Kampen mellem kommunister og socialdemokrater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen mellem kommunister og socialdemokrater"

Transkript

1 39 EFTERKRIGS- OPGØRET I DEN KØBEN- HAVNSKE FAG- BEVÆGELSE Af Martin Kure Nielsen Socialdemokraternes kontrol med de københavnske fagforeninger vaklede i sommeren Socialdemokratiets samarbejdspolitik under besættelsen havde svækket arbejdernes tillid til partiet, og kommunisterne, som nød godt af den fremtrædende rolle, de havde spillet i modstandskampen, vandt frem. Resultatet kender vi, men hvad afgjorde socialdemokraternes sejr på fabriksgulvet? Kampen mellem kommunister og socialdemokrater i den turbulente efterkrigssommer 1945 er på det overordnede politiske, økonomiske og faglige niveau forholdsvis velbelyst. Meget er skrevet om de mislykkede enhedsforhandlinger mellem Danmarks Kommunistiske Parti og Socialdemokratiet, de to partiers overordnede forventninger og politiske strategier under efterkrigsopgøret, udviklingen på efterkrigstidens kaotiske arbejdsmarked og styrkeprøven mellem kommunister og socialdemokrater i de faglige organisationer. 1 Selvom efterkrigsopgøret og kampen mellem kommunister og socialdemokrater i fagbevægelsen har været genstand for stor interesse, er vores viden om, hvorledes de menige tillidsfolk og medlemmer af fagbevægelsen forholdt sig til kampen mellem socialdemokrater og kommunister, forholdsvis begrænset. Få har beskæftiget sig med perioden set ud fra manden på gulvets synsvinkel. 2 Jeg vil derfor i denne artikel, med udgangspunkt i forhandlingsprotokoller og referater fra københavnske fagforeninger og klubber i jern- og metalindustrien, søge at vise, hvorledes kampen mellem socialdemokrater og kommunister udviklede sig på lokalt niveau, hvilken rolle politiske og faglige spørgsmål spillede i kampen om indflydelse og tillidsposter, og hvordan den politiske kamp påvirkede de lokale tillidsfolk og stemningen blandt de københavnske arbejdere. 3 Selvom DKP efter befrielsen havde opbakning på landsplan, hvad oktobervalget 1945 også viste, var det i de københavnske fagforeninger, kommunisterne stod stærkest. København rummede flere af landets største virksomheder, med B&W som prominent spydspids, og de københavnske arbejdere havde opnået heltestatus gennem deres aktioner under besættelsen og fortsatte med strejker og demonstrationer at præge den politiske og faglige dagsorden efter befrielsen. Det var i de københavnske fagforeninger Arbejdernes Informations Central (AIC) 4 lagde sin største organisatoriske indsats, her man

2 40 ARBEJDERHISTORIE NR Martin Nielsen, Alvilda Larsen og Svend Nielsen. Tre kommunistiske rigsdagsmedlemmer foran Christiansborg ved den store demonstration den 4. juli (Arbejdermuseet & ABA) først søgte at skaffe sig et overblik over bestyrelsesmedlemmerne politiske tilhørsforhold, og det var styrkeforholdet mellem socialdemokrater og kommunister i disse fagforeninger, som triumferende offentliggjordes i Socialdemokratiske Noter. 5 Styrkeprøven mellem kommunister og socialdemokrater i de københavnske fagforeninger

3 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE 41 havde derfor central betydning for efterkrigsopgøret i fagbevægelsen og har været et naturligt udgangspunkt for denne undersøgelse. Socialdemokrater under pres Der er ingen tvivl om, at besættelsen havde slidt på den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Som følge af den politiske udvikling havde den set sig nødsaget til at medvirke ved vedtagelsen af en række upopulære love og forordninger, som havde brodden vendt mod arbejderne. Den socialdemokratiske samarbejdspolitik, som havde nødvendiggjort en lang række indrømmelser til besættelsesmagten og den borgerlige opposition, havde medført en udbredt utilfredshed blandt arbejderne og befolkningen, en utilfredshed som kulminerede med augustoprøret i 1943 og folkestrejken i København sommeren Ved begge lejligheder havde Socialdemokratiet og dets repræsentanter i de faglige organisationer opfordret til, at roen blev opretholdt, og ved begge lejligheder blev opfordringen ignoreret. Socialdemokratiske partihistorikere skulle senere tale om, at partiet på grund af besættelsestidens politik stod i en tillidskrise i forhold til sin vælgerbaggrund. 6 Situationen var såmænd alvorlig nok for partiet, som det senere skulle vise sig ved oktobervalget i 1945, men for fagbevægelsen var problemet påtrængende her og nu. Kommunisterne havde siden starten af 1920 erne eksisteret som opposition inden for fagbevægelsen, men deres indflydelse havde frem til 2. verdenskrig ikke rokket ved den socialdemokratiske dominans. Besættelsen ændrede denne situation afgørende; fra at være et lille parti og en mindre fraktion i fagbevægelsen voksede dets indflydelse og popularitet hurtigt på grund af indsatsen i modstandskampen og Sovjetunionens sidestilling og indsats blandt de allierede i kampen mod nazismen. DKP s stadige kritik af samarbejdspolitikken og de konsekvenser, den havde for arbejderne, betød, at partiet opsamlede megen af den utilfredshed, der fandtes blandt arbejderne og kanaliserede den over i et angreb på fagbevægelsens socialdemokratiske ledere. Fagbevægelsen så derfor med længsel hen til befrielsen, men samtidig frygtede den, hvilke konsekvenser dens opbakning til samar-

4 42 ARBEJDERHISTORIE NR bejdspolitikken ville have i det retslige og politiske opgør, som måtte finde sted i kølvandet på befrielsen. Kommunisterne havde i hvert fald gjort deres stilling klar, ifølge dem måtte en udrensning til tops og til bunds finde sted. DKP udsendte i januar 1944 pjecen Fagbevægelsens vej, 7 som rummede en meget voldsom kritik af fagbevægelsens samarbejdspolitik. De faglige ledere var gået imod de krav, som folket havde rejst under augustoprøret i 1943, og havde opfordret til at afbryde strejkerne; dermed havde de valgt at gaa sammen med Nazityskerne og jage Dolken i Ryggen paa de kæmpende Landsmænd. 8 Pjecen rummede også et særligt punkt for tiden efter besættelsen, nemlig om enhed i arbejderklassen. For at få gennemført de krav, arbejderne havde til fremtiden, var det nødvendigt, at der dannedes en folkefront under arbejderklassens lederskab. Kommunisterne krævede derfor, at DKP og Socialdemokratiet dannede et enhedsparti, og at fagbevægelsen bakkede op herom. Hvis nogle af fagbevægelsens ledere modsatte sig et enhedsparti, måtte de fjernes fra deres poster; de var alligevel på grund af samarbejdspolitikken sunket saa dybt i Kapitulationens og Eftergivenhedens Sump, at de ikke kan redde sig ud deraf. 9 Pjecen slutter derfor med en opfordring til at skaffe sig af med de tillidsmænd, som var Kapitulationens Tilhængere og Enhedens Modstandere 10 i fagbevægelsens organisationer. Mødet i Rømersgade Det var på denne dystre baggrund, at en række repræsentanter for de socialdemokratiske klubber i København mødtes den 19. februar 1945 i Rømersgade. På mødet redegjorde de forskellige repræsentanter for, hvorledes de så på situationen ude på arbejdspladserne. Paul Petersen fra typografernes fagforening i København savnede en redegørelse for stillingen i organisationerne med Henblik paa det Slag, Kommunisterne vil lægge op til. Peter Thomsen fra tobaksarbejdernes fagforening kunne fortælle, at socialdemokrater var udsat for direkte trusler om vold på arbejdspladserne, og AIC s leder, Sigvald Hellberg mente, at de socialdemokratiske klubber måtte holde sig i kontakt med de store arbejdspladser og holde socialdemokraterne orienterede om stemningen. Som han udtrykte det: Vi skal være mobiliseret til at gaa mod en Stemningsbølge, der ikke er berettiget. 11 Uroen på arbejdspladserne viste, at kommunisterne havde stor opbakning til deres krav, og det var for de socialdemokratiske repræsentanter tydeligt, at de lagde op til et opgør med de socialdemokratiske tillidsfolk i organisationerne efter befrielsen. Hvordan man håndterede stemningsbølgen og forholdet til kommunisterne, ville få stor betydning for Socialdemokratiets kontrol med tillidsposterne i den københavnske fagbevægelse. Enhedsforhandlingerne Forhandlingerne om en sammenslutning af DKP og Socialdemokratiet spillede en central rolle under efterkrigsopgøret i fagbevægelsen. Kravet om enhed i arbejderbevægelsen blev rejst kort efter befrielsen, idet arbejderne forventede, at en sammenslutning af de to partier kunne give arbejderne flertallet ved det kommende folketingsvalg. Presset af arbejdere, som sendte en strøm af resolutioner med krav om enhed i arbejderbevægelsen til partiaviserne Land og Folk og Social-Demokraten, så et svækket Socialdemokrati, tynget af tillidskrisen, sig nødsaget til at indgå forhandlinger med DKP om en sammenslutning. 12 Det skete ikke med fagbevægelsens gode vilje. Man mente, der var tale om et typisk kommunistisk dobbeltspil, hvor man på den ene side talte indsmigrende om nødvendigheden af enighed i arbejderbevægelsen og på den anden side stak en kniv i ryggen på den lovlig valgte ledelse. Kommunisterne mente til gengæld, at de gennem et organisatorisk samarbejde, som blev påtvunget Socialdemokratiet gennem arbejdspladsernes enhedsaktioner, og som ifølge Aksel Larsen udviklede sig i rivende tempo eller gennem den ventede valgsejr kunne

5 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE 43 erobre Socialdemokratiet indefra på de fælles opstillingsmøder, som var en del af kommunisternes plan for sammenslutningen. De var overbeviste om, at de, så snart en sammenslutning var gennemført, kunne erobre magten i det ny parti. Udviklingen syntes at give DKP ret. Selvom et forbud mod lokale kontakter og samarbejde med kommunisterne var blevet udstedt af Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforbund, blev der skabt kontakter på lokalt plan, og kommunisternes indflydelse var stigende. Land og Folk kunne 7. juni 1945 bringe en resolution fra Dansk Smede og Maskinarbejderforbunds (DSMF) Afdeling 17 i København, som oplyste, at afdelingen havde indledt et samarbejde mellem socialdemokrater og kommunister, og at man på den nyligt afholdte generalforsamling havde sejret stort over syndikalister og Globusnazister. Hvordan et sådan samarbejde rent praktisk udmøntede sig, giver begivenhederne i Støberi-, Special- og Maskinfabriksarbejdernes Forbund et godt billede af. I forbindelse med afholdelsen af Dansk Arbejdsmandsforbunds (DAF) forestående ekstraordinære kongres blev det oplyst, at bestyrelsen havde afholdt et møde med kommunisterne. Man havde sammen udarbejdet en resolution og ønskede denne og valget af delegerede godkendt på en ekstraordinær generalforsamling. 13 På generalforsamlingen gav både socialdemokrater og kommunister udtryk for tilfredshed med det samarbejde, der var indledt. Bestyrelsen og kommunisterne havde sammen udarbejdet en liste over de delegerede, som de mente burde vælges til kongressen. Listen var nøje afstemt mellem kommunister og socialdemokrater, og det aftaltes, at hver side stillede med en suppleant, således at hvis en socialdemokrat ikke kunne deltage, skulle en anden socialdemokrat tage hans plads og omvendt. Som udtryk for at dette samarbejde havde fuld opbakning blandt medlemmerne, blev valglisten vedtaget enstemmigt af generalforsamlingen. 14 Et positivt samarbejde mellem kommunister og socialdemokrater fandt også sted i mange andre af DSMF s københavnske afdelinger. Afdeling 2 afholdt sammen med Afdeling 4 et fællesmøde angående samarbejdet mellem de to partier, og i Afdeling 12 behandledes opfordringer til enhed i arbejderbevægelsen positivt, samtidig med at bestyrelsen bakkede op om kravet om afholdelse af en ekstraordinær forbundskongres. Det gode samarbejde udmøntede sig i, at bestyrelsen vedtog at avertere i både Social-Demokraten og Land og Folk. 15 Forhandlingernes sammenbrud Enhedsforhandlingerne mellem socialdemokratiet og DKP rummede mange taktiske fordele for kommunisterne. Arbejdernes ønske om enhed i arbejderbevægelsen styrkede kommunisternes stilling i fagbevægelsen, idet de skarpe skel, som tidligere havde eksisteret mellem socialdemokrater og kommunister, udviskedes. Så længe enhedsforhandlingerne var i gang, og illusionen om enhed i arbejderbevægelsen kunne opretholdes, havde socialdemokraterne store vanskeligheder med at få etableret en front mod kommunisterne. Socialdemokratiets neddæmpede kritik af kommunisterne under enheds-forhandlingerne syntes at efterlade de socialdemokratiske tillidsfolk splittede og famlende i deres forsvar for positionerne. De socialdemokratiske tillidsmænd følte sig bundet af enhedsforhandlingernes krav om en politisk våbenhvile, samtidig med at kommunisterne udnyttede situationen til at erobre tillidsposter i fagbevægelsen. På tekstilarbejdernes kongres i august 1945 undrede socialdemokraten Verner Madsen sig over: hvorfor det alene skulde være de socialdemokratiske Tillidsmænd, der var stille, mens Retten sad. Man har ikke fra kommunistisk Side ønsket at bevare Stilheden. Man har opfundet et Begreb, der hed Prøvelse af Bestyrelsens Mandater, og velsagtens har Begrundelsen været, at man ikke fra kommunistisk Side har kunde vente med at prøve sin Styrke, indtil de ordinære Valg kunde finde sted. Denne Fremfærd har efter min

6 44 ARBEJDERHISTORIE NR opslugt af Socialdemokratiet uden at have mulighed for at præge det i kommunistisk retning. Kommunisterne afviste disse krav, og dermed følte socialdemokraterne, at stillingen var klar; selvom kommunisterne ikke havde svaret ja eller nej til de ultimative krav, var deres vigen uden om disse så godt som et nej. På den socialdemokratiske kongres den 19. august 1945 kunne Hans Hedtoft Hansen derfor konstatere, at kommunisterne ikke ønskede en sammenslutning, og at enhedsforhandlingerne derfor måtte betragtes som afsluttede. Hans Hedtoft Hansen proklamerede på Socialdemokratiets kongres i august 1945, at kommunisterne ikke ønskede samling i arbejderklassen, og kongressen blev udgangspunkt for en voldsom antikommunistisk kampagne. (Arbejdermuseet & ABA) Mening ikke beredt Jordbunden for Samarbejdet imellem de to Arbejderpartier. I Realiteten er de socialdemokratiske og kommunistiske Tillidsmænd enige, men der maa aabenbart raade en vis Mistillid til Formaalet, og denne Mistillid er kun blevet øget ved Kommunisternes Fremfærd. 16 Situationen var uholdbar for Socialdemokratiet, og efterhånden som sommeren skred frem, og et folketingsvalg i løbet af efteråret blev mere sandsynligt, blev det presserende for Socialdemokratiet at få afklaret forholdet til DKP. Man stillede derfor DKP en række ultimative krav, som i virkeligheden ville betyde, at partiet ved en sammenslutning ville blive Socialdemokratisk modoffensiv og fraktionskamp Enhedsforhandlingernes afslutning blev derfor startskuddet til en socialdemokratisk, organisatorisk og agitatorisk kampagne vendt mod kommunisterne. Socialdemokratiske tillidsfolk og medlemmer skulle mobiliseres i kampen mod kommunisterne, og Social-Demokraten bragte efterfølgende en lang række artikler, som kritiserede kommunisternes undergravende virksomhed i fagbevægelsen. Et vigtigt middel i kampen mod kommunisternes var oprettelse af socialdemokratiske klubber i de fagforeninger og på de virksomheder, hvor kommunisterne stod stærkt, og allerede ved udgangen af 1945 fandtes i København 47 klubber med medlemmer. 17 Dette antal var støt stigende gennem efterkrigsopgøret, og ved udgangen af 1947 fandtes 95 klubber med tilsammen 8935 medlemmer. 18 Evnen til at mobilisere partimedlemmer i de enkelte fagforeninger spillede en central rolle i kampen om indflydelse og tillidsposter. Langtfra alle medlemmer af klubber og fagforeninger mødte op på klubmøder og generalforsamlinger, og en lille kerne af aktive partimedlemmer kunne derfor gennem omhyggelig forberedelse dominere generalforsamlinger og møder og styre valget af tillidsfolk. Kommunisterne havde været dygtige til fraktionsarbejdet og haft stor fremgang i de

7 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE 45 københavnske fagforeninger. De socialdemokratiske klubber skulle nu rulle udviklingen tilbage. DSMF s ekstraordinære kongres Valg af delegerede til DSMF s ekstraordinære kongres i oktober 1945 var i mange af DSMF s københavnske afdelinger første tegn på, at fraktionskampen mellem kommunister og socialdemokrater for alvor var startet. I Afdeling 2 vendte socialdemokraterne sig nu mod, hvad de kaldte kommunistisk undermineringsarbejde i DSMF, og opfordrede til at stemme på de delegerede, bestyrelsen havde anbefalet, da kommunisterne havde fået valgt delegerede uden faglig erfaring i andre afdelinger. Formanden kritiserede bl.a., at man i Afdeling 5 havde væltet den socialdemokratiske formand Malta Hass, som både var dygtig og flittig. 19 I mange socialdemokratisk dominerede bestyrelser søgte man at sætte sig på valget af delegerede, enten ved at opfordre medlemmerne til at stemme på en af bestyrelsen opstillet liste, eller ved at bestyrelsen helt enkelt selv valgte de delegerede. I Afdeling 12 motiveredes et sådan forslag med, at bestyrelsen havde det bedste indblik i det faglige arbejde. 20 Det lykkedes dog langt fra altid bestyrelserne at presse deres vilje igennem. De fleste steder var der kampvalg om posten som delegerede, og selvom de socialdemokratiske tillidsfolk, støttet af partiet, lagde en stor organisatorisk indsats for dagen, vandt kommunisterne flertallet af de københavnske delegeredes pladser. Trods fremgangen i København blev DSMF s ekstraordinære kongres oktober 1945 ikke nogen sejr for kommunisterne. Kommunisten Ove Pedersen, som senere blev formand for Afdeling 15 i København, havde været på turné i provinsens lokalafdelinger med henblik på at få valgt kommunistiske delegerede til den kommende kongres, men Social-Demokraten kunne oplyse, at han ikke havde haft held med dette Muldvarpearbejde, hovedparten af provinsafdelingerne støttede stadig socialdemokraterne. 21 Derfor fik forslaget om nyvalg af forbundets ledelse heller ikke luft under vingerne. Forslaget blev nedstemt sammen med et forslag om at give Land og Folk adgang til kongressen. 22 Derimod lykkedes det socialdemokraterne at få vedtaget en resolution, som gik ind for Socialdemokratiets valgprogram og opfordrede til at stemme på Socialdemokratiet ved valget i oktober Valne socialdemokrater Trods kongressens opbakning til Socialdemokratiet var der ikke ubegrænset tilslutning til partiets politik, hvilket kom til udtryk ved, at kommunisterne med stemmerne 229 mod 62 kunne samle opbakning til en resolution, som opfordrede til at enhedsforhandlingerne genoptoges. 24 Hovedparten af de delegerede, herunder også socialdemokratiske delegerede, støttede, at forhandlingerne blev genoptaget. I Støberi-, Special- og Maskinfabriksarbejdernes Forbund fortsatte samarbejdet med kommunisterne helt frem til april På generalforsamlingen i november 1945 anbefalede formanden en resolution, som opfordrede til genoptagelse af enhedsforhandlingerne. Formandens resolution vedtoges enstemmigt, og generalforsamlingen besluttede ved samme lejlighed at bevilge 1000 kr. til kommunisternes og socialdemokraternes valgfond. 25 Det langvarige samarbejde med kommunisterne faldt ikke i god jord hos alle medlemmer. En taler på fagforeningens generalforsamling i maj 1946 mente, at formanden tidligere havde været en god Socialdemokrat, men at medlemmerne nu havde krav på at vide, om formanden var Provokatør eller om han er Kommunist. Formanden svarede, at han stadig var socialdemokrat, men så med vemod på splittelsen i arbejderbevægelsen. 26 Langt ind i Socialdemokratiets egne rækker var der således sympati for samarbejdet med kommunisterne, og Socialdemokratiets problemer med at etablere en front mod kommunisterne understregedes af, at formændene i

8 46 visse fagforeninger tog valent 27 på forholdet til kommunisterne og ikke var begejstrede for de socialdemokratiske klubbers arbejde. Socialdemokratiske tillidsfolk indtog i flere tilfælde en særstilling i forhold til Socialdemokratiets politik. På B&W mente socialdemokraten Aksel Jensen, som var fællestillidsmand på Teglholmen, at de ulovlige strejker, demonstrationerne og resolutionerne, som var blevet forfattet på møder og værksteder, faktisk havde haft en positiv indflydelse på dyrtidstillægget i august 1945, og bestyrelsen opfordrede medlemmerne til at deltage i demonstrationen mod Franco, en demonstration som Socialdemokratiet ellers ikke støttede. 28 Hvorvidt denne særstilling er udtryk for Aksel Jensen og den socialdemokratiske bestyrelses egen holdning, er vanskeligt at afgøre. Noget tyder på, at opbakningen fra medlemmerne afhang af, at vedkommende tager afstand fra erklæret socialdemokratisk politik og stemmer med kommunisterne. 29 Det understreger i alle tilfælde Socialdemokratiets dilemma i sommeren Godt nok fastholdt socialdemokraterne i fællesklubben deres tillidsposter, men det skete på bekostning af Socialdemokratiets officielle politik. Den politiske særstilling og utilfredsheden med Socialdemokratiets politik kom også til udtryk på DSMF s ekstraordinære kongres. Valdemar Hansen fra Københavns Afdeling 10, som ellers må betragtes som socialdemokrat, 30 havde efterhånden det indtryk, at såvel Partiet som Fagbevægelsen var en Kolos uden Saft og Kraft. Han var ikke bange for at dyste med kommunisterne, men mente, Socialdemokratiet var slået ind på en forkert kurs, og at partiet bar ansvaret for enhedsforhandlingernes sammenbrud. 31 Samarbejdet med kommunisterne, som i nogle fagforeninger fortsatte længe efter enhedsforhandlingernes afslutning, viser, at Socialdemokratiet i en del fagforeninger ikke bare havde svigtende opbakning blandt medlemmerne, men også at socialdemokratiske tillidsfolk i sympati med kommunisterne overhørte partiledelsens henstillinger og formulerede en selvstændig politik. ARBEJDERHISTORIE NR Tilbage på partilinjen Kommunisternes fremfærd under enhedsforhandlingerne og deres forsøg på at erobre tillidsposter fik dog med tiden de socialdemokratiske tillidsfolk til at bakke op om Socialdemokratiets politik. På DAF s ekstraordinære kongres i august 1945 udtalte socialdemokraten Henning E. Poulsen, at han havde haft et godt illegalt samarbejde med kommunisterne under besættelsen, men at de i deres fraktionsmøder nedgjorde fagbevægelsens ledelse: Som det var i Øjeblikket, havde man en Fornemmelse af, at Kommunisterne stod parat til at sparke til dem, de forhandlede med, til Socialdemokraterne, og desuden var det saadan, at man fra kommunistisk Side ikke tog Hensyn til en Mands Kvalifikationer, men kun til om han var Kommunist eller ikke. 32 Taktikken med at afsætte socialdemokratiske tillidsfolk synes derfor ikke at have styrket kommunisternes position i længden. Medlemmerne prioriterede tillidsfolkenes faglige dygtighed højere end deres politiske standpunkt. At kommunisterne væltede tillidsfolk, som havde tjent medlemmerne trofast gennem årene, brød med dette princip, samtidigt med at det såede tvivl om kommunisternes hensigt med enhedssamarbejdet. De mange socialdemokratiske tillidsfolk, som ellers var positive overfor enhedssamarbejdet og kommunisternes faglige politik, forbitredes over kommunisternes fraktionsarbejde og reagerede ved at slutte op om Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Den erobring af tillidsposter, som var en forudsætning for kommunisternes enheds- og folkefrontsstrategi, endte i stedet med at styrke socialdemokraternes agitatoriske og organisatoriske indsats mod kommunisterne i fagbevægelsen. Holdningsændringen slog hurtigt igennem ude i de københavnske afdelinger. I Afdeling 12 kritiserede socialdemokraterne det kommunistiske fraktionsarbejde og især, at de kommunistiske delegerede på

9 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE 47 Socialdemokraterne sad tungt på Metalarbejdernes Centralafdeling og udnyttede deres kontrol med organisationen til at bekæmpe kommunisterne og propagandere for Socialdemokratiets politik. (Arbejdermuseet & ABA) DSMF s ekstraordinære kongres holdt et møde uden socialdemokraterne. Socialdemokraterne kritiserede kvaliteten af de valgte kommunistiske delegerede, nogle havde været slettede af fagforeningen og burde derfor ikke bestride tillidshverv i fagbevægelsen. Kommunisterne mente omvendt, at socialdemokraterne måtte finde sig i, at flertallet fik magten, og hvis den enhed, arbejderne og kommunisterne ønskede, ikke kom, måtte de to partier ruste sig til slagsmålet om, hvem der skulle repræsentere arbejderne. 33 Selv i Støberi-, Special- og Maskinfabriksarbejdernes Forbund, hvor samarbejdet med kommunisterne havde været godt, blev det med tiden tydeligt, at fraktionskampen med sit arsenal af urene metoder også havde nået denne fagforening. Fagforeningens socialdemokratiske sekretær kunne på generalforsamlingen i maj 1946 oplyse, at han uden sit egen vidende var blevet opstillet på kommunisternes stemmeliste. 34 Samarbejde var nu afløst af åben strid, og med et effektivt organisationsapparat bag sig genvandt socialdemokraterne hurtigt de tabte positioner. Den stigende politisering af fagbevægelsen, som kampen mellem kommunister og socialdemokrater medførte, skete dog ikke uden protester fra medlemmerne. I Afdeling 15 udtrykte et medlem ærgrelse over, at afdelingen, ved at have en kommunistisk formand og forbundets socialdemokratiske formand, Hans Rasmussen som deltager, kom væk fra de faglige spørgsmål og i stedet ud i en række politiske diskussioner. 35 Skibstømrernes klub på B&W truede på et tidspunkt med at melde sig ud af fællesklubben på Refshaleøen, fordi enkeltpersoner stillede forslag, som deres egen klub ikke stod bag, og fordi fællesklubben foretog afstemninger i arbejdstiden, som kostede medlemmerne penge. 36 Medlemmernes ulyst til at blande fagbevægelsen ind i et politisk slagsmål var dog i grunden en indirekte en støtte til Socialdemokratiet. Hele det faglige system var stærkt præget af socialdemokraterne, som sad på alle de vigtigste poster. Ønsket om en rent faglig linie bevarede status quo og var dermed reelt en opbakning til Socialdemokratiets dominans af fagbevægelsen. Enhed i arbejderbevægelsen og Land og Folk Det kan være vanskeligt at afgøre, hvor stor opbakning kommunisternes politik havde blandt medlemmerne, og hvor langt sympatien rakte. I spørgsmålet om en sammenslutning af Socialdemokratiet og DKP indikerer antallet af resolutioner omhandlende enhed i arbej-

10 48 ARBEJDERHISTORIE NR Hans Rasmussen, DSMF s socialdemokratiske formand fra 1944 til (Arbejdermuseet & ABA) derbevægelsen, offentliggjort i Land og Folk og Social-Demokraten i 1945, at kommunisterne havde bred opbakning. Resolutionsstrømmen toppede første gang i juni 1945, hvor presset fra arbejderne tvang Socialdemokratiet til at indlede forhandlinger med DKP, for derefter at fastholde et lidt lavere niveau, mens forhandlingerne om en sammenslutning stod på. Socialdemokratiet havde nok håbet, at afbrydelsen af enhedsforhandlingerne i august 1945 havde stoppet den megen snak om enhed i arbejderbevægelsen, men i september måned 1945 ses et nyt højdepunkt i resolutionsstrømmen, og i november måned bragtes det største antal resolutioner for hele perioden overhovedet. 37 Det sidste skal nok ses i lyset af oktobervalget 1945, som blev en skuffelse for arbejderne, idet Venstre efterfølgende dannede regering. DKP s fremgang skete på bekostning af Socialdemokratiets tilbagegang. Mange anså striden mellem Socialdemokratiet og DKP som årsagen til arbejderbevægelsens manglende fremgang ved valget, og skuffelsen fik mange arbejdere til at ønske enhedsforhandlingerne genoptaget. Hvilken rolle kommunisterne egentlig spillede i vedtagelsen af disse resolutioner, er vanskeligt at afgøre. Det skal dog nævnes, at i Refshaleøens fællesklub på B&W fremlagde den kommunistiske formand en resolution om enhed i arbejderbevægelse, umiddelbart efter han var kommet tilbage fra et møde i DKP s centralkomité. 38 Selvom kommunisterne måske nok søgte at påvirke medlemmerne, viser antallet af resolutioner, og det faktum at resolutionsstrømmen fortsatte længe efter enhedsforhandlingerne var afbrudt, at kravet om enhed i arbejderbevægelsen var sejlivet og havde stor opbakning blandt medlemmerne. Et særligt indslag i kampen mellem kommunister og socialdemokrater, og et emne som præger næsten samtlige klubber og fagforeninger i denne periode, var spørgsmålet om økonomisk støtte til Land og Folk. Støtten kunne være direkte i form af kontante bevillinger eller indirekte, ved at klubber og fagforeninger annoncerede i Land og Folk. Efterhånden som fraktionskampen udviklede sig, tog socialdemokraterne ganske udspekulerede metoder i brug for at stoppe bevillingerne. I Afdeling 2 satte den socialdemokratiske bestyrelse bevillingen af midler sidst på generalforsamlingens dagsorden, dermed risikerede kommunisternes forslag om bevilling af midler til Land og Folk at blive stemt ned, fordi mange af medlemmerne på dette sene tidspunkt allerede var gået hjem. 39 Bestyrelsen i Afdeling 3 havde længe uden held forsøgt at overtale medlemmerne til at stoppe annonceringen i Land og Folk, og formanden foreslog derfor på et bestyrelsesmøde i april 1947, at man helt lod være med at avertere den kommende generalforsamling i bladene og i stedet sendte breve ud til medlemmerne. Dette må ses som et forsøg på at undgå at efterleve generalforsamlingens beslut-

11 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE 49 ning om at avertere i Land og Folk, hvad kommunisterne også protesterede imod, men eftersom bestyrelsen havde et socialdemokratisk flertal, blev formandens forslag vedtaget, og man averterede i en periode ikke generalforsamlingen i bladene. 40 Det var ikke særligt overraskende, at socialdemokraterne tog alle midler i brug for at stoppe støtten til Land og Folk. Det overraskende var snarere, at de havde så lidt held med det. Gang på gang valgte medlemmerne, forsamlet på klubmøder og generalforsamlinger at støtte avisen, selvom de socialdemokratiske bestyrelser tordnede mod Land og Folk og dens skadelige indflydelse. Udrensningen som løb ud i sandet Enhedsforhandlingerne og den sympati, kommunisterne havde opsamlet gennem modstandskampen, var dog ikke den eneste trussel mod socialdemokraternes tillidsposter under efterkrigsopgøret. I pjecer som Fagbevægelsens Vej havde kommunisternes rejst anklager om unational adfærd mod socialdemokratiske tillidsfolk, og under det politiske og retslige opgør med besættelsen i sommeren 1945 rejstes blandt fagbevægelsens medlemmer krav om Energisk Udrensning saavel indenfor de faglige som politiske Rammer af Tillidsmænd, som har udvist Slaphed overfor Tyskernes Krav. 41 Situationen blev ikke bedre af, at kommunisterne under besættelsen var blevet tvunget væk fra deres tillidsposter i fagbevægelsen og nu vendte tilbage fra ophold under jorden eller kz-lejre i Tyskland og ønskede at genindtage de positioner i fagbevægelsen, som begivenhederne under besættelsen havde tvunget dem væk fra. Land og Folk kunne berette, at DSMF s Afdeling 7 i København havde valgt kommunisten Johannes Larsen som ny formand. Dermed var Retfærdigheden sket Fyldest, idet Johannes Larsen oprindeligt blev valgt til formand i 1942, men som kommunist efterfølgende interneret i Horserød, hvorfra han undslap i august På lignende vis havde smedene i Odense valgt en ny bestyrelse med den tidligere Frøslev-fange Svend Hansen som formand, og man kunne også forvente, at den tidligere formand for DSMF s Afdeling 15 Ove Petersen, som også blev arresteret under besættelsen, i nær fremtid ville blive genvalgt som formand. 43 Utilfredsheden med fagbevægelsens politik under besættelsen og rygterne om socialdemokraternes indblanding i kommunisternes fjernelse fra tillidsposterne, fik i Støberi-, Special- og Maskinfabriksarbejdernes Forbund et konkret udtryk i et angreb på bestyrelsen og fagforeningens formand Wiggo Larsen. Umiddelbart var der ikke meget, som tydede på, at formanden ville blive udsat for et sådan angreb, da det på bestyrelsesmødet 5. maj 1945 blev meddelt, at formanden ikke kunne deltage, da han var ude som frihedskæmper! Formandens optræden som en af de sidste dages hellige, og hans indledende tale på generalforsamlingen i juni 1945, hvor han fremhævede, at fagforeningen gennem mellemmænd havde sørget for, at der blev udbetalt understøttelse til de medlemmer, som var gået under jorden, var dog ikke nok til at gyde olie på vandene. Poul Eliasen, som netop var vendt hjem fra sit ophold i tysk koncentrationslejr, udtrykte først sin glæde over at se, at der var andre forhold i Danmark, og at mange arbejdere havde været en del af modstandsbevægelsen. Han sendte en sidste hilsen fra de kammerater, der var blevet pint ihjel i Tyskland. Derefter kom han med en alvorlig anklage mod formanden. Han berettede, at da han under besættelsen opstillede som bestyrelsesmedlem, blev han, eftersom han var kommunist, opfordret til at trække sig tilbage. Wiggo Larsen skulle ved denne lejlighed have udtalt, at hvis Eliasen stak hovedet for langt frem, skulle Larsen nok sørge for at dukke ham. 44 Anklagen medførte en del postyr på generalforsamlingen, som besluttede at nedsætte et undersøgelsesudvalg for at komme til bunds i sagen. Det var dog ikke kun formanden, som var under anklage. På generalforsamlingen

12 50 ARBEJDERHISTORIE NR Kommunisterne oplevede efter befrielsen en eksplosiv fremgang. DKP nåede op på mere end medlemmer og fik ved rigsdagsvalget i oktober stemmer og 18 mandater i Folketinget. (Arbejdermuseet & ABA) blev der også rettet en voldsom kritik mod besættelsestidens antikommunistlove og fagbevægelsens ledelse, som blev anklaget for at have samarbejdet med tyskerne. Bestyrelsen blev set som medansvarlig i fagbevægelsens samarbejdspolitik, hvilket førte til at et mistillidsvotum stilledes til bestyrelsen. Trods kritikken bakkede medlemmerne op bag bestyrelsen, som fik mistillidsvotummet forkastet. 45 Selvom det ikke lykkedes at vælte formanden og bestyrelsen, og undersøgelsesudvalget efterfølgende frikendte formanden for alle anklager, viser forløbet, at sådanne anklager, kombineret med utilfredsheden med fagbevægelsens samarbejdspolitik under besættelsen, udgjorde en platform for kommunisternes forsøg på at vinde tillidsposter. Edmund Rasmussen berettede på DSMF s ekstraordinære kongres om kommunisternes fremfærd i Odense-afdelingen: Forud for Generalforsamlingen var der af Kommunisterne afholdt 3 Fraktionsmøder, hvor Linierne for Generalforsamlingen var trukket op. Paa disse Møder var der kommet ondskabsfulde Beskyldninger mod Bestyrelsesmedlemmer, der bl.a. var beskyldt for Stikkervirksomhed. Kommunisterne havde ligeledes paa den største Arbejdsplads spredt Plakater med lignende Beskyldninger. Undersøgelsen viste imidlertid, at Beskyldningerne savnede ethvert Grundlag. Det var denne Atmosfære, som Kommunisterne havde spredt, der blev ført ind paa Generalforsamlingerne. 46 På tilsvarende vis var den socialdemokratiske fællestillidsmand på B&W Teglholmen, Aksel Jensen i forbindelse med et fællestillidsmandsvalg, hvor kommunisterne stillede med en modkandidat, udsat for kritik og mistænkeliggørelse af hans handlinger under besættel-

13 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE 51 sen. På det ordinære repræsentantskabsmøde, hvor valget skulle afgøres, afsluttede Aksel Jensen sin beretning med at meddele, at han ville trække sig tilbage fra posten som fællestillidsmand, da han følte en uvilje mod sig og en Kritik rettet paa en saadan Maade at han ikke kunde komme til at forsvare sig. 47 Aksel Jensen mente, at kritikken mod ham skyldtes, at han havde trukket sig tilbage fra modstandsbevægelsen under besættelsen, hvilket han forsvarede med, at han dermed bedre kunne forsvare de arresteredes interesser. 48 Aksel Jensen følte sig derfor på repræsentantskabsmødet nødsaget til at understrege, at Fællesklubbernes Samvirke, i hvis bestyrelse han sad, videregav vigtig information til modstandsbevægelsen, og at Min Stilling til illegalt arbejde behøver jeg ikke at skamme mig over, ligesom min Optræden overfor Tyskerne vel nok kan siges at være en Dansker værdig. Aksel Jensen lod sig dog overtale til at genopstille og vandt valget mod kommunisten Holberg med en smal margen. En væsentlig grund til at socialdemokraterne kunne holde fast i tillidsposterne under efterkrigsopgøret, skyldtes at udrensningskravet aldrig fik den store betydning i fagbevægelsen. I ingen af de undersøgte klubber, fagforeninger eller kongresser, hvor anklager om unational adfærd rejstes mod ledelsen, førte dette til større personalemæssige udskiftninger. Den kritik, som rejstes mod fagbevægelsens samarbejdspolitik under besættelsen, syntes i højere grad at være rettet mod fagbevægelsens top end mod de socialdemokratiske tillidsmænd på gulvet i de enkelte klubber og fagforeninger. Kravet om udrensning, som prægede de første møder og generalforsamlinger efter befrielsen, syntes først og fremmest at være et fænomen, som hørte sommeren 1945 til. Ud fra antallet af resolutioner offentliggjort i Land og Folk og Social-Demokraten at dømme, syntes kravet om udrensning kun at have været et vigtigt tema kort efter befrielsen. Antallet af resolutioner omhandlende udrensningen kulminerede i juni, og var derefter stærkt faldende. 49 Efterhånden som normaliseringen indfandt sig, fik spørgsmålet mindre betydning på generalforsamlinger og møder. Udrensningskravet og de beskyldninger, som rejstes mod socialdemokratiske tillidsfolk, var derfor ikke i stand til at tippe magtbalancen i kommunisternes favør. Kommunisternes stormløb på tillidsposterne blev også svækket af den positive økonomiske udvikling. Den massearbejdsløshed, man havde frygtet ville vise sig efter krigen, som den havde vist sig efter 1. verdenskrig, manifesterede sig aldrig. Konjunkturerne gik den rigtige vej. Arbejdsløshedsprocenten for 1946 holdt sig nede på 4,7 % og i 1947 på 4,9 %. 50 DSMF s medlemmer kunne bryste sig af en arbejdsløshed i 1946 på 1 %, i 1947 var arbejdsløsheden 0 %. 51 Metalarbejdernes Centralafdeling kunne i maj 1947 konstatere, at kun et af de københavnske afdelingers medlemmer var arbejdsløs, og han var over 60 år! 52 Den lave arbejdsløshed var medvirkende til, at reallønnen allerede i januar 1946 nåede førkrigsniveau. 53 Faktisk var lønstigningen fra april 1946 til april 1947 større, end den blev i de følgende 10 år. 54 Fagbevægelsen kunne således fremvise positive resultater, resultater, som styrkede tilliden til fagbevægelsens ledelse og genskabte troen på, at Socialdemokratiets genopbygningslinje med tiden kunne opfylde arbejdernes krav. Epilog Trods den medvind, som begivenhederne under 2. verdenskrig gav DKP, lykkedes det aldrig kommunisterne at udnytte den specielle situation efter befrielsen til at vinde magten i fagbevægelsen. Den stemningsbølge, som alle frygtede på mødet i Rømersgade, blev aldrig omsat til et opgør med den socialdemokratiske dominans af fagbevægelsen. I 1947 kunne AIC triumferende meddele, at kommunisternes faglige fremstød var bremset, og at det var lykkedes at forvandle den Tillidskrise, vi oplevede lige efter Krigen, til fornyet Tro paa, at Socialdemokratiet og

14 52 ARBEJDERHISTORIE NR Afstemning om fanens repræsentation ved 1. maj demonstration. Antal stemmer. Fællesorganisationen Kommunisterne Kilde: Arbejdernes Fællesklub, B&W Refshaleøen, forhandlingsprotokol og Klub 6's forhandlingsprotokol og (ABA, Arbejdernes Fællesklub, B&W Refshaleøen, kasse 1 og DSMF Afdeling 5, Klub 6, Værktøjsafdelingen, Burmeister & Wain, Refshaleøen, kasse 1) dets Tillidsmænd bedst kan skabe Forbedringer for den arbejdende Befolkning. 55 En oversigt over udviklingen i partistillingen i de københavnske fagforeninger, foretaget på baggrund af oplysninger i Socialdemokratiske Noter for perioden 1945 til 1952, viser, at kommunisterne nåede et absolut højdepunkt i 1946, hvor de havde 21 % af bestyrelsesposterne. Deres andel af tillidsposter var dalende i tiden herefter, således at de i 1952 havde 9 % af tillidsposterne, mens Socialdemokratiet var nået op på 87 %. 56 Socialdemokraterne beholdt dermed et solidt tag om den københavnske fagbevægelse, og jeg har gennem denne artikel forsøgt at pege på flere årsager til, at det forholdte sig sådan. Medlemmernes sympati for kommunisterne betød ikke, at man ville afsætte tillidsfolk, som havde tjent deres interesser trofast gennem en lang årrække. Utilfredsheden med den faglige ledelse og Socialdemokratiets samarbejdspolitik under besættelsen rettede sig mere mod fagbevægelsen top end mod tillidsfolk, man kendte og omgikkes i hverdagen. Disse tillidsfolk var på den anden side lydhøre overfor utilfredsheden blandt arbejderne, og denne utilfredshed afspejledes i, at tillidsfolkene ude på arbejdspladserne ofte indtog en særstilling i forhold til Socialdemokratiets officielle politik. Det lykkedes dog aldrig socialdemokraterne helt at fjerne kommunisterne som en magtfaktor i den københavnske fagbevægelse. De fastholdt en række tillidsposter op gennem erne på trods af socialdemokraternes organisatoriske indsats og den kommunisthetz, som Den kolde Krig medførte. Medlemmerne valgte i mange tilfælde tillidsfolk mere ud fra deres faglige standpunkt end for deres politiske tilhørsforhold. 57 En sådan tendens kan spores på B&W. I Refshaleøens fællesklub på B&W, som havde en klar kommunistisk profil, betød socialdemokraternes manglende indflydelse i fællesklubbens bestyrelse, at de gerne så vigtige spørgsmål afgjort ved urafstemning, fordi de mente at have større opbakning blandt arbejderne end i fællesklubbens ledelse. Som eksempel kan nævnes urafstemninger om, hvorvidt man skulle lade fællesklubbens fane deltage i kommunisternes 1. majdemonstration, eller om den skulle deltage i Fællesorganisationens. 58 Sagen havde principiel betydning, idet man gennem fanens repræsentation signalerede arbejdernes politiske tilhørsforhold. Som tabellen viser, var der i hele perioden opbakning til at medbringe fanen ved fællesorganisationens 1.maj demonstration, selvom kommunisterne kom tæt på i Urafstemningerne var dog ikke nødvendigvis udtryk for medlemmernes opbakning bag Socialdemokratiet, det kunne også være udtryk for arbejdernes opbakning bag de formelt neutrale faglige organisationer, men afstemningerne viste, at medlemmernes politiske sympatier ikke nødvendigvis afspejledes i bestyrelsens sammensætning. Til gengæld viser den hastighed, hvormed Socialdemokratiet genvandt sine tillidsposter i fagbevægelsen, at fraktionsarbejdet var et effektivt våben i kampen om tillidsposterne. Kommunisterne repræsenterede 70 ud af de 112 københavnske delegerede ved DSMF s ekstraordinære kongres i oktober 1945, men allerede 2 år senere, ved DSMF s kongres i

15 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE , var 90 ud af de 112 delegerede socialdemokrater. Et så omfattende skift i styrkeforholdet lader sig ikke forklare ud fra et almindeligt omsving i opinionen blandt de københavnske arbejdere. Indenrigs- og udenrigspolitisk var Den kolde Krig knapt begyndt, og selvom DKP gik tilbage ved rigsdagsvalget i oktober 1947, havde det stadig bred opbakning blandt arbejderne. Omsvinget syntes snarere at hænge sammen med Socialdemokratiets evne til at aktivere sine medlemmer og tillidsfolk i de københavnske fagforeninger til kamp mod kommunisterne. DKP kom bedst fra start i fraktionskampen, idet enhedsforhandlingerne og utilfredsheden blandt arbejderne, som også socialdemokratiske tillidsfolk var præget af, vanskeliggjorde Socialdemokratiets forsøg på at mobilisere sine medlemmer og tillidsfolk. Da socialdemokraterne i de københavnske fagforeninger fandt ind på partilinjen igen, udviklede kampen i fagbevægelsen sig til et rent politisk opgør, et opgør som kommunisterne ikke kunne vinde, idet den foregik på Socialdemokratiets vilkår og med hele det socialdemokratiske organisationsapparat bag sig. Noter 1. En forsknings- og litteraturoversigt kan findes i mit speciale Kampen mellem kommunister og socialdemokrater i fagbevægelsen under efterkrigsopgøret. Martin Kure Nielsen. Københavns Universitet 2005, som danner grundlag for denne artikel (kan lånes på ABA). 2. En særlig undtagelse udgør etnologen Niels Jul Nielsen, som igennem en årrække har beskæftiget sig med B&W s arbejdere, og som i bogen Mellem storpolitik og værkstedsgulv, den danske arbejder- før, under og efter Den kolde krig. København 2004, søger at skildre, hvorledes den politiske udvikling påvirkede arbejderne på virksomheden før, under og efter Den kolde Krig, har haft særlig betydning for denne undersøgelse. Gennem arkivmateriale og interviews med arbejdere på virksomheden søger Niels Jul Nielsen at give et indblik i, hvorledes manden på gulvet reagerede på DKP`s og Socialdemokratiets politiske initiativer, og hvilken indflydelse det bl.a. havde på valget af tillidsfolk. 3. Jeg har i hovedsagen undersøgt Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds (DSMF) københavnske afdelinger, organiseret under Metalarbejdernes Centralafdeling, Støberi-, Special- og Maskinfabriksarbejdernes Forbund, værksteds og fællesklubber på B&W, AIC s egne indberetninger og beretninger fra DSMF og Dansk Arbejdsmands Forbunds (DAF) kongresser. Bindingen mellem DSMF og B&W var i øvrigt ganske tæt, idet mange af B&W s arbejdere var organiserede gennem Metalarbejdernes Centralafdeling, hovedsageligt afdelingerne 4,5 og AIC oprettedes i oktober 1944 som led i den organisatoriske oprustning, Socialdemokratiet foretog med henblik på efterkrigstiden. AIC afløste Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling (HIPA) som blev nedlagt i 1941, men havde det samme formål, at informere om Socialdemokratiets politik og gennem socialdemokratiske klubber oprettet på arbejdspladserne, at bekæmpe kommunisternes stigende indflydelse. 5. Et af de første tiltag i kampen mod kommunisterne var etableringen af tidsskriftet Socialdemokratiske Noter i 1929, der udover at oplyse om national og international politik bragte artikler og notitser om kommunisternes politik i ind og udland og leverede materiale, som kunne anvendes i kampen mod dem. 6. Bertolt, Oluf (red): En bygning vi rejser Den politiske arbejderbevægelses historie i Danmark, bind 3. side 260. København Fagbevægelsens vej. Land og Folks forlag Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Citater fra de socialdemokratiske klubbers møde 19. februar Reference: ABA, AIC arkiv, Protokol, referater fra bestyrelsesmøder 19. oktober januar Kasse For en grundig behandling af enhedsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet og DKP se: Nielsen, Mogens: Socialdemokratiet og enheden i arbejderbevægelsen København Og, Borgå, Ole: DKP`s enheds- og folkefrontspolitik Historievidenskab, nr Bestyrelsesmøde 18. juli Forhandlingsprotokol ABA, Støberi- Special og Maskinfabriksarbejdernes Forbund. Kasse 8. På trods af navnet er der ikke tale om et forbund, men om en københavnsk fagforening organiseret under DAF. 14. Ekstraordinær generalforsamling 23. juli Forhandlingsprotokol ABA, Støberi- Special og Maskinfabriksarbejdernes Forbund. Kasse Bestyrelsesmøde 6.juni Forhandlingsproto-

16 54 ARBEJDERHISTORIE NR kol og ABA, Dansk Smede og Maskinarbejderforbund, Afdeling 12. kasse Social-Demokraten Oversigten for AIC s virksomhed i ABA, AIC arkiv, Protokol. Referater fra bestyrelsesmøder 19. oktober januar Kasse Oversigten over AIC s virksomhed ABA, AIC arkiv, Protokol. Referater fra bestyrelsesmøder 19. oktober januar Kasse Citater fra den ekstraordinære generalforsamling 27. september Dansk Metalarbejderforbund, Afdeling 2, klejnsmedene. Forhandlingsprotokol ABA. Kasse Tillidsmandsmøde 11.september Forhandlingsprotokol og ABA, Dansk Smede og Maskinarbejderforbund, Afdeling 12. kasse Social-Demokraten Protokol fra Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds 30.kongres Oktober side 25. København Ibid. Side Ibid. Side Generalforsamling 4. november Forhandlingsprotokol ABA, Støberi- Special og Maskinfabriksarbejdernes Forbund. Kasse Citater fra generalforsamlingen 12. maj Forhandlingsprotokol ABA, Støberi- Special og Maskinfabriksarbejdernes Forbund. Kasse Citat fra bestyrelsesmødet 14. januar ABA, AIC arkiv, Protokol. Referater fra bestyrelsesmøder 19. oktober januar Kasse Udvalgsmøde 29.marts Forhandlingsprotokol og hos: ABA, Fællesklubben B&W Teglholmen. Kasse Nielsen, Niels Jul: Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Side 188. København Preben Bengtsson oplyser, at Valdemar Hansen i de første år efter befrielsen blev stærkt angrebet af kommunisterne, og at der var mange politisk betonede opgør, herunder valgene af kongresdelegerede. Bengtsson, Preben: Københavnske Smede, udsendt i anledning af Metalarbejdernes Centralafdelings 50 års jubilæum januar side 120. København Protokol fra Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds 30.kongres Oktober side 73. København Protokol fra Dansk Arbejdsmands Forbunds 27de Kongres (ekstraordinær), København, August Citat Side 37. København Generalforsamling 9. november Forhandlingsprotokol og ABA, Dansk Smede og Maskinarbejderforbund, Afdeling 12. kasse Generalforsamling 12. maj Forhandlingsprotokol ABA, Støberi- Special og Maskinfabriksarbejdernes Forbund. Kasse 8. Denne taktik omtales i Socialdemokratiske Noter nr.1, årgang 18, side 64. Fordelen var, at man gennem at opstille modstanderens kandidater fik spredt modstanderens stemmer på flere kandidater. Dermed øgedes muligheden for at egne kandidater valgtes. 35. Ekstraordinær generalforsamling 14.januar Forhandlingsprotokol og hos: ABA, Dansk Metalarbejderforbund, maskinarbejderne på specialfabrikkerne, København, Afdeling 15. Kasse Repræsentantskabsmøde 28.maj Forhandlingsprotokol , hos: ABA, Dansk Metal, D.S. & M.F. Afdeling 12, klub 15, B&W, Refshaleøen. Kasse Baltzersen, Preben, Clausen, Allan og Andersen, Palle: Efterkrigsopgøret efter 2.verdenskrig, med særlig henblik på arbejderpartiernes strategi og praksis. S. 95. Speciale. AUC. Ålborg Arbejdernes fællesklub B&W Refshaleøen. Repræsentantskabsmøde 18. august Forhandlingsprotokol ABA. Kasse generalforsamlingen 22. oktober Dansk Metalarbejderforbund, Afdeling 2, klejnsmedene. Forhandlingsprotokol ABA. Kasse Bestyrelsesmøde 23.april Forhandlingsprotokol Hos: ABA, Dansk Smede og Metalarbejderforbund, Afdeling 3, grovsmedenes fagforening. Kasse Resolution fra Chaufførernes fagforening. Social- Demokraten Land og Folk Land og Folk Citater fra generalforsamlingen 10. juni Forhandlingsprotokol ABA, Støberi- Special og Maskinfabriksarbejdernes Forbund. Kasse Referat fra generalforsamlingen 10. juni Protokol fra Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds 30.kongres Oktober citat side 81. København Ordinært repræsentantskabsmøde 6.november Forhandlingsprotokol og ABA, Fællesklubben B&W Teglholmen. Kasse Tillidsmandsmøde 8.juni Forhandlingsprotokol og ABA, Fællesklubben B&W Teglholmen. Kasse Baltzersen, Preben, Clausen, Allan og Andersen, Palle: Efterkrigsopgøret efter 2.verdenskrig, med særlig henblik på arbejderpartiernes strategi og praksis. S. 95. Speciale. AUC. Ålborg Johansen, Hans. Chr.: Dansk historisk statistik, side 290.

17 EFTERKRIGSOPGØRET I DEN KØBENHAVNSKE FAGBEVÆGELSE Johansen, Hans. Chr.: Dansk historisk statistik, side Bengtsson, Preben: Københavnske Smede, udsendt i anledning af Metalarbejdernes Centralafdelings 50 års jubilæum januar Side 28. København DSFs beretning Side 120. København Andersen, Erling Skovgård & Jessen, John: Socialdemokratiet og Fagbevægelsen Side 75. Speciale i samfundsfag Referat fra oversigten over AIC s virksomhed ABA, AIC arkiv, Protokol. Referater fra bestyrelsesmøder 19. oktober januar Kasse Steen Bille Larsen Kommunisterne og arbejderklassen Side 56. København Nielsen, Niels Jul: Mellem storpolitik og værkstedsgulv, den danske arbejder- før, under og efter Den kolde krig.side 180. København Fællesorganisationen repræsenterede samtlige fagforeninger i København og var domineret af socialdemokraterne. Abstract Martin Kure Nielsen: The post-war political power struggle in the trade union movement. Arbejderhistorie 1/2007, p The years marked a distinct chapter in the history of the Danish labour movement. For the first time the social democrats` firm hold over the trade union movement was directly threatened as a consequence of the political turbulence that followed in the aftermath of the liberation from the German occupation in May The threat came from the Danish Communist Party which had never before succeeded in mobilising popular backing that could have translated into a degree of real power over the workers. In the months after the liberation the situation was unique. The politics of collaboration during the time of occupation had forced the social democrats into implementing a number of political measures that resulted in significant deteriorations in the position of the working class. The reverse was the case for the communists whose uncompromising resistance to the German occupation force was rewarded with a massive increase in their popularity, which they attempted to utilize to win shop steward posts in the trade unions thereby strengthening their position among the workers as a whole. The workers` sympathy, though, did not convert as such into shop steward posts. In many situations the members voted for shop stewards more on the basis of their skills/trade rather than their party political membership. On the other hand it was the ability to mobilise party members in the individual trade unions that seems to have played the determining factor in the fight for shop steward posts. The DKP came out best at the start. The social democrats` efforts at mobilizing their members against the communists was hampered by negotiations, very much against their will, for the formation of a unified workers` party which had been initiated as a result of grass roots pressure. However, the attempt to displace Social Democratic shop stewards did not in the long run seem to strengthen the position of the communists. Social Democratic shop stewards who had otherwise been positive with regards unity and the DKP s politics with regards the trade union were embittered by the fractional activity of the communists. After the breakdown of the unity negotiations the fight in the trade unions evolved into a party political showdown and the Social Democratic shop stewards returned to a loyal party (Social Democratic) line. After this the battle over shop steward posts in the trade union movement took place under circumstances that favoured the social democrats and with the backing of the whole of the movement s apparatus. From this time on there was no doubt where the majority of the workers` political sympathies lay. They chose to give backing to their Social Democratic shop stewards in the trade union movement. Martin Kure Nielsen, cand.mag. i historie og religion fra Københavns Universitet

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Haveforeningen Solvangs ordinære generalforsamling blev afholdt den tirsdag den 26. marts 2013 på Stationen i Viborg

Læs mere

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15 Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15 Søren Arensberg (fungerende formand) bød velkommen, og gik til første punkt på dagsorden. Punkt 1. Valg af dirigent. Som dirigent

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 1. Valg af dirigent og referent Bestyrelsen foreslog Erik Sørensen (ES) som blev enstemming valgt. Bestyrelsen foreslog Morten

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk

Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk Hvidovre, den 11. maj 2012 Til medlemmerne af Grundejerforeningen Phønix LOKALPLAN Generalforsamlingen vedtog sidste år at indgå i en dialog med kommunen omkring

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Fremlæggelse af revideret

Læs mere

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015 SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN Advokatpartnerselskab 28117 US/BM 12. juni 2012 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Selskab: Viborg Fjernvarme. Dato: Onsdag, den 6. juni 2012 kl. 19.00 Sted:

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde i Vildtbanegård I torsdag den 29/5 2008 kl. 19.00 på Gildbroskolen

Ordinært afdelingsmøde i Vildtbanegård I torsdag den 29/5 2008 kl. 19.00 på Gildbroskolen Ordinært afdelingsmøde i Vildtbanegård I torsdag den 29/5 2008 kl. 19.00 på Gildbroskolen 30 lejemål til stede 60 stemmer Dagsorden 1. Valg af ordstyrer 2. Valg af stemmetællere (3) 3. Bestyrelsens årsberetning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat fra: Ordinær generalforsamling i Odense Kajakklub onsdag d. 5/2 2014 Ved generalforsamlingens start var der 87 fremmødte. Dagsorden ifølge vedtægternes

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. Beslutningsreferat fra generalforsamlingen i Danske Tursejlere den 2. april 2016 afholdt i Korsør Sejlklub, Restaurant Lagunaen, Sylowsvej 10, 4220 KORSØR Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Forslag til behandling

Forslag til behandling Forslag til behandling på generalforsamling for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening 29. oktober 2014 Forslag 1. Forslagsstiller: Michael Johnson. Ændringsforslag til vedtægternes 10 stk. 4

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Der er jævnligt kedelige episoder med fulde SAND folk. Nogen gange er tøjet eller taskerne med SANDlogo på blevet taget fra folk.

Der er jævnligt kedelige episoder med fulde SAND folk. Nogen gange er tøjet eller taskerne med SANDlogo på blevet taget fra folk. Referat af bestyrelsesmøde i SAND d. 8.9.15 Deltagere: Steffen Lerhauge, Leif Jensen, Kurt G Andersen, Bettina Sørensen, Birgitte Schneidelbach, Harald Gjersøe, Martin T Christensen, Christina Strauss,

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Nyhedsbrev Februar 2014 Kære medlem af Foreningen af Danske Vinimportører, Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører 12 medlemmer af

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen havde

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

AB Antaresvænget www.ab-antares.dk

AB Antaresvænget www.ab-antares.dk Referat af 25. ordinære generalforsamling d. 7. april 2014 Formand Helle (45) bød velkommen til Andelsboligforeningen Antaresvængets 25. ordinære generalforsamling, og udtrykte glæde over det flotte fremmøde.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe Palle Jørgensen 29. september 2001 Til stede Thomas M. Widmann, Thorsten Nielsen, Peter B. Frederiksen, Peter J. Christiansen, Thomas

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra Generalforsamling 2013 Referat fra Generalforsamling 2013 Hovedstadens Jernbane-Idræt Sekretær: Claus A. Pedersen. hi.sekretaer@gmail.com Tid: 26. februar 2013. Sted: Klublokalerne, Gl. Ellebjerg station. Fremmødte: 20 fremmødte

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Referat af ordinær genralforsamling i Yderholm Antenneforening

Referat af ordinær genralforsamling i Yderholm Antenneforening Referat af ordinær genralforsamling i Yderholm Antenneforening Torsdag d. 14. marts 2013 kl. 19.30 Forsamlingshuset Frem, Ringstedvej 546, Bjæverskov Til generalforsamlingen forelå følgende dagsorden ifølge

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

ALLERØD FODBOLD KLUB MEDLEM AF LILLERØD IDRÆTSFORENING

ALLERØD FODBOLD KLUB MEDLEM AF LILLERØD IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING 2008: Bestyrelsens beretning vil bestå af 2 dele. Først den generelle del, som jeg vil fremlægge. Herefter vil afdelingsformændene supplere med en beretning fra de respektive afdelinger.

Læs mere

Danske Naturister. www.naturister.dk

Danske Naturister. www.naturister.dk Referat fra DNs generalforsamling lørdag den 4. februar 2006. Generalforsamlingen blev afholdt i Vesterbro Kulturhus. Der var 31 personligt fremmødte medlemmer til generalforsamlingen. Ad. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010 Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning,

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Ib Nielsen der er sygemeldt. Der var afbud fra begge suppleanter Kristian Legaard

Læs mere

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 Referat af Dansk Sociologforenings generalforsamling d. 28. februar 2004 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Peter Dahl nr. 80. der blev valgt uden modkandidater. Peter kunne

Læs mere

Servicesektor beretning 2010 1

Servicesektor beretning 2010 1 Beretning 2010 Servicesektorens beretning ved denne generalforsamling, tager sin begyndelse i foråret 2008. Foråret 2008 var fantastisk. I FOA var der storkonflikt - fordi der var store problemer med indgåelse

Læs mere

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt Dagsorden: Sag nr. 1. Valg af dirigent. Henrik Mølvig

Læs mere

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i - 1 - Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i Harboøre Centret Lemvigvej 9A, 7673 Harboøre Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN. Padborg Ride Club

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN. Padborg Ride Club BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN Padborg Ride Club 1. Konstituering Se gældende vedtægter for PRC 2. Bestyrelsesmøder Afholdes normalt 1 gang månedlig. (fastsættes efter 1. bestyrelsesmøde efter generalforsamling

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Dagsorden og beslutningsreferat

Dagsorden og beslutningsreferat Bestyrelsesmøde i 3F Bornholm 14-08-2012 Møde indkaldt af: Jens Skovgaard Deltagere: Jens Skovgaard, Merete Koch, Steffen Finne, Ole Kure, Klaus Garberg, Jann Poulsen, Henning B. Pedersen, Søren Kjøller,

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Dansk Metal - KLUB 107. Love og bestemmelser

Dansk Metal - KLUB 107. Love og bestemmelser Dansk Metal - KLUB 107 Love og bestemmelser Vedtaget d. 31. maj 2013 Love og bestemmelser for klub 107. Stiftet den 1. januar 2007 under Dansk Metal. Klubbens formål: 1 At værne om de lokale interesser

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Formålsparagraf: Fagforeningens formål er i samvirke med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og Serviceforbundet at søge alle, der

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Vedtægter for Scramasax

Vedtægter for Scramasax Vedtægter for Scramasax Forening for håndværk, klædedragter og krigskunst. Paragraf 1 : Foreningens navn er Middelalderforeningen Scramasax og den hører hjemme i Odense Kommune. Navnet Scramasax er forbeholdt

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere