Frida Gisladóttir Taxinævnets sekretariat Anne Sofie Aggerbeck-Lauritzen Taxinævnets sekretariat

Transkript

1 Taxinævnet i Region Hovedstaden Frederiksberg Rådhus Smallegade Frederiksberg Telefon man-torsdag Fax Eksp.tid: mandag og torsdag , tirs., ons., fredag Mail: taxi@frederiksberg.dk september 2015/ FG J.nr / Referat fra møde i kontaktudvalget den 17. september 2015 Deltagere: Jens Jørgen Nygaard Formand for Taxinævnet Ib Terp Næstformand for Taxinævnet Thomas Bak Taxinævnets forretningsudvalg Frida Gisladóttir Taxinævnets sekretariat Anne Sofie Aggerbeck-Lauritzen Taxinævnets sekretariat Bo Weye Hansen Chaufførernes Fagforening Jesper Bernth Chaufførernes Fagforening Uffe Christensen formand for BTI Lars Christiansen Taxi Nord 4*48 Claus Rubæk Jørgensen 4*27 Amager-Øbro Taxi Palle Christensen Taxa 4*35 John Lindbom Dantaxi Afbud: Morten Rix-Møller Dansk Limousine Service Dagsorden 1. Takster 2. Antallet af tilladelser 3. Rapport om en ny førerkortprøve (vedlægges) 4. Gensidig orientering om Uber 5. Lufthavnen 6. Blinde og svagsynede personer. 7. Vognmandens tilsyn med at chaufføren har gyldig arbejdstilladelse. 8. Ventetidsskema Ad 1) Takster Jens Jørgen Nygaard bemærkede, at taxiindekset for 2. kvartal 2015 viste, at indekset var faldet i forhold til sidste år, og anmodede om branchens holdning hertil. 1

2 Palle Christensen svarede på vegne af branchen, at ophævelsen af frikørselsordningen medfører ekstra udgifter til vognmændene. Det er vanskeligt at opgøre de præcises tal, fordi det afhænger af, hvad bilerne bliver solgt til. Men det er ikke under kr. i afskrivninger om året. Ib Terp medgav, at ophævelsen af frikørselsordningen utvivlsomt vil give ekstra udgifter til vognmændene. Ophævelsen af frikørselsordningen har dog ikke en straks virkning, idet der blev købt rigtig mange nye biler ultimo En takststigning på 3 pct. som kompensation for frikørselsordningen er derfor ikke aktuel. I stedet kan man overveje en takststigning på 1 pct. om året over 3 år, mens frikørselsordningen udfases. Branchen fremhævede netop selv under høringsfasen omkring ophævelsen af frikørselsordningen, at en af konsekvenserne ved at ophæve frikørselsordningen ville være, at taxierne kom til at køre i længere tid, inden de blev udskiftet. Branchen var ikke enig i, at ophævelsen af frikørselsordningen ikke allerede havde fået konsekvenser for nogle vognmænd. Frida Gisladóttir oplyste, at sekretariatet er i dialog med Danmarks Statistik om, hvorledes ophævelsen af frikørselsordningen kan indgå i taxiindekset. Palle Christensen foreslog, at nævnet ser på leasingkontrakter fra fx Mercedes fra før og efter ophævelsen af frikørselsordningen, så nævnet kan se, hvor meget dyrere det er blevet for vognmændene. Uffe Christensen spurgte, hvad status var på analysen omkring paralleltakster. Frida Gisladóttir forklarede, at nævnet efter samråd med branchen, havde besluttet at sætte dette projekt på standby indtil videre. Bo Weye Hansen fandt, at taxiindekset ikke kom forbrugerne til gode. Fx kører en bil langt længere på literen end den gjorde, da taxiindekset blev udformet. Desuden påvirker lønudviklingen for resten af transportsektoren indekset i forkert retning. Hovedparten af taxichaufførerne som er ansat inden for nævnets område er som regel rent provisionslønnede, men den øvrige transportsektor er omfattet af overenskomster med løn under sygdom, barsel og pension. Derfor får branchen for Ad 2) Antal tilladelser Jens Jørgens Nygaard oplyste, at bestillingskontorerne har anmodet nævnet om at få antallet af taxitilladelse fastsat til 1975, hvilket var en lille stigning i forhold til det som nævnet allerede havde besluttet. Bestillingskontorerne ønsker, dels at nævnet opslår flere tilladelser end de 60, og dels at der indføres et fast antal taxitilladelser. Palle Christensen bemærkede, at der tidligere havde været flydende udstedelse af tilladelser. Ved ansøgning en gang om året og efterhånden som de blev indleveret. Ib Terp syntes, at forslaget lød rimeligt, men påpegede, at det skulle tjekkes, om der er noget juridisk/forvaltningsmæssigt til hinder for, at antallet af tilladelser, der opslås i oktober 2015 forhøjes med eksempelvis 10 eller 20 tilladelser, således at der fra foråret 2016 er 1975 biler i Region Hovedstaden. Han var dog ikke sikker på, hvorvidt løbende uddelinger vil være praktisk muligt. Thomas Bak mente godt, at et fast tal kunne rammes. Han undrede sig dog over, hvorfor antallet af tilladelser skal være 1975 lige nu. John Lindbom forklarede, at der er tale om rettidig omhu, og at 1975 ikke skal ses som et statisk tal. Antallet af tilladelser skal fortsat vurderes en gang om året. 2

3 Uffe Christiansen bemærkede, at han syntes, timingen er dårlig, og at han vil henstille til nævnet at afvente til den nye ordning i lufthavnen var trådt i kraft. Ordningen forventes at frigive kapacitet. Jens Jørgens Nygaard sagde, at nævnet ikke kommer til at uddele tilladelser løbende. Det har sekretariatet ikke ressourcer til og det vil være dyrt for ansøgerne. Nævnet er desuden nødt til at tage hensyn til antallet af indleverede bevillinger og det aktuelle behov. Thomas Bak mente, at der måtte kunne findes en administrativ løsning, således, at der kunne uddeles fx 5 tilladelser ad gangen. Bo Weye Hansen fandt det glædeligt, at der er opsving i taxibranchen. Imidlertid ligger en gennemsnitlig timeløn for en chauffør i København på 117 kr., hvilket er under overenskomsten. Chaufførernes fagforening kan derfor ikke anbefale flere tilladelser. Herudover bar forslaget mere præg af, at sikre bestillingskontorernes økonomi, frem for den aktuelle efterspørgsel. Ad 3) Rapport om en ny førerkortprøve Frida Gisladóttir oplyste, at rapporten om en ny førerprøve skulle fremlægges for nævnet på deres møde den 30. september 2015, og spurgte om branchens bemærkninger til rapporten. Lars Christiansen fandt, at førerkortprøverne skal ligge hos bestillingskontorerne, fordi bestillingskontorerne kan stille krav, som Taxinævnet som en offentlig myndighed ikke kan. Det ville endvidere skabe konkurrence mellem bestillingskontorerne. Det vil i sidste ende være kundens valg, om de vil køre med en taxi fra et bestillingskontor, der stiller høje eller lave krav. Bo Weye Hansen fandt forslaget om at lægge førerkortprøverne over til bestillingskontorerne kontroversielt. I forhold til rapporten var han betænkelig over for, at 3. del af førerkortprøven (seværdigheder) skal udgå. Han fandt, at det også var en del af servicen som taxichauffør. Thomas Bak bemærkede, at udstedelse af førerkort er en myndighedsopgave, og at den aldrig kan ligge hos bestillingskontorerne. Hvis bestillingskontorerne ønsker det, kan de indføre yderligere prøver. Uffe Christensen mente, at der var lavet et flot stykke arbejde omkring rapporten, og at det lyder som om førerkortprøven bliver klart forbedret. Der er brug for en sproglig opstramning. Han var ikke enig i med Lars Christiansen om, hvor opgaven skulle ligge, men enig i at bestillingskontorerne også har en opgave. Bo Weye Hansen bemærkede, at det vil være uheldigt, hvis en chauffør med et førerkort ikke kan arbejde, fordi bestillingskontorerne sætter barren al for højt. Ad 4) Gensidig orientering om Uber Jens Jørgen Nygaard bemærkede, at der var stor mediedækning på demonstrationen imod Uber. Taxinævnet kan kun agere inden for taxilovgivningen. Frida Gisladóttir oplyste, at Taxinævnet reagerer på anmeldelser om vognmænd og chauffører, der kører for Uber. Nævnet kan dels indskærpe over for chauffører/vognmænd, at de skal overholde gældende lovgivning, og nævnet kan også 3

4 tilbagekalde hhv. taxitilladelser og førerkort, da kørsel for Uber er i strid med taxilovgivningen. Det er dog vigtigt, for at nævnet kan behandle sagerne, at anmeldelserne er dokumenterede. Uffe Christensen henledte opmærksomheden på, at det er vigtigt at notere Uber-bilens registreringsnummer allerede i forbindelse med bestillingen. Registreringsnummeret oplyses sammen med førerens navn og pris i forbindelse med bestillingen, men forsvinder, så snart betalingen af turen har fundet sted. Uffe Christensen forklarede, at BTI er i dialog med både Politiet og Transport- og Byggeministeriet omkring Uber. Der er en spansk domstol, som har forelagt spørgsmålet om Ubers lovlighed for EUdomstolen. BTI har anbefalet, at Danmark intervenerer i den sag. Claus Rubæk Jørgensen oplyste, at han har været til møde med Transportministeren omkring Uber. Transportministeriet har anmeldt Uber til politiet. Det er nu op til Justitsministeren at få sat skub i politi og anklagemyndighed. Bo Weye Hansen fandt det uforståeligt, at bestillingskontorerne var alt for tavse ift. Uber. Det er medlemmernes forretningsgrundlag, der bliver ødelagt. Der var bred enighed om, at branchen kan lære fra Uber om service, markedsføring mv. Ad 5) Lufthavnen Jens Jørgen Nygaard spurgte, hvad status er i Lufthavnen, og hvornår det nye system forventes at gå i gang. John Lindbom forklarede, at det nye system forventes at træde i kraft mandag den 5. oktober 2015, kl. 06. Der vil komme informationsmateriale til chauffører og vognmænd i løbet af den kommende uge. Claus Rubæk Jørgensen spurgte, hvordan nævnet ville kontrollere, om en tur fra lufthavnen pålægges starttakst som en bestilt tur (37 kr.) i stedet for den aftalte starttakst på 24 kr., svarende til en gadetur. Rent juridisk var der ikke tale om en radiotur (bestilt tur). Lars Christiansen oplyste, at efter hans vurdering var der tale om en bestilt tur, både juridisk og teknisk set. Jens Jørgen Nygaard fremhævede, at en tur fra lufthaven betragtes som en gadetur (dvs. en starttakst på 24 kr.), uanset at bestillingskontorerne har indgået en aftale med Lufthavnen om betaling, og i denne forbindelse blevet enige om en teknisk løsning som medfører en intern bestilling for at kunne imødekomme Lufthavnens behov. Der er fortsat tale om en kaperrække (privat holdeplads), og kunderne har ikke foretaget en bestilling. Herudover er det frivilligt, om vognmanden ønsker en andel i lufthavnsturene. Kørepligten indtræder først, når man har accepteret vilkårene, og kørt ind igennem bom-systemet. Ad 6) Blinde og svagsynede personer 4

5 Jens Jørgen Nygaard oplyste, at sekretariatet har modtaget en henvendelse fra Dansk Blindesamfund, der oplever, at det er vanskeligt at få vogne, der vil medtage deres førerhunde, og at der generelt er lange ventetider. Det er en overtrædelse af taxibekendtgørelsens 35, stk. 2, hvis en chauffør ikke vil tage en førerhund. Hvis en chauffør er allergisk og derfor ikke kan køre med en hund, har chaufføren pligt til at fremskaffe en anden taxi til kunden. Branchen var forstående over for problemet. Der var enighed om, at en chaufførs religiøse tilknytning ikke kan bruges som undskyldning for ikke at køre med hund. Taxinævnet ser alvorligt på den slags sager og vil opfordre Dansk Blindesamfunds medlemmer til at klage til bestillingskontorerne og/eller nævnet hver eneste gang, de oplever problemet, således at der kan laves indberetninger over de chauffører, som ikke vil medtage hunde. Af 7) Vognmandens tilsyn med at chaufføren har gyldig arbejdstilladelse Frida Gisladóttir mindede om, at det er den enkelte vognmand, der har pligt til at undersøge, hvorvidt en af ham eller hende ansatte chauffør, har gyldig arbejdstilladelse. Taxinævnet har ikke hjemmel hertil og undersøger det ikke, når der udstedes førerkort. Information om emnet kan læses i folderen: Information til arbejdsgivere som beskæftiger udenlands arbejdskraft udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering se link: 3B4838AA0323/0/Folderopholdskort.pdf Palle Christensen oplyste, at han har sendt en forespørgsel til Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering om, hvordan man som arbejdsgiver kan identificere en dansk statsborger. Hvorvidt chaufføren er dansk statsborger, er det første skridt til at vurdere, om det er nødvendigt at se en arbejdstilladelse. Han afventede fortsat svar. Bo Weye Hansen havde den opfattelse, at når en person søger om taxiførerkort, må det formodes at vedkommende agter at arbejde som taxichauffør. Derfor burde baggrundstjekket vedr. arbejdstilladelsen automatisk ligge i nævnets regi. Det virker ikke rimeligt, at arbejdsgivere der ansætter chauffører med gyldige taxiførerkort, efterfølgende kan risikere bøder i størrelsesorden kr. Ad 8) Ventetidsskemaer Anne Sofie A-Lauritzen bemærkede, at sekretariatet ikke har modtaget nogle bemærkninger fra branchen vedrørende udformningen af skemaerne. Sekretariatet ønsker derfor at sætte ventetidsundersøgelsen i gang fra uge 42. Det forhold at uge 42 er en stille uge pga. efterårsferie og derfor ikke er repræsentativ, har ikke betydning, idet det er de samme uger, sekretariatet vil måle på fremover. Ud over de uger der er oplyst, vil der med virkning fra 2016 blive tilføjet endnu en uge mere til 2. halvår, således at ventetidsundersøgelsen fremadrettet består af 5 uger i 1. halvår og 5 uger i 2. halvår. Bestillingskontorerne tilkendegav, at de ville medvirke til frembringelsen af de nødvendige data, og at der ikke var nogen problemer i de uger eller tidspunkter, som nævnet havde foreslået. 5

6 Bo Weye Hansen spurgte, om ventetidsundersøgelsen skulle supplere nævnets vurderinger omkring behovsvurderingen. Hertil svarede Frida Gisladóttir bekræftende. Intet yderligere AGA 6