Metal & fakta. Analysenyhedsbrev fra Dansk Metal

Transkript

1 Metal & fakta Analysenyhedsbrev fra Dansk Metal Virksomheder, der satser, vinder flere industriansatte i Ledighedstal: 4,0 pct. ledighed Jobformidling: flere job...12 NR

2 Virksomheder, der satser, vinder Virksomheder, der satser på nye markeder, klarer sig bedre end andre. Det lønner sig at satse på eksport. Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det lønner sig at satse på eksport, men risikoen er relativ stor for mindre virksomheder. For at udbrede successen skal mindre virksomheder have en hjælpende hånd, mener Dansk Metal. 2

3 Hvis en virksomhed har succes med at udvide sit marked, tyder det selvfølgelig på, at den gør det godt. Men forskellen til andre virksomheder er slående i en rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien. 68 pct. af tillidsrepræsentanterne fra virksomheder, der har udvidet sit marked eller opdyrket et nyt i løbet af det seneste år, angiver, at virksomheden har modtaget flere ordrer i det forgangne år, jf. tabel 1. Tilsvarende har blot 27,7 pct. af de andre virksomheder oplevet ordrefremgang. Virksomheder, der har udvidet markedet, har også hævet produktiviteten markant mere og haft behov for at ansætte flere nye medarbejdere. De succesfulde virksomheder er spredt ud over hele landet, og der er tale om såvel små som store virksomheder. Fællestrækket er, at de i højere grad eksporterer deres produkter, jf. tabel 2. Det indikerer, at det er virksomheder, som allerede er på eksportmarkedet, der satser på nye markeder. Tillidsrepræsentanter fra virksomheder, der har udvidet markedet, oplever da også i højere grad, at virksomheden er udfordret af international konkurrence. Stærkere konkurrence giver øget incitament til at forbedre produktiviteten, foretage investeringer og prioritere at udvikle produkter og processer for at få flere kunder. AKEA satsede på Kina og Mexico Metalvirksomheden Akea Automation er et eksempel på, at der er fordele ved at have stor geografisk spredning i salget, så fald i efterspørgslen på et marked kan opvejes af stigende omsætning på et andet. Akea oplevede faldende efterspørgsel fra tysk bilindustri under krisen, og derfor valgte virksomheden at sprede salget til nye markeder som Kina og Mexico. I dag oplever Akea stigende ordreindgang, og har derfor øget antallet af ansatte. Virksomhederne i undersøgelsen har udvidet i Danmark og i udlandet. 52 pct. har udvidet i Danmark, jf. tabel 3. Det er især virksomheder med under 50 ansatte, der har udvidet herhjemme. Hver femte af de små virksomheder har (også) udvidet markedet i Sydtyskland og USA, hvilket dog er en mindre andel i forhold til virksomhederne generelt. Samtidig prøver relativt færre små virksomheder kræfter med de nye vækstmarkeder. SMV ernes eksportandel er faldet Kulturforskelle gør eksport besværligt og tidskrævende. Større virksomheder har derfor mere overskud til at forsøge sig på fjernmarkeder, mens små virksomheder finder det mere overskueligt at eksportere til traditionelle nærmarkeder eller at blive inden for landets grænser. At små virksomheders markeder er mindre geografisk spredt betyder, at de er mere sårbare over for fald i efterspørgslen og de risikerer at gå glip af store eksportmuligheder på vækstmarkederne. Tal fra Eksportrådet vækker grund til bekymring. SMV ernes andel af den samlede eksportværdi er således faldet fra at udgøre 25 pct. i 2000 til 18,3 pct. i Særligt de små virksomheder har behov for kvalificeret vejledning, støtte og sparring, før de tør løbe de risici, som er forbundet med at opstarte og udvikle eksportaktiviteter. Derfor er det positivt, at regeringen i sin strategi fra maj 2014 for eksportfremme og økonomisk diplomati har iværksat konkrete initiativer rettet mod SMV erne, der bl.a. indebærer tilbud om internationaliseringsprogram, længerevarende eksport- og 3

4 innovationsrådgivningsforløb og mulighed for at søge støtte til internationale innovationssamarbejde. Behov for hjælp til SMV er Der er stort potentiale for forbedring i forhold til at opstarte samarbejde om eksportfremme med virksomhederne. Blot 1 ud af 10 virksomheder, der har udvidet markedet, har også opstartet samarbejde med offentlige institutioner. Tilsvarende har kun 1 ud af 20 af de øvrige virksomheder opstartet samarbejde med det offentlige, jf. tabel 1. De seneste tal viser, at der er stort behov for at hjælpe SMV er, der har lysten til at erobre udenlandske markeder, såsom Asien og Sydamerika. SMV ernes eksport til BRIK er således faldet fra at udgøre 18,9 pct. af værdien i 2000 til blot 8,7 pct. i De store virksomheder klarer sig markant bedre og har næsten femdoblet eksporten til BRIK-landene i samme periode. Det kan hurtigt virke uoverskueligt og for risikofyldt at forsøge sig på fjernmarkederne, hvis man blot er en snes ansatte. Derfor er der behov for et styrket fokus på SMV erne i Eksportrådets arbejde, og der er brug for assistance fra erhvervslivets organisationer. Netværk hjælper SMV er med eksport Undersøgelser har tidligere dokumenteret netværks effektivitet som værktøj til eksportfremme: Danske eksportvirksomheder, der er medlem af et branchenetværk, har mere end 80 pct. højere eksportsalg end virksomheder, der ikke er i netværk. Derfor bør samarbejdet blandt danske eksportvirksomheder øges. Det kan både være i form af branchenetværk, fælles markedsføringsture til eksportmarkeder og klyngesamarbejder, hvor små og store virksomheder går sammen om at byde på ordrer i udlandet. For SMV er kan tæt samarbejde med andre virksomheder være adgangsbilletten til lukrative vækstmarkeder. Ofte er mangel på kompetencer en barriere for, at SMV erne tør tage skridtet ud på det globale marked. Det gælder ikke mindst uden for storbyerne. Det er en udfordring, som går igen i andre lande. Omtalt i Berlingske, 11/ Læs artiklen her 4

5 Tabel 1 Flere ordrer efter udvidelse af markedet I løbet af de seneste 12 måneder har din virksomhed så samlet set? Pct. Virksomheder med nyt/ udvidet marked Andre virksomheder Alle Fået flere ordrer 68,0 27,7 45,5 Forbedret produktivitet 63,5 29,0 45,7 Foretaget investeringer 71,3 39,7 58,7 Prioriteret forskning, udvikling, innovation 59,0 22,7 38,4 Ansat flere medarbejdere 43,8 22,4 33,8 Opstartet samarbejde med off. institutioner 11,2 5,4 8,4 Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, juni

6 Tabeller Eksport fører til nye markeder Tabel 2. Eksporttunge virksomheder finder nye markeder. Pct Virksomheder med nyt/udvidet marked Andre virksomheder Alle Over halvdelen af produktionen eksporteres 65,2 40,5 46,9 Antal svar Kilde: Tabel 3. Hvor har virksomheden udvidet markedet? Pct. Antal ansatte Over 250 Ved ikke I alt Danmark 63,1 50,0 39,5 46, ,0 Sydtyskland 20,0 32,4 15,8 25,6 0,0 22,3 Brasilien 1,5 8,8 18,4 33,3 0,0 13,6 Rusland 16,9 32,4 23,7 30,8 0,0 24,3 Indien 6,2 2,9 7,9 28,2 0,0 10,7 Kina 18,5 32,4 23,7 51,3 0,0 29,4 USA 20,0 26,5 23,7 53,8 0,0 29,4 Andre 24,6 35,3 26,3 30,8 0,0 28,2 Ved ikke 6,2 2,9 5,3 10,3 0,0 6,2 Antal svar Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, juni

7 flere industri-ansatte i 2020 I en ny prognose for industriens beskæftigelse, forudser Dansk Metal, at industribeskæftigelsen vil stige med i Industrien har oplevet et støt fald i beskæftigelsen i stort set alle vestlige lande - også Danmark. Mange ser derfor et fortsat fald som en naturlov, men det kan ikke tages for givet ifølge flere analyser. Dansk Metal forudser flere industrijob i

8 Industriens beskæftigelse er steget under højkonjunktur, mens det er gået hårdt ud over industrijobbene under lavkonjunktur. Industriens beskæftigelse har derfor vist en faldende tendens i Danmark. Fra 1966 til 2013 er antallet af job halveret fra til , jf. figur 1. Det er derfor nærliggende at forvente fortsat fald i industriens beskæftigelse. Dansk Metal vurderer dog, at der vil være flere industrijob i Det kan tilskrives tre forhold. For det første ligger industrijobbene under sit strukturelle niveau, og der må derfor forventes en genopretning, når lavkonjunkturen løsner sit greb om dansk økonomi. For det andet betyder de globale trends, at industrien i højere grad skal levere små serier, stor fleksibilitet, høj kvalitet og tæt samspil mellem produktion og viden. For det tredje lægger Vækstplan DK, reformen af erhvervsuddannelserne, Vækstpakke 2014 og senest nedsættelsen af et Produktionspanel et stærkt fundament for fremtidens industri. Simple fremskrivninger kan vildlede En lineær fremskrivning af industribeskæftigelsen baseret på perioden viser en stigning på ca personer fra 2013 til 2020 svarende til en fremgang på ca. 700 årligt. Det understreger, at dansk økonomi er langt fra at udnytte sit fulde produktionspotentiale. Industriens beskæftigelse ligger derfor under sit strukturelle niveau, og må alt andet lige forventes at opleve en vis genopretning i de kommende år. Det viser sig allerede ved, at industriens beskæftigelse er steget personer fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014 Der er dog nogle helt åbenlyse problemstillinger ved simple fremskrivninger. Alene det, at industrien består af meget forskellige underbrancher, komplicerer sagen. Tekstil- og læderindustrien har fx oplevet det største relative fald i beskæftigelsen siden 1990 kun omkring 20 pct. af beskæftigelsen var i behold i Tekstil- og læderindustrien vil derfor bidrage med et markant fald frem mod 2020 i en simpel fremskrivning. Beskæftigelsen i tekstil- og læderindustrien er dog så lav, at den ville være væk i dag ifølge en lineær fremskrivning. Nu er der dog stadig designere, udviklere og skræddere ansat i Danmark. Internationale tendenser giver gode forudsætninger for flere job i industrien En række af tidens tendenser peger også i retning af, at det ikke kan tages for givet, at industribeskæftigelsen vil følge samme udvikling som tidligere. Den vurdering deler REG LAB, der laver undersøgelser om regional erhvervsudvikling. I rapporten Fremtidens industri i Danmark fra september 2012 konkluderer REG LAB, at den historiske udvikling i industribeskæftigelsen ikke kan bruges til fremskrivning. Der er flere årsager til, at der er en stærkere fremtid for industrien i de vestlige lande: For det første er den tilbageværende produktion en anden end den nedlagte eller udflyttede. Den tilbageværende produktion er derfor langt sværere at flytte til lavomkostningslande. Dansk produktion er typisk kendetegnet ved små serier og store krav til fleksibilitet i produktionen, stor kompleksitet, højt videnindhold og tæt 8

9 samspil mellem produktion og udvikling. REG LAB forventer øget efterspørgsel efter netop den type produktion på globalt plan. Virksomhederne peger i REG LAB s analyse selv på, at de økonomiske fordele ved outsourcing falder. De forventer en fortsat forbedring i konkurrencesituationen over for lavomkostningslande, bl.a. fordi den voksende asiatiske middelklasse vil presse lønningerne og dermed produktionsomkostningerne i vejret. For det andet har mange industrivirksomheder gennem årene outsourcet de aktiviteter, der falder uden for kerneproduktionen. Når en virksomhed fx outsourcer rengøring, kantineordning eller bogholderi, falder industribeskæftigelsen med en forøgelse i andre brancher, selvom de ansatte blot har skiftet arbejdsgiver og ikke funktion. Statistikken kan således give indtryk af, at færre er beskæftiget i industrien. Denne form for outsourcing har været en medvirkende årsag til faldet i industriens beskæftigelse. Denne indirekte industribeskæftigelse er næsten fordoblet siden 1960 erne. Det betyder, at industrien i dag ofte vil være fokuserede på kerneaktiviteterne. For det tredje har mængden af outsourcede job til udlandet været faldende i løbet af de seneste ti år. Hvor der i perioden blev outsourcet job årligt var tallet nede på årligt i perioden Da der i meget høj grad har været tale om industrijob, vil den mindskede outsourcing påvirke industribeskæftigelsen positivt. Dertil kommer, at mange virksomheder fx Danfoss vælger at trække produktion tilbage til Danmark efter et mislykket udlandseventyr. Blandt de hjemvendte industrivirksomheder i perioden var der i 86 pct. af tilfældene tale om tilbageflytning af kerneaktiviteter. Endelig konkluderer World Economic Forum, at industriens forsyningskæde i fremtiden bliver mere lokal. Langt mere af produktionen vil foregå tæt på kunderne, da de faktorer, der skabte de opdelte, globale forsyningskæder, vi ser i dag, ikke vil være de samme i fremtiden. Digital teknologi og udbredelse af frihandel vil fortsat være til stede. Men mange udviklingslande, hvor multinationale virksomheder har placeret produktionen pga. adgang til billig arbejdskraft, har nu udviklet produktions- og innovationsevner i en grad, der gør dem i stand til at producere mere avancerede produkter. Samtidig oplever de stigende lønninger og omkostninger, ligesom de udviklede lande gjorde. Større velstand betyder, at den voksende middelklasse bliver i stand til at forbruge mere. Derfor bliver de i højere grad et interessant marked af nye forbrugere og i mindre grad en kilde til billig arbejdskraft. Det vil forandre fremstillingsindustriens forsyningskæde over de næste årtier. Dansk industri står stærkt De internationale tendenser gavner hele den vestlige verdens industriproduktion. Danmark skal derfor ikke blot konkurrere med de østlige fjernmarkeder, men også vores europæiske naboer. I den konkurrence står dansk industri med gode forudsætninger. Produktivitetskommissionen og de økonomiske vismænd konkluderer, at industrien ikke har et produktivitetsproblem i forhold til vores europæiske naboer. Siden 2008 er dansk industris konkurrencekraft oven i købet forbedret mærkbart over for udlandet. 9

10 Figur 1 Udviklingen i industriens beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 10

11 Sagt med andre ord: Det er muligt at producere i Dannmark og tilmed at konkurrere på globale markeder med succes. Det er også dokumenteret i rapporten De skjulte helte - Produktivitetssucceser i dansk industri, hvor der er foretaget en sammenligning mellem danske og tyske virksomheder i industrien med ansatte, og den viser, at de danske virksomheder i gennemsnit har en højere omsætning og en højere produktivitet. Andelen af denne type virksomheder er dog væsentligt lavere i Danmark end i Tyskland. Regeringen har i Vækstplan DK som målsætning at skabe private job frem mod Hvis industrien får sin relative andel af denne fremgang, svarer det til nye job i industrien. McKinsey forventer en årlig stigning i tysk industribeskæftigelse på 1 pct. frem mod I Danmark vil en lignende fremgang svare til ca. flere industrijob. På baggrund heraf skønner Dansk Metal, at industribeskæftigelsen vil stige frem mod 2020, hvilket er på linje med McKinseys fremskrivninger og regeringens ambitioner. En del af stigningen vil ske som led i den økonomiske genopretning, når lavkonjunkturen løsner sit greb om dansk økonomi. Dertil kommer, at de ovenfor angivne internationale tendenser forventes at styrke dansk industri i så høj grad, at vi kan skabe flere job.... men vi må ikke hvile på laurbærerne Selvom dansk industri har gode forudsætninger for at drage fordel af de gunstige internationale vinde, kan vi blive hægtet af i konkurrencen, hvis vi læner os tilbage i sædet. Industrien er stærkt afhængig af, at andre brancher i økonomien også klarer sig godt. Produktivitetskommissionen finder, at servicesektoren kan gøre det væsentligt bedre, da servicesektoren har et produktivitetsproblem. Det betyder, at danske industrivirksomheder risikerer at betale mere for den samme ydelse end deres udenlandske konkurrenter. Vækstplan DK lægger et stærkt fundament for fremtidens industri. Det samme gør EUD-reformen og Vækstpakke Men vi skal så flere frø for at skabe fremtidens nye industrijob. Det kræver konkrete handlinger fra politikernes side, hvis vi skal tage det fulde skridt fra serieproduktion til produktion af komplekse produkter i den høje ende af værdikæden. Det er derfor glædeligt, at regeringen har nedsat et Produktionspanel. Hvis dansk industri formår at koble sig på kravene til fremtidens industri, samtidig med at servicesektoren får løftet sin produktivitet, er det realistisk, at der i 2020 vil være flere industriansatte i Danmark. Udgangspunktet er stærkt. Danske virksomheder formår allerede i dag at levere kundetilpassede produkter og stor fleksibilitet i produktionen, høj kvalitet, højt videnindhold og tæt samspil mellem produktion og udvikling. Læs analysen her: Dansk industri knækker negativ jobkurve, Børsen, 28/11-14 Læs artiklen her 11

12 Ledighedstal I Dansk Metal Dansk Metal opgør hver måned ledigheden blandt a-kassens medlemmer. Tallene er sæsonkorrigeret. 12

13 Figur 1 Ledigheden i Dansk Metal 4,0% ledige Grafen viser udviklingen i ledigheden i Dansk Metal siden Ledigheden i november 2014 var 4,0 pct. (sæsonkorrigeret: 4,0 pct.) medlemmer af Dansk Metal var ledige i november. Se yderligere info på danskmetal.dk Kilde: Dansk Metals a-kasse 13

14 Jobformidling I Dansk Metal Dansk Metal formidler hver eneste dag medlemmer job hos danske virksomheder. I 2013 formidlede Dansk Metal flere end medlemmer i nyt job - hovedparten fra ledighed. 14

15 Figur Jobformidling i Dansk Metal 2014 nye i job i Januar Februar Marts April Maj Juni Juli 1396 August Dansk Metal har i 2014 formidlet job til medlemmerne. September Oktober November December Se yderligere info på danskmetal.dk Antal jobformidlinger År jan feb mar apr maj jun Akumuleret jul aug sep Kontakt: okt nov dec I alt Jens Frank Arb.markedschef Tlf Kilde: Dansk Metal / Arbejdsmarkedsafdelingen 15

16 Debat Aktuelle kronikker, indlæg og kommentarer fra Dansk Metal. Dansk Metal blander sig jævnligt i den offentlige debat, bl.a. med debatindlæg, kronikker og analyser. Her kan du læse et par af de seneste bidrag. Find flere på 16

17 Dårlig idé med SU til lærlinge Dansk Metals uddannelseschef, Per Påskesen, kommenterer Tænketanken DEAs forslag om at give lærlinge lavere løn eller SU. Tænketanken DEA foreslår, at lærlinge ikke længere skal have løn, men i stedet SU - eller i hvert fald lavere løn. Forslaget er ugennemtænkt og vidner om meget lille forståelse af, hvordan erhvervsuddannelserne fungerer, og hvilke problemer vi slås med på området. (...) Vi har altså brug for idéer og forslag, der gør det mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse - ikke det modsatte. Men hvis man pludselig fjerner lønnen og erstatter den med SU, vil mange - især dygtige - unge fravælge erhvervsuddannelserne. Læs indlægget på Dagens gode nyhed Forbundsformand Claus Jensen: Når industrivirksomheder har brug for en ny smed, industritekniker eller en anden faglært, så ringer de ofte til os i Metal. Uden bøvl og bureaukrati kan vi nemlig hurtigt hjælpe dem med at finde nye medarbejdere. Vi kalder det Metal JobService. I år har vi indtil videre hjulpet medlemmer med at finde et nyt job gennem Metal Jobservice. En ny undersøgelse, som konsulentfirmaet Mploy har lavet for os, viser, at både arbejdsgiverne og medlemmerne er glade med vores jobformidling: 92% af virksomhederne er overordnet set tilfredse med Metal JobService, 96% mener, at det var nemt at få kontakt til os og 92 pct. siger, at vi forstod deres arbejdskraftbehov. I mine øjne er netop jobformidling en kerneopgave for en fagforening som vores. Vi kender medlemmernes kompetencer og vi kender og forstår virksomhedernes hverdag og behov". facebook.com/metal.clausjensen Fremgang i en sektor spreder sig til andre Cheføkonomerne i Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Metal skriver sammen i Jyllands-Posten: Når en dansk industrivirksomhed vinder en ordre og øger produktionen, skal der ansættes flere smede og industriteknikere, indkøbes råmaterialer, registreres ordrer, og de færdige produkter skal transporteres til køberne. Derfor bliver der også mere arbejde til chauffører, it-specialister, sælgere og rådgivere. Det skaber med andre ord afledte effekter i andre sektorer. En rapport fra konsulenthuset Damvad viser, at 100 nye arbejdspladser i dansk industri skaber 95 ekstra arbejdspladser i andre dele af økonomien. Rapporten viser også, at det er landbruget og byggeriet, der skaber flest job og mest vækst i industrien. Læs indlægget på Se mere på danskmetal.dk/ metalmener 17

18 Kontakt Vil du vide mere om Dansk Metals analyser eller andet, kan du kontakte nedenstående: Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen Tlf.: Pressechef Kasper Hyllested Tlf.: Dansk Metal er fagforening og a-kasse for smede, automekanikere, industriteknikere, it-medarbejdere og andre faglærte med en teknisk, mekanisk eller it-mæssig uddannelse. Se mere på danskmetal.dk 18

19 Kontakt Vil du vide mere om Dansk Metals analyser eller andet, kan du kontakte nedenstående: Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen Tlf.: Pressechef Kasper Hyllested Tlf.: Dansk Metal er fagforening og a-kasse for smede, automekanikere, industriteknikere, it-medarbejdere og andre faglærte med en teknisk, mekanisk eller it-mæssig uddannelse. Se mere på danskmetal.dk 18