Mad mellem mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad mellem mennesker"

Transkript

1 Mad mellem mennesker En motor for vækst og velfærd i offentlige måltider og lokale fødevareerhverv

2 Kommunepartnerskabet Kommunerne Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Ringkøbing-Skjern, Roskilde samt Madkulturen arbejder i et partnerskab sammen om at gå nye veje i løsningen af kommunale velfærdsudfordringer. En central løftestang er mad- og måltider. En anden er partnerskaber på tværs af fagområder, lokalsamfund og den private sektor. Kommunepartnerskabet arbejder sammen med og på tværs af vidensinstitutioner, fagforbund, ministerier, styrelser og interesseorganisationer.

3 Mad mellem mennesker 3 Indhold Indledning 5 Udfordringer i velfærden 5 Mad mellem mennesker som løsning 6 Baggrund 9 De centrale arenaer 10 Fire indsatser for lokal vækst og bedre offentlige måltider 15 Kommunale fødevareindkøb 16 Etablering af fødevarehub 18 Nye måltider og måltidsoplevelser 20 Lokalt engagement 22 Bilag 1 Konkrete erfaringer 25

4

5 Mad mellem mennesker 5 Indledning I projektet Mad mellem mennesker tager seks ambitiøse kommuner fat på en række problemstillinger i en samlet indsats, hvor mad og måltider bliver en motor for lokal og regional vækst. Kommunerne vil udvikle og afprøve nye indsatser, der kobler og skaber stærke bånd mellem de offentlige måltider, lokalsamfundet og fødevareproducenterne. Udfordringer i velfærden Lukkede skoler, høj arbejdsløshed, et sløvt ejendomsmarked og folkevandring til storbyerne er tendenser, der er tæt forbundet med begrebet udkantsdanmark. Den økonomiske krise har sat spor i yderområderne, hvor ledigheden er steget mest, og kommunerne kæmper for at tiltrække nye erhverv og unge mennesker, der kan ændre på sundhedstilstanden. Fødevareerhvervet er et af de få erhverv, der fortsat er dybt forankret i hele Danmark. Det giver erhvervet en afgørende rolle som jobskaber i områder, der har stort behov for arbejdspladser. Men fødevareerhvervet er presset - de store virksomheder af et globalt faldende prisniveau og skærpede konkurrencebetingelser og små og mellemstore fødevarevirksomheder, der producerer råvarer med stedbundne kvaliteter, udfordres af logistiske krav fra detailhandlen og forbrugere, der er mere optagede af pris end af lokale, sæsonbaserede råvarer. Det er en spændende tanke at bruge de offentlige måltider som en motor for at skabe lokal vækst. Vi er i Roskilde Kommune meget optaget af, hvordan vi kan skabe lokal vækst og udvikling. Joy Mogensen, Borgmester, Roskilde Kommune

6 6 Mad mellem mennesker Mad mellem mennesker som løsning Det er en oplagt løsning på denne udfordring, at de lokale offentlige institutioner går forrest og sikrer et marked for de lokale fødevareproducenter. Det skaber grobund for, at producenterne kan investere i deres forretningsområde med en sikker afsætningsmulighed, og bruge det som trinbræt til salg, både på det private foodservice-marked og i detailhandlen. Dermed får brugerne af de offentlige køkkener (kantiner, daginstitutioner og plejehjem) kendskab til lokale råvarer, hvilket igen er med til at øge efterspørgslen i detailhandlen. Mad mellem mennesker kobler tre sammenhængende arenaer: En markedsmodningsindsats styrker vækst i det lokale fødevareerhverv. Fokusering af kommunernes fødevareindkøb og måltidstilbud øger afsætningsmuligheden i kommunernes køkkener. Involvering og åbenhed understøtter det lokale fællesskab og skaber øget engagement blandt borgerne. Først og fremmest består Mad mellem mennesker af en kobling af en markedsmodningsindsats for små og mellemstore lokale fødevarevirksomheder og en indsats, der sikrer offentlig efterspørgsel - og dermed afsætningsmuligheder for fødevarevirksomhederne. Markedsmodningsindsatsen omhandler både direkte udviklingstiltag overfor virksomhederne og en afdækning og formidling af de offentlige køkkeners behov, der giver afsæt for at udvikle virksomhedernes produkter, emballering og leveringsydelser. Samtidig skal den offentlige efterspørgsel stimuleres. Det sker via øget viden i kommuner og køkkener om mulighederne for at stille krav om bæredygtighed, friskhed, kvalitet indenfor de gældende udbudsregler. De kommunale indkøbere skal betragte fødevareindkøb som et potentiale for alle parter, så de kan sikre leverance af varer fra lokale leverandører af høj kvalitet, og køkkenerne skal have øget fokus på brugen af lokale råvarer. De seks kommuners fødevareindkøb er på ca mio. kr. om året, og kommunerne er således en afgørende partner, der med målrettede krav kan være med til at påvirke, i hvilken retning det lokale fødevareerhverv skal udvikle sig. Den tredje del af Mad mellem mennesker består af en understøttelse af det lokale engagement, der sigter mod at udvikle en ny form for relation mellem kommune og borgere. Kommunen vil åbne dørene og lade borgerne både følge med i processen og være centrum for brugerdrevne innovationsprocesser eller andre initiativer, der bygger på borgernes ressourcer. Måltiderne bliver et afsæt for efterspørgsel, vækst, engagement og fællesskab i kommunerne og hermed den fysiske manifestation af sammenhængskraften mellem jord, køkken og tallerken, som bidrager med glæde, arbejdspladser og lokal identitet.

7 Mad mellem mennesker 7 Holstebro Kommune ser et stort potentiale i at gå sammen med flere kommuner. Det betyder, at vores kommunale køkkener kan lave mad med lokale råvarer af høj kvalitet, samtidig med at vi styrker lokale producenters vækstpotentiale. Det er oplagt at skabe synergi mellem vores lokale erhvervsudvikling og vores styrkeposition på fødevareområdet. H. C. Østerby, Borgmester, Holstebro Kommune. Målet er arbejdspladser og mere velfærd De daglige offentlige måltider vil blive motor for bæredygtig vækst i fødevareerhvervet, arbejdspladser i yderområderne og større mangfoldighed i udbuddet af lokale fødevarer. Kvaliteten af de offentlige måltider øges med flest mulige lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet i køkkenerne. Udviklingsarbejdet vil på sigt ændre landbrugsarealerne, når en varieret lokal efterspørgsel kræver en række nye produkter og der skabes arbejdspladser. De kommunale køkkener vil træde ind i en ny rolle som aktiv medspiller i den lokale erhvervsudvikling og med fornyet stolthed tilberede mad med lokale råvarer. Kommunens borgere kan nyde måltider med lokal identitet og friske råvarer. Mad mellem mennesker er en perspektivrig og ambitiøs satsning, der har en række vidtrækkende effektmål: Større efterspørgsel på lokalt producerede måltider og råvarer - både fra kommune og forbrugere Flere arbejdspladser i det lokale fødevareerhverv Øget tilfredshed med de kommunale måltider blandt borgerne

8 I vores milde, danske klima har vi mulighed for at skabe fødevareprodukter af uset høj kvalitet, som kan komme lokalmiljøerne til gode med øget beskæftigelse, branding og lokal stolthed. Samtidig styrker gode lokale råvarer også sammenhængen mellem land og by, som igen skaber fællesskab og sammenhængskraft i vores land, hvor vi alle er afhængige af hinanden. Og så må vi ikke glemme, at fødevarer af høj kvalitet også giver madglæde og store oplevelser, som vi kan samles om og være stolte af. Projektet Mad mellem mennesker har netop dette fokus, som bringer fællesskabet og de gode lokale råvarer sammen som motor for en positiv udvikling. Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter

9 Mad mellem mennesker 9 Baggrund Mad mellem mennesker, som de ambitiøse kommuner ønsker at sætte i gang, er et af svarene på en række globale udfordringer på fødevare- og sundhedsområdet. Efterspørgslen efter fødevarer stiger markant og vil fortsat stige i de kommende årtier. Mangel på vand- og landressourcer med videre kræver, at produktion og forbrug skal være i balance med ressourceforbrug og understøtte biodiversitet. Økonomisk krise og arbejdsløshed øger behovet for investeringer i mere bæredygtige produktionsmetoder (grøn vækst) fremfor at øge intensiteten i produktionsmetoderne. Den danske jordbrugs- og fødevareklynge tegner sig for 9 % af den private beskæftigelse, 20 % af den samlede danske eksport og 57 % af overskuddet på handelsbalancen. Erhvervet bliver dog udfordret af knappe ressourcer, øget konkurrence fra lande med billigere produktionsforhold, finansielle barrierer for landmænd og flere krav i forhold til at reducere fødevareproduktionens og -distributionens negative påvirkninger på miljøet. Vækstteam for fødevarer 1) peger på, at det er svært for det offentlige og virksomheder at sikre, at der kan indkøbes danske kvalitetsfødevarer qua indkøbsaftaler, udbudsregler og pressede budgetter. For at kunne indfri det erhvervsmæssige potentiale, kræves en ny forståelse af kommunernes rolle i at sikre et kritisk og kvalitetsbevidst hjemmemarked, der efterspørger innovative og bæredygtige produkter og at understøtte, at borgerne udvikler sig som kritiske forbrugere (Vækstteam for fødevarer, anbefaling #11). 1. I 2012 nedsatte regeringen et Vækstteam for fødevarer. I april 2013 er Vækstteamet, på baggrund af opdraget fra regeringen, kommet med en række anbefalinger til, hvordan et stærkt fødevareerhverv kan understøttes så der skabes øget vækst og flere danske arbejdspladser på området.

10 10 Mad mellem mennesker De centrale arenaer Omdrejningspunktet er tre centrale arenaer: det lokale fødevareerhverv, de kommunale institutioner og lokalsamfundet. Institutioner og kommunale køkkener Lokale fødevareerhverv Lokalsamfundet Figur 1: De centrale arenaer Institutioner og kommunale køkkener De kommunale køkkener og institutioner er kommunens hovedaktører når det gælder oplysning til producenterne om køkkenets forventede behov. I denne dialog skal institutionerne være i stand til at agere som kvalitetsbevidst indkøber overfor de lokale fødevareproducenter. Køkkenerne skal derudover være indstillet på at lave mere mad fra bunden og anvende flere råvarer i sæson. Der er mange omlægningsprojekter, der viser, at en sådan proces resulterer i større faglig stolthed, mere arbejdsglæde og mere brugertilfredshed. Et eksempel på et sådant resultat er Herlev Hospital, hvor man har omlagt køkkenet til at alt mad laves fra bunden og tilpasses sæsonerne. Det har både givet personalet et fagligt løft og gjort at patienterne spiser mere, et vigtigt parameter for helbredelse. 2) 2) Oplæg ved Michael Allerslev, Køkkenchef 3. maj 2013.

11 Mad mellem mennesker 11 Køkkener og institutioner i kommunerne har også en nøglerolle i forhold til at tilbyde og servere maden for borgerne. Der skal være fokus på dialog, valgmuligheder og selvbestemmelse. Erfaringer fra andre indsatser viser, at rammerne for et måltid har stor betydning for lysten til at spise. 3) Dette forudsætter en god dialog mellem køkkenet og plejepersonale eller pædagogisk personale i den enkelte institution, alt efter om det er ældre eller børn, der er målgruppen for måltidet. 4) Det lokale fødevareerhverv Der er et potentiale for kommunerne i at deltage i markedsmodningen sammen med små og mellemstore fødevarevirksomheder. Det sikrer en større variation af virksomheder og lokale arbejdspladser, og gør således lokalsamfundet mindre sårbart i forhold til konjunkturudsving. Fødevareproducenterne skal kunne leve op til de offentlige kunders behov, hvilket kan kræve en aggregering og en organisering, der samler producenter og produkter. Her kan kommunerne spille en rolle i at bidrage til et alternativ til de traditionelle forsyningskæder qua deres erhvervsudvikling, ligesom de har en opgave i at tilgodese de lokale producenter i en verden af indkøbsaftaler, udbudsregler og pressede budgetter. For fødevareproducenter repræsenterer kommunerne et væsentligt marked. Alene kommunerne i partnerskabet har fødevareindkøb på ca mio kr. hvert år. Producenter, som ønsker at producere og vokse lokalt, kan bruge denne mulighed som et springbræt til udvikling - og nå andre markeder - ved at styrke det lokale brand og den lokale identitet og stedbundenhed. Det kan være små fødevareproducenter, der i dag producerer håndværksprægede kvalitetsprodukter lokalt og gerne vil ind på et større marked. De kan fastholde et lokalt islæt i stedet for at indgå i en værdikæde på industriens præmisser. Men det kan også være større producenter, der ønsker at afprøve mulighederne og omlægge en del af deres produktion mod lokal branding og et lokalt marked, privat såvel som offentligt. Lokalsamfundet Mens fødevareerhvervet, køkkener og institutioner er direkte involveret i omlægningen, spiller det lokale fællesskab en afgørende rolle, der ikke må overses i indsatserne. Kommunerne bag Mad mellem mennesker ønsker at understøtte en bevægelse, hvor kommunen som myndighed træder et skridt tilbage og lader kommunen som fællesskab eller lokalsamfund træde frem. Det er set, at kommuner understøtter og sikrer rammer for borgerdrevne initiativer som Københavns Fødevarefællesskab og foreningen bybi.dk, hvor borgere har påta- 3) Hvis appetitten svigter hos ældre kan vægttab hurtigt føre til dårligere trivsel (Bech 2007). Det at spise sammen med andre har en betydning for småtspisende ældre og overvægtige (Holm Se også Pliner & Bell 2009, Sidenvall et al. 2000, Husby et al. 2009, Fischler 2011). 4) Socialstyrelsens projekt God mad Godt liv er et eksempel hvor denne dialog mellem fagpersoner er blevet en del af de metoder og redskaber, der skal styrke kvaliteten af madservicen i kommunen, produktionskøkkenet, hjemmeplejen og plejeboligen.

12

13 Mad mellem mennesker 13 get sig rollen som medproducenter for at sikre større biodiversitet og fødevarer af højere kvalitet. Et fællesskab er som udgangspunkt noget der opstår, ikke noget der kan besluttes. Men kommunen har mulighed for at involvere allerede aktive borgere og skabe afsæt for fællesskabet ved at invitere til samarbejde og samproduktion, hvor alle deltagere opfattes som en ressource fremfor myndighed, kunde, eller i værste fald en belastning, og hvor sammenhængskraften imellem de enkelte er det, som giver velfærd.

14

15 Mad mellem mennesker 15 Fire indsatser for lokal vækst og bedre offentlige måltider Mad mellem mennesker kræver fire samtidige og målrettede indsatser, som binder de forskellige dele sammen på en ny måde som illustreret i figur 2. Målet er at forandre kultur og vilkår for både producenter, borgere og kommuner. En høj grad af inddragelse af det lokale fødevareerhverv, de kommunale køkkener og institutioner samt lokalsamfundet er afgørende for at skabe varige ændringer omkring de offentlige måltider. Brugerdreven innovation og involvering er derfor centrale metoder i alle indsatser. 1 Kommunale fødevareindkøb 2 Etablering af hub 3 Institutioner og kommunale køkkener Nye måltider og måltidsoplevelser Lokale fødevareerhverv Lokalsamfundet 4 Lokalt engagement Figur 2: Fire indsatser

16 16 Mad mellem mennesker 1 Kommunale fødevareindkøb Indsatsen udvikler kommunernes fødevareindkøb som et centralt element i arbejdet for at skabe lokal vækst i fødevareerhvervet og for at bringe flere kvalitetsråvarer ind i de kommunale køkkener. Indsatsen udspringer af politisk prioritering omkring lokale fødevareindkøb og udformningen af en kommunal fødevarestrategi. Køkkenets behov og efterspørgsel og de producenter, der skal efterkomme efterspørgslen, kobles i indsatsen, der således professionaliserer kommunen som indkøber og producenterne som leverandører. Desuden skal de nuværende kommunale indkøbspolitikker undersøges med henblik på det lokale vækstperspektiv. Alle kommunale varekøb over kr. skal som udgangspunkt i udbud, og kommunerne vælger ofte at lave fællesudbud for at sikre fordelagtige priser på tværs af forvaltninger og institutioner. Disse fællesudbud kan i dag defineres ud fra forskellige kriterier f.eks. økologi, friskhed, sæsonvarer og hensyntagen til miljø og sociale tiltag. Men hvor meget kan i praksis købes lokalt? Fortolkningen af EU s regler danner basis for, hvordan udbuddet kan se ud og bruges i praksis. Offentlige indkøb udgør 290 mia kr. pr. år og er den største muskel på hjemmemarkedet for innovation. Mai Buch, adm. direktør og formand for Rådet for Offentlig - Privat Samarbejde. 5) Erfaringer fra andre kommuner og fra udlandet viser, at det offentlige indkøb kan bruges til at fremme lokale fødevarer og vækst, men at indkøbere og indkøbsjurister mangler viden og praktiske redskaber. Det er blandt andet KL s erfaring, at kommunerne er meget optaget af at lave juridisk korrekte udbud. Samtidig ser KL en udfordring i at de kommunale udbudsprocesser er afkoblet fra kommunens egne strategiske mål. Den enkelte kommunes 5) Paneldebat gå-hjem-møde Forum for bæredygtige indkøb, Offentlige indkøb som drivkraft for grøn omstilling og innovation. Den 29/

17 Mad mellem mennesker 17 strategiske fokus på for eksempel bæredygtigt eller lokalt slår ikke igennem i den kommunale indkøbspraksis, fordi det oftest bliver den billigste løsning der skal opnås. 6) Det skaber igen udfordringer i forhold til, hvilke typer varer det enkelte køkken får adgang til, og hvilke måltider borgerne tilbydes. Succeskriterier Etablering af arbejdspladser i det lokale fødevareerhverv Øget omsætning hos det lokale fødevareerhverv Øget bæredygtighed Øget arbejdsglæde i køkkenet Øget tilfredshed hos den spisende borger Parter Indkøbsafdeling Lokale producenter Køkkenprofessionelle Grossisterne Det politiske niveau Landboforeninger, fiskeriforeninger og lokale fødevareklynger 6) Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat i KL og chef for udbudsportalen, Paneldebat gå-hjem-møde Forum for bæredygtige indkøb, Offentlige indkøb som drivkraft for grøn omstilling og innovation. Den 29/

18 18 Mad mellem mennesker 2 Etablering af fødevarehub Små og mellemstore producenter har ofte svært ved at møde kravene fra større kunder i forhold til leverancer, og der kan opstå barrierer i forhold til fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed og anden logistik i forbindelse med en indsats overfor de kommunale fødevareudbud. En del af løsningen kan være et mødested en fødevarehub for lokale producenter, aftagere og lokalsamfundet. Fødevarehubs (foodhubs) er blevet udviklet bl.a. i Italien og USA for at løse forsyningsproblemer. En fødevarehub kan defineres som en centralt liggende virksomhed eller organisation, der har til formål at facilitere samling, opbevaring, forarbejdning, distribution og markedsføring af lokalt og/eller regionalt producerede fødevarer. Vi er meget optaget af at sikre flere gode lokale kvalitetsprodukter og råvarer til vores kommunale køkkener til glæde for de borgere der får mad via kommunens madordning. Projektet spiller desuden godt sammen med kommunens erhvervsudvikling. Kommunen huser Foodcenter Videbæk, der har rammerne til praktisk produktions- og virksomhedsudvikling for iværksættere og mindre virksomheder, der satser på lokale fødevarer. FoodCentret er så vidt jeg ved ganske unikt i danske sammenhænge. Bent Brodersen, formand for Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune.

19 Mad mellem mennesker 19 Hub en bliver bindeled mellem grossister, fødevareproducenter og indkøbere, således at producenterne bliver konkurrencedygtige leverandører til de offentlige køkkener. En hub kan også ruste producenter til at gå ind i fremtidige fælles udbud. Kommunen kan i rollen som erhvervsfremmer medvirke til etableringen af hub en. Det er afgørende, at fødevarehubben varetager en bred indsats, der sikrer, at kommunen er klar til at aftage produkterne, og at det på den anden side er de efterspurgte produkter, der produceres i virksomhederne. Succeskriterier Flere lokale producenter, der matcher kommunale indkøbsbehov i forhold til kvalitet, volumen og forsyningssikkerhed Tættere samarbejde mellem producenter og kommunale køkkener Parter Indkøbsafdeling Lokale producenter Grossister Det politiske niveau Landboforeninger, fiskeriforeninger og lokale fødevareklynger Erhvervsfremmeorganisationer

20 20 Mad mellem mennesker 3 Nye måltider og måltidsoplevelser Det kritiske og bevidste personale er afgørende i forhold til at sikre, at de lokale fødevarer bliver efterspurgt og anvendt. I virkeligheden er både centrale og lokale køkkener en form for medproducenter og skal gøres ansvarlige for efterspørgsel af lokale råvarer. Ligeledes er det kommunale plejepersonale og pædagogiske personale centralt for, at der sikres dialog med borgerne om måltidets oprindelse. Et kodeks vil skabe synlighed om den enkelte kommunes måltidsambitioner. Det sikrer, at de offentlige ansatte har et fælles billede af, hvad en god måltidsoplevelse er i deres kommune og forstår rækkevidden af den bevægelse, de er del af og hvordan de kan agere. Kodekset skal understøtte forståelsen af, at måltidsoplevelsen både er maden på tallerknen og de fysiske og sociale rammer for måltidet. Indsatsen skal styrke kompetencer hos plejepersonale, pædagogisk personale og køkkenpersonale. Et øget fokus på anvendelse af lokale fødevarer er en anledning til, at køkkenet producerer og udvikle nye og varierede måltider. Det er samme forhold, som erfaringerne har vist gør sig gældende ved omlægning til økologi, idet de overordnede spørgsmål er: Hvordan kan årstidens danske råvarer indarbejdes i det kommunale køkken? Hvor meget mad skal produceres fra bunden, og hvor meget skal leveres som halvfabrikata? På samme vis bliver de kommunale måltider også en drivkraft for skabelsen af en fælles indsats på de enkelte institutioner, der kan udvikle lokal identitet og engagement gennem en styrket dialog mellem borgere og medarbejdere, og mellem medarbejdere på tværs af fagområder. Dette kan både skabe madglæde, løse problematikker omkring f.eks. småtspisende ældre, og sikre et kommunalt fokus på måltidet som en del af en større bundlinje. Fokus på måltidet skaber også en bredere forståelse af sundhed, der ikke kun handler om ernæring, men også om trivsel og livskvalitet.

21 Mad mellem mennesker 21 Succeskriterier Et større kommunalpolitisk fokus på maden og måltidet på tværs af fagområder Alle medarbejdere, der arbejder med mad og måltider kender kodeks Bedre måltider manifesteres fysisk, for eksempel ved at flere ældre sidder længere tid ved bordet og spiser mere Plejecentre har fået større fokus på at skabe gode måltidsoplevelser Bedre kommunikation og øget videndeling mellem køkken- og plejepersonale samt køkkenpersonale og pædagogisk personale Oplevelse af forbedret samarbejde mellem køkken- og pleje/pædagogisk personale. Parter Borgere Institutionsledere Køkkenprofessionelle Pædagoger og plejepersonale Institutionsbestyrelser Brugerråd Politikere Jeg tror en videreudvikling af kommunens måltidsløsninger på sigt kan skabe varige resultater til gavn for såvel fødevareerhvervet, lokalsamfundene som kommunens borgere. Helle Lassen, Plan- og Udviklingschef, Hjørring Kommune

22 22 Mad mellem mennesker 4 Lokalt engagement Indsatsen om lokalt engagement tager udgangspunkt i at udvikle en ny form for relation mellem kommune og borgere. Kommunen kan åbne dørene og lade borgerne både følge med i processen og være centrum for brugerdrevne innovationsprocesser, men også helt konkret byde på middag, åbent køkken eller andre tiltag hvor mad og måltidet er afsæt for en dialog. Indsatsen vil være med til at skabe identitet og den afgørende erkendelse af, at der er brug for alles indsats. Kommunen kan understøtte aktive borgere, der har idéer til at styrke lokalsamfundet, blandt andet ved at bruge rammer og fysiske lokaler på en ny måde, hvor man lader engagementet omkring mad og måltider være igangsætter af sociale relationer. Indsatsen er inspireret af Mandag Morgens rapport Veje til Ressourcedanmark, hvor omdrejningspunktet særligt er et socialt perspektiv i forhold til et bæredygtigt velfærdssamfund, hvor liv skabes sammen med mange andre: Familien, vennerne, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, socialøkonomiske virksomheder og aktive borgere med nye og gode ideer. Hver for sig og ikke mindst i samspil med hinanden og med kommunerne kan de mange aktører bidrage med nye løsninger, der gør op med vanetænkningen om, at velfærd er lig med kommunale ydelser. I Vejle Kommune har man arbejdet med styrkelse af lokalsamfundet, både i boligområder i byen og i kommunens landsbyer. Kommunen har analyseret styrker og muligheder i 10 landsbyer og sammen med borgerne sat fokus på de to vigtigste udviklingsmuligheder for lokalsamfundet. Afsættet er Vejle-modellen 7), der sætter fokus på at afdække og sammenkoble de lokale ressourcer. Man arbejder anerkendende, tager udgangspunkt i det, der virker, og uddanner de offentligt ansatte der har borgerkontakt i at se borgernes ressourcer arbejde anerkendende. Borgerne ses som stærke og kompetente, og i stand til at finde løsninger og motivere sig selv. Det handler i første omgang om at identificere ressourcerne, dernæst at koble de relevante ressourcer sammen, for til sidst at aktivere dem. Det kræver møder og løbende dialog, men erfaringen er, at det betyder engagerede borgere med lokal stolthed og interesse i kommunens udvikling, større tilgang til de lokale skoler og et markant fald i kriminaliteten. 8) Når måltidet er omdrejningspunktet, vil engagementet opstå flere steder i værdikæden fra jord til bord, og binder på den måde sammen med projektets samlede grundlag, hvor aktører og indsatser ses som tandhjul, der er indbyrdes afhængige. Kommunerne er parate 7) Vejle-modellen er inspireret af ABCD-metoden der er udviklet af John McKnight fra Northwestern University i Chicago. 8)

23 Mad mellem mennesker 23 til at skabe det nødvendige grundlag for engagement og byde borgerne ind til dialog om, hvordan indsatsen og projektet bedst får succes. Succeskriterier Et større lokalt fællesskab og tilhørsforhold Større efterspørgsel på lokalt producerede måltider og råvarer Parter Borgere, ildsjæle Kommunalt ansatte Producenter Politikere Når man skaffer lokale madvarer både som privatperson og i offentligt regi er man medproducent, der kan støtte et alternativt fødevaresystem med større biodiversitet og kvalitet i maden. Katrine Klinken, formand i Slowfood, Kronik i Politiken, 13. juli 2013

24

25 Mad mellem mennesker 25 Bilag 1 Konkrete erfaringer Selvforsyning med succes i Rom Rom har tradition for skattefinansieret kommunal skolemadsordning til samtlige elever. For 10 år siden ville man i et forsøg på at spare penge lukke de lokale skolekøkkener og i stedet få maden leveret til skolerne. Massive klager over kvalitet fra både forældre og skoleansatte og et par tilfælde af fødevareforgiftning, medførte, at man besluttede at ændre systemet radikalt. Der var massiv politisk opbakning, også finansielt, til at investere i en ny løsning. Skoleforvaltningen stillede nye høje krav til madkvalitet og økologiske, lokale råvarer og gik i dialog med alle leverandørerne for at finde løsninger, der sikrede forbedring af service og kvalitet. Samtidigt var forvaltningen lydhør overfor de udfordringer, som deres krav om lokalproduceret, økologiske råvarer gav, og indførte ændringerne langsomt og i fortsat dialog med leverandørerne. I dag har Rom et stort opland af råvareproducenter, og branchen er nu kendetegnet af god indtjening og vækst. Italien er ligesom andre vestlige lande præget af et stort fastfoodmarked, og en tredjedel af de 7-11-årige er enten overvægtige eller fede. Man har i den romerske skolemadordning derfor besluttet, at ordningen er helt uden valgmuligheder, og at det ikke er tilladt selv at medbringe mad på skolerne. Børnene får et kendskab til maden blandt andet gennem et undervisningsmateriale, som alle skoler skal følge. Her lærer de blandt andet om madkultur og ernæring. Som yderligere engagement spiser lærerne altid sammen med børnene, og der er på hver skole nedsat en kantinekommission, som består af forældre, der kvalitetssikrer maden ved stikprøvekontrol. Is fra Skarø Is fra Skarø producerer is til det danske og det internationale marked. Produktionen, som er under udvidelse, producerer dagligt is i bægre. Isproducenterne skiller sig ud fra det eksisterende ismarked ved at bruge birkesaft som sødemiddel. En del af produkterne er specialdesignede is til hospitalspatienter og ældre, udviklet i samarbejde med Odense Uni-

26 26 Mad mellem mennesker versitets Hospital og Rigshospitalet. Det er is, som er let at spise og fordøje, er nærende og nem at opbevare og servere. En af disse istyper - til underernærede ældre - har ekstra højt energiindhold, men opleves på trods af 25 pct. fedt ikke klistret eller tung. En anden type har ekstra højt proteinindhold, ligesom Is fra Skarø også har skabt en allergivenlig is. Råvarerne til isen hentes i videst muligt omfang hos lokale producenter på Fyn og de omkringliggende småøer, og understøtter således eksistensgrundlaget for mindre, lokale landbrug. FoodLife-Center forløber for en fødevarehub i Holstebro Kommune Foodlife er blevet skabt ud fra et samarbejde mellem private og offentlige interesser i Holstebro Kommune og har til opgave at sikre større tilgængelighed for lokalt producerede varer og større indsigt i forbrugernes behov i forbindelse med produktudvikling. Centret har blandt andet afholdt FoodDating, hvor producenter mødtes med blandt andet kokke, hvilket har sikret producenterne en fast kundekreds, der produktudvikler i samarbejde med producenten. Derudover er der i Holstebro planer om at etablere en Food Hub City, som skal være en planlagt klynge af flere mindre fødevarevirksomheder. Centeret skal også fungere som et innovationscenter, væksthus og medinvestor i opstarten af nye virksomheder og i skabelsen af videnarbejdspladser indenfor fødevare- og sundhedsområdet i Holstebro Kommune. Lokalproducerede råvarer i hospitalskøkkenet På Herlev Hospital produceres dagligt 850 kostportioner til patienterne. Siden oktober 2012 har måltiderne på Herlev Hospital været baseret på nordiske råvarer, og køkkenet bruger hovedsagligt lokalt producerede råvarer i sæson. Al mad laves fra bunden, tilpasses efter sæsonerne og er i øvrigt delvist økologisk. En omlægning der koster lidt i lønkroner, men som til gengæld sparer i råvarer. Hospitalet råder over bageri og slagteri. Menuerne på hospitalet er udviklet af Torsten Vildgaard og Søren Westh, der begge har en fortid hos restaurant Noma. Til daglig er Køkkenchef Michael A. Nielsen leder af køkkenet. Der forskes løbende i de ernæringsmæssige effekter af maden gennem forskningsprojektet EFFECT. Økologisk og bæredygtig kantine på AAU Sydhavnen AAU s nye store kantine på Campus Sydhavn stiler mod at blive Danmarks første økologiske og bæredygtige universitetskantine, bl.a. i samarbejde med Lejre Kommune. Samarbejdet skal skabe udstillingsvinduer for Lejres producenter og nye indkøbsaftaler.

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand VIFFOS: Videncenter for Fødevarer og Sundhed Brugerdreven innovation redskab til nyt samarbejde mellem leverandør og køkken Jens Møller Tomas Vedsmand Kulinarisk kvalitet med fokus på sensorik og innovation

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2015

Ansøgning om tilskud i 2015 Fonden for økologisk landbrug Ansøgning om tilskud i 2015 Projektets titel: Lokal Økologi i Lokale Gryder i Lejre Kommune A. Projektejer/ansøger: Lejre Kommune Adresse: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø CVR-nummer

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere