ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002"

Transkript

1 MEDICINSK CENTER ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK SLAGELSE SYGEHUS Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 1

2 Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, arbejder for forebyggelse i Vestsjællands Amt og samarbejder om forskning og udvikling på tværs af amtsgrænserne Personalet på Arbejdsmedicinsk Klinik, august Fra venstre ledende overlæge Rolf Petersen, lægesekretær Vibeke Nasri, lægesekretær Pia Sørensen, 1. reservelæge Jette Nielsen, lægesekretær Ditte Øberg, lægesekretær Annette Haagh, afdelingslæge Mogens Christiansen, afdelingslæge Marianne Adelhardt og overlæge Carsten Franck. Arbejdsmedicinsk Kliniks hovedfunktion er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme i Vestsjællands Amt. Arbejdsmedicinsk Klinik får værdifulde oplysninger om arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i Vestsjællands Amt via undersøgelse af personer mistænkt for at have arbejdsbetingede sygdomme. Denne viden bruges forebyggende og formidles på forskellig vis til de øvrige arbejdsmiljøaktører i Vestsjællands Amt, der bruger den til at forbedre arbejdsmiljøet. Arbejdsmedicinsk Klinik rådgiver desuden patienter om helbred og arbejdsevne i relation til arbejdsmiljøet. Sideløbende med dette arbejde lokalt i Vestsjællands Amt samarbejder Arbejdsmedicinsk Klinik med de øvrige arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. I 2002 var klinikken medstifter af Center for Indeklima- og Stressforskning, hvor også Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup, på Bispebjerg Hospital og i Køge deltager. Centrets overordnede formål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima og psykologiske faktorers betydning for udvikling og rapportering af indeklimasymptomer. Desuden har klinikken deltaget i etablering af et landsdækkende center for arbejdsmiljøovervågning, der som mål har at organisere samtlige arbejdsmedicinske klinikker i Danmark med henblik på epidemiologisk overvågning af arbejdsbetingede sygdomme i Danmark. Klinikken indgår endelig sammen med BST Øresund, Helsingør Kommune og Danmarks Tekniske Universitet i et projekt angående vurdering af arbejdsevne i relation til arbejdsmiljøet. Som led i den faglige udvikling deltager kli- 2 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

3 nikken i flere faglige fora. Således mødes klinikken med de arbejdsmedicinske klinikker på begge sider af Øresund, de øvrige sjællandske klinikker og klinikkerne i Storstrøms og Roskilde Amt. På disse møder diskuteres undersøgelsesmetoder og standardisering heraf med henblik på at øge kvaliteten af klinikkernes arbejde. Endvidere diskuteres resultaterne af de deltagende klinikkers forskningsaktiviteter. Klinikken deltager også i ARMONI, der er ARbejdsMedicinens ONline Instruks, en fælles instruksbog for alle landets arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter ud over amtsgrænserne er med til at højne klinikkens faglige niveau til gavn for det forebyggende arbejde lokalt i Vestsjællands Amt. Arbejdsmedicinens fremtid i Vestsjællands Amt Arbejdsmedicinens fremtid i Vestsjællands Amt diskuteres i øjeblikket. Der er fremkommet forslag om at lægge den arbejdsmedicinske klinik i Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amt sammen i en afdeling placeret i Storstrøms Amt. Forslaget er ikke politisk færdigbehandlet. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus vurderer, at den bedste løsning for den arbejdsmedicinske service i Vestsjællands Amt er en selvstændig klinik i Vestsjællands Amt, der samarbejder lokalt om forebyggelse og henover amtsgrænserne med hensyn til forskning og udvikling. Klinikken takker hermed alle for et godt samarbejde i de forløbne 2 år. August 2003 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 3

4 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Patientundersøgelser Sygdomsmønstret Udviklingen i sygdomsmønstret Arbejdsmiljøpåvirkninger Branchetilhørsforhold 12 Geografisk tilhørsforhold 13 Samarbejde med virksomhederne 14 Bedre mulighed for måling af lungefunktion på arbejdspladsen 16 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 17 Forskning 18 Samarbejdspartnere 19 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 19 4 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

5 Patientundersøgelser Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik gruppe-us.*) enkelt-us *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Antallet af personer, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været stigende fra 1984 til De seneste år har antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning ligget på omkring 400 pr. år. Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget mellem 50 og 100. Det samlede antal undersøgte har de seneste år været knapt 500. Omkring 50% af patienterne blev i 2002 henvist af egen læge. Resten blev henvist af fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, BST og andre sygehusafdelinger. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 5

6 Sygdomsmønstret i 2002 Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2002 Andet (29,7%) Centralnervesystem (0,6%) Psykisk (5,8%) Perifere nervesystem (2,9%) Sanseorganer (1,0%) Hvide fingre (3,3%) Indeklimasyndrom (0,8%) Luftveje (7,0%) Hud (4,1%) Forgiftning (0,2%) Cancer (1,4%) Gravide (7,0%) Bevægeapparat (36,1%) Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen må formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme i Vestsjællands Amt, men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kan være arbejdsbetingede. Den største gruppe var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især ses hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren, især sygehjælpere på plejehjem. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende ses hos personer med ensidigt gentaget præcisionsarbejde, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med præcisionskrævende montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue ses hos personer med uvarieret kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit ses især hos personer, der arbejder med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har øget risiko for denne sygdom. I den næststørste diagnosegruppe andet indgik bl. a. de personer, der deltog i virksomhedsrettede undersøgelser, og som enten ikke havde symptomer eller kun havde lettere symptomer og derfor blev grupperet som raske. Ca. 7% af de undersøgte var gravide, der henvistes til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 7% og heraf havde ca halvdelen astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalfirmaer og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr har især risiko for at udvikle arbejdsbetinget astma. Endelig har personer udsat for mere uspecifikke irritative på- 6 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

7 virkninger som svejsere også øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i 2002 knapt 6%. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. Ca. 4% af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hovedsageligt hos de privatpraktiserende hudlæger, der foretager anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, der oftest kan afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjællands Amt vurderes derfor at være langt større end 4%. I 2002 var således 33% af alle anerkendte arbejdsbetingede sygdomme i Arbejdsskadestyrelsen hudsygdomme. Hvide fingre fandtes hos 3,3% af de undersøgte. Tendens til anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/arm-vibrationer. De faggrupper, der rammes heraf, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jernog metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom, der ses hos personer med ensidig belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 1,4% og udgjordes hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 1% af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikken. 18% af de sygdomme, der blev anerkendt som arbejdsbetingede i Arbejdsskadestyrelsen i 2002 var således hørelidelser. Som det ses udgjorde sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For ca. 15 år siden var disse sygdomme dominerende, især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 53% af de patíenter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser, dette på trods af de bestræbelser, der gøres for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige, uanset om de har ført til sygdom eller ikke, tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 7

8 Udviklingen i sygdomsmønstret Figur 3. Fordeling af udvalgte diagnosegrupper blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik % 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder sygdomme Rygsygdomme Gravide Hvide fingre År 1998 År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 I figur 3 er vist hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Som det fremgår udgjorde sygdomme i nakke, skuldre og ryg hovedparten af sygdommene. De tidligere års stigninger i andelen af disse sygdomme er imidlertid aftaget, og de sidste par år har antallet været let faldene. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, er begyndt at have nogen virkning. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte uforandret i forhold til tidligere år. Dette gælder ikke de psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Personer med disse sygdomme er i stigende grad blevet henvist til klinikken, og i 2002 var andelen af personer med disse sygdomme ca. 6 %. 8 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

9 Arbejdsmiljøpåvirkninger Figur 4. Arbejdsmiljøpåvirkninger, der udgjorde hovedproblemstillingen for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik , fordelt på hovedgrupper i procent. 60,00 50,00 40,00 % 30,00 Ergonomiske 20,00 Fysiske 10,00 Kemiske 0,00 Biologiske Psykiske Ergonomiske påvirkninger: Ensidigt belastende, repetitivt arbejde, tunge løft, skub eller træk Fysiske påvirkninger: Vibrationer, støv, svejserøg/lodderøg, indeklima, ulykker Kemiske påvirkninger: Organiske opløsningsmidler, kvarts, asbest, bly Biologiske påvirkninger: Mikroorganismer, smitterisiko Psykiske påvirkninger: Samarbejdsvanskeligheder, vold eller trusler om vold Figur 4 viser den procentvise fordeling af de arbejdsmiljøpåvirkninger, der har været hovedproblemstillingen i forbindelse med undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik i årene Flest har der været i gruppen med ergonomiske påvirkninger med en stigning fra 1998 til 1999, herefter en stagnation i 2000 og et fald i 2001 og Andelen af undersøgte med fysiske påvirkninger har varieret lidt, men er stort set uforandret i perioden. Andelen af undersøgte personer med kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger faldt kraftigt fra 1998 til 1999 og har herefter været svagt faldende. Andelen af undersøgte med biologiske påvirkninger har været lille og stort set uforandret i perioden. Andelen af undersøgte personer med psykiske påvirkninger har de første 3 år i perioden været lille eller let faldende. I 2001 og 2002 steg andelen af undersøgte personer med psykiske påvirkninger betydeligt. Dette svarer til stigningen i 2001 og 2002 i antallet af personer, der fik diagnosticeret en psykisk arbejdsskade på Arbejdsmedicinsk Klinik. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 9

10 Branchetilhørsforhold Figur 5. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Plejehjem Privat og Offentlig administration Anden industri Sundhedsvæsen Transportvirksomhed (herunder postvæsen) Kemisk industri Øvrige brancher Undervisning Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner % I Figur 5 ses fordelingen på brancher af alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden 2000 til Som det ses kom størstedelen af de undersøgte (18%) fra byggebranchen. På landsplan var 6,1% af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget i byggebranchen i Personer i byggebranchen var således overrepræsenteret med en faktor 3. Den næststørste branche var nærings- og nydelsesmiddelindustrien hvorfra 11,7% af de undersøgte kom. På landsplan var 3,0% beskæftiget i nærings og nydelsesmiddelindustrien i Denne branche var således overrepræsenteret med en faktor 4. I denne branche var det især gruppen af slagteriarbejdere, der var årsagen til overrepræsentationen. Jern- og metalindustrien var den tredjestørste gruppe af undersøgte og var overrepræsenteret med en faktor 2. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som var overrepræsenteret blandt de undersøgte. I disse brancher kan der fortsat gøres meget forebyggelsesmæssigt. 10 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

11 Geografisk tilhørsforhold Figur 6. Bopælskommune for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Arbejdsmedicinsk Klinik er amtets specialafdeling for arbejdsmedicin og dækker hele Vestsjællands Amt. I figur 6 vises hvor mange personer, der blev henvist pr indbyggere fra hver af amtets 23 kommuner i perioden For anskuelighedens skyld er kommunerne opdelt i 3 grupper efter henvisningshyppigheden med ca. 1/3 af kommunerne i hver. Som det fremgår blev der henvist patienter fra alle kommuner i hele amtet og ikke mindst fra de vestlige og nordlige kommuner. Det store antal henviste fra Nykøbing/Rørvig kommune skyldes for ca. halvdelens vedkommende en gruppeundersøgelse foretaget på en af kommunens arbejdspladser i Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 11

12 Samarbejde med virksomhederne Det er velkendt at en af styrkerne i den praktiserende læges arbejde, er det gode kendskab til familien. Tilsvarende er arbejdsmedicinerens styrke kendskabet til virksomhederne. Kendskabet skabes og vedligeholdes ved samarbejde på flere niveauer: Kommunikation med sikkerhedsorganisationen Virksomhedsrettede undersøgelser Virksomhedsbesøg Virksomhedsarkiv Kommunikation med sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen er bindeleddet mellem virksomheden og Arbejdsmedicinsk Klinik. Den står for det daglige arbejde med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og vi bidrager med arbejdsmedicinsk viden. Derfor har sikkerhedsorganisationen henvisningsret til at få undersøgt medarbejdere på klinikken og kan frit ringe og få råd og oplysning om sundhedsfaglige problemstillinger. Sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsledelsen er også bindeleddet når klinikken har behov for oplysninger om ekspositionsforhold på virksomheden. Endelig kan oplysninger om konkret arbejdsbetinget sygdom formidles tilbage til sikkerhedsorganisationen og indgå i sikkerhedsarbejdet. Sidstnævnte formidling foregår via information som medarbejderen selv afleverer til sikkerhedsorganisationen. Dette for at sikre at lov om videregivelse af helbredsoplysninger overholdes til punkt og prikke. 12 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

13 Virksomhedsrettede undersøgelser Ved behov foretager vi i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation en virksomhedsrettet gruppeundersøgelse. Dette kan være indiceret hvis der eksempelvis optræder en række fælles symptomer på grund af bestemte forhold i arbejdet, eller såfremt man har mistanke om særlige risikoforhold i arbejdsmiljøet. En sådan undersøgelse starter altid med et virksomhedsbesøg, hvor sikkerhedsorganisationen fremlægger problemet og efterfølgende fremviser produktionen. Vi udarbejder herefter et forslag til undersøgelsesprogram samt forslag til hvor mange og hvilke medarbejdere der bør indgå, evt. fremstiller vi en informationspjece. Sikkerhedsorganisation og ledelse forelægger dette for medarbejderne. Undersøgelsen finder sted enten på virksomheden eller på Arbejdsmedicinsk Klinik. Resultater og anbefalinger formidles i en rapport til virksomheden, hvor alle personoplysninger er anonymiseret. Tabel 1. Problemstillinger for virksomhedsundersøgelser Mulige akutte forgiftningssymtomer og hjerneskade på trykkeri. Skimmelsvampe og mulig helbredseffekt i døgninstitution for psykisk/fysisk udviklingshæmmede. Forekomst og årsag til hudgener/ eksem hos ansatte i social- og sundhedsforvaltning. Mulig legionærsyge epidemi på gymnasium, med frygt for sygdomsoverførsel fra badevand. Indeklima/stress problematik på 2 forskellige sygehusafdelinger i samme bygning med fælles ventilationssystem. for tidligere og nuværende arbejdsforhold. Supplerende oplysninger fremskaffes fra virksomhedernes sikkerhedsorganisation, Arbejdstilsynet, BST eller Arbejdsmedicinsk Kliniks virksomhedsarkiv (se nedenfor). Hvis dette ikke bringer tilstrækkelig klarhed over relevante arbejdsmiljøforhold, besøger vi virksomheden. Dette aftales med såvel patient som sikkerhedsorganisation. Virksomhedsbesøg er vigtige for til stadighed at være opdateret på arbejdsmiljøet i Vestsjællands Amt. En gang om året besøger hele afdelingen en arbejdsplads i Vestsjællands Amt, så afdelingen til stadighed er fortrolig med livet og kulturen på arbejdspladserne! (se billederne) Virksomhedsarkiv Arbejdsmedicinsk Klinik råder over et virksomhedsarkiv med oplysninger fra en stor del af de virksomheder i Vestsjællands Amt som har indgået i patient eller virksomhedsundersøgelserne tilbage fra klinikkens start i Oplysningerne, som er fortrolige, omhandler produktion, eksposition, arbejdsforhold samt oplysninger om arbejdsmedicinske sygdomme og symptomer hos de undersøgte. Virksomhedsbesøg Ved patientundersøgelserne på Arbejdsmedicinsk Klinik er udgangspunktet for erhvervsanamneserne patientens redegørelse Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 13

14 Bedre mulighed for måling af lungefunktion på arbejdspladsen. Måling af lungefunktion (peakflow) flere gange i døgnet i en periode, normalt mindst 3 uger, anvendes ofte ved udredning af astma, hvor der er mistanke om arbejdsrelation. Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse råder over elektroniske peakflowmetre af typen Vitalograph 2110 fra Spiropharma A/S. Instrumentet, som ses på billedet, vejer 200 gram og kan være i en lomme. Det er robust og let at betjene. Der er færre muligheder for fejl ved anvendelse af det elektroniske peakflowmeter frem for et traditionelt instrument: Måleresultater og tidspunkt for målingerne lagres elektronisk, og data overføres digitalt til PC Klinikken har frem til 2002 kun anvendt de elektroniske 0 peakflowmetre i meget begrænset omfang, da den tilhørende software ikke muliggjorde udskrivning af kurver, som gav et tilfredsstillende overblik over variationen af peakflow. For at råde bod på dette har klinikken i 2002 udviklet et regneark til behandling af data fra peakflowmetret 1. Figuren ovenfor viser et eksempel fra et 1 Regnearket er udarbejdet i Excel, hvor funktionerne er automatiseret med makroer. Det fungerer i Excel 5.0 og senere Excel-versioner. Brug af regnearket forudsætter installation på PC af program leveret af: Spiropharma: Vitalograph PEF/FEV Diary. (Version udredningsforløb. En svejser blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik på mistanke om arbejdsrelateret astma. Den pågældende var i arbejde i de første 3 uger af perioden. (Arbejdsdage er markeret med blå firkanter). Figurens 3 kurveforløb angiver døgnværdierne for minimum, middel og maksimum (rød, sort og grøn) af peakflow. Der var i navnlig første og tredje uge adskillige dage med en betydelig døgnvariation af peakflow, altså tegn på astma og desuden en tendens til en øgning af variationen i slutningen af arbejdsugen. (De øverste sorte trekanter markerer dage, hvor der har været en døgnvariation i peakflow på 20 %, dog som minimum 100 ml). Patienten blev sygemeldt og peakflowmålingerne fortsat i yderligere 2 uger. Som det fremgår, skete der inden for få dage en gradvis normalisering af lungefunktionen. Patienten blev ved afslutningen anbefalet permanent jobskift. PEAKFLOW Regnearket foreligger aktuelt i en betaversion, som har vist sig robust og velfungerende. Den endelige udgave vil inklusive vejledning blive stillet til rådighed for de øvrige arbejdsmedicinske klinikker. 14 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse DATO 2.02 er anvendt). Sidstnævnte program anvendes ved overførsel af data fra peakflowmeter til PC og konvertering af data til et format, som kan indlæses i Excel.

15 Formidling Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til vores samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidler vi ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. I har det drejet sig om: Kræft & arbejdsmiljøet Allergi & arbejdsmiljøet Skader på grund af hånd/arm vibrationer Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til Klinikken. Emnerne uddybes efterfølgende ved tema eftermiddage, som vi afholder på Slagelse Sygehus. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, BST og kommuner. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene lægger vi stor vægt på dialog mellem deltagerne og oplægsholdere. Næste temadag, som omhandler Psykiske Arbejdsskader afholdes den 2. oktober 2003 kl Tilmelding ved henvendelse til Arbejdsmedicinsk Klinik senest den 11. september Pris 400 kr. Nyhedsbrev om dette emne kan rekvireres gratis. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 15

16 Forskning Center for Indeklima- og Stressforskning I 2002 etablerede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse Center for Indeklima- og Stressforskning sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge. (www.cis.suite.dk) De deltagende institutioner har gennem flere år samarbejdet om udvikling af standardiserede metoder til at belyse indeklimaproblemer og ønsker med dannelsen af centret at styrke samarbejdet. Dette samarbejde har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema som er gennemtestet, så det nu er muligt at få et billede af, om indeklimaet på en virksomhed er normalt, eller om det adskiller sig fra det almindelige på et eller flere punkter. (www.dasamnet.dk/indeklima) Arbejdsmedicinsk Klinik deltager i centrets basisaktiviteter og: er ansvarlig for at etablere en fælles database for projekter gennemført i centret siden er i gang med at publicere allergidata fra klinikkens forskningsprojekt vedrørende indeklimasymptomer på hospitaler og kontorer. Det drejer sig om state of art af sammenhængen mellem selvrapporteret atopi og indeklimasymptomer og om sammenhængen mellem objektivt målt atopi og indeklimasymptomer. udarbejder guidelines for indeklimaundersøgelser herunder: Praktisk brug af Glostrupskemaet. Målgruppe: arbejdsmedicinske klinikker og andre arbejdsmiljøprofessionelle. deltager i samarbejdsprojekt med Arbejdsmiljøinstituttet i København om artiklen: Peder Wolkoff, Peder Skov, Carsten Franck and Lisbeth Nüchel Pedersen. Eye irritation caused by indoor air pollutants and environmental factors. Artiklen er indsendt til Scandinavian Journal of Work, Environment & Health Center for arbejdsmiljøovervågning Arbejdsmedicinsk Klinik har deltaget i planlægningen af et undersøgelsesprogram, der har til formål at overvåge den arbejdsrelaterede sygelighed i Danmark. Det er planen, at alle de arbejdsmedicinske klinikker deltager. Udover de arbejdsmedicinske klinikker indgår Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdstilsynet som samarbejdspartnere. Arbejdsmedicinsk Klinik deltager med en person i centerrådet for det landsdækkende center for epidemiologisk arbejdsmiljøovervågning. Projekt FAST arbejde (Forebyggelse Arbejdsmiljø Sundhed Trivsel) Der er tale om et udviklingssamarbejde mellem 1. Reservelæge Jette Nielsen Arbejdsmedicinsk Klinik og BST Øresund, Danmarks Tekniske Universitet og Helsingør Kommune. Projektet tager udgangspunkt i en virksomhedsrettet model til fremme af arbejdsevnen på kollektivt og individuelt niveau. Hovedformålet med projektet er at videreudvikle og afprøve konceptet til brug for virksomhedernes og bedriftssundhedstjenesternes arbejde med at forbedre det generelle arbejdsmiljø og tilpasse krav og ressourcer på individuelt niveau, for dermed at kunne fastholde medarbejderne. Projektet har modtaget midler fra Arbejdsmiljørådets Forsknings- og Udviklingspulje. 16 Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse

17 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i Vestsjællands Amt og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjællands Amt, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. Årsberetning Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 17

Arbejdsmedicinsk Klinik

Arbejdsmedicinsk Klinik MEDICINSK CENTER Præsentation af Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2006 2 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, oktober 2006. Øverste række fra venstre 1. reservelæge Camilla Bang, reservelæge

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2008 2 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, maj 2008. Øverste række fra venstre overlæge Bernadette Guldager, reservelæge Maria Skou Rasmussen, reservelæge Svetlana

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2014 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, maj 2014. Fra venstre bagerst psykolog Charlotte Elsnab, kontorassistent Mia Bettina Tommerup, lægesekretær Lisbeth

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2011 . Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Patientundersøgelser i perioden 1984-2010 5 Sygdomsmønstret i 2010 6 Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden 2000-2010

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan? Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed November 2009 Lovpligtige kurser Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den 37 timers lovpligtige arbejdsmiljøuddannel

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d.

Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d. Temadag, SL - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger Vordingborg d. 26/2-2016 Hvem er vi? Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing Falster Sygehus

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Evaluering og afslutning af projekt trusler og vold på Centerområderne

Evaluering og afslutning af projekt trusler og vold på Centerområderne Dato Dok.nr. Sagsnr. Ref. 13.8.2014 103561-14 14-9471 lbtr/meha Evaluering og afslutning af projekt trusler og vold på Centerområderne Man kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere