Ajourført Miljøredegørelse 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ajourført Miljøredegørelse 2012"

Transkript

1 Ajourført Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S Grundfos DK A/S Grundfos Holding A/S (BD) Anlægsområder: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum

2 Indholdsfortegnelse: 1. Resumé Ændringer siden sidst Nøgleindikatorer Medarbejderinvolvering Energiforbrug Vandforbrug Kemikalieforbrug Affald Materialeudnyttelse Salg af energibesparende pumper Andre miljøpræsentationsfaktorer (Bilag IV B.f.) Støj- og lugtforhold Emissioner Spildevand Transport Overholdelse af lovgivning (Bilag IV Bek.) Miljøregnskab Udvikling fra Miljøregnskab Miljøregnskab Miljøregnskab Target letter Grundfos A/S Verifikator og attest Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

3 1. Resumé Miljøredegørelsen omfatter Grundfos A/S anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev og Farum. Grundfos A/S har siden 1995 lavet en miljøredegørelse hvert år. For 2011 lavede Grundfos A/S en fuld EMAS Miljøredegørelse, hvorimod Grundfos i 2012 har valgt at lave en ajourført miljøredegørelse i stedet. Miljøredegørelsen er den 17. miljøredegørelse, som Grundfos A/S har udarbejdet og er primært offentliggjort på koncernens hjemmeside Miljøledelsessystemet på Grundfos A/S er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag, som stilles af medarbejderne. Der er siden 1995/96 stillet miljøforbedringsforslag. I 2012 blev der alene stillet antal miljøforbedringsforslag, hvilket er det højeste antal pr. år nogensinde. Ud af de 4178 stillede forslag i 2012 er blevet gennemført, hvilket svarer til 80 %. Igen en stigning i forhold til 2011, på 5 %. Bæredygtighed har altid været en af Grundfos-koncernens værdier, og siden 1995 har Grundfos A/S arbejdet for at reducere energi og vandforbrug. Tilbage i 2010, hvor bæredygtighed blev en del af strategierne i Grundfos A/S, blev miljøpuljen etableret. Siden miljøpuljens start er der gennemført og igangsat en lang række projekter med henblik på reduktion af energiforbrug og CO 2 emissionen fra denne. Energiforbruget omfatter både el, fjernvarme og naturgasforbrug. Grundfos A/S målsætning for 2012 var ikke at have et energiforbrug højere end MWh. Da 2012 endte på MWh er målsætningen nået. Energiforbruget i 2012 er i forhold til 2011 reduceret med 3 %, på trods af øget omsætning. Fra Grundfos koncernen er der fastsat, at udledningen af CO 2 aldrig må overskride niveauet fra Målsætningen i Grundfos A/S for 2012 var ikke at udlede mere end ton CO 2. Da udledningen endte på ton CO 2, er målsætningen opnået. Udledningen af CO 2 i 2012 er reduceret med 9 % i forhold til De 7 % af reduktionen skyldes dog den årlige ændring af CO 2 faktoren (bruges til beregning af CO 2 ), hvorimod de sidste 2 % skyldes tiltag i produktionen på trods af øget omsætning. Grundfos A/S forventninger til vandforbruget i 2012 var et stigende vandforbrug, på baggrund af ny produktion samt ændringer i den eksisterende. På trods af dette, samt øget omsætning, har Grundfos A/S i 2012 reduceret vandforbruget med 2 % i forhold til Målsætningen for 2012 var ikke at have et vandforbrug højere end m3. Da 2012 endte på m3 er målsætningen nået. Reduktionen på 2 % skyldes blandt andet opsætning af spærreventiler på vaskere og på de udstyr hvor der har været vandspild, samt øget fokus på vandforbrug på vaskere i forbindelse med konvertering af trækolier. I 2012 fremlagde Grundfos koncernen en ny vandstrategi, der har til mål at reducere Grundfos koncernens vandforbrug med 50 %. Vand kommer derfor i 2013 øverst på agendaen. Grundfos A/S har klare og ensartede retningslinjer for affaldshåndteringen med henblik på minimering af miljøpåvirkningerne. I 2012 er 99 % af den samlede affaldsmængde blevet genanvendt (88 %) eller brugt til nyttiggørelse (11 %). Den resterende 1 % bliver afleveret til deponi. Affaldet opdeles i to fraktioner henholdsvis Ikke farligt affald og Farligt affald. Ikke farligt affald udgør 83 % af den samlede affaldsmængde. Grundfos A/S laver løbende undersøgelser af affald for at øge genbrugsdelen. Der har siden 2011 været stor fokus på sortering af plast til genbrug. Denne fraktion, udgør 2 % af den samlede mængde Ikke farligt affald, er alene i 2012 steget med små 200 % på grund af øget fokus på og mulighed for sortering. Arbejdet med at øge genbrugsdelen af plast fortsætter i Målsætningen på maksimum 1033 tons Ikke farligt affald, som ikke bliver genbrugt i 2012 blev nået med kun 704 ton. Farligt affald udgør 17 % af den samlede affaldsmængde. Mængden af farligt affald er i 2012 reduceret med 11 % i forhold til 2011, hvilket hovedsageligt skyldes at slammængden fra rensning af spildevand er reduceret. Målsætningen for 2012 var ikke at overskride kg farligt affald/million Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

4 arbejdstimer. Året 2012 endte på kg farligt affald/million arbejdstimer og målsætningen blev nået. Grundfos A/S er fortsat en aktiv spiller på banen, når det handler om at finde løsninger, der kan bidrage til at løse de globale klimaudfordringer. I 2012 blev et grundvandskøleprojekt med varmegenvinding i samarbejde med Bjerringbro Varmeværk en realitet. Grundfos A/S blev hermed en af de første virksomheder hvor overskudsenergi fra en virksomhed udnyttes i et lokalt fjernvarmesystem. Den samlede årlige energibesparelse forventes at blive på omkring MWh, hvilket svarer til en reduktion på omkring 34 %. Et andet eksempel på at bidrage til løsning af de globale klimaudfordringer er ved salg af energisparende pumper. I 2012 endte den totale salgsandel af E-pumper i Grundfos DK A/S på 82,7 %. Målsætningen for 2012 på minimum 78 % blev dermed opfyldt. Der er for 2013 fastsat yderligere mål om reduktion på både Energiforbrug, CO 2 emission, vand, affald m.m. Målene understøttes af tværgående aktiviteter fabrikkerne imellem og forventes at kunne nås med de igangsatte og planlagte projekter. Grundfos A/S vil også på mange andre områder øge kravene til sig selv på miljøområdet, så vi også i de kommende år kan præsentere en stribe af gode resultater til gavn for miljøet. 2. Ændringer siden sidst Bæredygtighedsstrategi blev godkendt af koncernledelsen i Et af fokusområderne er det miljømæssige fodaftryk, som inkluderer energi og CO2, vand, affald og kemi. Der vil være fokus på hele processen, som starter med udviklingsfasen. Det miljømæssige fodaftryk omfatter ikke kun nyt udstyr, men også nye bygninger og renoveringsprojekter. Ændringer i produktion: Ny produktionslinje, til fremstilling af rotor, er blevet flyttet til RF fabrikken fra Sintex (STX). Da produktionslinjen bruger epoxy bindemiddel til fremstilling af magnet, har relevante medarbejdere været på uddannelse i håndtering af dette. I SP/SQ fabrikken (N2), er produktionen blevet overtaget af KF - og UP fabrikken CR fabrikken har i 2012 op startet implementeringen af GSE (Grundfos Shop flor Excellence). Implementeringen af GSE fortsætter i 2013 og forventes at øge produktiviteten, forbedre leveringsevne og mindske omkostninger. Resultaterne bliver fulgt nøje, på det daglige Tavlemøde i fabrikken. Flytning af produktion til udlandet (transfer): I 2012 startede man forberedelse til flytning af produktionslinjen Up26 til Grundfos Serbien (GMS). Flytning af produktionslinjen forventes færdig inden udgangen af Nøgleindikatorer 3.1 Medarbejderinvolvering Miljøledelsessystemet hos Grundfos A/S er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse. Medarbejderne er en drivkraft og en forudsætning for løbende og faktiske miljøforbedringer samt forankring af miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet i organisationen med de ønskede resultater. Den høje grad af medarbejderinddragelse kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag, som stilles af medarbejderne. Miljøforbedringsforslagene bliver opsamlet i en forbedringsforslagsdatabase, som sikrer opfølgning af disse samt giver mulighed for tværgående læring. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

5 Antal akk. Antal pr. år Der er siden 1995/96 stillet miljøforbedringsforslag. Efter opstart af en kampagne tilbage i 2010 er antallet af forbedringsforslag, efter nogle år med fald, steget støt. I kampagnen udvælges der hver måned 2 miljøforbedringsforslag, hvoraf der laves plakater til ophængning i produktionen. Plakaterne giver en kort beskrivelse af forslaget samt viser hvilken medarbejder der har stillet forslaget. Et af kravene for udvælgelse til plakatfremstilling, er at forslaget skal kunne inspirere og påvirke andre. Antallet af stillede miljøforbedringsforslag i 2012 er igen det højeste antal nogensinde og afspejler tydeligt medarbejdernes fortsatte store engagement og medansvar. Ud af de 4178 stillede forslag i 2012 er blevet gennemført, hvilket svarer til 80 %. Igen en stigning i forhold til 2011, på 5 %. Kampagnen fortsætter i Antal miljøforbedringsforslag Certificeringsområde, Grundfos A/S Antal akk antal/år Energiforbrug Bæredygtighed har altid været en af Grundfos-koncernens værdier, og siden 1995 har Grundfos A/S arbejdet for at reducere energiforbruget. Energiforbruget omfatter både el, fjernvarme og naturgasforbrug. Tilbage i 2010 blev bæredygtighed en del af strategierne i Grundfos A/S, og miljøpuljen blev etableret. Miljøpuljen administreres af den centrale miljøafdeling i Grundfos A/S og har til formål at sikre: synlighed af kommunikationen omkring bæredygtighedsaktiviteter at Grundfos A/S aktivt bliver udfordret til initiativer at Grundfos A/S er i stand til at vurdere aktiviteter og dermed præstationer og resultater. hjælp til finansiering af bæredygtige projekter Siden miljøpuljens start er der arbejdet med en lang række projekter. Nedenstående er eksempler på projekter finansieret af miljøpuljen i 2012: Optimering af CTS anlæg (besparelse på 629 ton CO 2 /år) Montering af spjæld på udsugninger (besparelse på 649 ton CO 2 /år) Motoraudits i fabrikkerne (besparelse på 1226 ton CO 2 /år) Nedenstående lagkage viser hvor meget el, fjernvarme og naturgas hver i sær bidrager til energiforbruget. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

6 MWh Fjernvarme 25% Naturgas 10% El 65% Grundfos A/S målsætning for 2012 var ikke at have et energiforbrug højere end MWh. Da 2012 endte på MWh er målsætningen nået. Energiforbruget i 2012 er i forhold til 2011 reduceret med 3 %, på trods af øget omsætning. Energiforbrug, Certificeringsområde Grundfos A/S Energiforbrug Målsætning Nedenstående lagkage viser hvor meget el, fjernvarme og naturgas hver i sær bidrager til udledningen af CO 2 i Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

7 Ton Fjernvarme 27% Naturgas 5% El 68% Fra Grundfos koncernen er der fastsat, at udledningen af CO 2 aldrig må overskride niveauet fra 2008 på trods af planer om øget produktion. Målsætningen i Grundfos A/S for 2012 var ikke at udlede mere end ton CO 2. Da udledningen endte på ton CO 2, er begge krav opnået. Udledningen af CO 2 i 2012 er reduceret med 9 % i forhold til De 7 % af reduktionen skyldes dog den årlige ændring af CO 2 faktoren (bruges til beregning af CO 2 ), hvorimod de sidste 2 % skyldes tiltag i produktionen på trods af øget omsætning. CO 2 emission (el+fjernvarme+ naturgas) Certificeringsområde Grundfos A/S Samlet CO2 emission Målsætning Grundfos A/S ønsker fortsat at have stor fokus på reduktion af energiforbruget, samt på udledningen af CO 2 fra dette. For 2013 er der fastsat mål om yderligere reduktion på begge områder. Målene understøttes af tværgående aktiviteter fabrikkerne imellem og forventes at kunne nås med de igangsatte og planlagte projekter El I 2012 var der ikke en målsætning på reduktion af elforbrug alene, men i stedet for en samlet målsætning på reduktion af det samlede energiforbrug, samt på udledningen af CO 2 fra dette. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

8 MWh I 2012 har Grundfos A/S fastholdt reduktionen i elforbruget i forhold til 2008 samt yderligere reduceret med 2 % i forhold til 2011 på trods af øget omsætning. Følgende projekter har medvirket til reducering af elforbruget i 2012: Belysning på fabrikken nord 3, hvor gamle armaturer er udskiftet til nye med tænd/sluk funktioner samt dagslysstyring(besparelse på 88 ton CO 2 /år) Behovsstyring af kølepumper (besparelse på 16 ton CO 2 /år) I 2013 forventes yderligere reduktion på baggrund af igangsatte og planlagte projekter Elforbrug Certificeringsområde Grundfos A/S El Det totale elforbrug fordelt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet Fjernvarme Fjernvarmeforbruget, som bruges til opvarmning, styres centralt via et CTS-anlæg og overvåges løbende af miljøafdelingen. I 2012 er det absolutte fjernvarmeforbrug steget med 4 % i forhold til Stigningen skyldes hovedsageligt at vinteren i 2012 har været koldere end i Den graddagekorrigerede fjernvarme er derimod i 2012 reduceret med 9 % i forhold til Da 2012 har været koldere end 2011, har man ved korrigering for graddage lov til at bruge mere fjernvarme for at opretholde den samme indendørstemperatur. Følgende projekter har medvirket til reducering af den graddagekorrigerede fjernvarme: Isolering af fjernvarme- og kølerør, som har bidraget til at energi kun anvendes hvor behovet er (besparelse på 291 ton CO 2 /år) Renovering/tilbygning af nord 1 (besparelse på 136 ton CO 2 /år) Man kan sige at vi i 2012, pga. den koldere vinter end 2011, har haft lov til at bruge mere fjernvarme, hvilket vi også har gjort, men at vi samtidig, ved drift optimeringer har reduceret det graddagekorrigerede forbrug. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

9 MWh Der er ingen overordnet målsætning for reducering af fjernvarme alene, men forbruget og udledningen af CO 2 ved forbrug af fjernvarme indgår ligeledes i de samlede målsætninger for henholdsvis energiforbrug og CO 2 emission. I 2011 blev et grundvandskøleprojekt med varmegenvinding i samarbejde med Bjerringbro Varmeværk en realitet. Grundfos A/S bliver hermed en af de første virksomheder hvor overskudsenergi fra en virksomhed udnyttes i et lokalt fjernvarme system. Den samlede årlige energibesparelse forventes at blive på omkring MWh, hvilket svarer til en reduktion på omkring 34 %. Projektet forventes indviet primo Fjernvarmeforbrug Certificeringsområde Grundfos A/S Fjernvarme Gradd.korr. Fjernvarme Det totale fjernvarmeforbrug fordelt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet Naturgas Naturgas bruges til både opvarmning af rum og processer, med % fordeling på omkring 43/57 Naturgasforbruget er, på trods af øget omsætning i 2012, yderligere reduceret med 17 % i forhold til Reduceringen er ligeligt fordelt mellem naturgas til opvarmning og til processer. Reduktionen skyldes en mild vinter i 2011, samt at smelteovnen i Grundfos trykstøberi, i en periode på 2 måneder, kørte på el i stedet for på naturgas. Grundfos trykstøberi, som normalt udgør omkring 70 % af det samlede månedsforbrug i Grundfos A/S, blev i ovenstående tilfælde reduceret med 7 %. Der er ingen overordnet målsætning for reducering af naturgas alene, men udledningen af CO 2 ved forbrug af naturgas indgår ligeledes i den samlede målsætning for henholdsvis energiforbrug og CO 2 emission. I 2013 forventes yderligere reduktion på baggrund af blandt andet løbende drift optimeringer, så som optimering af indblæsningsanlæg. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

10 m Naturgasforbrug Certificeringsområde Grundfos A/S Naturgas Det totale naturgasforbrug fordelt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 3.3 Vandforbrug Grundfos A/S har arbejdet med at reducere vandforbruget gennem en lang årrække. Også her er Miljøpuljen et vigtigt værktøj for gennemførelse af projekter. Grundfos A/S forventninger til 2012 var et stigende vandforbrug på baggrund af ny produktion samt ændringer i den eksisterende. På trods af dette har Grundfos A/S i 2012 reduceret vandforbruget med 2 % i forhold til 2011, trods øget omsætning. Målsætningen for 2012 var ikke at have et vandforbrug højere end m3. Da 2012 endte på m3 er målsætningen nået. Reduktionen på 2 % skyldes blandt andet opsætning af spærreventiler på vaskere og på de udstyr hvor der har været vandspild, samt at der har været øget fokus på vandforbrug på vaskere i forbindelse med konvertering af trækolier. I 2012 fremlagde Grundfos koncernen en ny vandstrategi, der har til mål at reducere Grundfos koncernens vandforbrug med 50 %. Vand kommer derfor i 2013 øverst på agendaen. For 2013 har Grundfos A/S forpligtet sig til yderligere reduktion af vandforbruget med 11 % i forhold til Målene understøttes af tværgående aktiviteter fabrikkerne imellem og forventes at kunne nås med igangsatte og planlagte projekter. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

11 m Vandforbrug Certificeringsområde Grundfos A/S Vand Målsætning Det totale vandforbrug fordelt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 3.4 Kemikalieforbrug Af hensyn til det eksterne og interne miljø er det væsentligt til stadighed at fokusere på de kemiske hjælpestoffer, som anvendes i forbindelse med produktionen. Kemiske hjælpestoffer omfatter blandt andet bearbejdningsvæsker, olier, sæber, syrer og baser samt kemi til behandling af spildevand. For at sikre hensynstagen til det eksterne og interne miljø, skal alle nye kemiske hjælpestoffer som ønskes anvendt i Grundfos A/S, inden de indkøbes, oprettes i en database for vurdering. Dette uanset om det er til et enkelt forsøg eller på sigt til indførelse i produktionen. For 2012 har der ikke været en overordnet målsætning om reduktion af kemikalieforbrug. I 2012 er forbruget, i forhold til 2011, steget med 25 %, hvilket især skyldes følgende: Fabrikken UP, hvor kemikalieforbruget udgør 21 % af det totale kemikalieforbrug, har haft uheld med bearbejdningsvæsken, på grund af et underdimensioneret centralanlæg. Uheldet, som medførte til tømning og rengøring af maskiner, var hovedårsagen til at fabrikkens kemikalieforbrug, i forhold til 2011, i 2012 steg med små 20 %. Fabrikken RF har indkøbt en stor mængde olie til smøreriet, samt indkøbt optræksolie til lager. Fabrikkens kemikalieforbrug udgør omkring 10 % af det samlede kemikalieforbrug og er, i forhold til 2011, steget med 20 % i Fabrikken TR (Trykstøberiet), hvor kemikalieforbruget udgør 34 % af det samlede kemikalieforbrug, blev i forhold til 2011, i 2012 øget med 17 %. Dette skyldes hovedsageligt et merforbrug af slipmiddel, på grund af nye produkter med store værktøjer samt øget produktion. Slipmiddel bruges til at nedkøle værktøjerne under produktion. Jo større værktøjer jo større forbrug af slipmiddel. Nogle af indsatsområderne for at opnå reduktion af kemikalieforbruget er øget fokus på udvalgte kemikalier. Der arbejdes løbende på reduktion af forbruget i de enkelte fabrikker ved at fastholde fokus via holdningsbearbejdning, uddannelse og fokus på økonomi. Der afholdes deslige tværgående møder med repræsentanter for alle produktionsområder fire gange årligt. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

12 ton Kemikalieforbrug Certificeringsområde Grundfos A/S Kemikalieforbrug 730,26 984, , , ,73 I stedet for en gradvis indførelse af CLP (Classification Packaging and Labeling) frem til 2017, blev det, på baggrund af et forebyggende internt arbejde i 2011, implementeret planmæssigt primo Det totale kemikalieforbrug for de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 3.5 Affald Grundfos A/S har klare og ensartede retningslinjer for affaldshåndteringen med henblik på minimering af miljøpåvirkningerne. Der gøres en stor indsats for at sortere affaldet rigtigt, hvilket er afgørende for mulighederne for genbrug. Affaldet genbruges, bruges til nyttiggørelse, brændes eller deponeres eksternt. I 2012 er 99 % af den samlede affaldsmængde blevet genanvendt (88 %) eller brugt til nyttiggørelse (11 %). Den resterende 1 % bliver afleveret til deponi og består af flydende og fast affald som f.eks. elektronikskrot, slibeslam m.m. Affaldet opdeles i to fraktioner henholdsvis Ikke farligt affald og Farligt affald. Den samlede årlige affaldsproduktion, opdelt på affaldstype, kan ses i Miljøregnskabet Ikke farligt affald Ikke farligt affald udgør 83 % af den samlede affaldsmængde og består af skrot, pap, plast, madaffald m.m. Grundfos A/S laver løbende undersøgelser af affald for at øge genbrugsdelen. Der har siden 2011 været stor fokus på sortering af plast til genbrug. Denne fraktion alene er i 2012 steget med små 200 % på grund af øget fokus på og mulighed for sortering. Plast udgør 2 % af den samlede mængde Ikke farligt affald. Arbejdet med at øge genbrugsdelen af plast fortsætter i Andre eksempler på genanvendelse/genbrug af ikke farligt affald: Skrot genbruges og udgør 83 % af den samlede mængde affald til genbrug. Pap genbruges til fremstilling af bølgepap og udgør 5 % af den samlede mængde affald til genbrug. Papir bliver genbrugt til fremstilling af toiletpapir, lommetørklæder, karton, papir, æggebakker m.m. og udgør 1 % af den samlede mængde affald til genbrug. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

13 kg Målsætningen på maksimum 1033 tons ikke farligt affald, som ikke bliver genbrugt i 2012 blev nået med kun 704 ton. Målsætningen for 2013 er at Grundfos A/S ikke må lave mere end 95 tons ikke farligt affald, som ikke bliver genbrugt, holdt op imod antallet af arbejdstimer. Ikke Farligt affald - som ikke er genbrugt Certificeringsområde Grundfos A/S Ikke farligt affald (ikke genbrugt) Ikke farligt affald (ikke genbrugt)* Mål Ikke farligt affald (ikke genbrugt)* * kg/million arbejdstimer Det er ikke praktisk muligt at opdele Ikke farligt affald på anlægsområder, men den totale mængde kan ses i Miljøregnskabet Farligt affald Farligt affald udgør 17 % af den samlede affaldsmængde og består af olieholdigt fast affald, spildolie, slibeslam, slam fra spildevandsrensning m.m. Mængden af farligt affald er i 2012 reduceret med 11 % i forhold til 2011, hvilket hovedsageligt skyldes at slammængden fra rensning af spildevand er reduceret. Grundfos A/S målsætningen for 2012 var ikke at overskride kg farligt affald/million arbejdstimer. Året 2012 endte på kg farligt affald/million arbejdstimer og målsætningen blev nået. Hovedårsagen til dette, skyldes især den store reduktion i mængde af slam fra rensning af spildevand, se pkt Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

14 kg Farligt affald Certificeringsområde Grundfos A/S Farligt affald, total Farligt affald eksl. Slam Slam Farligt affald, total * Mål (Farligt affald, total) * * kg/million arbejdstimer For at skærpe indsatsen omkring reduktion af fraktionen farligt affald, som ikke bliver genbrugt, har Grundfos A/S valgt at målsætte denne fraktion i stedet for på totalen. Mængden af farligt affald som ikke bliver genbrugt, bliver stadigvæk holdt op imod antallet af arbejdstimer. Målsætningen for 2013 er at Grundfos A/S ikke må lave mere end kg farligt affald, som ikke bliver genbrugt, holdt op imod antallet af arbejdstimer. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

15 kg Farligt affald - som ikke er genbrugt Certificeringsområde Grundfos A/S Farligt affald (ikke genbrugt) Farligt affald (ikke genbrugt)* Mål Farligt affald (ikke genbrugt)* * kg/million arbejdstimer Fraktionen Forbrænding med energi genvinding er i 2012 reduceret med 135 % pga. ny modtager til slam fra spildevandet. Slammet bliver i stedet for som tidligere, hvor det blev brændt med energi genvinding, nu bliver genbrugt som tilsætningsstof til fremstilling af isoleringsmateriale, se pkt For at kunne synliggøre de tiltag der bliver gjort i hverdagen på de enkelte affaldstyper, er fraktionen Farligt affald yderligere opdelt i Farligt affald eksklusiv slam fra spildevandsrensning og Slam fra spildevandsrensning. Den totale mængde farligt affald fordelt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet Farligt affald eksklusiv slam: Fraktionen Farligt affald eksklusiv slam udgør 33 % af den samlede mængde farlige affald og består hovedsageligt af olieholdigt fast affald, maleaffald, filtre og flydende kemikalieaffald. Affaldet finsorteres i de enkelte afdelinger og fyldes i tønder forsynet med afdelingsnummer og affaldstype. Affaldet samles centralt en gang ugentligt og afsendes samtidig med, at mængderne registreres i en affaldsdatabase. Grundfos A/S laver løbende tiltag for at reducere mængden af farligt affald. Mængden af fraktionen er i 2012, forhold til 2011, steget med hele 35 %. Stigningen skyldes hovedsageligt to ting: Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

16 Fraktionen Slibeslam, som i 2012 udgør 26 % af den samlede mængde Farligt affald eksklusiv slam, er i 2012, i forhold til 2011 steget med små 300 %. Den øgede mængde slibeslam, skyldes at man tilbage i 2011 kørte forsøg med afvanding af slibeslammet for at genbruge vandet. På baggrund af udfordringer med bakterier, blev forsøget dog stoppet primo 2012, hvilket igen medvirkede til at mængden af slibeslam steg. På trods af at der siden 2011 har været øget fokus på at reducere fraktionen Olieholdigt fast affald, ved at erstatte papir med genbrugsklude, er mængden i 2012 i forhold til 2011 steget med omkring 10 %. Dette skyldes hovedsageligt øget produktionen. Fraktionen Olieholdigt affald udgør 4 % af den samlede mængde Farligt affald eksklusiv slam Slam fra spildevandsrensning Slam fra rensning af spildevand, som også betragtes som farligt affald, udgjorde i 2011 hele 87 % af den samlede mængde farlige affald, hvor i mod den i 2012 kun udgør 67 %. Tilbage i 2011, indgik Grundfos A/S et samarbejde med Energi Viborg omkring afvanding af slam på Karup Rensningsanlæg. Aftalen var en mulighed for i en periode, at få undersøgt forskellige metoder til at bortskaffe slam fra rensningen af spildevand. Resultatet af samarbejdet var at direktionen i Grundfos A/S i 2011 besluttede at vi selv skulle have kontrol over vores afvanding. Der blev derfor i 2012 etableret en ny Sibåndspresse til afvanding af slam. Afvandingen har bevirket at tørstofindholdet er steget fra omkring 2 % til ca. 20 %. Slammet bruges i dag som tilsætning til fremstilling af isoleringsmateriale hos Saint-Gobain Weber A/S i Randers. Selve fraktionen slam er på baggrund af afvanding, siden 2011 reduceret med hele 58 %. Det er ikke praktisk muligt at opdele Slam fra spildevandsrensning på anlægsområder. Slammet bliver i stedet for fordelt ud fra en fordelingsnøgle, som styres centralt i Miljøafdelingen. 3.6 Materialeudnyttelse Materialerne, som anvendes til fremstilling af pumperne, udgør en miljøpåvirkning i form af træk på naturens ressourcer. Materialerne indkøbes enten som råvarer eller som halvfabrikata, hvor råvarer defineres som materialer indkøbt til videre forarbejdning hos Grundfos A/S. I denne rapport samt i tidligere miljøredegørelser har vi opgjort mængden af råvarer, mens mængden af halvfabrikata ikke er medregnet. Undtagelse fra dette er antallet af print, som er medtaget for at synliggøre aktiviteten i vores elektronikproduktion. Råvareopgørelse Enhed Bjerringbro Aalestrup Langå Årslev Total 2012 Rustfrit stål ton Stål ton Støbejern/støbegods ton Kobber ton Aluminium ton Termoplast ton Rågummi ton Maling vandbaseret ton Papemballage ton Træemballage ton Titan ton Epoxy ton Print stk Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

17 Det samlede råvareforbrug er i 2012 på niveau med Der er dog sket enkelte ændringer på specifikke råvarer: Mængden af støbejern/støbegods er i 2012 steget med 40 %, hvilket skyldes en ny produktionslinje, hvor pumpehusene hovedsageligt er lavet af støbejern. Mængden af vandbaseret maling, er faldet med 14 %, hvilket især skyldes udflytning af to produktionslinjer til henholdsvis Grundfos Serbien og Grundfos Mexico. Materialer indkøbt som halvfabrikata er vanskelige at opgøre i rene materialer, idet nogle halvfabrikata typisk er sammensat af mange forskellige materialer. Halvfabrikata udgør imidlertid en stadigt stigende del af de indkøbte materialer. For at synliggøre dette har vi udarbejdet en opgørelse som et estimat for, hvor stor en andel henholdsvis råvarer og halvfabrikata udgør. Forbruget af råvarer opgøres på baggrund af forbrug. Opgørelse af råvarer og halvfabrikata Materialeindkøb i alt, ton Råvarer, total, ton Færdigvarer, ton Affald, ton Råvare-andel af materialeindkøb, % 41 Anlægsområderne Brøndby og Farum bidrager ikke til opgørelsen, da de ikke gør brug af råvarer men halvfabrikata. 3.7 Salg af energibesparende pumper I 2012 introducerede Grundfos to nye pumper: MAGNA3, som er det industrielle markeds absolut mest energibesparende cirkulationspumpe til dato. ALPHA2, en helt ny generation af den kendte ALPHA2 til boligejere. Grundfos har oplevet en fantastisk modtagelse af disse nye pumper på det danske marked, og virkningen er ikke til at tage fejl af. For Grundfos betyder det konkurrencefordele. For kunderne betyder de nye pumper et lavere elforbrug og dermed en væsentlig mindre elregning. Set i et miljø- og samfundsmæssigt perspektiv bidrager de nye produkter til at reducere Danmarks samlede energiforbrug og CO 2 -udslip. I 2012 endte den totale salgsandel af E-pumper i Grundfos DK A/S på 82,7 %. Målsætningen for 2012 på minimum 78 % blev dermed opfyldt. Målsætningen for salgsandelen af Grundfos E-rate produkter sættes til 84 % i Det danske salgsselskab Grundfos DK A/S har et særligt ansvar for at markedsføre, sælge og servicere bæredygtige produktløsninger og derigennem bidrage til at reducere energiforbruget i Danmark. Salgsselskabet deltager derfor aktivt i den offentlige debat for at påvirke bæredygtighedsagendaen lokalt, regionalt og nationalt. Gennem engagement i udvalgte brancheforeninger arbejder Grundfos DK A/S målrettet for at påvirke centrale, politiske processer og dermed tilskynde efterspørgslen efter bæredygtige produktløsninger. Grundfos DK A/S ønsker aktivt at fremme udskiftningen af gamle pumpetyper til nye energieffektive løsninger. Salgsselskabet tilbyder såkaldte Pump Audits hos fx vandværker, hospitaler og i industrien, som giver en konkret anbefaling til en energirigtig pumpeløsning. Samtidig bidrager salgsselskabet Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

18 også til at fremme en energibevidst og miljøvenlig adfærdsændring hos såvel installatører som rådgivere igennem kampagner, kundeaviser, nyhedsbreve og kurser Recycling-projekt: Grundfos har et ansvar for vores produkter, når de er udtjente og klar til at blive kasseret. I 2012 gennemførte salgsselskabet og produktionsselskabet et samarbejde omkring et pilotprojekt, hvor udvalgte danske grossister sammen med installatører returnerede omkring 1 ton brugte pumper til Grundfos' fleks afdeling. Her blev materialerne adskilt og sorteret med henblik på genvinding. Dette koncept kan øge beskæftigelsen med recycling i fleks afdelingen og samtidig engagere kunderne i en bæredygtig retning. I 2013 forventes det, at konceptet udvides til at omfatte alle grossister 4. Andre miljøpræsentationsfaktorer (Bilag IV B.f.) 4.1 Støj- og lugtforhold Alle klager eller henvendelser, store som små, oprettes som afvigelser i den interne afvigelsesdatabase. Der har i 2012 ikke været eksterne klager eller henvendelser vedrørende støj og lugtforhold, men enkelte uheld med spild af olie. Der er dog i 2012, i forbindelse med renovering, opsat ydre støjmure på Distributionscentret i Bjerringbro, for at forbedre støjniveauet til naboer. 4.2 Emissioner Den årlige emission af drivhusgasser skyldes hovedsagelig forbrug af elektricitet og fjernvarme (vores leverandører) samt forbrænding af naturgas både til proces og til opvarmning. Hovedparten af emissionen af drivhusgasser kommer fra elforbruget. Der arbejdes løbende på at reducere emissionen af drivhusgasser. Grundfos tilstræber den mest rationelle fabrikationsmetode under hensyntagen til miljøet og anvender renere teknologi, hvor det er økonomisk og teknisk muligt. Emissionerne til luften er kortlagt for at kunne vurdere den samlede miljøbelastning og for at identificere kritiske processer. Alle hovedtyper af processer, der anvendes på Grundfos A/S, er vurderet og kvantitativt beskrevet i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. Under kortlægningen er det beregnet, hvor meget af hver stofgruppe der udledes pr. driftstime for hver enkelt type procesudstyr. Via oplysninger om antallet af driftstimer kan den totale udledte stofmængde beregnes. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

19 Luftemission Drivhusgasser * Samlet årlig emission af drivhusgasser og luftemission 2012, Certificeringsområde Grundfos A/S CO 2 CH 4 N 2 O HFC er PFC er SF 6 Særligt Miljøskadelige stoffer Organiske opløsningsmidler Olietåger Uorganiske syrer Metalstøv Støv i øvrigt SO 2 NO x Partikler * se forklaring under pkt Miljøregnskab ton CO2 ækv. 245 ton CO2 ækv. 129 ton CO2 ækv. 0 ton CO2 ækv. 0,0 kg 0,0 kg 1,50 kg kg kg 35 kg 17 kg 666 kg kg kg 834 kg Emissionen af drivhusgasser i 2012 er gennemsnitlig på niveau med 2011, dog er emissionen af HFC er faldet fra 16 tons CO 2 -ækv. til 0 tons CO 2 -ækv. Emissionen af HFC, kommer fra forbruget af kølemidler, der bliver efterfyldt i køleanlæggene. Siden 2009 har forbruget af kølemidler til efterfyldning af køleanlæg været faldende. I 2012 har det ikke været nødvendigt at efterfylde overhovedet og emissionen af HFC, tons CO 2 -ækv. er derfor lig 0. Den totale årlige emission af drivhusgasser og luftemission for de seks anlægsområder i 2012 kan ses i Miljøregnskabet. 4.3 Spildevand Grundfos A/S har arbejdet med at reducere mængden af spildevand og mængden af forurenende stoffer i spildevandet gennem flere år. Det er i dag derfor kun omkring 45 % af det totale vandforbrug, der bliver til processpildevand. Spildevandet kommer fra mange forskellige processer, hvoraf de væsentligste er vaskeprocesser til affedtning af metalemner, test af pumper i teststande og nedkøling af aluminiumsemner efter trykstøbning. Anlægsområderne i Langå, Bjerringbro og Farum har egne spildevandsanlæg, mens spildevandet fra Aalestrup transporteres til Bjerringbro for behandling. Spildevandet fra de forskellige fabrikker/områder under anlægsområdet Bjerringbro, opsamles i nedgravede samletanke, hvorefter det afleveres til rensning i Grundfos eget renseanlæg. Der er i alt 12 nedgravede samletanke med en samlet volumen på omkring 50 m 3. Målinger i relation til myndighederne foretages af et akkrediteret laboratorium. Der har i 2012 været enkelte tilfælde af overskridelser af udledningskravene. Spildevandsmængder og udledninger for Grundfos A/S og de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 4.4 Transport Grundfos A/S arbejder løbende med at forbedre miljøbelastningerne i forbindelse med transport. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

20 4.4.1 CO2 emission fra transport Tilbage i 2010 begyndte Grundfos Management at måle og overvåge CO 2 emissioner i forbindelse med transport, med henblik på at skubbe en grøn dagsorden på globalt plan. Omfanget af transporter som bliver målt er: Udgående transport (eksport) Udgående indenlandsk transport Indgående transport (import) For at kunne beregne emissionen af CO 2, inddeles transporten i forskellige transporttyper: Fly Kurer Skib lastbil For at sikre valide baggrundsdata til beregning af CO 2 emissionen, bruger leverandørerne en afstandsbaseret model, bygget på en end-to-end basis per transport type. CO 2 emissionerne bliver indberettet til Grundfos Management på kvartalsbasis. Samlet set er den samlede godsmængde i 2012, samt emissionen af CO 2 begge steget med 5 % i forhold til Der har dog været nogle ændringer indenfor de forskellige transporttyper: På trods af at mængden af gods, der er transporteret med skib i 2012, er steget med hele 11 % i forhold til 2011, er emissionen, med netop denne transporttype kun steget med 1 %. Dette skyldes at transport med skib ligger i den lave ende med hensyn til emission af CO 2. På trods af at mængden af gods, der er transporteret med lastbil i 2012, kun er steget med 3 % i forhold til 2011, er CO 2 emissionen, med netop denne transporttype, steget med 19 %. Det store bidrag til af CO 2 emissionen ved transport med lastbil, skyldes at lastbil ligger i den "tunge ende" med hensyn til udledning af CO 2 ved forbrænding af brændstof. Den øgede mængde transport med lastbil skyldes blandt andet, stigende mængder til et voksende Russisk marked (GMR), transport til nye destinationer såsom Serbien og Iran. Aktiviteterne i Serbien henføres til etableringen af Grundfos Serbien (GMS). Iran skyldes ændrede kundekrav i et marked med Embargo regler og dertilhørende ændrede service muligheder. Kunderne i Iran ønsker derfor transport via lastbil i stedet for skib. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

21 ton ton Mængden af transport Certificeringsområde Grundfos A/S CO2 emission ved transport Certificeringsområde Grundfos A/S Fly Kurer Skib Lastbil Fly Kurer Skib Lastbil Udlastningsgrad Udlastningsgraden, som viser hvor godt en lastbil bliver pakket, følges månedsvis på destinationer udvalgt af shippingafdelingen. Det gælder om at få en så høj udlastningsgrad som muligt. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

22 % % 120 Udlastningsgrad Certificeringsområde Grundfos A/S Udlastningsgrad Mål Målsætningen for 2012 var at udlastningsgraden på shuttletrafikken til GWP, PGF, GMH, GMU & GPC overstiger 90 % inden udgangen af Udlastningsgraden endte på 95 % og målsætningen er nået. Målsætningen for 2013 er fortsat fastsat til 90 % Brændstof forbrug Grundfos har tilbage i 2010 etableret en firmabil politik. Dette for at give brugere og den øvrige organisation et samlet indblik i og forståelse af de retningslinjer, der findes på området, heri inkluderet, at sikre en god, sikker og miljørigtig befordring. En af retningslinjerne er, at alle nyerhvervede diesel- og benzinbiler, skal være forsynet med henholdsvis partikel filter eller katalysator samt, at bilproducenterne fra 2015 skal reducere ny indregistrerede bilers udledning af CO 2 til maks. 130 g pr. km Tilbage i 2010 blev der igangsat et koncernprojekt vedrørende opsamling af data for brændstofforbrug. Tallene skal skabe grundlag for at Grundfos koncernen på sigt har mulighed for at arbejde mere målrettet med forbruget af brændstof Gasoline Certificeringsområde Grundfos A/S Benzin Diesel Forbruget af diesel, som udgør 90 % af det samlede brændstof forbrug, er i 2012 steget med 10 % i forhold til Det øgede forbrug skyldes hovedsageligt to ting. Den ene, at benzinbiler, som kun udgør 10 % af det samlede brændstofforbrug, løbende udskiftes til diselbiler. Benzinforbruget alene, er i 2012 reduceret med 13 % i forhold til Den anden grund til øget dieselforbrug er, øget aktivitet i koncernen. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

23 Transport omfatter også Transport af farligt gods. Grundfos A/S har en ekstern sikkerhedsrådgiver, som skal sikre at al transport af farligt gods sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. 5. Overholdelse af lovgivning (Bilag IV Bek.) Overholdelse af lovmæssige og andre krav bliver kontrolleret ved interne og eksterne audits, ved daglige observationer samt ved den årlig gennemgang. I tilfælde af overskridelse af krav oprettes overskridelsen som en afvigelse i en afvigelsesdatabase. Erfaringer vedrørende lovgivning deles i nyhedsbreve, på tværgående møder fabrikkerne i mellem, via kurser og anden information. Tilbage i 2008 indsendte Grundfos A/S en kortlægning af alle støjkilder til tilsynsmyndighederne for fastsættelse af vilkår. Formålet med støjkortlægningen var at etablere et beslutningsgrundlag for intervention på betydende enkelt kilder og dermed tilvejebringe dokumentation til tilsynsmyndigheden omkring overholdelse af eksisterende myndighedskrav. De endelige vilkår er endnu ikke fastlagt, men forventes fastlagt primo Tilbage i 2010 påbegyndte Grundfos A/S en revision af den eksisterende emissionskortlægning. Kortlægningen forventes færdig i 2013 og der er indtil videre ikke fundet overskridelser af grænseværdier. Tilbage i 2011 påbegyndte Grundfos A/S i samarbejde med Viborg kommune en revision af de eksisterende miljøgodkendelser. Revisionen af de eksisterende miljøgodkendelser forventes ligeledes færdig i Miljøregnskab 6.1 Udvikling fra Der har siden 2010 og til og med 2012 været øget omsætning, samt en stigning i antal medarbejdere, fordelt på stort set samme areal. De sidste 3 år, fra 2010 til og med 2012, har udviklingen i mængden af forbrug generelt været faldende på trods af øget omsætning. Reduktionen tilskrives her det stigende antal bæredygtighedsprojekter for reduktion af miljøbelastninger, som er blevet igangsat løbende i den 3 årlige periode. Til og med 2011 har der i spildevandet været en støt stigning i mængden af indholdsstoffer. I 2012 er udviklingen imidlertid blevet vendt. Mængden af indholdsstoffer i spildevandet, på nær indholdet af olie/fedt, er i stedet for blevet reduceret væsentligt. Der er i 2012 været øget fokus på spildevandsanlægget for netop at optimere processen. Der blev 2012 etableret en ny Sibåndspresse til afvanding af slam fra spildevandsrensning. Mængden af slam, er på baggrund af afvanding, reduceret med hele 58 % i forhold til Slammet bruges i dag, i stedet for at blive brændt, som tilsætning til fremstilling af isoleringsmateriale hos Saint-Gobain Weber A/S i Randers Yderligere bemærkninger omkring udviklingen igennem de sidste 3 år, ses inde i redegørelsen under de forskellige miljøforhold. Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

24 6.2 Miljøregnskab 2012 Total Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby Årslev Farum Miljøregnskab 2012 Enhed Omsætning mill. EUR 863,7 686,1 77,7 0,0 83,3 8,5 8,1 Antal medarbejdere stk Areal (Biodiversitet) * m Forbrug Elforbrug MWh Vandforbrug m Fjernvarme MWh Naturgas m Forbrug af vedvarende energi ** % Kemikalier Kemikalieforbrug ton 1.313, ,9 47,6 0,0 0,0 0,0 14,3 Spildevand/affald % af forbrug 11 Bearbejdningsvæske % af forbrug 22 Slipmiddel % af forbrug 21 Hydraulikolie % af forbrug 11 Affedtningsmiddel % af forbrug 10 Andet % af forbrug 24 Emissioner *** CO 2 ton CO2 ækv CH 4 ton CO2 ækv ,24 2,30 0,46 0,22 6,80 N 2 O ton CO2 ækv ,67 1,21 0,24 0,12 3,58 HFC er ton CO2 ækv. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 PFC er kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SF 6 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Partikler **** kg ,82 1,57 0,76 23,1 Særligt Miljøskadelige stoffer kg 1,50 1,47 0,09 0,00 0,00 0,00 0,00 Organiske opløsningsmidler kg ,00 0,00 0,00 0,00 Olietåger kg ,00 0,00 0,00 0,00 Uorganiske syrer kg 35,0 36,1 4,1 0,00 0,00 0,00 0,00 Metalstøv kg 17,0 16,6 2,8 0,00 0,00 0,00 0,00 Støv i øvrigt kg ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO 2 kg NO x kg Spildevand Proces spildevand m Sanitær Spildevand m BOD kg/dag 113,0 113,0 Fosfor kg/dag 0,1 0,1 Kvælstof kg/dag 54,1 54,1 Tungmetaller kg/dag 0,8 0,8 Olie og fedt kg/dag 677,9 677,9 Affald Ikke farligt affald ton Brændbart/organisk ton 646 Skrot ton Byggeaffald ton 57 Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

25 Total Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby Årslev Farum Miljøregnskab 2012 Enhed Plast til genbrug ton 146 Gips til genbrug ton 26 Papir til genbrug ton 88 Pap til genbrug ton 447 Madaffald ton 85 Farligt affald inkl. slam ton 1.740, ,02 72,64 0,74 0,20 0,01 15,70 Kemikalieaffald eksl. slam ton 573,57 484,28 72,64 0,74 0,20 0,01 15,70 Slam ton 1.166, ,74 70, Miljøregnskab 2011 Total Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby Årslev Farum Miljøregnskab 2011 Enhed Omsætning mill. EUR 809,3 638,3 77,2 0,0 80,4 6,9 6,5 Antal medarbejdere stk Areal (Biodiversitet) * m Forbrug Elforbrug MWh Vandforbrug m Fjernvarme MWh Naturgas m Forbrug af vedvarende energi ** % Kemikalier Kemikalieforbrug ton 1.054, ,7 34,3 0,0 0,1 0,0 10,8 Spildevand/affald % af forbrug 42 Bearbejdningsvæske % af forbrug 14 Slipmiddel % af forbrug 11 Hydraulikolie % af forbrug 9 Affedtningsmiddel % af forbrug 7 Andet % af forbrug 18 Emissioner *** CO 2 ton CO2 ækv CH 4 ton CO2 ækv ,40 3,61 0,67 0,35 14,13 N 2 O ton CO2 ækv ,04 1,45 0,27 0,14 5,69 HFC er ton CO2 ækv. 15,60 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 PFC er kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SF 6 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Partikler **** kg ,82 1,45 0,76 30,6 Særligt Miljøskadelige stoffer kg 1,56 1,47 0,09 0,00 0,00 0,00 0,00 Organiske opløsningsmidler kg ,00 0,00 0,00 0,00 Olietåger kg ,00 0,00 0,00 0,00 Uorganiske syrer kg 40,2 36,1 4,1 0,00 0,00 0,00 0,00 Metalstøv kg 19,4 16,6 2,8 0,00 0,00 0,00 0,00 Støv i øvrigt kg ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

26 Miljøregnskab 2011 Enhed Total 2011 Bjerringbro 2011 Aalestrup 2011 Langå 2011 Brøndby 2011 Årslev 2011 Farum 2011 SO 2 kg NO x kg Spildevand Proces spildevand m3 C Sanitær Spildevand m BOD kg/dag 208,0 208,0 Fosfor kg/dag 2,7 2,7 Kvælstof kg/dag 8,1 8,1 Tungmetaller kg/dag 0,5 0,5 Olie og fedt kg/dag 37,6 37,6 Affald Ikke farligt affald ton Brændbart/organisk ton 750 Skrot ton Byggeaffald ton 60 Plast til genbrug ton 83 Gips til genbrug ton 36 Papir til genbrug ton 96 Pap til genbrug ton 411 Madaffald ton 95 Farligt affald inkl. slam ton 3.221, ,87 170,09 0,00 0,19 0,00 16,62 Kemikalieaffald ton 255,45 236,45 2,19 0,00 0,19 0,00 16,62 Slam ton 2.966, ,42 167, Miljøregnskab 2010 Total Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby Årslev Farum Miljøregnskab 2010 Enhed Omsætning mill. EUR 782,0 628,9 70,8 0,0 71,1 5,4 5,8 Antal medarbejdere stk Areal (Biodiversitet) * m² Forbrug Elforbrug MWh Vandforbrug m³ Fjernvarme MWh Naturgas m³ Forbrug af vedvarende energi ** % Kemikalier Kemikalieforbrug ton 1.117, ,1 27,2 0,0 0,0 0,0 8,7 Kemi - Spildevand % af forbrug 36 Slipmiddel % af forbrug 15 Bearbejdningsvæske % af forbrug 13 Hydraulikolie % af forbrug 8 Affedtningsmiddel % af forbrug 7 Andet % af forbrug 22 Emissioner *** CO 2 ton CO 2 ækv Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

27 Miljøregnskab 2010 Enhed Total 2010 Bjerringbro 2010 Aalestrup 2010 Langå 2010 Brøndby 2010 Årslev 2010 Farum 2010 CH 4 ton CO 2 ækv ,06 1,14 0,65 0,31 13,90 N 2 O ton CO 2 ækv ,10 0,48 0,27 0,13 5,86 HFC er ton CO 2 ækv. 6,50 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 PFC er kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SF 6 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Partikler **** kg ,57 1,47 0,71 31,5 Særligt Miljøskadelige stoffer kg 1,56 1,47 0,09 0,00 0,00 0,00 0,00 Organiske opløsningsmidler kg ,00 0,00 0,00 0,00 Olietåger kg ,00 0,00 0,00 0,00 Uorganiske syrer kg 40,2 36,1 4,1 0,00 0,00 0,00 0,00 Metalstøv kg 19,4 16,6 2,8 0,00 0,00 0,00 0,00 Støv i øvrigt kg ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO 2 kg NO x kg Spildevand Proces spildevand m³ Sanitær Spildevand m³ BOD kg/dag 30,1 30,1 Fosfor kg/dag 0,9 0,9 Kvælstof kg/dag 15,7 15,7 Tungmetaller kg/dag 0,1 0,1 Olie og fedt kg/dag 13,6 13,6 Affald Ikke farligt affald ton Farligt affald inkl. slam ton * Arealforbrug er angivet i m 2 bebygget område iht. BBR ** Samlet forbrug af vedvarende energi": % af det samlede årlige energiforbrug (el og varme), som organisationen har produceret ved hjælp af vedvarende energikilder. *** Beregningen af emissionen af drivhusgasser er beregnet på baggrund af Elforbrug: Miljødeklaration for el i Danmark, Fjernvarme/Naturgas: Key2Green ton CO 2 ækvivalenter: Global Warming Potential (GWP) **** Indirekte fra leverandør (produktion af el) Miljøredegørelse 2012 Grundfos A/S

Ajourført. Miljøredegørelse 2010. Grundfos A/S. Anlægsområder: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum

Ajourført. Miljøredegørelse 2010. Grundfos A/S. Anlægsområder: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum Ajourført Miljøredegørelse 2010 Grundfos A/S Anlægsområder: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum Indholdsfortegnelse: 1. Resumé...3 2. Nøgleindikatorer...4 2.1 Medarbejderinvolvering...4

Læs mere

Miljøredegørelse 2009. Grundfos A/S

Miljøredegørelse 2009. Grundfos A/S Ajourført Miljøredegørelse 2009 Grundfos A/S Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum Indholdsfortegnelse: 1. Resumé... 3 2. Nøgleindikatorer... 4 2.1 Medarbejderinvolvering... 4 2.2 Energiforbrug...

Læs mere

Miljøredegørelse 2011

Miljøredegørelse 2011 Miljøredegørelse 2011 Grundfos A/S Grundfos DK A/S Grundfos Sensor A/S Grundfos Management A/S (BD) Anlægsområder: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum Indholdsfortegnelse: 1. Organisation...3

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Miljøredegørelse 2008. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Miljøredegørelse 2008. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Miljøredegørelse 2008 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum 4 Resumé 5 Forord Lederskab 9 Lederskab 10 Politikker 11 Overordnede miljømålsætninger 12 Væsentlige miljøforhold

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøredegørelse 2007. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Miljøredegørelse 2007. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Miljøredegørelse 27 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Vertifikators attestation 4 Resumé 5 Forord Lederskab 9 Lederskab 1 Koncernpolitikker 11 Overordnede miljømålsætninger

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Miljøredegørelse 2006. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Miljøredegørelse 2006. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Miljøredegørelse 26 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Vertifikators attestation 4 Resumé Lederskab 5 Forord 6 Lederskab Lederskab 7 Koncernpolitikker 8 Overordnede miljømålsætninger

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år

MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91 Corporate Social Responsibility 2014 SCHUR INTERNATIONAL HOLDING A/S CSR RAPPORTERING LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAM- FUNDSANSVAR JF. ÅRSREGNSKABSLO- VENS

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE GLK 2011-06-15 1 1 4 A. Nøgledata Ansøger om miljøgodkendelse er: Navn: Adresse: Telefon nr.: E-mail: Lagerfacilitetens adresse: DENEX A/S Ammunitionsarsenalet Tuenvej 120, 9900 Frederikshavn. 96 21 34

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012. Side 1 af 7 sider. Virksomheden. Salling Plast AS, CVR 6997 6417, P-nr. 1.0002.310.994 Idrætsvej 22, 9681 Ranum, Daglig ledelse: Administrerende direktør Christian Holm Jensen. Regnskabsåret er 1. januar

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Miljøredegørelse 2001

Miljøredegørelse 2001 Miljøredegørelse 21 Grundfos A/S Bjerringbro Aalestrup Langå Indholdsfortegnelse Forord 3 Anlægsområder 4 Overordnede miljømålsætninger 5 Koncernpolitik Miljø 6 Væsentlige miljøforhold og ændringer siden

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Miljøredegørelse 2002

Miljøredegørelse 2002 Miljøredegørelse Grundfos A/S Bjerringbro Aalestrup Langå Indholdsfortegnelse Forord 3 Anlægsområder 4 Overordnede miljømålsætninger 5 Koncernpolitik Miljø Personale (udsnit) 6 Væsentlige miljøforhold

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Praktiske konsekvenser

Praktiske konsekvenser Praktiske konsekvenser Danske Køledage 2007 v/lone Kielberg Kemikalier Miljøstyrelsen Konsekvenser af hvilke regler? Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 National regulering af anvendelse af HFC, PFC

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere