Fagleksikografisk speciale:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagleksikografisk speciale:"

Transkript

1 Speciale CLM - spansk Forfatter: Karen Juhl Petersen Studienummer: Vejleder: Lektor Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ Fagleksikografisk speciale: Dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer Redegørelse for og kritik af de konceptuelle beslutninger omkring ordbogens praktiske udarbejdelse Teoretisk behandling af tekstkorpora og Internettet i forbindelse med søgning efter faglige forklaringer til udarbejdelse af fagordbog Dansk-spansk ordbogsdel (fra DAF til dækningsposition, fra rammeaftale til realkreditobligation og fra udbetaling til usystematisk risiko) Handelshøjskolen i Århus Oktober 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE REDEGØRELSE FOR OG KRITIK AF ORDBOGSKONCEPTET ORDBOGSTYPE BRUGERGRUPPE ORDBOGSFUNKTION EKSTERN OG INTERN FAGSYSTEMATIK MAKSIMERENDE, MIDIMERENDE OG MINIMERENDE LEMMASELEKTION ORDBOGENS BYGGEDELE OG RAMMESTRUKTUR FORORD BRUGERVEJLEDNING SYMBOLER OG FORKORTELSER FAGLIGT SUPPLEMENT LEMMASELEKTIONSKRITERIER ORDKLASSE SELEKTERING OG LEMMATISERING AF FORKORTELSER OG DERES FULDFORM SELEKTERING OG LEMMATISERING AF KOLLOKATIONER OG FLERORDSTERMER EKSEMPELSÆTNINGER VERSUS KOLLOKATIONER MAKROSTRUKTUR FORDELINGSSTRUKTUR HENVISNINGER MIKROSTRUKTUR LEMMA DANSK GRAMMATIK ÆKVIVALENT SPANSK GRAMMATIK FAGLIG FORKLARING KOLLOKATIONER SYNONYMER ANTONYMER PRAKTISK UDARBEJDELSE AF LEMMALISTEN EMPIRISK BASIS DEN PRAKTISKE LEMMASELEKTION SAMMENFATNING

3 3 TEORETISK BEHANDLING AF TEKSTKORPORA OG INTERNETTET I FORBINDELSE MED SØGNING EFTER FAGLIGE FORKLARINGER TIL UDARBEJDELSE AF FAGORDBOG INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OG FORMÅLSBESKRIVELSE METODE KORPUSLINGVISTIK DEFINITION AF KORPUS OG TEKSTKORPUS MONO- OG POLYFUNKTIONALE TEKSTKORPORA OPBYGNING AF TEKSTKORPUS KORPUSUDVINDING KRITIK AF KONCEPTKORPUS FORDELE OG ULEMPER VED KONCEPTKORPUS FREMGANGSMÅDE FOR INFORMATIONSSØGNING I DET DANSKE KORPUS INFORMATIONSSØGNING PÅ INTERNETTET DEFINITION AF INTERNETTET STØJ OG STILHED SØGEMASKINEN GOOGLE FREMGANGSMÅDE FOR INFORMATIONSSØGNING PÅ INTERNETTET EMPIRISK BASIS TIL UDARBEJDELSE AF FAGORDBØGER KONCEPTKORPUS VERSUS INTERNETTET PRÆSENTATION AF ANALYSEN DEFINITION AF FAGLIG FORKLARING KOMPARATIV ANALYSE AF LEKSIKOGRAFENS SØGNING EFTER FAGLIGE FORKLARINGER I KONCEPTKORPUS OG PÅ INTERNETTET SAMMENFATNING ORDBOGSDEL: HANDEL MED BØRSNOTEREDE VÆRDIPAPIRER SYMBOL OG FORKORTELSESLISTE DANSK SPANSK ORDLISTE FRA DAF TIL DÆKNINGSPOSITION, FRA RAMMEAFTALE TIL REALKREDITOBLIGATION OG FRA UDBETALING TIL USYSTEMATISK RISIKO KONKLUSION RESUMEN LITTERATURLISTE

4 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE I 1997 tog en gruppe cand.ling.merc. studerende ved Spansk Institut ved Handelshøjskolen i Århus initiativ til udarbejdelsen af en bilingval dansk-spansk økonomisk ordbog vedrørende værdipapirhandel på Børsen. På baggrund af mangel på en sådan ordbog tog gruppen, herefter konceptgruppen 1, fat på først at nedskrive konceptet for, hvordan ordbogen skulle udformes, og dernæst gik de hver især i gang med udvælgelsen af ord under de respektive bogstaver, de hver havde fået tildelt. Konceptet, som blev nedskrevet, fungerer som rettesnor for udarbejdelsen af ordbogen for konceptgruppen og for de efterfølgende specialegenerationer. Der har nu været tre specialegenerationer på projektet 2. Jeg tilhører fjerde generation på projektet og sammen med to af mine medstuderende står jeg for udvælgelsen af ord med begyndelsesbogstaverne d, r, s og u 3. Således kommer ordlisten til at dække bogstaverne a-u ekskl. t. Vi håber selvfølgelig på, at der i fremtiden vil koble sig en ny specialegruppe på projektet, så ordbogen kan blive færdig og forhåbentlig en skønne dag blive udgivet. Som sprogstuderende har jeg i lighed med første generation på projektet savnet fagordbøger til at konstruere oversættelser, ikke mindst inden for disciplinen økonomisk fagsprog. Af denne grund har jeg valgt at tilslutte mig ordbogsprojektet i håb om, at andre sprogstuderende og sproginteresserede kan få glæde af ordbogen. Det overordnede formål med specialet er således at videreføre ordbogsprojektet samt bidrage med nye anskuelser til en forbedring af det foreliggende koncept med henblik på at skabe en (mere) brugervenlig ordbog. Specialet består af tre dele: To teoretiske og en praktisk del, som hver har sit delformål. Første teoretiske del, dvs. kapitel 2, er en kritik og gennemgang af det koncept, der er udarbejdet af konceptgruppen og som ligger til grund for specialets praktiske del, ordlisten. Desuden vil jeg redegøre for min gruppes tilføjelser af nye anskuelser og observationer til ordbogen samt kommentere de steder, hvor jeg afviger fra min egen specialegruppe. Ydermere vil jeg gøre rede for min praktiske arbejdsproces i forbindelse med ordlisten 4. At fortsætte som fjerde generation på et ordbogsprojekt som dette, indebærer både fordele og ulemper. Vi er blevet sparet for en del forarbejde så som indsamling og scanning af empirisk materiale samt udarbejdelsen af fagsystematikkerne, hvorfor det har været forholdsvis nemt at gå i gang med specialet allerede fra den første dag, da vi blot skulle fortsætte, hvor den forrige generation slap. Medaljen har dog også 1 Konceptgruppen består af Andersen 1998, Pedersen 1998, Damberg 1998 og Larsen Anden generation består af Bruun 1999, Hansen 1999, Christensen 1999 og Hesselby. Tredje generation består af Haugaard 2002, Toft 2003 og Gravesen Fjerde generation består af Poulsen 2004, Aagaard 2004 og Petersen Som fjerde generation på projektet har der været mange diskussioner at tage fat på, da vi har skullet sammenholde det udarbejdede koncept med de efterfølgende to generationers kritik heraf. Jeg vil i kapitel 2 kommentere disse uenigheder i det omfang, jeg mener, de er relevante at berøre. 4

5 sin bagside: I kraft af de mange forfattere til ordbogen er det en naturlig følge, at der opstår uoverensstemmelser undervejs, og da vi er den fjerde gruppe på projektet, har der været ekstra mange forhold, som vi har skullet være opmærksomme på i forbindelse med videreførelsen af ordbogen. Det har til tider været svært dels at acceptere og dels at forstå første generations udarbejdelse af konceptet. Vi har undervejs konstateret små uoverensstemmelser såvel internt i de foregående tre generationer som på tværs heraf, og det har været omfangsrigt at skulle udrede disse. Vi har fra begyndelsen gerne villet efterleve konceptet for at bevare homogeniteten i ordbogen - på trods af at ikke alle generationerne har holdt sig 100% til det - men har i enkelte tilfælde afveget fra konceptet. Jeg vil komme ind på de enkelte problematikker og afvigelser i kapitel 2 i forbindelse med min redegørelse og kritik af det nedskrevne ordbogskoncept. Hensigten med den første teoretiske del af specialet er for det første at tilegne mig fagleksikografisk viden, der skal danne grundlag for min kritiske gennemgang af ordbogskonceptet og de forhenværende leksikografers anskuelser omkring samme. For det andet er formålet at bidrage med forslag til, hvordan ordbogskonceptet og fremtidige fagsproglige ordbøger kan forbedres. Specialets anden teoretiske del, dvs. kapitel 3, udgør mit teoretiske bidrag og består af en teoretisk behandling af tekstkorpora og Internettet i forbindelse med søgning efter faglige forklaringer. Formålet med kapitlet er at undersøge, hvor effektivt det til ordbogsprojektet tilknyttede tekstkorpus og Internettet fremstår, når leksikografen skal søge efter faglige forklaringer til lemmalisten. Sidste og tredje del, dvs. kapitel 4, er en praktisk udarbejdelse af en lemmaliste, der dækker over bogstavet d, dele af r (fra rammeaftale til realkreditobligation) samt bogstavet u. Formålet med lemmalisten, som omfatter ca. 200 opslagsord, er at udarbejde et bidrag til den samlede lemmaliste, som dækker over den relevante terminologi inden for emnet handel med børsnoterede værdipapirer. På trods af at det elektroniske medie allerede havde vundet indpas i leksikografien i 1997, da ordbogsprojektet blev påbegyndt, er ordbogen udelukkende konciperet til det trykte medie. Et gruppemedlem på tredje generation har dog behandlet henvisningsstrukturen i konceptet og overført den til den elektroniske verden, jf. Haugaard 2002:28-54, hvilket rejser muligheden for at gøre ordbogen tilgængelig på Internettet. Jeg håber, at denne mulighed bliver en realitet i fremtiden, da Internettet efterhånden er blevet et naturligt redskab for både studerende og oversættere i deres arbejde. 5

6 2 REDEGØRELSE FOR OG KRITIK AF ORDBOGSKONCEPTET I forbindelse med konciperingen af en fagordbog er det vigtigt, at man allerede fra begyndelsen gør sig forskellige overvejelser omkring hvilken brugergruppe, ordbogen skal rettes mod samt hvilken funktion, ordbogen skal have for at kunne opfylde de respektive behov, som brugergruppen har. Jeg vil i de efterfølgende afsnit give en gennemgang af konceptgruppens retningslinier for ordbogens udformning samt min gruppes og min egen kritik heraf. 2.1 Ordbogstype Ordbogen er en bilingval dansk-spansk økonomisk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer, hvor dansk er modersmål og spansk er fremmedsprog. Begrebsstrukturen er delvis kulturbunden: På trods af at handlen med børsnoterede værdipapirer i Danmark og Spanien har udviklet sig i forskellige retninger, har udviklingen i EU og den generelle globalisering af økonomien ført til en vis harmonisering, jf. Pedersen 1998:3. I de tilfælde, hvor en ordbogsartikel indeholder væsentlige kulturforskelle fra dansk til spansk, vil disse fremgå af den faglige forklaring. Dette er også tilfældet ved kulturbundne termer som fx Værdipapircentralen, der kun eksisterer i Danmark. I den forbindelse diskuterede vi muligheden for inkorporering af et komparativt afsnit, hvori de overordnede forskelle på værdipapirhandel i Danmark og Spanien kunne opstilles, jf. afsnit 2.6 Ordbogens byggedele og rammestruktur ad Brugergruppe Nærværende ordbog er rettet imod folk med dansk som modersmål, der har forskellig grad af spanskkundskaber som fremmedsprog. Når man udarbejder en bilingval fagordbog er det afgørende at tage hensyn til målgruppen og dennes faglige og sproglige forudsætninger, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:17. Bergenholtz/Tarp 1994:18 opstiller følgende model, der afspejler de fire hovedtyper af ordbogsbrugere: faglighed fagfolk 3. stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt 1. lille faglig og lille fremmedsproglig indsigt 2. lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt lægfolk ikke kyndig kyndig fremmedsproglig indsigt 6

7 Konceptgruppen har ud fra modellen besluttet, at ordbogens primære målgruppe skal være: lægfolk med lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt, som består af studerende, undervisere, professionelle oversættere og sprogmedarbejdere i den finansielle sektor Den sekundære brugergruppe omfatter: fagfolk med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt, dvs. fagfolk med stort kendskab til spansk og fagfolk med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt, dvs. fagfolk med lille kendskab til spansk. Der hersker dog uenigheder internt i gruppen, hvad angår den sekundære brugergruppe, idet Pedersen 1998:5 og Andersen 1998:4 kun omtaler fagfolk med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt som sekundær brugergruppe, mens Damberg 1998:7 og Larsen 1998:5 både berører ovennævnte gruppe samt fagfolk med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt som mulig sekundær brugergruppe. Vi mener, i lighed med tredje generation, jf. Haugaard 2002:5-6, at springet mellem den primære og sekundære brugergruppe er for stort, når man ser det ud fra deres fremmedsproglige kompetence. Vi er derfor enige i deres forslag om at modificere brugerprofilen, således at den primære brugergruppe udelukkende omfatter spanskstuderende på højere uddannelsesinstitutioner, der inden for disciplinen økonomisk fagsprog er ved at oparbejde en viden inden for værdipapirhandel i Danmark og Spanien. Den sekundære brugergruppe begrænser sig således til at omfatte undervisere i økonomisk fagsprog, professionelle oversættere samt sprogmedarbejdere inden for den finansielle sektor. Der er mere overensstemmelse mellem de to ovennævnte brugergrupper, da begge besidder en stor fremmedsproglig kompetence 6. Således skal dog ikke forstås, at vi vil ændre på brugergruppen, men at det blot er et forslag til en modificering af den. For at vende tilbage til den oprindelige brugergruppes profil, undrede det os, at konceptgruppen overhovedet har medtaget en sekundær brugergruppe, hvis der alligevel ikke tages højde for denne i udarbejdelsen af ordbogen 7. En fagmand med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt vil ikke få den rette gavn af ordbogen, da han ikke vil kunne finde de [for ham] nødvendige grammatiske informationer i ordbogen. Den tekst, han vil producere, vil blive af umiddelbart ringe kvalitet, fordi han ikke har den nødvendige fremmedsproglige indsigt. Han vil højst sandsynligt blive nødt til at konsultere en oversætter til at gøre arbejdet for sig. I forbindelse med ovennævnte diskussion blev vi enige om, at en fagmand med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt eksisterer mere i teorien end i praksis. Vi konkluderede, at en fagmand 6 Dog vil den primære brugergruppe naturligvis ikke have oparbejdet en lige så stor fremmedsproglig viden som den sekundære. 7 Der er fx kun medtaget meget få grammatiske oplysninger. 7

8 normalt ikke har oparbejdet et så stort fremmedsprogligt ordforråd, at han er i stand til at oversætte fx en økonomisk fagtekst. Vi berørte desuden den diskussion, at en fagmand sandsynligvis ikke har stort behov for at søge faglige forklaringer i opslagsværker, da han må anses som specialist inden for området. I tilfælde af at han får brug for faglige forklaringer til en fagterm, er det meget lidt sandsynligt, at han vil konsultere en dansk/spansk fagordbog. I stedet for vil han nok rådføre sig med et dansk opslagsværk eller Internettet. 2.3 Ordbogsfunktion Efter at have defineret ordbogens målgruppe er næste skridt at tage stilling til ordbogens kommunikative funktion, da det er afgørende for leksikografen at fastlægge hvilke oplysninger, der skal medtages i ordbogen for at denne dækker brugerens behov. Bergenholtz/Tarp 1994:21 opererer med seks forskellige kategorier inden for denne disciplin: 1) Produktion på modersmål 2) Reception fra modersmål 3) Produktion på fremmedsprog 4) Reception fra fremmedsprog 5) Oversættelse til fremmedsprog 6) Oversættelse fra fremmedsprog Konceptgruppen har ud fra denne model vedtaget, at ordbogens primære funktion skal være oversættelse til fremmedsprog. Som sekundær funktion har gruppen besluttet produktion på fremmedsprog, produktion på modersmål (og reception fra modersmål). Konceptgruppens medlemmer deler dog ikke den samme mening med hensyn til ordbogens sekundære (og tertiære) funktion. Damberg 1998:8 og Larsen 1998:6 nævner kun produktion på fremmedsprog og produktion på modersmål som en sekundær funktion. Pedersen 1998:6 og Andersen 1998:6 nævner de samme funktioner og behandler desuden reception fra modersmål som henholdsvis en mulig sekundær eller tertiær funktion. I min specialegruppe finder vi valget af den primære funktion meget logisk og fornuftig, da den primære brugergruppe, dvs. studerende, jf. afsnit 2.2 Brugergruppe, i en given oversættelsessituation ofte vil have brug for opslagsværker til at producere korrekte oversættelser. Vi er dog kun delvist enige i valget af den sekundære funktion, idet vi mener, at ordbogen sekundært kun skal bruges til produktion på fremmedsprog. Hvis de to andre funktioner medtages, dvs. henholdsvis produktion på modersmål og reception fra modersmål, vil det betyde, at alle andre, der ikke har kendskab til spansk, også vil kunne konsultere ordbogen, hvilket vi anser som meget lidt sandsynligt. Til produktion på eller reception fra modersmål vil man typisk rådføre sig med en monolingval ordbog eller encyklopædi og ikke en bilingval ordbog som nærværende. Vi mener derfor ikke, at sidstnævnte funktioner kan komme i betragtning som mulige sekundære funktioner i denne ordbog. 8

9 Man skal passe på med at sidestille fx den primære brugergruppe med den primære ordbogsfunktion og ligeledes den sekundære brugergruppe med den sekundære ordbogsfunktion, da de indbyrdes kan kombineres med hinanden. Det er ikke utænkeligt, at en person fra den sekundære brugergruppe (fx en underviser i spansk økonomisk fagsprog) både vil benytte sig af den primære funktion, dvs. oversættelse til fremmedsprog, og den sekundære funktion, dvs. produktion af tekster på fremmedsprog. Brugergrupperne kan således kombineres på tværs af ordbogsfunktionerne. 2.4 Ekstern og intern fagsystematik I forbindelse med de konceptuelle overvejelser omkring ordbogens struktur er det nødvendigt at fastlægge en fagsystematik, der skal afgrænse det eller de emner, ordbogen skal dække. Man skelner mellem henholdsvis en ekstern og en intern fagsystematik, hvor den eksterne har til formål at systematisere fagområdet og afgrænse det fra andre tilgrænsende områder samt identificere det pågældende tekstmateriale, som skal udgøre ordbogens empiriske basis, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:84. På baggrund heraf har konceptgruppen foretaget en afgrænsning af emnet investering og afgrænset finansielle aktiver i forhold til realaktiver og dernæst børsnoterede finansielle aktiver i forhold til ikke-børsnoterede finansielle aktiver. Således omfatter nærværende ordbog børsnoterede finansielle aktiver, dvs. aktier, obligationer og derivater, jf. bilag 5. Hensigten med den interne fagsystematik er at skabe et overblik over ordbogens fagområde, som danner basis for, hvilke fagtermer ordbogen skal indeholde. Konceptgruppen har således opdelt den interne fagsystematik i følgende fem underliggende interne fagsystematikker: (I) Aktietyper, (II) Obligationstyper, (III) Aktiemarkedet, (IV) Obligationsmarkedet og (V) Derivattyper. Jeg mener, i lighed med mine specialemedstuderende, at konceptgruppens udarbejdelse af fagsystematikkerne er fornuftig og velovervejet. Fagsystematikkerne bidrager til et overskueligt overblik over emnet handel med børsnoterede værdipapirer. Konceptgruppen har imidlertid ikke medtaget derivatmarkedet som en del af den interne fagsystematik, hvilket kan ligge til grund for deres beslutning om at foretage en minimerende dækningsgrad af lemmaselektionen vedr. derivater, jf. afsnit 2.5 Maksimerende, midimerende og minimerende lemmaselektion. Jeg mener, i lighed med tredje generation, jf. Gravesen 2003:14-15, men i modsætning til min egen specialegeneration, at man med rette kan tilføje (VI) Derivatmarkedet til de interne fagsystematikker, således at både aktier, obligationer og derivater inddeles i typer og markeder. I forbindelse med ovennævnte skal det understreges, at der i et ordbogsprojekt, der som nærværende strækker sig over en lang årrække, formentlig vil ske ændringer undervejs i form af en udvidelse af f.eks. derivatmarkedet, jf. Bruun 1998:6, hvorfor specialegenerationerne løbende burde have opdateret fagsystematikkerne, som netop danner baggrund for selve lemmaselektionen, jf. afsnit Empirisk basis. 9

10 Konceptgruppen har ydermere udarbejdet en decimalklassificeret fagsystematik, der tager udgangspunkt i selve fagsystematikkerne. Tredje generation kommer med ændringer til denne, men kommenterer det ikke yderligere i konceptdiskussionen, jf. Haugaard 2002: Vi står derfor lidt uforstående over for deres begrundelse for at udelade nogle ting og tilføje andre Maksimerende, midimerende og minimerende lemmaselektion En vigtig faktor ved konciperingen af en fagordbog er at foretage en indsnævring af det eller de emner, der skal behandles i ordbogen. Det skal afgøres, hvorvidt ordbogens lemmata skal dækkes maksimerende eller minimerende. En maksimerende lemmaselektion tjener til formål at medtage den størst mulige del af lemmata inden for et givent univers. Fordelen ved den maksimerende dækning af ordforrådet er, at man kan finde alle fagrelevante udtryk i den pågældende ordbog. Ulempen er dog, at det for leksikografen bliver en stor opgave at udarbejde en så omfattende ordbog, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:102. Ved minimerende lemmaselektion forstås et fravalg af lemmata, så fx kun de vigtigste eller hyppigst anvendte termer inden for emnet medtages i ordbogen, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:103. Konceptgruppen har vedtaget, at de fire første interne fagsystematikker skal dækkes maksimerende, da de anser dem for hovedområder inden for værdipapirhandel, jf. afsnit 2.4 Ekstern og intern fagsystematik. Omvendt har gruppen besluttet, at lemmaselektionen for derivater skal behandles med en minimerende dækningsgrad, hvilket begrundes med det relativt lille aktiemarked i Danmark, hvorfor kun få aktier er velegnede til future- og optionshandel, jf. Larsen 1998:9. Vi mener i min specialegruppe, at konceptgruppen har foretaget en fornuftig beslutning med hensyn til den maksimerende dækningsgrad for områderne aktier og obligationer. Vi er dog uenige i gruppens beslutning vedrørende en minimerende dækningsgrad af derivater. Som Bruun 1998:6 pointerer, forventes det, at derivatmarkedet vil vokse i forbindelse med den eventuelle fremtidige dannelse af den skandinaviske fællesbørs, hvorfor hun i lighed med sin specialegruppe påpeger, at lemmaselektionen af derivater bør foretages maksimerende. Der er imidlertid ingen af gruppemedlemmerne, der kommer med forslag til ændringer i fagsystematikkerne, hvilket undrer os, da de alle kommer med forslag til ændringer i konceptet. Vi mener ligesom anden og tredje generation, at derivater bør behandles med maksimerende dækningsgrad og at de interne fagsystematikker for derivater af denne grund burde modificeres, jf. afsnit 2.4 Ekstern og intern fagsystematik. Ved oversættelse er det ofte de mindst hyppige termer, der kan være svære at oversætte, hvorfor vi tilslutter os anden og tredje generations argument for at modificere derivaters dækningsgrad fra minimerende til maksimerende. Vi vurderer desuden, at det ville have været optimalt, hvis specialegenerationerne løbende havde opdateret fagsystematikkerne, således at efterfølgende specialegenerationer på baggrund af disse kunne foretage de korrekte 9 Mht. tredje generations modificering af den decimalklassificerede fagsystematik henvises til Haugaard 2002:

11 dækningsgrader af lemmaselektionen. Med hensyn til den minimerende selektion af derivattyper tilslutter jeg mig Gravesens holdning om, at denne selektion kun kan foretages, såfremt kriterierne for fravalget er til stede, jf. Gravesen 2003:13. Gravesen påpeger meget korrekt, at for at kunne selektere minimerende, må eksistensen af et selektionskriterium nødvendigvis være til stede som forudsætning for, at fravalg kan opretholdes. I henhold til konceptet forligger der ikke et sådant selektionskriterium. Jeg finder udsagnet meget fornuftigt og vurderer ligeledes, at området derivater er for upræcist afgrænset til, at man kan foretage det/de korrekte fravalg af fagtermer. Jeg har derfor i modsætning til min specialegruppe foretaget en maksimerende selektion af derivater, hvilket også skinner igennem i min lemmaliste, jf. kapitel 4 Ordbogsdel: Handel med børsnoterede værdipapirer. Christensen 1999:9 introducerer Boye s teori om en midimerende dækningsgrad, hvorved forstås en lemmaselektion, der omfatter en større dækningsgrad end en minimerende og en mindre dækningsgrad af en maksimerende lemmaselektion, jf. Boye 1998:8-9. Vi finder denne middelvej uhensigtsmæssig, da vi mener, at det vil være svært at afgrænse dækningsgraden fra de to andre. 2.6 Ordbogens byggedele og rammestruktur Ud over selve ordlisten findes et antal centrale byggedele, der indgår eller kan indgå i en ordbog. Der skelnes mellem fakultative og obligatoriske ordbogsdele, hvor der ved førstnævnte forstås selvstændige dele, der valgfrit kan inkorporeres i den respektive ordbog. Ved sidstnævnte forstås selvstændige ordbogsdele, der ikke bør udelades i ordbogen. Byggedelene er selvstændige komponenter og er indbyrdes forbundet med hinanden, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:173. Rammestrukturen er betegnelsen for ordbogskomponenternes strukturering i forhold til hinanden, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:230. Der opereres med fire forskellige hovedafsnit, hvor lemmalisten udgør den centrale del af rammestrukturen. De resterende tre hovedafsnit omkranser lemmalisten og er placeret henholdsvis foran og bagved denne. De ordbogskomponenter, der er placeret foran ordlisten, kaldes samlet for ordbogens fortekst, mens de komponenter, der er anbragt bagved ordlisten, kaldes for bagtekst. Desuden opereres med den såkaldte mellemtekst, som består af selvstændige indskud i selve ordlisten, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:231. Det skal dog understreges, at der i denne ordbog ikke arbejdes med mellemtekst. For-, bag- og mellemteksten kaldes samlet for ordbogens omtekst, idet de omgiver ordbogens centrale del: Lemmalisten. Der synes at herske interne stridigheder omkring rammestrukturen for denne ordbog, jf. bilag 1. Tredje generation har givet deres bud på en modificering af rammestrukturen. Vi tilslutter os delvist denne ændring, men foreslår yderligere ændringer, således at vores bud på rammestruktur for den endelige ordbog fremstår på følgende måde: 11

12 1) Indholdsfortegnelse 2) Forord 3) Brugervejledning 4) Skematisk fremstilling af fagsystematik 5) Symbol- og forkortelsesliste 6) Dansk/spansk ordliste 7) Decimalklassificeret fagsystematik 8) Fagligt supplement 10 9) Komparative træk ved handel med børsnoterede værdipapirer i Spanien og Danmark Ad 1) Det er naturligt at anbringe indholdsfortegnelsen først i ordbogen, da denne giver brugeren et visuelt overblik over ordbogens indhold. Ad 2) Forordet bør placeres umiddelbart efter indholdsfortegnelsen med en kort og præcis beskrivelse af ordbogens indhold, jf. afsnit Forord. Ad 3) Den mest hensigtsmæssige og logiske placering af brugervejledningen er før symbol- og forkortelseslisten samt lemmalisten, da den lægger op til, hvordan man skal foretage de korrekte opslag i ordbogen, jf. afsnit Brugervejledning. Ad 4) Vi foreslår, at den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne placeres foran lemmalisten, således at brugeren kan danne sig et overblik over emnet, før han benytter ordbogen. Vi finder det hensigtsmæssigt at placere fagsystematikkerne før lemmalisten, da brugeren derved får indsnævret emnet. Ordbogsbrugeren bliver samtidig ført længere og længere ind i emnet, før han kommer frem til selve ordlisten. Hvis han har brug for yderligere information til en fagterm, kan han konsultere det faglige supplement, jf. afsnit Fagligt supplement. Ad 5) Vi mener, at symbol- og forkortelseslisten bør placeres umiddelbart inden lemmalisten, da det er en væsentlig forudsætning for brugeren at kende de enkelte symboler og forkortelser, inden han går i gang med selve lemmalisten, jf. afsnit Symboler og forkortelser. Ad 6) Ordbogens centrale del, lemmalisten, bør optræde lige efter symbol- og forkortelseslisten. Ad 7) Vi har valgt at adskille den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne fra den decimalklassificerede fagsystematik og har derfor placeret førstnævnte før lemmalisten og sidstnævnte umiddelbart efter. Da den decimalklassificerede fagsystematik i princippet er en gentagelse af den skematiske fremstilling, finder vi det uhensigtsmæssigt at placere de to ordbogsdele lige efter hinanden. Vi foreslår derfor at placere den decimalklassificerede fagsystematik umiddelbart før det faglige supplement. I praksis kan den desuden fungere som en slags indholdsfortegnelse til det faglige supplement, da den i kort oversigtsform informerer brugeren om indholdet i supplementet. Ad 8) Vi bakker op om anden og tredje generations forslag om at ændre faglig indledning til fagligt supplement, da vi mener, at kapitlets funktion er at supplere lemmalisten med yderligere oplysninger omkring emnet og ikke at indføre brugeren i faget, jf. afsnit Fagligt supplement. På baggrund af 10 Tidligere faglig indledning, jf. afsnit Fagligt supplement. 12

13 denne modificering er den logiske opstilling af byggedelene da at placere supplementet efter lemmalisten. Ad 9) Vi diskuterede muligheden for at inkorporere et separat afsnit om komparative træk ved handel med børsnoterede værdipapirer i Danmark og Spanien. En udarbejdelse af et sådant afsnit vil dels være en hjælp til leksikografen til udarbejdelsen af lemmalisten og dels til den primære målgruppe, så denne bliver opmærksom på forskellene mellem de to landes handel med børsnoterede værdipapirer. En kulturbunden term som Værdipapircentralen ville være en oplagt term at medtage i et sådant komparativt afsnit. Det skal dog understreges, at den kulturspecifikke forskel, der findes ved lemmata med delvis ækvivalens eller nulækvivalens, jf. afsnit Ækvivalent, bør fremgå af den faglige forklaring ved det pågældende lemma. Enkelte oplysninger vedr. den kulturbundne term kan dog godt blive udeladt i den faglige forklaring, da den i nogle tilfælde ellers vil blive for omfattende, hvorfor det ville være oplysende for brugeren at kunne rådføre sig med yderligere oplysninger i et komparativt afsnit, der dækker over de overordnede forskelle i børsen-universet de to lande imellem 11. Således er det heller ikke nødvendigt for brugeren at slå op i andre ordbøger eller encyklopædier, hvis han ønsker at få de kulturspecifikke forskelle (yderligere) forklaret. Et komparativt afsnit vil primært bidrage til, at brugeren får en bedre forståelse af lemma, men dog ikke direkte hjælpe ham til at lave en korrekt oversættelse. Desuden vil enhver person eller virksomhed, der har interesse i handel med børsnoterede værdipapirer i Spanien, hurtigt kunne danne sig et overblik over de kulturforskelle, der er i den forbindelse mellem Danmark og Spanien, hvilket jeg vurderer som endnu en god grund til at udarbejde et sådant afsnit. For at kunne udarbejde et dækkende og forståeligt afsnit med komparative træk af handel med børsnoterede værdipapirer i de to lande, vil det nok være mest hensigtsmæssigt at uddelegere opgaven til en sprogarbejder, som, i samråd med en dansk fagmand og evt. en spansk, kunne stå for at indsamle de nødvendige oplysninger til et sådant afsnit. Følgelig vil jeg redegøre for enkelte ordbogsbyggedele, som kan eller skal indgå i en ordbog Forord Forordet er en selvstændig komponent i en ordbog, hvor der kan anføres baggrundsoplysninger vedrørende ordbogens funktion, formål, omfang og anvendelse, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:174. Formålet med et forord er desuden at give en kort og præcis beskrivelse af ordbogens indhold, målgruppe og begrænsning 12. Forordet er ligesom lemmalisten en obligatorisk del af en ordbog og lader sig bedst udarbejde i det øjeblik, hele ordlisten er samlet i et værk, hvorfor det må være op til den afsluttende specialegruppe at udarbejde et sådant. 11 En specialestuderende på ordbogsprojektet har behandlet en komparativ analyse af børsreguleringen i Danmark og Spanien, jf. Larsen 2004: I nærværende ordbog kunne man f.eks. oplyse, om sproget udelukkende omfatter spansk i Spanien, latinamerikansk spansk eller begge dele, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:

14 2.6.2 Brugervejledning En brugervejledning har til formål at indføre brugeren i ordbogens opbygning og indhold samt give instruktioner i, hvordan ordbogen skal anvendes for, at brugeren får det optimale udbytte, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:177. Et eksempel kunne være at angive forskellen mellem henholdsvis en kollokation og flerordsterm. Det fremgår ikke direkte af Bergenholtz og Tarp, om brugervejledningen er fakultativ eller obligatorisk. Vi mener imidlertid ikke, at der kan være nogen tvivl om, hvor nødvendig en komponent, den er. Vi vurderer en brugervejledning som en obligatorisk del af en ordbog, da den som ovenfor nævnt indeholder oplysninger, som er relevante for, at brugeren kan få den optimale udnyttelse af ordbogen. Brugervejledningen bør ligesom forordet først udarbejdes til sidst, når den endelige lemmaliste foreligger Symboler og forkortelser Et grundlæggende aspekt ved konciperingen af en brugervenlig ordbog er at få udarbejdet en symbol- og forkortelsesliste, som giver en oversigt over de leksikografiske tegn og forkortelser, der anvendes i ordbogen. Symbol- og forkortelseslisten skal bidrage til, at brugeren får en bedre forståelse af de enkelte ordbogsartikler samt at han kan foretage de korrekte ordbogsopslag. Vi er generelt enige i konceptgruppens udarbejdelse af symbol- og forkortelseslisten, da det er nogle fornuftige og brugervenlige symboler, de har valgt at anvende. Vi har dog undret os over anvendelsen af semikolon i ordbogsartiklerne. Konceptgruppen har vedtaget, at semikolon bl.a. skal bruges til at adskille synonymer og ækvivalenter. Vi diskuterede, om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt at anvende et komma eller en skråstreg i stedet for et semikolon til at adskille disse 13. I henhold til almindelig tegnsætning anvendes komma bl.a. til at adskille opremsninger - det såkaldte opremsningskomma - og skråstregen kan bruges mellem to ord for at vise, at der foreligger to muligheder, jf. Retskrivningsordbogen 1986:590 og 610. Det ville være nyttigt og arbejdsbesparende, hvis man inden for leksikografien og almindelig tegnsætning kunne enes om visse standardiseringer af fx symboler, således at man evt. anvendte komma i leksikografien på samme måde som i den almindelige tegnsætning i en normal tekst. Det uheldige ved anvendelsen af kommaet i nærværende ordbog er imidlertid, at det kan forveksles med et ledsætningskomma, som anvendes i de faglige forklaringer, hvorfor en skråstreg vil være at foretrække. Ovenstående skal dog blot ses som forslag til ændring. Vi har ønsket at bevare homogeniteten i ordbogen, hvorfor vi har opretholdt semikolon til at adskille synonyme og ækvivalerende ord. Det skal dog understreges, at vi har savnet nogle overordnede retningslinier for anvendelsen af symboler 13 Inden for leksikografien hersker der overordnet uenigheder omkring anvendelsen af de forskellige leksikografiske tegn: Henriksen 1991:12 anvender fx semikolon til at adskille antonymer og skråstreg til at adskille synonymer, jf. abonar betale/erlægge betaling; kreditere. Jochumsen 1983:42 anvender derimod komma til at adskille synonymer, jf. andenpilot (fly): copiloto, segundo piloto. 14

15 og tegnsætning inden for leksikografi, da vi som nævnt er stødt på flere divergerende anvendelser af disse. Vi bifalder anden og tredje generations beslutning om medtagelsen af et antonymifelt og har derfor også anført antonymer i ordbogsartiklerne, såfremt de findes, jf. afsnit Antonymer. Som det fremgår af symbol- og forkortelseslisten, jf. afsnit 4.1 Symbol- og forkortelsesliste, har vi fulgt op på tredje generations forslag om at adskille kollokationer med en bullet ( ) i stedet for, som konceptgruppen har besluttet, at adskille med et semikolon, jf. afsnit Kollokationer Fagligt supplement Vi har i lighed med anden og tredje generation valgt at ændre faglig indledning til fagligt supplement, da ordbogsbrugeren ellers vil få de forkerte konnotationer til ordet. Det er misvisende at anvende førstnævnte titel, da indledning (eller introduktion, som et andet gruppemedlem foreslår, jf. Damberg 1998:13) leder tankerne hen på en indføring i handel med børsnoterede værdipapirer. Det er derfor mere logisk at benævne afsnittet fagligt supplement, da det indeholder supplerende oplysninger til faget og ikke er nødvendigt at gennemlæse, før man går videre til selve ordlisten. Supplementet skal ses som en mulighed for at finde yderligere informationer omkring en fagterm. Det faglige supplement er udarbejdet i henhold til den decimalklassificerede fagsystematik, der samtidig fungerer som en indholdsfortegnelse til supplementet. Det er lavet af de respektive specialestuderende på henholdsvis første og anden generation. Jeg er enig med Haugaard 2002:11 i, at man med fordel kunne have ventet med udarbejdelsen af det faglige supplement indtil lemmalisten er færdiggjort og derefter få én og samme person - evt. en fagmand - til at udføre opgaven. Således ville homogeniteten skinne bedre igennem og ligeledes sikres det, at alle relevante emner dækkes fyldestgørende, samt at der dannes et mere sikkert grundlag for henvisninger fra artiklerne. Jeg vil i den forbindelse henvise til Gravesen 2003:37, der anfører følgende i forbindelse med lemmata, der omhandler derivater: Da det faglige supplement ikke er udarbejdet til hverken derivatmarkedet eller derivattyper, og jeg ikke kan forudsige supplementdelens struktur, har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt at angive henvisningerne med tilbagevisende pil uden talkode for at gøre opmærksom på, at supplerende faktuelle oplysninger kunne være nyttige. Jeg finder denne løsning fornuftig og har i min lemmaliste, i modsætning til min egen specialegruppe, anvendt samme fremgangsmåde som Gravesen. Da jeg ligesom tredje generation er uenig i beslutningen om minimerende dækningsgrad af lemmata inden for området derivater, jf. afsnit 2.5 Maksimerende, midimerende og minimerende lemmaselektion, mener jeg ligeledes, at det faglige supplement vedr. derivater burde udvides til at omfatte både derivattyper og derivatmarkeder. Vi har i min specialegruppe undret os over konceptgruppens kriterier for at kursivere enkelte termer i det faglige supplement. Konceptgruppens medlemmer er enige i, at det er såkaldte nøgletermer, der bør fremhæves i kursiv i det faglige supplement og et gruppemedlem hævder, at det er op til den 15

16 enkelte leksikograf at vurdere, hvilke termer der må betragtes som nøgletermer, jf. Andersen 1998:9. Vi finder imidlertid dette udsagn meget vagt, da det er en subjektiv og individuel vurdering, hvorvidt et ord er en nøgleterm eller ej. Således kommer supplementet efter vores mening også til at fremstå noget uhomogent. Det virker umiddelbart tilfældigt, hvilke ord der er kursiveret og hvilke, der ikke er. Det virker således tilfældigt, hvilke ord der af de forskellige leksikografer karakteriseres som nøgletermer. Nogle termer fra lemmalisten forekommer jævnligt i kursiv i det faglige supplement, mens andre ikke gør. Ligeledes har vi fundet enkelte eksempler på ordbogsartikler med forkerte eller mangelfulde henvisninger til supplementet, jf. bilag 4. Nedenfor er opstillet to eksempler på lemmata, der har henvisning til det faglige supplement, men som i selve supplementet ikke er kursiveret, jf. forslaget nedenfor til kriterium for at sætte en term i kursiv i det faglige supplement. Eksemplerne er medtaget dels for at illustrere den umiddelbart tilfældige brug af kursivering af nøgletermer og dels som belæg for fordelen ved at udarbejde supplementet, efter at den endelige lemmaliste foreligger: 1) Aktiekapitalforhøjelse Lemmaet har en henvisning til det faglige supplement, jf Mht. udvidelse af aktiekapitalen, men behandles ikke heri. Det gør derimod det synonyme lemma kapitaludvidelse. Vi har undret os over, hvorfor der er henvisning fra aktiekapitalforhøjelse til supplementet, når termen ikke behandles heri 14. 2) Børsprospekt Dette lemma har en henvisning fra lemmalisten til det faglige supplement, jf Børsprospekt, men når man konsulterer supplementet, står termen ikke i kursiv i det afsnit, hvor den behandles. Kriteriet for kursivering af termer i det faglige supplement burde efter min vurdering være følgende: Ord, der optræder i lemmalisten bør - såfremt de behandles i det faglige supplement - have henvisning til det faglige supplement og figurere i kursiv heri i det omfang, de behandles, det vil sige i det eller de konkrete afsnit, hvor selve lemmaet forklares eller omtales. Således kan brugeren nemt og hurtigt finde frem til en term, hvis han måtte have brug for oplysninger ud over oplysningerne i den enkelte ordbogsartikels faglige forklaring eller hvis han ønsker at se termen omtalt i en kontekst. 14 Konteksten for nævnte afsnit burde i stedet for være følgende: Der kan være forskellige formål med en kapitaludvidelse også kaldet aktiekapitalforhøjelse[ ]. Således kan brugeren let finde den term, han har søgt på (dvs. aktiekapitalforhøjelse) og han gøres samtidig opmærksom på, at termen bruges synonymt med kapitaludvidelse. 16

17 Hvis supplementet som nævnt først blev udarbejdet, når den endelige lemmaliste foreligger, kunne man undgå disse uoverensstemmelser med hensyn til (1) henvisninger mellem lemmaliste og fagligt supplement og (2) kursivering i det faglige supplement. Det er klart, at vores forslag til kriterium for kursivering kun bliver aktuelt, såfremt det faglige supplement udarbejdes, efter at den færdige lemmaliste foreligger. 2.7 Lemmaselektionskriterier For at homogenisere lemmaselektionen for en ordbog er det nødvendigt at klarlægge nogle kriterier for denne selektion. Dette er især afgørende for nærværende ordbog, da der er knyttet adskillige leksikografer til ordbogsprojektet. Konceptgruppen har med udgangspunkt i ovenstående beslutninger vedtaget at lemmatisere følgende termer: 1) Rene fagtermer: dvs. fagsproglige termer, der optræder i tekster om handel med børsnoterede værdipapirer og som har en entydig betydning inden for området, fx realkreditobligation. 2) Fællesord med fagterminologisk relevans: herved forstås almensproglige ord, der også indgår i fagtekster og som udgør en naturlig del af ordbogens univers, fx dykke. 3) Engelske/amerikanske termer som er relevante inden for dansk børsterminologi, fx dealer 15. Lemmata selekteres ud fra et dansk tekstkorpus, som konceptgruppen har sammensat på baggrund af en bred vifte af indscannede danske fagtekster inden for børs-universet, jf. afsnit Empirisk basis. Ligeledes bør nævnes, at der ikke selekteres efter frekvens, da et ord, der kun optræder én gang, kan være ligeså relevant for fagområdet som et ord, der optræder flere gange. Vi mener, at dette er en fornuftig beslutning, da et ords hyppighed ikke bør være afgørende for, hvorvidt det skal medtages eller ej. Desuden kan et mindre frekvent ord volde lige så mange problemer ved en oversættelse som et hyppigt anvendt ord Ordklasse Konceptgruppen har besluttet at lave en lemmaselektion af henholdsvis substantiver (både enkeltog flerordslemmata), verber og adjektiver, jf. Andersen 1998:11. Desuden skal forkortelser og deres fuldform lemmatiseres med henvisning til den anbefalede term, jf Selektering og lemmatisering af forkortelser og deres fuldform. Der er imidlertid ikke opstillet nogle kriterier for, hvordan ordklasserne skal lemmatiseres indbyrdes og vi har savnet nogle klare retningslinier herfor. Vi har i 15 Med hensyn til engelske og amerikanske termer har det til tider været vanskeligt at foretage en lemmaselektion. Ordlisten, som vi havde fået genereret i et Excel dokument, indeholdt mange engelske udtryk og forkortelser og det var svært at vide, hvilke der var vigtige og relevante for ordbogen og hvilke, der ikke var. På dansk har vi ofte tendens til at adoptere engelske udtryk, fx dealer og daytrader, da dansk er et forholdsvis lille sprog. Dette faktum understreges af mange online ordlister, der ligger på forskellige danske bankers hjemmeside, eksempelvis Danske Bank, jf. I andre tilfælde eksisterer en ækvivalerende oversættelse til dansk som fx pay-out ratio, som på dansk kaldes udbetalingsgrad. 17

18 min specialegruppe selekteret substantiver, verber og adjektiver og har som udgangspunkt også lemmatiseret alle tre. Det vil sige, at vi fx har valgt at lemmatisere devaluering, fordi det tilhørende verbum devaluere figurerede i den udarbejdede Excel ordliste. Ved at medtage både substantivet og verbet gøres lemmalisten efter vores skøn mere ensartet og samtidig ser vi det som en fordel, at brugeren kan slå op under både verbet og dets tilhørende substantiv. Det skal dog understreges, at vi med hensyn til lemmatiseringen af adjektiver, har vurderet, at det skal være op til den enkelte leksikograf enten at udelade eller medtage disse i den endelige lemmaliste. Vi finder det overflødigt at lemmatisere alle adjektiver, da vi har vurderet, at brugeren ofte selv kan konstruere en korrekt oversættelse, når det tilhørende substantiv og verbum allerede figurerer i lemmalisten. Da vi ikke har haft nogle kriterier for lemmatisering af adjektiver, har vi vurderet kun at lemmatisere disse, hvis (1) adjektivet kræver en faglig forklaring og det tilhørende substantiv ikke findes, (2) hvis der er tvivl om ordklasse 16 og (3) hvis der hersker tvivl om oversættelsen 17. Det skal desuden nævnes, at man generelt i oversættelsessammenhænge ofte kan komme ud for at skulle lave ordklasseskift for at give målteksten et bedre flow, jf. ovennævnte diskussion. På dansk har vi en tendens til at danne mange komposita, hvor det typisk vil være to eller flere konstituenter (ofte substantiver), der knyttes sammen, som fx realkreditobligation. Det har været vanskeligt for os at selektere disse komposita, da man separat både kan slå realkredit og obligation op og umiddelbart derudfra selv konstruere oversættelsen af det sammensatte ord. På spansk er det imidlertid lidt anderledes, da komposita ofte knyttes sammen ved hjælp af præpositionen de. Man kan ofte støtte sig op af denne regel ved oversættelse af komposita på spansk, men man skal dog være varsom, da reglen nogle gange brydes af ordklasseskift eller, at ordene knyttes sammen af en anden præposition, jf. Poulsen 2004:42ff. Vi har derfor nogle gange i selve lemmaselektionen betvivlet frasorteringen af sammensatte ord, især de der består af tre eller flere konstituenter, da oversættelsen ikke altid er så indlysende, jf. lemmalisten under realkreditobligation 18.Vi har som udgangspunkt selekteret alle komposita, men vi 16 Der hersker generelt konsensus om, hvad der er participier, og hvad der er adjektiver. Lemmataene overkøbt og oversolgt, jf. lemmalisten, er begge participier, der har en adjektivisk funktion. Vi finder det velovervejet, at den pågældende leksikograf har valgt at medtage dem i lemmalisten, da de kan volde problemer at oversætte. Lemmata af denne karakter bør lemmatiseres netop fordi, de kan være svære at oversætte. 17 Jf. lemmalisten: spaltning (sub), spalte (vb) og spaltet (adj). Brugeren kan komme i tvivl om oversættelsen af spaltet. Hedder det escindida eller escindible?. En søgning på Google i september 2004 gav ca hits på sociedad escindida og 0 forekomster på sociedad escindible. 18 Ved komposita skal man være opmærksom på, om det pågældende lemmas faglige forklaring ændrer sig. Det vil sige, om den oprindelige betydning isoleret set ændres, når en konstituent sættes sammen med andre konstituenter og tilsammen udgør et kompositum. Dette er tilfældet med realkreditobligation og realkreditobligationsserie. Kompositaene består af henholdsvis to og tre sammensatte konstituenter, der isoleret set har hver deres betydning. Når de sættes sammen, får de tilsammen en helt ny betydning. Konstituenterne ændrer således deres oprindelige betydning og i syntese med de andre konstituenter, får de en helt anden betydning. Sådanne komposita kræver en faglig forklaring, hvorfor de bør medtages i lemmalisten. 18

19 har vurderet, at det i sidste ende skal være op til den enkelte leksikograf at lemmatisere komposita af ovenstående karakter Selektering og lemmatisering af forkortelser og deres fuldform Konceptgruppen har besluttet, at både forkortelser og deres fuldform skal selekteres og lemmatiseres og at den faglige forklaring kun skal listes under den ene af de to sammen med eventuelle grammatiske oplysninger, henvisninger, kollokationer og synonymer. Der synes at være interne uoverensstemmelser om, hvor den faglige forklaring samt andre mikrostrukturelle oplysninger skal listes. Damberg 1998:16, Pedersen 1998:16 og Andersen 1998:11 foreslår at liste oplysningerne under den mest anbefalede term, mens Larsen 1998:13 foreslår at liste oplysningerne under den mest anvendte term. Vi vurderer, at førstnævnte betegnelse kan skabe forvirring, for hvem anbefaler termen? 19 Derimod finder vi det mere logisk at anvende Larsens betegnelse mest anvendte form, da betegnelsen [i sig selv] afspejler, at det er den form, der er mest brugt. Vi har imidlertid i min specialegruppe vurderet, at den faglige forklaring samt kollokationer, synonymer, etc. konsekvent bør listes under fuldformen, således at forkortelsesformen kun indeholder ækvivalent(er) og en henvisning med faglig forklaring til fuldformen. Vi er enige med tredje generation, der plæderer for, at fuldformen ofte i sig selv kan fungere som en faglig forklaring, jf. Toft 2003:12-13, hvorfor det er mest logisk at placere den faglige forklaring under fuldformen 20. Vi vurderer desuden, at forkortelsesformen ofte bliver anvendt på grund af pladsmangel og ikke nødvendigvis, fordi det er den mest anvendte term: En forfatter vælger fx at skrive VP ellervpc for Værdipapircentralen, hver gang den omtales i en tekst, men det indikerer nødvendigvis ikke, at det er den mest anvendte form. Det kan ligeså vel være på grund af plads- eller tidsmangel, at forfatteren har valgt ikke at skrive ordet helt ud. Vi følger derfor op på tredje generations modificering af placeringen af den faglige forklaring ved forkortelser og deres fuldform og bryder således med konceptet Selektering og lemmatisering af kollokationer og flerordstermer Vi har fra starten haft svært ved at skelne mellem kollokationer og flerordstermer, da vi har savnet en klar definition af begge. Vi mener desuden ikke, at konceptgruppen har været konsekvent i lemmatiseringen af dem. Vi har brugt megen tid - dels under grovsorteringen og dels under selve udarbejdelsen af ordlisten - på at diskutere, hvorvidt det enkelte flerordslemma skulle opstilles som kollokation eller flerordsterm. 19 Ved betegnelsen anbefalede term forstås, efter vores mening, en mere subjektiv vurdering, som om en eller anden har anbefalet, at denne form bør bruges. 20 Jf. Price Earings Ratio og PE, hvor leksikografen har opstillet den faglige forklaring under fuldformen, på trods af, at forkortelsen er den mest anvendte term. 19

20 Konceptgruppen har defineret en kollokation som en ordforbindelse, der består af to eller flere ord, der skal afspejle det paradigmatiske valg af kollokator. Kollokator kan være henholdsvis et substantiv, verbum, en præposition og et adjektiv, jf. Damberg 1998: Konceptgruppen har defineret en flerordsterm som en flerordsforbindelse, der har en selvstændig faglig betydning og som evt. kræver en faglig forklaring, jf. Larsen 1998:14. Ud fra ovennævnte to definitioner er den umiddelbare forskel på en kollokation og en flerordsterm således, at kun sidstnævnte kan kræve en faglig forklaring. Jeg mener, i lighed med Gravesen 2003:17, at definitionen på en flerordsterm burde ændres til ordforbindelse, der har en selvstændig faglig betydning og som kræver en faglig forklaring (dvs. en udeladelse af evt ), eftersom konceptgruppen har besluttet at lemmatisere flerordstermer, netop fordi de kræver en faglig forklaring. Hvis en flerordsterm ikke nødvendigvis kræver en faglig forklaring, hvordan kan den så adskilles fra kollokation? Til trods for konceptgruppens uklare definitioner af de to begreber har det indimellem været vanskeligt at skelne mellem de to begreber, da vi har fundet eksempler i lemmalisten på termer, som er listet i kollokationsfeltet og som vi mener burde have været lemmatiseret som flerordsterm, fordi termen kræver en faglig forklaring. Dette gælder bl.a. teknisk analyse, som listes som kollokation under analyse. Vi vurderer, at brugergruppen i dette tilfælde behøver en faglig forklaring, hvorfor vi vil have termen lemmatiseret som en flerordsterm. En ligeså umiddelbar inkonsekvent selektion af flerordstermer og kollokationer finder man ved akkumulerende investeringsforening og udloddende investeringsforening. Den pågældende leksikograf har opstillet disse i kollokationsfeltet under investeringsforening. Vi vurderer, at termerne bør have status som flerordstermer, da de begge kræver en faglig forklaring. Konceptgruppen har besluttet at selektere kollokationerne ud fra det danske tekstkorpus samt andre økonomiske fagtekster. De ækvivalerende kollokationer selekteres hovedsagligt ud fra det spanske korpus i det omfang, det har været muligt og ellers fra andre spanske fagtekster og Internettet. Såfremt leksikografen ikke kan finde en ækvivalerende kollokation eller såfremt kollokationen er kulturbunden, må han selv konstruere en oversættelse. Konceptgruppen har imidlertid ikke taget stilling til, hvordan ordbogsbrugeren skal gøres opmærksom på denne konstruerede oversættelse. Tredje generation foreslår tilføjelsen af en asterisk (*) i de tilfælde leksikografen selv har konstrueret en oversættelse, jf. Haugaard 2002:23 og afsnit Ækvivalent. Vi finder dette forslag meget fornuftigt, da ordbogsbrugeren bør gøres opmærksom på, at oversættelsen er leksikografens egen og at det blot skal ses som et forslag til brugeren. Vi bakker tiltaget op og vælger derfor også at anvende asterisken til dette formål i vores bidrag til lemmalisten. Anden generation strider imod konceptgruppen og foreslår, at kollokationerne selekteres ud fra det spanske tekstkorpus, da de ellers vil bære præg af en oversættelse, jf. Hansen 1999: Dette er til 21 Der hersker dog interne kontroverser omkring hvilke ordklasser, kollokator kan dække over, idet et gruppemedlem adskiller sig fra den resterende gruppe og udelader substantiver som kollokatorer, jf. Pedersen 1998:23. Vi mener dog, at alle fire ordklasser bør medtages som mulige kollokatorer. 20

21 dels et fornuftigt argument, eftersom leksikografen har bedre mulighed for at konstruere en korrekt oversættelse på sit modersmål end på fremmedsproget. Desuden vil leksikografen have lettere adgang til en dansk fagmand, der kan be- eller afkræfte, om den pågældende danske kollokation eksisterer end til en spansk fagmand, da sidstnævnte er sværere at finde i Danmark. Til trods for disse anskuelser mener vi dog stadig, at konceptgruppens selektering af kollokationer er den mest logiske. Da ordbogens primære funktion er oversættelse til fremmedsprog, bør man også tage udgangspunkt i den danske tekst i forbindelse med udvælgelsen af kollokationer, så fokus lægges på kildeteksten og ikke målteksten. Vi er enige i konceptgruppens beslutning om at selektere kollokationerne fra de to tekstkorpora, men dette skal dog ikke forhindre den enkelte leksikograf i at medtage kollokationer fra anden litteratur eller Internettet. Mulighederne for at læse børsrelaterede tekster på Internettet er efterhånden så store, at det er muligt også at finde relevant materiale her 22. Konceptgruppen nævner imidlertid ikke noget om denne informationssøgning, hvilket i høj grad kan begrundes med den ringere tilgang til Internettet dengang i forhold til i dag, jf. kapitel 3 Teoretisk behandling af tekstkorpora og Internettet i forbindelse med søgning efter faglige forklaringer til udarbejdelse af fagordbog. I forbindelse med selektering af kollokationer og flerordstermer diskuterede vi, hvorvidt ordbogsbrugeren vil være i stand til at skelne mellem de to begreber. Vil han kigge under t eller a for at finde ækvivalenten til teknisk analyse? Risikoen for fejlopslag er uden tvivl større, hvis brugeren ikke kender forskellen på en kollokation og en flerordsterm. Det vil spare ham for tid, hvis han har en klar definition af disse 23. Det skal dog understreges, at man ikke kan tilgodese en ordbogsbrugers behov 100%, da det er individuelt, hvordan man slår op i en ordbog Eksempelsætninger versus kollokationer Konceptgruppen har valgt at udelade eksempelsætninger i ordbogen og begrunder det med, at det ofte er svært at finde en tilsvarende oversættelse i en spansk tekst, hvorfor leksikografen ofte selv er nødt til at konstruere en oversættelse, jf. Pedersen 1998:24. Gruppen har imidlertid ikke givet en klar definition på en eksempelsætning og efterfølgende leksikografer på projektet har på næsten dogmatisk vis valgt at tilslutte sig holdningen om at udelade eksempelsætninger i lemmalisten. Vi har i lighed med de foregående specialegrupper savnet en definition af eksempelsætninger, da begrebet er tæt relateret til kollokationsbegrebet. Netop derfor forekommer det særlig vigtigt at definere en eksempelsætning, således at leksikografen kan adskille den fra en kollokation. 22 I den forbindelse finder jeg det relevant at påpege, at de to tekstkorpora pga. de tilknyttede søgefunktioner ikke fremstår særlig brugervenlige, når leksikografen skal søge efter kollokationer. Det er derfor efter min mening mere hensigtsmæssigt og brugervenligt at anvende Internettet, jf. afsnittene Korpusudvinding og Fordele og ulemper ved det danske og det spanske korpus. 23 Definitionerne bør derfor fremgå tydeligt af brugervejledningen. 21

22 Først på tredje generation har et af gruppemedlemmerne taget problematikken op, jf. Gravesen 2003: Gravesen behandler de funktionelle aspekter af kollokationer og eksempelsætninger i et langue- og paroleperspektiv. Hun henviser i den forbindelse til den schweiziske lingvist Saussure, der påpeger, at langue er et sprogsystem, der befinder sig latent inde i vores hjerner og som vi ikke kan skabe eller ændre, mens parole er selve sprogbrugen, dvs. de individuelle sprogudøvelser, vi foretager os på baggrund af det bagvedliggende sprogsystem, langue, jf. Gravesen 2003: Saussure overfører polemikken omkring kollokationer versus eksempelsætninger til et skakspil, hvorved han illustrerer kollokationer som brikkerne i spillet og eksempelsætninger som de individuelle, uforudsigelige træk, man kan foretage med brikkerne. Kollokationerne skal således ses som dele (brikkerne) af sprogsystemet (reglerne for skakspillet), mens eksempelsætninger skal betragtes som den individuelle brug af sproget (de individuelle træk, der er betinget af, hvordan skakspillet udvikler sig). Kollokationer skal afspejle det korrekte paradigmatiske valg af kollokator, jf. Duvå/Laursen 1999:49, det vil sige, at de skal udtrykke en fast form, hvilket kommer til udtryk i det øjeblik, den infinitte struktur bevares. På den måde anbringes kollokationerne uden for en tids- og stedsramme, i modsætning til eksempelsætninger, der netop anbringes i en tids- og stedsmæssig relation og afspejler den individuelle brug af sprogsystemet, jf. Duvå/Laursen 1999:49. Vi vurderer i min specialegruppe, at det vil være mere relevant at selektere kollokationer i forhold til eksempelsætninger, da kollokationerne udtrykker faste ordforbindelser, mens eksempelsætninger er banale ordforbindelser, der udtrykker unikke/individuelle handlinger. 2.8 Makrostruktur Makrostrukturen er strukturen af den mængde lemmata, der er placeret i en lemmaliste, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:205. Nærværende lemmaliste er opbygget ud fra den alfabetiske makrostruktur, hvilket vil sige, at lemmata bliver systematiseret efter de enkelte bogstaver i det danske alfabet. Vi finder denne struktur mest logisk, da ordbogsbrugeren derved hurtigt kan finde frem til det ønskede lemma og dets ækvivalent i modsætning til en opbygning efter systematisk makrostruktur, som kræver flere opslag for brugeren, jf. Pedersen 1998:10. Inden for leksikografien skelnes mellem henholdsvis det almindelige alfabet og tilgangsalfabetet 24. Leksikografen bør inden selve udarbejdelsen af ordbogen tage stilling til, hvordan de ekstraalfabetiske tegn skal placeres i forhold til det almindelige alfabets bogstaver. Konceptgruppen har vedtaget følgende tilgangsalfabet i den rækkefølge, de optræder nedenfor: 24 Det almindelige alfabet er et sprogs alfabet i gængs betydning som fx det danske alfabet. Ved tilgangsalfabet forstås det alfabet, som anvendes i en konkret ordbog og som kan afvige fra det almindelige alfabet, da det kan indeholde bogstaver eller tegn de såkaldte ekstra-alfabetiske tegn - som ikke findes i det almindelige alfabet, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:

23 1. (blanktegn) 2. (apostrof) 3. (bindestreg) 4. / (skråstreg) 5., (komma) 6.. (punktum) 7. Aa-Åå Såfremt der forekommer alfanummeriske ord, bliver disse lemmatiseret efter deres stavemåde, dvs. 10-årig obligation = tiårig obligation. Konceptgruppen har valgt at anvende det initialalfabetiske princip, hvor lemma læses og listes fra venstre mod højre. Desuden har de valgt at lave lemmalisten glatalfabetisk, det vil sige, at der kun behandles ét lemma i hver enkelt ordbogsartikel, hvilket vi også finder mest hensigtsmæssigt, da brugeren derved har nemt ved at finde frem til det ønskede lemma i modsætning til det nichealfabetiske princip, der også behandler sublemmata i ordbogsartiklerne, jf. Bergenholtz/Tarp 1994: Fordelingsstruktur En ordbogs fordelingsstruktur er strukturen af de sproglige og faglige oplysninger, som en ordbog er bygget op om, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:203. I omteksten i nærværende ordbog behandles kun faglige oplysninger, jf. afsnit Fagligt supplement. I mikrostrukturen kan man derimod finde både sproglige og faglige oplysninger. Dog findes kun sproglige oplysninger i begrænset omfang ud fra den betragtning, at den primære brugergruppe besidder en stor sproglig kompetence. Sproglige informationer skal kun medtages i de tilfælde, hvor der er uregelmæssigheder i forbindelse med genus, numerus, fleksion og ordklasse, jf. afsnittene Dansk grammatik og Spansk grammatik. I fagordbøger medtages typisk ikke et separat kapitel vedrørende grammatiske og eller sproglige oplysninger, hvilket mere synes at være tendensen i almensproglige ordbøger, jf. Pedersen 1998:8. Formålet med den faglige information i både omteksten og ordbogsartiklerne er at give brugeren en tilstrækkelig indsigt i faget til at lave en korrekt oversættelse. Formålet er altså ikke en indføring i faget, jf. Damberg 1998: Henvisninger De fleste fagordbøger indeholder henvisninger, der enten internt eller eksternt leder brugeren til yderligere oplysninger omkring lemma andetsteds. Ved interne henvisninger forstås henvisninger, der leder brugeren fra ét sted i ordbogen til et andet. Det kan fx være en henvisning mellem to ordbogsartikler eller en henvisning fra en ordbogsartikel til omteksten, fx det faglige supplement. De eksterne henvisninger bruges til at henvise til steder uden for ordbogen, fx fra en ordbogsartikel til 23

24 et andet opslagsværk. Begge typer henvisninger er hensigtsmæssige at medtage, da de bidrager til, at brugeren kan få svar på sit/sine spørgsmål andetsteds. Der skelnes desuden mellem eksplicitte og implicitte henvisninger, hvor der ved førstnævnte forstås henvisninger, der anføres direkte i ordbogsartiklen enten i form af tekst som fx se endvidere, jf., sml eller i form af leksikografiske symboler som fx,,. De implicitte henvisninger er henvisninger, der anføres indirekte i en ordbogsartikel. De kan markeres ved henvisningsmarkører som fx = og, jf. Bergenholtz/Tarp 1994: I nærværende ordbog opereres med interne henvisninger 25, der eksplicit har henvisning fra: 1) et lemma til et andet tætrelateret lemma (fremadrettet enkeltpil, der peger ind i lemmalisten ): euro issue euromission [betegnelse for en offentlig eller privat emission af værdipapirer i euromarkedet. Sådanne emissioner bliver typisk placeret af et internationalt syndikat af banker hos investorer i flere lande] emission euromarked 2) et lemma til et andet relateret lemma med samme ordstamme (fremadrettet enkeltpil ): overvægte sobreponderar ~ undervurderede aktier i porteføljen sobreponderar acciones subvaloradas en la cartera overvægtning 3) et lemma uden faglig forklaring til et synonymt lemma med faglig forklaring (fremadrettet dobbeltpil ): ratingbureau agencia de calificación; agencia de calificación crediticia; agencia de rating kreditvurderingsinstitut 4) et forkortet lemma til samme lemma i fuldform, som indeholder den faglige forklaring (fremadrettet dobbeltpil ): ISO ISO (f); Organización Internacional de Normalización International Standarization Organization 5) et lemma til det faglige supplement (bagudrettet enkeltpil, der peger ud af lemmalisten og ind i omteksten ): effektivt udbytte rendimiento real [et ~ af aktier beregnes som forholdet mellem det seneste udbytte og den aktuelle kurs] Nøgletal 25 Med udarbejdelsen af det faglige supplement er de eksterne henvisninger automatisk udeladt og brugeren er derfor sparet for at skulle konsultere andre opslagsværker. 24

25 Desuden opereres med interne henvisninger, der implicit har henvisning fra: 1) et lemma med faglig forklaring til et synonymt lemma uden faglig forklaring (lighedstegn =): kreditvurderingsinstitut agencia de calificación crediticia; agencia de rating; agencia de calificación [institut der foretager kreditvurderinger, bl.a. Standard & Poor s Corporation og Moody s Investors Service] kreditvurdering; rating Kreditvurdering (rating) = kreditvurderingsbureau; ratingbureau 2) et lemma til et andet synonymt lemma (lighedstegn =): emittere emitir ~ et meget stort beløb emitir un importe muy importante; ~ obligationer emitir obligaciones = udstede emission 3) et lemma til et antonymt lemma (ulighedstegn ): kurstop techo [begreb der i tekniske analyser indikerer en afslutning på og øverste afgrænsning af en trendbevægelse] teknisk analyse; trend kursbund 4) et lemma i fuldform, der har den faglige forklaring til det synonyme lemma i forkortet form (lighedstegn =) International Standarization Organization Organización Internacional de Normalización [international organisation, der udarbejder og fastlægger internationale standarder på en lang række områder] = ISO Vi finder de anvendte henvisningsmarkører fornuftige og brugervenlige, da de alle bidrager til at brugeren kan finde de relevante oplysninger om lemma andetsteds i ordbogen. I henhold til konceptet skal henvisningerne placeres sidst i ordbogsartiklen, dvs. efter faglig forklaring og eventuelle kollokationer. De eksplicitte henvisninger skal komme før de implicitte, således at ordbogsartiklen udarter sig på følgende måde: lemma (dansk grammatik) ækvivalent (spansk grammatik) [faglig forklaring] danske kollokationer spanske kollokationer = synonymifelt henvisning til synonym med faglig forklaring henvisning til anden ordbogsartikel henvisning til omtekst Tredje generation kommer med en positiv modificering af konceptgruppens henvisningshierarki, som vi vælger at følge op på. Tredje generation foreslår at placere de implicitte henvisninger, dvs. synonymer og antonymer, til sidst og argumenterer for, at brugeren har større gavn af at blive 25

26 henvist til et synonym med en faglig forklaring eller til et relateret lemma med uddybende oplysninger, end han har af at blive informeret om en synonymi- eller antonymirelation, jf. Haugaard 2002:21. Vi finder argumentet logisk, da et synonymt lemma med en faglig forklaring bør prioriteres frem for et synonymt eller antonymt lemma, som blot sætter det pågældende lemma i relief i forhold til et andet lemma. Distributionen af henvisningsmarkørerne i vores individuelle bidrag til lemmalisten bliver da, i lighed med tredjegenerations forslag, følgende: lemma (dansk grammatik) ækvivalent (spansk grammatik) [faglig forklaring] danske kollokationer spanske kollokationer henvisning til synonym med faglig forklaring henvisning til anden ordbogsartikel henvisning til omtekst = synonymifelt antonymifelt Med hensyn til distributionen af henvisningsmarkører ved lemmata, der er synonyme med lemmata, der indeholder en faglig forklaring, har vi i min specialegruppe besluttet kun at liste en fremadrettet dobbeltpil under det lemma, der ikke indeholder en faglig forklaring, jf. dividendebeskatning og udbyttebeskatning i lemmalisten. Denne diskussion uddybes desuden nærmere i afsnit Synonymer Mikrostruktur Ved mikrostruktur forstås strukturen af den mængde oplysninger, som lemma er bygget op omkring i ordbogsartiklen, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:216. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at dele ordbogsartiklen op i felter, hvor man kan liste bestemte typer oplysninger i hvert felt. Konceptgruppen har valgt at medtage følgende felter i ordbogsartiklerne: 1. lemma 2. dansk grammatik 3. ækvivalent 4. spansk grammatik 5. faglig forklaring 6. kollokationer 7. synonymer 8. henvisning til synonym med faglig forklaring 9. henvisning til anden ordbogsartikel 10. henvisning til omtekst Vi har fulgt op på anden generations tiltag om at medtage et antonymifelt, jf. afsnit Antonymer. Desuden har vi ligesom tredje generation valgt at bryde med konceptets opstilling af henvisninger, jf. afsnit 2.10 Henvisninger. 26

27 Lemma Det er blevet besluttet, at lemma, dvs. opslagsordet, for denne ordbog kan være et substantiv (enkelt- eller flerordslemma), verbum, adjektiv, en forkortelse og forkortelsens fuldform, jf. afsnit Ordklasse. Lemma fremhæves med fed skrift og de efterfølgende linier rykkes 0,5 cm ind på siden for at lette brugerens søgning i lemmalisten. Såfremt lemma gentages i ordbogsartiklen, angives dette ved en tilde (~). Det virker fornuftigt at gøre det på den måde, dels fordi det er pladsbesparende og dels, fordi artiklen efter vores mening fremstår mere overskuelig for ordbogsbrugeren, når lemma udskiftes ved en tilde. Ved polyseme lemmata, dvs. lemmata, der har flere betydninger inden for emnet, anvendes polysemindeks. Den betydningsadskillende faglige forklaring listes i nummereret og alfabetisk rækkefølge i en kantet parentes ([ ]), og ækvivalenterne listes efter den kantede parentes. På trods af at det optager megen plads i ordlisten, finder vi denne løsning meget fornuftig og brugervenlig, da brugeren derved gøres opmærksom på betydningsforskellene, således at han kan finde den rigtige ækvivalent: indfrielse 1. [tilbagebetaling af lån] amortización 2. [indløsning af værdipapirer] reembolso; rescate; amortización; vencimiento Dansk grammatik Konceptgruppen har ud fra den primære brugergruppe besluttet kun at medtage ganske få grammatiske oplysninger omkring dansk grammatik. Dette gælder i de tilfælde, hvor brugeren kan komme i tvivl om: (1) Ordklasse (hvis ordet kan forveksles med andre ordklasser): baisse (vb) jugar a la baja; especular a la baja (2) Genus (i de tilfælde hvor det ikke er så umiddelbart, om substantivet er intet- eller fælleskøn): baissist (en) bajista (3) Numerus (hvis et substantiv har stærk uregelmæssig pluralis form): konto (plur konti) cuenta Substantiver, der er stærkt uregelmæssige i pluralis, lemmatiseres under den stærkt uregelmæssige pluralisform, men med henvisning til singularisformen. Øvrige relevante oplysninger vil stå under den lemmatiserede singularisform. De danske grammatiske oplysninger listes i parentes efter lemma. Med hensyn til om lemma ofte eller kun optræder i enten singularis eller pluralis, mener vi i lighed med tredje generation ikke, at denne oplysning er relevant i oversættelsessammenhæng fra dansk til 27

28 spansk. Det er derimod mere hensigtsmæssigt at angive en sådan oplysning i de tilfælde, det forekommer på spansk, jf. afsnit Spansk grammatik Ækvivalent Ved ækvivalent forstås et lemmas tilsvarende term på et givet fremmedsprog. Ækvivalentselektionen for denne ordbog er primært foretaget ud fra et spansk tekstkorpus og relevante fagbøger, jf. Damberg 1998:19. Ækvivalenten skrives med kursiv. Hvis der er flere ækvivalenter til et lemma, listes disse efter frekvens efter hinanden og adskilles af et semikolon. Spansk økonomisk sprog er meget farverigt og der er tendens til at jonglere med forskellige betegnelser for ét og samme begreb i modsætning til fx teknisk og juridisk sprog, hvor sproget helst skal være så præcist som muligt. Vi finder det fornuftigt at liste samtlige ækvivalenter efter frekvens, så brugeren er klar over hvilken term, der er den hyppigst anvendte. Konceptgruppen har ikke nedskrevet nogle regler for, hvordan leksikografen skal markere, at dele af flerordsækvivalenter kan udelades. Der er imidlertid forskellige forslag hertil fra de enkelte leksikografer, idet nogle har valgt at omkranse de dele, der kan udelades, med en parentes, mens andre har valgt at opstille samtlige flerordsækvivalenter i deres fulde form efter hinanden adskilt af et semikolon. Vi tilslutter os sidstnævnte, da vi mener, at det er den mest brugervenlige løsning. Desuden vil der med denne løsning heller ikke herske nogen tvivl om, hvilken ækvivalent der er den hyppigst anvendte, da denne altid vil stå først. Derimod kan brugeren sandsynligvis komme i tvivl om frekvensen af ækvivalenterne, hvis der er dele af flerordsækvivalenten, der står i parentes, eftersom det måske ikke er ensbetydende med, at det, der står uden for parentesen, er den mest anvendte term. Et andet argument for at skrive flerordsækvivalenterne helt ud i stedet for at anvende en parentes er, som Pedersen 1998:20-21 pointerer, at parentesen kan forveksles med den grammatiske parentes 26. Af denne grund mener vi, i lighed med Pedersen, at det er bedre og mere brugervenligt at skrive ækvivalenterne helt ud - adskilt af et semikolon - selv om dette indebærer en gentagelse af enkelte dele i den pågældende ækvivalent. Vi foreslår således en ordbogsartikel som nedenstående: aktiebog libro registro; libro registro de acciones nominativas y al portador i stedet for, som den optræder i ordlisten: aktiebog libro registro (de acciones nominativas y al portador) 26 Pedersen foreslår, at man kan anvende en spids parentes < > til de grammatiske oplysninger og bruge den almindelige parentes til at fremhæve de dele, der kan udelades i flerordsækvivalenten, jf. Pedersen 1998:21. Det lyder umiddelbart som et fornuftigt forslag, da en parentes normalt kan bruges til at markere noget, der kan udelades. Vi kom imidlertid frem til i min specialegruppe, at det var bedre at bevare den almindelige parentes til de grammatiske oplysninger, da den spidse parentes kan forvirre øjet. Det er dog en subjektiv vurdering, alt efter hvad man er vant til at se på af tegn. Ydermere blev vi enige om, at jo færre tegn, der optræder i den enkelte ordbogsartikel, jo bedre. 28

29 I bilingvale fagordbøger opereres med tre forskellige former for ækvivalens: (1) fuld ækvivalens, (2) delvis ækvivalens og (3) nulækvivalens, jf. Bergenholtz/Tarp 1994: Ved fuld ækvivalens forstås den fremmedsproglige pendant til det pågældende lemma, dvs. en ækvivalens, der dækker betydningen fuldstændig, fx debitor. Lemmata med delvis ækvivalens omfatter de kulturbundne lemmata, som findes på dansk og spansk blot med en række forskelle. Forskellene forklares i den faglige forklaring, fx Værdipapircentralen. Lemmata med nulækvivalens omfatter de danske lemmata, der ikke har en tilsvarende ækvivalent på spansk, fx Dansk Aktionærforening. Leksikografen er da nødt til selv at konstruere en oversættelse af lemmaet. Dette markeres med en asterisk (*) foran ækvivalentfeltet, således at brugeren bliver opmærksom på, at det er en selvkonstrueret oversættelse, da termen eller udtrykket ikke eksisterer tilsvarende på spansk Spansk grammatik Med den primære brugergruppe for øje, har konceptgruppen vedtaget kun at medtage enkelte spanske grammatiske oplysninger. Disse medtages kun i det omfang, det vurderes, at brugeren kan komme i tvivl om: (1) Ordklasse: bear bajista (sub) bearish bajista (adj) (2) Genus (hvis kønnet afviger fra grundreglerne): analyse análisis (m) (3) Numerus: (hvis ækvivalenten kun eller ofte optræder i enten singularis eller pluralis): emissionsbetingelse condiciones (ofte plur) de emisión De spanske grammatiske oplysninger listes i parentes umiddelbart efter ækvivalenten Faglig forklaring Konceptgruppen har besluttet som overordnet regel, at der skal angives faglig forklaring under alle lemmata, jf. Damberg 1998:22. Forklaringen udelades dog i de tilfælde, hvor (1) den anses for overflødig eller (2) det pågældende lemma er tæt knyttet til en anden grammatisk form. Vi forstår imidlertid ikke konceptgruppens anskuelse om, at den faglige forklaring kan virke overflødig for ordbogsbrugeren. Når man har den primære målgruppe in mente, fremstår udsagnet efter vores mening misvisende, da den primære målgruppe i kraft af sin lille faglige men store fremmedsproglige indsigt i faget - netop ofte vil savne en faglig forklaring til en term. Den faglige 29

30 forklaring bidrager til, at brugeren får en større forståelse af lemma og dermed opnår et bedre grundlag for at kunne oversætte korrekt. Med hensyn til pkt. 2, virker det fornuftigt kun at liste den faglige forklaring under det ene af flere tætknyttede lemmata, hvilket vil sige under substantivet i de tilfælde, hvor der både lemmatiseres verbum, adjektiv og substantiv med samme ordstamme. Under lemmata med samme ordstamme henvises til det lemma, der har den faglige forklaring, så brugeren gøres opmærksom på, at den faglige forklaring findes andetsteds. Anden generation giver kritik på strukturen i den faglige forklaring og foreslår, at den altid indledes med et substantiv efterfulgt af en relativsætning, jf. Bruun 1999:12, da det efter deres mening vil skabe homogenitet i ordbogen. På min specialegeneration savner vi dog et mere uddybende argument for denne struktur. Hvis den faglige forklaring hver gang indledes med fx betegnelse, der angiver, kan den hurtigt forekomme lang og måske noget rodet. Vi mener ikke, at en sådan stereotyp indledning vil bidrage til homogenitet i ordbogen. Tværtimod finder vi den overflødig og kedelig for ordbogsbrugeren. Hensigten med den faglige forklaring er at sætte brugeren i stand til at lave den korrekte oversættelse og ikke hverken at underholde eller kede brugeren, jf. Haugaard 2002:23. Leksikografen bør desuden være opmærksom på, at det måske ikke er alle ord, der kan forklares ved hjælp af et substantiv efterfulgt af en relativsætning. De enkelte lemmata stiller i sig selv forskellige krav til de faglige forklaringer, hvad angår omfang, opbygning, brugerforudsætninger, forhold mellem allerede kendt almenviden og ukendt fagviden osv., jf. Bergenholtz/Tarp 1994:153. Af lemmalisten fremgår det, at den faglige forklaring i forbindelse med synonyme lemmata kun opstilles under et lemma, og at de synonyme lemmata har henvisning hertil. Vi finder denne beslutning fornuftig, da den faglige forklaring ved synonyme lemmata unægtelig vil blive den samme. Konceptgruppen har besluttet at anvende en tilde (~) ved gentagelse af lemma i den faglige forklaring. Tredje generation kommer med en modificering af dette, idet de opfatter tilden som et forstyrrende element, jf. Toft 2003:24. De foreslår derfor, at lemmaet skrives helt ud, hver gang det gentages. Vi bifalder ikke tredje generations modificering til anvendelsen af tilden, da vi vurderer, at ordbogsbrugeren altid vil vide, hvilket lemma han sidder med og at han derfor selv vil være i stand til at indsætte lemma på tildens plads Kollokationer Det er blevet besluttet, at kollokationerne skal listes på en ny linie i kollokationsfeltet under det enkelte lemma og markeres med en bullet ( ). Danske kollokationer angives med almindelig skrift, og den ækvivalerende kollokation angives i kursiv. Gentagelse af lemma markeres med en tilde (~). Såfremt der listes flere kollokationer efter hinanden, adskilles disse af et semikolon og listes i alfabetisk rækkefølge. I den forbindelse kommer tredje generation med et positivt tiltag, idet 30

31 gruppen foreslår at adskille kollokationerne med en bullet ( ) i stedet for et semikolon. Vi finder denne modificering meget anvendelig, da det gør det nemmere og mere overskueligt at finde de enkelte kollokationer. Det er nemmere at få øje på en bullet ( ) end et semikolon (;), hvorfor vi i den praktiske udarbejdelse af lemmalisten følger op på tredje generations forslag og dermed bryder med konceptet, jf. afsnittene Symboler og forkortelser og 4.1 Symbol- og forkortelseslisten Synonymer I henhold til ordbogskonceptet skal synonyme lemmata listes i alfabetisk rækkefølge i synonymifeltet og adskilles af et semikolon. Synonymerne skal markeres med et lighedstegn (=) og når der henvises til et synonymt lemma med en faglig forklaring, skal der anvendes en dobbeltpil ( ), jf. afsnit Faglig forklaring. Konceptgruppen har ikke taget stilling til, hvilke oplysninger der skal placeres under de synonyme lemmata, der ikke indeholder en faglige forklaring. For at undgå unødige gentagelser skal den faglige forklaring kun stå under ét lemma og de resterende synonyme lemmata har således henvisning hertil. Derudover er der ifølge konceptet ikke nogle retningslinier for, hvilke andre oplysninger der skal placeres under det synonyme lemma, der ikke har den faglige forklaring. Man kan ud af de tidligere generationers lemmalistebidrag se, at der har været en del uenighed omkring dette, da det er forskelligt, hvor mange informationer der er medtaget i de enkelte ordbogsartikler for synonyme lemmata uden faglig forklaring. I min specialegruppe mener vi imidlertid, at alle oplysninger, dvs. også henvisninger, antonymer, etc., kun bør stå under det synonyme lemma, der har den faglige forklaring. Således vurderer vi, at det lemma/de lemmata, der ikke indeholder en faglig forklaring, kun bør indeholde en ækvivalent samt henvisning til det synonyme lemma med den faglige forklaring 27. Vi vælger derfor at følge denne fremgangsmåde i vores praktiske udarbejdelse af lemmalisten. Eksempel: udbytteafkast rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 udbytteprocent 1. [udbytte pr. aktie i forhold til aktiekursen. Hvis man for en aktie har givet en kurs, der ligger over pari, er ~en af investeringen ikke det samme som det deklarerede udbytte] rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) deklareret udbytte; effektivt udbytte; indtjeningsbund; nominel værdi Afkast Nøgletal = dividend yield; dividendeprocent; direkte afkast; dividendeafkast; udbytteafkast 27 På samme måde som det er tilfældet med placering af faglig forklaring og andre mikrostrukturelle oplysninger ved lemmata i forkortelses- og fuldform, jf. afsnit Selektering og lemmatisering af forkortelser og deres fuldform. 31

32 2. [udloddet udbytte i procent af nettoresultatet] rentabilidad por dividendo nominel værdi = udbytteandel 2; udbyttepolitik 2 Den faglige forklaring bør ikke adskilles fra de andre mikrostrukturelle oplysninger i ordbogsartiklen, da de alle bidrager til, at brugeren kan lave en korrekt oversættelse. Vi kan derfor ikke se fordelen i at angive oplysninger som fx kollokationer under det synonyme lemma, der ikke indeholder en faglig forklaring. Kriterierne for placeringen af den faglige forklaring under synonyme lemmata har umiddelbart virket forvirrende for min specialegruppe: Skal den faglige forklaring listes efter det mest frekvente lemma eller under det lemma, der står først alfabetisk? Denne problematik har konceptgruppen imidlertid ikke taget stilling til og vi har derfor været i tvivl om, hvilke retningslinier vi skulle følge. Det virker tilfældigt den måde hvorpå, leksikograferne har placeret den faglige forklaring og vi mener, at man fra konceptgruppens side burde have udarbejdet nogle klare retningslinier for, hvor den faglige forklaring ved synonyme lemmata skal listes 28. Vi har efter lange diskussioner besluttet at placere den faglige forklaring under det synonyme lemma, der er hyppigst brugt. Vi finder denne løsning mest logisk, da det mest frekvente ord af to eller flere synonyme ord i de fleste tilfælde også må være det ord, som brugeren kender og som han skal slå op i ordbogen. Som eksempel kan nævnes synonymerne diversifikation, risikospredning og spredning. Vi har vurderet, at den faglige forklaring i dette tilfælde bør listes under risikospredning ud fra den betragtning, at det er det hyppigst anvendte ord for en investors fordeling af sine investeringer over flere forskellige selskaber og brancher [ ], jf. lemmalisten 29. Vi finder det mere hensigtsmæssigt at følge ovenstående fremgangsmåde og vi ser det desuden som en fordel for brugeren, da han således ikke er i tvivl om, hvilket ord der anvendes hyppigst 30. Nærværende lemmaliste omfatter (indtil videre) lemmata med begyndelsesbogstaverne a - q eksklusiv d. Lemmalisten rummer henvisninger af forskellig art, jf. afsnit 2.10 Henvisninger, og det er 28 Amortisering har henvisning til det synonyme lemma amortisation, der indeholder en faglig forklaring,. Her er den faglige forklaring listet under det lemma, der kommer først i alfabetet. Dette er ikke tilfældet ved baissemarked, der har henvisning til det synonyme lemma, bear-marked, som har den faglige forklaring. Da baisse kommer før bear i alfabetet, er det ikke ud fra det kriterium, at man har listet den faglige forklaring. Kriteriet her går muligvis nærmere på frekvens. I bilag 4 gives eksempler på lemmata, der efter mit skøn indeholder en ukorrekt, mangelfuld eller forkert placeret faglig forklaring. 29 En søgning på Google i september 2004 viser, at der er ca. 513 hits på diversifikation, ca på risikospredning og ca hits på spredning. Det skal dog understreges, at spredning også bruges i almensproglige sammenhænge, hvorfor de hits ikke kun går på spredning i børs-sammenhæng men også på spredning generelt. Derimod er risikospredning et begreb, der kun opereres med inden for børs-universet. Hvis den faglige forklaring skal placeres under det synonyme lemma, hvis begyndelsesbogstav kommer først i alfabetet, vil den i dette tilfælde blive listet under diversifikation. Det vil altså i dette tilfælde sige under det lemma, der anvendes færrest gange. 30 Såfremt den faglige forklaring skal listes under det lemma, hvis begyndelsesbogstav kommer først i alfabetet, vil det desuden indebære, at vi på fjerde generation kun skal selektere meget få faglige forklaringer. 32

33 leksikografen for det/de pågældende bogstav/-er, der er ansvarlig for bl.a. at medtage henvisninger til eller fra de synonyme lemmata, som han skal lemmatisere. Der vil derfor være en del henvisninger fra én leksikografs lemmata til en andens. Som fjerde generation på projektet har vi - i kraft af at skulle dække nogle af alfabetets sidste bogstaver - haft en del henvisninger fra den allerede udarbejdede lemmaliste til nogle synonyme lemmata i vores lemmalistebidrag. Vi har i enkelte tilfælde listet en faglig forklaring under et lemma i vores lemmalistebidrag på trods af, at der allerede fandtes en faglig forklaring under det synonyme lemma i den eksisterende lemmaliste. Vores begrundelse for at gøre dette skyldes, (1) at vi har villet foretage en korrektion af den eksisterende faglige forklaring, fordi vi har vurderet, at den ikke var fyldestgørende nok og (2) at vi med baggrund i vores beslutning om at liste en faglig forklaring ved synonyme lemmata under det hyppigst anvendte lemma har haft et lemma, der var mere frekvent end et lemma i den eksisterende lemmaliste, jf. bilag 4. Vi har således i førstnævnte tilfælde lavet en ny eller korrigeret faglig forklaring, som efter vores vurdering fremstår mere tilfredsstillende. I sidstnævnte tilfælde har vi enkelte gange vurderet - blandt andet ved søgninger på Internettet - at det pågældende lemma i vores lemmalistebidrag var hyppigere anvendt end lemmaet i den eksisterende lemmaliste, hvorfor vi også fandt det mest hensigtsmæssigt at placere den faglige forklaring under vores lemmata. Det må så være op til redaktørerne af ordbogen at udelade de overflødige faglige forklaringer i ordlisten, så synonyme lemmata i sidste ende kun har én fælles faglig forklaring Antonymer Ligesom synonymer kan antonymer hjælpe til forståelsen af et ukendt lemmatiseret ord i en given ordbog. Konceptgruppen har imidlertid besluttet kun at medtage synonymer i denne ordbog, hvilket bliver kritiseret af de efterfølgende specialegenerationer. Anden generation foreslår at medtage et antonymifelt markeret ved et ulighedstegn ( ) i ordbogsartiklernes mikrostruktur, dog kun i de tilfælde hvor det formodes, at ordbogsbrugeren ikke på forhånd kender det pågældende lemmas antonym, jf. Bruun 1999:13. Tredje generation følger op på denne modificering men plæderer for, at antonymifeltet altid bør medtages, da det kan bidrage til forståelse af det pågældende lemmas betydning, jf. Toft 2003:21. Vi bifalder dette argument, da det altid vil være en subjektiv vurdering, om et lemmas antonym er kendt eller ej. Hvis man kun medtager antonymer i de tilfælde, hvor modsætningsforholdet ikke umiddelbart fremgår af lemma, vil brugeren måske komme i tvivl, om der findes et antonym til det givne lemma. Vi finder det ligesom tredje generation derfor mere fornuftigt at medtage antonymer i hver ordbogsartikel i det omfang, de findes. Fordelen ved at medtage både et synonymi- og antonymifelt er, at brugeren får en bedre og bredere forståelse af lemma til at kunne oversætte korrekt, men felterne bidrager dog ikke direkte til en korrekt oversættelse. Angivelse af synonymer og antonymer kan derimod være en direkte hjælp ved 33

34 reception fra eller produktion på modersmål, da brugeren derved kan få be- eller afkræftet sin formodning ved en formuleringsusikkerhed af en fagtekst, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:131. Personligt mener jeg, at de to felter supplerer hinanden i bilingvale ordbøger, da de på hver sin måde kan bidrage til en bedre forståelse af lemma, hvorfor jeg står uforstående over for konceptgruppens udeladelse af et antonymifelt, når de har medtaget et synonymifelt Praktisk udarbejdelse af lemmalisten I det følgende vil jeg beskrive og kommentere de væsentligste aspekter i forbindelse med min praktiske arbejdsproces af lemmalisten. Jeg vil referere dels til min specialegruppes fælles praktiske arbejdsgang i forbindelse med lemmaselektionen og dels til min egen fremgangsmåde under den praktiske udarbejdelse af mit lemmalistebidrag Empirisk basis Den empiriske basis, som danner grundlaget for dette ordbogsprojekt, består af to tekstkorpora, et dansk og et spansk tekstkorpus, som konceptgruppen har opbygget på baggrund af fagsystematikkerne, jf. bilag 5 og 6. De to korpora består af tekster indsamlet fra fagbøger, brochurer, rapporter, EU-direktiver samt materiale fra Internettet, hvori værdipapirhandel i Danmark og Spanien behandles. Det spanske tekstkorpus består desuden af ordbøger og bøger fra cd-rom basen CSIC på Handelshøjskolens bibliotek i Århus, jf. Andersen 1998: Tekstmængden i det foreliggende danske korpus består af ord og tegn, mens tekstmængden i det spanske korpus består af ord og tegn. Denne store forskel på de to korporas størrelser skyldes bl.a., at Bolsa de Madrid s hjemmeside, jf. havde betydelig flere informationer at tilbyde i forhold til Københavns Fondsbørs hjemmeside, jf. Konceptgruppen påpeger, at de har tilstræbt at skabe to eksemplariske tekstkorpora, dvs. to korpora, der indeholder et sådant udsnit af tekster, at de efter bedste skøn dækker et bestemt subsprog, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:95. Det er imidlertid kun lykkedes dem i forbindelse med det danske korpus, idet konceptgruppen med hensyn til det spanske korpus ikke har formået at skaffe tilstrækkeligt materiale inden for fx obligationer. Gruppen har således ikke opnået den ønskede parallelitet mellem det danske og det spanske korpus, som Manual i leksikografi anbefaler, jf. Andersen 1998:24, hvorfor det har været nødvendigt at søge ækvivalenter andre steder, som fx i leksika, relevante fagbøger eller på Internettet Den praktiske lemmaselektion Den praktiske lemmaselektion på dette ordbogsprojekt er foretaget ud fra det danske korpus. Konceptgruppen havde i forbindelse med deres praktiske udarbejdelse af lemmalisten et browserprogram kørende til at hente ord frem og undersøge, hvilken kontekst de optrådte i, jf. 34

35 Andersen 1998:25. Da de studerende på tredje generation påbegyndte ordbogsprojektet, fik de med hjælp fra Institut for Datalingvistik på Handelshøjskolen i Århus genereret de to tekstkorpora i en cd-rom udgave. Korporaene blev lagt ind i cd-rommen som HTML-filer 31, der er genereret af et konkordansprogram og de studerende kunne således hente de to korpora frem og søge i dem. Denne cd-rom udgave skulle lette den fremtidige søgning for både tredje generation og efterfølgende leksikografer på ordbogsprojektet, jf. Toft 2003: Det ville dog være værd at undersøge, om der ikke kunne være en mulighed for at forbedre denne cd-rom udgave, da den praktiske søgeproces synes noget tidskrævende, idet søgningsfunktionerne ikke er optimalt veludviklede og leksikografen derfor er nødt til at scrolle den lange liste igennem for at finde det ord, han søger eller det ord, han har en idé om, at han søger 33, jf. afsnittene Korpusudvinding og Fordele og ulemper ved konceptkorpus. På baggrund af cd-rom udgaven fik vi i samråd med en ansat ved Institut for Datalingvistik genereret en liste over samtlige termer med begyndelsesbogstaverne d, r, s og u i et Excel-regneark 34, der bl.a. giver mulighed for fx at indeksere lemmata alfabetisk efter frekvens. Dernæst kunne vi påbegynde lemmaselektionen - en proces som foregik over flere omgange. 31 HTML er forkortelsen for HyperText Mark-up Language, som er et sæt retningslinier for, hvordan en Internetbrowser som fx Internet Explorer skal vise et givent HTML-dokument. Et HTML-dokument giver brugeren mulighed for, med et klik på musen på en del af teksten, at hente yderligere information, jf. Haugaard 2002: Da de studerende på tredje generation ikke havde mulighed for at anvende det tidligere browserprogram hjemme men i stedet for var nødt til at arbejde på skolens computere ligesom de forrige specialegenerationer, valgte de at få de to tekstkorpora lagt ind i en cd-rom udgave, som de herefter kunne tage med hjem og arbejde med ved deres egne pc er. Det skal dog bemærkes, at cd-rom udgaven med HTML-filerne på daværende tidspunkt var en nødløsning for et konkordansprogram, som nok havde været den optimale løsning, jf. afsnit Korpusudvinding. Tredje generation havde imidlertid ikke licens til at anvende et sådant konkordansprogram hjemme, hvorfor de sammen med Institut for Datalingvistik valgte denne nødløsning i stedet for at få lagt korporaene direkte ind i et konkordansprogram. Således blev cd-rom udgaven udformet uden omkostninger og de studerende på tredje generation samt efterfølgende generationer havde herefter muligheden for at arbejde hjemme med de to korpora. 33 I den forbindelse bør indskydes, at vi igen kontaktede Institut for Datalingvistik for at få hjælp til at udforme et søgeprogram, der skulle lette søgningen i de to korpora efter bl.a. kollokationer og flerordstermer, da det forekom vanskeligt at søge på dem i den eksisterende cd-rom udgave. Personligt har jeg dog ikke anvendt det nye program særlig meget, da jeg på daværende tidspunkt vurderede, at Internettet var en mindst ligeså frugtbar kilde til at finde disse informationer, bl.a. fordi Internettet er en dynamisk størrelse og dermed indeholder aktuelle tekster, mens de to korpora efter min mening på nogle områder fremstår statiske og utilstrækkelige. Desuden savnede jeg endnu nogle veludviklede søgefunktioner i det nye program. 34 Listen indeholdt de bogstaver, som endnu manglede at blive behandlet i lemmalisten. I vores lemmalistebidrag har vi dog kun koncentreret os om førnævnte bogstaver. D manglede at blive behandlet, da en tidligere specialestuderende sprang fra projektet. Da d og u repræsenterer termer som synonymerne dividende og udbytte, besluttede vi i min specialegruppe, at de to bogstaver skulle dækkes samlet af én specialestuderende. Af denne grund udelod vi t, da vores lemmalistebidrag ellers ville blive for omfattende. 35

36 I første omgang grovsorterede vi Excel-ordlisten og slettede de ord, som vi vurderede ikke havde relevans for lemmalisten, dvs. scanningsvolapyk, almensproglige ord som fx artikler, præpositioner, pronominer og afledte ord, dvs. finitte verber, som også optrådte i infinitiv og substantiver i pluralis, hvis singularisform også optrådte. I anden omgang af lemmaselektionen gik vi ind i det danske korpus for at verificere eller bortkaste termernes relevans for ordbogen, jf. afsnit 3.3 Kritik af konceptkorpus. Hvorvidt termerne var relevante, vurderede vi på baggrund af fagsystematikkerne og de fastlagte lemmaselektionskriterier. I tredje omgang overleverede vi de termer, som vi fandt relevante for ordbogen, til vores fagmand Frank Pedersen og fik så, i samarbejde med ham og vores vejleder Anne Lise Laursen sorteret listen. Til sidst havde vi ca. 200 termer hver især, som vi hver skulle stå for at lemmatisere. Sluttelig gik vi hver især i gang med lemmatiseringen af termerne i overensstemmelse med de leksikografiske instruktioner, der var fastlagt i konceptet. I min proces stødte jeg på nye lemmata, som jeg fandt relevante i forhold til at føre lemmalisten op til samtiden, hvorfor jeg undervejs føjede nye lemmata til, fx daytrader og undervægtning, ligesom jeg slettede andre, fx dagspris og udveksling. Jeg vil nedenfor redegøre i punktopstilling for min egen praktiske arbejdsgang i forbindelse med udarbejdelsen af mit lemmalistebidrag. 1) Selektion af faglige forklaringer, kollokationer, synonymer og antonymer Jeg søgte i første omgang på faglige forklaringer, da det er nødvendigt at kende lemmas betydning for at kunne foretage et korrekt valg vedrørende ækvivalent/-er, og synonymer og antonymer. De faglige forklaringer fandt jeg dels i det danske korpus og dels på Internettet, jf. kapitel 3. I denne søgning efter faglige forklaringer optræder de pågældende lemmata i deres autentiske kontekst, hvorfor jeg ofte havde held med at udarbejde en del kollokationer, synonymer og antonymer parallelt med denne proces. Jeg har fundet de fleste kollokationer på børsrelaterede hjemmesider på Nettet, da søgning efter kollokationer i korpus er en tidskrævende proces, jf. afsnittene Korpusudvinding og 3.3 Kritik af konceptkorpus. Synonymer og antonymer har jeg fundet dels i det danske korpus og dels på børsrelaterede websider. 2) Ækvivalentselektion Det næste naturlige skridt i lemmatiseringsprocessen er at selektere ækvivalenter til lemmata og kollokationer. Min fremgangsmåde har været følgende: Ækvivalent: Ud fra en forventning, om hvad det pågældende lemma skulle oversættes til, foretog jeg direkte søgninger på en mulig ækvivalent i korpus og på Internettet. Jeg havde fx en formodning om, at ækvivalenten til depot var depósito, hvilket jeg fik bekræftet i korpus. 36

37 Komposita: Jeg havde ofte en fornemmelse af, hvordan kompositummets første- eller andet led skulle oversættes. Til at verificere denne oversættelse anvendte jeg enten Internettet eller det spanske korpus. Som eksempel kan nævnes udbyttebetaling. Jeg søgte i det spanske korpus efter dividendos og fandt adskillige forekomster på reparto de dividendos. Sproglig og faglig kontekst: Ved de lemmata, hvor jeg ikke på forhånd havde nogen formodning om ækvivalenten, søgte jeg på sproglige og/eller faglige sammenhænge, dvs. ækvivalerende sproglige og faglige kontekster. Konstrueret ækvivalent: Da ordbogen, som nævnt i afsnit 2.1 Ordbogstype, er delvis kulturbunden, optræder der ind imellem termer, hvortil det ikke er muligt at finde en ækvivalent hverken i korpus, ordbøger, fagbøger eller på Internettet. I de tilfælde har jeg således på baggrund af den faglige forklaring lavet en konstrueret eller forklarende ækvivalent og markeret denne med en asterisk (*), jf. afsnit Ækvivalent. Det gælder fx Dansk Aktionærforening, som jeg har valgt at oversætte til Asociación de accionistas daneses Sammenfatning Det foregående kapitel er en redegørelse for og kritik af det nedskrevne koncept, som ligger til grund for en bilingval økonomisk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Ordbogsprojektet blev påbegyndt i 1997 af fire specialestuderende ved Spansk Institut ved HHÅ og er siden blevet fulgt op af tre efterfølgende specialegenerationer, hvoraf jeg sammen med to medstuderende udgør den fjerde generation på projektet. De konceptuelle overvejelser og beslutninger, der ligger til grund for ordbogen, fungerer som leksikografiske instruktioner, som leksikograferne bag projektet skal følge for at sikre en homogen ordbog og ditto lemmaliste. På trods af de forrige specialegenerationers små uoverensstemmelser og min generations forbehold, bl.a. hvad angår omfanget af oplysninger under synonyme lemmata (afsnit Synonymer), kursivering af faglige termer i det faglige supplement (afsnit Fagligt supplement) og minimerende lemmaselektion inden for derivater (afsnit 2.5 Maksimerende, midimerende og minimerende lemmaselektion), finder jeg konceptet utrolig velovervejet og gennemtænkt. Jeg mener, at konceptgruppen har formået at udarbejde et fornuftigt koncept, der tager højde for målgruppen og dennes behov i forhold til ordbogens funktion. Vi har på min specialegeneration tilstræbt at følge retningslinierne for ordbogsarbejdet. Dog har vi i nogle tilfælde brudt med konceptet ligesom jeg i enkelte tilfælde har brudt med min egen gruppe hvilket fremgår af de enkelte afsnit i det foregående kapitel. En ting er at udarbejde et ordbogskoncept, som man som leksikograf selv mener er optimalt. En anden og ligeså væsentlig ting er at udarbejde et koncept, som efterfølgende leksikografer ligeledes kan arbejde ud fra uden de store vanskeligheder rent forståelsesmæssigt. Jeg mener, at konceptgruppen har evnet at fremstille et ganske operativt koncept med mange væsentlige og uundværlige aspekter, der har fungeret som udmærket rettesnor til min specialegruppes udarbejdelse 37

38 af lemmalisten samt videreførelse af ordbogsprojektet. Vi har i vores gennemgang af konceptet samt praktiske arbejdsgang med lemmalisten erfaret, at ordbogen kan gøres endnu mere brugervenlig med et par tiltag, hvilket fremgår af det foregående kapitel. Jeg kan derfor konkludere, at ordbogskonceptet med få undtagelser svarer ganske godt til mine forventninger om, hvorledes et ordbogskoncept bedst lader sig udarbejde. Det forekommer umiddelbart tidsbesparende at tiltræde et ordbogsprojekt som dette i kraft af de konceptuelle beslutninger, der principielt er truffet. Min specialegruppes arbejdsgang har dog ikke været helt problemfri, idet vi har skullet sammenholde det foreliggende koncept med de to efterfølgende specialegenerationers kritik heraf. Især lemmalisten bærer præg af mange forfatteres medvirken pga. fejl, mangler, etc. Det har taget forholdsvis lang tid at udrede disse små uoverensstemmelser, men det til trods synes jeg, at konceptet overordnet fremstår solidt og gennemarbejdet. De konceptuelle overvejelser og beslutninger fremstår overordnet meget velovervejede og sætter i stort omfang brugeren i fokus. Både anden og tredje generation har tilført nye anskuelser og observationer og vi har på fjerde generation tilført endnu flere. Det er herefter op til en forhåbentlig fremtidig specialegeneration at diskutere det foreliggende koncept og tage stilling til de efterfølgende generationers kritik og nye tiltag til samme. Således er det vort ønske at få samlet de divergerende holdninger på tværs af og internt i specialegenerationerne, således at det færdige resultat bliver en homogen, brugbar og brugervenlig ordbog. 38

39 3 TEORETISK BEHANDLING AF TEKSTKORPORA OG INTERNETTET I FORBINDELSE MED SØGNING EFTER FAGLIGE FORKLARINGER TIL UDARBEJDELSE AF FAGORDBOG 3.1 Indledende bemærkninger og formålsbeskrivelse Dette kapitel udspringer dels af min teoretiske behandling af de konceptuelle beslutninger og overvejelser vedrørende opbygningen af nærværende ordbog og dels af min praktiske udarbejdelse af lemmalisten for samme. Under denne proces er jeg stødt på et vigtigt aspekt, som jeg mener fortjener en nærmere undersøgelse, nemlig det tekstkorpus, herefter konceptkorpus, der er tilknyttet ordbogsprojektet. Konceptgruppen fik konceptkorpus sammensat på baggrund af fagsystematikkerne, jf. afsnit Empirisk basis, og anvendte i forbindelse med deres praktiske udarbejdelse af lemmalisten et browserprogram til at hente ord frem for at se, hvilken kontekst de optrådte i, jf. Andersen 1998:25. Konceptkorpus består af et dansk og et spansk tekstkorpus, som udgør den empiriske basis for den praktiske udarbejdelse af fagordbogen. Konceptgruppen har i første omgang fået genereret en ordliste i et Excel-regneark ud fra det danske korpus. Ordlisten er udskrevet alfabetisk med angivelse af frekvens og danner baggrunden for gruppens og de efterfølgende specialegruppers lemmaselektion, jf. Larsen 1998:27 og Damberg 1998:28. I anden omgang har konceptgruppen, ifølge Damberg 1998:27, anvendt den empiriske basis til selektion af kollokationer, ækvivalentselektion og selektion af faglige forklaringer. Hverken Damberg eller andre af konceptgruppens medlemmer nævner imidlertid, om selektion af synonymer og efterfølgende antonymer, jf. afsnit Antonymer, også er foretaget ud fra den empiriske basis. Selvom ingen af de andre konceptgruppemedlemmer eksplicit udtrykker formålet med udarbejdelsen af den empiriske basis, forekommer det at være den gængse fremgangsmåde for konceptgruppen såvel som for de efterfølgende specialegenerationer at selektere ovennævnte kategorier ud fra den empiriske basis, dvs. konceptkorpus 35. Da de studerende på tredje generation stødte til ordbogsprojektet, fik de med hjælp fra Institut for Datalingvistik på HHÅ genereret konceptkorpus i en cd-rom udgave. Konceptkorpus blev lagt ind i cd-rommen som HTML-filer og tredje generation kunne således hente både det danske og det spanske korpus frem og søge i dem Pedersen 1998:29 fastslår, at den empiriske basis danner udgangspunktet for ordbogens oplysninger uden dog at uddybe nærmere, hvilke oplysninger der er tale om. 36 Cd-rom udgaven skulle lette den fremtidige søgning for både tredje generation og efterfølgende leksikografer på ordbogsprojektet, jf. afsnit Den praktiske lemmaselektion og bilag 7. 39

40 Vi har i min specialegeneration under den praktiske udarbejdelse af lemmalisten ligeledes anvendt cd-rommen til at søge i konceptkorpus. Da vi påbegyndte lemmaselektionen ud fra den genererede ordliste i Excel, konsulterede vi undertiden det danske korpus til at undersøge en term nærmere i en kontekst. På den måde fik vi enten be- eller afkræftet, hvorvidt den pågældende term var relevant for ordbogen. Allerede i første fase af lemmaselektionen fandt vi imidlertid konceptkorpus utilstrækkeligt og de tilknyttede søgefunktioner i cd-rom udgaven langsomme, hvorfor vi ofte alternativt valgte at støtte os til Internettet for at undersøge termen i en nærmere relevant kontekst. I anden fase af lemmaselektionen gik vi hver især i gang med vores individuelle lemmalisteuddrag og ledte som udgangspunkt efter faglige forklaringer, jf Den praktiske lemmaselektion. I denne fase foretog jeg kun meget få søgninger i konceptkorpus og konsulterede i stedet for Internettet (og enkelte gange danske børsrelaterede fagbøger) for at finde faglige forklaringer på lemmata. Jeg begyndte derfor at stille spørgsmålstegn ved effektiviteten i konceptkorpus i forhold til effektiviteten på Internettet, hvorfor jeg fandt det naturligt at foretage en sammenligning af de to medier med henblik på at finde frem til hvorvidt konceptkorpus kan erstattes af Internettet for at effektivisere leksikografens søgning efter faglige forklaringer på lemmata. For at finde frem til svaret herpå, vil jeg sætte fokus på søgemulighederne i konceptkorpus og i den forbindelse se nærmere på den cd-rom udgave, konceptkorpus er lagt over i. undersøge, hvilke alternative muligheder der findes for korpusudvinding i forhold til de søgefunktioner, som den nuværende cd-rom udgave kan tilbyde brugeren. fokusere på de søgemuligheder, Internettet kan tilbyde foretage en komparativ analyse af eksemplificerede lemmata i de to medier med fokus på effektiviteten i dem. Selvom Internettet ikke var så velkendt og tilgængeligt et medie ved ordbogsprojektets begyndelse i 1997, undrer det mig, at konceptgruppen dengang ikke i større omfang gjorde sig overvejelser i den henseende. Internettet rummer fx mange online ordbøger - opslagsværker og ordlister - som bl.a. ligger tilgængelige på mange danske og udenlandske bankers hjemmesider. Disse kan være en stor hjælp for leksikografen til at søge faglige oplysninger omkring en term. Jeg mener derfor, at inddragelsen af Internettet er et aspekt, som man fra konceptgruppens side burde have gjort sig flere overvejelser omkring i forbindelse med dette ordbogsprojekt. Det overordnede formål med dette kapitel er således at udarbejde en teoretisk behandling af tekstkorpora og Internettet i forbindelse med leksikografens søgning efter faglige forklaringer og 40

41 som delformål at foretage en komparativ analyse af det foreliggende konceptkorpus og Internettet med henblik på at finde frem til, hvilket af de to medier der fremstår mest effektivt. Kapitlet er inddelt i fem dele. Første del, afsnit 3.2, består af en overordnet gennemgang af korpuslingvistik, hvor jeg vil inddrage definitionen af et korpus samt give en fremstilling af henholdsvis mono- og polyfunktionale korpora. Ydermere vil jeg fokusere på korpusopbygning samt korpusudvinding, dvs. hvorledes tekstmaterialet i et korpus kan ekstraheres for, at leksikografen kan bearbejde det. Formålet med afsnittet er at introducere læseren for korpusarbejde. I anden del, afsnit 3.3, vil jeg give en kritik af konceptkorpus samt beskrive fremgangsmåden for informationssøgning i det danske korpus. Hensigten med afsnittet er for det første at illustrere fordele og ulemper ved konceptkorpus og for det andet at belyse, hvordan der søges i det danske korpus. I tredje del, afsnit 3.4, gives en karakteristik af Internettet og dets søgemuligheder i dag, bl.a. med fokus på søgemaskinen Google. I den forbindelse vil jeg i slutningen af afsnittet beskrive min fremgangsmåde for informationssøgning på Internettet i forbindelse med udarbejdelsen af de faglige forklaringer. Afsnittet udarbejdes med det formål at undersøge, hvilke muligheder Internettet kan tilbyde i forbindelse med søgning efter faglige forklaringer til fagtermer. I fjerde del, afsnit 3.5, vil jeg sammenholde konceptkorpus med Internettet i forbindelse med empiri til ordbogsarbejde. Først vil jeg give en definition af en empirisk basis og derefter flytte fokus over på et abstrakt korpus og Internettet for at undersøge, hvorvidt de to medier kan bruges som empirisk basis. Sluttelig vil jeg præsentere en oversigt over konceptkorpus og Internettet, som tilsammen skal danne baggrund for analysen i afsnit 3.6. Hensigten med dette afsnit er at udarbejde en kontrastiv karakteristik af konceptkorpus og Internettet med henblik på søgning efter faglige forklaringer til udarbejdelse af fagordbøger. I kapitlets femte og sidste del, afsnit 3.6, vil jeg på baggrund af de foregående afsnit foretage en komparativ analyse af søgning efter faglige forklaringer i de to medier. Først vil jeg beskrive, hvorledes leksikografen skal selektere de faglige forklaringer, dvs. ud fra hvilke kriterier, han skal vælge én forklaring frem for en anden. Dernæst vil jeg foretage analysen, som skal afspejle, hvorvidt konceptkorpus kan erstattes af Internettet, når leksikografen skal selektere de faglige forklaringer til lemmalisten. Jeg vil i analysen fokusere på dette konkrete ordbogsprojekt, da det er herfra, jeg har hentet min erfaring. Formålet med denne sidste del er således at undersøge, hvor effektive kilder konceptkorpus og Internettet er. 41

42 3.1.1 Metode Jeg vil analysere eksemplificerede lemmata i konceptkorpus og på Internettet med henblik på at afgøre, hvilket af de to medier der fremstår mest effektivt. Jeg vil måle effektiviteten af de to medier ud fra følgende parametre: Hastighed: Hvor lang tid tager det leksikografen at indsamle oplysninger omkring faglige forklaringer? Pålidelighed: Hvor troværdige fremstår kilderne? Hvem er afsenderen og hvordan er kvaliteten af oplysningerne? Støj: Hvor megen overflødig information fremkommer ved den enkelte søgning? Min hypotese er, at det er mere tidskrævende at søge efter informationer i konceptkorpus end på Internettet, da konceptkorpus, med de søgefunktioner cd-rom udgaven kan tilbyde brugeren, efter min mening er langsomt og besværligt, mens Internettet forekommer hurtigere og umiddelbart mere effektivt. Med hensyn til pålidelighed forventer jeg, at konceptkorpus fremstår mere pålideligt end Internettet, bl.a. fordi det er udarbejdet i samråd med en fagmand og består af en afgrænset mængde tekster, der omhandler ét bestemt emne, mens Internettet indeholder en enorm mængde websider. Netop på grund af den store mængde information på Nettet forventer jeg, at der forekommer forholdsvis mere støj her end i konceptkorpus. Analysen koncentreres omkring en søgning efter faglige forklaringer, da det er disse, der danner baggrund for leksikografens senere valg af ækvivalent(er), eventuelle kollokationer, synonymer og antonymer 37. Til analysen vil jeg benytte et stopur for at få et nogenlunde realistisk billede af, hvor lang tid det tager leksikografen at finde de relevante oplysninger omkring den pågældende fagterm. Grunden, til at jeg bruger betegnelsen et nogenlunde realistisk billede, er, at tiden, der bruges på Internettet, naturligvis afhænger af, hvor hurtig en opkobling til Internettet brugeren har (om han fx har modem eller netkabel) samt hvor meget trafik, der er på Nettet på det tidspunkt, analysen skal foretages. Trafikhastigheden kan svinge meget, da det afhænger af, hvor besøgt den pågældende hjemmeside er samt hvilken tid på døgnet, brugeren logger sig på Nettet, jf. Pichon 1998:19. Ligeledes afhænger hastigheden i konceptkorpus af det program og de søgefunktioner, der anvendes til at ekstrahere konceptkorpus data, hvorfor jeg i dette speciale vil sammenligne de nuværende søgefunktioner i cd-rom udgaven med andre søgefunktioner og programmer. Hastigheden af søgeprocessen i cd-rom udgaven afhænger af, om leksikografen anvender cd-rommen hver gang, 37 I analysen fokuseres udelukkende på det danske korpus, da faglige forklaringer skal forfattes på kildesproget. Enkelte steder i specialet vil jeg dog også inddrage det spanske korpus, hvilket vil fremgå af teksten. 42

43 han skal konsultere konceptkorpus eller om han gemmer cd-rom filerne på sin computer 38. Jeg vil vurdere, hvor pålidelige de to medier fremstår samt hvor megen støj, der fremkommer ved en søgning i dem ud fra en række kriterier, som jeg opstiller under de enkelte parametre i afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning på faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet. 3.2 Korpuslingvistik Korpuslingvistik er traditionelt set blevet anvendt i engelske grammatikstudier men er med tiden også blevet en stor del af fagsprogsforskning og udarbejdelse af ordbøger, jf. McEnery/Wilson 2001:1. Jeg vil i det følgende se nærmere på tekstkorpora og på hvorfor stadig flere leksikografer vælger at udarbejde ordbøger på baggrund af et korpus. Korpuslingvistikken fik sit gennembrud i Danmark i slutningen af 1970 erne 39 og har siden da udgjort et vigtigt element i fagsprogsforskningen, jf. Kirchmeier-Andersen 2002:11. I dag anvendes tekstkorpora i flere sammenhænge, idet bl.a. virksomheder og offentlige institutioner benytter sig af elektronisk registrerede tekstdatabaser. Ligeledes eksisterer der inden for sprogteknologi et stigende behov for korpora på forskellige områder, fx til udarbejdelse af ordbøger, jf. Kirchmeier-Andersen 2002:12. Adskillige leksikografer og lingvister har været og er i dag store fortalere for anvendelsen af korpora i fagsprogsforskning. Dette gælder bl.a. Bergenholtz og Pedersen 1992:38, der plæderer for, at det i dag er fordelagtigt eller nødvendigt at anvende et tekstkorpus som empirisk basis for mange lingvistiske undersøgelser eller for udarbejdelse af ordbøger. Forfatterne understreger dog, at hvis korpus i egen disciplin, korpuslingvistik, bliver betragtet som mål og ikke som muligt udgangspunkt for lingvistisk forskning, kan korpus blive til en fetich for korpustilhængere, hvilket kun vil være at opfordre korpusskeptikere til at tale om et skræmmebillede, jf. Bergenholtz/Pedersen 1992:38. Jeg er enig i dette udsagn, da opbygningen af et korpus uden et egentligt formål forekommer noget ulogisk Definition af korpus og tekstkorpus Allerede nu har termerne korpus og tekstkorpus været anvendt adskillige gange og det må derfor være på sin plads at definere dem. Korpus og tekstkorpus bruges synonymt af leksikografer og lingvister. I henhold til Kirchmeier-Andersen 2002:12 er definitionen på et korpus en afgrænset mængde af tekster, som er indsamlet efter klart definerede kriterier, beskrevet efter en given standard og som er tilgængelige i elektronisk form. 38 Det mest hensigtsmæssige er at gemme cd rom filerne på computeren, således at brugeren ikke behøver indlæse alle filerne, når han skal bruge dem. Jeg har fra begyndelsen ligeledes gemt cd rom filerne, dvs. konceptkorpus, på min computer, hvorfor jeg har kunnet åbne programmet direkte uden at skulle indlæse alle filerne først. 39 Korpuslingvistikken slog igennem med Ruus og Maegaard s opbygning af korpusset DANwORD, hvis formål var at undersøge ordhyppigheden i moderne dansk, jf. Norling-Christensen 1996:

44 Forfatteren tilføjer, at enhver tekstsamling i enten trykt eller elektronisk form i princippet kunne kaldes et korpus, men at betegnelsen korpus primært bruges om tekstsamlinger, som opfylder de ovenfor nævnte kriterier. Det er dog ikke alle, der i deres definition påpeger, at teksterne skal være tilgængelige i elektronisk form som eksempelvis Dyrberg et al. 1988:211, der definerer et korpus som en mængde af tekster der som data udgør det empiriske grundlag for en metodisk bearbejdning af specifikke egenskaber ved disse data, idet de som delmængde er udtaget fra en grundmængde på en sådan måde at delmængden antages at være repræsentativ for grundmængden med hensyn til omfang, struktur og arten af egenskaber 40. Et korpus er ofte indsamlet inden for en bestemt tidsperiode, hvorfor det giver statiske øjebliksbilleder af en tekstmængde og dermed det sprog, der bruges i indsamlingsperioden. Nogle korpora foreligger som åbne korpora, hvilket vil sige, at korpus jævnligt opdateres og at der løbende bliver tilføjet nyt tekstmateriale, jf. Kirchmeier-Andersen 2002:13. Sådanne korpora er således under konstant udvikling. Jeg anser åbne korpora for de mest optimale og udbytterige korpora, fordi korpusbrugeren, som Kirchmeier-Andersen 2001:13 påpeger, får mulighed for at undersøge udviklingstendensen i et sprog over en ubegrænset tidsperiode. Det må være en stor fordel i forbindelse med sprogforskning, da sproget ændrer sig løbende og nye ord adopteres, såvel som andre ord forældes. En sprogforsker har større gavn af at studere et sprogs udvikling end blot statiske øjebliksbilleder af et sprog på et bestemt tidspunkt. Ingen forfattere, der beskæftiger sig med korpusarbejde, fremhæver, hvordan man søger i et korpus og dermed udvinder de data, korpus indeholder. Kirchmeier-Andersen pointerer i henhold til hendes definition af korpus, at teksterne skal være tilgængelige i elektronisk form, uden dog at uddybe, om de blot skal være maskinlæsbare eller om de fx skal inkorporeres i et computerbaseret søgeprogram. I forbindelse med korpusarbejde finder jeg det relevant at påpege, at det er nødvendigt at eksportere korpus over i et søgeprogram for at man kan udvinde de data, korpus indeholder. Muligheden for at ekstrahere korpus data og dermed udnytte korpus forudsætter, at det flettes sammen med et søgeprogram, der således fungerer som hjælpeværktøj til udvinding af dataene. Det undrer mig, at ingen forfattere tager stilling til denne del af korpusarbejdet, når så 40 Dyrberg et al. 1988:211 anvender dog et andet sted i teksten betegnelsen maskinlæsbare tekstkorpora og bemærker dermed, at et korpus er tilgængeligt i elektronisk form. Denne tilføjelse (maskinlæsbare) fremgår dog ikke af deres definition på korpus. 44

45 mange lingvister og leksikografer anvender korpora i deres arbejde 41. Jeg finder det derfor relevant at undersøge mulighederne for at integrere nærværende konceptkorpus i et søgeprogram, jf. afsnit Korpusudvinding Mono- og polyfunktionale tekstkorpora Som nævnt i afsnit 3.2 Korpuslingvistik er tekstkorpora særligt brugbare inden for lingvistikken generelt. Denne brug af korpora har senere vist sig også at være succesfuld i forbindelse med studier inden for både almen leksikografi og fagleksikografi, hvilket bl.a. bekræftes af McEnery et al., der påpeger, at mange lingvister i dag anser tekstkorpora for at være nyttige og pålidelige værktøjer i forbindelse med fagleksikografi, jf. McEnery/Wilson 2001: Dyrberg et al. 1988: bemærker i den forbindelse, at tekstkorpora bl.a. bruges som udgangspunkt for leksikografiske og terminologiske projekter. I henhold til Bergenholtz/Pedersen 1992:40-41 underopdeles tekstkorpora i henholdsvis poly- og monofunktionale tekstkorpora. Ved førstnævnte forstås korpora, udarbejdet med henblik på brug i alle eller i en lang række lingvistiske forskningsområder, mens der ved sidstnævnte forstås korpora, der er forudset til ét bestemt formål og brugbart hertil. Forfatterne bemærker, at polyfunktionale tekstkorpora i praksis ikke altid er lige brugbare, da eksempelvis mindre korpora på 1 mio. tekstord hverken i omfang eller tekstbredde er egnede til brug for almensproglige og endnu mindre for fagsproglige leksikografiske tiltag, jf. Bergenholtz/Pedersen 1992:40. Bergenholtz 1996:11-12 påpeger, at de fleste foreliggende fagsproglige tekstkorpora er polyfunktionale og at kun få udarbejdede fagordbøger er baseret på et gennemanalyseret tekstkorpus som en del af ordbogens empiriske basis. Samme forfatter pointerer dog i et andet værk, at et specielt sammensat korpus er den mest sikre empiriske basis, jf. Bergenholtz/Tarp1994:96. Der er således ikke fuld overensstemmelse med hvilken empirisk basis, der forekommer mest sikker og hvilken empirisk basis leksikografer anvender ved udarbejdelse af fagordbøger. 41 I forbindelse med et undervisningsforløb omkring korpusarbejde ved HHÅ bemærker en forfatter dog nødvendigheden af at anvende et konkordansprogram til at undersøge grammatiske aspekter i et engelsk og tysk tekstkorpus, jf. Lauridsen 2003:8. 42 Det er dog ikke alle lingvister, der deler denne holdning. Vikner 1991:15-23 kritiserer i sin artikel Problems in the use of text corpora in linguistic research den hyppige brug af tekstkorpora i lingvistiske undersøgelser. Han anser tekstkorpora som værende udmærkede værktøjer i forbindelse med disse undersøgelser men påpeger samtidig, at de skal bruges med omhu, da de ikke nødvendigvis garanterer kvalificerede og troværdige resultater af en given undersøgelse. 45

46 Efter at have klarlagt denne opdeling af poly- og monofunktionale korpora, kan det konkluderes, at de to korpora, der er tilknyttet nærværende ordbogsprojekt, er monofunktionale, idet de er sammensat til ét konkret formål, dvs. udarbejdelsen af en bilingval dansk-spansk ordbog over handel med børsnoterede værdipapirer Opbygning af tekstkorpus I dette delafsnit fokuseres på, hvorledes et tekstkorpus bygges op. Først gives en beskrivelse af tekstindsamlingen, som skal danne baggrund for et tekstkorpus. Dernæst fokuseres på det konkrete konceptkorpus til dette ordbogsprojekt. Bergenholtz/Tarp 1994:95 skelner mellem to slags korpora: Korpora, der statistisk set er repræsentative for det sprog eller subsprog, som de indeholder og eksemplariske tekstkorpora, hvori der medtages et sådant udsnit af typiske tekster, at de efter bedste skøn dækker et bestemt subsprog. Forfatterne slår dog hurtigt fast, at førstnævnte er umuligt at opfylde, da man kun kan udtage repræsentative stikprøver fra et veldefineret område, hvor man kan angive grundmængden, hvilket fx er tilfældet for ti årgange af et bestemt dagblad, jf. Bergenholtz/Tarp 1994: De påpeger, at kravet om en eksemplarisk repræsentation i et tekstkorpus med fagsproglige tekster må medføre to ting: 1. At alle fagets delområder skal være dækket ind, dvs. at samtlige af ordbogens fagsystematikker skal tilgodeses, evt. sådan at særligt vigtige områder får en større tekstandel 2. At de teksttyper, som ordbogen skal tage hensyn til, skal medtages i forhold til deres formodede relevans for de forudsete ordbogsbrugere og brugersituationer, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:95. Bergenholtz og Tarp 1994:96 tilføjer, at opbygningen af et korpus til en almensproglig ordbog antages at være på omkring 50 mio. tekstord, mens omfanget af et korpus til en fagsproglig ordbog afhænger af det konkrete fagsprog, som ordbogen skal dække. Forfatterne anbefaler desuden, at man ved tekstkorpora til bilingvale fagordbøger bør opbygge parallelle tekstsamlinger, så fordeling ud fra fagsystematikkerne og teksttyperne bliver så ens som muligt, jf. Bergenholtz/Tarp 1994: Lauridsen, der er enig med Bergenholtz og Tarp, pointerer i den forbindelse, at en tilfældig samling af tekster ikke viser noget som helst om sprog eller sprogbrug generelt; en sådan samling viser reelt kun noget om sproget i de valgte tekster[ ]Et tekstkorpus kan ikke på nogen måde være repræsentativt for et givent sprog, for i så fald skulle det være en delmængde af sproget, jf. Lauridsen 2003: Bergenholtz 1996:12 pointerer, at tekstkorpora bør sammensættes i samråd med fageksperter, da lægfolk ifølge forfatteren ikke er i stand til at overskue et fags systematik og dække faget ind, ligesom de heller ikke er i stand til at skelne klart mellem tekster for forskellige målgrupper. Forfatteren tilføjer, at fageksperterne ikke kun bør medvirke ved korpussammensætningen men også under selve korpusarbejdet, såfremt leksikografen ikke besidder den nødvendige fagkompetence. 46

47 Med hensyn til størrelse og omfang af et korpus pointerer Kirchmeier-Andersen 2002:13, at det kan være vanskeligt at angive klare retningslinier for et tekstkorpus omfang, idet et omfangsrigt tekstkorpus ikke nødvendigvis udgør tilstrækkelig basis for den undersøgelse, man vil foretage. Kirchmeier-Andersen påpeger ligeledes, at det selv i meget store korpora kan ske, at man kun finder meget få eller ingen forekomster på et ord, på samme måde som hyppige forekomster af et ord kan opstå mere eller mindre tilfældigt, jf. afsnit Fordele og ulemper ved konceptkorpus. Set ud fra et videnskabeligt synspunkt kan korpora således danne et glimrende udgangspunkt og inspiration for empiriske undersøgelser, men de er næppe egnede til på betryggende vis at verificere eller falsificere generelle sprogvidenskabelige påstande, jf. Kirchmeier-Andersen 2002:14. Kirchmeier-Andersen 2002:14 fremhæver desuden, at det forekommer vanskeligt at opstille kriterier for, hvilke tekster der skal indgå i et tekstkorpus. Hun begrunder det med, at teksternes indhold er betinget af, hvilken form for undersøgelse man ønsker at foretage. Der er således forskel på den information, der indlemmes i et tekstkorpus, som fx skal danne empirisk basis for en frekvensundersøgelse af passivkonstruktioner i spanske aviser og den information, der indlemmes i et tekstkorpus, der skal danne empirisk basis for en dansk-spansk handelsordbog. Konceptgruppen ønskede at skabe to eksemplariske tekstkorpora, dvs. et dansk og et spansk, jf. afsnit Empirisk basis. Begge korpora indeholder dog kun få oplysninger omkring derivater, hvorfor alle fagets delområder ikke er dækket ind, jf. det første kriterium på foregående side 45. Ønsket om parallelitet mellem de to korpora blev således ikke opfyldt, jf. afsnit Fordele og ulemper ved det danske og det spanske korpus. Konceptgruppen har ligeledes ikke formået at indsamle tilstrækkeligt materiale til det spanske korpus inden for obligationer, jf Empirisk basis. Jeg finder Kirchmeier-Andersens citat ovenfor interessant. I min praktiske udarbejdelse af lemmalisten er jeg stødt på fagtermer, som ikke fandtes i det danske korpus, jf. afsnit Den praktiske lemmaselektion, hvorfor jeg i de tilfælde i stedet for har rettet fokus mod Internettet (og faglitteratur) til at søge efter de pågældende fagtermer. 45 Det skal dog understreges, at konceptgruppen fra begyndelsen ville foretage en minimerende lemmaselektion af derivater, mens lemmata inden for aktier og obligationer skulle dækkes maksimerende. Det er sandsynligvis dette valg, der har ført til en udeladelse af faktuelle informationer omkring derivater i de to tekstkorpora. 47

48 3.2.4 Korpusudvinding I dette delafsnit fokuseres på, hvorledes man kan udnytte og udvinde et tekstkorpus data med henblik på udarbejdelse af fagordbøger. Som nævnt i afsnit Definition af korpus og tekstkorpus er det hensigtsmæssigt at eksportere korpus over i et søgeprogram for at kunne bearbejde det. Et korpus består af en afgrænset mængde af tekster, som i henhold til nogle forfattere ligger tilgængelige i elektronisk form, jf. Kirchmeier- Andersens definition i afsnit Definition af korpus og tekstkorpus. For at kunne sortere i og ekstrahere data fra korpus er det vigtigt, at denne elektroniske udgave af korpus integreres i et søgeprogram. En måde at ekstrahere et tekstkorpus data på er fx ved hjælp af et konkordansprogram, som kan søge i elektroniske tekster. Ved konkordans forstås en alfabetisk liste over alle eller udvalgte ord, der optræder i en tekst. Listen er udformet, så man kan overskue alle de kontekster, ordet optræder i, jf. Maribo 2003:1. Den mest gængse måde for opstilling af en konkordans er ved hjælp af det såkaldte KWIC-indeks (KeyWord In Context), som kendetegnes ved, at det søgte ord optræder som en liste af markerede ord med kontekst på begge sider, jf. Maribo 2003:1. Korpus 2000 er et udmærket eksempel på et sådant konkordansprogram, jf. bilag 8. Det er et digitalt opslagsværk, der udgøres af en elektronisk samling af autentiske tekster, der afspejler dansk skriftsprog primært i perioden Korpus 2000 indeholder et søgefelt, hvor brugeren kan indtaste en given søgestreng, han ønsker oplysninger om. Programmet giver mulighed for at søge på mere end ét ord ad gangen, hvorfor det er særlig anvendeligt til fx søgning efter kollokationer. Samtlige hits på søgestrengen, det såkaldte nøgleord, jf. KeyWord In Context ovenfor, fremkommer med fed skrift i midten af skærmbilledet omkranset af den resterende tekst. Korpus 2000 kan desuden, ved at klikke på info i højre side af skærmbilledet, tilbyde brugeren oplysninger omkring teksten og afsender, jf. bilag 8. Som tidligere nævnt har både tredje generation og min generation anvendt en cd-rom udgave til at søge i konceptkorpus, jf. afsnit Den praktiske lemmaselektion. Vi har i min specialegruppe fra begyndelsen været kritiske over for den cd-rom udgave, da søgefunktionerne i den ikke indeholder alle de faciliteter, man ellers vil kunne finde i et konkordansprogram som fx Korpus Det forekommer især tidskrævende at søge efter flerordstermer og kollokationer i konceptkorpus, da man kun kan søge på ét ord ad gangen, jf. afsnit Fordele og ulemper ved konceptkorpus. Der findes ikke et søgefelt, hvor brugeren kan indtaste en søgestreng på ét eller flere ord, som han vil undersøge nærmere. Det resulterer i en langvarig søgeproces, hvor korpusbrugeren er nødt til at scrolle igennem en del sider, før han finder det/de ord, han leder efter. 48

49 Ovenstående refleksioner afspejler min og min gruppes kritik af det program, som er matchet med konceptkorpus, jf. afsnit Fordele og ulemper ved konceptkorpus. Jeg vil og kan af praktiske årsager ikke ændre på programmet men blot gøre opmærksom på ulemperne ved den eksisterende cd-rom udgave. Såfremt korpus var genereret i et konkordansprogram, ville leksikograferne have haft mulighed for dels at opstille en KWIC-liste og dels at indtaste en given søgestreng i et søgefelt, som det eksempelvis er tilfældet i det konkordansprogram, som Korpus 2000 er genereret i. En KWIC-liste virker mere overskuelig for øjet, fordi søgestrengen fremkommer med fed skrift i en lige lodret liste omkranset af en kontekst i modsætning til cd-rom udgaven, hvor søgestrengens hits fremkommer spredt over hele skærmbilledet. Jeg mener ikke, at brugeren cd-rom udgaven, får fuldt udbytte af konceptkorpus, netop fordi søgefunktionerne i cd-rom udgaven ikke er designet i overensstemmelse med brugerens reelle behov. 3.3 Kritik af konceptkorpus Jeg har i det forudgående afsnit lavet en generel præsentation af et korpus og dets funktion i forbindelse med udarbejdelse af ordbøger. Jeg vil nu flytte fokus over på dette konkrete ordbogsprojekt med henblik på en kritik af konceptkorpus. Jeg inddrager begge tekstkorpora, da jeg finder det relevant at påpege, at ingen af dem efter mit skøn opfylder korpusbrugerens behov. I selve analysen vil jeg dog kun fokusere på det danske korpus, da det er her, de faglige forklaringer kan hentes. Jeg vil således lade det være op til en fremtidig leksikograf at analysere effektiviteten i det spanske korpus Fordele og ulemper ved konceptkorpus Da vi i min specialegruppe i sin tid påbegyndte lemmaselektionen ud fra den genererede Excel ordliste, anvendte vi som tidligere nævnt det danske korpus til at vurdere, hvor relevant den pågældende fagterm var for vores ordbog. Vi fandt imidlertid konceptkorpus besværligt og langsomt, hvorfor jeg i mit individuelle lemmalistebidrag fra begyndelsen valgte at konsultere Internettet i stedet for konceptkorpus til udarbejdelsen af lemmalistens mirkostrukturelle elementer. Pedersen 1998:32 pointerer som det eneste konceptgruppemedlem et par ulemper ved konceptkorpus. Pedersen fremhæver, at 1) korpus har sine begrænsninger og mangler, idet det bl.a. ikke anføres, hvilken kilde informationerne kommer fra, og 2) at kildens årstal ligeledes ikke fremgår, hvorfor det er vanskeligt at vide, om en term er forældet. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, bl.a. fordi jeg som tidligere nævnt har tilføjet enkelte lemmata, som jeg fandt relevante i forhold til at føre lemmalisten op til samtiden, jf. afsnit Den praktiske lemmaselektion Jeg har fx tilføjet dealer, da termen er en nyere betegnelse for børshandler og børsmægler, jf. bilag 4. 49

50 Nedenfor listes fordele og ulemper ved konceptkorpus 47. Det skal bemærkes, at det er min egen personlige vurdering af dem. Konceptkorpus indebærer efter min mening én stor fordel. Tekstmaterialet er koncentreret omkring ét emne i modsætning til indholdet på Internettet, som spænder bredt. Teksterne er indsamlet på baggrund af fagsystematikkerne, der indskrænker emnet til værdipapirhandel, jf. bilag 5 og 6. I kraft af dette støder leksikografen ikke på særlig megen støj i forbindelse med sin søgning på fagtermer. Jeg finder imidlertid, at konceptkorpus indebærer en række ulemper: 1) Det er ikke muligt at søge på mere end ét ord ad gangen i konceptkorpus. Brugeren kan hverken søge på flerordstermer, kollokationer og komposita eller få oplysninger om frekvensen af disse, da cd-rom udgaven ikke indeholder et søgefelt, hvor brugeren kan indtaste en given søgestreng på to eller flere ord. Søgeprocessen forekommer derfor tidskrævende, da brugeren i stedet for må bruge tid på at scrolle ned til det ord, han søger. 2) Som nævnt i afsnit Empirisk basis har konceptgruppen ikke formået at fremskaffe tilstrækkeligt materiale omkring obligationer og derivater til det spanske korpus, hvorfor leksikograferne har været nødsaget til at søge oplysningerne andetsteds. Konceptgruppen har således kun formået at skabe et eksemplarisk tekstkorpus på dansk og ikke på spansk, jf. afsnit Opbygning af tekstkorpus. 3) Det skal desuden understreges, at der i det spanske korpus skelnes mellem ord skrevet med majuskler og ord skrevet med minuskler, hvorfor der nogle gange laves en opstilling som følgende, jf. det spanske korpus under vencimiento: vencimiento (773), Vencimiento (183), VENCIMIENTO (67) 48. Denne opdeling (af minuskler og majuskler) hjælper ikke leksikografen til at vide præcis, hvor mange gange den pågældende term optræder i det spanske korpus. 4) Konceptkorpus karakteriseres lukket og tekstmaterialet bliver således ikke opdateret løbende, hvilket resulterer i, at leksikograferne i enkelte tilfælde er nødt til at tilføje eller slette enkelte lemmata for at føre lemmalisten op til samtiden, jf. afsnit Den praktiske lemmaselektion. Såfremt korpus havde været åbent, jf. afsnit Definition af korpus, ville leksikografen have bedre mulighed for at se udviklingstendensen i fagsproget og således ikke kun støde på gamle men også nyere termer og udtryk, som fx dealer, der som tidligere nævnt bruges synonymt i dag med de ældre termer børsmægler og børshandler, jf. bilag Den eneste fordel ved konceptkorpus er efter mit skøn, at teksterne er relevante for faget. De er indsamlet på baggrund af fagsystematikkerne, der indskrænker emnet til værdipapirhandel, jf. bilag 5 og Parentesen angiver det antal gange, ordet optræder i det spanske korpus. 50

51 5) På trods af det forholdsvist omfangsrige konceptkorpus 49 er der stadig fagtermer i lemmalisten, som ikke optræder i korpus, fx udbyttemodel. I henhold til Kirchmeier-Andersen 2002:13, kan det ofte forekomme, at selv et omfangsrigt korpus ikke altid udgør tilstrækkelig basis for den undersøgelse, man vil foretage, jf. afsnit Opbygning af tekstkorpus. Hvad angår tekstindsamling og søgefunktioner forekommer der at være umiddelbart flere ulemper end fordele forbundet med konceptkorpus. Jeg mener derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at generere konceptkorpus i et konkordansprogram for at lette leksikografens søgning, jf. afsnit Korpusudvinding Fremgangsmåde for informationssøgning i det danske korpus Jeg vil i dette delafsnit kommentere på den cd-rom udgave, der er tilknyttet konceptkorpus samt på hvorledes der søges i konceptkorpus ud fra de søgefunktioner, cd-rom udgaven indeholder 50. Teksterne i cd-rom udgaven er hypertekstbaserede, jf. note 30, og brugeren har således mulighed for, med et klik på musen, at springe fra et sted i teksten til et andet. Det skærmbillede, der dukker op, når cd-rommen/konceptkorpus åbnes, er inddelt i fire vinduer: 49 Tekstmængden i det danske korpus består af ord og tegn, mens tekstmængden i det spanske korpus består af ord og tegn, jf. afsnit Empirisk basis. 50 I den forbindelse henvises til bilag 7, som indeholder cd-rom udgaven af det danske korpus. 51

52 1. Et kommandopanel øverst i skærmbilledet, som består af en horisontal hypertekstuel oversigt over bogstaverne A-Å inkl. følgende diakritiske tegn Á, À, Ä, É, Ó og β. Via kommandopanelet kan brugeren med et klik på musen på et af bogstaverne/tegnene springe videre til 2. en vertikal alfabetisk ordliste i venstre vindue af skærmbilledet med ordenes respektive frekvens i konceptkorpus i parentes. Den hypertekstuelle ordliste fungerer som menu for konkordansen og klikker brugeren på et af ordene, føres han ind i konkordansen, hvor det pågældende ord optræder i en eller flere kontekster. 3. Konkordansen indeholder en mængde sætninger, hvor det søgte ord er fremhævet med fed skrift. Sætningerne er blot et uddrag af en eller flere kontekster, hvorfor brugeren ofte er nødt til at linke sig videre ind i den pågældende kontekst for at undersøge ordet nærmere. I højre margin i vinduet er opstillet et tal ud for hver forekomst af det ord, man har søgt på. Brugeren skal klikke på det pågældende tal for at komme ind i 4. den fulde kontekst, hvor han finder yderligere oplysninger om det ord, han har søgt på. En søgning i konceptkorpus omfatter således en proces på fire trin, i enkelte tilfælde kun tre, da brugeren nogle gange ud af tredje trin kan finde tilstrækkelige oplysninger omkring et ord. Jeg ser det som en stor ulempe, at der ikke findes et søgefelt, hvor brugeren kan skrive det ord, han ønsker informationer om 51. Han er i stedet for nødt til at starte fra toppen ved første trin, klikke på det pågældende ords begyndelsesbogstav og derefter scrolle ned, indtil han finder det ord, han leder efter. Denne proces kan hurtigt blive omfattende og tidskrævende, men dog stadig overskuelig 52. Cdrom udgaven har desuden den ulempe, at brugeren i det venstre vindue ikke altid kan se ordet i sin helhed, fordi vinduet er meget smalt. Når cd en åbnes, inddeles siden automatisk sådan, at venstre vindue fremstår så smalt, at enkelte lange ord gemmes væk bag de andre skærmvinduer. Et ord som realkreditobligation er tilpas langt til, at man kun ser realkredit, jf. skærmbilledet ovenfor samt bilag 7, og brugeren er derfor nødt til at udvide feltet ved at trække i højre margin i vinduet for at kunne skelne mellem realkreditinstitut, realkreditlån, realkreditobligation etc. Det samme problem opstår også enkelte gange i konkordansen, hvor tallet i højre margin står så langt ude, at brugeren er nødsaget til at trække den vandrette midterbjælke ud til højre til sidens slutning. 51 Dog kan brugeren ved at holde Ctrl knappen + B nede (hvis han har en dansk version af Word, ellers Ctrl + F, hvis han har en engelsk) få et søgevindue frem, hvor han kan indtaste en given søgestreng. Det skal understreges, at denne funktion intet har med cd-rom udgavens søgefunktioner at gøre, men at det er en funktion, der understøttes af Microsoft, når man arbejder på en pc. Jeg finder imidlertid ikke denne søgefunktion særlig effektiv i konceptkorpus, da brugeren stadig er nødt til at trykke find næste hver gang, han vil have en ny forekomst af søgestrengen frem. 52 I mit individuelle lemmalistebidrag skulle jeg fx lemmatisere termerne dækning, dækningsportefølje og dækningsposition. Da andet bogstav i de tre ord samtidig er det tredjesidste bogstav i det danske alfabet, erfarede jeg, at det var langt hurtigere at starte min søgning under tilgangsbogstavet e og derefter gå baglæns, i stedet for at begynde ved d og scrolle gennem mange sider, før jeg kom til dæ. 52

53 3.4 Informationssøgning på Internettet Internettet har efterhånden vundet indpas på det globale marked som et naturligt og integreret element i vores hverdag. Det benyttes online, dvs. ved hjælp af en netværks- eller modemforbindelse til en server, som selv er koblet til det globale netværk, jf. Pichon 1998:19. Dette afsnit tjener til formål at præsentere Internettets karakteristika. Desuden fokuseres på Nettets muligheder i forbindelse med informationssøgning i en søgemaskine eller online ordlister og glosarer Definition af Internettet Internettet udgør både en verdensomspændende digital kommunikationsvej og et gigantisk virtuelt bibliotek, som indeholder store mængder af information, der ligger tilgængeligt for alle personer med adgang til Internettet, jf. Pichon 1998:16. Af praktiske årsager ses i dette afsnit bort fra Internettets funktion og struktur og der fokuseres i stedet for på Internettet som informationsmedium, dvs. som virtuelt bibliotek. Jeg vil ud fra en karakteristik af Internettet afsøge nogle af de muligheder, som det virtuelle bibliotek indeholder samt beskrive min fremgangsmåde for informationssøgning på Nettet. Et af Internettets mange tilbud er the World Wide Web (www), som er den hurtigst voksende og mest besøgte del af Internettet. De to begreber, Internet og www, bliver derfor ofte brugt synonymt i dag, jf. Wien 2002: I dette speciale anvendes dog udelukkende Internettet som referencebegreb, da denne term vurderes som den mest gængse af de to. Internettet har inden for de seneste årtier med utrolig hast gennemlevet en stor teknologisk udvikling og rummer i dag udtømmende mængder af informationer og oplysninger til den flittige bruger. Der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvor meget information der ligger tilgængeligt på Nettet, idet der ikke findes en overordnet styring af de informationer, der lægges ud, jf. Wien 2002: Alle privatpersoner, firmaer etc., der har adgang til en computer med netforbindelse, kan frit lægge oplysninger ud på Nettet, så længe oplysningerne ikke strider mod den såkaldte konvention mod Internetkriminalitet 54. Pichon 1998:65 påpeger i den forbindelse, at hjemmesider på Internettet kan være uidiomatiske og fejlbehæftede, fordi siderne ofte er lagt ud af privatpersoner, hvorfor dokumenter på Nettet ikke altid kan anvendes som belægmateriale, da de kan indeholde stavefejl, personlige kommentarer etc Ved søgning på fx dukker følgendebesked op, når vinduet med søgeresultatet åbnes: Google har ingen tilknytning til forfatterne af denne side og er ikke ansvarlig for dens indhold. 54 Konventionen med Internetkriminalitet er oprettet af Europarådets medlemmer og indebærer, at fx distribution af børnepornografi og piratkopiering på Nettet skal straffes. Konventionen gælder som udgangspunkt kun for EUlandene men det ventes, at også USA, Canada, Japan og Mexico tilslutter sig, jf Pichon 1998:65 henviser til eksempler inden for IT-området, hvor engelsk-inspireret nørd-jargon oftest stammer fra personlige hjemmesider. 53

54 Der findes adskillige søgemaskiner på Internettet 56. Fælles for dem er, at de er kommercielle, dvs. de er finansieret af reklamer og det er derfor gratis at benytte sig af dem, jf. Wien 2002:47. Derudover indeholder søgemaskinerne udtømmende mængder af information, hvorfor det på baggrund heraf er vanskeligt at kontrollere sidernes indhold Støj og stilhed I forbindelse med de utallige mængder af information på Nettet fremhæver Pichon 1998:54 overflodsproblemet, hvorved forstås, at Internet-brugeren finder mere information, end han kan få overblik over. I Internet-sammenhænge kaldes dette fænomen for støj. Det modsatte af støj er stilhed, hvilket fx opstår, når en bruger søger på information om et lille område eller sprogområde, jf. Pichon 1998: På grund af ovenstående betragtninger finder jeg det interessant at undersøge, hvor pålideligt og effektivt et medie Internettet er i forhold til konceptkorpus i forbindelse med leksikografens søgning efter de faglige forklaringer til lemmalisten Søgemaskinen Google I det følgende gives en karakteristik af søgemaskinen Google, jf. da det er den søgemaskine jeg har de bedste erfaringer med. Desuden vil jeg inddrage online ordlister og leksika i forbindelse med min analyse, jf. afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet. Der er stor forskel på, hvor mange hits en søgning kan give i de forskellige søgemaskiner. Antallet af hits afhænger af søgemaskinens omfang, som varierer fra den ene søgemaskine til den anden 58. Karakteristika ved Google: 1) Med funktionen cached highlightes den søgestreng, brugeren har søgt på. Han behøver derfor ikke lede længe efter det ønskede ord i den fundne tekst, men kan blot scrolle nedad, indtil han finder ordet highlightet. Denne funktion er meget tidsbesparende. 2) På Google kan brugeren indskrænke sine søgeresultater ved at søge på bestemte hjemmesider eller sprogkoder. Hvis han fx kun ønsker sider på spansk, kan han skrive site:es 56 Ved en søgemaskine forstås nogle computerinstruktioner, der anmoder brugeren om at indtaste, hvad han søger efter, og som derefter gennemsøger nogle data for det, jf. Sellers 1998: Jeg vil ikke komme yderligere ind på de såkaldte boolske søgeoperatorer, som anvendes i forbindelse med støj og stilhed, men i stedet henvise til Pichon 1998:54-55, der præsenterer dem. 58 Et klik på fx Google s hjemmeside vidner om, at der søges blandt 4,285,199,774 websider, jf. august De hits, man får på en søgning i Google, er dog langt fra alle hits, der eksisterer som hjemmesider. Det er en anslået værdi, hvilket bekræftes, når man foretager søgninger. Der fremkommer altid et ca. resultatet af antal hits. 54

55 efter ordet 59. Ligeledes kan han, ved at skrive site:int.eu efter søgeordet, indskrænke sine søgeresultater til kun at omfatte EU-hjemmesider 60. Sidstnævnte eksempel er effektivt i forbindelse med ækvivalentsøgning og det har for mig også været en nyttig fremgangsmåde i min udarbejdelse af lemmalisten. Fordelen ved at søge på EU-hjemmesider er, at mange af dokumenterne foreligger oversat til adskillige EU-sprog inkl. dansk. 3) Ved søgninger i Google søges desuden efter både ord i indholdet men også efter Internettets strukturer. Søgemaskinen undersøger således hjemmesidernes indhold for at finde ud af, om ordet optræder dér (indhold), samtidig med at den undersøger, hvor mange andre steder på Nettet, der linker til den fundne hjemmeside (struktur). Jo flere steder, der linker til den fundne hjemmeside, jo mere populær og relevant må siden være for brugeren 61. Ovenstående karakteristika ved Google er yderst hensigtsmæssige for leksikografen i hans søgning, hvorfor han efter min mening kan drage stor fordel af dem Fremgangsmåde for informationssøgning på Internettet Jeg har i det foregående beskrevet og kommenteret nogle af Internettets tilbud samt karakteriseret søgemaskinen Google. Jeg vil i det følgende beskrive min praktiske fremgangsmåde for informationssøgning i Google samt i ordlister og leksika, som jeg har fundet på Nettet 62. Startsiden på Google s hjemmeside indeholder et søgefelt, hvori brugeren kan skrive den søgestreng, som han ønsker at finde oplysninger omkring. Siden indeholder desuden flere funktioner, der bl.a. giver adgang til en avanceret søgning, hvis brugeren fx ønsker at søge på ord inden for en bestemt tidsperiode eller inden for bestemte domæner 63, sprogværktøjer, der giver mulighed for at søge i forskellige brugerflade-sprog 64, og billeder, der tilbyder en omfattende billedsøgning på Internettet 65. Ovenstående er dog kun eksempler på nogle af de mange muligheder, søgemaskinen kan tilbyde brugeren. 59 Brugeren kan fx skrive bono site:es, hvis han ønsker søgeresultater på obligationer på spanske hjemmesider. På trods af at han søger på spansk sprogkode, fremkommer dog også af og til tekster på andre latinske sprog, fx portugisisk og italiensk, der har ensartet orddannelse som spansk. Brugeren skal være opmærksom på dette, hvis han vælger at anvende sprogkoder i sine søgeresultater. 60 Brugeren kan fx skrive obligation site:eu.int, hvis han udelukkende ønsker søgeresultater med obligationer i EUtekster. 61 Jf. Hvorfor bruge Google: 62 Der fokuseres kun på den praktiske søgning og således ikke på den tekniske del omkring opbygningen af de bagvedliggende søgefunktioner på de enkelte hjemmesider. 63 Jf Jf Jf. 55

56 Søgestrengen skrives i søgefeltet og med et museklik føres brugeren videre til en ny side, der fremkommer med det antal resultater, som søgemaskinen har fundet 66. Resultaterne varierer meget afhængig af, om brugeren anvender avanceret eller simpel søgning. Søger han i bestemte sprogkoder eller i bestemte domæner, koncentreres søgeresultaterne omkring dette, selvom han dog ikke helt kan undgå støj som fx sider på andre sprog eller sider, hvor søgestrengen omtales i en anden betydning/kontekst, jf Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet. En søgning i Google indebærer således to trin: 1) Søgestrengen skrives i startsidens søgefelt og med et klik med musen på søgeknappen fremkommer en ny side med de relevante resultater, som er ordnet efter deres grad af relevans. Siden indeholder små tekstudsnit af dokumenter, hvor søgestrengen er fremhævet med fed. Brugeren kan dernæst klikke sig ind på de forskellige dokumenter. 2) I dokumenterne kan brugeren undersøge søgestrengen nærmere i dens respektive kontekst. I enkelte tilfælde er det ikke nødvendigt for brugeren at gå til dette trin 2, men det afhænger naturligvis af, hvad han skal bruge søgeresultaterne til 67. Min erfaring er, at man ofte ved trin 1 kan se, hvorvidt ordet optræder i en relevant kontekst eller ej og således frasortere eventuel støj. Brugeren behøver derfor ikke altid at gå ind i samtlige tekstuddrag, men blot skimme dem overfladisk for at få en fornemmelse af, hvorvidt der gemmer sig en faglig forklaring eller ej 68. Det er sjældent, at en fagterm forklares allerede ved første trin i søgeprocessen, hvorfor brugeren nødvendigvis må undersøge et par tekstuddrag nærmere eller eventuelt indskrænke søgeresultatet ved fx at tilføje et ord, der er fagspecifikt inden for det pågældende område, han ønsker, at ordet skal optræde i 69, jf. afsnit 3.5 Empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger. Ud over at søge i Google har jeg også søgt direkte i online ordlister og leksika, som jeg har fundet ved at søge direkte på forskellige danske og spanske hjemmesider for banker, finanshuse, børser etc. Såfremt de pågældende hjemmesider indeholdt en ordliste eller et leksikon, har jeg føjet dem til mine foretrukne hjemmesider og dermed sparet tid på først at søge i de enkelte sider for at finde ud af, om de indeholdt en ordliste. En søgning i ordlisterne indebærer således kun et trin. Det skal dog 66 Antallet af resultater er altid en anslået værdi, hvorfor resultatet, der fremkommer, er et ca. resultat. 67 Såfremt brugeren blot ønsker at verificere stavemåden af et ord, er det tilstrækkeligt at skimme tekstudsnittene overfladisk. Ønsker han derimod en forklaring eller definition på et ord, er han ofte nødt til at gå ind i de enkelte tekstudsnit for at efterprøve ordets betydning. 68 Under min søgning på Google har jeg af og til fundet links til relevante og anvendelige ordlister. Jeg har føjet disse ordlister til mine foretrukne hjemmesider og konsulteret dem hen ad vejen i forbindelsen med min udarbejdelse af lemmalisten. 69 Jf. avanceret søgning 56

57 understreges, at mange fagtermer er udeladt i ordlisterne og at brugeren ikke udelukkende kan konsultere dem, men ofte er nødt til at supplere med andre kilder Empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger Som tidligere nævnt er det ved udarbejdelse af fagordbøger og ordbøger generelt nødvendigt at have en empirisk basis, som skal danne grundlaget for selve opbygningen af ordbogen. Inden jeg påbegynder den komparative analyse, jf. afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet, vil jeg fokusere på, hvad der forstås ved en empirisk basis. I henhold til Bergenholtz/Tarp 1994:91-94 kan den empiriske basis bestå af: 1) Introspektion: leksikografen gør brug af den kompetence, han er i besiddelse af 71. 2) Foreliggende beskrivelser: ordbøger, leksika og andre opslagsværker, som vedrører emnet. 3) Tekster: tekster, der er produceret i en kommunikativ sammenhæng og samlet i et korpus. Bergenholtz/Tarp 1994:96 påpeger, at den mest sikre empiriske basis for udarbejdelse af fagordbøger er et specielt sammensat korpus suppleret med introspektion og analyse af foreliggende tekster 72. Således kombineres den subjektive tilgang til ordbogsarbejdet med den mere objektive, dvs. brugen af ordbøger, leksika og et korpus sammensat i samråd med en eller flere fagmænd. Bergenholtz 1996:6-7 fastslår desuden i en artikel, at brugen af korpora adskiller sig positivt fra andre fremgangsmåder i ordbogsarbejde ved at sikre en kontrollerbar udvælgelse af lemmata og belæg frem for en tilfældig udvælgelse, hvor ikke to excerptorer ville nå frem til samme resultat. En afgørende forudsætning for lemmaselektionen til en fagordbog er at foretage en indsnævring af det eller de fag, som ordbogen skal dække. Bergenholtz/Tarp 1994:102 fremhæver, at en sikker lemmaselektion består i at tage udgangspunkt i et fagtekstkorpus, hvortil der automatisk kan genereres et alfabetisk indeks. Bergenholtz/Tarp nævner imidlertid ikke Internettet som mulig empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger. Duvå/Laursen 2003:191 berører emnet, men antyder dog ikke direkte, at Internettet kan bruges som empirisk basis. Derimod pointerer forfatterne, at Internettet indeholder store mængder informationer, som kan være brugbare for oversætteren. Informationerne er eksempelvis 70 Det fremgår af min litteraturliste, hvilke online ordlister og leksika jeg har søgt i. 71 Ved introspektion som empirisk basis bliver tilgangen til ordbogsarbejdet således subjektiv, da det er leksikografens egne erfaringer og kendskab, som den empiriske basis beror på. 72 I henhold til Bergenholtz/Tarp 1994:95 kan den empiriske basis i stedet for et korpus udgøres af fx håndbøger, hvis disse er udstyret med et omfattende indeks. Forfatternes begrundelse for at vælge sidstnævnte fremgangsmåde er, at det er forholdsvis kostbart at sammensætte et korpus. 57

58 ordbøger og ordlister samt relevante hjemmesider, der giver brugeren adgang til faktuel viden. I samme forbindelse fastslår Duvå/Laursen 2003:191, at online ordlister og ordbøger som regel foreligger uden varedeklaration, dvs. uden information om antal lemmata, oplysningskategorier, forfatterbaggrund, selektionskriterier osv., hvorfor de vurderer, at det nogle gange kan være vanskeligt at gennemskue kildevaliditeten. Jeg mener imidlertid ikke, at der behøver være grund til usikkerhed omkring kildevaliditeten ved de online glosarer, som er oprettet af fx danske og udenlandske banker og finanshuse, idet man må formode, at de er udarbejdet af fagmænd og ligeledes opdateret af fagmænd. Jeg er enig med Duvå/Laursen 2003:192 i, at en søgemaskine fungerer som et fremragende redskab til lokalisering af termer og fraseologi og til frekvensundersøgelser i tilfælde af synonymi og alternative konstruktionsmuligheder. Derimod er jeg ikke helt enig med forfatterne i, at søgeprocessen kan være meget tidskrævende, fordi det, som de bemærker, tager lang tid at gå ind i hvert enkelt dokument og undersøge kontekst, kvalitet, genrestatus osv.. Ud fra min erfaring med søgemaskiner mener jeg, at man ofte, ud af de tekstudsnit man får på sin søgning og ud fra at kigge på web-adressen og se, om afsenderen fx er en bank eller en privatperson, kan gennemskue, hvorvidt eksemplet indeholder relevante informationer eller ej, jf. afsnit Fremgangsmåde for informationssøgning på Internettet. Man kan desuden undgå irrelevante informationer, dvs. støj, ved at indskrænke søgeresultatet 73. Såfremt brugeren får mange resultater ved en søgning, behøver han ikke at gå ind i konteksten ved samtlige udsnit, men blot bevæge sig længere ned på siden, indtil han finder et tekstudsnit, der ser ud til at indeholde den relevante information, han leder efter. Konceptgruppen på dette ordbogsprojekt har fulgt Bergenholtz og Tarp s fremgangsmåde og har således indsamlet en stor mængde danske og spanske fagtekster, som skal udgøre konceptkorpus. Pedersen 1998:29 pointerer, at konceptgruppen fra begyndelsen ikke havde den nødvendige faglige kompetence inden for handel med værdipapirer, hvorfor gruppen valgte at sammensætte konceptkorpus i samråd med en fagekspert. Konceptgruppen har scannet teksterne i et browserprogram og det endelige resultat er blevet et dansk og et spansk korpus. Konceptgruppen og efterfølgende specialegrupper har som tidligere nævnt selekteret lemmata ud fra det danske korpus, jf. afsnit 3.1 Indledende bemærkninger og formålsbeskrivelse. Jeg finder konceptgruppens fremgangsmåde fornuftig, da den forekommer at være mindre tidskrævende end en alternativ lemmaselektion ud fra et eller flere stikordsregistre til store og anerkendte faghåndbøger, som forudsætter et særdeles pålideligt register, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:99, eller ud fra Internettet, som 73 Brugeren kan fx føje fagspecifikke termer til den søgestreng, han ønsker oplysninger om og således undgå, at søgestrengen optræder uden for andre sammenhænge end den, han har søgt på. Han kan fx skrive depot værdipapir i søgefeltet, hvis han ønsker søgeresultater, hvor depot udelukkende indgår i forbindelse med værdipapirhandel. Ved at tilføje værdipapir, som er en fagspecifik term inden for området, undgår brugeren som regel, at depot også dukker op i andre sammenhænge som fx et depot til opbevaring af hærens våben. Denne begrænsning af søgeresultatet indebærer dog, at brugeren på forhånd forventer at støde på støj hvilket ikke altid er tilfældet - fordi han ved, at det/de søgte ord også optræder inden for andre sammenhænge, jf. afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet ad. 1 og 2. 58

59 indeholder så store tekstmængder, at det kan være vanskeligt for brugeren at overskue, jf. Pichon 1998:54. Desuden får leksikografen ved konceptgruppens fremgangsmåde i samme åndedrag indekseret samtlige ord, som skal eller ikke skal indgå i fagordbogen, hvilket efter mit skøn resulterer i større overskuelighed Konceptkorpus versus Internettet I de forrige afsnit har jeg givet en teoretisk gennemgang af tekstkorpora og Internettet. I dette delafsnit vil jeg sammenligne det konkrete konceptkorpus med Internettet og fokusere på deres karakteristika med henblik på min senere analyse af de to medier. Af afsnit Definition af korpus og tekstkorpus fremgik det, at et korpus består af en afgrænset mængde af tekster, der er indsamlet efter nogle fastlagte kriterier og som skal udgøre empirisk grundlag for en metodisk bearbejdning af specifikke karakteristika. På samme måde kan man betragte Internettet som et korpus, hvor tekstmængden dog er ubegrænset i forhold til i et korpus. Pichon 1998:40 bemærker: Internettets tekstsamling, i modsætning til et korpus, har ikke noget lingvistisk formål og indholdet er heller ikke organiseret eller udvalgt efter bestemte kriterier. Forfatteren tilføjer, at Internettet rummer en foranderlig og tilfældig tekstsamling og at denne tekstsamling kan betragtes som et virtuelt tekstbibliotek, som består af standardiserede HTMLbaserede dokumenter uden særlige udvalgskriterier. Vi har således at gøre med to tekstkorpora, der adskiller sig fra hinanden primært på grund af tekstindholdet. Følgelig vil jeg fremhæve andre kontrastive karakteristika ved de to tekstkorpora, dvs. konceptkorpus og Internettet. Lauridsen 2003:7 bemærker, at mange lingvister i høj grad anvender Internettet i deres arbejde i stedet for et tekstkorpus. Forfatteren gør dog samtidig opmærksom på det faktum, at det nogle gange kan være vanskeligt at gennemskue kildevaliditeten på Internettet: Bruger man et eksisterende maskinlæsbart tekstkorpus, har man naturligvis umiddelbart mulighed for at tjekke kvaliteten og validiteten bag de enkelte repræsenterede tekster, for sådanne samlinger forsynes (næsten) altid med udførlig information om indholdet. Bruger man Internettet, har man på den anden side ikke en sådan information til sin umiddelbare rådighed og man må derfor selv overveje kildens eller kildernes pålidelighed, jf. Lauridsen 2003:6. Forfatteren henviser i den forbindelse til visse faktorer, brugeren skal have for øje, når han anvender Internettet som kilde, jf. Lauridsen 2003:7. Nedenfor listes en oversigt over kontrastive karakteristika ved konceptkorpus og Internettet. Det skal understreges, at det er min personlige vurdering af de to medier: 59

60 Konceptkorpus statisk, lukket korpus pålideligt lidt støj i form af gentagelser og scanningsfejl sammensat efter bestemte kriterier langsomt Internettet dynamisk, åbent korpus forholdsvis pålideligt megen støj i form af overflødig information ikke sammensat efter bestemte kriterier hurtigt Statisk og lukket vs. dynamisk og åbent Internettet er en dynamisk størrelse, der jævnligt opdateres. Nettet indeholder både aktuelle og mindre aktuelle tekster og fremstår overordnet som et åbent korpus, da der løbende tilføres nyt tekstmateriale, jf. afsnit Definition af korpus og tekstkorpus. Der er dog eksempler på (private) hjemmesider på Nettet, der enten dør eller forældes, fordi forfatteren ikke længere benytter siden. Det fastslås endog vedrørende kvalitet på Internettet, at file not found has become known as the most heavily accessed page on the WWW, and almost every Internet user will have encountered links to pages that no longer exist. Others will have experienced outdated information from seemingly reputable organization or individual, and sites which look interesting but lack any real information, jf. Cooke 1999: Ud fra ovenstående citat kan man derfor også betragte nogle af Nettets informationer som mindre statiske og forældede. Tekstmaterialet på Internettet er desuden tilgængeligt online. Konceptkorpus er lukket og teksterne er kun tilgængelige offline. De er ikke blevet opdateret siden projektets begyndelse i 1997, hvorfor brugeren ikke har mulighed for at vide, om et udtryk eller en term er blevet fornyet eller forældet, jf. pkt. 4 afsnit Fordele og ulemper ved konceptkorpus. Pålidelighed Med hensyn til pålideligheden i konceptkorpus og på Internettet vurderer jeg, at Internettet fremstår mindst pålideligt. En forfatter bemærker i den sammenhæng: Although the Internet sometimes can prove to be a valuable source of information, it can also be a frustrating waste of time and the information which is available is often useless, outdated or difficult to authenticate, jf. Cooke 1999:1. Desuden påpeger Pedersen 2001:online, at informationsmængden på Nettet kan svinge meget, eftersom Internettet er en evigt foranderlig størrelse, hvis antal og kvalitet af hits kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Af denne grund til pålideligheden ikke kunne skinne helt igennem. Med hensyn til kildevaliditeten kan enkelte informationskilder på Nettet fremstå utroværdige, hvis oplysningerne er lagt ud af privatpersoner. Pichon 1998:44 påpeger, at det kan være vanskeligt at identificere personlige hjemmesider, da ejeren ikke altid selv gør opmærksom på det. Således er det 60

61 op til brugeren at afgøre, om kvaliteten er god nok, hvilket kan være en vanskelig opgave alt afhængig af brugerens forudsætninger, jf. pålidelighed under afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet. Da konceptkorpus er udarbejdet i samråd med en fagmand og baseret på særlig udvalgt tekstmateriale, fremstår teksterne efter min mening troværdige og pålidelige. Støj Som nævnt i afsnit Støj og stilhed kan søgninger på Internettet indebære en del støj, som brugeren skal lære at frasortere. Denne form for støj optræder ikke i så vid udstrækning i konceptkorpus. Jeg finder dog ikke konceptkorpus helt støjfrit, da der er flere eksempler på gentagelser, dvs. tekster, der er blevet scannet flere gange og således forekommer op til flere gange i korpus, jf. afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet, som kan virke forstyrrende for brugeren, når han skal søge i korpus. Ligeledes indeholder konceptkorpus scanningsfejl. Jeg tillader mig at karakterisere disse faktorer som støj på trods af, at de ikke er identiske med støjen på Internettet, som karakteriseres ved overflødig information, jf. afsnit Støj og stilhed. Tekstsammensætning Teksterne i konceptkorpus er som før nævnt sammensat med ét bestemt formål for øje og ud fra særlige fastlagte kriterier. Konceptkorpus lever således op til Kirchmeier-Andersens definition af korpus, jf. afsnit Definition af korpus og tekstkorpus. Desuden er konceptkorpus udarbejdet i samråd med en fagmand, hvorfor teksterne er relevante for området handel med børsnoterede værdipapirer. Internettet rummer ubegrænsede mængder af tekster, der ikke er sammensat på baggrund af bestemte kriterier og teksterne udvælges ligeledes af mange forskellige personer, både privatpersoner og fagfolk. Af denne grund fremstår mange af teksterne på Nettet ikke relevante for fagområdet. Hastighed Cd-rom udgaven, som er koblet på konceptkorpus, fungerer efter mit skøn ikke optimalt, bl.a. fordi den ikke understøttes af et søgefelt, hvor brugeren kan indtaste en given søgestreng. Denne mangel ved programmet resulterer i, at brugeren bruger unødvendig tid på at scrolle hele ordlisten igennem, indtil han finder det ord, han leder efter, jf. bilag 7, afsnittene Korpusudvinding og Fremgangsmåde for informationssøgning i det danske korpus. Ved at anvende en søgemaskine på Internettet har brugeren mulighed for at søge på mere end ét ord, fordi søgemaskinen understøttes af et indtastningsfelt, hvor han kan skrive den søgestreng, han vil undersøge. Hvis der fokuseres på hastigheden i de to medier, er det min umiddelbare vurdering, at Internettet fremstår hurtigere end konceptkorpus, netop fordi Nettet giver brugeren muligheden for at indtaste en given søgestreng. Det skal dog understreges, at hastigheden på Nettet kan påvirkes af flere faktorer: 61

62 1) Støj: Søgeprocessen på Internettet kan, hvis der er megen støj, i enkelte tilfælde forlænges, jf. afsnit Støj og stilhed. 2) Netværksforbindelse: Internet-brugeren er afhængig af netværksforbindelsens tilstand. Eksempelvis kan tilslutningsserveren være overbelastet eller ude af drift og brugeren kan derfor ikke få adgang til Nettet, jf. Pichon 1998:19. 3) Trafikken på Nettet: Søgeprocessen på Nettet kan svinge meget, da det afhænger af, hvor besøgt den pågældende hjemmeside er, samt hvilken tid på døgnet, brugeren logger sig på Nettet. Hastigheden i konceptkorpus er ligeledes foranderlig. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at hastigheden er betinget af, om konceptkorpus fra starten gemmes på computeren, dvs. om brugeren gemmer cd-rom filerne på sin computer eller ej. Såfremt brugeren anvender cd-rommen, hver gang han skal konsultere konceptkorpus, må han beregne ekstra tid til at starte korpus op og indlæse filerne. Hvis brugeren derimod gemmer cd-rom filerne på sin computer, kan han åbne korpus direkte uden at skulle indlæse filerne først og således kan han afkorte sin arbejdsproces 74. Jeg har i det ovenstående inddraget fem kontrastive karakteristika ved konceptkorpus og Internettet. Jeg har vurderet karakteristikaene ud fra min erfaring med at søge i konceptkorpus og på Internettet og har i min oversigt således ikke skelet til den generelle holdning fra lingvister og leksikografer. Jeg har tidligere kritiseret den cd-rom udgave, der er tilknyttet korpus på dette ordbogsprojekt, jf. afsnittene Korpusudvinding og Fordele og ulemper ved konceptkorpus, og jeg har vurderet, at en søgning i konceptkorpus kan gøres hurtigere ved at koble konceptkorpus på et konkordansprogram. Med andre ord mener jeg, at man, kan opnå højere hastighed i forbindelse med søgninger i konceptkorpus, såfremt cd-rom udgaven udskiftes med et konkordansprogram. Jeg vurderer således, at hastigheden, i modsætning til de fire andre kontrastive karakteristika, der udelukkende relateres til tekstindholdet i konceptkorpus, kan ændre sig afhængig af den software, der anvendes til at ekstrahere konceptkorpus data, jf. afsnit Korpusudvinding. 3.6 Præsentation af analysen Efter at have behandlet teorien omkring konceptkorpus og Internettet vil jeg i dette afsnit foretage en komparativ analyse af de to medier ud fra ni eksemplificerede lemmata. Jeg vil undersøge, hvor 74 Jeg har fra begyndelsen gemt cd-rom filerne på min computer. Således har jeg i min praktiske udarbejdelse af lemmalisten samt i min analyse kunnet åbne programmet direkte fra min computer uden at skulle indsætte cdrommen først. 62

63 effektive de to medier fremstår, når leksikografen skal søge efter faglige forklaringer til lemmalisten, hvorfor jeg i første omgang vil fokusere på en definition af en faglig forklaring Definition af faglig forklaring Ingen af konceptgruppens medlemmer har eksplicit forklaret, hvorledes de har selekteret i de faglige forklaringer. Pedersen 1998:21 påpeger, at den faglige forklaring skal udfærdiges i et lettilgængeligt sprog på grund af målgruppen, men hun uddyber ikke nærmere kriteriet for at foretrække én faglig forklaring frem for en anden. Det samme gælder Andersen 1998:17, der henleder til, at den faglige forklaring hentes direkte eller formuleres ud fra det danske korpus og hvis dette ikke er hensigtsmæssigt pga. eksempelvis dennes sværhedsgrad, udarbejdes den i samråd med projektets fagmand, Frank Pedersen. Det kan således forekomme vanskeligt for efterfølgende leksikografer at vide, hvilke kriterier de faglige forklaringer skal selekteres ud fra. I den forbindelse har jeg forsøgt at finde en definition på en faglig forklaring i Manual i fagleksikografi for at undersøge, hvilke kriterier leksikografen skal selektere ud fra. Bogens forfattere har imidlertid ikke defineret en faglig forklaring, men fremhæver dog visse aspekter i forbindelse med udformning af faglige forklaringer 75. Jeg har derfor på baggrund af Bergenholtz/Tarp og konceptgruppens betragtninger samt i henhold til den primære brugergruppes forudsætninger til nærværende ordbog, dvs. en lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt, jf. afsnit 2.2 Brugergruppe, selv opstillet følgende kriterier for en selektion af faglige forklaringer: Den faglige forklaring skal være kort (så vidt muligt), koncis og troværdig. Den skal affattes på dansk på et forståeligt sprog, dvs. den må ikke indeholde - for ordbogsbrugeren - fremmede fagudtryk. Såfremt leksikografen finder en faglig forklaring på et lemma mere end ét sted, afgøres selektionen af 1) afsenderen: Hvis det fx er en privatperson, der definerer en term på Nettet, er sandsynligheden for forringet kildevaliditet og mindre troværdighed stor i forhold til en definition i en fagbog forfattet af fagfolk. 2) Sproget, dvs. om definitionen kan forstås af lægfolk og 3) længden, dvs. om definitionen indeholder overflødig information for målgruppen. Det må således være op til den enkelte leksikograf at vurdere, om ovenstående kriterier opfyldes. 75 Bergenholtz/Tarp 1994:47 pointerer, at en faglig forklaring til bilingvale ordbøger hjælper den danske bruger til at recipere tekster på fremmedsproget samt foretage det korrekte ækvivalentvalg i forbindelse med oversættelse til dansk. Desuden påpeger forfatterne følgende: Når man udformer en faglig forklaring, må man frem for alt tage hensyn til brugergruppens forudsætninger. Dette gælder både med henblik på forklaringens indhold, omfang og stil, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:

64 3.6.2 Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet Formålet med denne analysedel er at finde frem til, hvilket af de to medier der fremstår mest effektivt, når leksikografen skal søge efter faglige forklaringer til lemmalisten. Jeg har udvalgt ni eksemplificerede lemmata til at afpejle effektiviteten i de to medier. Analysen foretages ud fra søgninger i det danske korpus og på Internettet, dvs. Google og forskellige online ordlister og leksika 76. Jeg vil vurdere effektiviteten ud fra tre parametre: 1) Hastighed, 2) pålidelighed og 3) støj. I det følgende vil jeg under hvert af de tre parametre liste de kriterier, jeg vurderer skal opfyldes for, at det pågældende medie fremstår effektivt: 1) Hastighed Hastigheden måles ud fra hvor lang tid, det tager leksikografen at finde den faglige forklaring i konceptkorpus og på Internettet. Hastigheden måles med et stopur, som sættes i gang på det tidspunkt, søgningen påbegyndes. Som tidligere nævnt afhænger hastigheden på Nettet bl.a. af netværksforbindelsen 77 og hastigheden i konceptkorpus afhænger af, om brugeren arbejder direkte på sin computer eller ud fra cd-rommen, jf. afsnit Metode. Hastigheden måles i minutter, sekunder og hundrededele sekunder, fx 2.13,64. Jo kortere tid det tager leksikografen at søge efter en faglig forklaring, jo mere effektiv vurderes det pågældende medie at være. 2) Pålidelighed Pålideligheden måles ud fra, hvor troværdig den pågældende tekst i konceptkorpus og Internettet fremstår. I den forbindelse skeles til tekstens afsender og faglige kvalitet. Hvis en webside fx er forfattet af en privatperson, kan der være stor sandsynlighed for forringet kildevaliditet, da forfatteren måske inddrager personlige kommentarer, jf. Pichon 1998:65. Således fremstår teksten mindre troværdig. Derimod vurderes en tekst eller ordliste, der er udformet af bankfolk, meget troværdig, da disse er fagfolk og repræsenterer finansverdenen. Tekstens kvalitet afspejles af afsenderen, da fx en fagtekst skrevet af en økonom forventes at være af bedre kvalitet end en tekst skrevet af en privatperson/lægmand 78. Således hænger afsender og kvalitet sammen, idet en mindre pålidelig afsender, dvs. en lægmand/privatperson, producerer en tekst, der er af umiddelbart dårligere kvalitet end en tekst produceret af en mere troværdig afsender, dvs. en fagmand. 76 Som nævnt i afsnit Konceptkorpus versus Internettet skal jeg understrege, at der i konceptkorpus findes flere eksempler på gentagelser, som jeg har valgt at karakterisere som støj, hvorfor jeg har erfaret, at det antal forekomster, der fremkommer ved en søgning i korpus, ofte er større end det antal forekomster, korpus i virkeligheden råder over. 77 Netværksforbindelsen, der anvendes til denne analyse, er en bredbåndsforbindelse (256/64 KB). 78 To ansatte ved Handelshøjskolens Bibliotek i Århus har i forbindelse med kvalitetsvurdering af websider på Internettet opstillet en række spørgsmål, som Internet-brugeren kan stille til tekstens indhold og afsender for at undersøge, hvor troværdig den pågældende hjemmeside er, samt hvilket fagligt niveau siden er forfattet på, jf. Evaluering af internetressourcer: Det er bl.a. relevant at undersøge, om siden er sponsoreret, om siden har en klar målgruppe og et klart formål. 64

65 Jo mere pålidelig teksten fremstår, jo mere effektiv anses søgningen i det pågældende medie at være. Lauridsen 2003:6 påpeger i denne sammenhæng: Bruger man et eksisterende maskinlæsbart tekstkorpus, har man naturligvis umiddelbart mulighed for at tjekke kvaliteten og validiteten bag de enkelte repræsenterede tekster, for sådanne samlinger forsynes (næsten) altid med udførlig information om indholdet. Bruger man Internettet, har man på den anden side ikke en sådan information til sin umiddelbare rådighed, og man må derfor selv overveje kildens eller kildernes pålidelighed. Pålideligheden opdeles i følgende tre kategorier: En positiv smiley gives for pålidelighed: Såfremt tekstens afsender anses for meget troværdig, dvs. hvis teksten er forfattet af fagfolk og tekstkvaliteten ligeledes er god, vurderes det pågældende medie pålideligt. En negativ smiley gives for upålidelighed: Er tekstens afsender mindre troværdig, dvs. hvis teksten er forfattet af en lægmand/privatperson, og teksten af ringe kvalitet, vurderes mediet upålideligt. En neutral smiley gives for hverken pålidelighed eller upålidelighed: Hvis afsender ikke fremgår direkte af teksten og kvaliteten ligeledes er neutral, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt den pågældende tekst er pålidelig eller ej. Støj Det sidste parameter i analysen er støj. Såfremt der fremkommer megen støj ved en søgning, vurderes mediet ineffektivt, da leksikografen først er nødt til at sortere støjen fra, før han kan påbegynde selektionen af de faglige forklaringer. Megen støj kan forlænge leksikografens søgning og er derfor også et vigtigt parameter i analysen. Støj på Nettet karakteriseres som overflødig information 79, jf. afsnit Støj og stilhed og støj i konceptkorpus karakteriseres som gentagelser og scanningsfejl, jf. afsnit Korpus versus Internettet. Jo mindre støj, der fremkommer ved en søgning, jo mere effektivt fremstår det medie, der søges i. Støj opdeles i følgende tre kategorier: En positiv smiley gives for ingen støj i det pågældende medie. En negativ smiley gives for megen støj, dvs. megen overflødig information ved en søgning på Internettet, gentagelser og scanningsfejl i konceptkorpus. En neutral smiley gives for lidt støj, dvs. kun få gentagelser og scanningsfejl i korpus og enkelte overflødige informationer på Nettet. 79 Med hensyn til støj på Internettet finder jeg det vigtigt at påpege følgende: I tilfælde af at ordet er en fagspecifik term, der kun anvendes i børsrelaterede sammenhænge, forventer jeg kun lidt eller ingen støj. I tilfælde af at ordet også eksisterer uden for børsrelaterede sammenhænge, dvs. i andre fagsproglige eller almensproglige sammenhænge, vil jeg i søgemaskinen foretage en indskrænkning af søgeresultatet ved at tilføje fagspecifikke termer inden for området som fx værdipapir eller børs. Således forventer jeg at få et nogenlunde realistisk billede af det antal kontekster, som den pågældende fagterm optræder i. 65

66 De tre parametre, dvs. hastighed, pålidelighed og støj, vægtes lige højt i det samlede resultat. De influerer uafhængigt af hinanden på effektiviteten i de to medier. Således kan forekomme en pålidelig ( ) men støjfyldt ( ) søgning, hvis der fx søges i Google og der fremkommer en del støj, men deriblandt også et link til en finansiel ordliste forfattet af fagfolk. Såfremt det ikke lykkes at finde en faglig forklaring på en term, markeres dette ved en parentes omkring tidsangivelsen (13,90) og ved en streg under pålidelighed og støj (-). Under hvert lemma vil jeg kommentere, hvor effektivt konceptkorpus og Internettet fremstår og sluttelig vil jeg opstille en oversigt over effektiviteten i de to medier. Nedenfor gives oversigten over min analyse Konceptkorpus Internettet Dansk fagterm Tid Pålidelighed Støj Tid Pålidelighed Støj Dividendemodel (1) 1.08,41 39,57 Udbyttemodel (2) (13,90) ,77 Daytrader (3) (33,92) ,60 Udvanding (4) 3.33, ,25 Derivat (5) (12,56) - - 8,57 Realkreditobligation (6) 51,11 38,65 Dividende (7) (1.18,83) ,52 Delta (8) 44,40 41,30 Udstedelsestidspunkt (9) (2.00,95) ,37 Ad. 1 og 2) Dividendemodel + udbyttemodel Konceptkorpus: Dividendemodel og udbyttemodel er synonymer og bør derfor begge lemmatiseres på trods af, at konceptkorpus ikke indeholdt forekomster med udbyttemodel. Jeg har føjet udbyttemodel til lemmalisten og ligeledes kommenteret på lemmaet i denne analyse for at illustrere, at ikke alle relevante fagtermer er medtaget i konceptkorpus, bl.a. fordi konceptkorpus er lukket og ikke får tilført nyt tekstmateriale, der kan føres op til samtiden, jf. afsnit Definition af korpus og tekstkorpus. Dividendemodel figurerede 15 gange i korpus, hvor den sidste forekomst indeholdt en faglig forklaring. 66

67 Internettet: Google gav ca forekomster på dividendemodel deriblandt et link til investor-hjemmesiden Plus Portal, jf. bilag 9 ad. 1, hvis ordbog indeholdt en definition af termen. Med hensyn til udbyttemodel fandt jeg et link til et dokument fra Syddansk Universitet med titlen Regnskabsbaserede modeller til værdiansættelser af aktier, hvori optrådte en faglig forklaring på udbyttemodel, jf. bilag 9 ad. 2. Udbyttemodel optrådte imidlertid i flere universer, end jeg havde forestillet mig, hvorfor jeg, inden jeg fandt frem til en faglig forklaring, måtte sortere i støj som nedenstående, hvor udbyttemodel optrådte på en hjemmeside for Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, jf. bilag 9 ad. 3. Støjen kunne have været elimineret, såfremt jeg havde foretaget en indskrænkning af søgeresultatet, jf. afsnit 3.5 Empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger. Resultat: Trods støjen på Internettet ved en søgning på udbyttemodel har søgningen her været mere frugtbar end i konceptkorpus. Konceptkorpus gav ingen fund på udbyttemodel, hvilket sandsynligvis skyldes, at konceptkorpus er lukket. Det tog dobbelt så lang tid at finde en faglig forklaring på dividendemodel i konceptkorpus end på Internettet, som gav et link til en online ordbog. Den faglige forklaring fremstår troværdig, fordi den stammer fra en ordbog, der er forfattet af fagfolk. Internettet er således mest effektivt i denne analyse. Ad. 3) Daytrader Konceptkorpus: Daytrader figurerede ikke i det danske korpus. Derimod fandtes tre ord, hvor day optrådte som en del af andre ord: Business Day, Value Day og propriet John Day. Under min praktiske udarbejdelse af lemmalisten tilføjede jeg daytrader, da jeg fandt termen relevant i forhold til det fagområde, ordbogen skal dække. Da daytrader ikke figurerede i konceptkorpus, måtte den faglig forklaring således findes andetsteds. Internettet: Ved søgning på daytrader dukkede ikke kun danske sider op, men også enkelte engelske eller amerikanske. Derfor var ikke alle siderne lige brugbare. Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, idet søgemaskiner ved søgninger på engelske termer ofte også sorterer i engelsksprogede sider, selvom brugeren søger med dansk sprogkode. Desuden sker det ofte, 80 Antallet af hits på Google er altid en anslået værdi, jf Søgemaskinen Google. 67

68 at brugeren ved søgning på bestemte søgestrenge ofte støder på mange andre typer af dokumenter, som han er nødt til at sortere fra for, at søgeresultatet bliver så brugbart som muligt 81. Der var ca. 223 resultater på daytrader, hvoriblandt der fremkom et link til Dansk Aktionærforening, hvis hjemmeside indeholder en aktieordbog fra A-Å med forklaringer til mange relevante fagtermer inden for værdipapirhandel, jf. bilag 9 ad 5. Resultat: En søgning på Nettet indebar en lige så lang tids søgning i konceptkorpus. Korpus indeholdt dog ikke nogle forekomster på daytrader, hvilket formodentlig skyldes, at korpus er lukket og ikke opdateres med nye termer og fagudtryk ligesom Internettet, jf. afsnit Definition af korpus og tekstkorpus. Online ordbogen fra Dansk Aktionærforening fremstår, pga. dens afsender og kvalitet, troværdig, hvorfor Internettet fremstår pålideligt i denne analyse. Med hensyn til støj var ikke alle 223 hits på Google relevante, hvorfor jeg måtte frasortere støj, før jeg fandt frem til linket til Dansk Aktionærforening. Internettet fremstår mest effektivt i denne analyse, da en søgning her resulterede i en troværdig og let tilgængelig faglig forklaring. Ad. 4) Udvanding Konceptkorpus: Konceptkorpus indeholdt 35 forekomster med udvanding. I de fleste tilfælde optrådte udvanding som en del af en kontekst uden nogen nærmere definition af termen. Jeg undersøgte alle forekomsterne og fandt nederst på siden en kontekst, som indeholdt en faglig forklaring på udvanding. Internettet: Jeg søgte i første omgang i Google, men fik kun meget få hits med udvanding i forbindelse med værdipapirhandel. Google havde ca forekomster på udvanding alene. Jeg erfarede ud fra søgeresultatet, at udvanding, udover at være fagspecifik inden for værdipapirhandel, også er fagspecifik inden for plantebeskyttelse, jf. bilag 9 ad. 6, hvorfor det var nødvendigt med en indskrænkning af søgeresultatet 82. Denne metode gav heller ingen positive resultater. 81 Blandt de mange hits på Google dukkede også en artikel op omkring investeringsselskabet Daytrader, jf. bilag 9, ad. 4: Et eksempel på støj, som desværre er svært at undgå, da navnene er ens. 82 Jeg skrev udvanding aktier i søgefeltet. 68

69 Til sidst gik jeg specifikt ind i en online ordbog blandt mine foretrukne websider, jf. bilag 9 ad. 7. Resultat: De 35 forekomster i konceptkorpus omhandlede udvanding i forbindelse med værdipapirhandel, dog indeholdt kun en af dem en faglig forklaring. I modsætning hertil indeholdt Google adskillige forekomster på udvanding. Søgeresultatet gav dog en del støj, da termen også er fagspecifik inden for andre universer. På trods af den store mængde støj, der fremkom ved en søgning i Google, fremstår Nettet stadig lige så effektivt som konceptkorpus, da online ordbogen, som jeg i sidste ende fandt en faglig forklaring i, fremstår troværdig og gennemarbejdet. Ad. 5) Derivat Konceptkorpus: Konceptkorpus indeholdt kun én forekomst med derivat, hvilket kan undre, da termen er fagspecifik inden for området. Samtidig skal det dog påpeges, at dette lave antal forekomster i korpus sandsynligvis skyldes konceptgruppens beslutning om en minimerende lemmaselektion af derivater, jf. afsnit 2.5 Maksimerende, midimerende og minimerende lemmaselektion. Den eneste forekomst af derivat i konceptkorpus gav ikke hjælp til en faglig forklaring, hvorfor jeg måtte søge efter en forklaring på termen andetsteds. Internettet: Efter succes med online ordbogen fra foregående eksempel startede jeg min søgning på en faglig forklaring af derivat i samme ordbog, jf. bilag 9 ad. 8. Søgningen var særdeles succesfuld, dels fordi den kun tog knap 10 sekunder og dels fordi ordbogen gav en troværdig faglig forklaring på termen. På den måde undgik jeg støj fra eksempelvis Google, da derivat ikke kun er en fagspecifik term inden for værdipapirhandel, men også inden for fx biokemi, jf. bilag 9 ad Resultat: Internettet fremstår mest effektivt i denne analyse, da søgningen her gav hurtige og positive resultater. Konceptkorpus indeholdt kun en forekomst med derivat og gav ingen faglig 83 Såfremt brugeren på forhånd ved, at der kan dukke støj op i forbindelse med en søgning, kan han indskrænke sit søgeresultatet ved fx at skrive derivat værdipapir i søgefeltet, jf. afsnit 3.5 Empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger. 69

70 forklaring på termen. Ordbogen på Nettet afspejler troværdighed og kvalitet. Ud over en faglig forklaring indeholder den også synonymer, kollokationer og eksempler til lemma. Ad. 6) Realkreditobligation Konceptkorpus: Korpus indeholdt adskillige varianter af den fagspecifikke term realkreditobligation i henholdsvis ubestemt og bestemt form singularis, ubestemt og bestemt form pluralis og i genitiv singularis og pluralis. Der var 7 forekomster i alt på realkreditobligation i ubestemt form singularis, hvoraf den næstsidste forekomst indeholdt en faglig forklaring. Internettet: Jeg søgte via Google, som i alt gav ca. 687 resultater. Blandt resultaterne fandt jeg et link til hjemmeside for det danske selskab Pointfigure, der foretager analyser primært af danske aktier, jf. bilag 9 ad. 10. Her fandt jeg et leksikon, der indeholdt forklaringer på mange relevante fagtermer heriblandt også realkreditobligation. Søgningen på Internettet var således succesfuld og frugtbar. Resultat: Realkreditobligation er en fagspecifik term, og en søgning på Nettet indebærer derfor ikke megen støj. Alle de hits, der fremkom på Nettet med realkreditobligation, optrådte inden for børsverdenen. Fagtermen blev forklaret i et online leksikon, jeg fandt blandt mine søgeresultater på Nettet og konceptkorpus gav ligeledes en faglig forklaring på realkreditobligation blandt de forekomster, der fandtes her. De to medier fremstår således lige effektive i denne analyse. Ad. 7) Dividende Konceptkorpus: Konceptkorpus indeholdt i alt 11 forekomster af dividende. I alle tilfældene indgik termen som en del af konteksten, hvorfor korpus i denne analyse ikke var behjælpelig med en faglig forklaring på dividende, hvilket forekommer noget overraskende, da termen er fagspecifik inden for værdipapirhandel. Internettet: Google indeholdt ca resultater af dividende. Tekstudsnittene, der fremkom, så ikke umiddelbart ud til at indeholde en faglig forklaring. Efter knap 50 sekunders søgen gik jeg derfor væk fra Google og specifikt ind i et par økonomiske ordlister, som jeg tidligere havde 70

71 tilføjet blandt mine foretrukne websider, jf. afsnit Fremgangsmåde for informationssøgning på Internettet. En af siderne indeholdt en faglig forklaring på dividende, jf. bilag 9 ad. 11. Resultat: De få forekomster af dividende i konceptkorpus gav ingen positive resultater. Det undrer mig, at termen, som er fagspecifik inden for området, ikke blev forklaret i korpus, som er sammensat ud fra særligt udvalgte fagtekster og glosarer, der omhandler værdipapirhandel. Som en forfatter tidligere har påpeget, kan det dog ske, at selv et omfangsrigt korpus ikke nødvendigvis udgør tilstrækkeligt grundlag for den undersøgelse man vil foretage, jf. afsnit Opbygning af tekstkorpus. Da konceptkorpus ikke indeholdt en faglig forklaring, fremstår Internettet i denne analyse mest effektivt. Ad. 8) Delta Konceptkorpus: Konceptkorpus indeholdt i alt 45 forekomster på delta. Det tog forholdsvis kort tid at finde en kontekst, hvor termen blev forklaret. Den femte forekomst med delta indeholdt en troværdig og forståelig, faglig forklaring, hvorfor en søgning i konceptkorpus var succesrig og effektiv. Internettet: I første omgang søgte jeg i Google på delta med dansk sprogkode, jf. afsnit Søgemaskinen Google. Denne søgning gav ca forekomster og tog 20,37 sekunder. Søgeresultaterne indebar dog samtidig en del støj. I anden omgang søgte jeg på delta værdipapir for at få resultater på forekomster af delta i en børs-sammenhæng, jf. afsnit 3.5 Empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger. Google fandt derved ca. 78 resultater på 41,30 sek. Det tredje tekstudsnit på Google var et uddrag af en ordliste over investeringsudtryk fra A-Å, som gav en faglig forklaring på delta, jf. bilag 9 ad. 12. Resultat: Både konceptkorpus og Internettet indeholdt en faglig forklaring på delta. Jeg brugte næsten lige lang tid på at søge i de to medier, som begge fremstod pålidelige og effektive. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvilket af de to medier der er mest effektivt. Dog indeholdt konceptkorpus ingen støj, hvorfor en søgning her er at foretrække. 71

72 Ad. 9) Udstedelsestidspunkt Konceptkorpus: Konceptkorpus indeholdt to hits med udstedelsestidspunkt og 27 med udstedelsestidspunktet. Jeg undersøgte de enkelte kontekster nærmere, men havde desværre ikke held med at finde en faglig forklaring på termen. Internettet: Jeg søgte på udstedelsestidspunkt i Google, som gav ca. 66 hits. Mange af tekstudsnittene omhandlede udstedelsestidspunktet i forbindelse med værdipapirer. Ingen af dem indeholdt dog en faglig forklaring på termen. Jeg ledte derfor videre i forskellige online ordlister blandt mine foretrukne websider og søgte i første omgang i HHÅ s regnskabsordbog, jf. bilag 9 ad. 13, som endnu engang var behjælpelig med en faglig forklaring. Resultat: Konceptkorpus indeholdt mange forekomster på termen, men desværre ingen faglig forklaring. Internettet gav i første omgang heller ingen positive resultater, da udstedelsestidspunkt blot forekom i forskellige kontekster uden at blive forklaret yderligere. En søgning i anden omgang i HHÅ s regnskabsordbog bar derimod frugt, hvorfor Internettet i denne analyse fremstår mest effektivt. På baggrund af min analyse vil jeg i det følgende opstille en oversigt over effektiviteten i de to medier. Jeg vil således sammenholde de ni eksempler fra analysen og derudfra konkludere, hvorvidt konceptkorpus eller Internettet fremstår mest effektivt. Det medie, der fremstår mest effektivt i den pågældende analyse tildeles en positiv smiley, mens det medie, der fremstår mindst effektivt, tildeles en negativ smiley. Såfremt de to medier fremstår lige effektive, tildeles de begge en neutral smiley. Dansk fagterm Konceptkorpus Internettet Dividendemodel Udbyttemodel Daytrader Udvanding Derivat Realkreditobligation Dividende Delta Udstedelsestidspunkt 72

73 Som det fremgår af oversigten tildeles Internettet flere positive smileys end konceptkorpus, hvorfor resultatet af analysen umiddelbart må være, at Internettet fremstår mest effektivt. Jeg mener dog stadig på baggrund af teorien, som jeg har behandlet, og på baggrund af enkelte eksempler på megen støj i analysen, at Internettet er forbundet med et par ulemper, som leksikografen skal være særlig kritisk over for, når han foretager sin søgning efter de faglige forklaringer. Heraf konkluderer jeg således, at konceptkorpus fremstår lige så effektivt som Internettet afhængig af den konkrete søgning. 3.7 Sammenfatning Kapitel 3 tager som nævnt i indledningen udgangspunkt i såvel mit teoretiske arbejde omkring ordbogskonceptet for en bilingval handelsordbog som i min praktiske udarbejdelse af ditto lemmaliste. Da min specialegruppe og jeg i sin tid tilsluttede os projektet, vurderede vi, at det foreliggende konceptkorpus var tidskrævende og vanskeligt at søge i, bl.a. fordi søgefunktionerne i den cd-rom udgave, som korpus var lagt ind i, efter vores mening ikke var i overensstemmelse med brugerens reelle behov, jf. afsnit Korpusudvinding. Vi anvendte derfor alternativt Internettet under en stor del af den praktiske udarbejdelse af lemmalisten og da jeg selv senere indledte mit individuelle lemmalistebidrag, foretrak jeg ligeledes ofte Nettet i stedet for konceptkorpus til bl.a. at selektere de faglige forklaringer. Formålet med kapitlet var derfor at udarbejde et teoretisk bidrag, der, med hensyntagen til ordbogens konceptuelle overvejelser og beslutninger, sætter fokus på en teoretisk behandling af tekstkorpora, heriblandt konceptkorpus, og Internettet i forbindelse med leksikografens søgning efter faglige forklaringer. Ud fra teorien har jeg foretaget en analyse af ni eksemplificerede lemmata for at undersøge, hvorvidt Internettet fremstår mere effektivt end konceptkorpus, når leksikografen skal selektere faglige forklaringer til lemmalisten. Effektiviteten afspejles af hastighed, pålidelighed og støj: Tre parametre der uafhængigt af hinanden påvirker søgningen i konceptkorpus og på Internettet. Kapitel 3 består for det første af en redegørelse for korpuslingvistik, korpussammensætning og korpusudvinding. For det andet indeholder kapitlet en kritik af det foreliggende konceptkorpus samt en beskrivelse af min fremgangsmåde for søgning i det danske korpus. For det tredje har jeg bearbejdet Internettet som virtuelt bibliotek samt givet en fremstilling af, hvorledes leksikografen kan foretage informationssøgning på Nettet. For det fjerde indeholder kapitlet en komparativ analyse af søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet. Adskillige fagleksikografer anvender tekstkorpora i deres arbejde med ordbøger og det forekommer at være den gængse fremgangsmåde for en empirisk basis at lade en ordbog opbygge på baggrund af 73

74 et korpus. Enkelte forfattere bemærker, at den empiriske basis ligeledes kan udgøres af 1) introspektion og 2) foreliggende beskrivelser, men at den mest sikre empiriske basis til udarbejdelse af fagordbøger er et specielt sammensat korpus suppleret med introspektion og analyse af foreliggende tekster, jf. afsnit 3.5 Empirisk basis til udarbejdelse af fagordbøger. Den empiriske basis for nærværende ordbogsprojekt består af to monofunktionelle tekstkorpora, et dansk og et spansk korpus, der er udarbejdet og sammensat med ét bestemt formål, jf. afsnit Mono- og polyfunktionale tekstkorpora. Teksterne i de to korpora er sammensat på baggrund af bestemte kriterier, som fremgår af fagsystematikkerne og omhandler således værdipapirhandel i henholdsvis Danmark og Spanien, jf. bilag 5 og 6. De to korpora er lukkede, hvorved forstås, at de hverken opdateres eller jævnligt får tilført nyt tekstmateriale, jf. afsnit Definition af korpus og tekstkorpus. Det er en ulempe, at de er lukkede, da de derved fremstår utilstrækkelige med hensyn til at føre lemmalisten op til samtiden. Leksikograferne er derfor nødt til at konsultere andre medier som fx Internettet, der kan bidrage med nyere fagudtryk og termer. Konceptgruppen ønskede at skabe to eksemplariske tekstkorpora, jf. afsnit Opbygning af et tekstkorpus, hvilket imidlertid kun er lykkedes for det danske korpus. Desuden indeholder begge korpora kun få oplysninger omkring derivater, hvorfor leksikograferne på ordbogsprojektet har måttet søge oplysninger herom andetsteds. Når man arbejder med korpora, er det hensigtsmæssigt at anvende et søgeprogram, der kan hjælpe til at udvinde de data, korpus indeholder. Til det formål kan leksikografen vælge at eksportere korpus over i et konkordansprogram for således at kunne udnytte, bearbejde og ekstrahere korpus data. Da ordbogsprojektet blev påbegyndt, besluttede konceptgruppen at anvende et browserprogram til at udvinde korpus data. Browserprogrammet forelå kun på Handelshøjskolens computere, hvorfor konceptgruppen og anden generation på projektet var nødt til at arbejde på skolen under den praktiske udarbejdelse af lemmalisten. Da de studerende på tredje generation tilsluttede sig ordbogsprojektet, vurderede de imidlertid, at det var mere hensigtsmæssigt at arbejde hjemme på deres egne pc er, hvorfor de fik hjælp fra ansatte ved Institut for Datalingvistik ved HHÅ til at eksportere konceptkorpus over i en cd-rom udgave, som de studerende derefter kunne tage med hjem og arbejde ud fra. Cd-rommen indeholdt de samme informationer som konceptkorpus, men korpus forelå her blot som HTML-filer, der var genereret af et konkordansprogram, jf. afsnit Korpusudvinding. Tredje generation samt min specialegeneration har arbejdet ud fra denne cd-rom og vi gemte i min specialegruppe fra begyndelsen cd-rom filerne på vores pc for at afkorte 74

75 søgeprocessen i konceptkorpus, jf. afsnittene Metode og Konceptkorpus versus Internettet. I min specialegruppe har vi imidlertid været kritiske over for konceptkorpus. Vi fandt fra begyndelsen søgefunktionerne langsomme og besværlige, bl.a. fordi cd-rom udgaven ikke understøttes af et søgefelt, hvor brugeren kan indtaste en given søgestreng på ét eller flere tekstord. Det er derfor ikke muligt at søge på flerordstermer, komposita og kollokationer, jf. afsnit Fordele og ulemper ved konceptkorpus. Vi diskuterede derfor alternative muligheder for korpusudvinding med bedre og hurtigere søgefunktioner, jf. afsnit Korpusudvinding. Den mest hensigtsmæssige form for korpusudvinding er at eksportere korpus over i et konkordansprogram. Der foreligger mange former for konkordansprogrammer både online og offline. Det digitale opslagsværk, Korpus 2000 er et udmærket konkordansprogram, der indeholder et søgefelt, hvor brugeren kan indtaste en søgestreng på et eller flere tekstord, jf. afsnit Korpusudvinding. Korpus 2000 er derfor særlig brugbart og brugervenligt, hvis brugeren fx ønsker at søge på flerordstermer og kollokationer. Desuden kan brugeren få yderligere oplysninger omkring en given søgestreng ved at gå til info. Slutteligt har Korpus 2000 den fordel, at søgestrengen, ved hjælp af et KWIC-indeks, som er den mest gængse måde for opstilling af en konkordans, fremkommer som en liste af markerede ord omkranset af kontekst på begge sider. Denne opstilling forekommer brugervenlig og meget overskuelig for øjet. Hastigheden i konceptkorpus afhænger af den software og de søgefunktioner, der anvendes til at ekstrahere korpus data. De søgefunktioner, som vi i min specialegeneration har arbejdet med, afhænger desuden af, om brugeren anvender den tilknyttede cd-rom, hver gang han skal konsultere korpus eller om han fra starten gemmer cd-rom filerne på sin computer og således arbejder direkte på sin computer, jf. afsnittene Metode og Konceptkorpus versus Internettet. Som tidligere nævnt anvendte vi i min specialegruppe Internettet en stor del af tiden til at søge efter faglige forklaringer. Internettet udgør et virtuelt bibliotek og man kan groft sagt betragte mediet som et omfangsrigt korpus, der, i modsætning til et specielt sammensat korpus som fx konceptkorpus, udgøres af en ubegrænset tekstmængde, som ikke er udvalgt efter særlige kriterier, jf. afsnit Konceptkorpus versus Internettet. Søger man på Nettet, kan man således støde på overflodsproblemet, der defineres som støj, og brugeren er derfor nødt til at anvende avancerede søgemetoder for at frasortere støjen, jf. afsnittene Støj og stilhed samt Fremgangsmåde for informationssøgning på Internettet. Internettet er i modsætning til konceptkorpus et online medie. Det er dynamisk og opdateres jævnligt, dog med visse undtagelser, jf. afsnit Konceptkorpus versus Internettet. Brugeren har adgang til en række ordlister og glosarer, som kan være særligt anvendelige, når han skal søge efter 75

76 faglige forklaringer, jf. afsnit Fremgangsmåde for informationssøgning på Internettet. Ved at gå specifikt ind på forskellige danske og spanske banker og finanshuses hjemmesider kan brugeren få adgang til disse informationer. Desuden kan han ved at anvende en søgemaskine søge efter bestemte informationer, jf. afsnit Søgemaskinen Google. Brugeren skal dog være opmærksom på støjfaktorer, som kan resultere i forringet kvalitet og hastighed. Kvaliteten på Nettet er betinget af tekstens/hjemmesidens afsender. Såfremt en tekst/hjemmeside er forfattet af en privatperson eller lægmand, er der stor risiko for, at siden indeholder fejlbehæftede informationer eller personlige kommentarer, hvilket samlet set kan forringe kvaliteten, jf. afsnit Definition af Internettet. Hastigheden på Internettet afhænger af flere faktorer, bl.a. hvor hurtig en opkobling til Internettet brugeren har samt hvilken tid på dagen, han kobler sig på Nettet, jf. afsnittene Metode og Konceptkorpus versus Internettet. Jeg vil nedenfor opstille fordele og ulemper, der er forbundet med en søgning i det foreliggende konceptkorpus og på Internettet. Konceptkorpus Internettet Fordele Ulemper Fordele Ulemper Sammensat efter særlige kriterier Langsomt pga. søgefunktionerne Tekstmaterialet er forfattet af fagfolk Statisk pga. et lukket korpus Forholdsvist hurtigt, da man kan søge på en eller flere søgestrenge Dynamisk, da Internettet er et åbent korpus Tekstmaterialet er uorganiseret og ikke sammensat efter bestemte kriterier => støj Tekstmaterialet er forfattet af både lægmænd og fagfolk Fordele ved konceptkorpus Tekstmaterialet er samlet og sammensat i samarbejde med en fagmand ud fra særlige kriterier. Teksterne, der optræder i konceptkorpus, er derfor koncentreret omkring ét univers, hvorfor brugeren ikke behøver betvivle pålideligheden af dem. Teksterne fremstår troværdige, da de stammer fra henholdsvis fagbøger, rapporter, EU-direktiver etc., dvs. teksterne er udarbejdet af fagfolk. Brugeren risikerer derfor ikke at støde på tekster, der er forfattet af lægmænd/privatpersoner, jf. afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet. Ulemper ved konceptkorpus Konceptkorpus er langsomt og statisk og søgefunktionerne, der er tilsluttet konceptkorpus, lever ikke op til brugerens reelle behov. Disse faktorer påvirker leksikografens søgning, da han, med 76

77 hensyn til korpus indhold, støder på ikke-aktuelle tekster, da korpus er lukket, såvel som han, med hensyn til søgefunktionerne i cd-rom udgaven, bruger unødvendig tid på at scrolle igennem korpus for at finde frem til en bestemt fagterm. Fordele ved Internettet Internettet er et online medie og fremstår som et åbent korpus, hvorfor tekstmaterialet opdateres løbende dog med enkelte undtagelser, jf. afsnit Konceptkorpus versus Internettet. Desuden kan brugeren ved at anvende en søgemaskine indtaste en given søgestreng på et eller flere ord og søgeresultaterne fremkommer dernæst på en ny side, hvor søgestrengen er markeret med fed. Det resulterer i højere hastighed for søgeprocessen og større overskuelighed for brugeren. Nettet rummer desuden mange troværdige ordlister og glosarer, som kan være til hjælp for leksikografen, når han skal selektere de faglige forklaringer. Ulemper ved Internettet Det største problem ved Internettet er overflodsproblemet, dvs. støj. Støj på Internettet er en tidsrøvende faktor, som brugeren må tage højde for, når han anvender Internettet som kilde. Han risikerer at støde på overflødige informationer, hvis han ikke indskrænker sine søgeresultater i søgemaskinen, jf. afsnit Komparativ analyse af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus og på Internettet ad. 4 og 8. Risikoen for at støde på hjemmesider forfattet af lægfolk/privatpersoner er desuden stor, da enhver, der har adgang til en computer med netforbindelse, frit kan lægge oplysninger ud på Nettet, dog med visse undtagelser, jf. konventionen mod Internetkriminalitet i afsnit Definition af Internettet. På baggrund af min analyse samt ovenstående fordele og ulemper, der er forbundet med konceptkorpus og Internettet, mener jeg at have påvist, at den mest effektive tilgang til de faglige forklaringer er ved at søge i både konceptkorpus og på Internettet. De to medier supplerer hinanden udmærket. Groft sagt, fremstår fordelene ved en søgning i konceptkorpus som ulemper ved en søgning på Nettet og omvendt. Med hensyn til kapitlets indledende spørgsmål, kan jeg derfor konkludere, at konceptkorpus ikke kan erstattes af Internettet, men at en anvendelse af begge medier tilsammen effektiviserer leksikografens søgning. Konklusionen er naturligvis under den forudsætning, at leksikografen anvender det foreliggende konceptkorpus og de dertil tilknyttede søgefunktioner. Såfremt korpus eksporteres over i et 77

78 konkordansprogram, som indeholder bedre søgefunktioner, vil svaret sandsynligvis fremstå anderledes, da søgehastigheden formodentlig vil blive afkortet. Hverken det foreliggende konceptkorpus eller Internettet kan undværes under fagleksikografens praktiske udarbejdelse af lemmalisten, da medierne fremstår effektive på hver sin måde. Leksikografen skal forholde sig kritisk over for begge medier, da de som nævnt indeholder visse ulemper. Han skal derfor være opmærksom på konsekvensen af kun at anvende det ene medie i sin søgning efter de faglige forklaringer. 78

79 4 ORDBOGSDEL: HANDEL MED BØRSNOTEREDE VÆRDIPAPIRER 4.1 Symbol og forkortelsesliste SYMBOLER: ; adskiller grammatiske oplysninger adskiller ækvivalenter adskiller synonymer adskiller antonymer adskiller henvisninger ( ) omkranser grammatiske oplysninger [ ] omkranser faglige forklaringer angiver og adskiller kollokationer henviser til en anden ordbogsartikel henviser til synonym med faglig forklaring henviser til omteksten = markerer synonym markerer antonym gentager lemma i faglige forklaringer gentager lemma i kollokationsfeltet * markerer konstrueret oversættelse FORKORTELSER adj adjektiv adv adverbium Dk Danmark en substantiv i fælleskøn et substantiv i intetkøn f femininum m maskulinum plur pluralis sing singularis Sp Spanien sub substantiv vb verbum 79

80 4.2 Dansk spansk ordliste fra DAF til dækningsposition, fra rammeaftale til realkreditobligation og fra udbetaling til usystematisk risiko D DAF *asociación de accionistas daneses Dansk Aktionærforening dag til dag-rente tipo al día [rentesats som dagligt tilpasses og justeres som følge af ændringer i markedsrenten] justering af ~n ajuste del tipo al día daglig afregning liquidación diaria de las pérdidas y ganancias; ajuste diario en el valor de un contrato de futuro løbende afregning 1 daglig justering liquidación diaria de las pérdidas y ganancias; ajuste diario en el valor de un contrato de futuro løbende afregning 1 dagskurs 1. [markedsbestemt kurs for en virksomheds aktier eller obligationer på en bestemt dag] cotización del día; cotización diaria emission til ~ emisión a cotización del día købe aktier til ~ comprar acciones a cotización del día udstede aktier til ~ emitir acciones a cotización del día 2. [daglig omregningskurs på valuta] tipo de cambio diario; cambio del día omregne efter ~ convertir al tipo de cambio diario Dansk Børsmæglerforening *asociación de valores y bolsa daneses [interesseorganisation for børsmæglere og værdipapirhandlere] Dansk Aktionærforening *asociación de accionistas daneses [forbrugerorganisation, der arbejder for at skabe bedre vilkår for den private aktieinvestor, for at formidle viden om aktier og børsnoterede selskaber i ind- og udland og for at styrke aktiemarkedet] aktionærforening = DAF Danmarks Nationalbank Banco central de Dinamarca [centralbank, der har til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. ~ står for den løbende tilrettelæggelse og styring af pengepolitikken, der i første række sker gennem påvirkning af rente- og likviditetsforholdene. ~ er bank for pengeinstitutterne og for staten men har ikke private kunder. ~ svarer i Spanien til el Banco de España ] 1.1 Børsreform I og II Danmarks Skibskreditfond *Fondo de Crédito a la Construcción Naval de Dinamarca [privat selvejende institution, der beskæftiger sig med skibsfinansiering. ~ er oprettet i 1961 i henhold til lov om oprettelse af et skibsfinansieringsinstitut] skibskreditobligation datterbørs bolsa filial [selskab, hvori et andet selskab besidder mere end 50% af aktierne og stemmerne] holdingselskab; koncern; moderselskab datterselskab filial (f); sociedad filial; filial común (f) [virksomhed, som moderselskabet har bestemmende indflydelse over] oprette et ~ establecer una filial holdningselskab; koncern; moderselskab 80

81 DAX DAX (m); índice DAX (m) Deutschen Aktien Index daytrade (vb) hacer daytrading daytrader; daytrading daytrader daytrader (m) [aktiehandler, der følger markedet tæt og handler hyppigt. Det sker således, at en ~ køber og sælger samme aktiv flere gange inden for samme dag. En ~ handler især med aktier, der svinger meget og hurtigt, og som således kan give hurtige gevinster] daytrading daytrading daytrading (m) [kortsigtet køb og/eller salg af aktier. ~ kan især foretages med aktier, der svinger meget og hurtigt, og som således kan give hurtige gevinster] ~ med aktier daytrading en acciones daytrader dealer 1. [person, der køber og sælger valuta og/eller værdipapirer. I Danmark benyttes termen typisk om en person, der i et pengeinstitut formidler handel med valuta eller værdipapirer mellem pengeinstituttets kunder] dealer (m); intermediario; agente intermediario; agente bursátil; agente de bolsa; intermediario financiero; operador; trader aktiedealer; broker; handelsagent; market maker 2; obligationsdealer; valutadealer = børshandler 2; børsmægler 2 2. [selskab, der køber og sælger valuta og/eller værdipapirer] sociedad de valores y bolsa; sociedad agente de bolsa aktiedealer; broker; handelsagent; market maker 2; obligationsdealer; valutadealer = børshandler 1; børsmægler 1 debitor deudor; prestatario [selskab eller person, der skylder penge, fx en låntager i et realkreditinstitut eller udsteder af et sælgerpantebrev] ~s manglende betalingsevne la insolvencia del deudor = kredittager; låntager fordringshaver; kreditgiver; kreditor; långiver debitorrente tipo de interés deudor; interés deudor [rentesats, som anvendes ved beregning af de periodiske rentebetalinger, som en debitor skal betale] en ~ på 10% un tipo de interés deudor del 10% effektiv debitorrente debitortermin plazo del deudor; vencimiento del pago de intereses de la deuda [det tidspunkt hvor debitors ydelse forfalder] deep in the money option opción deep in the money; opción muy dentro en dinero; opción profunda en el dinero [en call-option er deep in the money, når markedskursen på det underliggende aktiv er meget højere end exerciseprisen. En put-option er deep in the money, når den nuværende markedskurs er meget lavere end exerciseprisen] at the money option; call-option; deltaværdi; exercisepris; in the money option; out of the money option; putoption deep out of the money option deep out of the money option opción deep out of the money; opción muy fuera del dinero; opción profunda fuera del dinero 81

82 [en call-option er deep out of the money, når markedskursen på det underliggende aktiv er betydeligt mindre end exerciseprisen. En put-option er deep out of the money, når den nuværende markedskurs på det underliggende aktiv er betydeligt højere end exerciseprisen] at the money option; call-option; deltaværdi; exercisepris; in the money option; out of the money option; put-option deep in the money option defensiv aktie acción defensiva; acción segura [aktie, der betegnes som mindre følsom over for konjunkturudsving i samfundsøkonomien. Det kan for eksempel være en Carlsberg aktie, eftersom folk drikker øl, uanset om samfundsøkonomien har det godt eller skidt] aktie; cyklisk offensiv aktie delbevis resguardo de derechos de atribución aktieretsbevis delta delta (m, f); coeficiente delta; indicador delta [nøgletal for ændringen i præmien på en option, når kursen på det underliggende aktiv ændres med et kurspoint] ændring i ~ cambio de delta; cambio del delta deltaværdi; eta; gamma; option; spotkurs; theta; underliggende aktiv; vega; volatilitet delta-hedging cobertura delta; delta hedging (m) [risikodækning af fx en obligationsporteføljes renterisiko ved hjælp af optioner. Målet er at afdække porteføljen, således at renterisikoen bliver nul. Det gøres ved, at obligationsporteføljens renterisiko opvejes af optionens renterisiko. Optionens renterisiko skal således divideret med delta være lig renterisikoen på de underliggende obligationer] foretage en ~ realizar una cobertura delta; efectuar una cobertura delta gamma hedging deltaneutral position posición delta neutral [position, som har et totalt delta lig med nul. Dette medfører at positionens værdi er ufølsom for mindre prisforandringer i det underliggende aktiv] deltahedging deltaposition posición delta (plur posiciones delta) [udtryk, der bruges i optionshandel om den dækningsportefølje, der ved små ændringer i prisen på det underliggende aktiv præcis opvejer udsving i værdien på optionsporteføljen. Det vil sige, hvis der tjenes ved at værdien på optionen stiger, så vil der blive tabt på ~en] = dækningsposition 1 deltaværdi valor de delta; valor delta [~en angiver, hvor meget optionspræmien kan forventes at ændres, når kursen på det underliggende aktiv ændres med et point. ~en vil altid ligge mellem nul og et point for call- og put-optioner. ~en afhænger i høj grad af, om optionen er in, at eller out of the money ] beregne ~en calcular el valor de delta høj ~ valor de delta alto lav ~ valor de delta bajo at the money option; deep in the money option; deep out of the money option; delta; in the money option; out of the money option deponere depositar ~ aktier depositar acciones ~ penge som sikkerhed depositar dinero en concepto de garantía; depositar dinero como garantía ~ værdipapirer depositar valores; depositar títulos 82

83 deponering deponering depósito [anbringelse af værdipapirer til opbevaring i et depot] ~ af værdipapirer depósito de valores ikke-rentebærende ~ depósito sin intereses depotbank = henlæggelse 1 depositar (sub) depositario; entidad depositaria; entidad de depósito depotbank depot depósito; depósito de valores; depósito de custodia de valores; depositario [elektronisk registrering af værdipapirer. Her opbevarer en investor sine aktier, obligationer og investeringsbeviser. Dk: Registreringen foretages af Værdipapircentralen. Sp: Registreringen foretages af el depositario central de valores ] henligge i ~ quedar en depósito henlægge i ~ poner en depósito opbevare i ~ conservar en depósito; guardar en depósito overføre værdipapirer til ~et transferir valores al depósito depotaktie; depotkonto; depotopbevaring; samledepot; Værdipapircentralen = opbevaringsdepot depotbank depositario; entidad depositaria; entidad de depósito [bank, typisk en forretningsbank, der opbevarer værdipapirer for kunder i sikker forvaring] opbevare værdipapirer i en ~ guardar valores en un depositario forretningsbank = depositar depotbevis certificado de depósito; resguardo de depósito; resguardo de valores; certificado de valores [bevis, der repræsenterer ejendomsretten til depotets indhold] depot depotgebyr comisión de depósito; comisión de depositaría [gebyr for opbevaring af værdipapirer i et depot] et ~ på 0,2 % una comisión de depósito del 0,2 % opkræve ~ cobrar comisión de depósito depot; depotomkostning; depotselskab = depotprovision depothaver titular de un depósito; tenedor de un depósito depot = værdipapirkontohaver depotkonto cuenta de depósito; fondo de depósito oprette en ~ abrir una cuenta de depósito depot; depotaktie; konto depotomkostning gasto (ofte plur) de depósito; gasto (ofte plur) del depósito; coste (ofte plur) de depósito [beløb, som investor skal betale for at have sine aktier i et depot. Beløbet opkræves af den bank eller det børsmæglerselskab, hvor investor har sine værdipapirer] betale ~er pagar gastos de depósito opkræve ~er cobrar gastos de depósito depot; depotgebyr; depotselskab depotopbevaring custodia de valores; custodia depot; samledepot depotprovision comisión de depósito; comisión de depositaría depotgebyr depotselskab sociedad depositaria 83

84 [bank eller sparekasse, som investeringsforeninger ifølge loven skal samarbejde med. ~et er ansvarlig for opbevaringen af investeringsforeningens værdipapirer, og det skal udelukkende handle i foreningens interesse. ~et overvåger også, at investeringsforeningen ikke bruger penge på andet end værdipapirer. Et ~ skal være godkendt af Finanstilsynet] betale gebyr til ~et pagar comisión a la sociedad depositaria godkendt ~ sociedad depositaria aprobada Finanstilsynet; investeringsforening derivat (et) derivado; instrumento derivado [værdipapir, der er afledt af et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af værdien på et underliggende aktiv. Som eksempler på afledte finansielle instrumenter kan nævnes optioner og futures] handle med ~er operar con derivados finansielt instrument derivatmarked mercado de derivados [marked, hvor virksomheder og private kan sikre sig mod rente- og valutarisiko ved at investere i futures, swaps, optioner mv.] handle på ~et operar en el mercado de derivados; negociar en el mercado de derivados derivat derivatforretning negociación de derivados [selve handelen med et derivat fra formidler, som kan være en bank eller børs, til kunde, som ønsker at nedbringe risiko i sin portefølje eller ved fremtidige handler] derivat devaluere devaluar ~ euroen med 3 % devaluar el euro en un 3 % devaluering revaluere devaluering devaluación [nedskrivning af et lands valuta i forhold til andre valutaer. Det kan blandt andet ske for på kort sigt at forbedre det pågældende lands virksomheders konkurrenceevne i udlandet. ~er besluttes af økonomiministeren og centralbanken] ~ af euroen på 5 % devaluación del 5 % del euro ~ af valutaen devaluación de la moneda revaluering Deutschen Aktien Index DAX (m); índice DAX (m) [tysk aktieindeks, der indeholder de 30 største tyske aktier på børsen i Frankfurt] = DAX diagonal optionsstrategi *estrategia de opciones diagonal [optionsstrategi, hvor såvel aftalekurserne som udløbstidspunkterne varierer] optionsstrategi; spread diagonal spread diferencial diagonal; spread diagonal (m) [et spread bestående af to call- eller put-optioner med forskellig udløbsdato og forskellig aftalekurs] aftalekurs; handelsspread; horisontalt spread; kursspread; vertikalt spread; spread; udløbsdato differenceafregning liquidación por diferencias kontant afregning differencerente *compensación de intereses 84

85 [betegnelse for den renteforskel, som opkræves af kreditforeninger ved indfrielse af lån uden overholdelse af opsigelsesvarslet på 2 eller 5 måneder] betale 5,5 % i ~ *pagar el 5,5 % en concepto de compensación de intereses straksindfrielse = godtgørelsesrente direkte afkast rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 direkte rente rendimiento actual; rendimiento corriente [rente, der udtrykker, hvor meget investor modtager i årlig rente pr. investerede krone. Den ~ beregnes ved at sætte den nominelle rente i forhold til den kurs, obligationen er købt til, dvs. den nominelle rente divideret med obligationskursen gange 100. Den ~ må ikke tages som udtryk for, hvor meget udbyttet i en obligationsafdeling vil være, idet renteniveau, kurser og porteføljens sammensætning varierer over tid. Den ~ tager ikke højde for evt. kursgevinst og udtrækninger] beregne den ~ calcular el rendimiento actual en ~ på 12 % un rendimiento actual del 12 % effektiv rente; kursgevinst; nominel rente; rente; udtrækning Afkast = current yield discount basis base de descuento diskonteringsgrundlag discount bond bono discount [obligation, der sælges til en kurs under pari] pari discount rate 1. [diskonto] tasa de descuento; tipo de descuento diskonto 1 2. [afkastkrav, der anvendes ved beregningen af nutidsværdien af en fremtidig likviditetsstrøm] factor de descuento = diskonteringsfaktor diskontere descontar ~ betalinger descontar pagos ~ en veksel descontar una letra; descontar una letra de cambio diskontering; diskonto = foruddiskontere diskontering 1. [frem- eller tilbageførsel af et eller flere beløb med en diskonteringsfaktor. En ~ angiver enten en fremtidsværdi eller en nutidsværdi og benyttes ofte ved vurdering af aktiver eller investeringsalternativer] descuento foretage en ~ på 5 % efectuar un descuento del 5 %; realizar un descuento del 5 % diskonteringsfaktor 2. [i forbindelse med en banks overtagelse af en veksel før forfaldstid. Banken udbetaler ikke hele vekselbeløbet, idet der foretages et fradrag, også kaldet diskonto, som skal dække forrentningen af de penge, som banken binder i vekslen frem til forfaldstidspunktet] descuento diskonto 2; veksel diskonteringsfaktor factor de descuento [afkastkrav, der anvendes ved beregningen af nutidsværdien af en fremtidig likviditetsstrøm] diskontering 1 = discount rate 2 diskonteringsgrundlag base de descuento [~et er de indtægter og omkostninger, som frem- eller tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor, og som er 85

86 relevante i vurderingen af investeringen. Et værdipapir udstedes på ~, når det udstedes uden pålydende rente til en emissionskurs under pari] diskonteringsfaktor = discount basis diskonteringsrente rentabilidad requerida; rendimiento requerido afkastkrav diskonteringssats rentabilidad requerida; rendimiento requerido afkastkrav diskonto 1. [officiel rentesats, der er fastsat af Nationalbanken, og som fungerer som signalrente over for de danske pengeinstitutter, idet den angiver det overordnede niveau for Nationalbankens rentesatser og således er retningsangivende for de korte markedsrenter] tasa de descuento; tipo de descuento forhøje ~en med 0,2% aumentar la tasa de descuento en un 0,2% hæve ~en aumentar la tasa de descuento; elevar la tasa de descuento nedsætte ~en reducir la tasa de descuento sænke ~en reducir la tasa de descuento = discount rate 1 2. [betegnelse for rente, som betales forud. Ved diskontering af veksler angiver ~en det fradrag, som banken foretager i vekselbeløbet] descuento diskontering disponibel rente tipo de interés disponible; tasa de interés disponible [udtryk for den nominelle rente korrigeret for skat] nominel rente disponibel realrente *tasa de interés real disponible; *tipo de interés real disponible [udtryk for realrenten korrigeret for skat] beregne den disponible realrente *calcular la tasa de interés real disponible realrente disponibelt afkast rendimiento disponible; rentabilidad disponible [udtryk for det nominelle afkast korrigeret for skat] afkast dispositionsret derecho de disposición [retten til at disponere over et finansielt eller ikke-finansielt aktiv] have ~ over et depot tener derecho de disposición de un depósito diversificerbar risiko riesgo no sistemático; riesgo diversificable usystematisk risiko diversificere diversificar ~ risikoen diversificar el riesgo diversifikation; risikospredning diversificering 1. [spredning generelt] diversificación = diversifikation 2. [risikospredning] diversificación del riesgo; diversificación de riesgos risikospredning diversifikation 1. [spredning generelt] diversificación = diversificering 86

87 2. [risikospredning] diversificación del riesgo; diversificación de riesgos risikospredning dividend yield (et) rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 dividende dividendo; dividendo de acciones udbytte 1 dividendeafkast rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 dividendebeløb importe de dividendos udbyttebeløb dividendebeskatning tributación de dividendos udbyttebeskatning dividendemodel modelo de descuento de dividendos; modelo de dividendos; modelo de dividendos descontados udbyttemodel dividendepolitik política de reparto de dividendos udbyttepolitik dividendeprocent rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 dividenderet derecho al dividendo udbytteret dividendeudbetaling distribución de dividendos; reparto de dividendos udbyttebetaling dividendeudlodning distribución de dividendos; reparto de dividendos udbyttebetaling DJIA Dow Jones Industrial Average (m); índice industrial Dow Jones; Indice Industrial Dow Jones Dow Jones Industrial Average dollarkurs cambio del dólar; cambio de dólar faldende ~ caída del dólar stigende ~ subida del dólar dollarmarked mercado del dólar; mercado de dólar handle på ~et negociar en el mercado del dólar Dow Jones Dow Jones (m); índice Dow Jones [det mest kendte aktieindeks i USA. Indekset indeholder de 65 største aktier noteret på New York Stock Exchange og er beregnet ud fra i alt tre indeks: Et for industri, et for transport og et for utilities] Dow Jones Industrial Average Dow Jones Industrial Average Dow Jones Industrial Average (m); índice industrial Dow Jones; Indice Industrial Dow Jones [underindeks til Dow Jones, der beregnes som et gennemsnit af de 30 største industriselskabers aktiekursbevægelser i USA. Det er det oftest citerede indeks, og i mange aviser omtales dette indeks blot som Dow Jones] 87

88 Dow Jones = DJIA Dow-teorien teoría de Dow [teori, der går ud på at bekræfte retningen af en kurstrend i markedet. Udgangspunktet er, at en trend fortsætter, indtil der konstateres en vending. ~ søger ikke at give noget bud på, hvor længe trenden varer, eller hvor kraftig den vil blive. ~ udgør det mest grundliggende fundament for teknisk analyse. Mange mere eller mindre avancerede handelsstrategier er således baseret på ~] anvende ~ aplicar la teoría de Dow anvendelse af ~ aplicación de la teoría de Dow teknisk analyse; trend dual currency bond bono de doble divisa [engelsk betegnelse for en obligation der forrentes i én valuta og tilbagebetales i en anden] dubiøs debitor deudor de dudoso cobro [debitor, der på grund af manglende betalingsevne ikke forventes at kunne indfri sin gæld til virksomheden fuldt ud] dyk 1. [kursfald] desplome; bajón; caída et ~ i aktiekurserne una caída de las cotizaciones de acciones opleve et ~ i kurserne registrar una caída de las cotizaciones kursdyk; kursfald; kursskred kurshop 2. [tilbagegang af fx nye selskaber] caída et ~ i omsætningen una caída de las ventas; una caída en las ventas dykke caer; bajar ~ på aktiemarkedet caer en el mercado de renta variable dyk dækning cobertura [indestående på konto i et pengeinstitut, som er tilstrækkeligt stort til at betale det træk, der er på kontoen] skaffe ~ for et tab cubrir una pérdida yde ~ prestar cobertura risiko; risikodækning dækningsportefølje cartera de cobertura [portefølje, der fjerner kursrisikoen helt eller delvis på en eksisterende portefølje] portefølje dækningsposition 1. [i forbindelse med optionshandel] posición delta (plur posiciones delta) deltaposition 2. [position, der skabes for at afdække den underliggende position, som man har] posición de cobertura R rammeaftale acuerdo marco (plur acuerdos marco) [aftale, der tager højde for de særlige risici, der kan opstå ved handel med futureskontrakter eller udstedelse af optioner. Investor skal underskrive ~n og oprette en marginkonto og en løbende konto hos den fondshandler, som han indgår aftalen med. I ~en fastsættes nærmere grænser for handelsbeløbet. Indgåelse af en ~ er ofte en betingelse for, at banker vil handle optionskontrakter med kunder] løbende konto; marginkonto rate (sub) plazo; tramo 88

89 [forudbestemt beløb, der betales ved tidligere stiftet gæld, således at restgælden nedbringes] betaling i ~r pago a plazos rate (vb) calificar; valorar ~ et firma calificar una empresa; valorar una empresa rating 1 ratebetaling pago a plazos rate rated (adj) calificado ~ obligation obligación calificada være ~ i højeste kategori poseer el grado más alto de rating rating rating (en) 1. [engelsk betegnelse for kreditvurdering. ~ foretages som regel af en uafhængig international kreditvurderingsinstitution. En virksomheds ~ påvirker den rente, som den kreditvurderede virksomhed kan optage lån til] rating (m); calificación; calificación crediticia; calificación de riesgo; clasificación crediticia kortfristet ~ rating a corto plazo langfristet ~ rating a largo plazo foretage en ~ realizar un rating; realizar una calificación crediticia opnå en ~ obtener un rating; recibir un rating A; Aa; Aaa; B; Bb; Bbb; C; Cc; Ccc; højforrentet obligation; investment grade; kreditvurderingsinstitut; Moody s; rating 2; ratingloft; Standard & Poor s Corporation Kreditvurdering (rating) = credit rating; kreditvurdering 2. [engelsk betegnelse for en virksomheds kreditværdighed. Udtrykket anvendes især om kreditværdigheden af en udsteder af finansielle fordringer] rating (m); calificación; calificación crediticia; clasificación crediticia have en ~ på AAA tener un rating de AAA have en høj ~ tener un rating alto tildele en ~ asignar un rating; otorgar un rating A; Aa; Aaa; B; Bb; Bbb; C; Cc; Ccc; højforrentet obligation; investment grade; kreditvurderingsinstitut; Moody s; rating 1; ratingloft; Standard & Poor s Corporation ratingbureau agencia de calificación; agencia de calificación crediticia; agencia de rating kreditvurderingsinstitut ratinginstitut agencia de calificación; agencia de calificación crediticia; agencia de rating kreditvurderingsinstitut ratingloft techo soberano [den højeste kreditvurdering en virksomhed eller et land kan opnå. Ratingbureauerne Standard & Poor s og Moody s Investors Service har med henvisning til euroområdets status som nettokreditor tildelt alle lande et ~ på Aaa/AAA] rating; kreditvurderingsinstitut = sovereign ceiling ratingskala escala de rating; escala de calificación rating realafkast rentabilidad real [afkastet af en investering korrigeret for inflation] et ~ på 7 % una rentabilidad real del 7 % negativt ~ rentabilidad real negativa positivt ~ rentabilidad real positiva = realforrentning realdisponibelt afkast rentabilidad real disponible [disponibelt afkast korrigeret for skat] diponibelt afkast 89

90 realforrentning rentabilidad real realafkast realisation realización realisering realisering realización [omsætning af noget til rede penge, fx ved salg] ~ af aktiver realización de activos = realisation realkredit crédito hipotecario; garantía hipotecaria; crédito inmobiliario [lån med sikkerhed i fast ejendom] kortfristet ~ crédito hipotecario a corto plazo langfristet ~ crédito hipotecario a largo plazo lån med ~ préstamo hipotecario; préstamo con garantía hipotecaria realkreditforening sociedad de crédito hipotecario [realkreditinstitut, der drives i form af forening, og som yder lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer] realkreditinstitut realkreditinstitut institución de crédito hipotecario; entidad de crédito hipotecario; instituto de crédito hipotecario [finansieringsinstitut, der yder lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer] optage lån i et ~ contratar un préstamo en una institución de crédito hipotecario hypotekbank; hypotekforening; kreditinstitut; realkredit Realkreditinstitutter Udstedere = realkreditinstitution realkreditinstitution institución de crédito hipotecario; entidad de crédito hipotecario; instituto de crédito hipotecario realkreditinstitut realkreditlov ley de crédito hipotecario realkredit realkreditlån préstamo hipotecario; préstamo con garantía hipotecaria; préstamo inmobiliario; préstamo con garantía inmobiliaria realkreditudlån realkreditmarked mercado de crédito hipotecario realkredit Realkreditinstitutter realkreditobligation cédula hipotecaria; obligación con garantía hipotecaria; bono con garantía hipotecaria; obligación hipotecaria; bono hipotecario [obligation, der er sikret ved pant i fast ejendom. ~er udstedes af realkreditinstitutter og er kendetegnet ved, at det investerede beløb løbende udtrækkes. Endvidere er ~er konverterbare obligationer] udstedelse af ~er emisión de cédulas hipotecarias;emisión de obligaciones con garantía hipotecaria guldrandet værdipapir; konverterbar obligation; konvertibel obligation; realkreditinstitut; statsobligation Realkreditinstitutter Konverterbare obligationer 90

91 U udbetaling 1. [udbetaling af udbytte] reparto de dividendos; distribución de dividendos udbyttebetaling 2. [betaling af et beløb] pago; desembolso ~ af renter og afdrag pago del capital e intereses foretage ~ efectuar el pago udbetalingsgrad pay out (m) udbyttebetalingsgrad udbud 1. [den samlede mængde af varer og tjenester, som sælgerne på markedet er villige til at afsætte. Udbuddets størrelse afhænger bl.a. af den pris, sælger kan få for sine varer eller tjenesteydelser] oferta efterspørgsel 2. [den pris, som sælger forlanger, når der handles værdipapirer og valuta] oferta; precio ofrecido; precio de oferta; tipo de cambio ofrecido ~ af aktier oferta de acciones bud; efterspørgsel = salgspris; salgskurs; udbudskurs; udbudspris udbudspris oferta; precio ofrecido; precio de oferta; tipo de cambio ofrecido udbud 2 udbyde emitir ~ aktier emitir acciones; ofrecer acciones ~ obligationer emitir obligaciones ~ til salg ofrecer en venta emission = emittere; udstede udbytte 1. [den del af virksomhedens overskud, som årligt fordeles mellem virksomhedens aktionærer, andelshavere, og lign. ~t fastsættes på virksomhedens generalforsamling efter godkendelse af årsrapporten] dividendo; dividendo de acciones a conto ~ dividendo a cuenta deklareret ~ dividendo declarado endeligt ~ dividendo completo ekstrordinært ~ dividendo extraordinario foretage udlodning af ~ realizar un reparto de dividendos få ~ på en aktie cobrar dividendo de una acción give et ~ på 25 % producir un dividendo del 25 % kumulativt ~ dividendo acumulativo ordinært ~ dividendo ordinario samlet ~ dividendo completo udbetale ~ pagar dividendos; repartir dividendos udbetaling af ~ til aktionærerne reparto de dividendos a los accionistas ~ efter skat dividendo neto; dividendo líquido ~ før skat dividendo bruto forlods udbytte; indtjeningsbund; kapitalafkast; kumulativ udbytteret; udbetaling; udbyttebetalingsgrad Afkast = aktieudbytte; dividende 2. [afkast generelt] rendimiento give et ~ på 20 % producir un rendimiento del 20 % 3. [fortjeneste] beneficio få ~ af noget sacar beneficio de algo udbytte pr. aktie dividendo por acción [nøgletal, der angiver, hvor meget aktionæren modtager i afkast for hver aktie. ~ er lig med udbytteprocenten gange aktiens pålydende værdi delt med 100] udbytteprocent Nøgletal udbytteafkast rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 91

92 udbytteaktie *acción de alto rendimiento; *acción de alta rentabilidad high yield aktie udbytteandel 1. [den andel af årets resultat, der udloddes som udbytte] dividendo udbytte 1 2. [nøgletal i procent, der beregnes som samlet udbyttebetaling divideret med ordinært resultat efter skat] rentabilidad por dividendo = udbyttepolitik 2; udbytteprocent udbyttebegrænsning *limitación del reparto de dividendos [generel begrænsning af aktieselskabers ret til udbyttebetaling] udbyttebetaling udbyttebeløb 1. [det samlede beløb, virksomhedens generalforsamling har vedtaget at udlodde] dividendo (ofte plur); importe de dividendos udbytteskat af ~ impuesto de retención sobre dividendos udbytte Afkast = dividendebeløb 2. [det beløb, som udloddes til hver aktie] dividendo (ofte plur); importe de dividendos udbytte Afkast = dividendebeløb udbyttebeskatning tributación de dividendos [skat, der beregnes af indkomst af udbytte] udbytte = dividendebeskatning udbyttebetalende afdeling fondo de reparto [afdeling i en investeringsforening, hvor investorerne løbende får del i udbyttet fra de selskaber, som afdelingen ejer] akkumulerende afdeling udbyttebetalende investeringsforening fondo de reparto udloddende investeringsforening udbyttebetaling reparto de dividendos; distribución de dividendos [selve betalingen af den del af overskuddet, der på generalforsamlingen er vedtaget som årets udbytte til virksomhedens aktionærer] foretage ~ realizar un reparto de dividendos årlig ~ reparto anual de dividendos præferenceaktie Stamaktier/ordinære aktier og præferenceaktier = dividendeudbetaling; udbetaling 1; udbytteudbetaling; udbytteudloding; udlodning udbyttebetalingsgrad pay out (m) [den andel af selskabets årlige overskud, der udloddes til aktionærerne] udbytte 1 udbyttefordeling reparto de dividendos; distribución de dividendos udbyttebetaling udbytteindkomst ingreso (ofte plur) por dividendos; ingreso (ofte plur) de dividendos; ingreso derivado (ofte plur) de dividendos [den indtægt, en person eller virksomhed har modtaget, som består af udloddet udbytte fra et andet selskab] 92

93 = udbytteindtægt udbytteindtægt ingreso (ofte plur) por dividendos; ingreso (ofte plur) de dividendos; ingreso derivado (ofte plur) de dividendos udbytteindkomst udbyttekupon cupón de dividendos; cupón [kupon, der giver ret til udbytteudbetaling i forbindelse med aktier og obligationer] udbyttemodel modelo de descuento de dividendos; modelo de dividendos; modelo de dividendos descontados [model, der fastlægger den teoretiske værdi af et selskabs egenkapital. ~ beregnes som summen af nutidsværdier af de forventede fremtidige udbyttebetalinger i et selskab] = dividendemodel udbyttepolitik 1. [et selskabs regler for udbetaling af udbytte til aktionærerne. En ~ kan fx lyde på en udbyttebetaling på en fast procentdel af årets resultat. Alternativt kan selskabet beslutte fra år til år, hvor stor en andel den har brug for og derefter udbetale resten til aktionærerne] política de reparto de dividendos; política de dividendos aktiv ~ política activa de reparto de dividendos stabil ~ política estable de reparto de dividendos = dividendepolitik 2. [nøgletal i procent, som viser den samlede udbyttebetaling divideret med ordinært resultat efter skat] rentabilidad por dividendo = udbytteandel 2; udbytteprocent udbytteprocent 1. [udbytte pr. aktie i forhold til aktiekursen] rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) deklareret udbytte; effektivt udbytte; indtjeningsbund; nominel værdi Afkast Nøgletal = dividend yield; dividendeprocent; direkte afkast; dividendeafkast; udbytteafkast; udlodningsprocent 2. [udloddet udbytte i procent af nettoresultatet] rentabilidad por dividendo nominel værdi = udbytteandel 2; udbyttepolitik 2 udbytteret derecho al dividendo forlods ~ derecho al dividendo preferente; derecho al dividendo privilegiado forlods udbytte; kumulativ udbytteret = dividenderet udbytteskat retención sobre el cupón; retención sobre dividendos; impuesto de retención sobre dividendos kuponskat 2 udbytteudbetaling reparto de dividendos; distribución de dividendos udbyttebetaling udbytteudlodning reparto de dividendos; distribución de dividendos udbyttebetaling udbyttevækst incremento del dividendo; aumento del dividendo; crecimiento del dividendo en ~ på 20 % un incremento del dividendo del 20 % ikke-vækstaktie; price earnings ratio; vækstaktie uden regres sin garantía; sin recurso non-recourse 93

94 udlodde repartir ~ udbytte repartir dividendos udlodning udloddende investeringsforening fondo de reparto [investeringsforening, der til medlemmerne løbende udbetaler indtjente renter og udbytter, realiserede kursgevinster på investeringsforeningens værdipapirportefølje og visse andre fortjenester] investeringsforening; risikospredning Private investorer = udbyttebetalende investeringsforening akkumulerende investeringsforening udlodning reparto de dividendos; distribución de dividendos udbyttebetaling udlodningsprocent rentabilidad por dividendo; rentabilidad por dividendos; rentabilidad del dividendo; dividend yield (m) udbytteprocent 1 udløb 1. [frist] plazo efter fristens ~ después de la expiración del plazo før fristens ~ antes de la expiración del plazo 2. [forfald] vencimiento udløbsdag [den dag, en forpligtelse udløber eller ophører] 1. [den dag, en obligation udløber] vencimiento; fecha de vencimiento; día de vencimiento; fecha de amortización; amortización udløbsdato 1 2. [den seneste dag, hvor erhververen af en option kan indløse optionen] fecha de ejercicio udløbsdato 2 udløbsdato [den dag, en forpligtelse udløber eller ophører] 1. [den dag, en obligation udløber] vencimiento; fecha de vencimiento; día de vencimiento; fecha de amortización; amortización salgsret = udløbsdag 1 2. [den seneste dag, hvor erhververen af en option kan indløse optionen] fecha de ejercicio udnyttelse = exercise date; exercisedato; exercisetidspunkt; udløbsdag 2; udnyttelsesdato udløbskurs precio de ejercicio exercisekurs udløbstermin vencimiento; plazo de vencimiento udløb udløbstidspunkt hora de vencimiento; hora del vencimiento [det tidspunkt, hvor en finansiel kontrakt ophører. Det kan fx være en obligation eller option] restløbetid; udløbsdato udløbsår año de vencimiento; año del vencimiento [det år, hvor obligationer i en konkret serie udløber] ~et for en obligationsserie el año de vencimiento de una serie de bonos; el año de vencimiento de una serie de obligaciones løbetid; obligation; serie 94

95 Den officielle kursliste = slutår 2 åbningsår udlån préstamo [aktiver, som er stillet til rådighed for en anden part. ~ kan ske som fast ejendom, penge eller løsøre] ~ af værdipapirer préstamo de valores; préstamo en valores afdrag af ~ amortizaciones de préstamos; amortizaciones de los préstamos renter af ~ intereses de préstamos; intereses de los préstamos ~ mod pant i fast ejendom préstamo hipotecario securitisation udnytte 1. [i betydningen gøre brug af ] utilizar 2. [i forbindelse med optioner] ejercer; ejercitar ~ en option ejercer una opción; ejercitar una opción udnyttelse udnyttelse ejercicio [udtryk brugt i forbindelse med optioner. En ejer af en option kan, når optionen går ind i udnyttelsesperioden, vælge om han vil udnytte sin option eller ej. Hvis optionen har en værdi, kan ejeren give sig selv en økonomisk fordel ved ~ på udnyttelsestidspunktet. Har optionen ingen værdi, vil ejeren ikke udnytte sin mulighed og dermed ikke drage fordel af optionen] ~ af en option ejercicio de una opción ~ af en warrant ejercicio de un warrant ~ af tegningsretten ejercicio del derecho de suscripción preferente udnyttelse; udnyttelsesperiode = exercise udnyttelsesdato fecha de ejercicio [den dato, hvor en option kan udnyttes] udnyttelse = exercise date; exercisedato; exercisetidspunkt; udløbsdag 2; udløbsdato 2; udnyttelsesdato udnyttelseskurs precio de ejercicio exercisekurs udnyttelsesperiode período de ejercicio [det tidsrum, hvor indehaveren af en option kan vælge at udnytte sin ret til at indløse sin option. Denne periode kan strække sig over flere år eller kun være på en enkelt dag, hvilket afhænger af optionskontrakten] udnyttelse = exerciseperiode udnyttelsespris precio de ejercicio exercisekurs udstede emitir ~ aktier emitir acciones ~ aktier til kurs 105 emitir acciones a una cotización de 105 ~ obligationer emitir bonos y obligaciones ~ værdipapirer emitir valores emission Aktieemission = emittere; udbyde udstedelse emisión emission 95

96 udstedelsesdag fecha de emisión udstedelsestidspunkt udstedelseskurs precio de emisión; precio de colocación emissionskurs udstedelsesprovision comisión de suscripción; comisión de emisión emissionsprovision udstedelsestidspunkt fecha de emisión [det tidspunkt, hvor finansielle instrumenter udstedes] ~ for en aktie fecha de emisión de una acción ~ for en obligation fecha de emisión de una obligación emission = emissionsdag; emissionstidspunkt; udstedelsesdag udstedende bank banco emisor [betegnelse for et pengeinstitut, der udsteder fx en remburs eller en garanti] garanti = åbnende bank udstedende myndighed autoridad emisora emittent udstedende selskab sociedad emisora emittent udsteder emisor emittent udsving 1. [ændring i en økonomisk aktivitet i løbet af en kortere eller længere periode] fluctuación; oscilación; variación ~ i konjunkturen fluctuaciones cíclicas pludseligt ~ variación imprevista konjunktur = svingning 1 2. [bevægelser i kurser og priser] volatilidad; fluctuación (ofte plur) ~ i aktiekurserne volatilidad de las cotizaciones; fluctuaciones de las cotizaciones ~ i kursen fluctuaciones de la cotización ~ i renterne volatilidad de los tipos de interés ~ i valutakurserne fluctuaciones de los tipos de cambio fluktuation; kursudsving = svingning 2 udsvingsmargin margen de fluctuación udsving udtrække 1. [i forbindelse med obligationer] sortear ~ obligationer sortear bonos y obligaciones udtrækning 2. [udtrække fra en konto] retirar udtrækning sorteo [udvælgelse ved lodtrækning af de obligationer, som skal indfries til pari den pågældende termin] ~ af obligationer sorteo de bonos y obligaciones obligation; præmieobligation; stående obligation; udtrækningstermin 96

97 udtrækningsgevinst *ganancia por sorteo [positiv forskel mellem indfrielseskursen og markedskursen, når indfrielseskursen er højere end markedskursen] indfrielseskurs; markedskurs; obligation; udtrækning udtrækningstab *pérdida por sorteo [negativ forskel mellem markedskursen og indfrielseskursen, når indfrielseskursen er mindre end markedskursen] indfrielseskurs; markedskurs; obligation; udtrækning udtrækningstermin *vencimiento del sorteo [den termin hvori en bestemt obligation bliver udtrukket] udtrækning udvande diluir ~ værdien af aktier diluir el valor de las acciones udvanding udvanding dilución [reduktion af en aktieejers ejerandel i en virksomhed. ~ kan ske ved fx optionsprogrammer, warrants, konvertible obligationer og andre forhøjelser, hvor fortegningsretten for eksisterende aktionærer fraviges] ~ af aktiekapital dilución del capital social aktiekapitalforhøjelse; fortegningsret udvandingseffekt efecto de dilución; efecto dilución udvanding udvide ampliar; aumentar ~ aktiekapitalen ampliar el capital social ~ sine aktiviteter ampliar sus actividades aktiekapitalforhøjelse udvidelse ampliación de capital; aumento de capital; aumento del capital; incremento del capital; ampliación del capital; incremento de capital aktiekapitalforhøjelse ultralikvid aktie *acción de máxima liquidez [ultralikvide aktier hører til de mest omsatte aktier på Fondsbørsen, hvorfor omsætningsenheden for disse aktier er markant større end for likvide aktier, der har en relativt beskeden omsætning. En ~ vil således altid være let at erhverve eller komme af med, da der altid er mange købere og sælgere] hyperlikvidt værdipapir; likvid aktie; illikvid aktie Handelssystemer ultralikvidt værdipapir *título de máxima liquidez likvidt værdipapir Handelssystemer uncovered option opción descubierta; opción expuesta naked option underkurs *subprecio underpris underliggende aktie acción subyacente kursen på den ~ la cotización de la acción subyacente underliggende aktiv underliggende aktiv activo subyacente 97

98 [aktiv, der anvendes i forbindelse med optioner og futures. Det ~ er et specifikt aktiv, fx aktier, obligationer, råvarer eller andre optioner, som en option giver ret men ikke pligt til at købe eller sælge til en forudbestemt pris på et bestemt tidspunkt eller en bestemt tidsperiode] aktiv; hedge; hedgeratio; implicit volatilitet; momentumindikator underliggende futurekontrakt contrato subyacente de futuros [en futurekontrakt der ligger til grund for udstedelse af en option] futurekontrakt underliggende instrument instrumento subyacente obligationsoption; put-option underperformance rendimiento inferior; rentabilidad inferior; underperformance (m) [engelsk udtryk for at et værdipapir har klaret sig dårligere end markedet eller det afkast, investor havde regnet med] performance outperformance underpris *subprecio [pris, der opstår, når et finansielt aktiv handles under dets markedsværdi] salg til ~ ventas con pérdidas udstedelse til ~ emisión por debajo de la par; emisión con descuento; emisión al descuento gæld til ~ deuda con descuento favørkurs; ikke-rentebærende værdipapir overkurs undertegning *suscripción por importe inferior a la emisión [betegnelse for at det tegnede beløb ligger under det udbudte i forbindelse med en aktie- eller obligationsemission] emission Aktieemission overtegning undervurdering subvaloración; infravaloración; subestimación [betegnelse for at et finansielt aktiv er prisfastsat for billigt på markedet i forhold til andre finansielle aktiver med tilsvarende risici] ~ af aktier subvaloración de acciones; infravaloración de acciones ~ af aktiver subestimación de activos ~ af obligationer subvaloración de bonos y obligaciones overvurdering undervurdere infravalorar undervurdering undervægtning infravaloración; infraponderación [udtryk, der bruges i forbindelse med porteføljestyring. ~ af fx en aktie betyder, at aktiens andel i porteføljen er mindre end aktiens andel i et givent aktieindeks] ~ af aktier infravaloración de acciones aktieindeks, portefølje overvægtning underwriter (sub) underwriter (m); asegurador; agente colocado [garantistiller, fx en bank, der garanterer for afsætningen af en given del af et værdipapirudbud] garantiprovision; underwriting = garantistiller underwriting underwriting (m); underwriting de garantía (m); colocación; aseguramiento [garantistillelse for afsætning af et værdipapirudbud. Garantistiller forpligter sig derved til at aftage værdipapirerne på de i ~ agreement aftalte vilkår og betingelser] garantiprovision; underwriter; underwriting agreement 98

99 = garantistillelse underwriting agreement contrato de underwriting; contrato de colocación; acuerdo de colocación; aseguramiento de emisiones [aftale mellem udsteder og managers garantistillelse for afsætning af de udbudte værdipapirer samt vilkår for garantistillelsen] underwriter; underwriting underwriting kontrakt contrato de underwriting; contrato de colocación; acuerdo de colocación; aseguramiento de emisiones underwriting agreement Universal Bank banca universal [international betegnelse for en bank, der både driver almindelig bankvirksomhed - modtager indskud og yder lån - og samtidig beskæftiger sig med handel med valuta og værdipapirer, finansiel rådgivning og andre serviceydelser i forbindelse hermed] investeringsbank; investment bank; Merchant Bank; Commerciel Bank uopsigelig obligation [evigtløbende obligation, dvs. en obligation, der aldrig bliver indfriet] 1. [obligationer generelt] bonos y obligaciones perpetuos; bonos y obligaciones redimibles; bonos y obligaciones sin vencimiento obligation = perpetual obligation 1 2. [obligation med kort løbetid, typisk under 3 år] bono perpetuo; bono redimible; bono sin vencimiento; bono a perpetuidad obligation = perpetual obligation 2 3. [obligation med lang løbetid, typisk over 7 år] obligación perpetua; obligación redimible; obligación sin vencimiento; obligación a perpetuidad obligation = perpetual obligation 3 usystematisk risiko riesgo no sistemático; riesgo diversificable [den risiko, som er unik for den enkelte investering i et selskab. Risikoen kan forklares som hændelser, der udelukkende påvirker et selskab. Eksempelvis kan et medicinalselskab blive ramt af, at deres bedst sælgende produkt kan erstattes af et bedre virkende konkurrerende produkt. Det vil få stor negativ indvirkning på indtjeningen for selskabet, og vil dermed påvirke selskabets aktiekurs negativt. ~ kan elimineres ved at sprede investeringen på flere forskellige aktiver] risikospredning Obligationers kursfølsomhed = diversificerbar risiko; selskabsrisiko; virksomhedsspecifik risiko ikke-diversificerbar risiko; markedsrisiko; systematisk risiko 99

100 5 KONKLUSION Som nævnt i indledningen af kapitel 1 har det overordnede formål med dette speciale været at videreføre det ordbogsprojekt, der blev påbegyndt af fire cand.ling.merc. studerende i 1997 samt at tilføre projektet nye anskuelser og forslag til forbedringer. Af denne grund indeholder specialet både et praktisk bidrag, som består af en lemmaliste på ca. 200 lemmata samt to teoretiske bidrag, der består af henholdsvis en redegørelse for og en kritik af det nedskrevne ordbogskoncept samt et teoretisk indlæg, der omhandler en teoretisk behandling af tekstkorpora og Internettet i forbindelse med leksikografens søgning efter faglige forklaringer. Kapitel 2 indeholder en teoretisk gennemgang af ordbogsprojektet og således af de konceptuelle beslutninger, som konceptgruppen har taget i fællesskab. Samtidig består kapitlet af en redegørelse for de to efterfølgende specialegenerationers væsentligste holdninger til konciperingen af ordbogen. I min gennemgang af ordbogskonceptet har jeg argumenteret for og imod dels konceptgruppens og dels anden og tredje generations betragtninger og holdninger samt givet nye forslag til, hvordan konceptet og dermed ordbogen kan forbedres. Jeg har sammen med min specialegeneration taget initiativ til enkelte forbedringer af ordbogen. Vi har bl.a. foreslået en opdatering af fagsystematikkerne, så disse stemmer overens med den udvikling, der er sket inden for området handel med børsnoterede værdipapirer. Desuden har vi foreslået, i lighed med tredje generation, at lemmaselektionen for derivater skal være maksimerende. Ydermere har vi påpeget det hensigtsmæssige i at kursivere de fagtermer i det faglige supplement, der henvises til fra lemmalisten. På baggrund af min redegørelse for og kritik af ordbogskonceptet kan jeg konkludere, at konceptet i sin helhed fremstår gennemarbejdet og fornuftigt i forhold til såvel målgruppe som ordbogens funktion. Det er således også min vurdering, at ordbogen udmærket vil kunne benyttes som hjælpeværktøj i oversættelsessituationer. Kapitel 3 består af en teoretisk gennemgang af tekstkorpora, det foreliggende konceptkorpus og Internettet og tjener til formål at analysere, hvorvidt konceptkorpus eller Internettet fremstår mest effektivt, når leksikografen skal søge efter faglige forklaringer til fagordbogen. Kapitlet udspringer dels af min gennemgang og kritik af ordbogskonceptet og dels af min praktiske udarbejdelse af lemmalisten. Jeg har i løbet af både min teoretiske og praktiske arbejdsproces i specialet erfaret en række ulemper ved det foreliggende konceptkorpus, hvorfor jeg besluttede mig for at undersøge effektiviteten af leksikografens søgning efter faglige forklaringer i konceptkorpus. Da jeg fra begyndelsen alternativt anvendte Internettet til en stor del af udarbejdelsen af lemmalisten, netop fordi konceptkorpus på flere områder forekom utilstrækkeligt, fandt jeg det naturligt at foretage en 100

101 sammenligning af Internettet og konceptkorpus for at finde frem til, hvilket af de to medier der fremstår mest effektivt. Min hypotese var som udgangspunkt, at konceptkorpus er mindre effektivt end Internettet, bl.a. fordi søgningen her er og har været tidskrævende, da søgefunktionerne efter min mening ikke er særligt veludviklede. Den cd-rom udgave, som konceptkorpus forefindes i i dag, giver fx ikke brugeren mulighed for at indtaste en given søgestreng, da cd-rom udgaven ikke understøttes af et søgefelt. Brugeren er i stedet for nødt til at starte fra begyndelsesbogstavet til det ord, han ønsker at søge på og derefter scrolle igennem den lange liste med ord for at finde frem til det ord, han søger. Det er kun muligt at søge på ét ord ad gangen, hvilket jeg vurderer som en stor ulempe, da det således udelukker en søgning på flerordstermer, kollokationer og komposita. Konceptkorpus er desuden lukket, hvorfor der ikke løbende tilføres nyt tekstmateriale. Det resulterer i et statisk medie, hvor brugeren ikke har mulighed for at vide, om en fagterm eller udtryk er forældet. På baggrund af disse ulemper var jeg, i lighed med min specialegeneration, fra begyndelsen kritisk over for konceptkorpus, hvorfor jeg satte mig for at undersøge alternative og forbedrede søgemuligheder i forhold til at effektivisere leksikografens arbejde med udarbejdelsen af de faglige forklaringer. Jeg foretog som tidligere nævnt en komparativ analyse af konceptkorpus og Internettet for at undersøge effektiviteten i begge medier. På baggrund af min analyse har jeg imidlertid erfaret, at konceptkorpus, trods de forholdsvis ringe søgemuligheder, ikke fremstår mindre effektivt end Internettet. Ved hjælp af min analyse mener jeg derimod at have påvist, at de to medier fremstår lige effektive: Konceptkorpus indeholder en række ulemper som nævnt ovenfor og groft sagt fremstår disse som fordele ved Internettet, da brugeren her ved at anvende en søgemaskine kan indtaste en søgestreng på ét eller flere ord og således afkorte søgehastigheden. Internettet er imidlertid også forbundet med en række ulemper. Den største af disse er overflodsproblemet, som karakteriseres ved, at brugeren nærmest drukner i overflødig information, når han søger på en given søgestreng, hvilket skyldes, at tekstmaterialet ikke er sammensat ud fra bestemte kriterier, men omhandler ubegrænsede mængder af oplysninger. Såfremt søgestrengen er velkendt i mere end én sproglig sammenhæng, kan brugeren risikere et støjfyldt søgeresultat, dvs. et resultat med mange overflødige informationer, som han er nødt til at frasortere. Støjproblemet er imidlertid ikke tilknyttet konceptkorpus i så høj grad, da teksterne her er sammensat ud fra særlige kriterier. Ulemperne ved Internettet fremstår derfor som fordele ved konceptkorpus. Jeg kan således på baggrund af analysen konkludere, at leksikografen er nødt til at støtte sig til både konceptkorpus og Internettet, når han skal søge efter faglige forklaringer. Det ene medie bør ikke foretrækkes frem for det andet, da de begge indeholder en række fordele og ulemper, som leksikografen skal være opmærksom på og særlig kritisk overfor, når han skal selektere de faglige forklaringer. Konceptkorpus kan ikke undværes, dels fordi det er mest hensigtsmæssigt at foretage 101

102 lemmaselektionen, som danner grundlag for ordbogens mikrostrukturelle elementer, på baggrund af et specielt sammensat tekstkorpus og dels fordi konceptkorpus er sammensat i samråd med en fagmand og udarbejdet ud fra nogle bestemte kriterier, hvorfor tekstmaterialet er relevant for det område, ordbogen skal dække. Internettet kan ligeledes ikke undværes, dels fordi det tilbyder brugeren at søge på mere end ét ord ad gangen og dels fordi det er et dynamisk medie, der indeholder både aktuelle og ikke-aktuelle tekster, som brugeren kan drage nytte af, når han skal søge efter faglige forklaringer. Internettet indeholder desuden en række ordlister og glosarer, som ligger tilgængelige online på mange banker og finanshuses hjemmesider. Kapitel 4 udgør mit individuelle bidrag til den endelige lemmaliste. Listen består af ca. 200 lemmata fra DAF til dækningsposition, fra rammeaftale til realkreditobligation og fra udbetaling til usystematisk risiko. Jeg har efterstræbt at følge konceptgruppens instruktioner samt tilføjet de tiltag, som jeg og min specialegruppe har fundet bæredygtige. Jeg har bl.a. foretaget en maksimerende lemmaselektion af lemmata inden for derivater. I min praktiske arbejdsproces har både konceptkorpus og Internettet spillet en stor rolle med selektionen af de mikrostrukturelle ordbogsdele. Det har været spændende og lærerigt at fordybe mig i fagleksikografien. Jeg har med dette fagleksikografiske speciales første teoretiske del oparbejdet et solidt kendskab til, hvad der kræves for at koncipere en brugervenlig ordbog. Efterfølgende har jeg i specialets sidste del kunnet anvende ordbogskonceptet i praksis ved at udarbejde et lemmalistebidrag til den samlede lemmaliste. Gennem specialets anden teoretiske del har jeg undersøgt, hvor effektive medier konceptkorpus og Internettet er, når leksikografen skal søge efter faglige forklaringer og det har været belærende og interessant at arbejde med. Ordbogsarbejdet har overordnet givet mig muligheden for i fremtiden at kunne forholde mig kritisk til de opslagsværker, jeg vil komme i berøring med i kraft af min uddannelse som cand.ling.merc. Det er mit håb, at dette speciale vil bidrage til en lettere arbejdsbyrde for efterfølgende leksikografer på ordbogsprojektet dels i forhold til at få samlet ordbogen til en brugervenlig og homogen ordbog og dels i forhold til at udarbejde de mikrostrukturelle elementer, og her tænker jeg især på de faglige forklaringer, på mest effektiv vis. 102

103 6 RESUMEN La presente tesis es una continuación de un proyecto lexicográfico iniciado en 1997 por un grupo de estudiantes de traducción e interpretación del español de la Escuela Superior de Ciencias Empresariales de Aarhus. Incluyéndose mi grupo lexicográfico que abarca tres estudiantes, el proyecto hoy en día cuenta con cuatro grupos y un total de 14 contribuciones. El fin del proyecto es elaborar el concepto, es decir las líneas directrices de un diccionario bilingüe del danés al español sobre la terminología referente a la negociación con valores cotizados en bolsa en Dinamarca y España, respectivamente. La función primaria del diccionario es la traducción del danés al español y por tanto el diccionario se dirige principalmente a estudiantes daneses de estudios superiores del lenguaje especializado del español económico. El objetivo principal de la presente tesis es continuar la elaboración de este diccionario bilingüe aportando nuevas observaciones e ideas conceptuales para la mejora del mismo. Conforme a este objetivo principal la tesis se compone tanto de una contribución práctica como de dos partes teóricas. El fin de las partes teóricas, es decir los capítulos 2 y 3, es adquirir conocimiento sobre la metalexicografía que, a través del concepto establecido por el grupo iniciador del proyecto lexicográfico y un estudio más profundo acerca de una comparación de la selección de definiciones técnicas de lemas en el corpus de concepto y el Internet respectivamente, me permite contribuir con nuevas reflexiones e ideas en cuanto al perfeccionamiento del diccionario, de las cuales los futuros lexicógrafos del proyecto se podrán aprovechar. El objetivo de la parte práctica, o sea el capítulo 4, es elaborar una contribución práctica para la lista de lemas final aplicando la teoría adquirida. En el capítulo 2 se presenta el diseño del diccionario, es decir el concepto original elaborado por el grupo iniciador del proyecto lexicográfico. Además se exponen las críticas y nuevas ideas realizadas por los siguientes lexicógrafos del proyecto, o sea los grupos dos y tres. Asimismo el capítulo contiene las observaciones y críticas efectuadas por mi personalmente o en compañía de mi grupo. A pesar de las divergencias de los diferentes lexicógrafos que han participado en el proyecto del diccionario, incluyendo las de mi grupo, opino que el presente concepto del diccionario generalmente se presenta sólido y profundamente bien elaborado. El grupo iniciador ha logrado crear unas líneas directrices muy beneficiosas y razonables que han servido de herramienta útil para los siguientes lexicógrafos del proyecto. Es evidente que con un equipo de varios lexicógrafos pueden surgir actitudes divergentes, con lo cual para nosotras, que representamos el cuarto grupo, ha sido bastante complicado, de vez en cuanto, recoger las valoraciones y consideraciones de los grupos anteriores. Con nuestra participación en el proyecto lexicográfico hemos deseado presentar el diseño del diccionario 103

104 repasando las observaciones e ideas de los diferentes grupos que han participado en el proyecto. Principalmente hemos deseado seguir las líneas generales del diccionario y así mantener la homogeneidad del mismo. Sin embargo, este deseo no se ha podido cumplir debido a las varias actitudes de los lexicógrafos. Además, nosotras hemos diferido, de vez en cuando, del concepto debido a unas modificaciones que hemos considerado necesarias para el perfeccionamiento del diccionario. Por ejemplo hemos decidido colocar las definiciones técnicas bajo el lema más frecuente, en el caso de que existan varios lemas sinónimos. Además yo me desvío del grupo iniciador realizando una selección máxima de derivados. Por tanto debido a estas actitudes divergentes de los lexicógrafos del proyecto, propongo una recopilación final muy profunda para que el diccionario se presente homogéneo y útil. El capítulo 3 incluye una exposición teórica de un corpus abstracto, el presente corpus de concepto y el Internet. Además abarca un análisis comparativo del presente corpus de concepto y el Internet a base de la teoría aplicada. El capítulo surge parcialmente de la primera parte de la tesis, es decir, el repaso teórico del concepto y parcialmente de la elaboración práctica de mi contribución individual a la lista de lemas final. El capítulo tiene punto de partida en el corpus de concepto correspondiente al presente proyecto de diccionario. Para sacar la información necesaria del corpus, hace falta exportarlo a un programa de búsqueda. El corpus de concepto originalmente estaba incorporado en un programa browser. El grupo iniciador utilizaba el mismo programa para extraer los datos del corpus y así elaboró la lista de lemas. El segundo grupo utilizaba el mismo programa. Durante la elaboración práctica de la lista de lemas ambos grupos tenían que trabajar en la Escuela Superior de Ciencias Empresariales de Aarhus ya que el programa browser sólo funcionaba en los ordenadores de la escuela. Cuando los estudiantes del tercer grupo se asociaron al proyecto lexicográfico, decidieron, de acuerdo con algunos empleados del Departamento de Lingüística Computacional, incorporar el corpus de concepto en una edición de CD-ROM que podían colocar en sus ordenadores correspondientes. Así los estudiantes podían trabajar en casa con el corpus en vez de estar siempre en la escuela. En mi grupo también hemos aplicado el CD-ROM para la elaboración práctica de la lista de lemas. Sin embargo nos hemos fijado en algunas desventajas del corpus de concepto y el CD-ROM correspondiente por lo que yo quería efectuar una investigación profunda de la eficacia del corpus. A continuación presentaré las desventajas del presente corpus de concepto y la edición del CD-ROM correspondiente: El corpus de concepto se presenta estático debido a la falta de actualización del contenido. Es decir, el corpus es cerrado y no se aporta nuevo material textual con lo cual algunos textos se presentan poco actuales. Además la edición del CD-ROM no goza de una casilla de consulta donde el usuario del corpus pueda teclear la palabra que quiera consultar. Por tanto la función de búsqueda del CD-ROM se presenta insuficiente para el usuario. 104

105 Desde el principio de la selección de lemas de mi grupo hemos tenido por escaso y lento el corpus de concepto por lo que hemos buscado alternativas para poder realizar la elaboración práctica de la lista de lemas. En gran medida hemos aplicado el Internet, sobre todo el buscador Google, para verificar la relevancia de algunos lemas. Google ofrece al usuario consultar una o más palabras a la vez ya que el buscador dispone de un espacio para teclear la cadena de letras o palabras que el usuario quiere buscar. Al iniciar mi elaboración individual de la lista de lemas el Internet también ha jugado un gran papel sobre todo en cuanto a la selección de definiciones técnicas. Por tanto quería investigar cómo el lexicógrafo puede hacer más eficaz su búsqueda de definiciones técnicas realizando un análisis comparativo del corpus de concepto y el Internet. La gran ventaja del Internet es que ofrece al usuario varios buscadores, donde se puede buscar información actual e inactual. El buscador Google dispone, como varios otros buscadores de Internet, de una casilla de consulta donde el usuario puede teclear una cadena de letras que quiere buscar. Con esta función de búsqueda el usuario puede buscar más de una palabra con lo cual puede buscar términos de varias palabras, colocaciones y compuestos entre otros. Otra ventaja del Internet es que existe información de todo tipo. Sin embargo es a la vez el gran problema: A pesar de la aparente facilidad del uso de los buscadores, de vez en cuando, el resultado de una búsqueda puede implicar mucha información irrelevante, lo que en relación al Internet se denomina ruido. Para evitar tal ruido el usuario puede aplicar consultas avanzadas o puede entrar directamente en diferentes páginas Web de bancos y entidades financieras de Dinamarca y España que disponen de diccionarios online accesibles para la explotación del usuario. A través de la teoría aplicada en el capítulo 3 he concluido que las funciones de búsqueda del corpus de concepto se podrán mejorar exportando el corpus a un programa de concordancia, que da al usuario la posibilidad de teclear una o más palabras conocidas. En base al análisis comparativo del corpus de concepto y el Internet considero haber demostrado que ninguno de los dos se presenta más eficaz que el otro. En otras palabras no se puede elaborar las definiciones técnicas a base del corpus de concepto exclusivamente, ni tampoco del Internet. El lexicógrafo debe aplicar ambos medios para su elaboración práctica de las definiciones técnicas. Sin embargo, debe mantener una postura crítica ante ambos medios ya que disponen tanto de ventajas como desventajas. El corpus de concepto incluye textos relevantes para el diccionario por lo que el usuario no tropieza con obstáculos como el ruido. Además los textos están redactados por especialistas. A la vez, el corpus de concepto no siempre está suficientemente actualizado y encima no dispone de funciones de búsqueda bien desarrolladas. El Internet ofrece al usuario unas 105

106 funciones de búsqueda muy útiles. Además los textos generalmente se ponen al día continuamente con algunas excepciones. Es decir, la mayoría de la información disponible en Internet se presenta actualizada. La gran desventaja que caracteriza a Internet es la abundancia de información, o sea el ruido. Por tanto la conclusión que se puede sacar del capítulo 3 es que tanto el corpus de concepto como el Internet parecen indispensables en relación a la búsqueda de definiciones técnicas del lexicógrafo. Ambos medios se presentan eficaces y útiles para el lexicógrafo y éste debe aplicar tanto el corpus de concepto como el Internet para la elaboración práctica de la lista de lemas. Así llegará a un resultado más eficaz en cuanto a la búsqueda de definiciones técnicas. El capítulo 4 dispone de mi contribución práctica para la lista de lemas final. La lista incluye lemas desde DAF hasta dækningsposition, desde rammeaftale hasta realkreditobligation y desde udbetaling hasta usystematisk risiko. La presente lista de lemas formará parta del diccionario completo sobre la terminología referente a la negociación con valores cotizados en bolsa en Dinamarca y España, respectivamente. En este proceso práctico el corpus de concepto ha sido muy útil, sin embargo no es suficiente para poder llevar el diccionario hasta el momento actual, es decir, he tenido que utilizar otros remedios para la búsqueda de definiciones técnicas entre otras cosas. Por tanto, el Internet ha jugado un papel muy importante. Varias definiciones técnicas y colocaciones se han elaborado y formado a base de Internet mediante el buscador Google o las listas de palabras técnicas o los diccionarios online que aparecen en varias páginas Web de bancos y entidades financieras de Dinamarca y España. Ha sido muy interesante e informativo profundizarme en la lexicografía mediante este proyecto lexicográfico. El proyecto ha ido desarrollándose durante los últimos siete años y los lexicógrafos del proyecto en cuestión han aportado cada vez nuevas críticas e ideas para el perfeccionamiento del diccionario. Opino que el profundizarme en la lexicografía me ha capacitado para aplicar la teoría, es decir el concepto fijo, en la práctica, es decir en la lista de lemas. Asimismo espero que las observaciones y nuevas ideas que he propuesto en esta tesis, sirvan como fundamento sólido del cual los futuros lexicógrafos del proyecto puedan aprovecharse. 106

107 LITTERATURLISTE Anvendt litteratur til specialets første teoretiske del: Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Forlaget Systime, Herning. Henriksen, Torben (1991): Juridisk ordbog spansk-dansk. G E C Gads Forlag, København. Dansk Sprognævn (1986): Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn, København. Jochumsen, Svend (1983): Teknisk ordbog dansk-spansk. Gyldendal. Specialer Andersen, Mette Bay (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Bentzen, Karina Pernille/Hvid, Signe/Lauridsen, Carsten/Nielsen, Helle Ingrid/Rasmussen, Anja Gram/Smith, Mette Ishøy/Tarp, Sven (red.) (1998): Fagleksikografi som speciale, bind 1. Spansk Institut og Center for Leksikografi. Handelshøjskolen i Århus. Boye, Jette (1998): Fagterminologisk og leksikografisk speciale. Ordliste vedr. vindmølleterminologi. Handelshøjskolen i Århus. Bruun, Trine (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Christensen, Tommy Back (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Damberg, Dorte (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Gravesen, Tina (2003): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Hansen, Hanne (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. 107

108 Haugaard, Rikke (2002): Fagleksikografisk speciale: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Hesselby, Christina (1999): Fagleksikografisk speciale: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Larsen, Birgitte Beck (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Larsen, Helle Thulstrup (2004): Faglig indledning til dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Pedersen, Lisa Lyngsøe (1998): Fagleksikografisk speciale: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Poulsen, Winnie Splidsboel (2004): Fagleksikografisk speciale: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Toft, Pernille Louise (2003): Fagleksikografisk projekt: Dansk-Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Anvendt litteratur til specialets anden teoretiske del Bergenholtz, Henning/Pedersen, Jette (1992): Tekstkorpora til brug ved udarbejdelse af fagordbøger. I: Engel, Gert: Proceedings af seminar om korpuslingvistik i fagsprogsforskning. Hindsgavl Slot, 26. og 27. november 1992, pp Bergenholtz, Henning (1996): Korpusbaseret leksikografi. I: LexicoNordica 3, pp Cooke, Alison (1999): A guide to finding quality information on the Internet. Selection and evaluation strategies. Library Association Publishing, London. Danmarks Biblioteksskole (1999): Hvad er Internettet. Duvå, Grethe/Laursen, Anna-Lise (1999): Ordbøger som et redskab i fagsproglige oversættelser: Mikrostrukturens profil. I: Slotte, Per/Westerberg, Pia/Orava, Eva: Nordiska studier i lexikografi 4: Rapport från Konferensen om lexikografi i Norden, Esbo maj Nordiska föreningen för lexikografi, pp Duvå, Grethe / Laursen, Anne Lise (2003): IT-baseret fagleksikografi: Nye perspektiver. I: Nordiske studier i leksikografi 6. Rapport fra konference om leksikografi i Norden. Tórshavn august Nordisk forening for leksikografi, pp

109 Dyrberg, Gunhild/Faber, Dorrit/Hansen, Steffen Leo/Tournay, Joan (1988): Etablering af et juridisk tekstkorpus. I: Hermes 1, pp Engberg, Jytte/Thomsen, Gertrud Stougård (2000). Evaluering af Internetressourcer. Handelshøjskolens Bibliotek i Århus. Holmboe, Henrik (1996): Genbrug af korpora. I: LexicoNordica 3, pp Kirchmeier-Andersen, Sabine (2002): Dansk korpusbaseret forskning. Hvordan kommer vi videre? I: Henrichsen, Peter Juel: NyS 30 Nudanske Sprogstudier. Korpuslingvistik. BookPartner A/S, København, pp Korpus 2000: Lauridsen, Ole (2003): Tekstkorpora. Mils Teknologiske Ressourcer. Handelshøjskolen i Århus. Maribo, Signe Hvid (2003): Konkordansprogrammer og korpusarbejde. Mils Teknologiske Ressourcer. Handelshøjskolen i Århus. McEnery, Toby/Wilson, Andrew (2001): Corpus Linguistics. Edinburgh University Press Ltd., Edinburgh. Norling-Christensen, Ole (1992): Konstruktion af tekstkorpora og værktøj til leksikografisk korpusanalyse. I: Engel, Gert: Proceedings af seminar om korpuslingvistik i fagsprogsforskning. Hindsgavl Slot, 26. og 27. november 1992, pp Norling-Christensen, Ole (1996): Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus. I: LexicoNordica 3, pp Pedersen, Henrik Bendix (2001): Test af søgemaskiner. I: PC World online, onsdag d. 2. maj Pedersen, Henrik Bendix (2004): Få bedre resultater. Ti tips til Google. I: PC World nr.6 juni Pichón, Francçois (1998): Surf dig til en bedre oversættelse. Handelshøjskolen i Århus. Sellers, Don (1998): Webhits. Nordgraf A/S. IDG Bøger, Valby. Oversættelse og bearbejdning: Tarbensen, Jan Nyborg. Vikner, Carl (1991): Problems in the use of text corpora in linguistic research. In: Davidsen-Nielsen, Niels et. Al: LSP. Nine Studies on Language for Special Purposes. Handelshøjskolens Forlag, København 1991, pp

110 Wien, Charlotte (2002): Introduktion til informationssøgning om navigation på informationshavet. Borgens Forlag, Valby. Windfeld Hansen, Johan/Gawinski, Birthe (2001): Dansk-spansk ordbog. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. Anvendt litteratur til udarbejdelsen af specialets praktiske del: Andersen, Arthur (1997): Diccionario Espasa Economía y Negocios, Madrid. Borring, Gerhard (1999): Scor kassen med aktier og optioner. BonMot G. Borring ApS, Åbyhøj. Dalhoff, Jørgen/Grell, Henrik/Henningsen, Bent F. (1992): Samfundsøkonomisk Minilex. Nordisk Forlag A/S, København. Eyben, Bo von/eyben, W. E. von (1999): Juridisk ordbog 11. udgave. Forlaget Thomson A/S, København. Faus, Josef/Rahnema, Ahmad (1996): Cómo interpretar la prensa económica y financiera? Guía práctica para la lectura de las páginas de economía. Ediciones Deusto, S.A. Bilbao. Jørgensen, Flemming/Nielsen, Aage Kildemark (1997): Privatøkonomi: Værdipapirer. Obligationer, pantebreve, aktier, investeringsbeviser. Pengeinstitutternes ind- og udlånskonti. Forlaget ØKNOM, Åbenrå. Kønig, Thomas/Honoré, Peter Arthur (2003): Økonomisk leksikon 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Laursen, Anna-Lise/Hvid, Virginia/Tarp, Sven (1999): Dansk-spansk erhvervsordbog. Forlaget Systime A/S, Århus. Laursen, Anne Lise/Hvid, Virginia/Tarp, Sven (2003): Spansk-dansk erhvervsordbog. Gads Forlag A/S, København. Tamames, Ramón/Gallego, Santiago (1988): Diccionario de economía y finanzas. Alianza Editorial, Madrid. 110

111 Online ordlister og hjemmesider anvendt til udarbejdelse af specialets praktiske del: Acciones y Valores S.A.: Ahorro.com: Aktiepost mini-leksikon: BankBoston: Bolsa de Madrid: Bolsa de Valencia: Børsen Online: Comisión Nacional Supervisora de Empresas y Valores: Cajamar: Centro Para el Desarrollo de Mercados de Capitales: Dansk Aktionærforening. Ordbog: Den Danske Regnskabsordbog: Den Danske Bank s finansielle ordbog: Den Europæiske Union Online: Diccionario de Bolsa: Diccionario de opciones y futuros: Diccionario económico: Expansión: Finanzas: Google: Guía para la Terminología del Mercado de Futuros y Opciones: Invertia: Investeringsforeningsrådet: Skandinaviska Enskilda Banken A/S: Jyske Bank: Københavns Fondsbørs: Midtinvest: BBCC?OpenDocument Morningstar Danmark: Morningstar España: PointFigure: 111

112 Realkredit Danmark: Regskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus: Senda financiera: Supervalores: Sydbank Privat: The Center Online: Litteratur til opbygning af det danske korpus Andersen, Steffen/Pedersen, Per (1986): Fakta om værdipapirer på fondsbørsen. FSR s Forlag. Astrup, Bjarne/Nielsen, Jørgen (1989): Optioner og deres prisdannelse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Charlottenlund. Bøttger, Holger (1993): Spekulation på Børsen. Munksgaard. Carøe, Peter/Thomsen, Jens (1984): Internationale obligationer og syndikerede kreditter. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Christensen, John/Obel, Børge/Sørensen, Bjarne (1987): Investering i danske obligationer. Munksgaard. Christensen, Michael (1992): Obligationsinvestering teoretiske overvejelser og praktisk anvendelse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Christophersen, Jens (1993): Investering i værdipapirer. Børsens Bøger. Christophersen, Jens (1987): Sammensæt Deres investeringer rigtigt børskurser, værdipapirer, porteføljer. Børsens Forlag. EF-Rådet: Rådets direktiv 93/22/EØF om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 10. maj 1993: 79/279/EØF 5. marts /390/EF 17. marts /121/EØF 15. februar /627/EF 12. december /592/EØF 13. november 1989 Engberg, Peter/Laursen, Mogens/Preskou, Kaj (1994): Investering i aktier, obligationer og andre værdipapirer. Borgens Forlag. 112

113 Erhvervsministeriet: Lov om værdipapirhandel lov nr af 20. december Rekvireret fra Værdipapircentralen. Finanstilsynet: Bekendtgørelse om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral. Bekendtgørelse nr. 925 af 17. oktober Finanstilsynet (1989): Rapport om futures og optioner. Fuchel, Kim/Sunke, Preben/Drejer, Jens/Hansen, Hanne Søgaard (1991): Håndbog i finansielle instrumenter funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FRS s Forlag. Gram, G.B. (1984): Værdipapircentralen.Gad. Hansen, Erik (1987): De nye finansielle instrumenter og deres anvendelse. Samfundslitteratur. Hagen, Niels/Møller, Lars (1997): Penge på spil. DR Multimedie. Hasager, Leif/Møller, Michael (1986): Omsætningsobligationer og effektive markeder. Institut for finansiering i København. Hypotekbanken (1997): Årsberetning 1996 ordliste. Center Tryk. Københavns Fondsbørs (1997): Fact Book, 1997 Fakta om Københavns Fondsbørs. Marts Pedersen, Frank (1996): Aktiebogen alt om aktier fortalt på godt dansk. Forlaget Systime. Provinsbankens kursuscenter (1982): Værdipapirer. Skanderborg. Rohde, Lars (1989): Artikelsamling i obligationsmarkedet og porteføljestyring. Institut for finansiering, Handelshøjskolen i København, samfundslitteratur. Skak, Morten (1991): Finansielle markeder. Systime. Skov, Henning/Glindtvad, Lars (1994): Børsens Aktiebog I investering i aktier fra A-Z. Børsens Bøger. Skov, Henning/Glindtvad, Lars (1994): Børsens Aktiebog II brug af finansielle aktieinstrumenter. Børsens Bøger. Wendt, Peter (1994): Penge og kapitalmarked. Handelshøjskolens Forlag. 113

114 Werlauff, Erik (1997): Børsret værdipapirhandel, jura og økonomi. Børsens Forlag. Økonomiministeriet (1990): Mulighederne for effektivisering af det danske obligationsmarked. September Litteratur til opbygning af det spanske korpus Adell, Ramón/Remedios García (1995): Conocer los mercados financieros los contratos de futuros y opciones financieras tomo 8 (el glosario). Ediciones Pirámide, Madrid. Alvarez, Alfonso/Argonez, González/Ramón, José (1995): Conocer los mercados financerios la aficiencia y el análisis técnico de los mercados financieros tomo 5. Ediciones Pirámide, Madrid. Alvarez, Alfonso/Argonez, González/Ramón, José (1995): Conocer los mercados financerios el mercado de divisas tomo 6 (el glosario). Ediciones Pirámide, Madrid. Banco Atlántico (1987): Lo que necesita saber para invertir en el mercado de capitales tomo I-II. Hispagraphis, S.A., Madrid. Bolsa de Barcelona (1995): Datos básicos 95. Barcelona. Bolsa de Madrid (1995): Informe del Mercado Madrid. Bolsa de Valencia (1996): Qué es la Bolsa? Departamento de Promoción del Mecado, Valencia. Bolsa de Valencia (1997): Rincón del inversor. Valencia. Cachón Blanco, José (1995): Conocer los mercados financieros activos y mercados financieros de renta fija: el caso español tomo 3. Ediciones Pirámide, Madrid. Carmen de la Orden de la Cruz, María (1988): Conocer los mercados financieros activos y mercados financieros extranjeros tomo 3. Ediciones Pirámide, Madrid. Consejo de las Comunidades Europeas (1993): Directiva 98/22/CEE del Consejo relativa a los servicios de inversión en el ámbito de los valores negociables. 10 de mayo de Duplat, Claude-Annie (1989): Cómo funciona la bolsa. Parainfo, S.A. Madrid. Esteban, Ildefonso Grande (1985): Modelos de Valoración de Acciones y Métodos de Contratación. Bilbao. García, Dr. Oscar (1974): Dinámica del mercado de valores. Caracas, Venezuela. 114

115 Ignacio de Garmendia y Miangolarra, J. (1982): Diccionario de la BOLSA. Ediciones Pirámide s.a. López Pascuala, Joaquín (1995): Conocer los mercados financieros fondos de inversión y la calificación de su riesgo tomo 4 (el glosario). Ediciones Pirámide s.a. Mascareñas Pérez, Juan et.al. (1995): Conocer los mercados financieros tomo I-II. Ediciones Pirámide s.a. Mestre, Miguel Santemasas (1997): Comportamiento de los inversores individuales en valores mobiliarios. Madrid. Peiró, Amado (1990): Rentabilidad y eficiencia en el mercado de acciones español. Valencia. Peiró, Amado (1993): Movimientos estacionales en el mercado de acciones español. Valencia. Sánchez Fernández de Valderrama, José, L. (1992): Curso de la Bolsa I Instituto Español de Analistas Financieros. Editorial Ariel S.A. Barcelona. Sánchez Fernández de Valderrama, José, L. (1992): Curso de la Bolsa II Instituto Español de Analistas Financieros. Editorial Ariel S.A. Barcelona. Villalonga, G. Solé (1978): El mercado español de valores: análisis económico. Madrid. 115

116 BILAG Bilag 1 Oversigt over konceptgruppens rammestruktur. Oversigt over tredje generations modificering til rammestruktur. Bilag 2 Oversigt over lemmata, som jeg fra min lemmalistedel vil henvise til, men som desværre ikke findes i den eksisterende lemmaliste. Bilag 3 Oversigt over lemmata under r og d, som er udeladt i dette speciale, selvom der henvises hertil fra den eksisterende lemmaliste. Bilag 4 Oversigt over eksempler på lemmata, der i den eksisterende lemmaliste efter min vurdering indeholder en faglig forklaring der er (1) mangelfuld, (2) ukorrekt eller (3) forkert placeret. Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Skematisk fremstilling af ekstern og intern fagsystematik Decimalklassificeret fagsystematik Cd-rom med det danske konceptkorpus Bilag 8 Screenshots over det digitale opslagsværk Korpus 2000 Bilag 9 Bilag over eksemplificerede lemmata fra analysen 1

117 Bilag 1 Konceptgruppens forslag til rammestruktur: Jf. Pedersen 1998:9: 1) Skematisk fremstilling af fagsystematik 2) Decimalklassificeret fagsystematik* 3) Faglig indledning 4) Symbol- og forkortelsesliste 5) Dansk/spansk ordliste Andersen 1998:9 har placeret samtlige ordbogsdele som fortekst til ordbogens centrale del: 1) Faglig indledning 2) Skematisk fremstilling af fagsystematik og decimalklassificeret liste* 3) Symbol- og forkortelsesliste 4) Dansk-spansk ordbogsdel Ifølge Larsen 1998:10 og Damberg 1998:12 er rammestrukturen for ordbogen følgende: 1) Skematisk fremstilling af fagsystematikkerne + decimalklassificeret fagsystematik* 2) Faglig indledning 3) Symbol- og forkortelsesliste 4) Dansk-spansk ordliste *Den decimalklassificerede fagsystematik indeholder i princippet det samme som de skematiske opstillinger af fagsystematikker og er derved en gentagelse af begrebssystemerne for fagsystematikkerne, jf. afsnit 2.6 Ordbogens byggedele og rammestruktur ad. 7. Tredje generations modificering af rammestrukturen: 1. Indholdsfortegnelse 2. Forord og/eller indledning 3. Brugervejledning 4. Forkortelses- og symbolliste 5. Dansk-spansk ordliste 6. Skematisk fremstilling af fagsystematikkerne 7. Decimalklassifikationsliste 8. Fagligt supplement 2

118 Bilag 2 Oversigt over lemmata, som jeg fra min lemmalistedel vil henvise til, men som desværre ikke findes i den eksisterende lemmaliste. Der angives i parentesen, hvilket lemma der i min lemmalistedel henvises fra. Aktionærforening (Dansk Aktionærforening) Aktiv (underliggende aktiv) Akkumulerende investeringsforening (udloddende investeringsforening) Akkumulerende afdeling (udbyttebetalende afdeling) At the money option (deep in the money option, deep out of the money option, deltaværdi) Broker (dealer) Commercial Bank (Universal Bank) Effektiv debitorrente (lemmaet kræver efter min mening en faglig forklaring, hvorfor det burde listes som flerordsterm og ikke som kollokation under debitor) Exercise (udnyttelse) Exercisedato (udløbsdato) Exerciseperiode (udnyttelsesperiode) Exercisetidspunkt (udløbsdato) Finansielt instrument (derivat) Garantistillelse (underwriting) Garantistiller (underwriter) Horisontal optionsstrategi (diagonal optionsstrategi) Ikke-diversificerbar risiko (usystematisk risiko) Koncern (datterbørs, datterselskab) Kredittager (debitor) Løbende konto (rammeaftale) Obligationsdealer (dealer) 3

119 Bilag 3 Oversigt over lemmata under r og d, som er udeladt i dette speciale, selvom der henvises hertil fra den eksisterende lemmaliste. 1) Realisere en kursgevinst 2) Realisere et kurstab Ovenstående to ordforbindelser er listet som kollokationer under henholdsvis kursgevinst og kurstab. Desuden har den pågældende leksikograf lavet en eksplicit henvisning til disse som flerordstermer (understregningen er min egen): kursgevinst plusvalía; beneficio; ganancia [del af afkastet på et værdipapir som ikke stammer fra hhv. obligationers og aktiers løbende rente- eller udbyttebetalinger. En kursgevinst fremkommer enten som en positiv realiseret forskel mellem købskurs og markedskurs eller som en positiv urealiseret forskel mellem købskurs og salgs- eller indfrielseskurs] realisere en ~ realizar un beneficio; realizar una plusvalía; en realiseret kursgevinst plusvalía realizada; ganancia realizada; beneficio realizado en urealiseret ~ plusvalía no realizada; beneficio no realizada; ganancia no realizado realisere en kursgevinst = kursavance kurstab kurstab minusvalía; pérdida [tab på et værdipapir som følge af et kursfald. Et kurstab beregnes enten som en negativ realiseret difference mellem købs- og salgs- eller indfrielseskurs eller som en negativ urealiseret difference mellem købs- og markedskurs] realisere et ~ realizar una minusvalía; realizar una pérdida et realiseret ~ minusvalía realizada et urealiseret ~ minusvalía no realizada realisere et kurstab kursavance, kursgevinst Jeg er enig med leksikografen i, at de begge bør figurere i lemmalisten, men jeg mener, at der må være tale om en fejl, når leksikografen lister dem både som kollokationer og flerordstermer. Jeg vurderer begge to som kollokationer, da de efter min mening ikke kræver en faglig forklaring. Jeg har derfor ikke lemmatiseret dem som flerordstermer i mit individuelle lemmalistebidrag. 3) Differencelinie Der henvises til det pågældende lemma fra moving average converge divergence. Jeg har ikke kunnet finde nogen faglig forklaring på dette lemma, da jeg hverken fandt forekomster på termen i konceptkorpus eller på Internettet. Af denne grund har jeg valgt at udelade lemmaet fra lemmalisten. 4) Dyb obligationsserie Efter en samtale med vores fagmand Frank Pedersen valgte jeg at slette ovenstående lemma, da det ifølge ham ikke eksisterer. 4

120 Bilag 4 Nedenstående er opstillet eksempler på lemmata, der i den eksisterende lemmaliste efter mit skøn indeholder en faglig forklaring der er (1) mangelfuld, (2) ukorrekt eller (3) forkert placeret: 1) Opbevaringsdepot Den faglige forklaring under det pågældende lemma er efter min mening mangelfuld, hvorfor jeg har valgt at liste en mere uddybende faglig forklaring under dets synonyme lemma depot. 2) Byggeobligation Den faglige forklaring til dette lemma fremstår i den eksisterende lemmaliste ukorrekt og upræcis: byggeobligation [obligation udstedt af et realkreditinstitut] = realkreditobligation Desuden har den pågældende leksikograf angivet, at lemmaet er synonymt med realkreditobligation som i virkeligheden er overbegreb for byggeobligation. Jeg har derfor listet en selvstændig faglig forklaring under realkreditobligation, som jeg vurderer er mere fyldestgørende og korrekt. 3) Børshandler Børsmægler Ovenstående to lemmata er synonymer og under børsmægler 2 henvises til et tredje synonym: dealer. Både børshandler og børsmægler indeholder en faglig forklaring. Det til trods vælger jeg også at liste en faglig forklaring under dealer, da termen, på grund af en sproglig udvikling, er en nyere og mindst lige så anvendt betegnelse for børshandler og børsmægler, jf. samtale med vores fagmand Frank Pedersen. 4) OMX-indekset Det pågældende lemma indeholder en faglig forklaring og er forkortelsesform til fuldformen Stockholm Options Market Index. Tredje generation påpegede meget fornuftigt, at den faglige forklaring burde listes under fuldformen, da denne i sig selv kan fungere som en faglig forklaring, jf. Toft 2003:13. Der må således være tale om en - af tredje generation - forkert placeret faglig forklaring i dette tilfælde. 5) Godtgørelsesrente Ovenstående lemma er synonymt med differencerente og indeholder allerede indeholder en faglig forklaring. Jeg har valgt at flytte den faglige forklaring til differencerente, da jeg ud fra en frekvenssøgning 5

121 dels i konceptkorpus og dels på Internettet erfarede, at differencerente er den hyppigst anvendte term af de to, hvorfor den faglige forklaring efter mit skøn bør listes her, jf. afsnit Synonymer. Den pågældende lemmaartikel for differencerente bliver således identisk med den eksisterende lemmaartikel for godtgørelsesrente bortset fra en enkelt modificering, idet jeg under differencerente har tilføjet en henvisning til straksindfrielse. 6) Kreditvurdering Creditrating De pågældende to lemmata er synonyme med rating og indeholder begge en faglig forklaring. Efter en frekvenssøgning på Internettet kan jeg konkludere, at den engelske term rating er den hyppigst anvendte af de tre, hvorfor den faglige forklaring bør listes her, jf. afsnit Synonymer. 6

122 Bilag 5: Skematisk fremstilling af ekstern og intern fagsystematik Nedenfor listes henholdsvis den eksterne og den interne fagsystematik udarbejdet af konceptgruppen og dennes fagmand, Frank Pedersen. Ekstern fagsystematik INVESTERING REALAKTIVER FINANSIELLE AKTIVER FAST EJENDOM RÅVARER BØRSNOTEREDE IKKE- BØRSNOTEREDE DERIVATER OBLIGATIONER AKTIER PANTEBREVE AKTIER 7

123 Intern fagsystematik: 1. Aktietyper mht. overdragelse navneaktier aktier mht. aktieklasse ihændehaveraktier mht. ret til udbytte mht. udvidelse af aktiekapitalen konvertible obligationer mht.stemmeret nye aktier stamaktier præferenceaktier a-aktier b-aktier c-aktier fondsaktier 8

124 Intern fagsystematik 2. Obligationstyper obligationer mht. udstedere mht. forrentning mht. afdragsprincip virksomheder realkreditinstitutter kommuner staten serielån obl. annuitetsobl. stående lån obl. erhvervsobl. realkreditobl. kommunekreditobl statsobl variabelt forrentede obl. fast forrentede obl. med kupon uden kupon (1) indeksobl. normale obl. konverterbare (2) inkonverterbare (1) rent teoretisk ville obligationstyperne under klassifikationen med kupon også kunne forefindes under obligationer uden kupon. (2) konverterbare obligationer hedder også konvertible obligationer, hvilket kan være en noget misvisende term, eftersom den kan have to betydninger, dels retten til at købe obligationer til kurs 100 (samme betydning som konverterbare obligationer), dels det at virksomheder kan konvertere deres obligationer til aktier. Derfor er den entydige term konverterbare obligationer valgt. 9

125 Intern fagsystematik 3. Derivater og andre instrumenter derivater Futures optioner warrants REPO 10

126 Intern fagsystematik 4a. Markedsagenter på aktiemarkedet aktiemarked udstedere børshandlere Fondsbørsen/Værdipapircentralen investorer virksomheder pengeinstitutter børsmæglerselskaber institutionelle private forsikringsselskaber investeringsselskaber pensionskasser virksomheder privatpersoner investeringsforeninger 11

127 Intern fagsystematik 4b. Markedsagenter på obligationsmarkedet obligationsmarked udstedere børshandlere Fondsbørsen/Værdipapircentralen investorer 12 staten kommuner virksomheder realkreditinstitutter pengeinstitutter børsmæglerselskaber institutionelle private forsikringsselskaber investeringsselskaber staten pensionskasser virksomheder privatpersoner investeringsforeninger

128 Bilag 6: Decimalklassificeret fagsystematik 1. KØBENHAVNS FONDSBØRS A/S 1.1 BØRSREFORM I OG II 2. AKTIEMARKEDET 2.1 AKTIETYPER Mht. overdragelse Navneaktier Ihændehaveraktier Mht. aktieklasse A-aktier, B-aktier og C-aktier Stamaktier/ordinære aktier og præferenceaktier Mht. udvidelse af aktiekapital Nye aktier Medarbejderaktier Fondsaktier/friaktier Konvertible obligationer 2.2 MARKEDSAGENTER Udstedere Børsintroduktion Børsprospekt Emissionssystemer ved børsintroduktion Generelle oplysningsforpligtelser Børsetiske regler Børshandlere Investeringsrådgivning Aktieanalyse Porteføljepleje Aktieemission Fondsbørsen/Værdipapircentralen Handelscyklus Handelssystemer Den officielle kursliste Aktieindeks 13

129 2.2.4 Investorer Afkast Nøgletal 3. OBLIGATIONSMARKEDET 3.1. Obligationstyper Obligationstyper efter udstedere Staten Kommuner Realkreditinstitutter Virksomheder Obligationstyper efter forrentning Fastforrentede obligationer Indeksobligationer Alm. forrentede obligationer Konverterbare Inkonverterbare Nulkuponobligationer Variabelt forrentede obligationer Obligationstyper efter afdragsform Stående lån obligationer Serielån obligationer Annuitetsobligationer Investering i udenlandske obligationer Markeder Selektion af markeder Internationale obligationstyper Motiver for investering Risici 3.2 MARKEDSAGENTER Udstedere Børsintroduktion Prospekt Generelle oplysningsforpligtelser 14

130 Børsetiske regler Børshandlere Investeringsrådgivning Kursindvirkende faktorer Obligationernes kursfølsomhed Porteføljepleje (se Porteføljepleje) Kreditvurdering (Rating) Fondsbørsen/Værdipapircentralen Investors køb og salg af obligationer Information Den officielle kursliste Obligationsindeks Investorer Institutionelle investorer Private investorer Investeringsbehov Tidshorisont Risici Afkast Varighed 4. DERIVATER OG ANDRE INSTRUMENTER 4.1 MHT. TYPER Futures Optioner Call-optioner Put-option Warrants REPO 15

131 Bilag 7 Cd-rom med det danske konceptkorpus. Konceptkorpus findes under filen framconc.htm (fil nr.14 fra toppen). 16

132 Bilag 8 Screenshots fra det digitale opslagsværk Korpus 2000, jf. Søgestrengen aktie er markeret og optræder i centrum i henhold til det såkaldte KWIC-indeks, jf. afsnit Korpusudvinding. Det forekommer mere overskueligt at søge i Korpus 2000 i forhold til den eksisterende cd-rom udgave, der er matchet med konceptkorpus. 17

133 Korpus 2000 tilbyder brugeren at søge på kollokationer som illustreret i ovenstående eksempel. Ønsker brugeren at undersøge kollokationen nærmere, kan han med et museklik på info blive ført videre til et nyt screenshot, hvor han kan finde oplysninger om fx tekstforfatter, udgivelsesår etc. 18

134 Bilag 9: Bilag over eksemplificerede lemmata fra analysen Ad. 1) Dividendemodel (Plus Portal): Ad. 2) Udbyttemodel 1 (Syddansk Universitet, Odense. Artikeluddrag): Ad. 3) Udbyttemodel 2 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Artikeluddrag): Ad. 4) Daytrader 1 (Computerworld IT-nyheder online): Ad. 5) Daytrader 2 (Dansk Aktionærforening): Ad. 6) Udvanding 1 (Grøn Plantebeskyttelse Aps): robat_offlabel.htm+udvanding&hl=da&lr=lang_da Ad. 7) Udvanding 2 (Regnskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus): Ad. 8) Derivat 1 (Regnskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus): Ad. 9) Derivat 2 (BioSite): Ad. 10) Realkreditobligation (PointFigure): Ad. 11) Dividende (AktiePost): Ad. 12) Delta (Skandinaviska Enskilda Banken A/S): Ad. 13) Udstedelsestidspunkt (Regnskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus): 19

135 Ad. 1) Dividendemodel (Plus Portal): DIVIDENDEMODEL Beregner en akties teoretiske værdi. Beregnes som summen af nutidsværdier af de forventede fremtidige udbyttebetalinger i et selskab. Engelsk: Dividend model 20

136 Ad. 2) Udbyttemodel 1 Regnskabsbaserede modeller til værdiansættelse af aktier af Lektor Mogens Nielsen, Syddansk Universitet, Odense, Februar 2003 Side 2: Formålet med denne artikel er at give et overblik over de oftest anvendte og refererede modeller, samt at vise hvordan de alle kan udledes af den samme grundlæggende model. Modelgennemgangen indledes i afsnit 2 med den velkendte udbyttemodel. I sin grundlæggende form er det en investeringsmodel, som den individuelle investor kan benytte til at vurdere den maksimale pris, han er villig til at betale for en given aktie. Med relativt få antagelser omkring kapitalmarkedets funktion kan aktiens markedsværdi bestemmes med en næsten identisk model. I afsnit 3 vises hvordan sammenhængen mellem udbyttebetaling og det regnskabsmæssige overskud kan udnyttes til at omskrive udbyttemodellen til modeller, som baserer sig på forventede fremtidige overskud. Ad. 3) Udbyttemodel 2 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Artikeluddrag): Omlægning til økologisk svine- og planteproduktion af Niels Tvedegaard, Side 10: Ved udbytteanalyser på økologiske landbrug er der fundet store forskelle på kvælstofrespons og udbytter afhængig af kornmarkens forfrugt. Har kronmarken kløvergræs som forfrugt tyder det på, at størstedelen af kornmakrens kvælstofbehov er dækket. Disse og andre forhold er implementeret i den anvendte udbyttemodel, der estimerer markudbytter i forhold til afgrødernes placering i sædskiftet samt aktuel tilgængelig mængde kvælstof. Udbyttemodellen er integreret i programmet Ø-plan. 21

137 Ad. 4) Daytrader

138 Ad. 5) Daytrader 2 (Dansk Aktionærforening): Daytrader En daytrader er en aktiehandler, der følger markedet tæt og handler hyppigt. Det sker således gerne, at en daytrader køber og sælger samme aktiv flere gange inden for samme dag. Daytrading kan især foretages med aktier, der svinger meget og hurtigt, og som således kan give hurtige gevinster. 23

139 Ad. 6) Udvanding 1 (Grøn Plantebeskyttelse Aps): k/off_labels/acrobat_offlabel.htm+udvanding&hl=da&lr=lang_da 24

140 Ad. 7) Udvanding 2 (Regnskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus): Betydning: Udvanding er en reduktion af aktieejeres ejerandel i en virksomhed. Ved kapitalforhøjelse, hvor der ikke er fortegningsret for eksisterende aktionærer, sker der en udvanding. Udvanding kan ske ved fx optionsprogrammer, warrants, konvertible obligationer og andre forhøjelser, hvor fortegningsretten for eksisterende aktionærer fraviges. 25

141 Ad. 8) Derivat 1 (Regnskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus): Betydning: Et derivat er et afledt aktiv. Det er en betegnelse for et afledt finansielt instrument, hvis værdi afhænger af værdien på et underliggende aktiv. Som eksempel på afledte instrumenter kan nævnes optioner og futures. 26

142 Ad. 9) Derivat 2 (BioSite): Et derivat er et forbindelse der er afledet af en anden. Derivater kan også betegnes som addukter hvis der er tale om to forbindelser der kobles sammen. 27

143 Ad. 10) Realkreditobligation (PointFigure): Realkreditobligation : Obligation der er sikret ved pant i fast ejendom. Realkreditobligationer udstedes af realkreditinstitutter. Realkreditobligationer er kendetegnet ved, at det investerede beløb løbende udtrækkes hen over tiden. Dette bevirker, at der løbende skal foretages geninvestering til en ny rente, hvilket resulterer i en geninvesteringsrisiko. Endvidere er en realkreditobligation en konverterbar obligation, hvor en konvertering er en ekstraordinær udtrækning af hele det investerede beløb. Ad. 11) Dividende (AktiePost): Dividende Det udbytte, som generalforsamlingen i en virksomhed vælger at udbetale til sine aktionærer. Ad. 12) Delta (Skandinaviska Enskilda Banken A/S): Delta Nøgletal for ændringen i præmien på en option, når kursen på det underliggende aktiv ændres med 1 kurs-point. 28

144 Ad. 13) Udstedelsestidspunkt (Regnskabsordbøgerne ved Handelshøjskolen i Århus): Betydning: Udstedelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor aktier, anparter, obligationer, optioner, warrants, konvertible obligationer mv. udstedes. 29

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: 248706 Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer

Læs mere

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE...2 2 GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET...4 2.1 Ordbogens ydre rammer...4 2.2 Ordbogstype...4 2.3 Brugergruppe...5 2.4 Ordbogsfunktion...7

Læs mere

Fagleksikografisk speciale

Fagleksikografisk speciale Speciale CLM spansk Forfatter: Anne Irene Harboe Iversen Studienr: 249204 Vejleder: Anne Lise Laursen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, undervisningsgruppe spansk, HHÅ Fagleksikografisk speciale

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: 257918 Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale

Læs mere

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og

Læs mere

Ole Lauridsen* Handelsordbøger

Ole Lauridsen* Handelsordbøger Ole Lauridsen* 189 Handelsordbøger Jeg skal i det følgende kort præsentere et større ordbogsprojekt, der nu har været i gang godt et år, og som vil finde sin afslutning næste år med udgivelsen af en række

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Spansk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:50:34 SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV)

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) 1 Definition og formelle bestemmelser 1.1 Hvad er en indledning, og hvad skal den gøre? 1.2 Omfang

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Komitéen for god Selskabsledelse

Komitéen for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse Fremgangsmåde for komitéens compliance undersøgelse I. Indledende bemærkninger Komitéen for god Selskabsledelse gennemfører hvert år i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept Jette Pedersen 267 Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept I det følgende gives en præsentation af nogle centrale aspekter af ovennævnte

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe Uwe Kaufmann 117 Fagordbøger: Ideal og pragmatik 1. Indledning Det er en god ting at diskutere, hvad der kan forventes af en tilfredsstillende fagordbog. Karin Balsgart har i sin artikel Fag, faglighed

Læs mere

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Cand.ling.merc. Copenhagen Business School Forfatter: Martin Christoffersen Optimering af en elektronisk intranetordbog Vejleder: Henrik Køhler Simonsen April 2009 Side 2 Executive summary [ Optimisation

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser 4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sydbanks politik for ordreudførelse

Sydbanks politik for ordreudførelse s politik for ordreudførelse Formål Denne politik for ordreudførelse beskriver, hvordan vi i håndterer dine ordrer med det formål at sikre dig den efter omstændighederne bedst mulige handel best execution

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk udgave: 87-7985-063-4

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) Nr. 176 14. marts 2006 Bekendtgørelse for Færøerne om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Regler om udarbejdelse og

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser Opgaveskriver: Bettina Brøndberg Olesen Eksamensnr.: 245752 Fransk Institut Cand.ling.merc.-studiet Speciale Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Indberetning af transaktioner, der er gennemført med værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked

Indberetning af transaktioner, der er gennemført med værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked Finanstilsynet Att.: Kristine Sachmann Høring om bekendtgørelse om indberetning af transaktioner med værdipapirer og bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere