BESKATNING AF PERSONALEGODER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKATNING AF PERSONALEGODER"

Transkript

1 HD Regnskab Handelshøjskolen i Århus Forår 2010 Afleveret: 28. april 2010 HD-afhandling BESKATNING AF PERSONALEGODER Med fokus på multimedie, fri bil, sundhedsordning og uddannelse. Udarbejdet af: Vejleder: Torben Bagge

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemformulering Metode og modelvalg Afgrænsning Begreber og forkortelser Skattereformen Delkonklusion Generelt om personalegoder Driftsomkostning Bagatelgrænsen Indberetningspligt Delkonklusion Bruttolønsordninger Krav til bruttolønsordninger Gennemgang af de 6 krav Delkonklusion Personalegoders top Multimedieskat Telefon Datakommunikation via internettet Computer med sædvanligt tilbehør Antal af goder Indberetningspligt Delkonklusion Fri bil Firmabil Driftsudgifter Brobizz og broafgifter Reduktion af beskatningsgrundlag Befordringsfradrag Hovedaktionærer Delvis firmabil Stilstandsforsikring Gulpladebiler, specialindrettet biler og dagsbeviser Delkonklusion Sundhedsbehandling Historisk Personkredsen Medicinudgifter Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Behandling ved sygdom eller ulykke Psykiske lidelser Tilsvarende sygdomsforebyggende behandling Behandling ved kiropraktor Misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler...52 Side 1 af 81

3 9.4.6 Medarbejderens rygeafvænning Kosmetiske behandlinger samt tandlidelser Sundhedstjek Krav om generel ordning Sundhedsforsikring Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed Delkonklusion Uddannelse Arbejdsgivers betaling Skole- og deltagerbetaling Bøger Kost og logi Befordring Ansættelsesforhold Kontantlønsnedgang Delkonklusion Konklusion Afgørelser Litteraturliste...74 Bilag Side 2 af 81

4 1. Executive summary This thesis aims to identify and analyze various alternatives to wage income, ie wages in kind, also called benefits. Taxation in Denmark makes it interesting to see which employee benefits that could result in a full or partial tax exemption. As the basis for taxation in Denmark is a statetaxlaw 4. This law states that the taxable income of the taxpayer's total annual income, regardless of whether coming from this country or not, consisting of money or property with monetary value. Which means that all economic benefits unless they are expressly exempted by special laws, shall be counted as taxable income. In ligningsloven (the Assessment Act) are given, however a special statutory provision such as 16, 30 and 31 How easy is taxable benefit will be treated in the Assessment Act 16. The actual tax treatment of the trailer is a a-income, b-income, taxfree or subject to tha minimise. Is it a-income, employer must report this and include a-tax and am-contribution. Are the benefit contrast b-tax, employer don t have to report it and include a-tax and am-contribution. As the mainrule, be taxed as taxable benefit by an amount that corresponds with market value. However, some benefit are market value down, such as free car and free housing. However, for some fringe benefits that they are only taxed if the total value exceeds the de minimis. In 2010, this de minimis threshold of 5,500 kroner. Since this is a triviality, and not a floor, the entire amount taxed if the de minimis threshold is exceeded and not just the part which is exceeded by. The aim was to examine practices of taxation of fringe benefits. The introduction of tax reform "spring package 2.0", this led to some changes in the taxation of fringe benefits applicable from 1 January Since the purpose of this thesis was to identify and analyze various types of fringe benefits are topics such as multimedia and tax free car selected. From an employer's point of view must also be an advantage in employee benefits, other than staff care to the employer financially attractive to offer its employees various Side 3 af 81

5 benefits. For that employers can achieve this advantage, they could pull the cost of goods from which an operating cost in state tax law 6, as is the case with the cash wage. Deductibility of an operating cost determined by the State Tax Law, 6. 1, point a, where the deductibility of an operating cost is subject to the place with the purpose of acquiring, securing and maintaining income. Viewed with the employee's eyes, it is interesting to see how the property will be taxed and whether this constitutes a tax savings for the employee. An employee and an employer may enter into an agreement where the employee accepts a reduction in gross salary in return for one or more fringe benefits provided. Such an arrangement is also called a gross reduction or a gross tensile regime. One can also say that such a system is another kind of way to finance the goods on. One of the advantages of this scheme is that the employer will not have additional costs of providing the good agreement available, as this is financed by the decline in wages. Likewise, under this Agreement, a benefit for the employee, as this will TAX to fund a portion of the cost. Such an agreement has TAX established six criteria, two criteria for what is needed for such an agreement acceptable. The criteria stipulate that there must be a real agreement, estimated by the forward contract, which runs at least 12 months. The employer must be the one making the goods available to the staff and run a risk by the new agreement. The case law is not a requirement that all criteria are met, it is the assessment of the overall agreement, which is based on the Agreement on kontantlønsnedgangen acceptable. With the introduction of multimediatax, this is a significant tightening of the rules which applied to 31 December The significant tightening seen by the fact that it is not only private use, as before, but now after the first January 2010 alone that the fact that there is scope for private use which will result in a tax. No distinction is made between a tool and fringe benefit more and this leads to the new multimedia tax affects a part of situations where previously would not have happened a taxation The tax value of free car found at the basis of a fixed schematic value. The value is calculated from a percentage of price of the car, meaning the car's purchase price and Side 4 af 81

6 these are usually equipment. For there to be a tax on company car must be available for private use. In order to fully or partially to avoid this tax the employee prove that the car is not used privately. The two options for the employee to obtain tax exemption for employer paid health benefit. An employee can receive a tax employer paid health care. The employer may choose to finance this by either paying for it through insurance or direct. There are two options for the employee to obtain tax exemption for employer paid health benefit. The first possibility is that, apart from practice obtained tax exemption from the Internal Revenue Code 4, since this is a work-related injuries and their prevention. For costs associated with work, the employer may choose to pay for massage, which was used in the prevention of work-related injuries from everyday sitting at the computer. The other possibility for there to gain tax exemption, is that if there is a general personnel policy, and at the same time is a doctor referral to the care from the equation Law 30 The working relationship will be here this crucial, whether it is in terms of damage or from a general personnel policy. The employer may only restrict the offer to employees based on seniority and hours worked. However, the requirement to physician referrals to certain restrictions on the extent of possible tax exemption jr. Tax Assessment Act 30 Cost for the education of an employee, can not it will be taxable for employees being paid by the employer pursuant Assessment Act 31 paragraph. First if there are costs for an education in basic, and continuing education. It should be quiet and to assess whether in paid training is that this happens in an employment and education are private. Cost of general welfare or quality of life improvements will often pull in the direction of training has a private character. Is the training of a private nature, there can be no tax exemption for employer paid education expenses. Spending on education must be incurred in connection with an employment or in connection with the termination of this does it to honor newly recruited employee costs for its general education Employers may meet the costs of an employee's ongoing training on writing time as that from practices considered of the employment relationship has begun by signing the employment contract. Training costs can be financed through a kontantlønsnedgang, where possible the employee himself to pay tax for education. Side 5 af 81

7 In the thesis it was demonstrated that the income tax, and in particular the taxation of fringe benefits, has many aspects. As a consequence of the tax reform are among the benefits abolished and new forms of taxation such as multimedia tax imposed. For some of the rules where there has been a change, there remains an opportunity to combine these with the cash wage. Side 6 af 81

8 2. Indledning Firmatøj, sundhedsforsikring, kantineordning, fri kaffe/the og sodavand er blot nogle at de personalegoder, som jeg nyder godt af i forbindelse med mit daglige arbejde, Men det er kun et udpluk af de personalegoder som bliver tilbudt fra min arbejdsgivers side. Men listen af personalegoder der tilbydes er lang. Der er igennem tiderne blevet mere og mere almindeligt at en arbejdsgiver tilbyder forskellige personalegoder til der medarbejdere, hvad enten baggrunden for dette er at fastholde deres nuværende arbejdskraft eller tiltrække ny arbejdskraft. Disse personalegoder anses for i dag for at være en naturlig del af lønnen. Det kan være en svært for den enkelt medarbejder at overskue alle disse tilbud og hvilke konsekvenser for det skattemæssigt. Især da disse undtagelsesregler i under konstant forandring, hvilken kan være med til at gøre forvirringen endnu større. Disse ændringer af reglerne skyldes til del mindre ændringer, der foretages i forsøg på at lukke huller og/ eller bare det af få reglerne til at fungere i praksis, men også større forandringer som mere skyldes politiske holdninger. Nogle af de mest populære personalegoder er de goder, som virksomheden kan tilbyde deres med arbejdere, uden at dette vil få nogle skattemæssige konsekvenser for medarbejdere. Her er der tale om personalegoder, som af politiske grunde er undtaget fra den generelle hovedregel i statsskattelovens 4. Statsskattelovens 4 siger at alle indtægter, uanset om indtægterne ydes i form af kontanter eller naturalier, skal medregnes i den skattepligtig indkomst. Derimod er personalegoder, som vil medfører en skattemæssig konsekvens, ikke særlig populær. Men ingen hovedregel uden undtagelser, og det er også gældende i dette tilfælde. Der findes flere steder i lovgivningen undtagelser for hovedregel i statsskattelovens 4, som medfører at der findes specifikke personalegoder der er helt eller delvist skattefri. Det kunne derfor være interessant at vide hvorledes beskatningsreglerne er for disse Side 7 af 81

9 personalegoder, samt hvilke kriterier der skal være opfyldte, for at kunne benytte sig af disse personalegoder. Side 8 af 81

10 2.1 Problemformulering I dag tilbyder mange virksomheder deres medarbejder en række personalegoder enten for at fastholde der nuværende arbejdskraft eller for at tiltrække ny arbejdskraft. Disse personalegodes anses for at være en naturlig del af lønnen af mange medarbejder. Ud fra medarbejderens synspunkt, ønsker denne at få så meget i som muligt, og fra arbejdsgiveren synspunkt, ønsker denne at skulle betale så lidt som muligt. Derfor kunne det være interessant at se på alternative løsninger, som giver en bedre og mere fordelagtigt beskatning og derved falder ud til begge parters fordel. I løbet af afhandlingen vil jeg forsøge at besvare nedenstående spørgsmål: Hvilke typer af personalegoder findes der? Hvilken beskatning er der pålagt personalegodet? Hvilke eventuelle problemer er der i forbindelse med personalegoder? Formålet med afhandlingen er at undersøge beskatningen af alternativer til lønindkomst, løn i for af naturalier, også kaldet personalegoder. Der vil især blive lagt vægt og ske en analyse af personalegoderne multimedier, fri bil, sundhedsordninger og uddannelse. 2.2 Metode og modelvalg Formålet med denne afhandling er at skabe en forståelse for hvad et personalegode er. Hvordan denne beskattes og hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med det pågældende personalegode. For at have et ordentlig fundament for besvarelsen af spørgsmålet, har jeg valgt at strukturer opgaven således, at først vil jeg komme ind på en kort beskrivelse af konsekvenser af skattereformen. generelt om personalegoder, som omfatter en generel beskrivelse og analyse af mulighederne vedrørende personalegoder, samt den skattemæssige konsekvens i samme forbindelse. Side 9 af 81

11 Da afhandlingen tager udgangspunkt i nogle udvalgte personalegodeordninger vil der blive lavet en grundig gennemgang af udvalgte personalegoder, såsom multimedieskat, fri bil, sundhedsordning og uddannelse, især med henblik på de der tilhørende bestemmelser i ligningsloven. Under gennemgangen af de enkelte personalegodeordninger vil emner som beskatning, forståelse og anvendelse af bestemmelserne blive behandlet og belyst. Gældende ret vil fastslås igennem love, lovforarbejde, domme, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, artikler samt fagbøger m.m. Endeligt bliver der opsummeret og konkluderet på, hvad der er fundet i afhandlingen. 2.3 Afgrænsning Jeg har valgt at denne afhandling skal have særligt fokus på personalegoderne multimedie, fri bil, sundhedsordninger og uddannelse. Hvilket betyder at jeg ikke kommer i dybden med andre former for personalegoder, da det ellers ville blive for omfattende. Da det kan have relevans for mine ovenstående valg af emner, vil jeg også komme nærmere ind på bruttotræksordninger. Valget af multimedie, sker på baggrund af at dette er en af konsekvenserne af skattereformen og derfor interessant at undersøge hvilke muligheder der er i forbindelse med denne. Fri bil er et område der berøre mange mennesker, og i mit daglige arbejde støder jeg ofte på spørgsmål om hvilken ordning af erhvervsmæssig kørsel i egen bil eller fri bil, en medarbejder eller selvstændig erhvervsdrivende skal vælge. Sundhedsordningen er valgt på baggrund af et dette personalegode blev fredet i forbindelse med skattereformen. Valget af personalegodet uddannelse skete med baggrund af mit erhverv, hvor arbejdsgiverbetalt er en del af hverdagen. Jeg afgrænser mig fra de problemstillinger, der end måtte være i forbindelse med moms på personalegoder. Side 10 af 81

12 2.4 Begreber og forkortelser I løbet af opgaven kan der forekommer forkortelse såsom: BKG = bekendtgørelse KSL = Kildeskatteloven LL = Ligningsloven SL = Statsskatteloven LF = Lovforslag Side 11 af 81

13 3. Skattereformen 1 Der er igen kommet fokus på personalegoder med skattereformen, da vedtagelsen af denne, medførte nogle ændringer inden for beskatningen af personalegoder. I dette afsnit vil jeg kort komme ind på hvilke områder der blev berørte af vedtagelsen af skattereformen og hvilke ændringer der vil være i fremtiden. Skattereformen, eller forårspakken 2.0, tager sit udgangspunkt i ønsket om en reduktion af marginalskatten. Allerede fra i år (2010) vil der ske en nedsættelse af skattesatserne og uden at dette vil medfører en reduktion af værdien af fradrag. Dette indtræder først fra år 2012 og frem. Disse ændringer vil få betydning for mange og de fleste vil opleve en mindre skat fra i år og frem. Der er 4 væsentlige områder hvorpå skattesatserne ændres: 1. Mellemskatten på 6% fjernes fra Bundskatten sættes ned med 1,5% fra Bundskatten hæves med 1 procent om året fra 2012 til 2019 eller i alt 8%. 4. Sundhedsbidraget nedsættes med 1 procent om året fra 2012 til 2019 eller i alt 8%. Samlet set betyder det at marginalskatten nedsættes med 7,5 % og skatteloftet ændres i konsekvens heraf fra 59 % til 51,6 %. Ser man fra politikernes synsvinkel er marginalskatten fremover kun 51,5 % før kirkeskat. Fremover vil arbejdsmarkedsbidraget eller bruttoskatten blive anset som en skat, og indregnes denne i skattesatserne vil det for 2009 betyde en samlet skat på ca. 63 % og for 2010 på ca. 55,4 %. Der er også sket nogle ændringer på området indenfor personalegoder. Disse ændringer vil blive gennemgået efterfølgende. 1 Dansk Revision, Konsekvenser af skattereform 2009 Side 12 af 81

14 Fra og med 2010 indføres der en ny og ensartet multimediebeskatning. Hvilket erstatter den gamle regel om fri telefon. Med indførelsen af denne, ligger der et ønske om at gøre reglerne lettere for både borgere og myndigheder at forholde sig til, og dermed også nemmere at administrerer. Lønmodtageren skal medregne kr. årligt til indkomsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af internet eller fri telefon. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Dette vil blive nærmere gennemgået i afsnit 7. En anden ændring i forbindelse med skattereformen er, at der indføres et grønt miljøtillæg for firmabiler fra og med Miljøafgiften vil svare til den enkeltes firmabils ejerafgift. Miljøtillægget skal tillægges den skattepligtige værdi af den fri bil. Som et følge af den lavere marginalskat, vil skatten af fri bil blive lavere, også selvom miljøtillægget skal tillægges den skattepligtig værdi af fri bil. Dette kan blandt andet medføre at det bliver mere attraktivt at have firmabil i stedet erhvervsmæssig kørsel. For nærmere gennemgang se afsnit 8. I de seneste år har det været meget populært med ordninger med medarbejderobligationer. Denne ordning har oftest kun haft det formål at udbetale løn til medarbejderen som obligationer, i stedet for løn, og på denne måde opnå en skattefordel. Derfor kunne man jo næsten forvente at folketinget ville fjerne denne mulighed for at lave medarbejderobligationer i forbindelse med skattereformen. Ved at afskaffe ordningen vil uligheden mellem de offentlige og de privat ansatte blive fjernet, idet udbredelsen var nemmere og større i det private, hvor arbejdsmarkedsorganiseringen giver større aftalefrihed. Ligeledes vil det fjerne begunstigelsen af de højtlønnede, som der er flest på det private marked, idet den største skattebesparelse ved ordningen er at finde ved dem der betaler topskat. Med afskaffelsen af disse skattefordele er der fortaget en stramning af beskatningen af personalegoder. For medarbejderobligationsordninger, der indgås efter den 22. april 2009, fjernes skattefriheden for medarbejderobligationer. Der kan dog forsat uddeles skattefri obligationer, for ordninger der er indgået før denne dato. Dog er kun i en begrænset Side 13 af 81

15 periode på 12. måneder, for den enkelte ordning, hvis obligationen udstedes efter 1. januar De generelle medarbejderaktieordninger, der tilbydes alle ansatte, opretholdes. Ordningen i ligningslovens 7H for købe- og tegningsretten, hvor beskatningen af medarbejderen først finder sted ved salg af aktien, som erhverves ved udnyttelse af optionen, afskaffes derimod. Købe- og tegningsretten kan herefter kun udstedes og beskattes jf. ligningslovens 28, hvor en beskatning vil finde sted ved udnyttelse eller salg af denne. Under forarbejdelsen af skattereformen blev der forslået af kommissionen at afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger. Og derved genskabe gennemsigtighed i indkomsten og ligestille markedet for sundhedsforsikringer 2. Forslaget blev fremlagt, for at udjævne forskellene mellem det private og det offentlige arbejdsmarked, samt forskellene imellem højt- og lavtlønnede. Grundet udmeldingerne i pressen, ønskede den siddende regering ikke at ændre på skattefriheden for sundhedsforsikringer, og derfor indgik dette ikke i det fremsatte lovforslag, der af regeringen blev indstillet til behandling og vedtagelse i folketinget. Med fredningen af ligningslovens 30, er det derfor forsat muligt for medarbejdere at få arbejdsgiverbetalt sundhedsordninger. Denne fredning af ligningslovens 30, medfører at det stadigvæk er yderst relevant og vil derfor blive behandlet senere i afhandlingen. (afsnit 9) Fra og med 2010 indføres der indberetningspligt for alle skattepligtige personalegoder. Derudover gøres en række af personalegoder til a-indkomst som for eksempel multimedieskatten. Ligeledes skal arbejdsgiver i forbindelse med den årlige lønoplysningsseddel, fremover sætte beløb på de personalegoder, der skal beskattes som b-indkomst. 2 Skattekommissionens forslag til skattereformen: Lavere skat på arbejde, februar 2009, side Side 14 af 81

16 3.1 Delkonklusion Med vedtagelsen af skattereformen, er der lagt op til stramninger inden for beskatningen af personalegoder, idet de skattemæssige fordele ved medarbejderaktier og obligationer er fjernet, samt med indførelsen af den nye multimedieskat, der skal beskatte rådigheden over telefon og internet. Stramningerne blev ikke så store, som kommissionen først havde lagt op til, og der er stadigvæk muligheder i forskellige personalegoder, for eksempel med fredningen af ligningsloven 30 og at der dermed forsat er muligt at få en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. 4. Generelt om personalegoder Personalegoder kan betegnes som et ikke kontant økonomisk fordel( naturalier) ydet af en arbejdsgiver. Naturalieydelser skal - for at der er tale om et personalegode have et privatforbrugselement. 3 Det vil med andre ord sige, at for at der er tale om et personalegode, skal der var tale om naturalier (ting), et sparet privat forbrug eller adgang til at anvende en arbejdsgivers formuegoder. Hvordan det enkelt personalegode skal beskattes bliver behandlet i ligningslovens 16. Selve den skattemæssige behandling anhænger af om personalegodet er a-indkomst, b-indkomst, skattefrit eller omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet a-indkomst, skal arbejdsgiver indberette dette og indeholde a-skat og am-bidrag. Er godet derimod b-skat, skal arbejdsgiver ikke indberette det og indeholde a-skat og am-bidrag. Den enkelte medarbejder har selv pligt til at indberette det til skat i forbindelse med årsopgørelsen. Som hovedregel beskattes det skattepligtige personalegode med et beløb der tilsvarer markedsværdien. Dog er nogle personalegoders markedsværdi fastsat som for eksempel fri bil og fri bolig. For en del personalegoder, som arbejdsgiver stiller til rådighed i forbindelse med arbejdes udførelse, er der dog fastsat nogle særlige regler. Disse personalegoder er 3 Beierholm, Personalegoder Side 15 af 81

17 skattefrie, da de ikke har nogle større økonomisk værdi for den enkelte medarbejder. Disse personalegoder er der ikke indberetningspligt på. Nogle eksempler herpå kan være firmafester og arrangementer, sundhedsydelser (dette vil jeg komme nærmere ind på i et særskilt afsnit), kaffe, the, frugt mm. Den sidste form for skattemæssigbehandling af personalegoder er de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen se afsnit 4.1. Grænsen for om der er tale om et personalegode eller om det er betaling af private udgifter kan være meget flydende. Skulle der være tale om en betaling af private udgifter vil dette blive beskattet som a-indkomst. Som udgangspunkt værdiansættes personalegoder til markedsværdi. Det vil sige den værdi som medarbejdere alternativt selv skulle betale for den pågældende ydelse i almindelig handel. Dette fraviges kun hvor der er fastsat en skematisk værdi for godet som tidligere nævnt ved fri bil og fri bolig. Medarbejderens egenbetaling reducerer markedsprisen med det betalte beløb. Medarbejderens egenbetaling er det beløb, som medarbejderen betaler direkte til arbejdsgiveren med beskattet midler. Dog skal det bemærkes at multimediesskat ikke kan reduceres med egenbetalingen (se mere i afsnit 7). 4.1 Driftsomkostning Set med arbejdsgiverens øjne skal der også være en fordel ved personalegoder, ud over rent personalepleje, for at det for arbejdsgiveren rent økonomisk er attraktivt at tilbyde sine medarbejdere forskellige personalegoder. For at arbejdsgiverne kan opnå denne fordel skal de kunne trække udgiften til godet fra som en driftsomkostning jf. statsskatteloven 6, ligesom det er tilfældet med den kontante løn. Fradragsretten for en driftsomkostning afgøres af statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvor fradragsretten for en driftsomkostning er betinget af, at den afholdes med formålet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Side 16 af 81

18 Som et eksempel herpå ses SKM LR hvor der tages stilling til om udgiften til arbejdsgiverbetalt akupunktur kan fradrags som en driftsomkostning. Jf. SKM LR vil fradragsretten, afhænger af om ydelsen i væsentlig grad er begrundet i et ansættelsesforhold fra arbejdsgiverens side, eller om ydelsen derimod er tager udgangspunkt i personlige relationer mellem giver og modtager, og dermed får karakter af en gave. I dette tilfælde antages der, at kontraktforholdet imellem arbejdsgiver og arbejdstager medfører, en formodning om at ydelsen er begrundet i ansættelsesforholdet, hvilket medfører arbejdsgiveren har fradragsret. Dog kan der ikke ud fra dette foretages en generel betragtning af fradragsretten, men vil afhænge af en betragtning ud fra de konkrete omstændigheder. I dette tilfælde er der tale om at arbejdsgiver opnår fradragsret for betalingen for medarbejderen, da kontraktrelationen imellem de to berørte parter er af mere arbejdsrelateret karakter end personlig. Arbejdsgiverens betaling af akupunkturen vurderes i dette tilfælde, for at være i virksomhedens interesse og ikke tale om en gave til medarbejderen, og på denne baggrund opnås der fradrag for udgiften. Er der derimod tale om betaling af egen og/eller medarbejdende ægtefællens omkostninger til akupunktur af en selvstændig erhvervsdrivende, vil der blive stillet store krav til dokumentationen for af bevise at udgiften er af erhvervsmæssig karakter. Det der ligger til grund for at der stille store krav til dokumentationen, er at den erhvervsdrivende har indflydelsen på hvilke udgifter der afholdes og derved svage kontraktmæssige grænser i forhold til privatsfæren og privatforbrugets omkostninger. Det vil kunne få betydning for afgørelsen i SMK LR om hvorvidt betalingen af en medarbejders akupunkturbehandling vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, hvor behandlingen foregår, om det er på virksomhedens eller akupunktørens adresse. Det vil være en fordel for afgørelsen hvis behandlingen foregår på virksomhedens adresse i arbejdstiden frem for på akupunktørens adresse i fritiden. Fra arbejdsgiveren er det et spørgsmål om, om denne kan fradrage de pågældende udgifterne til personalegodet, i forbindelse med opgørelse af den skattepligtig indkomst. Side 17 af 81

19 Afgørende for om en sådan udgift er fradragsberettet jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, afhænger om den pågældende udgifter er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afgørelsen i SKM LSR omhandler hvorvidt et NPL kursus med 21 undervisningsdage i kommunikation og formidling samt et mensendieck kursus i kropslig vedligeholdelse kan fradrages om driftsomkostninger afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I den pågældende sag argumentere klageren, som var tandlæge med ledelsesansvar på dennes klinik, for fradrag ud fra at det var nødvendigt med en god kommunikation imellem patienter og ansatte og at den pågældende ikke havde haft kommunikation som et led i dennes uddannelse som tandlæge og at det efterfølgende var blevet at fag på uddannelsen, samt at kurset i det normale efteruddannelsesforløb var blevet aflyst på grund af for få tilmeldte. I forbindelse med mensendieck-kursuset, der er en gymnastikform, argumenteres der med at den opnåede lærdom omkring hvordan kroppen bruges bedst muligt, skulle hjælpe til en forbedring af kursistens arbejdsstillinger og derved undgå skader via belastende arbejdsstillinger. Landsskatteretten fandt at der ikke var fradrag for udgifterne til NPL kurset, da der ikke var den nødvendige forbindelse imellem afholdelsen af disse udgifter og med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afholdelsen af udgifter skal ligge inden for de naturlige ramme af virksomheden samt ikke være af privat karakter. Ved deltagelsen i disse kurser skal der, for at falde ind under kategorien af fradragsberettiges kurser, være tale om et kursus, der er målrette til den pågældendes erhverv og have til formål at ajourføre og vedligeholde den pågældendes faglige viden og uddannelse. Der må ikke være tale om et kursus af generel og almen karakter, da der ikke i det tilfælde kan anses skattemæssigt for at være tilstrækkelig relateret til den pågældendes indkomsterhvervelse. Der udover må kurset ikke være foretaget med det formål at videreuddanne eller have et etableringsformål. Ifølge SKM LSR anses NPL kurset på baggrund af dets generelle og personlighedsudviklende karakter og på grund Side 18 af 81

20 af den brede målgruppe for at være utilstrækkelig relateret til at vedligeholde den erhvervsdrivendes uddannelse. NPL kurset kan der udover heller ikke sammenlignes med det i efteruddannelsens kursus i kommunikation, da NPL kurset er af meget længere varighed og intensitet. Ligeledes fandt landsskatteretten heller ikke, at der var fradrag for omkostninger i forbindelse med mensendieck undervisningen, de den kropslig vedligeholdelse er af privat karakter jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a. I SKM ØLR er spørgsmålet, om hvorvidt en pilots Boeing typecheck kursus er fradragsberettigede udgifter afholdt til at sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget eller om det er et kompetencegivende kursus, der skal til for at give ny indkomst. Jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a skal udgiften være afholdt i årets løn med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket vil sige at der skal foreligge en direkte om umiddelbar forbindelse imellem om afholdelsen af en sådan udgift og erhvervelsen af indkomsten, for at få fradrag for udgiften. Jf. landskatteretten, der var tidligere instans i sagen, SKM ØLR kan kursusudgifter fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Endvidere er det en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har været nødvendig for den løbende indkomsterhvervelse, hvilket betyder, at skatteyderen på tidspunktet for deltagelsen i kurset skal have en indkomst. Det typecheck kursus, piloten deltog på, er karakteriseret som værende nødvendigt, og skal gennemgås hver gang, der skiftes fra en type maskine til en anden type flyvemaskine uanset maskinens størrelse. Et typecheck kursus, for en pilot, bliver derfor af landsskatteretten anset for at være til opdatering og vedligeholdelse af pilotens allerede erhvervede kompetencer og kan derfor ikke i sig selv anses for kompetencegivende. Det bliver dermed konkluderet, at et typecheck for en pilot er fradragsberettiget. Dog bliver der ikke givet fradrag i SKM ØRL idet deltagelsen i det pågældende kursus sker på et tidspunkt, hvor piloten ikke havde nogen indkomst som pilot. Årsagen til at udgiften ikke fradrages, er derfor at udgiften ikke blev afholdt Side 19 af 81

21 som led i den løbende indkomsterhvervelse. Landsretten tiltræder ved ikke at give fradrag på baggrund af det forhold at kurset fandt sted på et tidspunkt hvor piloten var uden for et ansættelsesforhold og at udgiften dermed var afholdt med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst samt ansættelse i et nyt selskab I SKM ØRL var det en lønmodtagers forsøg på at opnå for dennes afholdte udgifter til et kursus. Som regel skal der lidt mere til, som lønmodtager, for at denne kan få fradrag for en driftsomkostning, da grænsen til privatsfæren er nær. Dog viser dommen at for at der kan gives fradrag i indkomsten jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, skal den afholdte udgift have den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, usanset om der er tale om en lønmodtager eller en erhvervsdrivende. 4.2 Bagatelgrænsen For en del personalegoder gælder det, at de kun beskattes hvis den samlede værdi overskrider bagatelgrænsen. I 2010 er bagatelgrænsen på kr. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. Det er typisk tale om goder, som ville have givet mulighed for fradrag af den erhvervsmæssige del af udgifterne, hvis medarbejderen selv havde afholdt udgifterne, der er omfattet af bagatelgrænsen. Som eksempler herpå kan der nævnes: Avis, erhvervsmæssigt Firmabeklædning med logo eller lign. Forplejning ved overarbejde Vaccination til enkeltpersoner i særlige tilfælde Vareprøver, afprøvning af nye produkter/smagsprøver Se bilag 1 for flere eksempler. Det er hovedsageligt kun personalegoder, der stilles til rådighed på grund af eller i forbindelse med arbejdet, der er omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet af ren privat karakter, falder den således ikke ind under bagatelgrænsen. Der kan der kun ske Side 20 af 81

22 en beskatning af personalegodet, hvis det er muligt at henfører en værdi til den enkelt medarbejder. 4.3 Indberetningspligt Fra og med 1. januar 2010 skal arbejdsgiveren værdiansætte og indberette alle personalegoder som en konsekvens af skattereformen 4. Dermed udvides arbejdsgivernes indberetningspligt betydeligt. Men som udgangspunkt er der dog kun enkelte personalegoder, som skal værdiansættes og indberettes. Af skattepligtige goder der ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, kan der nævnes bonuspoint ved flyrejser og hotelophold, personalegoder der som er omfattet af bagatelgrænsen og overskrider denne m.m. I disse tilfælde ligger indberetningspligten stadigvæk ved den enkelte medarbejder. Der udover er enkelte personalegoder gjort skattefri for modtageren, så som arbejdsgiverbetalt uddannelse. Ligeledes er arbejdsgiverens udgifter til almindelig personalepleje, som for eksempel kaffe/the, kantineordning og personalefester som udgangspunkt ikke skattepligtige for medarbejderen og skal forsat ikke indberettes (se bilag 1). Det er skatteministeriet, der fremover skal fastsætte grænserne for hvad der skal og ikke skal indberettes af arbejdsgiveren som følge af lovændringen. 5 Fra og med 1. januar 2010 skal følgende goder indberettes med angivelse af værdi i de anførte rubrikker 6. A-indkomst: Fri firmabil, rubrik 19. Multimedier, rubrik 20. Fri kost og logi, rubrik 21 Kontante tilskud/godtgørelser og gavekort, rubrik 13 Refusion af private udgifter, herunder personlige medlemskaber og kontingenter, rubrik 13 4 Bekendtgørelsen nr af Ajour personalegoder, side 16 6 Deloitte, personalegoder Side 21 af 81

23 B-indkomst ( med angivelse af værdi): Fri helårsbolig, sommer-/fritidsbolig og lystbåd, hhv. rubrik 50, 51 og 52 Medie-/radiolicens, rubrik 53 Værdi af andre personalegoder, såsom fri motorcykel, fri jagt og jagtbytte, ferie og ophold, personalerabatter m.m., rubrik 55 B-indkomst (uden angivelse af værdi): Fri befordring mellem hjem og arbejde. Virksomhederne har dog fået lidt tid til at finde ud af de interne procedurer for indsamling af oplysningerne og derfor kan indberetningen for de første tre måneder af 2010, udskydes til ultimo april (BKG 1198, 60, stk. 4). Det er først og fremmest tingsgaver der er omfattet af indberetningspligten. I den forbindelse har SKAT markeret med en særlig kontrolauktion, hvor de besøger et antal større virksomheder og offentlige arbejdspladser, for at tilse om de nye regler overholdes. Mange virksomheder vil derfor har stor gavn af at sikre sig at reglerne overholdes, selv om det kunne formodes at SKAT vil have en pragmatisk tilgang til kontrolbesøgene. Dog kunne det nemt ende med at SKAT ikke nøjes med at vejlede, men at de vil rejse sager om beskatning af medarbejder tilbage i tiden, hvis de findes for mange fejl i overholdelsen af de nye regler. Der er ikke kun indberetning af personalegoder SKAT s kontrolauktion er rettet imod, men også arbejdsgivernes kontrolforpligtelse i forhold til multimedier. 7 Dette vil jeg dog komme nærmere ind på under afsnittet om multimedieskat. 4.4 Delkonklusion I forbindelse med indgåelse af aftaler imellem en arbejdsgiver og den ansatte, er der mange muligheder for hvordan arbejdsvederlaget skal og kan sammensættes. Der kan 7 BDO, Indberetning af personalegoder. Side 22 af 81

24 være tale om rent kontant løn, eller der kan være tale om en sammensætning af kontant løn og naturalier. Naturalier, også kaldet personalegoder, som f.x. kan være fri bil, sundhedsforsikring, og uddannelse. For arbejdsgiver er det vigtigt, at afholdte udgifter til disse personalegoder kan fratrækkes i virksomhedens indkomst som en driftsomkostning efter statsskatteloven 6. For medarbejderen er det interessant hvordan det pågældende gode værdiansættes og beskattes. Herunder er det interessant, at se om godet er skattefrit eller skattepligtigt, om det værdiansættes efter nogle fastsat skematiske værdier som f.x. fri bil eller om det værdiansættes til markedsværdi, samt om skattepligten er omfattet af bagatelgrænsen og dermed bliver skattefri. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. 5. Bruttolønsordninger En medarbejder og en arbejdsgiver kan indgå en aftale, hvor medarbejderen accepterer en nedgang i bruttolønnen, mod at få et eller flere personalegoder stillet til rådighed. Sådan en ordning kaldes også for en bruttolønsnedgang eller en bruttotrækordning. Man kan også sige, at sådan en ordning, er en anden form for måde at finansiere goderne på. En af fordelene ved denne ordning, er at arbejdsgiveren ikke får yderligere omkostninger ved at stille det aftale gode til rådighed, da dette finansieres ved nedgangen i lønnen. Ligeledes er der ved denne aftale, en fordel for medarbejderen, da denne får SKAT til at finansiere en del af udgiften. Det er frit for parterne at aftale om pensionsbidrag og feriepenge m.v. fortsat skal beregnes af de oprindelige grundløn. 5.1 Krav til bruttolønsordninger For at skattemyndighederne anerkender ordningen, er der ifølge praksis nogle krav der skal være opfyldte. Disse krav er 8 : 8 Beierholm, Personalegoder, side 8 Side 23 af 81

25 1. Aftalen skal være fremadrettet 2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale 3. Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindste 12 måneder. 4. Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet. 5. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. 6. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber. 7. Aftalen skal være frivilligt indgået imellem parterne 8. Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen. De sidste to er støttekriterier som Ligningsrådet/Skatterådets praksis har opstillet. 5.2 Gennemgang af de 6 krav I SKM SR hvor en arbejdsgiver tilbyder samtlige medarbejder, at deltage i en sundhedsforsikring kombineret med en kontantlønsnedgang, gennemgås/afprøves de 6 betingelser, der jf. skattemyndighedernes praksis skal til for af få anerkendt kontantlønsnedgangen. Arbejdsgiveren A tilbyder samtlige medarbejder, at deltage i en sundhedsforsikring tegnet gennem forsikringsselskabet B. Ordningen gælder for alle medarbejder, uanset ugentlig arbejdstid eller anciennitet. Dog tages der det forbehold, at enkelte medarbejdere kan af helbredsmæssige årsager blive afvist af dækning fra forsikringsselskabets side. A samt datterselskaber indgår forsikringsaftalen og aftale om betaling af præmier med B. Medarbejderen kan vælge at ægtefælle/samlever samt børn kan blive omfattet af aftalen, imod medarbejderen selv betaler præmien. Det vil sige at ægtefælle/samlever og børn ikke er en integreret del af den obligatoriske Side 24 af 81

26 sundhedsforsikring i A. Forsikringspræmien, der forfalder 1. januar, betales af A. Skulle en medarbejder fratræde sin stilling i løbet af kalenderåret, forsætter dækningen og præmiebetalingen til udløbet af det pågældende kalenderår. Medarbejderens årlige præmie er på kr. og der indgås en aftale, om at de medarbejder, der vælger at deltage i ordningen, får en nedgang i deres kontante løn. Det vil sige at, for en 14-dags lønnet bliver dennes løn reduceret med 44 kr. og for månedslønnede bliver deres løn reduceret med 108 kr. Det er A s intention at sundhedsordningen skal stille medarbejderne ens. A s besparelse på pension og feriepenge m.v., afledt af ændringen i medarbejderens vederlag, skal derfor komme medarbejderne til gode. Idet de månedslønnede er sammensat af til dels løn, feriegodtgørelse og pension og de 14-dags lønnedes (timelønnede) løn er sammensat af løn feriepenge, pension og søn- og helligdagsbetaling. Ved at ændre vederlaget for disse to grupper, spare A mere på udgifterne til feriegodtgørelse og pension på de timelønnede end på de månedslønnede. Og på denne måde differentieres der på medarbejdernes egenbetaling i form at kontantlønsnedgangen. Den kontante lønnedgang, er i alle henseende generel og reel, og det får således betydning for pensionsindbetaling, feriepengeberegning, SH-beregning og overarbejdsbetaling. Som en sidebemærkning skal der bemærkes, at overarbejde for 14- dags lønnede og funktionærlignende ansatte beregnes efter faste tillæg pr. time, jf. Industriens Overenskomst, hvilket er uændret. 1. Til betingelsen om, at aftalen skal være fremadrettet er opfyldt, da aftalen med medarbejderen om den kontante lønnedgang anses for at være en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. 2. Til betingelsen om, at overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale anses denne for opfyldt, da den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer. 3. Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindste 12 måneder. Er også opfyldt da reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden (hele kalenderåret). 4. Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet. Opfyldt, da de 14- Side 25 af 81

27 dags lønnet får deres løn reduceret med 44 kr. pr. måned og de månedslønnede får deres løn reduceret med 108 kr. pr. måned. 5. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. Da A er kontraktspart i forhold til B er dette opfyldt. 6. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber. Da A har en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, idet bl.a. præmie for fratrådte medarbejdere, betales for hele kalenderåret, hvori medarbejderen fratræder. A kompenseres ikke i fuldt omfang vis kontantlønsnedgangen for den samlede præmiebetaling. Anses dette for opfyldt. I dette tilfælde er alle 6 krav opfyldte. Skatterådet bekræfter også, at de 6 ovenstående betingelser er opfyldte og at medarbejdere, der vælger at deltage i den tilbudte sundhedsforsikring, er fritaget for beskatning i henhold til LL 30, selv om virksomheden tilbyder sine medarbejdere sundhedsforsikringen på uens økonomiske vilkår, idet månedslønnede og 14-dages lønnede nedsættes med forskellige beløb pr. måned. Der bliver fra virksomhedens side tilstræbt, at begge gruppe af medarbejdere stilles ens, i det virksomheden i den ændrede vederlagsaftale tilgodeser medarbejderens besparelse på feriepenge og pensionsindbetaling. Skatterådet lægger til grund for, at virksomheden har tilstræbt, at der skal være fuldstændig lighed mellem de to grupper af medarbejdere og skatterådet finder derfor at sundhedsforsikringen er tilbudt på samme økonomiske vilkår. Det bekræftes også af skatterådet, at den aftalte kontantlønsnedgang ikke er i strid med kildeskattelovens 46, stk. 3. og at det er muligt af administrative årsager, at den aftalte lønnedgang godt kan vises som en beløbsmæssig reguleringspost på den enkelt medarbejderens lønseddel. Som eksempler på andre afgørelser om sådanne aftaler, kan der også nævnes SKM LR hvor ligningsrådet godkendte en ordning, hvormed arbejdere fik mulighed for en gang om året at vælge imellem forskellige personalegoder med en regulering af den kontante løn. Både timelønnede og funktionærer var omfattet af Side 26 af 81

28 ordningen. Reduktionen af den kontante løn var vist på lønsedlen. Og I SKM DEP hvor sagen drejer sig om, hvorvidt en kontantlønsnedgang mellem et forsikringsselskab og dettes assurandør var i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens 46, stk. 3. Her gives der en kommentar til 4 domme fra Østre landsret af 11. november 2004, hvor skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle. Og til sidst i SKM SR hvor skatterådet fandt, at der ikke kunne indgås en aftale om ændret vederlag, der indebar tilbageregulering af allerede udbetalt løn til brug for betaling af MBA-studie. En sådan aftale vil være i strid med kileskattelovens 46, stk. 3 om modregning. 5.3 Delkonklusion Når en nedgang i lønnen sker i forbindelse med at en medarbejder modtager et goder, anses denne kontantlønsnedgang som betalingen for godet, stilles der nogle krav til hvordan denne kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) skal behandles skattemæssigt. Opfylder aftalen ikke disse krav, kan skattemyndighederne tilsidesætte aftalen og forsat beskatte den oprindelige løn. Udgangspunktet for vurderingen, om aftalen om kontantlønsnedgangen er reel nok, vurderes ud de 6 hovedkriterier og de 2 støttekriterier. Disse kriterier går ud på, at der skal være tale om en ændring i vederlagsaftalen, der skal gælder om en periode på minimum 12 måneder. Den skal ligeledes kunne rummes af gældende overenskomster, samt at arbejdsgiveren skal være ejer eller kontraktspart i forbindelse med godet. Allerede erhvervede krav på løn kan ikke konverteres til goder, idet det vil være i strid med kildeskatteloven 46, stk. 3. Ifølge retspraksis er det ikke et krav, at alle kriterier er opfyldte, det er vurderingen af den samlede aftale som ligger til grund for om aftalen om kontantlønsnedgangen kan accepteres. Side 27 af 81

29 6. Personalegoders top 10 Ifølge hjemmesiden er top 10 indenfor personalegoder er følgende 1. Kaffe og the 2. Frugt 3. Fester 4. Avis og fagblade 5. Sundhedsordning 6. Massage 7. Fitness 8. Fri frokostbuffet 9. Slik 10. Bil Der vil nu komme en kort gennemgang af de 10 mest udbredte personalegoder. 1. Værdien af kaffe og the beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. (SL 4-6) 2. Værdien af frugt beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. (SL 4-6) 3. Værdien af firmafester beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. Dette gælder også for ægtefælle/ledsager og børn. 4. Værdien af aviser og fagblade er ikke skattepligtig hvis det anses for erhvervsmæssigt og omfattes af bagatelgrænsen. Erstatter avisen et almindeligt avishold i husstanden, anses abonnementet for en privat udgift og er dermed et skattepligtig personalegode. 5. Sundhedsordning, for nærmere gennemgang se afsnit 9 6. Massage. Skattefrit, hvis der er tale om en behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade. Er der ikke tale om en behandling eller forebyggelse af en skade, bliver beløbet skattepligtig. 7. Fitness. Er det i forbindelse med deltagelse i en sundhedsordning og foregår det uden for arbejdspladsen er det skatte pligtig for medarbejderen. Er det dog blevet tilbudt som Side 28 af 81

30 et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle medarbejdere, og behandlingen er lægefagligt begrundet, er ordningen om fitness skattefrit. 8. Fri frokostbuffet (kantineordninger), beskattes ikke hvis medarbejderen køber maden til en pris der svare til arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris eks. de faste omkostninger såsom lokaler, inventar, service, oprydning mv. Svare medarbejderens egenbetaling ikke til eller er lavere end arbejdsgiveren indkøbs- og fremstillingspris, bliver medarbejderen beskattet, hvis der er tale om en væsentlig økonomisk besparelse for medarbejderen. I denne sammenhæng er der ikke nogen klar betydning af ordet væsentlig. Får medarbejderen derimod gratis frokost i arbejdsgiverens, bliver medarbejderen skattepligtig af værdien, som ansættes til et beløb det svare til medarbejderens besparelse. I denne sammenhæng er et standardmåltid eks. drikkevarer fastsat til en værdi af 15 kr. pr dag og et standardmåltid inkl. Drikkevarer fastsat til 20 kr. pr. dag Værdien af slik og der er ikke indberetningspligt (SL 4-6) 10. Bil, for nærmere gennemgang se afsnit 8 7. Multimedieskat Som en del af den seneste skattereform forårspakken 2.0 blev der indført en ny multimedieskat, der trådte i kraft den 1. januar Denne multimedieskat erstatter de gamle regler om fri telefon, skattefri datakommunikation og skattefri anvendelse af computere og tilbehør. Dermed bortfalder også den tidligere mulighed, for at reducerer den skattemæssige værdi på fri telefon med private afholdte udgifter. Fri telefon, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed af arbejdsgiver med mulighed for privat anvendelse, er de goder som er omfattet af multimedieskatten. Multimedieskatten udløser en beskatning på kr. pr. år. (ligningslovens 16, stk. 12, SKM SKAT). Satsen på kr. pristalsreguleres fra og med Skat, kantineordninger Side 29 af 81

BESKATNING AF PERSONALEGODER

BESKATNING AF PERSONALEGODER Cand.merc.aud. Handelshøjskolen i Århus Forår 2009 Afleveret: 31. maj 2009 BESKATNING AF PERSONALEGODER Udarbejdet af: Gitte Thodsen Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Indholdsfortegnelse 1. EXECUTIVE

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Beskatning af udvalgte personalegoder

Beskatning af udvalgte personalegoder Beskatning af udvalgte personalegoder Forfatter: Pernille Doktor Vejleder: Anders Lützhøft Censor: Cand. Merc. Aud. Afleveret d. 15. september 2011 Institut for Regnskab og Revision Copenhagen Business

Læs mere

Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser Fejlområder Lønomlægning (betingelser) Nyt om AM-bidrag pr. 1.1.2011

Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser Fejlområder Lønomlægning (betingelser) Nyt om AM-bidrag pr. 1.1.2011 SKAT Personalegoder Ulla Fabricius Gitte Salling Vibe Marianne Lindholm Pedersen Ulla.Fabricius@skat.dk Gitte.Vibe@skat.dk Marianne.Lindholm@skat.dk Program Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker.

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker. Personalegoder December 2010 (inkl. afsnit om feriepenge og lønsumsafgift) Regler for indberetning af personalegoder Pr. 1. januar 2010 har arbejdsgiver fået pligt til som hovedregel at indberette alle

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Personalegoder er det bedre end kontanter?

Personalegoder er det bedre end kontanter? Copenhagen Business School, 2011 Cand.merc.aud, Juridisk institut Kandidatafhandling Personalegoder er det bedre end kontanter? Udarbejdet af: Mette Christiansen Vejleder: Anders Lützhøft Censor: Afleveret:

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,

Læs mere

Forårspakken 2.0 påvirkning på beskatning og indberetning af personalegoder - Med fokus på multimediebeskatningen, fri bil og medarbejderobligationer.

Forårspakken 2.0 påvirkning på beskatning og indberetning af personalegoder - Med fokus på multimediebeskatningen, fri bil og medarbejderobligationer. Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Efterår 2011 Afleveret 8. november 2011 Forårspakken 2.0 påvirkning på beskatning og indberetning af personalegoder - Med fokus på multimediebeskatningen,

Læs mere

Beskatning af personalegoder 2013

Beskatning af personalegoder 2013 Beskatning af personalegoder 2013 Afgangsprojektet er udarbejdet af Laura Victoria Bell, Copenhagen Business School, HD(R). Copenhagen Business School, HD(R) Side 1 af 81 Forord Denne opgave er en afsluttende

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Personalegoder. Afhandling HD R 2011 ved Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen, Århus universitet

Personalegoder. Afhandling HD R 2011 ved Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen, Århus universitet Personalegoder Afhandling HD R 2011 ved Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen, Århus universitet Opgaveskrivere: Maiken Kristiansen eksamensnr. 28 92 15 og Vejleder Torben Bagge Afleveringsdato

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 LØNMODTAGERBESKATNING Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 VELKOMMEN TIL side 2 Den vanskelligste ting at forstå i denne verden, er indkomstskatten Albert Einstein Ingenting er sikkert her i verden,

Læs mere

Kandidatafhandling, cand.merc.aud. 26. april 2010 Copenhagen Business School, 2010 Juridisk Institut

Kandidatafhandling, cand.merc.aud. 26. april 2010 Copenhagen Business School, 2010 Juridisk Institut Kandidatafhandling, cand.merc.aud. 26. april 2010 Copenhagen Business School, 2010 Juridisk Institut Personalegoder Den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder Udarbejdet af: Lone Andersen

Læs mere

Personalegoder. Skat 2016

Personalegoder. Skat 2016 Personalegoder Skat 2016 I denne publikation gennemgås de gældende regler og praksis for personalegoder pr. 1. januar 2016. Vi henviser i øvrigt til vores øvrige pub likationer om: It-beskatning Firmabil/Egen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007 Workshop 3.8 v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker Faste personalegoder/fix benefits - The old way Oprindeligt

Læs mere

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010 PID - Personalechefer i Danmark Indberetning af personalegoder juni 2010 Det følgende materiale er alene udarbejdet til generel undervisningsbrug og kan således hverken alene eller sammen med undervisningen

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Beskatning af personalegoder

Beskatning af personalegoder Erhvervsjuridisk institut Forfatter: Kandidatafhandling Michelle Isgreen Jensen (284185) Cand.merc.aud Vejleder: Liselotte Madsen Beskatning af personalegoder - med fokus på lovændring nr. 1382 af den

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor Folderen er udgivet i januar 2007 1 Journalistforbundet har i samarbejde med

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2016

Fleksible lønpakker. Skat 2016 Fleksible lønpakker Skat 2016 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Notat Fleksible lønpakker m.v.

Notat Fleksible lønpakker m.v. Notat Fleksible lønpakker m.v. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 1 2. Fleksible lønpakker... 2 2.1. Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke?... 2 2.2. Skattemæssig vurdering.... 3 3. Skattemæssig

Læs mere

Forfatter. Kandidatafhandling. Cand.merc.aud. 2011 Erhvervsjuridisk institut. Johannes Birk Thomsen (Eksamensnr.: 281286) Vejleder. Jesper Bierregaard

Forfatter. Kandidatafhandling. Cand.merc.aud. 2011 Erhvervsjuridisk institut. Johannes Birk Thomsen (Eksamensnr.: 281286) Vejleder. Jesper Bierregaard Kandidatafhandling Cand.merc.aud. 2011 Erhvervsjuridisk institut Forfatter Johannes Birk Thomsen (Eksamensnr.: 281286) Vejleder Jesper Bierregaard Skattemæssige konsekvenser og muligheder ved valg af bilordning

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2014

SKATTEFRI REJSE 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10

Læs mere

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler Indhold: 1 Multimediebeskatning 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler 1 Multimediebeskatning Af advokat Niels Christian Ellegaard

Læs mere

Bruttotrækordning med et udvalgt personalegode

Bruttotrækordning med et udvalgt personalegode Bruttotrækordning med et udvalgt personalegode Af: Adnan Fejzic Vejleder: John Engsig 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume...4 2 Forord...6 3 Disposition af afhandlingen...7 4 Indledning...8 4.1 Problemformulering...9

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Personalegoder. Fra en medarbejders perspektiv. Udarbejdet af Thomas Corvinius Andersen Sofie Lindegaard Jacobsen. Vejleder Henrik Nielsen

Personalegoder. Fra en medarbejders perspektiv. Udarbejdet af Thomas Corvinius Andersen Sofie Lindegaard Jacobsen. Vejleder Henrik Nielsen Personalegoder Fra en medarbejders perspektiv Udarbejdet af Thomas Corvinius Andersen Sofie Lindegaard Jacobsen Vejleder Henrik Nielsen Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Indledning med beskrivelse af problemstilling...

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Finansloven ændringer til personbeskatning

Finansloven ændringer til personbeskatning Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Finansloven ændringer til personbeskatning Regeringen har fremsat lovforslag om skærpelser Regeringen har fremlagt 7 lovforslag

Læs mere

Personalegoder og fleksible lønpakker

Personalegoder og fleksible lønpakker Personalegoder og fleksible lønpakker Næstved Kommune den 16. juni 2009 Advokat Torben Mølgaard Hededal Temaer Arbejdsgivers oplysnings- og indeholdelsesforpligtelser Generelt om beskatning af personale-

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Personalegoder. redmark.dk

Personalegoder. redmark.dk Personalegoder redmark.dk Forord Personalegoder er ydelser i naturalier, som anvendes af virksomhederne i medarbejdernes fleksible lønpakker. Goderne indgår ofte som en betydelig del af virksomhedens rekrutteringsog

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Kantineordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange virksomheder har en frokostordning eller anden madordning for medarbejdere. Hvis medarbejderne ikke betaler fuld pris for maden,

Læs mere

Beskatning af personalegoder

Beskatning af personalegoder Cand. Merc. Aud. Lone Dalsgaard (280647) Erhvervsjuridisk institut Birgitte Thomsen (285021) Kandidatafhandling Vejleder: Jesper Bierregaard Beskatning af personalegoder - med fokus på konsekvenserne af

Læs mere

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag Skatte- og Økonomiudvalget Kørsels- og rejsegodtgørelse Satser for både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer og ansatte Emne Grænser Sats i kr. pr. km. Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,63

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder,

Læs mere

Speciale cand.merc.aud. Bruttotrækordninger

Speciale cand.merc.aud. Bruttotrækordninger Af: Allan Bjergene Christensen Vejleder: John Engsig Indholdsfortegnelse 1. Forord...5 2. Resume / Summary...6 3. Indledning...9 3.1. Problemformulering...10 3.2. Afgrænsning...10 3.3. Metodevalg...11

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 4. kvt. 2009 Nye regler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 28/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 216 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 29-311-28 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Løngoder. beskatning af personalegoder

Løngoder. beskatning af personalegoder Løngoder beskatning af personalegoder Indholdsfortegnelse Indledning 3 1 Beskatning af personalegoder 4 1.1 Fleksible lønpakker 4 1.2 Regler for beskatning af personalegoder 5 1.3 Personalegoder og værdiansættelse

Læs mere

Personalegoder Seminar for den almene boligsektor 23. januar 2014

Personalegoder Seminar for den almene boligsektor 23. januar 2014 www.pwc.dk Seminar for den almene boligsektor Revision. Skat. Rådgivning. Program for de næste 45 minutter. til ansatte Fri mobiltelefon, ipad/computer og bredbånd Kan det betale sig med en bruttolønsaftale?

Læs mere

Lov nr. 1382 af 28/12 2011

Lov nr. 1382 af 28/12 2011 Cand.merc.aud Forfatter Juridisk Institut, Aarhus Universitet Martin Kristensen (284080) Kandidatafhandling Vejleder Liselotte Madsen Lov nr. 1382 af 28/12 2011 - med fokus på beskatning af fri telefon,

Læs mere

FORORD...5 NYT I 2014...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.100 KR.S GRÆNSEN...8. Administrative bøder...

FORORD...5 NYT I 2014...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.100 KR.S GRÆNSEN...8. Administrative bøder... INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 NYT I 2014...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.100 KR.S GRÆNSEN...8 Administrative bøder...9 LØNOMLÆGNING... 10 FLYTTEUDGIFTER... 11 FORSIKRINGER...

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 218 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0028 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord I mange virksomheder indgår personalegoder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE MEDLEMSGODER 2010 Revisionsinstituttet I I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 INDLEDNING...1 ALKOHOLAFVÆNNING...2 BEGRAVELSESHJÆLP...2 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE...2 FRI BIL...3 FRI BOLIG - SOMMER...4

Læs mere

Personalegoder - beskatning, udbredelse og effekt på statens provenu

Personalegoder - beskatning, udbredelse og effekt på statens provenu Kandidatafhandling. Cand.merc.aud. Juridisk Institut Copenhagen Business School 2009 Personalegoder - beskatning, udbredelse og effekt på statens provenu Udarbejdet af: Vejleder: Jonas A. Nilsson Anders

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2015

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2015 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2015 FORORD Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER OPDATERET MED NYE OPLYSNINGER OM SUNDHEDSFORSIKRINGER.

STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER OPDATERET MED NYE OPLYSNINGER OM SUNDHEDSFORSIKRINGER. STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET OM PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER OPDATERET MED NYE OPLYSNINGER OM SUNDHEDSFORSIKRINGER. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET, FINANSMINISTERIET, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET OG

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S DS Smith Packaging tilbyder dig muligheden for at konvertere en del af din løn til personalegoder. De fleste personalegoder,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 Næstved d. 2. december 2015 Velkommen 2 December 2015 Beierholms Faglige Dage, Spor 1 Program Skat Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder Skattefrie

Læs mere

SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE. Hovedsponsor:

SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE. Hovedsponsor: Hovedsponsor: SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE 1 INDHOLD FORORD 3 PERSONGRUPPER 4 SKATTEFRIE GODTGØRELSER TIL LØNNEDE MEDARBEJDERE 6 SKATTEFRIE GODTGØRELSER TIL ULØNNEDE MEDARBEJDERE 8 SKATTEPLIGTIGE

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. - 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag:

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: J.nr. 2009-311-0028 Dato: 15. april 2009 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10 Indhold Forord.............................. 9 Kapitel 1: Reglerne..................... 10 1.1 Hvad betyder fradrag....................... 11 Virksomhedens indtægter minus de fradragsberettigede udgifter

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 65 Offentligt Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt fremsendes Statusrapport til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser, december 2005. Rapporten er udarbejdet

Læs mere

EPOS LØN VEJLEDNING TIL FINANSLOV 2012

EPOS LØN VEJLEDNING TIL FINANSLOV 2012 EPOS LØN VEJLEDNING TIL FINANSLOV 2012 10. JANUAR 2012 Indholdsfortegnelse 1 Finansloven 2012... 2 1.1 Multimedier og fri telefon... 2 1.2 Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og -behandling... 2 1.3

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Indhold Definitioner 4 1. Generelt 4 2. Personalegoder - den skattemæssige behandling 4 2.1. A-indkomst 4 2.2. B-indkomst 4 2.3. Skattefrie goder 4 2.4. Bagatelgrænsen

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Optimering af lønpakke

Optimering af lønpakke Optimering af lønpakke - for virksomhedsejere og medarbejdere 2014 Viden til tiden den 4. november 2014 i Farum Park Skat Deloitte Weidekampsgade 6 2300 København S Danmark Niels Sonne Statsautoriseret

Læs mere

Driftsomkostninger - kursusudgifter - lønmodtageres egenbetaling - Landsskatterettens kendelse af 19/6 2015, jr. nr. 14-3035723.

Driftsomkostninger - kursusudgifter - lønmodtageres egenbetaling - Landsskatterettens kendelse af 19/6 2015, jr. nr. 14-3035723. - 1 Driftsomkostninger - kursusudgifter - lønmodtageres egenbetaling - Landsskatterettens kendelse af 19/6 2015, jr. nr. 14-3035723. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten anerkendte

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord Personalegoder indgår i mange virksomheder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere