Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Thomas Kjær Christensen Jens Peder Hounisen

4 Datablad Serietitel og nummer: Teknisk anvisning fra DMU nr. 23 Titel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Thomas Kjær Christensen & Jens Peder Hounisen Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsesår: Oktober 2006 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Finn E. Kristensen (Statens Luftfartsvæsen), Mogens Hansen (Københavns Lufthavne A/S), Bent Junker-Hansen (Skov- og Naturstyrelsen) Finansiel støtte: Bedes citeret: Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Christensen, T.K. & Hounisen, J.P Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser. Danmarks Miljøundersøgelser. 42 s. Teknisk anvisning fra DMU. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Retablering af vådområder nær lufthavne vil kunne forøge forekomsten af fugle og derved øge risikoen for kollisioner mellem fugle og fly (bird strikes). Denne tekniske anvisning giver, på baggrund af en vurdering af forventede fugleforekomster i forskellige typer af vådområder samt en analyse af registrerede kollisioner mellem fugle og fly i perioden , vejledende anbefalinger til, hvordan vådområder kan retableres i områder nær lufthavne samtidig med at risikoen for bid strikes minimeres. Emneord: Layout: Illustrationer: Naturgenopretning, vådområder, Vandmiljøplan 2 og 3, flysikkerhed, bird strikes. Annie Laursen Grafisk Værksted, DMU Silkeborg ISBN: ISSN (elektronisk): Sidetal: 42 Internetversion: Kan købes hos: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU s hjemmeside Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf.:

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Indledning 7 1 Vådområder og forekomst af fugle Typer af vådområder Forekomst af fugle i tilknytning til vådområder Betydning af menneskelig aktivitet for fugleforekomster i vådområder 16 2 Kollisioner mellem fugle og fly Danske bird strikes Risikovurdering Risiko for bird strikes i og omkring danske flyvepladser Placering af vådområder nær flyvepladser 26 4 Konklusioner 28 5 Anbefalinger 30 Procedure for vurdering af fugleforekomster i retablerede vådområder nær flyvepladser 31 Anbefalinger vedrørende placering af retablerede vådområder nær flyvepladser 33 Eksempel 35 6 Referencer 37 Appendiks 1. Oversigt over antallet af bird strikes registreret i og ved danske flyvepladser i perioden Appendiks 2. Forslag til tilsyn og overvågning af retablerede vådområder 41 Danmarks Miljøundersøgelser

6 [Tom side]

7 Forord Første udgave af denne tekniske anvisning blev oprindeligt udarbejdet i marts 2000 på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen. Intentionen var at udfærdige et fagligt redskab for arbejdet med udpegning af områder egnede til retablering som vådområder i relation til intentionerne i Vandmiljøplan 2. Formålet med den tekniske anvisning var at belyse de problematikker, der ville opstå, hvis vådområder blev retableret i nærheden af flyvepladser, specifikt med henblik på at belyse risikoen for kollisioner mellem fly og fugle, som potentielt ville være tiltrukket af sådanne nye vådområder. Den tekniske anvisning har siden marts 2000 været offentlig tilgængelig på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside. Nærværende reviderede udgave af den tekniske anvisning er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen. Revisionen er foretaget specielt med henblik på at få opdateret afsnittene vedrørende kollisioner registreret mellem fugle og fly ved danske flyvepladser, de såkaldte bird-strikes, hvor der nu samlet foreligger data fra årene Yderligere medtager nærværende udgave data på bird-strikes registreret i Københavns Lufthavne Kastrup og Københavns Lufthavne Roskilde, hvilket ikke var inkluderet i den første version. Afsnittet om kollisioner mellem fly og pattedyr er taget ud, ligesom hele rapporten er blevet omstruktureret i forhold til den første version. 5

8 Sammenfatning I henhold til vandmiljøplan 2 og 3 forventes der indenfor få år at være gennemført retablering af ca ha vådområder i Danmark. Formålet med retablering af vådområder er at få nedsat udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer til vandløb, søer, fjorde og havområder. Retablering af vådområder forventes tilsvarende at forøge biodiversiteten af dyr og planter, og ikke mindst fugle vil hurtigt udnytte retablerede vådområder som yngle- og fouragerings- og rastepladser. I relation til flysikkerheden ved lufthavne vil en øget forekomst af fugle i retablerede områder nær lufthavne, potentielt kunne øge risikoen for kollisioner mellem fugle og fly, såkaldte bird strikes. Da der findes lavbundsområder egnet til retablering som vådområder indenfor få kilometers afstand fra flere danske lufthavne, er det skønnet hensigtsmæssigt, at få belyst hvilken betydning retablering af forskellige typer af vådområder har på forekomsten af fugle og på risikoen for bird strikes, hvis sådanne vådområder placeres nær lufthavne. Nærværende tekniske anvisning er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser for Skov- og Naturstyrelsen, og udgør en revision ad en tidligere version (Marts 2000). Rapporten gennemgår forskellige typer af vådområder, disses udformning, størrelse og placering med fokus på betydningen for forekomsten af fugle i tilknytning til disse. Rapporten inkluderer derudover en analyse af bird strikes registreret i danske lufthavne i perioden , og præsenterer afslutningsvis en vejledende model for hvilke typer, størrelser og placering der kan gives retablerede vådområder, hvis sådanne påtænkes gennemført i områder tæt på lufthavne. 6

9 Indledning Med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan 2 (VMP 2) i 1998 (lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning; nr. 478 af 1. juli 1998) var det en væsentlig intention at sikre en halvering af udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer gennem vandløb til søer og fjord- og havområder. Et bærende element i VMP 2 var at genskabe tidligere vådområder, idet der i lavvandede søer, moser og våde enge sker en omsætning af nitrat til luftformigt kvælstof. På landsplan blev der i 1999 udpeget ca ha lavbundsareal som potentielle vådområder, hvoraf der ifølge planen skulle genoprettes ha vådområder (Miljø- og Energiministeriet 1998a,b). Dette mål er senere nedjusteret til ha på landsplan. Yderligere ha vådområder forventes retableret inden for de næste par år i relation til Vandmiljøplan 3, som blev implementeret i 2004 efter udløbet af VMP 2 i Genopretning af lavbundsarealer som vådområder vil forventeligt medføre en stigning i forekomsten af fugle, idet retablering af vådområder generelt vil medføre en øget mangfoldighed mht. habitatstruktur og fødeudbud. En øget forekomst af fugle vil potentielt medføre en øget risiko for kollisioner mellem fugle og fly, såkaldte bird strikes, hvis retablering af vådområder sker inden for relativt korte afstande fra flyvepladser. Det har derfor hidtil været gældende praksis, at retablering af vådområder og etablering af søer ikke er sket nærmere end 13 km 1 fra flyvepladser som er underlagt Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser for Luftfarten 3-16 (BL 3-16) 2-3, uden en nærmere drøftelse med koncessionshavere af flyvepladserne. Placeringen af vådområder som er retableret per december 2005, eller som har fået bevilget midler til retablering under VMP 2, er vist i Figur 1. Af disse områder ligger 6 indenfor en afstand af 13 km fra en eller flere flyvepladser. Arealmæssigt udgør disse 336 ha, svarende til ca. 0,04 % af det samlede areal inden for flyvepladsernes 13 km zoner (Figur 1). Under VMP 2 var der per december 2005 gennemført 52 projekter med et samlet areal på ha, 28 projekter med et areal på ha var godkendt til gennemførelse, mens ha var på forundersøgelsesstadiet. Med udgangen af 2006 forventes det samlede retablerede vådområdeareal at nå op på ca ha, hvoraf søer vil udgøre ca ha, mens andre typer af vådområder (mose, eng, ådale o.l.) vil udgøre ca ha (Hoffmann m.fl. 2006). 1 tidligere anvendtes en zone på 10 km 2 BL 3-16 fastsætter bestemmelser for forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle og pattedyr. BL 3-16 inkluderer offentlige flyvepladser, som anvendes til regelmæssig, erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt med luftfartøjer med en maksimal tilladt startmasse på 10 tons eller derover eller med 20 eller flere passagersæder 3 BL 3-16 pålægger flyvepladsernes koncessionshavere at arbejde for, at der ikke etableres anlæg, der tiltrækker fugle inden for en afstand af 13 km fra flyvepladser, samt at sådanne anlæg ikke placeres således, at der er risiko for, at fuglene overflyver flyvepladsen under daglige bevægelser mellem eventuelle yngle- og rastepladser 7

10 I Danmark udgør arealet inden for en radius på 13 km fra flyvepladser omfattet af nærværende rapport, ca. 13,5 % af det samlede danske landareal (Figur 1). Idet der aktuelt forekommer lavbundsområder, som er egnede til genopretning af tidligere vådområder inden for en afstand af 13 km fra flyvepladser, er det fundet nødvendigt at få belyst, i hvilken udstrækning genopretning af vådområder (f.eks. søer og våde enge) udgør en øget risiko for luftfarten på grund af forøgede forekomster af fugle og pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, har for Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet denne tekniske anvisning som et grundlag for vurdering af genoprettede vådområders indvirkning på fugleforekomster i relation til luftfartstrafik. Anvisningen beskriver i grundlæggende træk forskellige forhold som vegetationstyper, udformning af søer, søstørrelse, graden af tilgroning, bredvegetation og engtyper, som er af betydning for fuglefaunaen i vådområder. Da sådanne ydre fysiske/biologiske forhold har afgørende indflydelse på forekomsten af både ynglende og rastende fuglearter, gives en beskrivelse af effekten af retablering af vådområder på både ynglefugle og rastefugle. For at få belyst, hvilke arter der ofte er involveret i kollisioner med fly, de såkaldte bird strikes, gives en analyse af forekomsterne af kollisioner mellem fly og fugle registreret ved danske flyvepladser i perioden , som har været underlagt BL Denne analyse inkluderer også en beskrivelse af forhold som den tidsmæssige og vertikale fordeling af kollisioner mellem fly og fugle. Figur 1. Retablerede vådområder og områder bevilget midler til retablering under VMP 2 (vist som røde punkter; data fra Hoffmann m.fl. 2006) samt danske flyvepladser, hvorfra der er medtaget oplysninger om bird strikes, med angivelse af en radius på 13 km omkring flyvepladserne. Områder omkring flyvepladser angivet med blå indrapporterede bird strikes i 2004 i henhold til BL 3-16, mens flyvepladsområder angivet med grøn tidligere har indrapporteret i henhold til BL 3-16 Thisted Karup Ålborg Århus Rønne Billund Værløse Esbjerg Vandel Odense Roskilde København Skrydstrup 8

11 1 Vådområder og forekomst af fugle 1.1 Typer af vådområder De områder, som er aktuelle i forbindelse med retablering af vådområder under VMP 2 og VMP 3, er kunstigt afvandede eller drænede lavbundsarealer, der hovedsageligt er i landbrugsmæssig drift. Retablering af de oprindelige vandstandsforhold i sådanne områder vil i stor udstrækning medføre dannelse af våde enge, moser og eventuelt områder med permanent vanddække. Åbentvandsområder kan også skabes ved retablering af søer. I det følgende beskrives kort og i generelle træk den biologiske udvikling, herunder forekomst af de mest almindelige fugle, i hhv. søer og våde enge. Disse to habitater forventes at være de dominerende typer af retablerede vådområder, og de vil naturligt opstå, hvor de oprindelige vandstandsforhold retableres. Der gives desuden en kort beskrivelse af rørskov, som er den typiske overgangshabitat mellem vådområder og tilstødende arealer Søer Den biologiske udvikling i nye og genoprettede søer har et karakteristisk forløb, som markant påvirker forekomsten og artssammensætningen af fugle i tilknytning hertil. Udviklingen beskrives summarisk på baggrund af eksempler på etablering/retablering af søer i Danmark. Der henvises til Søndergaard & Jeppesen (1991) for en mere detaljeret beskrivelse. Overordnet kan udviklingen i flora og fauna i retablerede søer ifølge Søndergaard & Jeppesen (1991) opdeles i tre faser: 1) en periode med indvandring af arter med et højt vækst- og spredningspotentiale, og som er tilpasset det nye søøkosystems omskiftelige forhold, 2) en periode hvor yderligere en række arter og organismegrupper indvandrer, 3) en periode hvor konkurrenceforholdene mellem arterne medfører en udvikling mod en ligevægtssituation i økosystemet. Afhængig af forhold som søens størrelse og dybdeforhold, den eksterne næringsstofbelastning, vandgennemstrømning, jordbundsforholdene og placering i forhold til andre vandsystemer vil udviklingen mod en ligevægtssituation variere. En ligevægtssituation vil oftest først indtræffe efter en periode på 5-10 år. Forekomsten og artssammensætningen af fugle i genoprettede søer vil i nogen udstrækning afspejle det udviklingsforløb, som er karakteristisk for søer. Efter etablering vil invertebrat-ædende arter som skeand, gråstrubet og lille lappedykker hurtigt indfinde sig som ynglefugle. Ef- 9

12 terhånden som undervandsvegetationen breder sig, vil planteædende arter som blishøne, knopsvane og taffeland komme til. Endelig vil fiskeædende arter som toppet lappedykker, skarv og fiskehejre optræde. Tætheden og antal arter af fugle vil efter genopretning af søen normalt stige meget hurtigt. Efterhånden som søen nærmer sig ligevægt vil antallet af arter og tætheden af individer også falde til et stabilt niveau. Ynglefuglefaunaen vil så afspejle søens ligevægtssituation, som er afhængig af søens næringsstofbelastning. Figur 2 viser den forventede sammenhæng mellem forekomsten og udviklingen i fuglebestandene i henholdsvis en retableret sø med høj næringsstofbelastning og en sø med moderat næringsstofbelastning. Fugle, som ikke søger føde i søer, men som udnytter disse som raste- eller overnatningsplads, f.eks. gæs, vil kunne forekomme umiddelbart efter retablering. Figur2. Udviklingen i fugleforekomsten af henholdsvis plante-, invertebrat- og fiskeædende arter de første år efter retablering af nye søer. Udviklingen er vist for søer med henholdsvis moderat og høj næringsstofbelastning (efter Søndergaard & Jeppesen 1991). Planter Fugle Moderat belastning Høj belastning Fisk Vanddyr Tid Tid Ferske enge Ferske enge er karakteriseret ved et varieret plante- og dyreliv. Dette skyldes, at jorden ofte er vandlidende og har et højt indhold af næringsstoffer. Engen har året rundt et konstant plantedække, der fungerer som et effektivt filter, som bruger og omdanner kvælstof tilført fra omliggende arealer. Vegetationens sammensætning kan variere afhængigt af jord- 10

13 bundens næringsstofindhold, driftsform og grad og hyppighed af oversvømmelse fra nærliggende vandløb. Ferske enge er en naturtype, der kan kategoriseres som et halv-kulturlandskab. Uden pleje vil de våde ferske enge langsomt gro til med højere flerårige urter, og senere springe i krat og skov bestående af pil, bævreasp, birk og el. Da man ofte ønsker at bevare de åbne, vandlidende enge, er disse normalt underlagt plejeforanstaltninger som kreaturgræsning eller høslæt. Der foreligger kun enkelte undersøgelser af sammenhængen mellem forekomst og artsdiversitet af fugle og forskellige engtyper. På baggrund af et enkelt års undersøgelser er det vist, at relativt flere arter af vade-, ande- og mågefugle samt stær og sanglærke forekommer i tilknytning til græssede enge, mens duer, kragefugle og småfugle dominerer på tilgroede enge (Jacobsen 1994). Flere arter af ænder, gæs og svaner finder i perioder føde på enge. Med stigende tilgroning vil engene dog udnyttes i mindre og mindre omfang af disse fuglearter. Vadefuglenes muligheder for at udnytte engene vil også reduceres med stigende tilgroning Rørskov I overgangen mellem søer og ferske enge vil der naturligt kunne forekomme opvækst af tagrør. På engarealer, der ikke er under pleje, vil tagrørsbevoksning kunne brede sig. Afhængig af tagrørsbevoksningens størrelse og vanddybde vil en række fuglearter indfinde sig i denne habitat. I mindre bevoksninger vil der overvejende yngle småfugle, mens der i større bevoksninger også kan forekomme større ynglende arter som rørdrum, vandhøns, grågås og rørhøg. I træktiden udnytter bl.a. stære og svaler rørbevoksninger som overnatningsplads. Tagrør langs søbredder vil desuden udgøre beskyttelse for ynglende vandfugle som lappedykkere og vandhøns. De fleste andefugle placerer ikke deres reder i tagrørsbevoksninger og har derfor ikke umiddelbar fordel af udbredt opvækst af tagrør. I meget våde tagrørsbevoksninger kan kolonier af hættemåger etableres. 1.2 Forekomst af fugle i tilknytning til vådområder Generelt vil det kunne forventes, at retablerede vådområder medfører en stigning i forekomsten af fugle, idet sådanne områder indeholder en større variation i habitatstruktur og fødeudbud end f.eks. ekstensivt udnyttede landbrugsarealer med græsning og høslet, som sådanne områder typisk har været før retablering. For de fleste typer af vådområder gælder, at disse vil være attraktive både for ynglende fugle, for fugle, som raster under deres forårs- og efterårstræk, og for overvintrende fugle. Forekomsten af fugle i retablerede vådområder vil generelt være afhængig af faktorer som områdets størrelse og udformning samt af områdets eventuelle pleje, f.eks. græsning, høslet eller høstning af tagrør. For retablerede søer vil størrelsen, vanddybden og vandkvaliteten tilsvarende påvirke forekomsten af fugle, både artsmæssigt og antalsmæssigt. 11

14 Der findes kun få undersøgelser af sammenhænge mellem vådområders størrelse og forekomsten af vandfugle. Generelt forventes det dog, at jo større et område er, jo flere fugle vil der forekomme. Der er dog en række forhold, som kan påvirke forekomsten af både ynglende og rastende fugle i et vådområde, og som kan betyde, at der selv i små områder kan forekomme relativt store tætheder af fugle. I det følgende gives en generel beskrivelse af de biologiske og fysiske forhold, som påvirker forekomsten af de hyppigst forekommende fuglearter og/eller artsgrupper. I den udstrækning det er muligt, gives oplysninger om forekomsten af fugle i relation til arealstørrelse. Effekter af menneskelig aktivitet og udnyttelse af vådområder på forekomsten af fugle beskrives særskilt Ynglefugle Da de fleste vandfuglearter har reder på jorden, er forekomsten af sikre redepladser afgørende for, hvor mange fugle der yngler, og for fuglenes ynglesucces. Ænder, gæs, måger og skarv vil i høj grad udnytte småøer i søer som redeplads, mens svaner og vandhøns normalt bygger deres reder i siv eller rørbevoksninger. Vadefugle er udpræget knyttet til åbne søbredder og græssede enge. Udformningen af søer, vandstandsforhold og vegetationshøjden på enge er afgørende for antallet og fordelingen af ynglende vandfugle i disse vådområder. Ænder Generelt kan der forventes en positiv sammenhæng mellem antallet af ynglende fugle og størrelsen af et vådområde. Det er dog vist, at størrelsen af retablerede søer har betydning for antallet af arter af ynglende svømmeænder, men ikke nødvendigvis for det totale antal par (Elmberg m.fl. 1993). Elmberg m.fl. (1993) fandt flest arter af svømmeænder i samme sø, hvis vegetationsforholdene i og omkring søen kunne karakteriseres som strukturelt mangfoldige, og der forekom mange akvatiske byttedyr. Der fandtes også store tætheder af ynglende svømmeænder i søer, hvor padderok-arter var dominerende som bred-vegetation. Store tætheder af ynglende svømmeænder hang også positivt sammen med strukturel mangfoldighed i søen og i den omgivende vegetation samt i forekomsten af akvatiske byttedyr, specielt klækkende fluelarver. Blandt svømmeænder kan der forekomme en positiv sammenhæng mellem forekomsten af arter. Således har Elmberg m.fl. (1997) vist, at forekomst af krikænder er positivt korreleret med forekomsten af gråænder, og at denne sammenhæng er uafhængig af søens størrelse (< 1,5 ha vs. > 1,5 ha). I retablerede danske søer på mellem 3 og 50 ha varierer antallet af den almindeligste ynglende and, gråanden, mellem 1 og 35 par (Nøhr 1990, Brøgger-Jensen & Nøhr 1992, Tofft 1999). Gæs og svaner For grågås og knopsvane er antallet af ynglepar som regel relateret til søstørrelsen, idet disse arters territoriale adfærd begrænser tætheden. Størrelsen af territorier er normalt relateret til forekomsten af føde: i føderige søer vil territorierne være mindre end i søer med kun lidt føde. Ynglende grågæs er dog ikke altid udpræget territoriale, idet de kan forekomme som semi-koloniynglende i områder, hvor der er sikre redepladser, f.eks. på øer. Gæs finder normalt deres føde på tilknyttede engområder, mens svaner hovedsageligt lever af vandplanter. 12

15 Måger Forekomst af ynglende hættemåger vil primært afhænge af søens udformning og mindre af størrelsen, idet de er afhængige af sikre ynglepladser fri for prædatorer som ræv og mårdyr. Tilstedeværelsen af småøer, landtanger eller lavvandede områder med udbredt forekomst af tuevegetation øger muligheden for, at hættemåger begynder at yngle. Antallet af måger i områder med ynglekolonier er ofte større end selve antallet af ynglefugle. Dette skyldes, at ikke-ynglende fugle ofte tiltrækkes og opholder sig i og omkring ynglekolonierne. Måger søger normalt deres føde ved jorden, men kan i perioder med store forekomster af flyvende insekter forekomme i store flokke i relativ stor højde. Vadefugle Ynglende vadefugle forekommer i Danmark hovedsageligt på strandenge (Jacobsen 1994). Vadefugle yngler generelt relativt fåtalligt ved indlandslokaliteter og er udpræget afhængige af lavvandede vandområder og åbne søbredder med lav vegetation. Arter som vibe, strandskade, rødben og dobbeltbekkasin yngler oftest i tilknytning til sø- og engområder. Vibe og rødben foretrækker enge med lav vegetation og åbne søbredder, mens dobbeltbekkasin mere udpræget forekommer på engområder uden græsning eller anden form for pleje (Jakobsen 1994). I forbindelse med retablering af vådområder inde i landet er en markant stigning i antallet af ynglepar registreret af især vibe, rødben og dobbeltbekkasin (Nøhr 1990, Brøgger-Jensen & Nøhr 1992). Ved retablerede danske søer yngler viben som den talrigeste vadefugl med 2-20 par ved søer på ha og med 3-6 par ved søer på under 10 ha (Søndergaard & Jeppesen 1991, Brøgger-Jensen & Nøhr 1992, Tofft 1999). Skarv Skarven yngler i kolonier både ved kyster og ved søer inde i landet. Traditionelt bygger skarven reder i træer, men den er i stigende grad begyndt at yngle på jorden. Skarven er afhængig af redepladser der er sikre i forhold til landrovdyr, og ynglepladser på jorden forekommer udelukkende på øer. Er der ynglemuligheder til stede, vil der selv ved mindre søer kunne forekomme ynglende skarver. Skarven lever af fisk og træffes derfor hyppigst ved søer med en god fiskebestand, men kan også foretage lange fourageringstogter mellem ynglepladser og fødesøgningsområder. Ynglende skarver kan hurtigt tiltrækkes til nyetablerede søer, hvis der findes oversvømmede områder med gamle, høje træer eller øer, som udgør egnede redepladser. Rovfugle og ugler Oprettelse af søer og våde enge vil ofte medføre en stigning i antallet af små pattedyr (mus, spidsmus og mosegris) og i antallet af småfugle. For tårnfalk, musvåge, rørhøg og ugler vil der derfor være et forøget fødeudbud, hvilket kan betyde flere ynglepar. Normalt vil tætheden af ynglende rovfugle være begrænset af dels forekomst af egnede redepladser og fødeudbud og dels af territorial adfærd i yngleperioden Træk- og rastefugle I både forårs- og efterårsmånederne optræder en lang række fugle på træk i Danmark på vej til og fra ynglepladser længere mod nord. Der er regionale forskelle i forekomsten af trækkende vandfugle, idet flere arter har mere end én trækrute, såkaldte flyways, gennem landet. Figur 3 viser 13

16 overordnet de kendte flyways og de vigtigste overvintringsområder for vandfugle i Danmark (Madsen & Pihl 1993, Clausen m.fl. 1997). Mange af de trækkende vandfuglearter forekommer i store tal og kan opholde sig i kortere eller længere perioder her i landet, inden de trækker videre. Af arter der kan karakteriseres som værende risiko-arter mht. flysikkerheden, kan ænder, vadefugle, gæs, svaner og måger optræde meget talrigt ved søer og ferske enge i trækperioderne. Af mindre fugle kan arter som specielt stær og svaler forekomme i flokke på op til flere tusinde individer. Ande- og vadefugle vil udnytte vådområder både som raste- og fourageringsområder. Forekomsten af rastende ænder vil primært være afhængige af åbne vandflader, hvor fuglene uforstyrret kan hvile og til dels søge føde, mens vadefugle er afhængige af åbne søbredder, fugtige enge, lavvandede områder, tørlagte mudderflader og lignende i og ved søer. Uden forstyrrelser kan antallet af rastende fugle i en sø være stort i forhold til søens areal, idet flere arter søger deres føde i oplandet og kun benytter en sø som hvileplads. Ænder, gæs og vadefugle gennemfører daglige trækbevægelser mellem vådområder og fødesøgningsområder i timerne omkring solnedgang og solopgang. Lysbuget knortegås Kortnæbbet gås Sangsvane Pibesvane Pibeand Hvinand Sædgås Sædgås Pibeand Troldand Taffeland Sangsvane Pibeand Hvinand Toppet skallesluger Kortnæbbet gås Pibeand Ederfugl Sortand Ederfugl Fløjlsand Sortand Bjergand Sædgås Canadagås Havlit Troldand Blisgås Mørkbuget knortegås Sortand A B Figur 3. Den geografiske placering af de fire hovedtrækveje (A) og de vigtigste overvintringsområder (B) som benyttes af vandfugle på efterårs- og forårstræk og igennem vinteren i Danmark (efter Clausen m.fl. 1997). 14 Ænder Antallet af rastende ænder i en sø vil i vid udstrækning afspejle graden af forstyrrelse i og omkring søen samt fourageringsmulighederne både i søen og i oplandet. Forekomst af rastende ænder i vådområder er generelt større i kystnære områder end længere væk fra kysterne. Inde i landet vil store forekomster af ænder være knyttet til søer med større åbne vandflader og/eller forekomst af flere mindre vådområder inden for relativ kort afstand. I retablerede søer på ha kan der uden for ynglesæsonen forekomme op til ca ænder og i mindre søer (Nøhr 1990, Søndergaard & Jeppesen 1991, Brøgger-Jensen & Nøhr 1992, Tofft 1999). Gæs Gæs foretager dagligt lokale bevægelser mellem en raste/overnatningsplads (søer) og fødesøgningsområder (enge og landbrugsmarker). Forekomsten af rastende gæs afhænger af forstyrrelser og udbuddet af føde i oplandet. Maksimumforekomster af rastende grågæs i retablerede søer

17 under 50 ha varierer mellem 100 og 600 fugle. I søer under 30 ha er det maksimale antal grågæs mindre end 200 fugle (Nøhr 1990, Søndergaard & Jeppesen 1991, Brøgger-Jensen & Nøhr 1992, Tofft 1999). Svaner Svaner, primært sang- og pibesvane, kan forekomme i flokke på op til flere hundrede individer i vådområder, mens knopsvanen er mindre tilbøjelig til at optræde i store flokke på indlandslokaliteter. Sang- og pibesvaner finder deres føde både på dyrket mark og i søer med tilstrækkelig vegetation. Svanerne overnatter i søer eller fjorde, vige og lavvandede kystområder. Vadefugle Vadefugle på træk er i Danmark mest knyttet til kystnære områder og forekommer generelt i mindre flokke end ænder og gæs. Modsat vibe og dobbeltbekkasin optræder klirer, hjejler, spover og strandskade som regel relativt fåtalligt ved vådområder inde i landet. Viben er den talrigeste vadefugl registreret i retablerede vådområder og forekommer ofte i antal på mere end 150 fugle (Nøhr 1990, Brøgger-Jensen & Nøhr 1992, Tofft 1999). Hjejlen kan forekomme i store flokke i tilknytning til vådområder, men større flokke forekommer sandsynligvis lige så hyppigt i åbne landbrugsområder i træk- og vinterperioderne. Vegetationsforholdene ved søbredder, søernes dybdeforhold og arealet af tilknyttede enge er afgørende for forekomsten af vadefugle. Skarv I træk- og vinterperioderne forekommer skarven primært ved kystnære områder, men træffes dog i alle områder, hvor der findes åbent vand, og hvor der er tilgængeligt føde. Ikke-ynglende skarver kan forventes at ville forekomme i genoprettede søer året rundt, selv langt inde i landet. Småfugle Af småfugle tiltrækkes stære og svaler til søer og engområder. I sensommer- og efterårsperioden kan disse arter forekomme i meget store flokke. Svalerne lever af de flyvende insekter, der forekommer talrigt i tilknytning til fugtige områder, mens stærene søger deres føde på enge. Både svaler og stære har i træktiden ofte fælles overnatningspladser i fugtige rørskove. Forekomst af større rørskovsbevoksninger vil derfor potentielt kunne tiltrække i titusindvis af stære og svaler til overnatning, fugle som i dagtimerne igen spredes væk fra området Overvintrende fugle Danmark udgør ifølge Laursen m.fl. (1997) et af de vigtigste overvintringsområder for vandfugle i Europa. Langt størsteparten af de overvintrende fugle forekommer i de marine områder. Blandt de talrigeste arter, som forekommer på indlandslokaliteter, er gråand, taffeland, troldand, stor skallesluger, blishøne, grågås, kortnæbbet gås, sædgås og sang- og pibesvane. Toppet og lille skallesluger, hvinand, bjergand, sortand, ederfugl, canadagås, bramgås, knortegås, knopsvane og måger er generelt mere knyttet til kystnære områder. I vådområder inde i landet er forekomsten af overvintrende vandfugle påvirket af isforholdene. Generelt vil antallet af overvintrende fugle i et vådområde dog være lavere end i trækperioderne. Fryser områderne til, 15

18 trækker fuglene ud til de åbne kyster. I strenge vintre vil mange fugle trække til områder syd for Danmark. Ænder Af andefugle, som forekommer i større flokke i søer, er gråand, troldand, taffeland og stor skallesluger de hyppigste. Troldand benytter normalt søer som dagrasteplads, hvorfra de flyver til marine områder for at fouragere om natten. Er der tilstrækkeligt med føde i søerne, kan de dog være stationære, hvilket også gælder for taffeland og stor skallesluger. Troldand og taffeland kan forekomme i flokke på flere hundrede fugle i selv små søer (under 10 ha) og med mere end tusinde fugle i søer på op til 50 ha (se Tofft 1999). Derudover findes der eksempler på mange tusinde troldænder i søer på ned til 2 ha, især i bynære områder og specielt i den sydøstlige del af Danmark. Gæs Overvintrende gæs (sædgås, kortnæbbet gås, grågås og canadagås) kan benytte søer som nattesæde og flyver ud på omkringliggende enge eller landbrugsområder for at søge føde. I mindre søer forekommer sjældent flokke af gæs, men større søer (generelt over 50 ha) kan huse flere hundrede overnattende gæs. Forekomsten af gæs vil afhænge af vådområdets placering i forhold til arternes vinterudbredelse, og af niveauet af forstyrrelser, især jagt. Måger Overvintrende måger forekommer hyppigst i tilknytning til det marine område, men også i søer og engområder. Mågerne vil i milde perioder ofte søge føde på landbrugsarealer, og ofte langt inde i landet. Det er karakteristisk for stormmåge, hættemåge og sølvmåge, at de i dagtimerne søger føde inde i landet, mens de om aftenen trækker til større søer eller til kysterne for at tilbringe natten. Der kan derfor omkring solnedgang og solopgang forekomme et betydeligt træk til og fra større søer inde i landet og til og fra kysterne. Et sådant træk kan registreres det meste af året, men er størst i efterårs- og vinterperioderne. Forekomsten af måger falder med afstanden til kysten. 1.3 Betydning af menneskelig aktivitet for fugleforekomster i vådområder Vådområder uden særlig fredningsmæssig beskyttelse vil ofte være påvirket af menneskelige aktiviteter omfattende drift og pleje og rekreative aktiviteter. Driftsaktiviteter som høslet, kreaturgræsning og rørskær har generelt kun en mindre forstyrrende effekt på forekomsten af fugle. Høslet forekommer normalt kun ganske få gange i løbet af året og er af relativ kort varighed. Rørskær foretages normalt i vinterhalvåret, men må formodes at være af mindre betydning i genoprettede vådområder. Rekreative aktiviteter som lystfiskeri, jagt, sejlads, badning og almindelig færdsel er normalt mere forstyrrende end aktiviteter i relation til landbrugsmæssig drift. Dette skyldes sandsynligvis, at rekreative aktiviteter ofte er uforudsigelige og sker med varierende hyppighed og intensitet (Bregnballe & Christensen 1993, Laursen m.fl. 1997, Madsen m.fl. 1999). 16

19 Menneskelig aktivitet kan påvirke ynglende vandfugle inden for afstande fra få meter til flere kilometer afhængig af art og forstyrrelsestype (se Madsen m.fl. 1999). Forstyrrelsesafstande for rastende vandfugle ligger på meter, ved jagtlig aktivitet dog op til 500 meter (se Madsen m.fl. 1999). Forstyrrende effekter af færdsel, lystfiskeri og badning på forekomsten af både ynglende og rastende fugle i et vådområde reduceres væsentligt, hvis disse aktiviteter er begrænset til bestemte områder. Windsurfing og sejlads med kano og kajak er potentielt meget forstyrrende og kan reducere antallet af ynglende og rastende fugle i søer væsentligt (Bregnballe & Christensen 1993, Madsen 1998a, Madsen m.fl. 1999). Motorbådssejlads i forbindelse med fiskeri med garn og ruser har en væsentlig mindre forstyrrende effekt end andre former for sejlads (Ringkøbing Amtskommune 1995, Madsen m.fl. 1999), sandsynligvis fordi disse aktiviteter har mere forudsigelige for fuglene. Jagt i og omkring vådområder har en meget stor effekt på forekomsten af andefugle og gæs (Laursen m.fl. 1997, Madsen & Fox 1995, Madsen 1998 a,b). Svømmeænder må jages inde i landet i perioden 1. september til 31. december, og andejagten i ferske vådområder er generelt intensiv igennem hele sæsonen. Der er mange eksempler på, at jagt reducerer antallet af andefugle i vådområder (Ringkøbing Amtskommune 1995, Madsen & Fox 1995) samt påvirker fordelingen af vandfugle over større regionale områder (Fox & Madsen 1997). Flere undersøgelser viser også, at i områder, hvor der oprettes reservater, stiger antallet af vandfugle markant, samtidig med at fuglenes opholdstid forlænges (Madsen & Fox 1995, Madsen 1998b). Selv om jagt reducerer forekomsten af vandfugle i et område væsentligt, vil jagtaktivitet kunne medføre, at de tilstedeværende fugle hyppigere jages op, og at fuglenes flyvehøjde, samt muligvis antallet af natlige overflyvninger over området, øges (jvf. Arctander m.fl. 1984). 17

20 2 Kollisioner mellem fugle og fly 2.1 Danske bird strikes I det følgende gives en analyse af danske bird strikes i perioden med henblik på at belyse, hvilke arter der har givet anledning til de fleste indrapporterede kollisioner. Analysen omhandler bird strikes rapporteret fra danske flyvepladser som inden for perioden har været underlagt BL , samt bird strike data fra flyvepladser, som frivilligt har afrapporteret bird strikes i henhold til BL 3-16 (se Fig. 1). Enkelte flyvepladser er ikke medtaget, idet antallet af rapporterede bird strikes i perioden ikke overstiger to. En oversigt over bird strikes på de enkelte flyvepladser medtaget i nærværende analyse fremgår af Appendiks 1. Der indgår bird strikes registreret ved flyvning med både civile og militære fly. Analyserne inkluder kun bird strikes registreret i flyvepladsernes nærzone, hvilket inkluderer landingsbanerne samt højder under fod efter start og højder under fod under landing. Der medtages således ikke bird strikes registreret på længere afstande fra flyvepladser (såkaldt en route). Data på bird strikes er hentet fra de årlige rapporter over bird strikes i Danmark (Pihl 1993, Hounisen 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, Junker-Hansen 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006) samt fra Købehavns Lufthavne A/S (M. Hansen). Et bird strike er defineret som én hændelse, uanset om der er mere end én fugl involveret. I alt bird strikes er registreret inden for flyvepladsernes nærområder i perioden Hovedparten er registreret under landinger (N=1.053) og starter (N=582). I alt 8 bird strikes er registreret, mens fly taxi ede på banerne, mens 321 ikke har nogen angivelse. Der var (93 %) bird strikes med civile fly, og 119 (6 %) med militære fly. De resterende 1 % er med fly med ukendt status Fuglearter involveret i bird strikes I perioden er der registreret 74 arter involveret i bird strikes inden for danske flyvepladser nærzone (Tabel 1). Den største gruppe er småfugle (sangere, finker, siskener, drosler, svaler og øvrige spurvefugle) med 24 arter (i alt 600 strikes). Der er registreret 13 arter i gruppen rovfugle/ugler (270 strikes), 8 arter måger/terner (336 strikes), 3 arter duer (90 strikes), 12 arter vadefugle (56 strikes), 2 arter andefugle (4 strikes), 4 arter kragefugle (22 strikes), 1 art vandhøne (1 strike) og 2 hønsefuglearter (18 strikes). I alt 552 bird strikes er sket med ukendte fugle. Af i alt bird strikes, hvor fuglene er artsbestemt, udgør tårnfalk med 182 bird strikes den art, der hyppigst er involveret i kollisioner med fly, svarende til næsten hver femte bird strike (17,4 %). Efter tårnfalk er mursejler (9,5 %), stormmåge (8,4 %), sølvmåge (7,9 %), tam- og ringdue (6,7 %), stær (5,8 %), sanglærke (5,4 %), landsvale (5,2 %), hættemåge (4,6 %), musvåge (3,0 %), engpiber (2,8 %) og vibe (2,6 %) de mest hyppige arter involveret i bird strikes. Samlet udgør disse i alt 79,3 % af samtlige 4 BL 3-16 pålægger koncessionshaverne af flyvepladserne at skaffe sig kendskab til evt. problemer med fugle og pattedyr samt at indberette kollisioner med fugle og pattedyr til Statens Luftfartsvæsen.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt Årgang 24 Nr. 1 April 2006 Dansk Ornitologisk Forening Viborg Amt HJEJLEN HJEJLEN årgang 24 nr. 1 april 2006 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VIBORG AMT Ansvarshavende redaktør: Layout, grafik:

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr 275 1999 Jesper Madsen Afdeling for Kystzoneøkologi Aksel

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed Sårbarhedsplan for Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre offentlighedens adgang til vurderet på baggrund af områdets sårbarhed Naturpark Maribosøerne COPYRIGHT: og Storstrøms Amt (Natur- og

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2011 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Anton Thøger Larsen Claus Rømer Thorkild Lund Tscherning Clausen Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Mødereferat. Mødeleder:

Mødereferat. Mødeleder: Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 74 Sted: Trafikstyrelsen Mødedato og tid: Tirsdag den 24. maj 2011, kl. 10.15 Journal nr.: Deltagere: Mogens Hansen, KLH Kim Skriver, DANSAM Jens

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Mulighedernes jagtformer

Mulighedernes jagtformer Strand- og havjagt Mulighedernes jagtformer Tak fordi vi/jeg måtte komme her for at fortælle om strand- og havjagt, som er en mulighed der står åben for alle jægere i Danmark. Husk at præsentere dig over

Læs mere

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Hvad sker der i januar?

Hvad sker der i januar? Hvad sker der i januar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere