Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune"

Transkript

1 Skolen på job - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune

2 Skolen på job Materialet er udgivet af VIBORGegnens Erhvervsråd i samarbejde med Børn & Unge i Viborg Kommune. Bag materialet står VIBORGegnens Erhvervsråds bestyrelse og Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, som har besluttet at fremme samarbejdet mellem virksomheder og skoler i kommunen. Materialet er blevet til i en arbejdsgruppe, bestående af: Adm. Direktør Tina Grangaard, Madsen & Grangaard A/S Statsautoriseret revisor og medindehaver Claus Søndergaard Nielsen, Ullits & Winther CEO Palle Damborg, Jysk Display A/S Skoleinspektør Jeanette Enevoldsen, Møldrup skole Skoleleder Birger Saugmann, Sødalskolen Skoleinspektør Søren Thomsen, Bøgeskovskolen Skoleinspektør Peter Rasmussen, Overlund skole Hjælp til skoler og virksomheder med opstart af Skolen på Job kan fås hos: Chefkonsulent Erik Sønderby Udviklingskonsulent Søren Chr. Sørensen VIBORGegnens Erhvervsråd Udviklingsafdelingen Skottenborg Viborg Kommune 8800 Viborg Rådhuset Mail: Prinsens Alle 5 Tlf.: , mobil Viborg Mail: Tlf.: Læs mere på 2

3 Det skaber værdi, at virksomheder og skoler samarbejder Skoler og virksomheder kan finde stor værdi i et samarbejde. Det er der adskillige gode eksempler på både i Viborg Kommune og andre steder i Danmark. Derfor har VIBORGegnens Erhvervsråd og Børn & Unge i Viborg Kommune lavet en plan for, hvordan samarbejdet kan udvikles i endnu højere grad. Vi har kaldt det Skolen på Job. Eleverne får indsigt i arbejdslivet og bliver klædt på til fremtiden, hvor kompetencer som mod, selvtillid og det at kunne mestre noget er helt afgørende. Virksomhederne møder de børn og unge, som måske bliver deres fremtidige ansatte. Gennem samarbejdet med eleverne oplever de friske nye øjne på virksomheden og dens produkter. I de følgende kan du læse mere om, hvorfor samarbejdet er en god idé, og hvordan samarbejdet kan skræddersys, så det passer både virksomheden og skolen. 3

4 Derfor er Skolen på Job en god idé Lyst til at lære og prøve kræfter med rigtige problemer Den pædagogiske forskning viser, at vi med fordel kan åbne skolen og inddrage det lokale liv i dannelsen af eleverne. I lokalsamfundet kan virksomhederne være med til at stille opgaver til eleverne, som kan give dem mulighed for at bruge de faglige kvalifikationer de tilegner sig i skolen på virksomhedens problemstillinger. Målet er, at eleverne ved at skulle løse rigtige problemer får mod og tillid til egne evner og oplever ny lyst til skolearbejdet. Nye øjne på virksomhedernes produkter Virksomhederne få gennem samarbejdet med eleverne mulighed for at møde morgendagens medarbejdere og samfundsborgere. Samtidig får virksomhederne nye øjne på produktion og produkter, som kan være af værdi for virksomheden. Hvad kan Skolen på Job handle om Skole og virksomhed må beslutte, hvad formålet med det konkrete forløb er: Skal eleverne arbejde praktisk med et bestemt fag eller skal de blive klogere på arbejdslivet? Måske ønsker virksomheden hjælp til innovation på et bestemt produkt? Når skolen og virksomheden samarbejder, vil eleverne dog altid lære en masse ud over det valgte fokus. 4

5 Tre vinkler på indholdet Innovation og entreprenørskab Kan eleverne bruge det de lærer i skolen til at skabe værdi for andre? Ja, det kan de når der arbejdes med nye idéer og problemløsning i undervisningen. Definition på entreprenørskab: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. fra Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside Undervisningen tager udgangspunkt i en udfordring virksomheden stiller. Der kan arbejdes med at bage for et plejehjem, konceptudvikle et tøjmærke for et reklamebureau, udvikle julekasser til en hobbyvirksomhed, idèudvikle til byfornyelse og meget andet. Børns viden om arbejdslivet Børn har i dag almindeligvis ikke mulighed for at få erfaringer med arbejdslivet. Målet med skolevirksomhedssamarbejde kan være at vise eleverne, hvad et arbejdsliv er, og hvad man laver, når man er på job. Skole- Virksomhedssamarbejdet bliver en god platform for skolens arbejde med den obligatoriske UEA-vejledning (Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering). UEA er obligatorisk gennem hele skoleforløbet og skal give eleverne viden om uddannelse og arbejdsliv og mulighed for med udgangspunkt i egne styrkesider og interesser at formulere drømme og forventninger til arbejdslivet. Udgangspunkt i skolens fag Det bliver sjovere for eleverne at lære fysik og biologi, når de ser hvad faget kan bruges til. Mange andre fag kan også komme i spil. Børn, som bor hvor der er kartoffelmarker så langt øjet rækker og en kartoffelmelsfabrik i byen, må bruge det i undervisningen. Så skabes der en større lyst hos eleverne til at arbejde med skolens fag. 5

6 Det kan virksomheder få ud af Skolen på Job Flere børn og unge får sig en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet i fremtiden. Positiv omtale ved at engagere sig i lokalsamfundet. Skole- Virksomhedssamarbejde er godt stof for lokalpressen. Medarbejdere har lyst over overskud til at engagere sig i eleverne, og får en positiv oplevelse af at skulle formidle deres viden og erfaringer til andre. Stolthed hos medarbejderne, når virksomheden viser et socialt engagement. Synlighed og nye rekrutteringsmuligheder, når virksomheden er et samtaleemne ved spisebordene i mange hjem. Se virksomhed og produkter med nye øjne, i samarbejde med en gruppe elever. Stof til CSR strategi. Umiddelbar adgang til børn og unges fortælling om erhvervslivet generelt, og den konkrete virksomhed specifikt (børn og unge er i dag stærke og bevidste forbrugere). 6

7 7

8 Tre modeller for Skolen på Job Der findes mange måder at organisere et samarbejde mellem virksomheder og skoler på. Valg af organisation kan tage udgangspunkt i, hvad skole og virksomhed overordnet vil med hinanden, og hvilke ressourcer de har til samarbejdet. Her i materialet kan man se tre forskellige samarbejdsmodeller: Skole og virksomhed aftaler et projekt Skolen på Job kan have et mindre formelt udgangspunkt. Det kan aftales som et enkelt konkret projekt, der har en varighed fra under en dag til nogle uger. Aftalen tager udgangspunkt i et møde mellem skole og virksomhed af cirka en times varighed, hvor indhold og rammer for samarbejdet aftales. Skolen tager et referat fra mødet, som er begge parters udgangspunkt for samarbejdet. Når projektet er afsluttet, er det op til skolen og virksomheden at aftale nye projekter, eller måske aftale et partnerskab eller en adoption. Partnerskab mellem skole og virksomhed Skolen på Job kan aftales som et partnerskab mellem skolen og virksomheden. Et partnerskab mellem skole og virksomhed aftales formelt med en partnerskabsaftale med ledelsens underskrift. Ofte bygger partnerskabet på at skole og virksomhed tidligere har haft kontakt og nu for begge parters vedkommende ønsker at bekræfte og udbygge kontakten. Ved etablering af et partnerskab investerer skole og virksomhed i, at det indledende arbejde med at lære hinanden at kende kun skal gøres én gang. Herefter koster det færre ressourcer at gennemføre næste konkrete projekt. Partnerskabet gives indhold i de konkrete samarbejdsprojekter. Hvor mange projekter der er ressourcer til at gennemføre i løbet af et år er helt op til skole og virksomhed at aftale. 8

9 Virksomheden adopterer en skoleklasse Skolen på Job kan tage udgangspunkt i en adoptionsaftale mellem en klasse og en virksomhed. Aftalen kan indgås, når klassen er i indskolingen eller på mellemtrinnet. Adoptionsmodellen er langsigtet. Med adoption er både virksomhed og skoleklasse indstillet på årlige kontakter frem til den dag klassen forlader skolen. Adoption er den mest omfattende organisationsform. Før aftalen indgås, må såvel skole som virksomhed afgøre, om de nødvendige ressourcer er til stede på lang sigt. Samtidig er adoption også meget givende, både for skole og virksomhed. Virksomheden vil få 27 elever og deres forældre som ambassadører for virksomheden og virksomhedens ansatte vil få et særligt tilknytningsforhold til en gruppe børn, som de ser frem til at møde år efter år. 9

10 Eksempler på samarbejder mellem virksomheder og skoler Indholdet af samarbejdet mellem virksomheder og skoler kan tage udgangspunkt i skolens behov eller i virksomhedens behov. Her nævnes enkelte eksempler hentet fra samarbejder mellem skoler og virksomheder i Danmark: En 8. klasse på Vissenbjerg skole har planlagt et emne om energi og miljø og ønsker kontakt til en virksomheden Scan A/S, som fremstiller brændeovne. Klassen og virksomheden bliver enige om, at klassen skal arbejde med idéer til brændeovnes design, nye idéer til tilbehør, kreativ genanvendelse af skrot og affald, god og dårlig forbrænding med måling af CO2 og partikeludledning samt besparelser ved bedre udnyttelse af stålplader. Som et resultat af arbejdet med ovnene foreslår eleverne en ny børnesikring, som virksomheden arbejder videre med. På Bøgeskovskolen arbejder 6. klasse med landbrug og inviteres i den forbindelse til idésparring med virksomheden Smarter Farming, som producerer udstyr til staldautomatisering. Under introduktionen af virksomhedens produktion, kommer det frem, at der er et problem med at få skiftet batteri i det halsbånd hver enkelt ko bærer, for at styre dens malkning og fodring i de automatiske anlæg. Eleverne arbejder med problemet og foreslår virksomheden at anvende samme teknologi til skiftning af batteri, som anvendes når koen er i malkeanlægget og malkemaskinen griber fat om koens yver. Virksomheden tager godt mod elevernes idéer, og arbejder videre med dem. 10

11 I Ejstrupholm ønsker eleverne i skolens klasse et samarbejde med byens handelsstandsforening. Eleverne møder repræsentanter for handelsstandsforeningen og det aftales at eleverne skal stå for planlægningen af et Open By Night arrangement med temaet Hallowen. Eleverne skal være ansvarlige for alt i processen, hvilket kun kan lade sig gøre gennem et tæt samarbejde med handelsstandsforeningen. Arrangementet bliver en stor succes og de handlende konstaterer, at når børnene er aktive deltagere kommer hele familien med. Da Dalgasskolen skal arrangere et skole- virksomhedssamarbejde, tager 2. klasse kontakt til det lokale plejehjem. Det første besøg, som får navnet Juleglæder, går ud på at eleverne skal planlægge et besøg på plejehjemmet, hvor de blandt andet skal gå Lucia-optog, læse højt og opføre krybbespil. Under besøget sælger eleverne også julepynt, hvilket giver økonomisk grundlag for næste arrangement Forårsglæder, hvor eleverne arrangerer bankospil for beboerne med hjemmelavede præmier. En 9. klasse på Ikast Vestre Skole giver gode råd til markedsføring af biomasseanlæg til Hollensen Energy. Ideerne til markedsføringen tager efter virksomhedens oplæg udgangspunkt i resultaterne fra klimatopmødet i København. Elevernes ideer består blandt andet af reklamefilm, slogans, facebook-fansider og reklameparaplyer. 11

12 Derfor synes virksomhedsledere og politikere, at et samarbejde mellem virksomheder og skoler er en god idé Vi har haft gode skolesamarbejder i form af virksomhedsbesøg og vi er bestemt interesseret i at udvide dette samarbejde i vores lokalområde til også at indeholde faglige projekter, som forhåbentlig kan bidrage positivt i skoleundervisningen og måske også give os som virksomhed nye input i vores hverdag. Tina Grangaard, Madsen & Grangård A/S Hvis man som virksomhed har forventninger og krav til det slutprodukt de danske folkeskoler skal levere efter 10 års hårdt arbejde med vores børn, nemlig dygtige, motiverede og veluddannede unge mennesker, så bliver man som virksomhed nødt til at tage et medansvar, og deltage aktivt i at forme den uddannelse vores børn gennemgår i skolen. Det er simpelthen for let og naivt kun at stille kravene, og så tro at resten kommer af sig selv. Hos Jysk Display tager vi aktivt stilling til uddannelse og kompetenceudvikling, og vi tror på, at et tæt samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet kan være én af vejene til at sikre præcist de kompetencer Danmark skal leve af i fremtiden Palle Damborg, CEO, Jysk Display A/S I Viborg Kommune har vi et mangfoldigt og kreativt erhvervsliv og dynamiske uddannelses- og vidensmiljøer. Ved at koble styrkepositionerne og skabe synergi mellem erhverv og uddannelse får vi gode muligheder for at skabe nye produkter og nye afsætningskanaler. Arbejdet med at styrke elevernes kompetencer gennem kontakt til erhvervslivet starter allerede i folkeskolen. Derfor et stort velkommen til det nye Skole- Virksomhedssamarbejde i Viborg Kommune. Søren Pape Poulsen, Borgmester 12

13 Når skolens døre åbnes mod det omgivende samfund, er det med det 2 formål for øje. Dels at styrke elevernes erhvervs- og uddannelsesundervisning, dels at inddrage lokalsamfundene i elevernes læring. Eleverne får gennem det nye samarbejde mulighed for, at erhvers- og uddannelseundervisningen for et lokalt ansigt og samtidig bliver undervisningen håndgribelig og endnu mere kontinuerlig. Søren Gytz-Olesen, Formand for Børne- og Ungdomsudvaget Samspillet mellem skoler og virksomheder i et nyt og mere virkelighedsnært rum for elevernes læring kan blive en løftestang i udfordringen med at få flere unge i uddannelse og job. Jeg tror på, at øget fokus på det kreative og på innovation og entreprenørskab i en international verden kan styrke elevernes selvtillid og mod på uddannelse og arbejdsliv, samtidig med at virksomhederne får ny inspiration ved mødet med fremtidens medarbejdere. Kaj O. Andersen, Formand for Beskæftigelsesudvalget 13

14 I gang med arbejdet guide til skoler og virksomheder Hvad skal skolen overveje før Skolen på Job Hvilken årgang er med i skole- virksomhedssamarbejdet? Hvilke klasser og lærere er involverede? Hvad er formålet med det konkrete forløb? Hvordan kan de involverede lærere forberede sig - Inspiration og motivation Hvem er tovholder og kontaktperson til virksomheden? Hvilke forventninger er der til virksomheden? Omfang og ressourceforbrug? Hvad skal virksomheden overveje før Skolen på Job Hvad får I ud af samarbejdet? Hvor lang tid vil I binde jer? Hvilke ressourcer vil I vil stille til rådighed for skolen? Er der opbakning i personalegruppen til et skole- virksomhedssamarbejde? Se Skole- Virksomhedssamarbejde som en langsigtet investering! Spring ud i det! De fleste virksomheder er glade for Skole- Virksomhedssamarbejde. 14

15 Den første henvendelse Måske har skole og virksomhed på lederplan talt overordnet om muligheden for at indgå i et samarbejde. Så er vejen banet for et udspil fra begge parter. Oftest er det skolen, som kommer med udspillet til det konkrete samarbejde. Det kan passende formuleres i et brev til virksomhedens ledelse, og bør indeholde: Information om skolen og den elev- og lærergruppe, som skal indgå i samarbejdet Formål med samarbejdet Forslag til indhold og aktiviteter Forslag til hvad virksomheden kan bidrage med Overvejelser over, hvad virksomheden får ud af samarbejdet Skolen har på forhånd sat sig ind i, hvad virksomheden arbejder med. 15

16 Det første møde mellem skole og virksomhed Her bør ledelsen samt de medarbejdere, der er involverede i samarbejdet være med. Parterne har orienteret sig om Skolen på job, og skolen har et udspil til, hvad man gerne vil have ud af samarbejdet. Under mødet skal der tages stilling til en række spørgsmål, som kort beskrives her. Partnere Hvem er med i samarbejdet? Som udgangspunkt er der to partnere i et skole- virksomhedssamarbejde. Der er dog eksempler på, at en virksomhed kan indgå i et samarbejde hvor flere skoler og flere virksomheder er med. En klasses forældre kan indgå som en part i et samarbejde og spille en vigtig rolle. Formål Hvad er virksomhedens formål med samarbejdet? Hvad er skolens formål med samarbejdet? Det er en god idé for såvel skole som virksomhed at være konkrete om, hvad der ligger bag deres ønske om at indgå i et samarbejde. Indhold Hvad er indholdet i Skolen på Job? Ønsker skolen at arbejde med en faglighed, som anvendes i virksomhedens produktion eller vil virksomheden stille eleverne en udfordring, som det kræver innovation og flere fagligheder at løse? Det kan være en fordel ikke at have for meget på dagsordenen. Keep it simple! Resultat Hvad er eleverne blevet bedre til, når samarbejdet er slut? Kan resultatet være et produkt? 16

17 Et produkt kan være, at eleverne præsenterer deres løsninger på udfordringer virksomheden har stillet på et arrangement på virksomhed eller skole. Det kan føles tilfredsstillende for eleverne. Ressourcer Er der udgifter til transport? Er der udgifter til særlige materialer? Er der udgifter til forplejning? Hvor meget tid må afsættes? Hvem skal betale hvad? Skolen på Job behøver ikke være ressourcetungt, når man samarbejder lokalt, og tænker det på en smart måde. Fag og faglighed Skal der arbejdes med et bestemt fag? Hvad er de faglige mål? Hvordan anvendes faget på virksomheden? Er der overfaglige mål? Hvilket fagligt niveau skal der arbejdes på? Der er tale om overfaglige mål, når der f.eks. arbejdes med planlægning, idégenerering og det at tage ansvar. Et forberedende arbejde, hvor en lærer besøger virksomheden og får et indgående kendskab til arbejdet her kan være nødvendigt. Hun kan passende tage noget af skolens faglige materiale med til virksomheden. 17

18 Omfang Hvor lang tid strækker samarbejdet sig over? Omfatter det elevbesøg på virksomheden? Hvor mange møder skal afholdes til forberedelse og evaluering? Hvornår er projektet helt afsluttet? En adoption har et helt andet omfang end et enkelt afgrænset projekt. Her må der sættes krydser i kalenderen år ud i fremtiden. Tovholdere Hvem er tovholdere på samarbejdet? Én person fra virksomheden og én person fra skolen er tovholdere på projektet. Al kommunikation vedrørende samarbejdet går gennem tovholderne. Det er naturligvis vigtigt at tovholderne meddeler sig vedrørende forhold i deres arbejdssituation, som kan forstyrre samarbejdets fremdrift. Jo tidligere der tages højde for ferier, orlov og barsel jo bedre. Ved sygdom må lederen hurtigt udpege en anden tovholder. 18

19 Den konkrete planlægning af samarbejdet Nu er fundamentet til samarbejdet lagt og tovholderne går i gang med den konkrete planlægning. Vær omhyggelig med planlægning af: Elevbesøg på virksomheden: Hvordan skal eleverne være forberedte? Hvad skal medbringes? Hvornår møder de og hvornår skal de hjem igen? Hvor skal de møde? (en adresse er ofte for upræcist) Hvem står for hvad under besøget? Hvad skal eleverne have med hjem? Hvordan forløber transporten? Virksomhedsbesøg på skolen: Hvad skal eleverne fremlægge for virksomheden? Hvad skal virksomheden fremlægge for eleverne? Hvor skal virksomhedsrepræsentanten møde? Gensidige forventninger: Hvad skal læreren gøre/fremskaffe til hvilket tidspunkt? Hvad skal virksomheden gøre/fremskaffe til hvilket tidspunkt? Hvor, hvordan og hvornår skal eleverne melde tilbage til virksomheden? Hvor og hvornår skal lærer og virksomhedsansatte evaluere og hvordan skal evalueringen foregå? Skal der forberedes en pressestrategi, og hvem tager sig af det? Den konkrete planlægning munder ud i et skema, hvor tid sted og aktiviteter er skrevet ind. 19

20 Hjælp og inspiration Netværk mellem skoler og virksomheder: I sammenhæng med opstart af skole- virksomhedssamarbejde, vil Viborg Kommune tage initiativ til dannelse af et antal netværk mellem virksomhedsledere og skoleledere. Netværkene kan være fora for organisations- og lederudvikling på tværs af det offentlige og private. Samtidig giver netværkene skoler og virksomheder en mulighed for at dele viden og udvikle idéer om skole- virksomhedssamarbejde. God arbejdslyst 20

21 21

22 22 Kilde: Partnerskabsguide, Herning og Assens kommuner

23 23

24 Skolen på Job har hentet inspiration fra disse materialer Entreprenørskabsskolen, Ikast-Brande Kommune, Virksomheder adopterer skoleklasser, CABI, Partnerskabsguide, Herning og Assens kommuner, Guide til Global undervisning med Virksomhedspartnerskaber, Fonden for Entreprenørskab, Inno-elev, Frederikssund Kommune, ntsnet.dk/inno-elev

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

Er der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?

Er der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med? Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PARTNERSKABS GUIDE. Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer

PARTNERSKABS GUIDE. Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer PARTNERSKABS GUIDE Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer Partnerskabsguide Forfattere: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder Anette Lauridsen, Pædagogisk udviklingskonsulent

Læs mere

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Idé Camp. Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder. Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen

Idé Camp. Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder. Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen P M 0 1 20 A C É ID 2 Idé Camp Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen Illustrationer: Modelfotos taget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen

Læs mere

Velkommen til temadag Rammevilkår for at skabe vækst

Velkommen til temadag Rammevilkår for at skabe vækst Velkommen til temadag Rammevilkår for at skabe vækst Dagens program 9.50 - Velkomst v/ Dorthe Jensen, VEU-center Østjylland, Repræsentant for Vidennet 10.00 - Hvordan får vi væksthjulet til at køre hurtigere?

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Virksomheder adopterer skoleklasser

Virksomheder adopterer skoleklasser I 2015 skal 95 procent af alle unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Sådan lyder regeringens målsætning. For nogle unge kan vejen til en gennemført uddannelse dog være lang, og det kræver en ekstra indsats

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere