Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 27. marts 2014

Transkript

1 2. april 2014/OS Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 27. marts 2014 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Lars Holt, Jammerbugt kommune Kaj Kirk, Thisted kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Jens Otto Størup, NT Nicolai B. Sørensen, NT Ole Schleemann, NT Lars Vitnes Thomsen, NT (punkt 2) Signe Klintgaard Korać, NT (punkt 4) Afbud Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland Morten Lem, Rebild kommune Godkendelse af referat fra den 25. februar 2014 Referatet af bestyrelsesmødet den 25. februar 2014 blev godkendt Hovedtal for regnskab 2013 Hovedtallene for det forventede regnskab 2013 blev præsenteret på bestyrelsesmødet.

2 Frem mod bestyrelsesmødet den 25. april 2014 arbejdes der videre med regnskabet, herunder fordeling på finansieringsenheder (kommuner og region) for såvel bustrafik som flextrafik. Orienteringen blev taget til efterretning Finansiering og arbejdsdeling i NTs Flextrafik Flexhandicap (handicapkørsel) blev etableret over hele landet i 1993 som et tilbud om kollektiv trafik til svært bevægelseshæmmede. Trafikselskaberne er forpligtigede til at tilbyde handicapkørsel j.v.f. lov om trafikselskaber. I NT har kørselsordningen været evalueret i forbindelse med implementering og iværksættelsen af koordineret kørsel i Ved strukturreformen i 2007 blev kørselsordningen igen evalueret, da der skulle ske en harmonisering af den daværende handicapkørsel i NT, VAFT og Århus Amt. Disse evalueringer har ikke afstedkommet nogen grundlæggende ændringer i det tilbud om handicapkørsel, som tilbydes borgerne i Nordjylland. I samarbejde med konsulentvirksomheden BDO har NT, Frederikshavn og Hjørring Kommune, i 2013 gennemført et projekt (visitationsprojektet), hvor formålet bl.a. er at evaluere Flexhandicap i forhold til finansieringsmodel og ansvarsfordeling mellem NT og kommunerne. Projektet har været et vigtigt indsatspunkt i NTs Flextrafikplan. Projektet har bestyrket NT i, at tiden er løbet fra den måde som Flexhandicap er organiseret og finansieret. Derfor forslås at omlægge arbejdsdelingen mellem kommunerne og NT i forhold til Flexhandicap (bestiller/udfører model), og den generelle finansieringsmodel for hele NT s Flextrafik. Indledningsvist skal det slås fast, at udfordringerne ikke handler om det samlede serviceniveau eller størrelse af finansieringen af Flextrafikken, men derimod om ansvarsfordeling og hvordan omkostningerne til Flextrafikken fordeles mellem ejerne. Nedenfor gennemgås kortfattet udfordringer og løsningsforslag. Arbejdsdeling vedr. Flexhandicap I NTs flextrafik løses en lang række opgaver på specialkørselsområdet for kommunerne og Region Nordjylland. Kørselsordningerne er inddelt i 7 kørselstyper. Fælles for 6 ud af 7 kørselsordninger er, at det alene er kommunen eller Regionen, der forestår visitering og fastsætter serviceniveauet i forhold til den enkelte borger. For Flexhandicap er arbejdsdelingen af historiske grunde anderledes. Her er NT involveret i både visiteringsprocessen og fastsættelse af serviceniveauet for den enkelte borger. Det forslås, at arbejdsdelingen mellem NT og kommunerne for Flexhandicap tilpasses, således at arbejdsdelingen svarer til de øvrige kørselsordninger for Flextrafik, hvor kommunerne har det fulde ansvar for den enkelte borgers visitering og serviceniveau. Dette er i Side 2 af 14

3 tråd med den almindelige arbejdsdeling mellem NT og kommunerne. Tilpasningen foreslås realiseret fra Finansieringsmodel Omkostninger til Flextrafik betales 100 % af kommuner og Region Nordjylland. Ligesom for NTs busdrift består omkostningerne grundlæggende af kørselsomkostninger og administrationsomkostninger, fratrukket passagererindtægter. For Flextrafikken færdig-faktureres kommuner og Region månedsvist. Bidraget til NTs administration faktureres på samme måde månedsvist ud fra en fastsat prisliste for, hvor meget de enkelte kørselsordninger trækker på NT opgjort pr. tur. Problemet er, at finansieringsmodellen er konstrueret på en måde, hvor evt. over- og underskud på de administrative udgifter fordeles (som en residual) på Flexhandicap. Modellen har bl.a. den ulempe, at administrationsomkostninger til Flexhandicap varierer fra år til år afhængig af, om der er under- eller overskud og uden sammenhæng med, hvad de reelle administrations-omkostninger faktisk er for Flexhandicap. Dette er uhensigtsmæssigt og heller ikke i overensstemmelse med NTs vedtægter, hvor det forudsættes at: Udgifterne til administration og call-center fordeles på alle ordninger der indgår i den samordnede kørsel, idet hver ordning kun pålignes udgifter for de funktioner, de trækker på. De nærmere fordelingsprincipper fastlægges af trafikselskabets bestyrelse. Uhensigtsmæssigheden skyldes også, at det alene er kommunerne, der dækker udgifterne til Flexhandicap. Før 2007 blev alle udgifter til Flexhandicap delt mellem kommunerne og Nordjyllands Amt. I overensstemmelse med NT s forretningsplan forventer NT fra 2015 at tilbyde selvbetjening for kørselsordningerne Flextur og Flexhandicap, således at passagererne selv kan bestille deres kørsel på NTs hjemmeside. Telefonisk betjening via call-center udgør en stor del af den samlede omkostningsstruktur for Flextrafik. Da selvbetjening er væsentligt billigere for NT, er det nødvendigt at tilpasse prislisten for kommunernes og regionens bidrag til NT. Dette gøres samtidig med, at finansieringsmodellen tilpasses som beskrevet ovenfor. Det forslås at ændre den nuværende finansieringsmodel således, at den bringes i overensstemmelse med NTs vedtægter. Konkret indebærer det, at udgifter til Flexhandicap fra 2015 fordeles på samme måde som for øvrige kørselsordninger i kommunerne, samt at prislisten for Region Nordjylland og kommuners betaling, revideres i overensstemmelse med vedtægterne. Økonomiske konsekvenser De samlede indtægter til NT fra kommunerne og Region Nordjylland vil ikke blive påvirket af en ny finansieringsmodel. Tværtimod forventer NT at kunne gennemføre administrative besparelser på Flextrafikken på ca. 1,4 mio. kr, som følge af ændret ansvarsfordeling mellem NT og kommunerne samt den generelle vækst på Flextrafikområdet. Dog vil finansieringsmodellen ændre fordelingen mellem kørselsordningerne i Flextrafikken og dermed påvirke omkostningsfordelingen internt i den enkelte kommune, fordi NT fakturer omkostningerne direkte ud til den enkelte fagforvaltning og/eller institution. Side 3 af 14

4 Overordnet set betyder ændringen, at Flexhandicap bliver billigere for kommunerne, og Flextur bliver lidt dyrere. Af denne grund forslås at sende indstillingen i høring. Det skal noteres, at kommunerne har mulighed for at påvirke administrations-omkostningerne for Flextur positivt, ved at lade telefoniske bestillinger overgå til selvbetjening, hvor administrationsomkostningen er væsentligt lavere. Denne mulighed tilbydes kommunerne fra Beslutningsprocessen NT har forlagt ovenstående udfordringer og løsningsforslag for NTs strategigruppe i november (NTs strategigruppe består af repræsentanter for kommunerne og Regionen på direktørniveau). Strategigruppen er enige i den beskrevne udfordring og det løsningsforslag, der er fremlagt. Det er NTs bestyrelse, der i sidste ende beslutter, hvorledes Flexhandicap skal organiseres, og hvordan finansieringsprincipperne er for NTs Flextrafik. Den almindelige kollektive trafik er budgetmæssigt er forankret i kommunernes tekniske område. Da Flextrafikken spænder over alle fagforvaltninger i kommunerne, har NT s strategigruppe anbefalet at sende forslaget i høring i kommunaldirektørgruppen og i Region Nordjylland. Følgende proces foreslås: Fremlæggelse af høringsoplæg i Styregruppen for Flextrafik Godkendelse af høringsoplæg i NT s strategigruppe Præsentation af høringsoplæg for NT s bestyrelse Høringsperiode i Region Nordjylland og kommunaldirektør-gruppen Endelig beslutning i NT s bestyrelse. Orienteringen blev taget til efterretning, forslaget sendes i høring, og der træffes beslutning på bestyrelsesmødet den 25. april Godkendelse af køreplaner gældende fra 29. juni 2014 Den 29. juni 2014 er der køreplanskifte for alle NTs ruter og for ruter, der administreres af Midttrafik, og kører i Nordjylland. Der henvises til de detaljerede oplysninger om de enkelte ruter herunder henvendelser og bemærkninger fra kunder og høringsparter på portalen på NTs hjemmeside: NTs trafikplan udstikker de overordnede rammer for arbejdet med køreplanerne. Generelt er sigtet med trafikplanen at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik og optimere udnyttelsen af de regionale og kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til mere buskørsel, hvor der er flere potentielle rejsende. Side 4 af 14

5 Det overordnede tema ved forberedelsen af køreplanerne for har dels været at gennemføre reduktioner i kørselsomfanget på de regionale ruter, og dels - for de lokale ruters vedkommende - at tilpasse kørslen til større ændringer af ringetider grundet den nye skolereform, der fører til ændringer af skoledagen. I forbindelse med budgetlægningen for 2014 vurderede NT, at Regionens udgifter til at opretholde uændret aktivitetsniveau på de regionalt finansierede busruter ville være 10,3 mio. kr. højere i 2014 end i Stigningen skyldes dels en forventet prisstigning ved genudbud af kørslen (mange af de regionale ruter har været udbudt i efteråret 2013), idet de nuværende kørselskontrakter blev indgået i 2006, hvor priserne i Nordjylland lå betydeligt under niveauet på landsplan. Dels skyldes stigningen, at muligheden for cross border leasing er bortfaldet, hvilket regionerne og kommunerne dog bliver kompenseret for via bloktilskuddet fra staten. På baggrund heraf vedtog Regionsrådet, som led i budgetforliget for 2014, at der gennemføres reduktioner i infrastruktur-tilskuddet til Nordjyske Jernbaner med 8 mio. kr. i 2014, og at der gennemføres reduktioner på 2,8 mio. kr. i 2014 på de regionalt finansierede busruter. De foreløbige vurderinger forud for NTs regnskab 2013 har efterfølgende vist, at omkostningsudviklingen i 2013 har været lavere end forudsat. Derfor er det den seneste vurdering, at der er mulighed for, at regionen kan overholde budget 2014, selvom ikke alle reduktioner bliver gennemført. På den baggrund er det besluttet, at besparelsen på regionalruterne reduceres til ca. 2,3 mio. kr. i 2014 i stedet for 2,8 mio. kr., og derved kan nogle af indsigelserne fra køreplanhøringen imødekommes. Opsummeret er følgende konkrete tiltag værd at fremhæve: Der gennemføres besparelser på de regionalt finansierede busruter, og i den forbindelse nedlægges dårligt benyttede ture primært aften og weekend, idet der satses på at opretholde serviceniveauet for uddannelsessøgende og pendlere. Desuden gennemføres besparelser på regionale ruter, der kører parallelt med tog eller X Bus. Mariagerfjord Kommune arbejder på at finde finansiering til at udvide serviceniveauet for busbetjeningen for ca. 1,0 mio. kr. Hjørring, Jammerbugt, Frederikshavn og Thisted kommuner forventer at kunne tilpasse køreplanerne til ændrede ringetider indenfor et uændret budget. Aalborg Kommune foretager flere omlægninger af busbetjeningen med en forventet uændret økonomi. Brønderslev, Morsø, Rebild og Vesthimmerlands Kommuner forventer at finde besparelser ved færre hjemkørsler fra skolerne om eftermiddagen og ved øvrige reduktioner af serviceniveauet Læsø Kommune har køreplanskifte sammen med færgen ved årsskiftet. Nordjyske Jernbaner har køreplanskifte sammen med DSB medio december Der er planlagt sporarbejder i Nordjylland, som vil medføre midlertidige køreplanændringer for DSB og Nordjyske Jernbaner fra 20. juni til 20. august samt i efterårsferien Side 5 af 14

6 På mange ruter resterer køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne, Regionen og entreprenørerne. Samlet set forventes kørselsomfanget at blive reduceret med ca køreplantimer årligt (1,5 %), hvilket ventes at medføre en nettobesparelse på 6,6 mio. kr. årligt. I den forbindelse ventes et fald på skønsmæssigt rejser årligt (0,2 %). Køreplanforslagene blev godkendt, og administrationen blev bemyndiget til at afklare de resterende køreplanspørgsmål i samarbejde med kommunerne, Regionen og entreprenørerne Redegørelse vedr. bybusser med bremserevne under krav Nordjyllands Politi gennemførte i perioden marts en kontrol af bremser på lastbiler og bybusser i Aalborg Øst. Fem ud af ti bybusser og 27 ud af 30 lastbiler levede ikke op til kravene, idet busserne havde en uens bremsevirkning på trækakslen (skævbremsning), der lå udover de tilladte 30 %. De berørte bybusser tilhører Arriva A/S og City-Trafik A/S, der udfører kørslen med Aalborgs by- og metrobusser. Arriva fik kontrolleret 5 busser, hvoraf bremserne var i orden på de 4, og City-Trafik fik kontrolleret mindst 5 busser, hvoraf bremserne var i orden på de 2. 3 af City- Trafiks busser blev således ikke godkendt pga. skævbremsning, og én af disse busser fik efterfølgende klippet nummerpladerne på garageanlægget. Fejlene på de berørte busser er udbedret, og busserne er efterfølgende blevet synet og godkendt. NTs administration blev kontaktet af medierne vedr. resultatet af kontrollen, og der blev omgående taget kontakt til de to busentreprenører. NT tager selvsagt sager af denne karakter, hvor der skabes tvivl om sikkerheden for passagerer, chauffører og øvrige trafikanter, meget alvorligt. Ansvaret for busmateriellet ligger hos busentreprenørerne, og det er et klart krav og en klar forventning, at entreprenørerne udelukkende anvender busmateriel, der overholder gældende sikkerhedsregler og love. Endvidere er en sådan omtale, uanset væsentligheden af eventuelle sikkerhedsmæssige brister, ødelæggende for den kollektive trafiks image. På baggrund af episoden har administrationen udbedt sig en redegørelse fra de to entreprenører dels vedr. den pågældende razzia, dels med krav om en beskrivelse af, hvordan entreprenørerne løbende vil sikre sig, at materiellet er i en stand, så det til enhver tid kan gennemgå et syn uden anmærkninger. Hvad angår procedurer for vedligeholdelse og service fremgår det af redegørelsen fra Arriva A/S, at selskabet bremsetester deres busser i Aalborg hver sjette uge, og at deres chauffører er meget hurtige til at meddele fejl på busserne, hvis de oplever, at en bus ikke bremser kor- Side 6 af 14

7 rekt. Set i lyset af den pågældende episode, vil Arriva skærpe deres indsats yderligere, hvis det på nogen måde kan øge det drifts- og sikkerhedsmæssige på by- og metrobusserne i Aalborg. Af redegørelsen fra City-Trafik A/S fremgår, at som en opfølgning på episoden, vil alle busser blive bremsetestet inden udgangen af uge 11, dvs. senest den 16. marts. Endvidere oplyser City-Trafik, at kontrol af bussernes bremser indgår i vedligeholdelsesprogrammet, hvor busserne serviceres for hver km. Fremover vil City-Trafik indlægge som fast procedure i vedligeholdelsen, at busserne også skal bremsetestes på synshallens bremsestand, hvilket sker efter aftale med synshallen. Orienteringen blev taget til efterretning Vinterdæk på NTs busser Spørgsmålet om vinterdæk på NTs busser blev igen i januar genstand for en stor pressedækning med omtale i stort set alle nyhedsmedier. Historierne tog for alvor fart fredag den 17. januar og dagene derefter, hvor vi i Nordjylland oplevede et stort snefald og en kraftig vind. Billeder af busser, der var kørt i grøften og hjul som snurrede rundt i sneen, forstærkede naturligvis den faglige og følelsesmæssige reaktion hos passagerer, politikere, dækeksperter mv. I januar måneds debat omkring vinterdæk på NTs busser blev der sat spørgsmålstegn ved den tilgang, som NT og de øvrige trafikselskaber i Danmark praktiserer. Hovedtrækkene i denne praksis er, at trafikselskaberne ikke stiller krav om bestemte dæktyper sommer eller vinter til tunge køretøjer. Hvad angår krav til lette køretøjer inden for flextrafikken har NT i 2014 valgt at følge den linie, som de øvrige jyske og fynske trafikselskaber har anlagt. Denne linie indebærer, at trafikselskabet stiller krav om anvendelse af vinterdæk til lette køretøjer i vinterperioden. Lovgivning på området Der er ingen lovgivning i Danmark omkring vinterdæk til hverken lette eller tunge køretøjer. I 2010 tog daværende transportminister spørgsmålet omkring lovregulering af området op som opfølgning på et forløb, der ligner det, som vi har været vidne til i Nordjylland i år. På baggrund af et indslag i DR i november 2010 om, at bybusser i København ikke gør brug af vinterdæk, bad transportministeren om en redegørelse fra Trafikstyrelsen. I december 2010 offentliggjorde Trafikstyrelsen sit notat, som blev fulgt op af en politisk høringsproces. Enden på dette blev, at man opretholdt det frie valg og sikrede en grundig information til borgerne om fordele og ulemper ved forskellige dæktyper. Side 7 af 14

8 Som nævnt har vi oplevet det samme forløb i år, hvor Trafikstyrelsen efter pressedækningen i januar på ny blev sat til at undersøge, om der var kommet ny viden til eller om dækproducenterne havde udviklet nye og forbedrede dæktyper til den danske vinter. I slutningen af januar forelå et nyt notat fra Trafikstyrelsen, som konkluderer: Trafikstyrelsen har den opfattelse, at der ikke er behov for regulering. Den nordjyske presse har dækket offentliggørelsen af Trafikstyrelsens nye notat og dets konklusioner. I denne dækning tyder noget på, at der stadig arbejdes politisk med at indføre en lovregulering af området. Baggrunden for NTs tilgang Sammen med de øvrige trafikselskaber har NT haft den tilgang, at vi følger de vurderinger og anbefalinger, som trafikstyrelsen offentliggør. Vi betragter Trafikstyrelsen som det ekspert- og vidensgrundlag, som vi kan lægge til grund for vores beslutninger. Trafikstyrelsen skelner klart mellem trafiksikkerhed og fremkommelighed. Hvad angår trafiksikkerheden beskriver følgende citat hovedessensen i Trafikstyrelsen analyse: Der er ikke belæg for at antage, at evt. krav om brug af vinterdæk i vinterperioden vil øge trafiksikkerheden. For så vidt angår tunge køretøjer gælder der desuden det forhold, at "Lastbil- og busdæk... formodentlig [har] har bedre egenskaber på sne end personbildæk på grund af det større dæktryk. Der er ingen trafikselskaber, som i udbudsvikår/kontrakter stiller krav om vinterdæk til tunge køretøjer. Det forhold ville formentlig være anderledes, hvis der var en klar dokumentation for en effekt for trafiksikkerheden. I så fald ville der nok også være en lovgivning på området. I forhold til fremkommeligheden på de steder og dage, hvor der er sneglatte veje, har de egentlige vinterdæk en fordel sammenholdt med almindelige dæk (sommer eller helårsdæk). Det er også Trafikstyrelsens vurdering. Det krav om vinterdæk, som NT og de øvrige jyske og fynske trafikselskaber stiller til lette køretøjer, betyder, at dette problem omkring fremkommelighed er minimeret i vinterperioden i flextrafikken. Da flextrafikkens biler ofte skal færdes på villaveje, hvor der ikke nødvendigvis er offentlig snerydning og saltning, giver det ud fra et fremkommelighedssynspunkt god mening at have et krav om vinterdæk til lette køretøjer. På busområdet kan en konsekvens af trafikselskabernes tilgang være, at fremkommeligheden ikke er optimal på de dage, hvor der er sneglatte veje af den grund, at bus vognmanden ikke har valgt et egentligt vinterdæk til vinterperioden. Hvilke dæk kører bus vognmændene på? Da NT ikke har krav om vinterdæk i vores kontrakter, ligger vi ikke inde med viden om, hvilke dæktyper som vognmændene faktisk bruger om vinteren. Som opfølgning på mediedæknin- Side 8 af 14

9 gen i januar har vi lavet en undersøgelse blandt vores vognmænd. Inden vi kunne lave undersøgelsen måtte vi definere, hvad vi mener med vinterdæk, hvilket viste sig at være en øvelse i sig selv. Trafikstyrelsen indkredser i deres nye notat vinterdæk med følgende beskrivelse Ifølge de internationale regler (EU og ECE) om dæk, skal dæk, som fabrikanten ønsker markedsført som vinterdæk, mærkes MS (Mud and Snow). Der er ikke særlige præstationskrav til disse. Noget tyder derfor på, at der en relativ bred definition, som vi i undersøgelsen kaldte MS dæk. Trafikstyrelsen beskriver så yderligere, at der findes MS dæk, som også bærer et specielt symbol (tre bjergtinder og et snekrystal). Dette symbol signalerer, at dækket opfylder nogle præstationskrav målt på sne. Dette dæk kaldes MS dæk +. Konklusionen på vores undersøgelse er, at alle NTs vognmænd på busområdet som minimum kører med MS dæk. Derudover kører godt halvdelen med MS dæk+. I tilbagemeldingerne fra vognmændene begrunder de valget af MS dæk + med, at de ofte kører på veje ude på landet, hvor der ikke ryddes alt for godt, og hvor vejene hurtigt fyger til. I sådanne situationer er det nødvendigt at have et dæk med særlige præstationskrav (= fremkommelighed) i sne, specielt på trækakslen. Økonomien i at indføre et krav om vinterdæk Hverken i Trafikstyrelsen eller hos NT er der foretaget beregninger af, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få at indføre et udbuds- eller lovkrav om vinterdæk til tunge køretøjer. Udfaldet af en sådan beregning vil afhænge rigtig meget af, hvilken definition af vinterdæk som anlægges. Trafikstyrelsens vurderer i deres nye notat, at mange tunge køretøjer allerede har MS mærkede dæk monteret på drivakslen i dag. Det bekræfter NTs undersøgelse til fulde. Anlægges denne brede definition af vinterdæk får et udbuds- eller lovkrav formentlig ikke nogen større økonomisk konsekvens. Anlægges derimod en smallere definition af vinterdæk med store præstationskrav i sne af hensyn til fremkommeligheden, ja så vil den økonomiske konsekvens givetvis være noget større. Konklusion NT er ikke ekspert på dæk til hverken tunge eller lette køretøjer, og vi ønsker heller ikke at være det. I enighed med de øvrige trafikselskaber læner vi os op af de vurderinger og analyser, som Trafikstyrelsen laver med jævne mellemrum. Trafikstyrelsens seneste opdatering af et notat om vinterdæk giver ikke anledning til at ændre vores praksis for tunge køretøjer. Det vil dog være ønskeligt med en yderligere afklaring omkring, hvilke dækmærker og -typer, som eksperterne mener, er bedst egnede til den danske vinter. Dette vil være en god guide for NTs vognmænd, når de skal vælge dæk og vil også forebygge en ofte unuanceret debat i pressen, som rammer den kollektive trafiks image, når sneen falder. Side 9 af 14

10 Orienteringen blev taget til efterretning. Der ikke ændres på NTs praksis, som læner sig op af Trafikstyrelsens vurderinger, hvor der er krav om bestemte dæktyper til lette køretøjer (flextrafikken), og hvor der ikke er krav til bestemte dæktyper til tunge køretøjer (bus). NT arbejder for en afklaring af spørgsmålet omkring vinterdæk til tunge køretøjer Heldekorering af busser samt anvendelse af gulv som reklameplads Entreprenørerne har i henhold til NTs kontrakter mulighed for at sælge reklamepladser til virksomheder mv. i og på bussen. Det drejer sig om buslangsider, bagenden af bussen, hængeskilte samt nyheder og reklamer på infoskærme i 2/3 af visningstiden i bussen. Entreprenørerne benytter ofte eksterne salgspartnere til dette. Indtægterne for dette modtager entreprenørerne selv, og det vurderes, at salget af reklameplads på og i busserne er medvirkende til at holde kontraktpriserne nede til gavn for NTs og dermed ejerkredsens økonomi. NT har desuden givet tilladelse til, at op til 4 busser kan heldekoreres. Entreprenører og salgspartnere har ytret ønske om at udvide antallet af busser med heldekoreringer samt benytte gulve og sæder i busserne som reklamepladser. Heldekorering af busser Der er mulighed for at heldekorere busser. Det vil sige, at entreprenøren eller dennes salgspartner anvender en større del af bussen, end den entreprenøren selv råder over. Ved heldekorering er der således tale om, at hele bussen anvendes som medie. Nedenstående foto viser en heldekoreret bus. Ved heldekorering af busser er det tidligere blevet besluttet i NTs bestyrelse, at området administreres således, at reklamen både skal overholde marketingloven, det almene reklame- Side 10 af 14

11 kodeks samt kommunalretlige principper om neutralitet og saglighed. Derfor vil det ikke være muligt at reklamere for følgende og tilsvarende organisationer: Arbejdsgiverorganisationer Fagforeninger Religiøse bevægelser Politiske partier og bevægelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater. Heldekorering kan dermed anvendes, når der er tale om enten NTs egne produkter eller generelle, almengyldige formål. Som et eksempel kan nævnes en reklame for Aalborg Universitet (billedet), større lokale turistmål, et bibliotek, en boligforening og lignende. I den tidligere beslutning indgår endvidere en begrænsning på antallet af heldekorerede busser, hvilket betyder, at der højest må køre 4 heldekorerede busser ad gangen heraf højest 2 i Aalborg by- og metrobusser og 2 på regionalruter mv. Der er ønske om, at dette antal udvides til 10 i alt. Der udarbejdes en såkaldt "barteraftale" mellem NT og de pågældende salgsbureauer, der beskriver, hvilken modydelse NT får pr. heldekoreret bus. Barteraften er en byttehandel, hvor ingen af parterne skal have penge på bordet, men blot bytter en ydelse for en anden. Pt. er værdien pr. helfoliering sat til kr. pr. bus pr. år, som NT får i kredit, når NT indrykker reklamer i de medier, som salgsbureauet ellers råder over, og som indgår i aftalen. Værdien pr. helfoliering er fastlagt ud fra værdien af de reklamepladser, som NT afstår på den pågældende bus plus et goodwill-tillæg. Derudover aftales rabatter på indrykninger på øvrige medier hos det pågældende salgsbureau ud over værdien af helfolieringerne. Gulv og sæder som reklamepladser I dag må hverken gulve eller sæder i busser på NTs ruter benyttes som reklamepladser af NT eller entreprenørerne, men der er et ønske om, at dette ændres, da der er et stigende behov for kreative reklameløsninger. Hvis der skal åbnes for at benytte gulve og sæder som reklamepladser, skal de overholde marketingloven og det almene reklamekodeks på lige vilkår med de reklamer på hængeskilte og infoskærme, der allerede er i busserne. Der er desuden en række krav til placering, maksimale størrelser mv. Også hér vil reklamerne indgå som en del af barteraftalen (byttehandlen) med de eksterne salgsbureauer, så værdien af gulv/sæde som medieplads omregnes til en værdi pr. placering, som NT til gengæld kan indrykke reklamer for på det pågældende salgsbureaus øvrige medier. Som det fremgår af indstillingen foreslås, at der gives mulighed for, at entreprenørerne kan sælge reklamer på gulve i 20 busser, og at der ikke gives mulighed for, at sæder i busserne benyttes som reklameplads, da dette vurderes at være et for opsigtsvækkende medie, og at reklamernes indhold i for høj grad vil blive associeret med NT. Samtidig vurderes det, at flere reklamer i øjenhøjde udover på infoskærme og hængeskilte vil være til gene for kunderne. Side 11 af 14

12 Hvad angår gulvreklamer skal de være lavet i et materiale til formålet, som ikke løsner sig eller på anden måde udgør en snublefare for kunderne. Gulvreklamerne må have en maksimal størrelse på 1,5 x 1,5 meter eller 1,5 meter i diameter. Antallet af busser med heldekorering udvides fra 4 til 10, hvoraf der højest må køre 5 heldekorerede busser på by- og metrobusruter i Aalborg og højest 5 busser på regionalruter mv., og der gives mulighed for, at entreprenørerne kan sælge reklamer på gulve i 20 busser, hvoraf højest halvdelen må køre på by- og metrobusruter i Aalborg og højest halvdelen på regionalruter mv Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: Anvendelse af gasbusser på rute 73 Status for buskørsel til Aalborg Lufthavn Status på rejsekort Passagerpulsen Aalborg Letbane: Rullende pressemøde 1. april og borgermøde 10. april Eventuelt Ingen punkter Kommende sager Foreløbigt regnskab 2013 (overdragelse til revision) - april Økonomirapport 1/2014 og forudsætninger for budget maj Godkendelse af budgetforslag og repræsentantskabsmøde - juni Side 12 af 14