer fra andre indsatser viser, at rammerne for et måltid har stor betydning for lysten til at spise. 3) Dette forudsætter en god dialog mellem køkkenet og plejepersonale eller pædagogisk personale i den enkelte institution, alt efter om det er ældre eller børn, der er målgruppen for måltidet. 4) Det lokale fødevareerhverv Der er et potentiale for kommunerne i at deltage i markedsmodningen sammen med små og mellemstore fødevarevirksomheder. Det sikrer en større variation af virksomheder og lokale arbejdspladser, og gør således lokalsamfundet mindre sårbart i forhold til konjunkturudsving. Fødevareproducenterne skal kunne leve op til de offentlige kunders behov, hvilket kan kræve en aggregering og en organisering, der samler producenter og produkter. Her kan kommunerne spille en rolle i at bidrage til et alternativ til de traditionelle forsyningskæder qua deres erhvervsudvikling, ligesom de har en opgave i at tilgodese de lokale producenter i en verden af indkøbsaftaler, udbudsregler og pressede budgetter. For fødevareproducenter repræsenterer kommunerne et væsentligt marked. Alene kommunerne i partnerskabet har fødevareindkøb på ca mio kr. hvert år. Producenter, som ønsker at producere og vokse lokalt, kan bruge denne mulighed som et springbræt til udvikling - og nå andre markeder - ved at styrke det lokale brand og den lokale identitet og stedbundenhed. Det kan være små fødevareproducenter, der i dag producerer håndværksprægede kvalitetsprodukter lokalt og gerne vil ind på et større marked. De kan fastholde et lokalt islæt i stedet for at indgå i en værdikæde på industriens præmisser. Men det kan også være større producenter, der ønsker at afprøve mulighederne og omlægge en del af deres produktion mod lokal branding og et lokalt marked, privat såvel som offentligt. Lokalsamfundet Mens fødevareerhvervet, køkkener og institutioner er direkte involveret i omlægningen, spiller det lokale fællesskab en afgørende rolle, der ikke må overses i indsatserne. Kommunerne bag Mad mellem mennesker ønsker at understøtte en bevægelse, hvor kommunen som myndighed træder et skridt tilbage og lader kommunen som fællesskab eller lokalsamfund træde frem. Det er set, at kommuner understøtter og sikrer rammer for borgerdrevne initiativer som Københavns Fødevarefællesskab og foreningen bybi.dk, hvor borgere har påta- 3) Hvis appetitten svigter hos ældre kan vægttab hurtigt føre til dårligere trivsel (Bech 2007). Det at spise sammen med andre har en betydning for småtspisende ældre og overvægtige (Holm Se også Pliner & Bell 2009, Sidenvall et al. 2000, Husby et al. 2009, Fischler 2011). 4) Socialstyrelsens projekt God mad Godt liv er et eksempel hvor denne dialog mellem fagpersoner er blevet en del af de metoder og redskaber, der skal styrke kvaliteten af madservicen i kommunen, produktionskøkkenet, hjemmeplejen og plejeboligen.

12

13 Mad mellem mennesker 13 get sig rollen som medproducenter for at sikre større biodiversitet og fødevarer af højere kvalitet. Et fællesskab er som udgangspunkt noget der opstår, ikke noget der kan besluttes. Men kommunen har mulighed for at involvere allerede aktive borgere og skabe afsæt for fællesskabet ved at invitere til samarbejde og samproduktion, hvor alle deltagere opfattes som en ressource fremfor myndighed, kunde, eller i værste fald en belastning, og hvor sammenhængskraften imellem de enkelte er det, som giver velfærd.

14

15 Mad mellem mennesker 15 Fire indsatser for lokal vækst og bedre offentlige måltider Mad mellem mennesker kræver fire samtidige og målrettede indsatser, som binder de forskellige dele sammen på en ny måde som illustreret i figur 2. Målet er at forandre kultur og vilkår for både producenter, borgere og kommuner. En høj grad af inddragelse af det lokale fødevareerhverv, de kommunale køkkener og institutioner samt lokalsamfundet er afgørende for at skabe varige ændringer omkring de offentlige måltider. Brugerdreven innovation og involvering er derfor centrale metoder i alle indsatser. 1 Kommunale fødevareindkøb 2 Etablering af hub 3 Institutioner og kommunale køkkener Nye måltider og måltidsoplevelser Lokale fødevareerhverv Lokalsamfundet 4 Lokalt engagement Figur 2: Fire indsatser

16 16 Mad mellem mennesker 1 Kommunale fødevareindkøb Indsatsen udvikler kommunernes fødevareindkøb som et centralt element i arbejdet for at skabe lokal vækst i fødevareerhvervet og for at bringe flere kvalitetsråvarer ind i de kommunale køkkener. Indsatsen udspringer af politisk prioritering omkring lokale fødevareindkøb og udformningen af en kommunal fødevarestrategi. Køkkenets behov og efterspørgsel og de producenter, der skal efterkomme efterspørgslen, kobles i indsatsen, der således professionaliserer kommunen som indkøber og producenterne som leverandører. Desuden skal de nuværende kommunale indkøbspolitikker undersøges med henblik på det lokale vækstperspektiv. Alle kommunale varekøb over kr. skal som udgangspunkt i udbud, og kommunerne vælger ofte at lave fællesudbud for at sikre fordelagtige priser på tværs af forvaltninger og institutioner. Disse fællesudbud kan i dag defineres ud fra forskellige kriterier f.eks. økologi, friskhed, sæsonvarer og hensyntagen til miljø og sociale tiltag. Men hvor meget kan i praksis købes lokalt? Fortolkningen af EU s regler danner basis for, hvordan udbuddet kan se ud og bruges i praksis. Offentlige indkøb udgør 290 mia kr. pr. år og er den største muskel på hjemmemarkedet for innovation. Mai Buch, adm. direktør og formand for Rådet for Offentlig - Privat Samarbejde. 5) Erfaringer fra andre kommuner og fra udlandet viser, at det offentlige indkøb kan bruges til at fremme lokale fødevarer og vækst, men at indkøbere og indkøbsjurister mangler viden og praktiske redskaber. Det er blandt andet KL s erfaring, at kommunerne er meget optaget af at lave juridisk korrekte udbud. Samtidig ser KL en udfordring i at de kommunale udbudsprocesser er afkoblet fra kommunens egne strategiske mål. Den enkelte kommunes 5) Paneldebat gå-hjem-møde Forum for bæredygtige indkøb, Offentlige indkøb som drivkraft for grøn omstilling og innovation. Den 29/

17 Mad mellem mennesker 17 strategiske fokus på for eksempel bæredygtigt eller lokalt slår ikke igennem i den kommunale indkøbspraksis, fordi det oftest bliver den billigste løsning der skal opnås. 6) Det skaber igen udfordringer i forhold til, hvilke typer varer det enkelte køkken får adgang til, og hvilke måltider borgerne tilbydes. Succeskriterier Etablering af arbejdspladser i det lokale fødevareerhverv Øget omsætning hos det lokale fødevareerhverv Øget bæredygtighed Øget arbejdsglæde i køkkenet Øget tilfredshed hos den spisende borger Parter Indkøbsafdeling Lokale producenter Køkkenprofessionelle Grossisterne Det politiske niveau Landboforeninger, fiskeriforeninger og lokale fødevareklynger 6) Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat i KL og chef for udbudsportalen, Paneldebat gå-hjem-møde Forum for bæredygtige indkøb, Offentlige indkøb som drivkraft for grøn omstilling og innovation. Den 29/

18 18 Mad mellem mennesker 2 Etablering af fødevarehub Små og mellemstore producenter har ofte svært ved at møde kravene fra større kunder i forhold til leverancer, og der kan opstå barrierer i forhold til fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed og anden logistik i forbindelse med en indsats overfor de kommunale fødevareudbud. En del af løsningen kan være et mødested en fødevarehub for lokale producenter, aftagere og lokalsamfundet. Fødevarehubs (foodhubs) er blevet udviklet bl.a. i Italien og USA for at løse forsyningsproblemer. En fødevarehub kan defineres som en centralt liggende virksomhed eller organisation, der har til formål at facilitere samling, opbevaring, forarbejdning, distribution og markedsføring af lokalt og/eller regionalt producerede fødevarer. Vi er meget optaget af at sikre flere gode lokale kvalitetsprodukter og råvarer til vores kommunale køkkener til glæde for de borgere der får mad via kommunens madordning. Projektet spiller desuden godt sammen med kommunens erhvervsudvikling. Kommunen huser Foodcenter Videbæk, der har rammerne til praktisk produktions- og virksomhedsudvikling for iværksættere og mindre virksomheder, der satser på lokale fødevarer. FoodCentret er så vidt jeg ved ganske unikt i danske sammenhænge. Bent Brodersen, formand for Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune.

19 Mad mellem mennesker 19 Hub en bliver bindeled mellem grossister, fødevareproducenter og indkøbere, således at producenterne bliver konkurrencedygtige leverandører til de offentlige køkkener. En hub kan også ruste producenter til at gå ind i fremtidige fælles udbud. Kommunen kan i rollen som erhvervsfremmer medvirke til etableringen af hub en. Det er afgørende, at fødevarehubben varetager en bred indsats, der sikrer, at kommunen er klar til at aftage produkterne, og at det på den anden side er de efterspurgte produkter, der produceres i virksomhederne. Succeskriterier Flere lokale producenter, der matcher kommunale indkøbsbehov i forhold til kvalitet, volumen og forsyningssikkerhed Tættere samarbejde mellem producenter og kommunale køkkener Parter Indkøbsafdeling Lokale producenter Grossister Det politiske niveau Landboforeninger, fiskeriforeninger og lokale fødevareklynger Erhvervsfremmeorganisationer

20 20 Mad mellem mennesker 3 Nye måltider og måltidsoplevelser Det kritiske og bevidste personale er afgørende i forhold til at sikre, at de lokale fødevarer bliver efterspurgt og anvendt. I virkeligheden er både centrale og lokale køkkener en form for medproducenter og skal gøres ansvarlige for efterspørgsel af lokale råvarer. Ligeledes er det kommunale plejepersonale og pædagogiske personale centralt for, at der sikres dialog med borgerne om måltidets oprindelse. Et kodeks vil skabe synlighed om den enkelte kommunes måltidsambitioner. Det sikrer, at de offentlige ansatte har et fælles billede af, hvad en god måltidsoplevelse er i deres kommune og forstår rækkevidden af den bevægelse, de er del af og hvordan de kan agere. Kodekset skal understøtte forståelsen af, at måltidsoplevelsen både er maden på tallerknen og de fysiske og sociale rammer for måltidet. Indsatsen skal styrke kompetencer hos plejepersonale, pædagogisk personale og køkkenpersonale. Et øget fokus på anvendelse af lokale fødevarer er en anledning til, at køkkenet producerer og udvikle nye og varierede måltider. Det er samme forhold, som erfaringerne har vist gør sig gældende ved omlægning til økologi, idet de overordnede spørgsmål er: Hvordan kan årstidens danske råvarer indarbejdes i det kommunale køkken? Hvor meget mad skal produceres fra bunden, og hvor meget skal leveres som halvfabrikata? På samme vis bliver de kommunale måltider også en drivkraft for skabelsen af en fælles indsats på de enkelte institutioner, der kan udvikle lokal identitet og engagement gennem en styrket dialog mellem borgere og medarbejdere, og mellem medarbejdere på tværs af fagområder. Dette kan både skabe madglæde, løse problematikker omkring f.eks. småtspisende ældre, og sikre et kommunalt fokus på måltidet som en del af en større bundlinje. Fokus på måltidet skaber også en bredere forståelse af sundhed, der ikke kun handler om ernæring, men også om trivsel og livskvalitet.

21 Mad mellem mennesker 21 Succeskriterier Et større kommunalpolitisk fokus på maden og måltidet på tværs af fagområder Alle medarbejdere, der arbejder med mad og måltider kender kodeks Bedre måltider manifesteres fysisk, for eksempel ved at flere ældre sidder længere tid ved bordet og spiser mere Plejecentre har fået større fokus på at skabe gode måltidsoplevelser Bedre kommunikation og øget videndeling mellem køkken- og plejepersonale samt køkkenpersonale og pædagogisk personale Oplevelse af forbedret samarbejde mellem køkken- og pleje/pædagogisk personale. Parter Borgere Institutionsledere Køkkenprofessionelle Pædagoger og plejepersonale Institutionsbestyrelser Brugerråd Politikere Jeg tror en videreudvikling af kommunens måltidsløsninger på sigt kan skabe varige resultater til gavn for såvel fødevareerhvervet, lokalsamfundene som kommunens borgere. Helle Lassen, Plan- og Udviklingschef, Hjørring Kommune

22 22 Mad mellem mennesker 4 Lokalt engagement Indsatsen om lokalt engagement tager udgangspunkt i at udvikle en ny form for relation mellem kommune og borgere. Kommunen kan åbne dørene og lade borgerne både følge med i processen og være centrum for brugerdrevne innovationsprocesser, men også helt konkret byde på middag, åbent køkken eller andre tiltag hvor mad og måltidet er afsæt for en dialog. Indsatsen vil være med til at skabe identitet og den afgørende erkendelse af, at der er brug for alles indsats. Kommunen kan understøtte aktive borgere, der har idéer til at styrke lokalsamfundet, blandt andet ved at bruge rammer og fysiske lokaler på en ny måde, hvor man lader engagementet omkring mad og måltider være igangsætter af sociale relationer. Indsatsen er inspireret af Mandag Morgens rapport Veje til Ressourcedanmark, hvor omdrejningspunktet særligt er et socialt perspektiv i forhold til et bæredygtigt velfærdssamfund, hvor liv skabes sammen med mange andre: Familien, vennerne, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, socialøkonomiske virksomheder og aktive borgere med nye og gode ideer. Hver for sig og ikke mindst i samspil med hinanden og med kommunerne kan de mange aktører bidrage med nye løsninger, der gør op med vanetænkningen om, at velfærd er lig med kommunale ydelser. I Vejle Kommune har man arbejdet med styrkelse af lokalsamfundet, både i boligområder i byen og i kommunens landsbyer. Kommunen har analyseret styrker og muligheder i 10 landsbyer og sammen med borgerne sat fokus på de to vigtigste udviklingsmuligheder for lokalsamfundet. Afsættet er Vejle-modellen 7), der sætter fokus på at afdække og sammenkoble de lokale ressourcer. Man arbejder anerkendende, tager udgangspunkt i det, der virker, og uddanner de offentligt ansatte der har borgerkontakt i at se borgernes ressourcer arbejde anerkendende. Borgerne ses som stærke og kompetente, og i stand til at finde løsninger og motivere sig selv. Det handler i første omgang om at identificere ressourcerne, dernæst at koble de relevante ressourcer sammen, for til sidst at aktivere dem. Det kræver møder og løbende dialog, men erfaringen er, at det betyder engagerede borgere med lokal stolthed og interesse i kommunens udvikling, større tilgang til de lokale skoler og et markant fald i kriminaliteten. 8) Når måltidet er omdrejningspunktet, vil engagementet opstå flere steder i værdikæden fra jord til bord, og binder på den måde sammen med projektets samlede grundlag, hvor aktører og indsatser ses som tandhjul, der er indbyrdes afhængige. Kommunerne er parate 7) Vejle-modellen er inspireret af ABCD-metoden der er udviklet af John McKnight fra Northwestern University i Chicago. 8)

23 Mad mellem mennesker 23 til at skabe det nødvendige grundlag for engagement og byde borgerne ind til dialog om, hvordan indsatsen og projektet bedst får succes. Succeskriterier Et større lokalt fællesskab og tilhørsforhold Større efterspørgsel på lokalt producerede måltider og råvarer Parter Borgere, ildsjæle Kommunalt ansatte Producenter Politikere Når man skaffer lokale madvarer både som privatperson og i offentligt regi er man medproducent, der kan støtte et alternativt fødevaresystem med større biodiversitet og kvalitet i maden. Katrine Klinken, formand i Slowfood, Kronik i Politiken, 13. juli 2013

24

25 Mad mellem mennesker 25 Bilag 1 Konkrete erfaringer Selvforsyning med succes i Rom Rom har tradition for skattefinansieret kommunal skolemadsordning til samtlige elever. For 10 år siden ville man i et forsøg på at spare penge lukke de lokale skolekøkkener og i stedet få maden leveret til skolerne. Massive klager over kvalitet fra både forældre og skoleansatte og et par tilfælde af fødevareforgiftning, medførte, at man besluttede at ændre systemet radikalt. Der var massiv politisk opbakning, også finansielt, til at investere i en ny løsning. Skoleforvaltningen stillede nye høje krav til madkvalitet og økologiske, lokale råvarer og gik i dialog med alle leverandørerne for at finde løsninger, der sikrede forbedring af service og kvalitet. Samtidigt var forvaltningen lydhør overfor de udfordringer, som deres krav om lokalproduceret, økologiske råvarer gav, og indførte ændringerne langsomt og i fortsat dialog med leverandørerne. I dag har Rom et stort opland af råvareproducenter, og branchen er nu kendetegnet af god indtjening og vækst. Italien er ligesom andre vestlige lande præget af et stort fastfoodmarked, og en tredjedel af de 7-11-årige er enten overvægtige eller fede. Man har i den romerske skolemadordning derfor besluttet, at ordningen er helt uden valgmuligheder, og at det ikke er tilladt selv at medbringe mad på skolerne. Børnene får et kendskab til maden blandt andet gennem et undervisningsmateriale, som alle skoler skal følge. Her lærer de blandt andet om madkultur og ernæring. Som yderligere engagement spiser lærerne altid sammen med børnene, og der er på hver skole nedsat en kantinekommission, som består af forældre, der kvalitetssikrer maden ved stikprøvekontrol. Is fra Skarø Is fra Skarø producerer is til det danske og det internationale marked. Produktionen, som er under udvidelse, producerer dagligt is i bægre. Isproducenterne skiller sig ud fra det eksisterende ismarked ved at bruge birkesaft som sødemiddel. En del af produkterne er specialdesignede is til hospitalspatienter og ældre, udviklet i samarbejde med Odense Uni-

26 26 Mad mellem mennesker versitets Hospital og Rigshospitalet. Det er is, som er let at spise og fordøje, er nærende og nem at opbevare og servere. En af disse istyper - til underernærede ældre - har ekstra højt energiindhold, men opleves på trods af 25 pct. fedt ikke klistret eller tung. En anden type har ekstra højt proteinindhold, ligesom Is fra Skarø også har skabt en allergivenlig is. Råvarerne til isen hentes i videst muligt omfang hos lokale producenter på Fyn og de omkringliggende småøer, og understøtter således eksistensgrundlaget for mindre, lokale landbrug. FoodLife-Center forløber for en fødevarehub i Holstebro Kommune Foodlife er blevet skabt ud fra et samarbejde mellem private og offentlige interesser i Holstebro Kommune og har til opgave at sikre større tilgængelighed for lokalt producerede varer og større indsigt i forbrugernes behov i forbindelse med produktudvikling. Centret har blandt andet afholdt FoodDating, hvor producenter mødtes med blandt andet kokke, hvilket har sikret producenterne en fast kundekreds, der produktudvikler i samarbejde med producenten. Derudover er der i Holstebro planer om at etablere en Food Hub City, som skal være en planlagt klynge af flere mindre fødevarevirksomheder. Centeret skal også fungere som et innovationscenter, væksthus og medinvestor i opstarten af nye virksomheder og i skabelsen af videnarbejdspladser indenfor fødevare- og sundhedsområdet i Holstebro Kommune. Lokalproducerede råvarer i hospitalskøkkenet På Herlev Hospital produceres dagligt 850 kostportioner til patienterne. Siden oktober 2012 har måltiderne på Herlev Hospital været baseret på nordiske råvarer, og køkkenet bruger hovedsagligt lokalt producerede råvarer i sæson. Al mad laves fra bunden, tilpasses efter sæsonerne og er i øvrigt delvist økologisk. En omlægning der koster lidt i lønkroner, men som til gengæld sparer i råvarer. Hospitalet råder over bageri og slagteri. Menuerne på hospitalet er udviklet af Torsten Vildgaard og Søren Westh, der begge har en fortid hos restaurant Noma. Til daglig er Køkkenchef Michael A. Nielsen leder af køkkenet. Der forskes løbende i de ernæringsmæssige effekter af maden gennem forskningsprojektet EFFECT. Økologisk og bæredygtig kantine på AAU Sydhavnen AAU s nye store kantine på Campus Sydhavn stiler mod at blive Danmarks første økologiske og bæredygtige universitetskantine, bl.a. i samarbejde med Lejre Kommune. Samarbejdet skal skabe udstillingsvinduer for Lejres producenter og nye indkøbsaftaler.

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN

HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN Gældende fra 2015 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og skabe vækst

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske... ... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016. Sammen om bedre Måltider er Odenses strategi på mad- og måltidsområdet. I strategien kan du læse vores fælles historie og de seks bærende politiske værdier for mad og måltider i Odense. Strategien handler

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring

Læs mere

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Tomas Vedsmand Partner PhD GEMBA Innovation 2 Indhold 1. Afsættet: Fødevareproduktion

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD

PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD Lone Kørnøv og Sara Bjørn Aaen Maj 2017 Indhold INDHOLD 2 PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD 3 OPSUMMERING AF PILOTEVALUERING 4 HVAD HAR VÆRET GODT OG HVAD KAN FORBEDRES? 5

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland

Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland Konference: Øget økologi i det offentlige Torsdag den 18. september DGI Nordkraft Bent Egberg Mikkelsen, Professor Aalborg Universitet Abstrakt:

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Perspektiver for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Djursland Udviklingsråd, 13. maj 2016

Perspektiver for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Djursland Udviklingsråd, 13. maj 2016 Perspektiver for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Djursland Udviklingsråd, 13. maj 2016 Chefkonsulent Lars Haahr Jensen www.regionmidtjylland.dk Menu Lidt fra den store verden Fødevareerhvervet i

Læs mere