KAMPEN FOR FAIR KONKURRENCE I EU OG DANMARK. Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAMPEN FOR FAIR KONKURRENCE I EU OG DANMARK. Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet"

Transkript

1 KAMPEN FOR FAIR KONKURRENCE I EU OG DANMARK Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMEN KAN VI SKABE FAIR KONKURRENCE I EU KAMPEN FOR FAIR KONKURRENCE VEJEN TIL FAIR KONKURRENCE... 5 DEN DANSKE MODEL ER STADIG SMUK... 6 DEN DANSKE MODEL I EU... 8 AT BESKYTTE ARBEJDSTAGERE I EN KRISETID... 9 NÅR REGLER STØDER SAMMEN - AFTALEMODELLEN OG FAGBEVÆGELSENS KAMP FAGFORENINGERNES UDFORDRING KAMPEN I EUROPA-PARLAMENTET HÉR KÆMPER VI FOR FAIR KONKURRENCE PRES PÅ BYGGEBRANCHEN PIRATKØRSEL PÅ EUROPAS LANDEVEJE FRISØRER SKAL KUNNE BESTEMME SELV LUFTFARTENS LAVPRISSEKTOR SOM SKUEPLADS FOR SOCIAL DUMPING KØDSEKTOREN I TYSKLAND SOCIAL DUMPING: MADE IN GERMANY FIRE FORANDRINGER KAN SKABE FAIR KONKURRENCE

3 Tillidsmand på Nørre Uttrup kaserne i Nørre Sundby Arbejdsmarkedskonsulent for 3F og LO Nordjylland Borgmester i Brovst Valgt til Europa-Parlamentet første gang i 2004 Medlem af Europa-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg Det var i min tid som fællestillidsmand, at jeg fik mine øjne op for arbejdsmarkedspolitikken og den afgørende kamp for at sikre, at alle lønmodtagere i Danmark arbejder under danske løn- og arbejdsvilkår. Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet 3

4 SAMMEN KAN VI SKABE FAIR KONKURRENCE I EU Generationer af danske arbejdstagere har slidt og slæbt for at producere stole, smør, lamper, vindmøller og andre varer, som er blevet afsat nært og fjernt. I 2012 gik 66 pct. af dansk eksport - svarende til mere end 615 milliarder kroner - til lande inden for EU. Det vurderes, at mere end danske job er direkte eller indirekte afhængige af EU s indre marked. Men bare fordi, at det indre marked alt i alt er en fordel for Danmark, betyder det ikke, at vi skal lukke øjnene for de problemer, der kan følge med, når virksomheder, kapital og arbejdstagere bevæger sig frit på kryds og tværs af grænserne. Mens du læser disse ord, er der plattenslagere, som presser danske lønninger og arbejdsvilkår nedad. Det gør de, selvom både danske og europæiske regler klart fastslår, at det er lokale lønforhold, der skal gælde for udenlandske arbejdstagere og tjenesteydere. Visse virksomheder er imidlertid ligeglade. De udnytter smuthullerne i lovgivningen, så de kan dumpe løn og arbejdsforhold. Profitten ryger selvsagt i lommen på virksomhedsejerne. Samtidig rammer den unfair konkurrence de arbejdstagere, som insisterer på ordnede forhold. Og det rammer fællesskabet i form af løntrykkeri og generel forringelse af arbejdsvilkår. Problemet kendes i Danmark - lige fra byggebranchen til transportsektoren. Men det kan bekæmpes, hvis vi står sammen. KAMPEN FOR FAIR KONKURRENCE Kampen for fair konkurrence på arbejdsmarkedet udkæmpes på byggepladser, i overenskomstforhandlinger, i Folketinget, og ikke mindst, i Europa- Parlamentet. I snart 10 år har jeg som det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg fulgt den europæiske arbejdsmarkedspolitik på allertætteste hold. Hver eneste dag har jeg kæmpet for, at EU skal garantere en række sociale minimumsstandarder på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at en arbejdstager kan forvente at arbejde under de forhold, der gælder for den lokale arbejdskraft. Det gælder i forhold til løn, social sikring og arbejdsmiljø - hvad enten det er bestemt ved lov eller gennem kollektive overenskomster. 4

5 I dag består problemet i, at alle arbejdstagere ikke behandles lige i forhold løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Særligt østeuropæere ansættes på et lønniveau, der er langt under det danske. Alle skal være hjerteligt velkomne til at komme til Danmark og arbejde. Men danske lønninger skal ikke underbydes. Derfor kæmper jeg benhårdt for at stoppe social dumping! VEJEN TIL FAIR KONKURRENCE Med denne pjece håber jeg på at kunne nuancere debatten om EU og det danske arbejdsmarked. Pjecen vil afdække de muligheder, som EU giver danske lønmodtagere og virksomheder, men også de udfordringer, som nogle gange opstår, når man skal lave fælles regler for 500 millioner borgere på 28 forskellige arbejdsmarkeder. Du kan læse om kampen mod social dumping i transportbranchen og unfair konkurrencevilkår i kødindustrien. Men du kan også læse om kampen for bedre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Pjecen kunne ikke være lavet uden input fra de personer og organisationer, som jeg arbejder med til daglig i kampen for fair konkurrence. Vi har alle den holdning, at arbejdstagere i EU skal have mulighed for at flytte rundt mellem medlemsstaterne og finde job, hvor de ønsker. Men vi kæmper også for, at den frie bevægelighed skal ske under ordnede forhold, så den ikke undergraver det danske arbejdsmarked. Derfor skitserer vi her vejen mod en mere fair konkurrence på arbejdsmarkedet. God fornøjelse! 5

6 DEN DANSKE MODEL ER STADIG SMUK Det var en hård fødsel. Den danske model blev undfanget efter en konflikt, der varede fra maj til september Efter intet mindre end 3 millioner tabte arbejdsdage lykkedes det arbejdsgiverne og arbejdstagerne at sætte sig sammen og finde en løsning. Resultatet var det såkaldte Septemberforlig, som stadig udgør grundprincippet i den danske model: Arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet blev accepteret af arbejdstagerne. Og fagforeningernes ret til at organisere arbejdstagere og indgå overenskomster blev accepteret af arbejdsgiverne. Forliget var grundstenen til aftalemodellen og det gennem-organiserede arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er reguleret af arbejdsmarkedets parter i samarbejde. Via overenskomstforhandlinger aftales de overordnede bestemmelser for løn og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet. HVAD ER MINDSTELØNNEN I DANMARK? Der er ingen lov om mindsteløn i Danmark. Lønsatserne aftales i overenskomsterne. 6

7 DEN DANSKE MODEL ANNO 2014 Stadig relativ høj grad af organisering, hvilket sikrer arbejdstagerne en stærk kollektiv stemme Fokus på jobtræning, omskoling og efteruddannelse. Et understøttelsesniveau, der giver indkomstsikkerhed, hvis man mister sit arbejde. Arbejdsmarkedets parter fastlægger i videst muligt omfang forholdene på arbejdsmarkedet gennem social dialog. De høje danske lønninger skaffes altså ikke ved lov, men ved forhandlinger om overenskomsterne. Det er også arbejdsmarkedets parters ansvar at sikre, at de indgåede overenskomster overholdes. Hvis en arbejdsgiver ikke vil tegne overenskomst, så har arbejdstagerne ret til at konflikte. Arbejdstagerne og deres fagforening kan forsøge at få virksomheder til at indgå overenskomst ved at sprede konflikten til levering af fx vare, post og afhentning af skrald for den pågældende virksomhed. Sådanne sympatikonflikter finder sted hele tiden i Danmark. Den danske model har gennem 115 år kunnet tilpasses nye tider og tanker. Det faglige selvstyre har bragt ordnede forhold og gensidige gevinster til parterne. Men mere end det, for parternes samspil er også en af de vigtigste mekanismer, vi har til at skabe ansvarlighed, tillid og tro på fremtiden. Økonomiske og sociale hensyn afvejes nøje. Faktisk ligger der her en hemmelig opskrift på et godt samfund. Vi får styrket lønmodtagere og virksomheder, løst konflikter på arbejdsmarkedet og civiliseret samfundet. Uden den danske model ville samfundet ikke have samme sammenhængskraft og stabilitet. Henning Jørgensen, Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet 7

8 DEN DANSKE MODEL I EU Vi knækker fortsat nødderne selv, var parternes slogan under EFvalgkampen i Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne opfordrede danskerne til at stemme ja til det europæiske samarbejde. Men den danske model og de danske arbejdsmarkedsforhold skulle være absolut niks pille for EU. Indtil midten af 80 erne herskede denne konsensus om, at EU ikke skulle lave så meget som én regel på arbejdsmarkedet. Men i 1987 blev Den Europæiske Fælles Akt vedtaget, og dermed blev det indre marked for alvor sat i værk. Med det indre marked kom den fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital og serviceydelser. Samtidig delte vandene sig. Der opstod nye holdninger til EU-samarbejdet. Og en ny politisk kamp opstod. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne var fortsat for EU og det indre marked. Men man erkendte også, at arbejdskraftens frie bevægelighed ville kunne starte en ny form for konkurrence mellem arbejdstagerne. En konkurrence, der netop kunne lede til social dumping, når både tjenesteydere og arbejdskraft frit kunne flyde over grænserne. Derfor er fagbevægelsen, fra slutning af 80 erne og fremover, gået ind for at regulere det frie marked og har løbende opfordret politikere i Europa- Parlamentet til at indføre klare regler og minimumsstandarder for løn og andre arbejdsvilkår. Vi skal måle EU-fællesskabet på evnen til at løse konkrete problemer for borgerne i Europa. Og her må vi sige, at en samlet indsats fra fagbevægelser rundt om i Europa har båret frugt. Det har skabt mærkbare resultater for lønmodtagere i hele Europa, både når det kommer til de mange minimumsregler om fx arbejdsmiljø, ansættelsesforhold og sociale rettigheder, der på en række områder også har ført til fremskridt i Danmark. Og det gælder også i forhold til at sikre en balance mellem fri handel og fair handel, så der både bliver skabt vækst, beskæftigelse, og ordentlige arbejdsvilkår for lønmodtagerne Harald Børsting, Formand LO 8

9 AT BESKYTTE ARBEJDSTAGERE I EN KRISETID Den bitre sandhed er, at 27 millioner mennesker er arbejdsløse i EU. Krisen og sociale forskelle truer med at skabe kløfter mellem øst og vest og nord og syd i Europa. Mange mennesker i de mindre velstillede regioner er fristet til at tage usikre jobs uden garanti for sociale rettigheder som rimelig løn og et sikkert arbejdsmiljø. Forskelle i levestandarder i EU viser med al tydelighed, at konkurrencen mellem arbejdstagere til stadighed sker på lønninger og sociale rettigheder. Social dumping er ikke blot unfair konkurrence mellem arbejdstagere, der arbejder under ulige løn- og arbejdsvilkår. Det er også unfair konkurrence mellem virksomheder, fordi virksomheder, der benytter sig af overenskomstdækket arbejdskraft, typisk vil have højere produktionsomkostninger end virksomheder, der ikke benytter sig af overenskomstdækket arbejdskraft. Social dumping (eller løndumping) er, hvis man som udenlandsk arbejdstager modtager løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige niveau i værtsmedlemsstaten. Social dumping bruges også om situationer på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om for eksempel skat, arbejdsmiljø eller social sikring. I over 100 år har vi kæmpet for ordentlige vilkår i Danmark. Dem skal vi værne om. Danske lønmodtagere og dansk erhvervsliv skal ikke være genstand for unfair konkurrence fra virksomheder, der ikke spiller efter reglerne. Men social dumping kender ingen grænser. Det er et stort og alvorligt problem, der rækker ud over hele Europa, og som vi kun kan bekæmpe, hvis vi står sammen. Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister. 9

10 NÅR REGLER STØDER SAMMEN - AFTALEMODELLEN OG FAGBEVÆGELSENS KAMP Lønmodtagere fra andre EU-lande søger til Danmark og arbejder under løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det niveau, som tilbydes dansk arbejdskraft. Men niveauet er stadig højere, end hvad de kan forvente at få i deres hjemland, hvis der overhovedet er arbejde at få. At betale for lav løn i forhold til gældende overenskomst er som sagt ikke et egentlig lovbrud, men betegnes som overenskomstbrud. Hvis der sker overenskomstbrud, risikerer den ansvarlige virksomhed (fx en udenlandsk entreprenør) at skulle betale en økonomisk sanktion en bod som parterne enten selv forhandler sig frem til, eller som Arbejdsretten pålægger virksomheden at betale. I 2013 slog underbetaling af udenlandsk arbejdskraft ny rekord. På et enkelt år er der kommet 43 pct. flere hastesager om social dumping viser en opgørelse fra 3F. Det er sager lige fra virksomheder uden overenskomst til direkte dokumentfalsk og sager om tvang, hvor medarbejderne trues med fyring til at arbejde efter lønaftale fra hjemlandet. FAGFORENINGERNES UDFORDRING Hvis en arbejdsgiver ikke har tegnet overenskomst, skal arbejdstageren selv forhandle lønnen - selvfølgelig med hjælp fra sin fagforening. Men hvad nu hvis hverken arbejdstageren eller arbejdsgiveren har overenskomst? Det er desværre i denne kategori, hvor vi finder alt for mange af de udenlandske arbejdstagere i Danmark. Fagbevægelsen arbejder i et uklart terræn. Det handler om både at overbevise udenlandske arbejdsgivere og arbejdstagere om at tegne overenskomst. Det er en kamp om sprog, forståelse og manglende information. Når dialogen glipper, så må fagbevægelsen ty til blokade og konfliktretten, hvilket er det sidste forsvar mod skruppelløse arbejdsgivere, som ansætter fx østeuropæere til usle lønninger. 10

11 POLITIKERNE SKAL HJÆLPE TIL Det er vigtigt, at vi politikere bidrager til at gøre fagbevægelsens kamp nemmere. Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten har sammen givet fagbevægelsen bedre mulighed for at ramme løndumperne. Der er blevet sat massivt ind med kontroller, så det får konsekvenser at snyde. Over alt i landet rykker politi, Arbejdstilsynet og SKAT nu ud på byggepladser, arbejdspladser og vejnettet. Og når folk så bliver taget, koster det meget mere. Med den seneste finanslov har regeringen sikret, at yderligere 300 millioner sættes af over de næste 4 år til målrettet at bekæmpe social dumping. Regeringen har også gjort det lettere for fagforeninger at opdage snyd, ligesom det er sikret, at statslige skattekroner ikke går til social dumping ved store anlægsprojekter og udbud. Arbejdskraft ind i Danmark Arbejdstagere fra især Østeuropa og Tyskland underbyder de danske overenskomster både i form af mindre projekter med håndværkerteams, der laver samtalekøkkener, carporte og velværebadeværelser til spotpriser, men også som underentreprenører, der udfører dele af store byggeprojekter i både offentligt og privat regi, og som i mange tilfælde unddrager sig danske skatteregler. Arbejdspladser ud af Danmark Arbejde, der før er blevet udført i Danmark, flyttes til andre lande. Eksempelvis køres lastvogne fyldt med grise til Tyskland for at blive slagtet der, fordi produktionen er billig på grund af lavere lønninger end i Danmark. Resultat: arbejdsløse danske slagteriarbejdere. (taget fra LO.dk) 11

12 KAMPEN I EUROPA- PARLAMENTET Opmærksomheden på unfair konkurrence mellem arbejdstagere bliver heldigvis større og større i medierne og blandt politikere overalt i EU. I Europa-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg kæmper vi benhårdt for at sikre lige vilkår for arbejdstagere. Stort set alt lovgivning, vi arbejder med, har til formål at forhindre udnyttelse af arbejdstagere. Det er fuldt lovligt, at EU-borgere benytter sig af retten til at bo og arbejde i en anden medlemsstat. Problemet opstår, hvis man som udenlandsk arbejdstager modtager løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige niveau i Danmark. Det er vigtigt, at vi hverken i EU eller Danmark diskriminerer mellem arbejdstagere. Det er diskrimination, hvis vi lader nogle mennesker arbejde til meget lavere lønninger og under dårligere arbejdsforhold, fordi de kommer til Danmark som udstationerede, vikararbejdere eller deltidsansatte. Derfor er der vedtaget en række regler på EU-niveau, der skal sikre ligebehandling af arbejdstagere. Dette er en grundlæggende bestemmelse i EU s Grundlov. At vi i Europa-Parlamentet faktisk kæmper en hård kamp for at modvirke social dumping er sjældent noget, der fylder tv-skærmene derhjemme. På en række områder forsøger vi så vidt muligt at holde reglerne ajour med de kreative metoder, som visse arbejdsgivere benytter sig af. 12

13 FOTO: Fara Phoebe Zetzschew Social dumping fører til unfair konkurrence og lavere vækst. Det er ikke kun til skade for danske lønmodtagere, men for hele samfundet. Derfor er det en udfordring, som alle bør støtte op om at bekæmpe - også på europæisk niveau. Per Christensen, Formand i 3F VANDRENDE ARBEJDSTAGERE ARBEJDER INDEN FOR OK Det er vigtigt at sondre mellem vandrende arbejdstagere og udstationerede lønmodtagere, fordi de arbejder under helt forskellige forudsætninger. Vandrende arbejdstagere er personer fra andre EU-lande, som tager til Danmark for at arbejde for en arbejdsgiver, som er etableret i det land, de tager til. Vandrende arbejdstagere er omfattet af danske arbejdsretlige regler, dvs. arbejdsstedets regler. Tal viser, at klart størstedelen af de vandrende arbejdstagere får overenskomstmæssig løn, omend i den lavere ende af skalaen. Der er dog stadig for mange, som ikke reelt kender til de rettigheder, som den danske model giver dem. Som socialdemokraternes ordfører I Europa-Parlamentet har jeg i 2013 været med til at opdatere reglerne, så der skabes bedre samarbejde på tværs af landene og mere fokus på fagbevægelsens rolle. Det er vigtigt, at udenlandske arbejdstagere ved, at de kan gå til en fagforening, hvis de er blevet snydt for fx løn. 13

14 LØSNINGER FOR DE UDSTATIONEREDE Udstationerede arbejdstagere er personer, der midlertidigt udfører arbejde i Danmark for en udenlandsk virksomhed, som leverer en tjenesteydelse i Danmark. Det vil sige, at de ikke, ligesom de vandrende arbejdstagere, er ansat direkte i danske virksomheder. I forbindelse med udstationering gælder udstationeringsreglerne fra 1996, som bl.a. sikrer de udstationerede lønmodtagere værtslandets - ikke hjemlandets - løn- og arbejdsvilkår. Det vil sige, at udstationerede arbejdstagere skal arbejde efter en række danske minimumsvilkår eksempelvis i forhold til løn, arbejdsmiljø og maksimal arbejdstid. Trods de fine principper er det alligevel på udstationeringsområdet, at social dumping særligt finder sted. Det skyldes, at der er alt for mange gråzoner i den nuværende lovgivning. Desuden håndhæves reglerne ikke godt nok i de enkelte lande. Netop håndhævelsen af reglerne har vi arbejdet intensivt med siden Det endelige resultat er bestemt et skridt mod mere fair konkurrence i EU og Danmark. Landene vil fremover i højere grad selv kunne bestemme egne kontrolforanstaltninger mod social dumping og har herunder mulighed for at gøre brug af kædeansvar i byggebranchen. Fjernelse af juridiske gråzoner og skærpet kontrol med falske selvstændige, der i realiteten er ansatte. Ansættelser af falske selvstændige er nemlig med til at nedbryde det vigtige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvilket gør det svært at håndhæve reglerne om lige løn for lige arbejde. Vedtaget krav om hurtig adgang til oplysninger om udenlandske firmaer, så myndigheder kan afgøre, hvor de er registreret og betaler skat, hvor deres medarbejder er fra og hvor hovedparten af deres aktiviteter foregår. F.eks. skal polske myndigheder nu give svar på spørgsmål om polske firmaer indenfor 2 dage. 14

15 VIKAROMRÅDET ER DET NYE PROBLEMBARN Over de seneste år og især under den finansielle krise, er der sket en overdrevet stigning i brugen af vikarer og korttidskontrakter. Særligt kvinder, unge, ældre og indvandre er ansat i sådanne jobs. Foruden at være lettere at hyre og fyre har mange vikaransatte ingen ret til pension, løn under sygdom eller videreuddannelse. Der er altså ofte tale om meget usikre job. De manglende forpligtelser gør, at arbejdsgivere finder vikarer meget attraktive - måske ofte lidt for attraktive. Under overenskomstforhandlingerne i 2014 lykkedes det fagbevægelsen at få strammet op i forhold til danske virksomheders brug af vikarer og vikarbureauer. Det handler særligt om bedre muligheder for at overvåge visse virksomhederes lidt for voldsomme brug af vikaransatte. Det er et godt eksempel på, at arbejdsmarkedets parter spiller en meget vigtig rolle i kampen mod social dumping. En rolle som EU skal sikre endnu bedre rammer for. Vikarreglerne fra 2008 skal beskytte vikaransatte bl.a. gennem et ligebehandlingsprincip, der betyder, at vikarer ansættes under de samme forhold som de fastansatte i en given virksomhed og dermed får ret til grundlæggende forhold som løn under sygdom, pension og barns første sygedag, hvis disse betingelser gælder for de fastansatte. 15

16 STREJKERETTEN SIKRET Det er fortsat muligt for danske fagforeninger at anvende kollektive kampskridt mod udenlandske arbejdsgivere trods EU-domstolens domme, herunder bl.a. Laval og Rüffert. Det skal blot være klart, at man ikke stiller udenlandske arbejdsgivere overfor andre krav end de krav, som stilles til danske arbejdsgivere på samme område. Det har betydet, at fagbevægelsen har været nødt til at tilpasse og præcisere de overenskomstkrav, som fremsættes overfor udenlandske tjenesteydere, så man ikke forskelsbehandler tjenesteydere på baggrund af nationalitet. I Europa-Parlamentet er jeg gået forrest i kampen for de europæiske arbejdstageres kollektive rettigheder, herunder retten til at strejke. Som hele Europa-Parlamentets ordfører var jeg med til at smide et forslag om at begrænse strejkeretten direkte i skraldespanden. Retten til kollektive kampskridt er en af de mest grundlæggende arbejdstagerrettigheder og selvfølgelig en helt klar national kompetence. UDBUD OG KLAUSULER SOM VÆRN MOD SOCIAL DUMPING Selvom den danske model primært er reguleret ved overenskomster, betyder det ikke, at det offentlige ikke har et ansvar for at bekæmpe social dumping. Når det offentlige sender opgaver i udbud - til fx at bygge en skole - kan det offentlige kræve, at leverandørerne overholder gældende overenskomster gennem brug af det, der hedder arbejdsklausuler. Muligheden for at lave klausuler er sikret igennem EU s udbudsregler. Reglerne for udbud i EU er netop blevet opdateret. EU slog fast, at der er mange andre hensyn end prisen, når det offentlige bruger penge. Det er nemlig helt i orden at stille krav til løn- og arbejdsvilkår. Der er også givet mulighed for at kommuner kan indføre kædeansvar i kontrakter med eksempelvis byggeentreprenører og rengøringsselskaber. SUNDHED OG SIKKERHED FOR ALLE EUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked, så arbejdstagere kan arbejde under trygge og sikre forhold. Det gælder frisørens arbejde med kemikaliefyldte hårprodukter til stilladsarbejderen, der arbejder i mange meters højde. EU s arbejdsmiljøagentur har anslået, at arbejdsmiljøulykker er skyld i 146 millioner tabte arbejdsdage om året og dermed koster EU-landene 20 16

17 milliarder euro. På arbejdsmiljøområdet er der netop en god grund til, at vi har fælleseuropæiske regler. Det skaber nemlig ens vilkår for arbejdstagere og virksomheder og forhindrer social dumping, hvor ringe sikkerhed på arbejdspladsen anvendes som et konkurrenceparameter. I Europa-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg har vi vedtaget mindstebestemmelser inden for arbejdsmiljø på en lang række områder, herunder indpakning af kemikalier på arbejdspladsen, grænseværdier for elektromagnetiske stråler og målsætninger for fjernelse af asbest i offentlige bygninger. Den europæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen blev præsenteret af Europa-Kommissionen i Den skulle bidrage til at reducere arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme. Kommissionen har selv anslået, at den ambitiøse målsætning om at opnå en 25 pct. reduktion i ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme generelt er opnået. Strategien udløb i 2012 og siden da har der således ikke været en samlet europæisk indsats for at fortætte det gode arbejde. Under krisen og i de seneste år har vi desværre set, at der er blevet draget tvivl om grundlæggende standarder på arbejdspladserne, der skal beskytte europæiske arbejdstagere, når de udfører arbejde. Men sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen må aldrig ses som en administrativ byrde. Det bekymrer FTF, at Kommissionen har udskudt lanceringen af en ny arbejdsmiljøstrategi. Arbejdsmarkedets parter har på europæisk plan efterlyst en afløser for den gamle strategi og i Danmark har vi i enighed udarbejdet forslag til, hvad en sådan strategi skal indeholde. Vi ønsker blandt andet øget fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det er ekstra bekymrende, at strategien udebliver samtidig med, at arbejdsmiljø jævnligt sættes i relation til dagsordenen for at reducere byrder for virksomhederne. I FTF vil vi meget gerne afbureaukratisere og fremme konkurrenceevnen men mener også, at et godt arbejdsmiljø ikke er byrde - tværtimod. Bente Sorgenfrey, Formand for FTF 17

18 HÉR KÆMPER VI FOR FAIR KONKURRENCE Det mest brugte eksempel på social dumping findes i byggebranchen. Der er ingen tvivl om, at det er den sektor, som har de største problemer både på villavejene og på de store anlægsprojekter. Nedenfor vil jeg dog også fokusere på nogle andre områder, som har været mere oversete i den offentlige debat, men som i den grad er udfordrede. PRES PÅ BYGGEBRANCHEN Siden EU-udvidelsen i 2004, og den efterfølgende åbning af det danske arbejdsmarked mod øst, har antallet af østeuropæere, der arbejder på de danske byggepladser været stødt stigende. I byggebranchen er der udbredt praksis for at gøre brug af underentreprenører, som i mange tilfælde er udenlandske firmaer uden danske overenskomster. Den midlertidige karakter, som både præger mange af de udenlandske virksomheder og de udstationerede arbejdstageres tilstedeværelse i Danmark, udfordrer den danske model. De ansatte i byggebranchen konfronteres hver dag med konsekvenserne af social dumping, og der er brug for overenskomstmæssige tiltag, mere national lovgivning, og sidst, men bestemt ikke mindst, meget strammere fælleseuropæisk lovgivning. UACCEPTABLE LØNNINGER Alt for mange af de udstationerede arbejdstagere får for dårlig betaling for deres arbejde. Det udsætter de danske arbejdstagere og de mange ærlige virksomheder for unfair konkurrence. Et blandt mange eksempler findes i byggeriet af den danske metro. Her har det portugisiske firma Cinterex betalt deres medarbejdere, hvad der svarer til 70 kr. i timen. Det er ikke en løn, som faglærte danske arbejdere hverken kan eller skal kunne leve for. SIKKERHEDEN PÅ SPIL Desværre er det ikke kun de ansattes lønninger, som skruppelløse arbejdsgivere sætter under pres. Det er også deres liv og førlighed. Der er således 18

19 Håndhævelsesdirektivet er et skridt på vejen til at bekæmpe den sociale dumping. Der er flere gode elementer i det, men vi har brug for et obligatorisk kædeansvar i alle EU-lande, som ikke kun skal gælde i et led. Vi kan se at det altid er det første led i kæden der skummer fløden, så det er også der man skal kunne rette kravet, når overenskomsterne er blevet brudt. Desuden mener jeg, at EU må forbedre muligheden for at forfølge domme afsagt i Danmark over grænserne. Det kan ikke være rigtigt at man kan krydse grænserne uden begrænsninger, når det gælder tjenesteydelser, men når man bryder love og regler og bliver dømt, så kan dommen ikke fuldbyrdes der hvor virksomhederne kommer fra. Kim Lind Larsen, Formand for byggegruppen i 3F talrige eksempler på, at underentreprenører, i form af udenlandske byggefirmaer, ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen. HVAD BLIVER DER GJORT FOR ARBEJDSTAGERE I BYGGEBRANCHEN? Der er allerede blevet lavet mange tiltag i EU. Men problemernes omfang i den danske byggebranche vidner om, at Kommissionen og det borgerlige Europa-Parlament ikke har leveret varen. Som det eneste danske medlem af Arbejdsmarkedsudvalget har jeg været med til at gennemtrumfe en række tiltag, som har gjort livet sværere for løndumpere og andre fuskere på de danske byggepladser. MERE KONTROL OG ANSVAR Det drejer sig blandt andet om bedre kontrol med falske selvstændige og garanti for, at den danske fagbevægelse altid kan tage sager om overenskomstbrud op på vegne af udenlandske og arbejdstagere. Der er samtidig blevet sat en tyk streg under, at medlemslande har ret til at anvende sociale klausuler i offentlige udbud og kædeansvar som et led i byggebranchen noget som danske arbejdsgivere tidligere har forsøgt at så tvivl om. KÆDEANSVAR Fremadrettet er der brug for langt striksere tiltag på europæisk niveau. Når virksomheder udnytter huller i lovgivningen på kryds og tværs af landegrænser, skal der leveres et europæisk svar, som ikke sår tvivl om, at EU er til for arbejdstagerne ikke omvendt. Jeg har hele tiden kæmpet for et langt mere ambitiøst europæisk kædeansvar. Det skal være obligatorisk, og det skal gælde i flere led end bare ét. Samtidig skal vi sikre, at retten til lige løn for samme arbejde (eller arbejde af samme værdi) samt ordentlige forhold på arbejdspladsen vægtes højere end frie markedskræfter og fri bevægelighed. Vi skal have en social protokol i traktaten, og det kan kun gå for langsomt. 19

20 PIRATKØRSEL PÅ EUROPAS LANDEVEJE Frustrationen er tydelig blandt de danske chauffører, der udsættes for hård og unfair konkurrence på de danske veje. I Danmark er der alene siden 2008 gået chaufførjob tabt. Den unfair konkurrence fungerer ved brug af postkasseselskaber, misbrug af cabotageregler og det sidste nye skud på stammen; filippinske chauffører, der erstatter europæere. TYSKLAND BRUGES SOM DUMPER Brugen af postkasseselskaber er en af de mange udfordringer i den danske transportsektor. Danske transportfirmaer opretter datterselskaber syd for grænsen, indregistrerer deres lastbiler på tyske nummerplader og ansætter chauffører på tyske arbejdsvilkår. Set fra et arbejdsgiversynspunkt kan de derved nyde godt af de lavere lønninger i Tyskland. Konsekvensen i Danmark er selvsagt tab af arbejdspladser. MISBRUG AF CABOTAGEREGLER lastbiler ikke kører med tomkørsel på EU s veje til skade for vores miljø og sundhed. Det er sådan set fornuftigt nok. Men desværre tolkes reglerne vidt forskelligt fra land til land, og der findes en række eksempler på, at chauffører kører systematisk indenrigskørsel i andre EU-lande. Vi ser østeuropæiske chauffører køre rundt i Danmark i længere perioder uden at have skyggen af danske arbejdsvilkår eller lønninger. Det er åbenlyst mod hensigten i EU-reglerne, men huller i lovgivningen, forskellig tolkning fra land til land, og manglende håndhævelse gør det meget svært at gribe ind. Cabotage-problemerne har den konsekvens, at danske chaufførlønninger presses, og chaufførerne ender med elendige arbejds- og levevilkår. Eksempelvis både spiser og sover mange på rastepladser. Det kører deres helbred ned og øger risikoen for ulykker på vejene. Samtidig forsvinder arbejdspladserne i chaufførbranchen på grund af den unfair konkurrence. EU har siden 2010 haft regler for den såkaldte cabotagekørsel. Idéen bag lovgivningen er at spare ture ved, at 20

21 RÆKKER UD OVER EU S GRÆNSER Nu er problemet flyttet uden for EU s grænser. Det er nemlig kommet frem, at et europæisk firma nu hyrer filippinske chauffører. Konsekvensen er et endnu større lønpres. De filippinske chauffører hyres gennem et vikarbureau fra firmaet Dinotrans, der har hovedsæde i Sverige og underafdelinger i Polen, Letland, Litauen, Estland og Tyskland. Dinotrans har indtil videre hyret 100 filippinske chauffører og betaler dem mindre end kroner om måneden. Samtidig tales der om, at de arbejder under slavelignende vilkår i 11 måneder ad gangen. HVAD BLIVER DER GJORT FOR CHAUFFØRERNE? I samarbejde med 3F-transport og DTL kæmper jeg mod Kommissionen ikke mindst Transportkommissæren Siim Kallas. Sammen med en række kolleger sætter jeg pres på Kommissionen, og vi har desuden afleveret en liste med forslag til konkrete forbedringer af reglerne til Transportkommissæren. Piratkørsel og social dumping på vejene er et uhyre med mange ansigter. Fra misbrug af udenlandske vikarer over ulovlig cabotagekørsel til postkassefirmaer og andre mystiske konstruktioner, der udnytter østeuropæiske chauffører. Det er en fælles kamp mod tiden og fantasien hos transportbranchens brodne kar. Fagligt, overfor danske myndigheder og politikere og i forhold til EU. Jan Villadsen, Formand for 3F s Transportgruppe 21

22 IKKE FLERE LIBERALISERINGER Det er netop på grund af løse regler og for lidt håndhævelse, at den katastrofale situation i transportsektoren er opstået. Heldigvis lader det til, at vores pres på Transportkommissæren virker. Han har i hvert fald stukket piben ind i forhold til sin store plan om yderligere liberalisering af vejgodstransporten. MERE KLARE CABOTAGEREGLER Én af de idéer, vi præsenterede er, i den eksisterende lovgivning, at man maksimalt må have tre cabotagekørsler inden for syv dage, hvorefter køretøjet skal tilbage til det land, hvor det er registreret. Desuden mener vi, at der skal indføres minimumsstandarder for tjek af cabotagekøretøjer med fokus på lige løn for lige arbejde og vejsikkerhed. POSTKASSESELSKABER For at stoppe postkassevirksomheder og falske selvstændige skal samarbejdet mellem kontrolmyndighederne forbedres, ligesom reglerne skal harmoniseres. Efter en række anmodninger fra min side har Kommissionen nu endeligt oppet sig. Den har nu bedt de tyske myndigheder om at se nærmere på danske transportfirmaer, som til syneladende gør brug af postkas sevirksomheder i Tyskland. FRISØRER SKAL KUNNE BESTEMME SELV Undersøgelser viser, at mange frisører får hudrelaterede allergier og irritationer over en årrække, ligesom vanskelige arbejdsstillinger øger risikoen for muskelskader. For de mennesker, der udfører arbejdet, er en klipning eller en hårfarvning ikke nødvendigvis harmløst. I foråret 2012 nåede arbejdsgivere og arbejdstagere frem til en fælleseuropæisk aftale på frisørområdet. Aftalen stillede krav om, at produkter ikke må være sundhedsskadelige, ligesom man blev enige om at forbedre beskyttelsen af frisører, der er i berøring med kemikaliefyldte produkter. 22

23 Men aftalen blev bremset, fordi visse medlemsstater blokerede for den. Og desværre bakkede Kommissionen heller ikke op om aftalen, selvom den var indgået på helt legitim vis i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. HVAD BLIVER DER GJORT FOR FRISØRERNE? Vi arbejder nu for at få en helt ny strategi for sundhed og sikkerhed i EU, en såkaldt EU-arbejdsmiljøstrategi for Her vil der kunne sættes konkret ind overfor de sundhedsrisici, som bl.a. frisører bøvler med i hverdagen. At arbejdsmarkedets parter ikke selv kan bestemme, hvad der er bedst for frisørerhvervet er nonsens. EU-traktaten giver arbejdsmarkedets parter i Europa ret til at skabe regler inden for deres egne rækker, og for frisørerne gælder retten inden for deres egen sektor. Sammen med forbundene kæmper jeg for, at Kommissionen så hurtigt som muligt fremstiller et lovforslag på baggrund af frisøraftalen. At frisører i Danmark forlader faget efter i gennemsnit 8,4 år er bare ikke acceptabelt. At arbejdsmiljøet på den måde er med til at bremse en branches udvikling skal og vil jeg ikke stiltiende sidde overhørig. Lone N. Frost, Formand for Landssammenslutningen Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. 23

24 LUFTFARTENS LAVPRISSEKTOR SOM SKUEPLADS FOR SOCIAL DUMPING Vi kender alle reklamerne fra Norwegian og Ryanair, hvor selskaberne glædeligt fortæller om deres gode tilbud. Flyselskaberne reklamerer dog ikke med, at de lave billetpriser har en høj menneskelig pris for de medarbejdere, der hver dag står op og sørger for den praktiske drift og ikke mindst for passagernes sikkerhed. SOCIALT MISBRUG HÆRGER FLYBRANCHEN Social dumping er i dag et stigende problem oppe i skyerne. Visse dele af flybranchen særligt lavprissektoren er ved at udvikle sig til et ræs-modbunden, hvad arbejdsvilkår angår. Den grænseoverskridende mobile karakter af ansættelser i luftfarten har gjort det muligt for arbejdsgivere at finde måder at omgå enkelte landes regler for social sikring og løn. Medarbejderne har svært ved at gennemskue, hvilket land der skal udbetale social sikring i tilfælde af sygdom, ledighed eller barsel. Og det er også svært at finde ud af, hvor de skal klage, når arbejdsgiverne ikke overholder reglerne. Herudover kommer hele udfordringen med ofte manglende skatteindbetaling. Samtidig er ansættelseskontrakterne et kapitel for sig selv. De er ofte pragteksempler på kreative konstruktioner, som tit indebærer, at piloter bliver gjort til direktører og aktionærer i servicevirksomheder, som tilbyder tjenester til Ryanair. Fordelen for Ryan-Air er indlysende, da det ophæver den klassiske relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det overlader ansvaret til den enkelte for at afholde skat og spare op til pension ting der ellers typisk Social dumping i luftfart er eksploderet voldsomt de sidste par år, og dette gælder i hele Europa. Derfor er det også en udfordring der skal løses i et EU regi. Ole Christensen har været med til at sætte mange spørgsmål på dagsordenen når det kommer til bekæmpelse af social dumping i luftfart Anders Mark Jensen, Næstformand i Flyvebranchens Personale Union 24

25 er arbejdsgivers eller det offentliges ansvar, alt afhængigt af, hvilket land man taler om. ANDRE END RYANAIR Men Ryanair er ikke ene om at skrue priserne i bund på bekostning af deres medarbejdere. Social dumping er nemlig ved at løbe løbsk i luftfartsbranchen. Kigger man på Danmark og norden, er der eksempelvis selskabet Norwegian. Norwegian bryder alle sociale normer i norden med deres nye langdistanceprojekt. Flyene registreres i Irland for at omgå reglerne i norden, og de bemandes med piloter ansat i Singapore med base i Bangkok, som efterfølgende flyver til og fra norden. Samtidig vil flyene fremover blive bemandet med kabinepersonale fra USA og Asien. Det er en direkte omgåelse af vores arbejdsmarked i norden. Og det er også et problem, at man kigger uden for EU efter arbejdskraft, når vi har lande i hele Europa, der kæmper med høje arbejdsløshedstal. HVAD BLIVER DER GJORT FOR KABINEPERSONALE OG PILO- TER? Norwegian og Ryanairs metoder er direkte konkurrenceforvridende for de selskaber i norden og Europa, der ønsker at opretholde fornuftige og anstændige ansættelsesforhold for deres personale. Jeg har heldigvis et rigtig godt samarbejde med FPU, og sammen med socialdemokrater fra bl.a. Tyskland lægger jeg nu pres på superlavprisselskaberne. 25

26 HJEMMEBASEREGLEN BØR GÆLDE Medarbejdere bør kunne få social sikring med fra det land, hvor de har såkaldt hjemmebase. Det vil sige det land, de har udgangspunkt i og typisk betaler skat til. Derfor er det afgørende, at selskaberne anerkender deres ansvar over for deres medarbejdere og giver dem de sociale vilkår, som de er berettigede til. De selskaber, der tjener på EU s fælles regler, bør have råd til at behandle deres ansatte ordentligt og overholde det indre markeds spilleregler. Andet bør simpelthen ikke accepteres. EUROPÆISK PERSONALE PÅ EUROPÆISKE FLY Når et flyselskab flyver med europæiske passagerer, skal der også være europæisk personale om bord. Og vi må kræve, at man arbejder og aflønnes efter de forhold, der gælder i det land, hvor man bor og betaler sin skat. Dette har jeg flere gange gjort Europa-Kommissionen opmærksom på, og heldigvis lader det til, at flere og flere i Bruxelles får øjnene op for problemerne. EU har nemlig netop finansieret en stor undersøgelse af ansættelsesforholdene i luftbranchen. 26

27 KØDSEKTOREN I TYSKLAND SOCIAL DUMPING: MADE IN GERMANY Der er en stor bagside af den tyske guldmedalje, der ikke lader sig måle i statistikkerne og de økonomiske nøgleindikatorer. Udenlandsk arbejdskraft importeres til Tyskland for at arbejde på vilkår langt under tyske lønninger og sociale rettigheder. Og det er en bagside, der betyder, at Tyskland er i gang med at udkonkurrere sine nabolande inklusiv Danmark gennem en nedadgående lønspiral. Det er social dumping, der kan få vidtrækkende konsekvenser - også for danske arbejdstagere. BILLIGE TYSKE SVIN TIL EN HØJ MENNESKELIG PRIS Cirka 60 millioner svin, 4 millioner køer, 1 million får og 900 millioner fjerkræ bliver slagtet i Tyskland hvert år. Det er mere end rigeligt til at brødføde Tysklands 80 millioner indbyggere. Det har betydet, at Tyskland er blevet en stor eksporterende fødevarenation og uden sammenligning den største producent i EU. I de forgange lidt over ti år har Tyskland opnået det lidt flatterende ry af at være et lavtlønsland inden for kødbranchen, hvor virksomheder flytter hen for at benytte sig af billig arbejdskraft. 27

28 Det gælder eksempelvis danske Danish Crown, der gennem de senere år har flyttet mere og mere af produktionen fra Jylland syd over grænsen til det tyske kødbælte, beliggende i den nordvestlige del af landet. Med en omsætning på 58,2 mia. kr. i 2012 er Danish Crown en af de fire store kødproducenter i Tyskland. I Danish Crown-koncernen er blot en fjerdedel af de ansatte fastansatte. Flertallet er ansat gennem forskellige former for underleverandører, såkaldte arbejdskraftbureauer, som Danish Crown har tegnet kontrakt med på enkelte dele af slagtningen. Der kan være tale om firmaer, som eksempelvis kommer fra Cypern, er registreret i Irland og har rumænere arbejdende. Underleverandørerne ansætter typisk østeuropæisk arbejdskraft. Ifølge franske undersøgelser er mellem 75 og 90 pct. af de ansatte i den tyske kødbranche fra udlandet. Underleverandørerne står også for husleje og sideomkostninger. 7,4 millioner tyskere har en såkaldt minijobkontrakt, som betyder, at de blot tjener omkring 400 euro om måneden. Ifølge tal fra Eurostat kunne 22,2 pct. af den tyske arbejdskraft kategoriseres som arbejdende i Forholdene på det tyske arbejdsmarked inden for slagterisektoren er helt uacceptable. Jeg går ind for fri konkurrence, fordi den kan skabe velstand. Men konkurrencen skal ikke kun være fri, den skal også være fair. Og det er den ikke, når konkurrenceevnen bygger på evnen til at udnytte arbejdskraften, og ikke på evnen til at lave en effektiv produktion. Når man arbejder i Polen, skal man have polske lønninger, og når man arbejder i Tyskland, så skal man have tyske lønninger. Derfor er kolonnesystemet, som det fungerer i Tyskland, ikke udtryk for fri konkurrence, men derimod udtryk for grov udnyttelse af mennesker, der har brug for et job. Ole Wehlast, Forbundsformand Fødevareforbundet NNF 28

29 lavtlønssektoren i forhold til 6,1 pct. i Frankrig. Mini-jobbene ligger i særdeleshed i kødindustrien. De besættes overvejende af udenlandske arbejdstagere i hektiske arbejdsmiljøer med op mod 600 slagtninger i timen. Det er ikke ulovlig praksis. Men det er dumping af løn. HVAD BLIVER DER GJORT FOR SLAGTERIMEDARBEJDERNE? Fælles regler i EU vil også være et stærkt redskab mod social dumping i Danmark såvel som i Tyskland. Men Tyskland vil også være nødt til at foretage ændringer af egen drift, hvis landet vil undgå en yderligere forværring for arbejdstagerne i kødbranchen. Tyskerne bør overveje en anden kurs, hvis man vil undgå yderligere internationalt pres. Godt nok er der for nylig i Tyskland blevet indført en lovbestemt mindsteløn på 8,5 euro i timen. Det er ikke højt nok, men det er trods alt bedre end ingenting. EU-UNDERSØGER Det er afgørende, at der bliver sørget for, at østeuropæiske kolonnearbejdere ikke udfører arbejde i Tyskland til en løn, der er lavere end mindstelønnen. EU er netop gået i gang med at undersøge en række meget konkrete anklager om, at den tyske kødindustri systematisk gør sig skyld i social dumping, når de ansætter østeuropæiske kolonnearbejdere til sultelønninger. Den tyske regering skal op ad stolen, og det skal EU presse den til, hvis ikke den selv kan finde ud af det. NYE KONKURRENCEVILKÅR I EU er flere medlemsstater nemlig ved at tage afstand fra forholdene på det tyske arbejdsmarked og den måde, landet kan udkonkurrerer nabolande på. Tysklands rolle som drivmotor af det europæiske samarbejde er for alvor en betegnelse, man bør genoverveje, når man kigger på den tyske kødbranche. Jeg arbejder derfor også sammen med tyske socialdemokrater, som også mener, at der finder absolut unfair konkurrence sted. Vores store vision om ny konkurrencelovgivning i EU kan du læse på side

30 FIRE FORANDRINGER KAN SKABE FAIR KONKURRENCE Jeg er ikke i tvivl om, at den danske model også er holdbar i fremtidens Europa. Men vi skal sikre at lige arbejde, lige ret, og fair konkurrence er i centrum for EU-samarbejdet. Det gælder ikke kun for at beskytte arbejdstagerne, men også for at beskytte små og mellemstore virksomheder, som er den vigtigste motor for jobskabelse i Europa. Ovenfor har jeg præsenteret løsninger for en række specifikke områder. Her til sidst vil jeg komme med fire ambitiøse bud på, hvordan vi kan ændre spillereglerne fuldstændigt og få fair konkurrence i hele EU. MERE DANMARK I EU EU skal lære af lade sig inspirere af Danmark og de nordiske lande, der har en god balance mellem konkurrencedygtighed og social ansvarlighed på arbejdsmarkedet. Derfor vil jeg kæmpe for at få oprettet en interparlamentarisk gruppe, der skal holde øje med, at EU-lovgivningen ikke blander sig i national arbejdsmarkedspolitik. Her vil jeg kæmpe mod krav om ensretning af arbejdsmarkederne i Europa og sikre at overenskomster ligestilles med lovgivning i andre lande. KOMMISSIONEN SKAL STRAFFE SOCIAL DUMPING Social dumping handler om unfair konkurrence, og derfor mener jeg, at bestemmelserne om at bekæmpe social dumping skal indgå i EU s konkurrencelovgivning. Kommissionen skal på arbejdstagernes side have beføjelse til at undersøge social dumping og straffe virksomheder, der bevidst dumper løn og arbejdsvilkår. Disse regler bør fastsættes i en helt ny bindende forordning, så de ikke er til at komme udenom. FAGLIGE RETTIGHEDER SKAL HAVE FORRANG Varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed, skal være underlagt arbejdsret og de enkelte landes arbejdsmarkedsordninger. Dette omfat- 30

31 ter retten til forhandlinger, kollektive aktioner og lige løn for lige arbejde. For at bekæmpe unfair konkurrence og til at fremme den sociale samhørighed, vil jeg arbejde på at få en social protokol med i en fremtidig revision af traktaten, som kan sikre, at sociale rettigheder står over økonomiske friheder. Sociale klausuler skal indgå i al relevant lovgivning for at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere og respekten for arbejdsret og kollektive overenskomster. Som tidligere beskrevet udkonkurreres europæiske chauffører lige nu af asiatisk arbejdskraft - vel og mærke i EU. I vejgodstransporten og i flybranchen hentes filippinere og thailændere ind til at arbejde under slavelignende forhold. Arbejdskraft fra lande udenfor EU er selvfølgelig velkomne hér. Men hvis lumske arbejdsgivere bare henter dem ind for at erstatte europæere med billig arbejdskraft, så er det ikke i orden. Dertil er arbejdsløsheden i EU simpelthen for stor. Ifølge EU-traktaten er det EU-landenes ret at bestemme, hvor mange der kan bevilges adgang til arbejdsmarkedet. For en så grænseoverskridende branche som transportbranchen må der gælde nogle principper på, så et land ikke kan omgå princippet om EUpræference på fællesskabets bekostning. Arbejdstagere bør desuden som minimum have arbejds- og opholdstilladelse i EU, når de arbejder på fly, der er registrerede i EU. EUROPÆISK ARBEJDSKRAFT TIL LEDIGE JOB I EU 31

32 Jeg fortsætter kampen for fair konkurrence i EU. Det samme gør alle dem, som har bidraget til denne folder - det er helt sikkert. Det er vigtigt, at vi alle tager ansvaret på os. Vi skal insistere på at arbejde i Danmark udføres til danske lønninger, om det så er den nye carport eller metroen i København. Facebook.com/oleeu Twitter/@oleeu

Kampen FOR fair. Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet

Kampen FOR fair. Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet Kampen FOR fair konkurrence i EU og Danmark Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet 1 Indholdsfortegnelse Sammen kan vi skabe fair konkurrence i EU... 4 Kampen for fair konkurrence... 4 Vejen til

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU

VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU BAT-kartellet BAT EU-bud folder 148,5x210 K3.indd 1 02/04/2019 13.03 BAT EU-bud folder 148,5x210 K3.indd 2 02/04/2019 13.03 I dag har en æske tændstikker

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Fremsat den 5. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Jørgen Arbo Bæhr (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl )

Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl ) Generalforsamling EFFAT s FDT sektor 14. november 2017 Taleoplæg Ole Wehlast Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl. 10.00 10.30) Kære kolleger, Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018

EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 LIDT OM FINN SØRENSEN Medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2011

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ADV (DI) Stem om din nye overenskomst FOR ANSATTE PÅ VASKERIERNE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG AKT (DI) Stem om din nye overenskomst BUSCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære medlem

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark. Samrådsspørgsmål

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark. Samrådsspørgsmål Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark

Læs mere

1. maj 2010, Harald Børsting

1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer Indhold Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre og mere lige vilkår 7 Bedre barselsregler

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Sideveje i Dansk Transport

Sideveje i Dansk Transport Sideveje i Dansk Transport Arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedonske chauffører i Danmark og Vesteuropa. En rapport om arbejdskraftens fri bevægelighed på transportområdet. Efteråret

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2018 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 Del: EU-tilvalgsordningen skal gøre det lettere for fagforeninger

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Regler og rettigheder

Regler og rettigheder Juni 2018 Regler og rettigheder når du arbejder i Danmark Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler og rettigheder, som du skal kende, når du arbejder i Danmark. Du kan få mere at vide på hjemmesiden

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. november 2017 Seks ud af ti danske lønmodtagere mener i ny undersøgelse, at politikerne

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din

Læs mere

BESPARELSER PÅ SERVICETRAFIK RAMMER CHAUFFØRER OG PASSAGERERS SIKKERHED

BESPARELSER PÅ SERVICETRAFIK RAMMER CHAUFFØRER OG PASSAGERERS SIKKERHED BESPARELSER PÅ SERVICETRAFIK RAMMER CHAUFFØRER OG PASSAGERERS SIKKERHED Social dumping, lovovertrædelser og liberalisering af servicetrafik er i dag hverdagskost ved kørsel af offentlig servicetrafik for

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Antallet af tilladelser til chauffører fra ikke-eu-lande er steget med hele 60 procent siden Det år blev der givet tilladelser.

Antallet af tilladelser til chauffører fra ikke-eu-lande er steget med hele 60 procent siden Det år blev der givet tilladelser. RÆS MOD BUNDEN Chauffører fra fattige lande strømmer hertil Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 13. november 2017 Markant flere chauffører fra lande som Filippinerne og Usbekistan får lov

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG TA / ATV Stem om din nye overenskomst TAXICHAUFFØRER OG TURISTCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew

SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew Kampen for danske arbejdspladser! vs. Den danske model Af Anders Mark Jensen Hvem er undertegnede? Anders Mark Jensen (tidligere cabin crew) Næstformand, Flyvebranchens

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag?

anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag? DAGLEJER 2.0 Danskerne frygter løsarbejdersamfundet:»deleøkonomi giver ringere arbejdsvilkår«af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Fredag den 16. juni 2017 Frygten for usikre arbejdsforhold fylder mere

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen 25.5.2018 A8-0319/51 Ændringsforslag 51 Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen Betænkning Elisabeth Morin-Chartier Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 - C8-0114/2016-2016/0070(COD))

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

Interessekonflikter med et internationalt aspekt Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT AFSLUTNINGSKONFERENCE PRECAWO PROJEKT A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, D E C E M B ER 6 2 0 1 6 B J A R K E R E F S L U N D, C E N T E R F O R I N D U S T R I A L P R O D U K T I O N, A A L B O R G U N I

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping STOP SOCIAL DUMPING 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping SF har 14 forslag til at stoppe den sociale dumping med til finanslovsforhandlinger. Forslagene er fordelt på tre områder: Transportområdet,

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst 3F n ndler din rha ov fo mst sko en er nsportgru Tra pp e CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Bilag 5. Interview med Jens Boe Andersen, d. 25.11.2013

Bilag 5. Interview med Jens Boe Andersen, d. 25.11.2013 Bilag 5 Interview med Jens Boe Andersen, d. 25.11.2013 Natascha: Hvilke konsekvenser, positive såvel som negative ser du ved Arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Jens: Det er jo en

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0121 (COD) 9671/17 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. juni 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: TRANS 215

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere