NAP-NYT BRUXELLES. K a l a a l l i t N u n a a t a S i n i i s o q a r f i a KUUPIK KLEIST I DIALOG OM EUS GRØNLANDSKE INTERESSER

Transkript

1 BRUXELLES K a l a a l l i t N u n a a t a S i n i i s o q a r f i a B r u x e l l e s - i m i Formand for Naalakkersuisut i BXL Læs mere om Kuupik Kleist s møder med EU aktørerne. Side 2 ff. OLT aktiviteter De første måneder af 2011 har budt på megen aktivitet indenfor OLT området. Side 3 ff. EU og Arktis der er stor interesse for den arktiske region i Bruxelles for tiden. Side 6 Forberedelse til RIO 20+ EESC høring i Bruxelles Side 9 KUUPIK KLEIST I DIALOG OM EUS GRØNLANDSKE INTERESSER Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist (KK) var i dagene juni i Bruxelles, for at drøfte Grønlands fremtidige forhold med EU og de kommende forhandlinger. Derudover har han udnyttet lejligheden til at skabe god synlighed og støtte omkring Grønlands fremtidige EU interesser. KK mødtes med EU-parlamentarikere, Udviklingskommissær Andris Piebalgs, Kommissær for Erhvervsliv og Iværksætteri Antonio Tajani, Klimakommissær Connie Hedegård samt COREPER ambassadører og endelig NATOs General Sekretær Anders Fogh Rasmussen. De fremtidige aftaler skal ses i lyset af europæernes stigende interesse for Arktiske forhold, som særligt mærkes i takt med de muligheder klimaændringer ne byder. Grønland oplever også i disse år øget fokus på partnerskabsaftalen fra EU s side. Som nyt er der kommet interesse for de sjældne jordarter, som er nødvendige elementer for ny teknologi og dermed også europæisk industri.

2 Seminarer i Europa Parlamentet I samarbejde med henholdsvis MEP Riikka Manner, formand for den Arktiske undergruppe, samt MEP Bendt Bendtsen, medlem af Industriudvalget, var der arrangeret to seminarer. Her briefede KK de deltagende om Grønlands forhold til EU og Grønlands nuværende tilgang til EU s stærke interesse. Under seminaret med den Arktiske undergruppe var fokus hovedsageligt på udvinding af olie og beskyttelse af miljøet. Særligt blev der stillet kritiske spørgsmål til om selskaberne i Grønland kan håndtere oliespild og om selvstyret ville overveje at afvise udvinding af olie til fordel for vedvarende energi. Endeligt blev retorisk spurgt til hvilken kompensation Grønland ville stille sig tilfreds med, såfremt man forbød olieefterforskning i Arktis. Seminaret med Bendt Bendtsen havde fokus på faktum og muligheder indenfor udvinding af sjældne jordarter i Grønland. Bendt Bendtsen gjorde klart at Europa på nuværende tidspunkt er fuldstændig afhængig af Kina. Derfor var der stor interesse for at høre omkring Grønlands strategi på området. Dansk Industri fremhævde deres bekymring om at globale reserver kan blive opkøbt af kinesiske virksomheder og dermed den kinesiske stat, som derfor kan kontrollere det globale udbud af råstoffer og særligt de sjældne jordarter. Kommissionen fremførte at kommissæren havde til hensigt at foreslå et seminar mellem kommissionen, Grønland og europæisk industri for sammen at drøfte sjældne jordarter. Kuupik Kleist med MEP Bendt Bendtsen Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist med Formanden for den Arktiske undergruppe i EP, Riikka Manner. Samtlige af Grønlands aftaler med EU: Fiskeriaftalen, Partnerskabsaftalen samt aftale om oversøiske lande og territorier, den såkaldte OLT-aftale, skal genforhandles i de kommende år. KK har under sine møder i Bruxelles understreget, at Grønland ser positivt på fortsat partnerskab med EU og er åben for en dialog omkring de områder der fremover skal samarbejdes omkring.

3 Møder med kommissærer Mødet med Klimakommissær Connie Hedegaard havde til formål at informere omkring status for genforhandling af aftalerne. Som dansk kommissær er Connie Hedegård en god allieret, der i kommissær-kredsen kan bistå i eventuelle tvivlsspørgsmål eller uenigheder. Hun opfordrede til løbende at holde hende og hendes stab orienteret,samt at kontakte hende såfremt der opstår problemer. Mødet med Udviklingskommissær Piebalgs gav mulighed for at drøfte ønsker og forventninger til processen frem mod den kommende fornyelse af OLT-ordningen, samt GL - EU Partnerskabs aftale, der træder i kraft 1. Januar Der blev udvekslet synspunkter om de grund-læggende elementer i den kommende ordning. Begge parter fandt at den nuværende GL EU partnerskabsaftale fungerer godt og at der er god grund til at indgå en fornyet aftale. KK informerede om Grønlands OLT formandskab i I den forbindelse, inviterede KK kommissæren til OLT Forum i Grønland i sidste halvdel af 2012, til hvilket Piebags meldte positivt ud. Samarbejdet med Grønland blev rost og det blev fremhævet at Grønland er særdeles synlig i Bruxelles. Kommissær for erhvervsliv og iværksætteri Antonio Tajani gav udtryk for sin interesse for de sjældne jordarter og deres vigtighed for den europæiske industri. Derfor har de Grønlandske muligheder en interesse. KK har inviteret Kommisær Tajani til Grønland for selv at erfare de strukturelle problemstillinger der hører til udviklingen indenfor mineindustrien. Kuupik Kleist med Udviklingskommissær Andris Piebalgs. Kuupik Kleist med Klimakommissær Connie Hedegaard. Kuupik Kleist med Kommissær for erhvevsliv og iværksætteri Antonio Tajani.

4 Møde med COREPER ambassadører Dansk EU ambassadør Jeppe Tranholm Mikkelsen var vært for et møde med en særligt udvalgt skare af EU ambassadører, med et tilknytningsforhold overfor OLT landene. EU's formandsskab og EU's udenrigstjeneste var ligeledes indbudt. Grønlands historiske interesser og ønsker for fremtidig partnerskab og OLT associeringens fornyelse blev drøftet. Fra EU ambassadørernes side var der særligt interesse i selvstyrets kompetencer og rolle i forhold til EU. Danmarks rolle som formand i EU, blev fremhævet idet der fra grønlandsk side er et stærkt ønske om at få ambassadørerne til Grønland, for at drøfte OLT aftalens fornyelse. EU aftalernes samlede værdi for den grønlandske landskasse blev fremhævet og der blev adspurgt til fremtidige udfordringer på fiskeriområdet og hvilke forventninger Grønland stillede med i forhold til partnerskab generelt og på fiskeriområdet. Møde med NATOs General Sekretær Endelig, blev der aflagt besøg ved NATOs hovedkvarter i Bruxelles, hvor KK hilste på Anders Fogh Rasmussen. Mødet gav anledning til at briefe om Arktisk Ministerråds konklusioner omkring SAR-operationer (Search and Rescue) i Arktis. Derudover nævnte KK formålet med sit besøg i Bruxelles, som var at

5 Ministerkonference i BXL I midten af maj måned var Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen i Bruxelles for at deltage på en ministerkonference vedrørende Fiskeripartnerskabsaftaler (FPA) mellem EU og tredjelande. Ane H. var personligt inviteret af Fiskerikommissær Maria Damanaki, med hvem Ane H. mødtes ved hendes sidste besøg i Bruxelles i marts måned. EU opererer med 21 FPA er som spænder vidt på hele kloden fra aftaler med Marokko, Senegal, Seychellerne, Mauritius, Kap Verde, Grønland og mange flere. Samtlige fiskeriministrer fra EU s FPAlande var inviteret til at komme med deres syn på fremtidige FPA ere. 17 ministrer fra FPA lande deltog på konferencen sammen med medlemmer af Europa Parlamentet, EU medlemsstater samt repræsentanter fra forskellige lande. Formålet med konferencen var at diskutere fremtidsperspektivet for disse aftaler, set i lyset af den snarlige reform af EU's fælles fiskeripolitik. Med hensyn til en kommende fornyelse af fiskeriprotokollen mellem Grønland og EU, lagde Ane Hansen vægt på, at klimaforandringerne kommer til at spille en rolle for det fremtidige fiskeri i Grønland, og derfor bør klimaændringer og miljø tages med i en ny aftale. Ane Hansen udtrykte positive forventninger til en ny protokol hvor hun ikke lagde skjul på, at hun ser flere muligheder end begrænsninger i en ny og anderledes fiskeriprotokol i det fremtidige samarbejde mellem Grønland og EU. EUs Fælles Fiskeri Politik Siden den seneste reform i 2002 er der gjort vedvarende fremskridt med at gøre fiskeriet bæredygtigt i miljømæssig, økonomisk og samfundsmæssig henseende. Dog er EU's fiskerisektor stadig skrøbelig. Udsmid er et enormt problem for verdens fiskebestande. Alene i Nordsøen har beregninger vist, at der hvert år bliver smidt omkring tons fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU anslår, at omkring 70 procent af de europæiske fiskebestande er overfisket. Der er for mange fiskerfartøjer, der fisker efter for få fisk. Denne overkapacitet ødelægger den overordnede rentabilitet i hele sektoren og skaber alvorlige problemer for mange fiskere og kystsamfund, så snart økonomien skranter. Derfor er Kommissionen ved at revidere den fælles fiskeripolitik. Kommissæren vil blandt andet forbyde fiskerne at smide levende fisk tilbage i havet. I dag måles fiskekvoterne på, hvad fiskerne tager med i havn. Det betyder, at fiskerne kan fiske løs indtil de har fanget den type og størrelse fisk, som de kan få mest for. Resten ryger tilbage i havet.forslaget betyder, at landingskvoterne erstattes med fangstkvoter, hvor alle fangster tælles med. Samtidig skal de europæiske fiskefartøjer videoovervåges, så myndighederne kan kontrollere, at fiskerne overholder forbuddet mod udsmid. Ifølge forslaget skal det nye kvotesystem indføres gradvist fra 2014 og frem til Det vil i givet fald betyde, at det til den tid vil være forbudt at smide fisk tilbage i havet i EU. Kommissionen regner med at have forslaget til en ny fælles fiskeripolitik klar den 13. juli 2011.

6 Seafood Expo i BXL I dagene Maj blev den årlige Europæiske Seafood Expo afholdt i Bruxelles. Expo en er verdens største fiskerimesse hvor det er muligt for udstillere, som Royal Greenland, at fremvise deres virksomhed og produkter overfor købere fra mere end 140 lande fra hele verden. Fiskerikommissær Maria Damanaki besøgte messen på åbningsdagen hvor hun holdt tale ved Kommissionens stand. Her adresserede den kommende Fælles Fiskeri Politik reform som har til formål at sikre et bæredygtigt fiskeri i fremtiden. Vi er nødt til at fiske på en måde, der sikrer at fiskebestandene er sunde. Vi vil fortsætte dialogen, og vi vil forsøge at finde fælles fodslag mellem alle. I juli, vil Kommissionen fremsætte et forslag og dette forslag vil være ambitiøst, fordi vi virkelig har brug for at ændre tingene. Hvis vi ikke ændre på tingene, vil kun 8 af vores 136 fiskebestande fortsat være sunde. Kun otte. At %inde fælles fodslag blandt alle interessenter uden at svække effektiviteten af en reformeret fælles %iskeripolitik og uden at ofre Europas %iskebestande er et opnåeligt mål. Fiskerikommissær Maria Damanaki Grønlandske fisk skyder genvej til EU Fødevareministeriet har i samarbejde med Grønlands Selvstyre arbejdet i flere år for at få mere smidige samhandelsvilkår, så fisk og fiskeprodukter fra Grønland får nemmere adgang til markedet. Tirsdag vedtog EU s ministerråd for landbrug og fiskeri de nye importbetingelser, der gør livet lettere for både det grønlandske og danske fiskerierhverv. Med den nye aftale bliver det meget lettere for det grønlandske fiskerierhverv at få afsat deres fiskerivarer til både Danmark og resten af det store europæiske marked. Også for danske fiskeimportører betyder den nye aftale en mere smidig og hurtig sagsbehandling, og danske forarbejdningsvirksomheder får samtidig lettere ved at få tilført de friske grønlandske råvarer, siger fødevareminister Henrik Høegh, som torsdag i Luxembourg markerede vedtagelsen ved en reception sammen med Grønlands Selvstyres Vicelandstyreformand Jens B. Frederiksen. Aftalen gør det muligt for grønlandske fiskevirksomheder at sende deres fisk til EU på samme vilkår som fiskevirksomheder i EU's medlemsstater kan sende deres fisk til andre af EU's medlemsstater. Aftalen betyder til gengæld, at der skal oprettes et grænsekontrolsted i Grønland, hvor fisk og fiskeprodukter, der kommer fra andre tredjelande som eksempelvis naboerne Canada og Rusland skal kontrolleres. De nye regler vil først kunne anvendes, når det veterinære grænsekontrolsted i Nuuk er færdigbygget og efterfølgende godkendt af EU.

7 OCTA workshop vedrørende klimaforandringer Klimaforandringer øger pres på OLT ers bæredygtige udvikling. Selvom OLT har de samme udfordringer som de små udviklingsstater (SIDS) har de til forskel fra disse ikke adgang til de samme globale finansiering mekanismer og tekniske ekspertise, i det de ikke er selvstændige stater. Derfor var Grønlands repræsentationen i slutningen af marts vært ved en todages workshop med fokus på klimatilpasning for Oversøiske Lande og Territorier (OLT). 13 forskellige territorier var repræsenteret blandt de 32 deltagere. Her var der oplæg fra Kommissionen samt fra forskellige repræsentanter fra OLT og medlemsstater. OLTerne er hjemsted for en exceptionel biodiversitet. Beliggende i de tre store oceaner og på vidt forskellige breddegrader, er disse territorier værter for flere endemiske arter, end der er fundet på hele kontinentet Europa. Workshoppen gav mulighed for at vurdere eksisterende instrumenter og identificere nye midler og foranstaltninger. Derudover blev der udvekslet ideer om hvorledes og hvordan der kan findes assistance og ekspertise særligt via samarbejdet med EU. I relation til de nationale og lokale problemstillinger omkring klimatilpasning blev manglende finansiering og instrumenter, manglende human ressources samt manglende data og viden omkring klimaforandringer og tilpasning særligt fremhævet. Grønland har den største Nationalpark i verden. Nationalparken er beliggende i nordøst Grønland og strækker sig over km2. Foruden denne gigantiske Nationalpark, er der yderligere ni beskyttede områder i Grønland, omfattende et UNESCO World Heritage Site (isfjorden i Ilulissat) og 11 Ramsarområder, der dækker et areal på km2 Partnerskabs workshop Den Maj blev den halvårlige Partnerskabs-workshop mellem Kommissionen og Selvstyret afholdt. Selvstyret fremlagde overfor Kommissionen resultater i forhold til uddannelsesplanen og finansloven. Formålet med de halvårlige workhops er at identificere behov for eventuelle ændringer i implementeringen, samt give nødvendige pejlemærker for principperne i det videre samarbejde når den nuværende aftale udløber. Selvstyret præsentationer forløb godt og Kommissionen var tilfredse med udviklingen.

8 Seminar om EUs rolle i Arktisk forskning Europa Parlamentets EU-Arktis Forum afholdt sammen med University of Arctic og International Arctic Science Committee (IASC) et frokostseminar med titlen The role of the EU in the Arctic Research the european added value of a policy-science-interface. De overordnede temaer og problemstillinger der blev drøftet og fremlagt vedrørte koordination og samarbejde omkring arktisk forskning, den menneskelige dimension samt innovation i Arktisk forskning. Seminarets eksterne oplægsholdere var fra europæiske arktiske forskningsmiljøer, Arktisk råds formandskab samt kommissionen. Nyt EU formandsskab: Polen Polen overtog pr. 1. Juli 2011 EU- formandskabet og indledte dermed sit første formandskab. Polen, Danmark og Cypern deler det såkaldte 18-måneders formandskab i perioden 1. juli 2011 til 31. December Danmark overtager EUformandskabet den 1. Januar Den vigtigste opgave for det polske formandskab er blevet identificeret til at være at føre EU til hurtigere økonomisk vækst og et øget politisk fællesskab. For at nå disse mål, vil det polske formandskab fokusere på tre grundlæggende prioriteter: Den Europæiske Union som kilden til vækst, et sikkert Europa og et Europa der nyder godt af åbenhed. Polakkerne har, som led i deres Bruxelles synlighed, haft adskillige sociale arrangementer hvor Grønlands Repræsentationen har deltaget. Senest den 17. Juni hvor de polske ambassadører i Bruxelles afholdte en galla aften på teatret St. Michel. Her blev blandt andet årets polak udnævnt. Arrangementet havde over 200 deltagere, inklusiv diplomater fra udlandet. D j ø f a r r a n g e m e n t m e d Arktisk fokus Djøf Belgien satte den 4. maj fokus på dansk territorial- og sikkerhedspolitik i Arktis. Forfatter og vært på DR2s Deadline Martin Breum var inviteret som foredragsholder i forbindelse med udgivelsen af sin bog når isen forsvinder. Repræsentationens egen Naja Lund indledte arrangementet ved at give de deltagende en indsigt i relationerne mellem Grønland og EU. Oplægsholder Martin Breum understregede, at isens smelten i Arktis har fremhævet en lang række nye spørgsmål ift. suverænitet, adgang til ressourcer og sikkerhedspolitik. Hovedpointer i Martin Breum s oplæg: Hvem bestemmer i Arktis, når isen forsvinder? De fem arktiske kyststater (Canada, USA, Rusland, Norge og Danmark) mødtes på dansk initiativ i men Kina, Japan, Korea, Italien, Frankrig, EU-kommissionen og mange andre presser på for at få indflydelse på olie, gas, fiskeri og nye sejlruter i Arktis. Danmark stiller på Rigsfællesskabets vegne formelt krav til FN i 2014 om at have kontinentalsokkel og nordpol for sig selv. Uden iskappe er der adgang til klodens hidtil nordligste olieforekomster. Olieselskaberne står i kø for at få del i indtægterne; miljøorganisationer tydeliggør, at en oliekatastrofe i denne del af Arktis vil være stort set umulig at gøre noget ved og få uoverskuelige konsekvenser. Hvad sker der med den sikkerhedspolitiske balance i Arktis? Hvorfor opruster Rusland, Canada og Norge i Arktis? Hvorfor gør Danmark?

9 Profil: DG DEVCO I slutningen af 2010 offentliggjorde EU Kommissionen etableringen af et nyt Generaldirektorat (GD). Det forener de tidligere generaldirektorater for henholdsvis udvikling og EuropeAid. Med ét GD er kommunikationen på udviklingsområdet forenklet, da det fungerer som en "one-stop shop" med ét enkelt kontaktpunkt for interesserede parter i og uden for EU. Dette er relevant for Grønlands interesser, da Kommissionens samarbejde med OLT associeringen falder under det nye DG DEVCO. Under KK s møde med Kommissær Piebalgs, nævnte Kommissæren at OLT enheden hierarkisk vil komme under vice-general direktøren, fremfor under enheden Latin Amerika & Caribien. Dette betyder en markant synliggørelse af OLT interesser og vil sikre prioritering i DG DEVCO omkring ny OLTordning.