Pædagogisk læreplan. Vuggestuen. Villavej 16, Ikast

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Vuggestuen Villavej 16, Ikast Juli 2014

2 Børnehuset Villavej Beliggenhed Børnehuset Villavej ligger centralt i Ikasts bymidte på en villavej primært med 1-families huse og med kort gå afstand til Strøgcentret, bibliotek, indkøb, kirke, tog, bus m.m. Fysiske rammer Vi har ca m2 at boltre os på inden døre. Huset bærer med sin egen charme præg af at være en ældre institution fra 1966, der er sammenbygget af 3 "huse", den gamle villa i midten, vuggestuen til den ene side og børnehaven til den anden. Hvem er vi Børnehuset Villavej er en kommunal 0-6 års institution med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Børnehuset Villavej er normeret til 35 vuggestuebørn i alderen 0-2,8 år og 62 børnehavebørn i alderen 2,9-6 år. Vi har en god stabil personalegruppe med megen erfaring og stor forskellighed. Vi er 23 fastansatte (22 kvinder og én mand 11 pædagoger, 11 pædagogmedhjælpere og 1 køkkenassistent), 2 vikarer, 1 fleksjob, 1 seniorjob og 1 lønnet studerende. Derudover har vi ulønnede studerende, PA-elev, løntilskud, skolepraktikanter og frivillige. Det er vores mål at ruste børnene til fremtiden og være medvirkende til, at de får en positiv tilgang til verdenen, kan se muligheder og vælge til og fra. Vi vil rumme børnenes forskellige personligheder og individualitet. Vi vil styrke fællesskabet i gruppen og derved også barnets ansvarlighed overfor sig selv og andre. Vi bestræber os på at give børnene en hverdag, hvor der er mulighed for udfordringer og udfoldelse både psykisk og fysisk, ude og inde. Vi vil tilbyde alle børn og voksne en god dag med mulighed for udvikling og læring gennem FÆLLESSKAB og UDFORDRING. I FÆLLESSKAB ser vi værdierne: o ansvarlighed bygget på loyalitet, engagement og frihed. o omsorg bygget på empati og nærvær. o tryghed bygget på tillid og troværdighed. o kultur der bygger på traditioner, humor, plads til forskellighed og anerkendelse. I UDFORDRING ser vi værdierne: o faglighed bygget på kompetencer, kvalifikationer og forskellighed som en styrke. o samarbejde bygget på kommunikation og respekt. o personlig udvikling og læring bygget på motivation, inspiration og engagement. o hver dag bygget på at se muligheder, oplevelser og handling. Vi ønsker et ligeværdigt forældresamarbejde, der bygger på dialog, som basis for gensidig forståelse for at skabe sammenhæng i dagligdagen for børnene. Forældrene skal i den daglige kontakt mødes med åbenhed gennem loyale og troværdige medarbejdere, som også synliggør deres faglige viden. Denne dialog sker på en sådan måde, at forældrene ved, at de er de vigtigste personer i deres børns liv. Personalet er bevidst om, at forældrene sætter deres barn i centrum og kræver meget information om dagligdagen, når de ikke selv kan være sammen med barnet. Det er vigtigt, at forældrene får den information, de har brug for, men lige så vigtigt, at begge parter holder sig for øje, at Børnehuset er barnets sted. 2

3 Læring og didaktiske overvejelser Læring Barnet befinder sig i forskellige læringssituationer og lærer hele tiden nyt. Barnet udvikler sig og lærer i sociale fællesskaber. Barnet udvikler sig bedst i trygge rammer, hvor anerkendelse, gode udviklingsmuligheder og passende udfordringer gør sig gældende. Barnet udvikler sig gennem leg og relationer med andre børn og voksne. I relationerne afprøver børnene deres måde at være sammen på og i leg og aktiviteter øver de sig og undersøger verdenen. Læring er også, at barnet bliver støttet og guidet til at forstå, det er medskaber af egen læring. Gennem inspirerende rammer styrkes barnets udvikling ved, at vi tilrettelægger aktiviteter, hvor der er tid og mulighed for fordybelse. Vi involverer os i det, barnet er optaget af følger barnets spor. Der skal være plads til leg, glæde og spontanitet. Det er værdifuldt for barnet, at det tages alvorligt følelsesmæssigt, samt at det har mulighed for medbestemmelse i leg, aktiviteter, oplevelser og hverdagens gøremål. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse Vi er ansvarlige for at skabe et godt læringsmiljø. Vi er fagligt bevidste om at skabe udvikling for det enkelte barn. Barnet skal mødes af anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er troværdige og motiverende. De miljøer, barnet færdes i, skal give mulighed for at stimulere og fremme deres fantasi og nysgerrighed, så de får lyst til at undersøge, afprøve og videreudvikle legen/aktiviteten. Vi skaber rum for omsorg, anerkendelse og vægter balancen mellem tryghed og udfordringer. Der skal være tid og plads til leg; til at udfolde, udforske og fordybe sig. Barnet skal støttes i at bruge og udvikle egne ressourcer. Det skal støttes i sin nysgerrighed. Vi skal være undrende og stille spørgsmål, der hjælper dem til selv at finde svar. Vi skal bidrage med rammer, materialer, ideer og billeder, der kan fremme barnets initiativ, fantasi og nysgerrighed. Barnets læring sker gennem erfaringer, hvor det selv er deltagende, og hvor der imiteres, konstrueres og eksperimenteres. Barnet skal have mulighed for at være deltagende i mindre grupper. Det giver ro, nærhed og mulighed for fordybelse. Personalets rolle Vi har en central rolle i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring. Vi skal motivere barnet til aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber. Vi er rollemodeller, dem barnet spejler sig i samtidig med, at børn også lærer af hinanden. Vi skal være bevidste om vores rolle og position, og hvordan vi møder barnet. Vi arbejder ud fra de 8 samspilstemaer i ICDP, hvor vi har ansvar for at skabe den gode relation til barnet. Vi skal styre aktiviteten, støtte og vejlede eller vælge at træde tilbage og overlade det til barnets eller gruppens eget initiativ. 3

4 Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 4

5 De 6 læreplanstemaer Evaluering Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis. Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 5

6 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Læringsmål Vi vil styrke barnets kompetencer til at kunne begå sig og være medskabende i et fællesskab. Vi vil give barnet oplevelsen af at være en del af et fællesskab med plads til forskelligheder, hvor de føler sig respekteret, værdsat og anerkendt. Vi vil styrke børnenes selvværd, selvtillid og personlighedsdannelse således, at de bliver nysgerrige og selvstændige individer, der tør og kan sige til og fra. Inklusion Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Tiltag Vi møder barnet, så det føler sig værdsat og set. Vi giver udfordringer i dagligdagens aktiviteter, som tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau. Vi skaber trygge og tillidsfulde rammer. Vi guider, motiverer og opfordrer barnet til at finde egne løsninger. Vi anerkender barnet og dets initiativer. Vi giver det enkelte barn nærvær og omsorg. Tegn på læring Barnet viser hensyn og yder omsorg for de andre. Barnet beder om hjælp. Barnet er nysgerrigt og initiativrigt. Barnet viser og udtrykker sine behov. Barnet udtrykker glæde, når tingene lykkes. Dokumentation Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver mind maps mm. Billeder, fortællinger og mind maps kan hænges op på tavlen. Evaluering Vi evaluerer kontinuerligt den pædagogiske praksis for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o SMTTE-modellen o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og mind maps o Hjernen & Hjertet 6

7 Sociale kompetencer Tema Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Læringsmål Vi vil støtte barnet i at danne stabile relationer til børn og voksne. Vi vil støtte barnet i at deltage og bidrage i leg og aktiviteter med andre. Vi vil udvikle barnets evne til at føle og udtrykke empati, aflæse andres signaler, kropslige som mundtlige, for at udvikle evnen til at respektere egne og andres grænser. Inklusion Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Tiltag Vi støtter og motiverer barnet til at deltage aktivt i dagligdagens aktiviteter. Vi guider barnet i samspil og i at danne venskaber. Vi benævner barnets følelser, så det udvikler empati. Vi giver barnet redskaber til konfliktløsning. Tegn på læring Barnet viser tilknytning og empati. Barnet respekterer egne og andres grænser. Barnet hjælper og trøster andre. Barnet deltager i samspillet med andre. Dokumentation Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver mind maps mm. Billeder, fortællinger og mind maps kan hænges op på tavlen. Evaluering Vi evaluerer kontinuerligt den pædagogiske praksis for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o SMTTE-modellen o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og mind maps o Hjernen & Hjertet 7

8 Sprog Tema Læringsmål Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Vi vil udvikle barnets evne til at gøre sig forståelig og have et brugbart sprog. Vi vil støtte barnet i at bruge sproget og blive opmærksom på sprogets mange udtryksformer. Vi vil motivere og opmuntre barnet til at bruge sproget i samspil med andre børn og voksne, så det oplever glæden og nødvendigheden heraf. Inklusion Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Styrke barnets sproglige kompetencer for at indgå og være en del af fællesskabet. Tiltag Vi er tydelige i vores sprog og handlinger. Vi motiverer, støtter og guider barnet i at bruge sproget i samspil med andre. Vi er bevidste i dialogen med barnet om dets udviklingsniveau. Vi sætter ord på barnets nonverbale sprog. Vi taler med barnet og ikke til barnet. Vi sætter ord på handlinger, følelser, begreber og oplevelser. Vi læser og synger med børnene. Vi præsenterer barnet for tegn, symboler, tal og bogstaver. Tegn på læring Barnet bruger både det verbale og nonverbale sprog. Barnet udtrykker behov og følelser. Barnet inddrager sprog, sang og musik i hverdagen. Dokumentation Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver mind maps mm. Billeder, fortællinger og mind maps kan hænges op på tavlen. Evaluering Vi evaluerer kontinuerligt den pædagogiske praksis for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o SMTTE-modellen o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og mind maps o Hjernen & Hjertet 8

9 Krop og bevægelse Tema Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Læringsmål Vi vil støtte barnet og opfordre det til at udfordre og eksperimentere med sine motoriske færdigheder samt får fornemmelse for, at krop og bevægelse hænger sammen. Vi vil støtte barnet i at udvikle og styrke sine sanser, motoriske færdigheder og kunne fornemme og mærke sin egen krop samt kende dens funktioner, muligheder og begrænsninger. Vi vil give barnet bevidsthed om, at sundhed ikke kun er knyttet til den fysiske trivsel, men også er tæt forbundet med, hvordan barnet har det psykisk. Inklusion Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Tiltag Vi skaber rammer, der giver mulighed for aktiviteter både ude og inde, der udfordrer, støtter og udvikler fin-, grov- og sansemotoriske færdigheder. Vi motiverer barnet til at bruge kroppen. Vi guider og motiverer barnet til at være selvhjulpent. Vi benævner de forskellige kropsdele. Tegn på læring Barnet viser glæde ved at udfordre og eksperimentere med sine motoriske færdigheder. Barnet anvender, de muligheder der er, ude og inde, for motorisk udfoldelse. De ældste børn kender og benævner de forskellige kropsdele. Dokumentation Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver mind maps mm. Billeder, fortællinger og mind maps kan hænges op på tavlen. Evaluering Vi evaluerer kontinuerligt den pædagogiske praksis for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o SMTTE-modellen o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og mind maps o Hjernen & Hjertet 9

10 Naturen og naturfænomener Tema Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål Vi vil give barnet mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen. Vi vil give barnet indsigt i naturens gang og skiftende årstider. Vi vil understøtte, at barnet får indsigt, forståelse og respekt for planter, dyr og naturfænomener. Inklusion Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Tiltag Vi tilstræber, at børnene er ude hver dag. Vi bruger udelivet til fysisk udfoldelse. Vi tager indendørs aktiviteter med ud på legepladsen Vi tager på ture ud af huset. Vi igangsætter pædagogiske aktiviteter ude. Vi giver barnet oplevelser i naturen og benævner årstider, dyr og planter. Tegn på læring Barnet bruger legepladsens muligheder. Barnet viser glæde og nysgerrighed ved udelivet. Barnet er opmærksomt på årstider, dyr og planter. Dokumentation Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver mind maps mm. Billeder, fortællinger og mind maps kan hænges op på tavlen. Evaluering Vi evaluerer kontinuerligt den pædagogiske praksis for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o SMTTE-modellen o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og mind maps o Hjernen & Hjertet 10

11 Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Læringsmål Vi vil give barnet kendskab til forskellige kulturer og traditioner, der er repræsenteret i det samfund, de er en del af. Vi vil udvikle barnets forståelse og respekt for andres forskelligheder og værdier. Vi vil give barnet indsigt, kendskab og mulighed for forskellige kulturelle udtryksformer. Inklusion Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Vi er er bevidste om vores rolle som kulturbærer. Vi er engagerede voksne, der viser interesse og forståelse for andres kultur og værdier. Tiltag Vi følger barnets spor som inspiration til aktiviteter. Gennem dialog, højtlæsning, ture ud af huset, musik, sang og dans viderebringer vi kulturer, værdier og traditioner. Vi griber de muligheder, der er i dagligdagen og i nærmiljøet til at give børnene kendskab og forståelse for kulturer og traditioner. Vi præsenterer børnene for kreativitet på en æstetisk måde. Tegn på læring Barnet har lyst til at deltage i de kreative aktiviteter. Barnet er opmærksomt på kulturelle forskelligheder. Gennem legen giver barnet udtryk for kendskab til traditioner. Dokumentation Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver mind maps mm. Billeder, fortællinger og mind maps kan hænges op på tavlen. Evaluering Vi evaluerer kontinuerligt den pædagogiske praksis for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o SMTTE-modellen o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og mind maps o Hjernen & Hjertet 11

12 Børn med særlige behov Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Vi vil understøtte, at børn med særlige behov bliver inkluderet og har en værdi i fællesskabet, og at der samtidig bliver taget særlige hensyn til det enkelte barn. Vi vil understøtte, at børn med særlige behov bliver anerkendt og mødt med fokus på barnets ressourcer og kompetencer. Vi vil udarbejde handleplaner for børn med særlige behov i tæt samarbejde med forældrene og PPR.. Tiltag Vi deler børnene op i små grupper. Vi har tæt kontakt til barnet, så vi kan guide, anvise og vejlede det i samspillet med andre børn. Vi giver barnet genkendelig struktur og forudsigelighed ved dagligdagens rutiner. Vi giver barnet en pause fra fællesskabet, hvis behovet er der. Vi har et tæt forældresamarbejde, hvor vi løbende taler om barnets trivsel og udvikling. Vi samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Tegn på læring Barnet er glad for at komme i Børnehuset og viser det både kropsligt og verbalt. Barnet er trygt og knyttet til stuens personale. Børn med særlige behov udtrykker glæde ved at være sammen med andre børn. Barnet oplever at blive inviteret ind i leg, og at det selv oplever succes ved at invitere andre ind i leg. Barnet udvikler selvværd og selvtillid. Der iværksættes nye tiltag for at hjælpe barnet bedst muligt og støtte dets fortsatte udvikling. Personalegruppen udvikler sig fagligt og opnår viden omkring det enkelte barns handleplan. Evaluering Ud fra udviklingsbeskrivelser, observationer m.m. på: Stuemøder Personalemøder K-møder Opfølgningsmøder Forældresamtaler 12

13 Overgange Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Tiltag Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Vi vil understøtte, at børnene føler sig trygge og klar til overgangen. Vi samarbejder om en glidende overgang. Vi er i dialog med forældrene omkring overgangen. Overgang fra vuggestuen til børnehaven: Vi forsøger, så vidt det er muligt, at tilgodese de stueønsker, der kan være fra forældrene. Hvis der er flere muligheder for stueplacering sker fordeling af børn i samråd med vuggestuepersonalet. For at lette overgangen fra vuggestuen til børnehaven deltager de ældste vuggestuebørn i både spontane og planlagte besøg hos Sommerfuglene eller Gulerødderne. De spontane besøg i dagligdagen kan være korte besøg på stuen eller leg på legepladsen. De planlagte besøg er med madpakke hjemmefra og til eftermiddagsmad. Det er vuggestuepersonalet, der har ansvaret for, at barnet kommer på så mange besøg som muligt før start og tager initiativ til planlægning af overflytning i samarbejde med den pågældende stue i børnehaven. Vuggestuepersonalet giver forældrene besked om, hvilken stue barnet skal starte på i børnehaven. Forældrene og barnet får folderen Sådan er det at gå hos Sommerfuglene eller Sådan er det at gå hos Gulerødderne. Folderen beskriver dagligdagen i Børnehaven gennem tekst og billeder. Forældrene og barnet vil modtage Børnehusets Velkomstfolder samt et velkomstbrev med en invitation til en goddagsnak i børnehaven. Forældrene opfordres til den sidste måned før start i børnehaven, at benytte børnehavens indgangsdør, når de afleverer eller henter deres barn og evt. gå omkring den børnestue, hvor barnet skal starte og sige hej. Tegn på læring Barnet glæder sig og er trygge ved overgang til det nye. Barn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet. Vi har et konstruktivt samarbejde med relevante faggrupper. Evaluering Stuemøder Personalemøder Forældresamtaler Samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue børnehave og børnehave - skole 13

14 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 1 IBK er på forkant med at udvikle tilbud på pasningsområdet der også er tilpasset det fleksible arbejdsmarked Institutionerne inspireres til at gå nye veje og afprøve nye pædagogiske metoder i samarbejde med bestyrelserne. Der følges op med evalueringer, der igen kan skabe grundlag for pædagogisk fornyelse Hver institution har sin egen pædagogiske læreplan. Børnehusets pædagogiske læreplan er lavet som et vigtigt arbejdsredskab til os selv, således at vi i dagligdagen bliver endnu mere bevidste om, hvorfor vi gør, som vi gør - og hvad vi gerne vil give børnene med herfra. Vores pædagogiske læreplan er dynamisk og bliver aldrig helt færdig. Den vil hele tiden være i bevægelse og ændre sig så den afspejler vores praksis i dagligdagen når vi afprøver nye veje og pædagogiske metoder for hele tiden at udvikle os og blive dygtigere. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i Dagtilbudsloven. Børnehusets pædagogiske læreplan omfatter alle børn i Børnehuset med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, kompetencer, forudsætninger og udvikling. Vores måde at skabe rammerne for børnene i dagligdagen præges naturligt af den forskellighed der er i personalegruppen. Vores overordnede mål i Børnehuset er at ruste børnene til fremtiden og være medvirkende til, at de får en positiv tilgang til verden og kan se mulighederne. Dette mål er overordnet for alle 6 temaer i vores pædagogiske læreplan. Vi evaluerer løbende det pædagogiske arbejde på stuemøder og personalemøder, og afrapporterer arbejdet med de pædagogiske læreplaner til Byrådet hvert andet år. Der laves en delevaluering det år, der ikke skal afrapporteres til Byrådet. 14

15 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 2 IBK skaber inspirerende rammer for et udviklende børneliv for alle hvor ligeværd og demokrati indgår og hvor børn uanset køn, aktivitetsbehov og kultur oplever livskvalitet. Børnene der forlader institutionen kender skolen, er skoleparate og glæder sig. Institutionerne anvender egne gode fysiske rammer og inddrager lokalsamfund og natur. Der arbejdes med fokus på det hele barns kompetencer og trivsel. Rummelighed og inklusion i forhold til hele målgruppen skal løbende vurderes med henblik på justeringer. Institutionerne fortsætter det gode samarbejde med skolerne, der har givet gode overgange for børn mellem førskole- og skolealderen. Arbejdet med det hele barns kompetencer er en del af de pædagogiske læreplaner. Institutionerne evaluerer løbende det pædagogiske arbejde, og afrapporterer arbejdet med de pædagogiske læreplaner til Byrådet hvert andet år. Samarbejdet med skolerne tilpasses de lokale forhold, og fra og med 2011 sikres alle børn en mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehave til skole. Som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner opøves barnets sociale og personlige kompetencer og barnets selvhjulpenhed trænes. Gennem vores pædagogiske læreplan har vi fokus på og arbejder med barnets kompetencer. Vi vil fortsat arbejde med at udvikle vores pædagogiske læreplan og blive dygtigere til at bruge den som arbejdsredskab i dagligdagen. Vi vil blive dygtigere til at dokumentere vores pædagogiske praksis samt at evaluere den. Vi vil videreudvikle og evaluerer vores dokumentationsformer Vi har en førskolegruppe, hvor alle kommende skolebørn samles det sidste år før skolestart. Her arbejdes målrettet med fokus på sociale og følelsesmæssige kompetencer samt de krav, der stilles ved skolestart. Vi laver vurdering af det enkelte førskolebarns potentiale og kompetencer samt Hjernen&Hjertet i november måned før skolestart. Denne vurdering drøftes med forældrene ved en forældresamtale. Vi samarbejder med de skoler vi afgiver børn til om overlevering til gavn for barnets skolestart. Vi evaluerer løbende det pædagogiske arbejde på stuemøder og personalemøder. 15

16 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 3 Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for deres børn og familiens situation. Forældre og bestyrelse involveres aktivt i samspillet med institutionen. Forældrene involveres via løbende dialog og information. Den enkelte daginstitution formidler forventninger til forældrene. Forældrene deltager i et opstartsmøde, når barnet starter i dagpleje eller daginstitution, og i andre relevante møder omkring barnet. Det skal sikres, at bestyrelsen kender deres rammer og beføjelser. Dette sker blandt andet på et kommunalt introduktionsmøde for nye bestyrelsesmedlemmer 1 gang årligt. Det drøftes i bestyrelsen, hvordan den enkelte institution vil leve op til vision og målsætning. Vores forventninger til forældrene formidles skriftligt via vores velkomstfolder, som alle forældre får udleveret ved start i institutionen. Vi inviterer forældrene til Goddag snak inden start i vuggestuen eller børnehaven. Vi inviterer forældrene til samtale i vuggestuen efter udarbejdelse af Hjernen&Hjertet, når barnet er ca 2-år. Forældrene inviteres til samtale i børnehaven efter udarbejdelse af sprogvurdering og Hjernen&Hjertet, når barnet er ca. 3-år og til førskolesamtale efter udarbejdelse af Hjernen&Hjertet, når barnet er ca. 5 år. Ved opstart af ny bestyrelse drøftes rammer og beføjelser samt forventninger til hinanden og bestyrelsesarbejdet. Vi deltager i introduktionsmødet med de medlemmer, der har mulighed for det. Bestyrelsen drøfter løbende visioner og målsætninger. Velkomstfolderen og forventningerne drøftes og revideres løbende. Forældrebestyrelsen evaluerer fra gang til gang forskellige tiltag. 16

17 Politiske visioner Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 4 Der er tidlig opmærksomhed omkring børnene, således at tilbud og indsats tilpasses barnet og familiens ressourcer. Satsningen på tidlig indsats indebærer, at alle faggrupper har målrettet fokus på forebyggelse. Der satses på tidlig koordineret sprogindsats (dansk) overfor børn med anden etnisk baggrund. Indsatsen fokuseres på at inkludere de tosprogede i resten af børnegruppen Der arbejdes med screening og dokumentation. K-møde strukturen skal bruges med pligtig deltagelse af alle relevante fagpersoner/faggrupper. Alle børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder sprogvurderes. De børn, der i 3 års alderen har brug for en særlig indsats sprogvurderes igen i 5 års alderen. Når vi bliver bekymret for et barns trivsel eller udvikling, er vi ekstra opmærksomme på barnet i en periode for at finde ud af, hvad vi kan bidrage med for at understøtte netop dette barns trivsel, udvikling og læring i dagligdagen. Oplever vi, at den pædagogiske indsats vi kan tilbyde i dagligdagen ikke er tilstrækkelig, henter vi specialpædagogisk bistand på et K-møde. Her trækker vi på talepædagog, obs- og ressoursepædagoger. K-mødet er et forum, hvor forældre, medarbejdere og fagprofessionelle deler oplevelser og perspektiver i forhold til en konkret problemstilling. Formålet med K-mødet er at skabe nye forståelser og handlemuligheder. Der afholdes K-møder i Børnehuset ca. hver 6. uge, hvor der er mulighed for at bringe konkrete problemstillinger op. Sådanne forløb foregår altid i tæt samarbejde med barnets forældre. Vi har også mulighed for at hente rådgivning og vejledning fra Ikast-Brande kommunes sundhedsplejersker, når vi er bekymret for et barns trivsel. Evaluerer kort det enkelte k-møde med deltagerne inden mødet afsluttes. k-møderne har et fast punkt på personalemøder, hvor de enkelte k-møder evalueres. En pædagog fra det enkelte barns stue sprogvurderer barnet ved 3-års alderen ved hjælp af Hjernen&Hjertet. Resultatet af sprogvurderingen danner udgangspunkt for en dialog mellem forældrene og pædagogen. I denne dialog drøftes det, hvordan forældrene bedst kan støtte barnets sproglige udvikling derhjemme, og hvilke konkrete aktiviteter, der vil være relevante i børnehaven. Drøfter kontinuerligt sprogvurderingerne og fremadrettede tiltag. 17

18 Politiske visioner Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 5 Dagtilbuddene har en klar sundhedspolitik med fokus på at præge børnene med sunde holdninger til kost, bevægelse og fællesskab. Der samarbejdes med områdets foreninger og frivillige organisationer. Sundhed fysisk, ernæringsmæssigt, socialt og mentalt er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Sundhedspolitikken begynder i dagtilbuddene, men breder sig til fritidsog familielivet. Der er fokus på sundhed og trivsel via de pædagogiske læreplaner. Der arbejdes med fokus på barnets kompetencer - fysisk, intellektuelt, kreativt, socialt etc. Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt, mentalt - er en naturlig del af den pædagogiske metode/fokus Vuggestuebørnene får sund, ernæringsmæssig og varieret kost som tilberedes af en uddannet køkkenassistent. Børnehavebørnene har sunde maddage ca. 1 gang om måneden. Der er frugtordning på 2 af børnehavegrupperne. Vi har en kostpolitik, der begrænser mængden af sødt i dagligdagen. Vi har en sundhedspolitik, der beskriver hvad vi gør i forhold til hygiejne. Tages jævnligt op til revision i bestyrelse og personalegruppen. Vi har en kostpolitik og en sundhedspolitik som forældrene bliver bekendt med ved start i institutionen via vores velkomstfolde. Kost- og sundhedspolitikken er en integeret del af vores dagligdag. 18