Dialogen om de ledige hænder

Transkript

1 1 Dialogen om de ledige hænder et aktuelt billede på FOAs lokale og centrale erfaringer med den nye beskæftigelsesindsats Omlægning af beskæftigelsesindsatsen Jobcentrenes nye indsats Værdikampen om rettigheder Tvang eller vejledning Rekruttering kræver målrettet indsats Den lokale dialog og samarbejde Nyt reformkrav fra regeringen

2 2 Dialogen om de ledige hænder Med denne avis er det målet at få et samlet billede af beskæftigelsesindsatsen lokalt i FOA. Samtidig giver vi et første overblik over vores indsats under de nye rammer, som politisk er blevet skabt gennem de sidste 6 år. Politiske rammer, som betød nye og strammere regler overfor de ledige, samtidig med at systemerne for de ledige i a-kasserne blev lagt sammen med kommunernes indsats for kontanthjælpsmodtagere i de nye jobcentre. Styringen af indsatsen blev samtidig ændret. Fra et system, hvor fagforeninger og arbejdsgivere gennem de regionale arbejdsmarkedsråd havde et lokalt styringsansvar, så fik de nye lokale og regionale råd nu kun en rådgivende rolle overfor kommunernes indsats i jobcentrene. FOA tog den fagpolitiske udfordring op, efter regeringens reform om Flere i arbejde i Hovedbestyrelsen i FOA besluttede at vi aktivt skulle gå ind i de nye lokale og regionale beskæftigelsesråd for at sikre vores indflydelse. Derudover blev der besluttet et fælles projekt mellem forbund og a-kasse. Dette projekt skulle sikre, en bedre og mere styrket formidlingsindsats overfor vores medlemmer, derudover et godt samarbejde med de nye jobcentre om medlemssager, og en ny dialog med kommunerne om deres brug af ekstraordinært ansatte. Avisen her er ikke en opsamling på det fælles beskæftigelsesprojekt, men i højere grad en status på de enkelte afdelingers vurdering og indsats. Metoden har været, at der i de enkelte afdelinger er blevet lavet et interview med de beskæftigelsesansvarlige. De fulde interview kan læses på FOA-net under punktet Fagligt Stof/Beskæftigelsespolitik. Afdelingernes bidrag viser, at omlægningerne efter reformen har haft stor fagpolitisk betydning. Både i forhold til hvilke prioriteringer af indsatsen, der ligger fra de enkelte kommuner. Men også hvad angår den praktiske indsats og muligheder for de ledige medlemmer. Ligesom det i samarbejdet om at fastholde vores medlemmer ved sygdom m.m. opleves problemer i samarbejdet med mange jobcentre. Det er håbet at avisen kan bidrage til at skabe fremadrettet debat om vores videre indsats. Samtidig ligger der også mange erfaringer, gode som dårlige, hvor det er vigtigt at de kan deles mellem afdelinger. Som en opfølgende aktivitet, afholdes der i efterårets løb arbejdsmøder med nøglepersoner fra FOA-afdelingerne i hver enkelt region. Her sættes der fokus på arbejdet med de nye muligheder for dialogen med kommunerne om den lokale rekrutteringsindsats. Ved arbejdsmøderne vil det være naturligt at de lokale erfaringsdiskussioner indgår. FOAs centrale beskæftigelsesteam September 2008 Indhold Læs de fulde afdelingsinterview Vi må sikre dialogen Politisk kommentar af Mona Striib side 3 Region Nordjylland Interviews med FOAafdelinger side 4-5 Region Midtjylland Interviews med FOAafdelinger side 6-7 Region Syddanmark Interviews med FOAafdelinger side 8-9 Region Hovedstaden & Sjælland Interviews med FOAafdelinger side FOAs særlige interesseområder Artikler om ledigheden, flexjob m.m. side Fremtidige beskæftigelsesemner Artikler om aktuelle debatemner side FOAs rekrutteringsindsats Dialog om flere i hænder side 16 I foråret blev alle afdelinger tilbudt at deltage i et interview om de lokale beskæftigelsespolitiske opgaver. Der var en række nøglespørgsmål som erfaringer fra samarbejdet med jobcentrene, samarbejdet med kommunerne, egne aktiviteter i øvrigt. Her i avisen er kun bragt udpluk af de enkelte interview. De fulde interview kan læses på FOA-net under: Fagligt Stof/Beskæftigelsespolitik. Dialogen om de ledige hænder Avisen er udgivet af: FOA Fag og Arbejde, Staunings Plads 1-3, 1790 København V. Tlf Ansvarshavende: Mona Striib Redaktion: Ole Jensen og Hans Brinkmann (DJ) Produktion: Pjec1heden Layout: Joe Anderson/Grafoa Tryk: FOA Oplag: 1.000

3 3 Vi må sikre dialogen Beskæftigelsesindsatsen har fået en høj placering i den politiske debat, ikke på grund af en stor arbejdsløshed, men nærmest det modsatte, nemlig at der er for få ledige og problemer med at få besat stillinger med kvalificeret personale. Et problem som vi jo også kender indenfor FOAs faggrupper. Men det er skuffende, når vi ser hvordan de seneste års løsningsforslag mest har bygget på ideologiske og kortsigtede økonomiske modeller. Vi har set flere reformer sat i verden, nærmest for reformernes egen skyld, hvor der oftest har manglet dokumentation for deres positive resultater. Et eksempel er Strukturreformen, da de selvstændige amter blev til færre og statslig styrede regioner, og kommunerne også blev samlet i færre men til gengæld større kommuner. I denne reform lå samtidig en udlægning af hele det statslige AF-system til nye kommunale jobcentre, hvor de ledige fra a-kasserne skulle betjenes sammen med alle grupper af kontanthjælpsmodtagere. Avisen her viser glimrende gennem interview med ansvarlige fra FOA-afdelingerne, at de foreløbige erfaringer med de nye jobcentre ikke har betydet bedre betjening af de mennesker, som på den ene eller måde har brug for en offentlig støtte. Et er at rammerne med oprettelsen af de nye jobcentre er ændret, men noget andet er det indhold der bydes på. Her har regeringen løbende gennemført lovreformer, færre rettigheder og flere krav, f.eks. senest kravet om mindst 4 ugentlige jobansøgninger. Samtidig ses at reglerne for de unge skal være ens, uanset om de kommer fra en a- kasse eller fra kontanthjælpssystemet, ligesom tilbud og muligheder for de ledige i stedet er erstattet af et større egetansvar og sanktioner, hvis man ikke tager ethvert job der måtte byde sig. Dagens politiske dagsorden opfatter jo nærmest overførelsesindkomster i sig selv som et problem der begrænser udbuddet af arbejdskraft. De politiske ønsker har været begrænsninger i adgangen, sammen med et større pres på dem, som modtager overførelsesindkomster. Herhjemme har vi ellers set a-kasserne og hele det sociale system som noget positivt, der skulle være med til at sikre en anerkendelse af alle som lige medborgere. Et system som var med til at undgå for store forskelle på fattige og rige, og sikre alles mulighed for at fungere som ligeværdige borgere. Arbejdsmarkedskommissionen, som blev nedsat i slutningen af sidste år for at komme med langsigtede bud, er nu blevet afbrudt et år tidligere i deres arbejde. I stedet skal de her i august måned fremlægge udspil til, hvordan der kan sikres færre på overførelsesindkomster. Indholdet i dette udspil vil blive afkortning af dagpengeperioden, skrappere aktivering og begrænsninger i de ældres muligheder for at forlade arbejdsmarkedet. Altså umiddelbart forslag der skal fjerne eller forhindre ledige i at modtage ydelse. Dermed er der tale om uacceptable nedskæringer. FOA deltager aktivt i reformdebatten, hvor vi også sammen med den øvrige fagbevægelse indgår i Trepartsforhandlinger. Her vil indgå de mange lokale erfaringer, og der vil blive peget på behovet for forbedringer i både rammer og indhold. F.eks. må mulighed for uddannelse og en bedre revalideringsindsats styrkes, så de ledige sikres reel mulighed for at bestride de ledige job der er. Ligeledes må den golde indsatsstyring bremses til fordel for at sikre de lokale behov dækket. En forbedret indsats overfor de ledige, er en langt mere farbar vej for at løse rekrutteringen. Derfor arbejder vi i FOA også med helt konkrete alternativer til at løse rekrutteringsopgaven. I al sin enkelthed bygger det på, at vi i god dialog med de enkelte kommuner forsøger aftalt en flerårig indsats. Vi vil være med til skabe et samspil og koordinering mellem kommunen, FOA, de enkelte arbejdspladser, jobcentret og de lokale uddannelsesinstitutioner. Derfor afholder vi i efteråret en række regionale arbejdskonferencer. Gennem denne målrettede indsats regner vi med, ikke bare at sikre flere hænder, men også flere uddannede hænder. Debatten om vores indsats er vigtig, der er al mulig grund til, at vi udover at diskutere de aktuelle reformer, også diskuterer den fremadrettede ny indsats. For dermed kan vi nemlig sammen med kommunerne praktisk påvise, at den golde udvikling med, at true og presse de ledige, kan erstattes af en nødvendig støtte og vejledning, ikke bare af de ledige, men også det nødvendige samspil som i dag er fraværende i beskæftigelsesindsatsen. Her kan vi i FOA praktisk være med til at gøre en forskel. Mona Striib Næstformand i FOA

4 4 Region Nord FOA Brønderslev Formidling Afdelingen har ikke etableret en egentlig formidling af arbejde til medlemmerne, men har aftalt med a-kassen, at det skal startes som en fælles opgave for a-kasse og faglig afdeling. Vores formidling skal foregå i tilknytning til det lokale beskæftigelsesråd, siger Hanne Christensen, som er formand for afdelingens Social- og sundhedssektor og har ansvaret for arbejdsmarkedspolitikken. Skærpet tone Før Kommunalreformen havde FOA Brønderslev et samarbejde med kommunen omkring behandlingen af sygemeldte medlemmer. Men det har stået på standby et stykke tid nu. Der er kommet en snert af mistillid, og det går ud over samarbejdet. Vi ser mange af vores medlemmer gå ned med flaget, og tonen overfor de syge er blevet skærpet. De syge får stoppet deres dagpenge med begrundelser, vi aldrig har set før. De bliver sendt ud i frit fald allerede inden det er afklaret, hvilken kategori de egentlig hører til, siger Hanne Christensen. Samarbejdet fungerer Jobcentret i Brønderslev er et rent kommunalt pilotprojekt, hvor samarbejdet med afdelingen fungerer godt. Vi har et godt samarbejde med jobcentret på alle områder. I det lokale beskæftigelsesråd er der bred repræsentation fra både fagforeninger og arbejdsgivere, det giver en god dialog, og det er givtigt at være med i, siger Hanne Christensen. FOA Hjørring Svært at rekruttere FOA har forsøgt at bidrage til rekruttering af ledige fra andre fagforeninger, men uden det store held. Vi lagde mange kræfter i det, det handlede jo om at få rekrutteret til området. Men det kom aldrig til at køre, fordi de andre fagforeninger ikke henviste deres medlemmer til os. Det viste sig, at det var svært at få tværfagligheden til at fungere, måske fordi fagforeningerne gerne ville holde på deres medlemmer, siger afdelingskasserer Erik H. Andersen. Ekstraordinært ansatte Afdelingen brugte 2007 til at klæde tillidsrepræsentanterne på til at håndtere diskussionen om ekstraordinært ansatte på arbejdspladserne, men i takt med den faldende ledighed er der blevet færre ekstraordinært ansatte i kommunen. Situationen er helt anderledes end for 2 år siden, men spørgsmålet er på dagsordenen i den nye kommunes HSU, hvor de arbejder på at lave en aftale med kommunen om brugen af ekstraordinært ansatte, siger Erik H. Andersen. Det Regionale Beskæftigelsesråd - beskåret indflydelse Kasserer i Hjørring afdeling Erik H. Andersen, er formand for det Regionale Beskæftigelsesråd i Region Nordjylland. Så FOA har muligheden for at få indflydelse på den regionale beskæftigelsespolitik. Men Kommunalreformen har ændret vilkårene for arbejdet i beskæftigelsesrådet. Det Regionale Beskæftigelsesråd har ikke de samme kompetencer som før, og vi har ikke penge til en regional indsats. Beskæftigelsesrådet er amputeret, og skal nu kun overvåge jobcentrenes arbejde, siger Erik H. Andersen. Som formand for RBR forsøger han i stedet at komme i dialog med de lokale beskæftigelsesråd. Dialogmøderne med de lokale råd flytter noget, jeg prøver at pege på de muligheder der er nu. F.eks. er revalideringsindsatsen faldende, samtidig med at flere og flere er syge. Eller tag overledigheden blandt kvinder, det skal man gøre noget ved. Det Regionale Beskæftigelsesråd kan være koordinerende og samle op på de gode lokale erfaringer, siger Erik H. Andersen. Han fremhæver, at der er et fortrinligt samarbejde med både FTF og AC lokalt. Der er fodslag mellem hovedorganisationerne, det er en forudsætningen for at få indflydelse, siger han. FOA Thisted Morsø Rekrutterer fra industrien Der mangler folk især til sosu-området. Vi diskuterer det jævnligt med de andre fagforeninger, og vi har et meget tæt samarbejde med de to kommuner om rekruttering af nye medarbejdere, siger formanden for afdelingen Ulla Vestergaard. Da der blevet fyret folk på Royal Greenlands fabrik på Mors, var FOA med på et fyraftensmøde, hvor kommunen præsenterede jobmulighederne i Morsø kommune. Vi var med for at fortælle om løn- og arbejdsvilkårene på ældreområdet i kommunen. I Thisted har Oticon varslet fyringer, og her regner vi også med at være med til at forsøge at rekruttere nogen af de fyrede til sosu-området, siger Ulla Vestergaard. Hun oplever ikke, at rekruttering på tværs af fagforeningerne er en barriere. Det er mest folk fra 3F, og dem deler vi hus med. Det er bare over på den anden side af gangen, hvis der er problemer. Ingen af os forsøger at holde på medlemmer, der hører til hos den anden. Medlemmerne skal der hen, hvor de kan hjælpes, siger hun. Syge bliver udliciterede Arbejdet med sygemeldte på jobcentret i Thisted udliciteret til en anden aktør. Desværre har jobcentret en idé om, at de mål ministeren har udstukket, først og fremmest skal opfyldes, siger Ulla Vestergaard. På Mors har kommunalbestyrelsen bevilget 12 mio. kr., så jobcentret kunne ansætte syv nye medarbejdere til at løse problemerne med sygesagerne. Men trods det, er det ikke lykkedes at få det til at fungere endnu, siger hun. Uformel kontakt til borgmesteren Afdelingens samarbejde med jobcentret på Mors har skabt voldsomme problemer. Det er som om medarbejderne lukker af over for os. De har ingen forståelse for, hvilken rolle fagbevægelsen skal spille i samarbejdet, siger Ulla Vestergaard. Afdelingen forsøger at løse problemerne ved direkte kontakt til borgmesteren. Tidligere var der tradition for at FOA jævnligt mødtes uformelt med borgmesteren, det har vi nu taget op igen. Meget kan løses, hvis man sætter sig direkte over for hinanden, siger Ulla Vestergaard. Ligger under for ministermål De lokale beskæftigelsesesråd ligger lidt for meget under for ministerens mål, mener Ulla Vestergaard. Jeg kan ikke forstå, at ministermål og penge skal være styrende. I stedet burde indsatsen tilpasses de lokale behov, siger hun. Det er så som så med vores indflydelse. LBR kan råde og vejlede, men kommunen kan gøre, som de lyster. Alligevel er der en vis lydhørhed for vores synspunkter, fordi fagbevægelsen er respekteret. Men i sidste ende, så skal tingene passe i kommunens kram, og jobcentrene skal leve op til målkravene, siger hun. Samarbejdet de faglige organisationer imellem er til gengæld veletableret og fungerer godt, mener Ulla Vestergaard. FOA Frederikshavn Formidling og vikarkorps I FOA Frederikshavn er en arbejdsgruppe i fuld gang med at lave forslaget til en regelret jobformidling for afdelingen, sådan som FOA centralt har stukket ud som opgave. Jeg forventer, at afdelingen kan lave en egentlig formidlingsaftale med Frederikshavns kommune, så snart afdelingen er klar med sit udspil, siger formanden Mona Pedersen. Det er især ældreområdet, der er i fokus, fordi det er her kommunen mangler arbejdskraft, siger Mona Pedersen. Sideløbende arbejder kommunen på at oprette et internt vikarkorps på ældreområdet. En idé som FOA støtter. Det er en god idé, og jeg regner med, at vi forhandler en aftale om formidling og om vikarkorps samlet. Vi har nogle krav omkring løn- og arbejdsforhold for vikarkorpset, som vi skal

5 5 jylland have forhandlet, siger Mona Pedersen. Mangler overblik over ekstraordinært ansatte Afdelingen har besluttet at få kortlagt omfanget og brugen af ekstraordinært ansatte. Vi har ikke statistik over, hvor de bliver brugt. Og jeg har min tvivl om, at tillidsrepræsentanterne altid bliver hørt, når der kommer ekstraordinært ansatte, selvom de efter loven skal høres, siger hun. I kommunens MED-udvalg har man aftalt et loft, så der højst må ansættes en ekstra for hver fire ordinært ansatte. Ret til fuld tid Selvom Frederikshavn kommune har besluttet, at alle ansatte kan få fuldtidsarbejde, så betyder det ikke, at de bliver tilbudt heltidsjob. Hvis man f.eks. har 30 timer i område øst, så kan tilbuddet være at vikariere 7 timer i vest. Det giver ikke det samme som en rigtig fuldtidsstilling. Men kommunen er ved at erkende, at de mange deltidsstillinger er et problem. Man er begyndt at diskutere, om det er rimeligt at lave stillinger på f.eks. 21 timer, siger Mona Pedersen. Diskussionen har også affødt positive oplevelser. Det er lykkedes at presse nogle arbejdsgivere til at opnormere folk til fuld tid. Det er medlemmer, som kun er ansat 25 timer og har fået supplerende understøttelse, men som det meste af tiden alligevel arbejder næsten fuld tid. Så der er bevægelse, men der er stadig alt for mange deltidsstillinger, siger hun. Fingeraftryk på beskæftigelsespolitikken Arbejdet i det lokale beskæftigelsesråd udvikler sig positivt, vurderer Mona Pedersen. Det var lidt svært i starten, men nu bliver vi, på LO-siden, hørt. Vi har alle muligheder for at sætte dagsordenen. Selvfølgelig kan tingene gøres bedre, men når vi ser på, hvad vi egentlig har nået, så kan vi se, at vores forslag er blevet hørt og brugt, så fingeraftrykkene er der, siger hun. FOA Mariagerfjord 3 job i hånden A-kassen i FOA Mariagerfjord følger jobsituationen i området nøje. De ledige medlemmer bliver henvist til de job, der allerede er slået op. Man satser på, at hver ledig får 3 job i hånden efter mødet med afdelingen. Der er meget få ledige i området og stor mangel på arbejdskraft i Mariagerfjord kommune. Ved starten af året var der 6 fuldtidsledige og 20 delvis ledige i afdelingen. Ledige søger væk Mange af medlemmer søger væk fra FOAs arbejdsområder og over i andre erhverv. Dem der bliver ledige søger andre steder hen. Mange ønsker ikke at blive i faget. Dels er nogle ved at få skavanker og ved at være nedslidt, så de ikke kan varetage de tunge job i f.eks. ældreplejen. Dels er det psykiske arbejdsmiljø forværret, færre hænder fører til mere stress, og folk får det dårligere. Lederne ved ikke, hvor de skal skaffe folk fra, siger Aase Quist, næstformand i FOA Mariagerfjord. FOA Aalborg Formidling via kontakter I FOA Aalborg har man ikke satset på at opbygge en egentlig jobformidling, i stedet bruger afdelingen de kontakter, den har opbygget med arbejdsgiverne ud i kommunerne. Kommunerne ringer, hvis de har et job, som skal besættes. Det kan også handle om, at en arbejdsgiver skal have besat et mindre antal timer, så formidler vi kontakten til en af vore deltidsansatte, som vi ved er interesseret. Det går også den anden vej: Hvis vi står med et medlem, som står for at falde ud af dagpengesystemet, så kontakter vi arbejdspladser, hvor vi ved, der er en mulighed, siger Kim Jacobsen, kasserer i FOA Aalborg. Rotationsprojekter mangler afløsere Udfordringen nu er at skaffe kvalificeret erstatningspersonale til efteruddannelsesprojekterne, siger Kim Jacobsen. Det seneste eksempel, er fra Vesthimmerlands Kommune, hvor 84 pædagogmedhjælpere har fået tilbud om en PGU-uddannelse. Afdelingens opgave er både at motiverer medlemmerne til at tage uddannelsen, samtidig skal vi forsøge at skaffe de nødvendige afløsere, siger han. Fagligt samarbejde Afdelingen arbejder med rekruttering fra andre brancher. Vi har arbejdet en del med andre fagforeninger for at få dem til at motivere deres medlemmer til et brancheskift. F.eks. har 3F lige fået penge til et forløb for nogle af deres medlemmer, som vil være portører. Her har afdelingen været med og fortalt om mulighederne, siger Kim Jacobsen. Det er dejligt at de faglige organisationer er nået til en forståelse for, at det kan være rigtigt for nogle medlemmer at skifte branche, siger han. Jobcentrene Samarbejdet med jobcentret i Aalborg foregår gennem LO i Aalborg. Her mødes byens a-kasser med jobcenterchefen 5-6 gange om året for at diskutere samarbejdet. Men derudover har LBR bevilget penge til netværkskonferencer, hvor sagsbehandlere fra både a-kasser og jobcenter mødes nogle gange om året. Det er positivt, at dem der sidder med sagerne i hverdagen mødes og får afklaret deres roller efter reformen. Det giver en bedre forståelse og et personkendskab, så man kan ringe sammen, når der opstår et behov. Det kommer kun medlemmerne til gode, siger Kim Jacobsen. Der er etableret et lignende netværk i Vesthimmerland kommune. Og der er et udmærket samarbejde med jobkonsulenterne i Jammerbugt kommune. Til gengæld fungerer det ikke særlig godt med den sidste kommune i afdelingens område, Rebild. Det er svært at få det bedste ud af det med en kommune, hvor det kun handler om at få folk hurtigst muligt i arbejde. De anerkender ikke, at fagbevægelsen har en rolle at spille. F.eks. forstår de ikke, hvorfor vi skal være med, når vores medlemmer er til opfølgningssamtaler, siger Kim Jacobsen.

6 6 Region Midt over alligevel. Det giver problemer med at afklare, hvor kompetencen ligger, siger Marianne Christensen. FOA Herning Interne vikarbureauer I Herning kommune og på Regionshospital Vest har man lavet egne vikarbureauer. Dem opfordrer afdelingen deres ledige til at melde sig til. Vi gør de ledige opmærksom på det og opfordrer dem til at melde sig til de to vikarordninger, siger Marianne Christensen. Det var tanken med Herning kommunes vikarbureau, at det skulle besættes med stillinger på fuldtid. Det så vi gerne, men medlemmerne har ikke været interesseret. I stedet er det deltidsansatte, der får suppleret op med vikariater, siger formanden Marianne Christensen. Desuden supplerer en del af medlemmerne deres deltidsjob ved at arbejde gennem private vikarbureauer. Det er jo ikke en fantastisk service Samarbejdet med de nye jobcentre går ikke særlig godt, vurderer de i FOA Herning. Vi samarbejder, der hvor vi skal. Men medlemmerne oplever ikke, at det er en fantastisk service de får. Centrene har haft svært ved at finde deres ben i den nye struktur. Det halter, fordi mange af de gode medarbejdere rejser, og det er svært at få lært nye op, siger Marianne Christensen. I Ringkøbing-Skjern kommune har man udliciteret sygedagpengesagerne til et privat firma. Det er problematisk, fordi firmaet ikke har myndigheden, så kommunen skal ind Mere snak end handling FOA Herning deltager i arbejdet i de lokale beskæftigelsesråd i kommunerne: Kommunerne giver udtryk for, at de gerne vil noget med LBR. Men det bliver mere til snak end handling. De siger de gerne vil lytte, men når jobcentret ikke fungerer, så er det svært at få realiseret vores idéer til en løsning, siger Marianne Christensen. De nye beskæftigelsesråd er jo kun rådgivende, og det er et klart tab. Vi havde mere indflydelse på både initiativerne og økonomien i de gamle råd, siger hun. Kommuner har tabt overblikket Mens der i LBR er brugt en del tid på at diskutere manglen på arbejdskraft og muligheden for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, så har spørgsmålet om brug af andre aktører slet ikke været oppe i rådene. Kommunerne bruger andre aktører, uden at vi kender omfanget. Vi har for lidt styr på andre aktører. Selvom det er et oplagt emne for LBR, så sker der ikke meget, fordi kommunerne har tabt overblikket over området, siger Marianne Christensen. henvendelser fra arbejdsgiverne om jobs, end der er ledige. Derfor gik afdelingen til de andre fagforeninger, for at trække folk fra deres områder over. Det lykkedes, og det har ført til, at vi i LO-kasserne har lavet en aftale om formidling på tværs af fagområder. Det er nødvendigt, at a-kasserne er i dialog om det, så vi undgår at bureaukratisere jobskift. Medlemmerne skal ikke opleve det som en barrierer, at der er forskellige akasser, siger faglig sekretær Hanne Tinggaard. Samtidig er der mange FOA-medlemmer, som ønsker at skifte job, de kan hente hjælp i afdelingen. Vi har stadig utrolig mange jobskift, og jobformidlingen handler også om at give service til de medlemmer, som ønsker at skifte branche, siger Hanne Tinggaard. Den direkte vej FOAs formand og kommunens socialdemokratiske borgmester mødes fast i en fokusgruppe. Mødet er formaliseret med et skriftligt kommissorium. Under fokusgruppen bliver der nedsat ad hoc-grupper med folk fra forvaltningen og FOA, som behandler de konkrete forslag og problemer. Det har vi gode erfaringer med, der er en direkte vej til borgmesteren. Den direkte dialog betyder hurtig afklaring, siger Hanne Tinggaard. Den svære fastholdelse FOA Randers Fagligt samarbejde om jobskift I Randers har FOA flere Selvom kommunerne, som afdelingen dækker, er blevet større efter Kommunalreformen, så er de ikke blevet bedre til at fastholde ansatte, som ikke længere kan klare deres job. Vi prøver at arbejde med det, men kommunerne er ikke blevet bedre til f.eks. at revalidere til egne jobs, mens det går bedre med flexjobs. Det sværeste er, at de sagsbehandlere, vi samarbejdede med før, er spredt for alle vinde, siger Hanne Tinggaard. Den kommunale del af jobcentret er stadig rimeligt uopdyrket land. De kommunale har en anden tilgang til samarbejdet end det gamle AF-system havde. De er ikke vant til at skulle samarbejde med fagbevægelsen. Men vi ser det, som en opgave, der skal løses, siger hun. LBR: Dialogen skal ind under huden FOA Randers er med i de lokale beskæftigelsesråd i de 4 kommuner, afdelingen dækker. Selvom de også er meget forskellige, så er det et arbejdsmarkedspolitisk arbejde, der skal gøres. Samarbejdsaftaler der bliver indgået af nogen, som ikke samarbejder til hverdag, ender ofte i skuffen. Samarbejdet skal ind under huden, det handler om at få skabt en naturlig dialog, siger Hanne Tinggaard. FOA Skive Bytter medlemmer Vi har en aftale med de andre a-kasser, der betyder at vi kontakter hinanden, både med job og for at høre om der er muligheder for vores medlemmer andre steder. På den måde bytter vi medlemmer. Selvom vi mister medlemmer på den konto, så er det sekundært, hvilken fagforening de står i, vores fornemste opgave er at skaffe medlemmerne arbejde, siger a-kasseleder Kurt Veile. Pres for fuld tid Flere og flere på supplerende dagpenge er gået op i tid og afmeldt som deltidsledige. Situationen på arbejdsmarkedet har presset kommunen til at give flere timer, og så har vi brugt enhver lejlighed til at presse arbejdsgiverne for det, siger Kurt Veile. Pædagogmedhjælperne har dog ikke nydt godt af den udvikling. De resterende deltidsledige er næsten alle pædagogmedhjælpere. Her er kommunen mere svag i koderne, måske fordi de ikke endnu har problemer med at få besat stillinger på ned til 8-10 timer. Det kan være en del bliver besat med studerende, siger han. Godt samarbejde med jobcenter Den formelle samarbejdsaftale mellem jobcentret og LO er endnu ikke på plads. Men FOA Skive har et udmærket uformelt samarbejde med centret. Samarbejdet bygger videre på de gode kontakter, vi havde til AF før reformen. Men vi har jo det luksusproblem, at vi ikke har så mange ledige. Så samarbejdet handler mest om sygemeldte, siger Kurt Veile. De lokale beskæftigelsesråd fungerer rimeligt godt. Selvfølgelig har vi ikke samme magt som i de gamle råd, men kommunen er langt hen ad vejen lydhør, siger Kurt Veile. FOA Århus Formidling ikke højeste prioritet Når arbejdsgiverne henvender sig, så arbejder akasse og faglig afdeling sammen om at finde nogen, som matcher jobbet, siger næstformand Inge Jensen Pedersen. Men situationen er vendt, der er flere henvendelser, end der er ledige. Formidlingsarbejdet er ikke det højest prioriterede i faglig afdeling. A-kassen bruger de nye elektroniske redskaber, men vi har ingen store planer om at forsøge at løse rekrutteringsproblemer på den måde, siger hun. Omfattende aftale Vi havde tidligt øje for, at der var brug for en rekrutteringsindsats. Derfor har vi sat ind og fået aftalt en meget omfattende rekrutteringspakke med magistraten i Århus, siger Inge Jensen Pedersen. Aftalen omfatter 10 punkter, som tilsammen skal løse ældresektorens rekrutteringsproblemer, hvor der er mindst 100 ubesatte stillinger om året. Aftalen betyder flere fuldtidsstillinger med løntillæg, til dem som går op i tid. Rotationsprojekter med uddannelse, flere elevpladser, oprettelse af vikarkorps og aftalte vilkår for vikaransættelser. Uuddannede skal tilbydes en uddannelse

7 7 jylland senest efter 2 år, og der er voksenløn under uddannelsen. Der er en aftale om seniorordninger, og desuden har alle uddannede i ældresektoren fået et ekstra løntrin. Alle elementerne i aftalen hænger sammen og betinger hinanden, siger Inge Jensen Pedersen. Samarbejdet skal genskabes Det nye jobcenter har haft problemer med at komme fra start. På sygedagpengeområdet har vi mærket, at det er et nyt system. Vi har oplevet meget skiftende medarbejdere på jobcentret, de er rykket rundt. Det har betydet manglende kontinuitet, og det har de sygemeldte lidt under, siger hun. Der begynder at danne sig en klarere ramme, gennem LO-aftalen arbejder vi på at få et tættere samarbejde mellem a-kasse og jobcenter. Vi skal have genskabt samarbejdet, som det var i det gamle system, siger Inge Jensen Pedersen. FOA Horsens Flere fordele ved interne vikarer FOA Horsens har lavet aftaler om interne vikarkorps med både Hedensted og Horsens kommuner. Medlemmerne arbejder på deres egen arbejdsplads, det er bedre end at hente folk hos vikarbureauerne. Dem der er med i vikarordningen bliver opnormeret. De byder selv ind på de vag- ter de vil tage. Frivillighed giver et bedre arbejdsklima end når folk bliver presset til ekstra vagter, siger næstformand Kirsten Jensen. Privatiseret myndighed FOA er med i en paraplyaftale, som LO har lavet med den kommunale del af jobcentrene i de 2 kommuner. Aftalen dækker behandlingen af sygesager, flexjob mv. Aftalen dækker også de private aktører, som har budt ind på kommunale områder som sygeopfølgning og flexjob. Det er jo sådan, at kommunerne nu lægger myndighedsopgaver ud til private, siger Kirsten Jensen. Afdelingen bruger mange kræfter på at deltage ved opfølgningen i sygesager. Det handler om at bevare medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet, det er en del af rekrutteringen, siger hun. Den dårlige samvittighed Der eksisterer ingen aftaler med kommunerne om ekstraordinært ansatte på FOAs område. Det hænger delvis sammen med, at der ikke er ret mange med løntilskud. Men det er min dårlige samvittighed, jeg tror at det er på tide, at jeg kommer ud og får lavet en aftale. Det skal være sådan, at dem der kommer i arbejde med løntilskud skal være målrettet mod at få en sosu-uddannelse, siger Kirsten Jensen. Sæt beksæftigelsesrådene fri Kirsten Jensen sidder i de lokale beskæftigelsesråd i begge kommuner. Der er alt for mange ministerkrav, det en skam at rådene er pålagt så mange centrale krav. Beskæftigelsesrådene skulle sættes fri og have større handlefrihed. Der er krav, som vi ikke kan opfylde, ganske enkelt fordi vi ingen ledige har. F.eks. skal vi sætte rotationsprojekter i gang, men det er umuligt, når vi ikke har nogen at rotere med, siger hun. FOA SilkeborgSkanderborg Jobtræning ude af hænde Vi må konstatere, at det er blevet sværere at lave aftaler efter Kommunalreformen. Vi arbejder nu på at få genoprettet den gamle aftale, hvor fagforeningen kom ud og godkendte hver enkel jobtræningsplads. Det fungerede godt og det gav os lige lejlighed til at præsentere fagforeningen, siger arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig May-Britt Stormly. Vi har ikke den samme føling med området, nu kan andre aktører også lave jobtræningsaftaler, det er gledet os lidt af hænde, siger hun. 2 ud af 3 på deltid Der er stadig alt for mange deltidsstillinger i kommunen. Vi bruger bevidst Trepartsaftalen til at forsøge at presse arbejdsgiverne til at give flere timer til dem, der er på supplerende dagpenge. Hvis de ikke giver dem flere timer, så skal de jo søge andre fuldtidsjob, siger May-Britt Stormly. Og så sætter afdelingen spørgsmålet om flere fuld- tidsstillinger på dagsordenen, hele tiden. Tvivlsomme aktører Afdelingen havde god glæde af et coach-projekt, som FOA Randers har kørt frem til slutningen af Men nu triller vi tommelfingre, vi har ikke ledige nok til selv at banke en kursusaktivitet op. I stedet ser vi, at jobcentret køber vejledningspladser til vores medlemmer hos kristelig akasses Jobvision. Det er ikke tilfredsstillende fagpolitisk set, og så er de ikke så effektive, som vi var i vores coach-projekt, siger MayBritt Stormly. Der er også andre aktører på håndteringen af langtidssygemeldte. Kommunen har udliciteret opgaven til et privat firma. Det samarbejde er hårdt, selvom kommunen har den øverste myndighed, så er det ikke tilfredsstillende med en anden aktør. Det går ud over vores sygemeldte medlemmer, siger hun. Svingende samarbejde med jobcentret Vi har et godt samarbejde med jobcentercheferne. Sagsbehandlerne er mere blandet, nogle er fleksible, andre følger lovens bogstav, siger May-Britt Stormly. Beskæftigelsesrådet er i tæt dialog med Silkeborg kommunes arbejdsmarkedsudvalg. Rådet er fuldt besat, og det kniber sjældent med at finde gode idéer. Arbejdsmarkedsudvalget virker lydhøre og deltager ofte i LBRmøderne, siger May-Britt Stormly. medlemmer, og jobcentret er et rent kommunalt pilotprojekt. Her er der ikke tradition for samarbejde med de faglige organisationer. Det er svært at lave aftaler, men vi har besluttet, at der skal rykkes, selvom det er tungt, siger May-Britt Stormly. FOA Viborg Rekruttering Afdelingen har ingen deciderede aftaler om at formidle folk fra andre fag. Men der kommer en del fra især 3F og HK, som enten starter i vikariater eller på uddannelsen. Selvom vi ikke har aftaler på området, så er det noget, der jævnligt bliver debatteret i de forskellige udvalg i LO, f.eks. i a-kasseudvalget, siger afdelingskasserer Gert Erik Boller. Afdelingen har holdt nogle offentlige møder for at rekruttere til området. Det har især været med fokus på mulighederne for at blive dagplejer. Trods det mangler der stadig dagplejere. Derfor har vi sagt, at kommunen må gøre mere. De må se på proceduren for at blive godkendt, og måske skal der være et rekrutteringstillæg. Man kunne også tilbyde nye dagplejere, at de fik en PGU efter nogle års ansættelse, siger han. Mangler tradition Situationen i Skanderborg er helt anderledes, det er et lille beskæftigelsesråd på 12 Svær fødsel for aftale med jobcentret FOA er med i LO s samar- bejdsaftale med jobcentret. Aftalen omfatter både forsikrede og ikke forsikrede ledige. Men aftalen er først faldet endelig på plads i starten af 2008, og er først ved at komme fra start. Det har været meget lange og seje forhandlinger. Det var et spørgsmål om, hvor meget indflydelse de faglige organisationer skulle have. Men det er endt med en tilfredsstillende aftale, som kan bruges i arbejdet, siger Gert Erik Boller. Godt klima i beskæftigelsesråd Gert Erik Boller sidder i det lokale beskæftigelsesråd. Selvom det kun er rådgivende, så mener han, at det stadig giver plads for indflydelse. Det er for tidligt at gøre op endnu, men der er en vilje til at tage hensyn til det, vi kommer med som faglige organisationer, selvom det ligger uden for kompetencen, siger han. LBRs formand er samtidig formand for kommunens beskæftigelsesudvalg. Han er mere lyttende end snakkende. Vi kan se, at det vi rejser bliver rejst i udvalget, så kommunen har ikke sat sig tungt på LBR, siger Gert Erik Boller.

8 8 Region Syd FOA Esbjerg Syge skal på banen igen Afdelingen har udviklet projekt På banen igen, som skal hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde. Projektet er støttet af det lokale beskæftigelsesråd. Det er et fastholdelsesprojekt for sygemeldte, som er på vej ud. Vi har set, hvordan sygemeldte hurtigt får endnu flere problemer, sygefraværet stjæler deres kompetencer, og de risikerer at blive marginaliseret. I stedet tager vi udgangspunkt i respekt for folks kompetencer og forsøger at afdække dem, siger formanden for FOA Esbjerg, Alis Boesen. Afdelingen ville egentlig lave en aftale med kommunerne om jobformidling. Men det ville være et forkert signal i en situation, hvor vi ikke har nogen ledige at formidle. Når situationen vender, laver vi en aftale og jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne gerne vil. Afdelingen samarbejder med både Esbjerg og Vejen kommuner om rekruttering til FOAs område. Manglen på arbejdskraft har gjort kommunerne alvorligt interesseret, de har forstået, at det er en fælles interesse og en fælles opgave. Alis Boesen mener, at der er en gruppe af unge stærke kontanthjælpsmodtagere, som der aldrig er blevet taget hånd om. Det kræver en ekstraordinær indsats, de skal måske bruge et halvt år mere. De skal tilbage i en situation, hvor der forventes noget af dem. Det er vigtigt at FOA bliver inddraget så tidligt som muligt for at undgå, at de ryger i svinget. Afdelingen har netop fået bevilget penge fra Integrationsministeriet til et forløb for indvandrerkvinder. Samarbejdet med jobcentrene er godt. På banen igen har givet god omtale og et konkret samarbejde med jobcentret. Jeg arbejder meget på, at de skal se FOA som en væsentlig del af helheden for deres arbejde. Hun sidder i de lokale beskæftigelsesråd i begge kommuner. Rådene fungerer. LOgruppen får den indflydelse, de vil have. Men det kræver, at vi er blivet enige om at tage indflydelsen, og det har taget sin tid. Det er især Fredericia kommune, som er optaget af det. Vi bruger også nogen tid på sygemeldte, men vi har lagt det ud til tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne, som deltager i rundbordsamtaler m.m. Vi har ikke som afdeling mulighed for at være med ude på arbejdspladserne hver gang. Med få ledige er afdelingens kontakt med jobcentrene begrænset omkring de ledige. Men vi kan se, at sygesagerne bliver syltet. Der er stor udskiftning blandt medarbejderne i jobcentrene. Medlemmerne oplever, at de må starte forfra flere gange med nye sagsbehandlere. Det går bedre i Fredericia, derfor er vi som afdeling gået i dialog med jobcentret i Middelfart for at få forbedret samarbejdet. FOA Lillebælt Tysk arbejdskraft efter bogen Manglen på sosu-personale har fået Fredericia kommune til at kigge mod syd. Kommunen har kørt en kampagne for at få tysk personale. I april starter tyskere på sprogskole. Planen er, at de til december skal være klar til at gå fuldt ind i arbejdet. Vi har lavet aftaler med kommunen om vilkårene for de tyske ansatte, så det kører helt efter bogen, siger næstformand Marianne Andersen. Kommunerne har kørt en række projekter om fastholdelse af medarbejdere og tidlig indsats overfor sygemeldte. FOA Svendborg Mænd i omsorgsfag FOAs fællestillidsrepræsentant på et plejecenter i Svendborg, har sammen med centerlederen taget initiativ og udviklet et projekt Mænd i omsorgsfag. Projektet har fået støtte fra en fælles FOA og KL pulje. Projektgruppen har selv lavet materialerne, og holder møder og seminarer for at rekruttere mænd. De 2 små kommuner på Langeland og Ærø har sat gang i nogle forforløb for især kontanthjælpsmodtagere. Men det er ikke noget vi har været involveret i, kommunerne har desværre lavet dem uden at inddrage os, det er ærgerligt, siger afdelingsformand Lisa Pihl Jensen. Til gengæld er FOA Svendborg involveret i et stort projekt i Svendborg kommune, hvor kommunen har nedsat en stribe grupper, som er i gang med at samle idéer og lave handlingsplaner for en bred indsats, der både skal rekruttere og fastholde medarbejdere. Udmøntningen af Trepartsaftalen om fuld tid, er ikke kommet så godt i gang endnu. Men da aftalen blev annonceret, var Svendborg kommune hurtig til at lave en undersøgelse af, hvor mange i sosu-sektoren, der var interesseret. Der var 125, som gerne ville gå fra deltid til fuldtid, og de 106 har fået deres ønske opfyldt. FOA Svendborg havde aftaler med de gamle kommuner i området om brugen af ekstraordinært ansatte. Det er vigtigt at få lavet aftaler med de nye kommuner, selvom problemet ikke er så presserende, da der er ikke så mange i aktivering nu. Afdelingen har startet sin egen aktørvirksomhed. Der er behov for at gøre noget omkring sygemeldinger og fastholdelse. Problemerne vokser, derfor har vi startet egen aktørvirksomhed. Afdelingen har søgt penge hos det lokale beskæftigelsesråd til FOA fremtid og arbejde, som har afholdt 2 kurser for sygemeldte. Lisa Pihl Jensen sidder i beskæftigelsesrådet i Svendborg. Samarbejdet fungerer meget godt, når vi tager på den lidt lette måde. Men der er oplysninger vi ikke får, og kommunen går lidt let hen over, hvad der sker på jobcentret. Det er som om LBR bare er noget, der skal overstås. Arbejdet bliver ikke lettere af, at de kommuner, afdelingen dækker, har organiseret tingene forskelligt. Selvom vi har partnerskabsaftale med jobcentrene via LO, så fungerer det ikke optimalt. Til gengæld har vi et godt samarbejde mellem de faglige organisationer i LBR. Vi har formøder sammen med LO konsulenten og er enige, når vi går til LBR-møderne. FOA Sønderjylland Aftaler om fuldtidsjob Sosu-sektoren har lavet aftale med Aabenraa kommune om fuldtidsstillinger. Aftalen giver dem, der ønsker det, ret til fuldtidsjob. Den har betydet, at en del medlemmer har fået flere timer. Vi vil forsøge at få lignende aftaler med de andre kommuner også, siger arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig Grethe Jespersen. Både de 3 kommuner afdelingen dækker og jobcentrene arbejder på at rekruttere tysk arbejdskraft. Vi ser også, hvordan tysk sundhedspersonale tager danskkurser i Tyskland, allerede inden de kontakter kommunerne. Så det er helt sikkert noget der kommer, allerede nu er der mange tyskere, der pendler langt op i landet for at arbejde. Løn- og arbejdsvilkårene for sundhedspersonale er betydeligt bedre her end i Tyskland. Afdelingens arbejde med fastholdelse ligger i et sekretariat med 3 ansatte. Vi bruger det meste af vores dage med at tage os af vores sygemeldte. Vi har mange der er blevet syge af nedslidning, og en del går ned med depressioner, siger Grethe Jespersen. En del af de sygemeldte ender med at få flexjob. Men afdelingen har konstateret en kraftig stigning i antallet af pensioner. Kommunerne bevilger kun pension, hvis der ikke er den mindste arbejdsevne tilbage. Når så mange får pension, er det fordi, de er slidt fuldstændigt ned. De sidste måneder af 2007, havde vi lige så mange der fik pension som i hele Samarbejdet i beskæftigelsesrådene fungerer godt. Vi har haft temadage sammen med kommunens arbejdsmarkedspolitiske udvalg. Det er godt, fordi vi får en fornemmelse af, hvor politikerne er. Det har vist sig, at vi er enige om, hvad der skal fokuseres på. Vi har bestemt indflydelse på beslutningerne, og vi har en god dialog også med arbejdsgiverne. De vil gerne deltage i formøderne om konkrete emner. Og samarbejdet mellem fagforeningerne også FTF er rigtig godt.

9 9 danmark FOA Kolding Rekrutteringsprojekt med tam tam Det lokale beskæftigelsesråd har sat en rekrutteringskampagne i gang, for at skaffe arbejdskraft til især sosu-området og dagplejen. Det er et projekt til 1 mio. kr., hvor der kører busser og alt muligt tam-tam. Det handler om at få nye folk ind på området, nu hvor vi vender vores egne ledige i døren, siger næstformand Jens Lund. Alle der opfylder kravene kan få voksenelevløn i Kolding kommune. Der er ingen aftale med kommunen om, hvor mange ekstraordinært ansatte, der kan være på arbejdspladserne. På sosu-området arbejder folk ordinært, hvis de kan, og på daginstitutionerne er der ikke så mange ekstraordinære tilbage. Vi har haft en del snakker med kommunen om det, men det er en kæmpeopgave, hvis man skal afdække omfanget. Den opgave ligger og venter. Afdelingen har undersøgt, hvor mange af medlemmerne på sosu-området, som ønsker fuldtidsjobs. Det har vist sig at være forsvindende få. Mens der på daginstitutionerne er mange pædagogmedhjælpere, der gerne vil have fuld tid. Men det ser ud til, at det ikke kan lade sig gøre. Reglerne er meget gummiagtige, og institutionerne har valgt de mange deltidsstillinger for at få hverdagen til at hænge sammen. Så det ser ikke realistisk ud at konvertere til fuldtidsstillinger. Sygedagpenge er et massivt problem. Lovgivningen er strammet, kommunen var tidligere mere fleksibel, nu kører de striks efter loven. Der mangler 36 socialrådgivere i kommunen, det giver lange sagsbehandlingstider, og vi bruger mange ressourcer på at følge op og rykke. Vi har eksempler på sager, der har kørt i 3 år. Det er ikke tilfredsstillende at skulle bruge ressourcer på at holde dem til ilden. De nye beskæftigelsesråd er uden indflydelse. De gamle råd havde både penge og pligt til at efteruddanne og sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Vi lavede rapporter 4 gange om året, der tegnede et billede af fremtidige behov i amtet. Nu har vi én rapport om året for hele region Syddanmark, det kan vi ikke bruge til noget. Hele opgaven med at overvåge udviklingen er pillet ud. Vi er et rådgivende organ for kommunens beskæftigelsesudvalg, og det tager de meget bogstaveligt. LBR fungerer da, det betyder ikke så meget så længe, der ingen ledighed er. Men når det vender, så er der ingen ordentlig overvågning af arbejdsmarkedet. Der er ikke nogen, som er klar til at forholde sig til det, når ledigheden stiger. FOA Odense Alternativ til vikarbureauer Vi har tæt kontakt med arbejdspladserne, som rin- ger, hvis de skal bruge folk. Vores tillidsrepræsentanter ringer også, hvis de er i bekneb for folk. Vi har kontakt til jobcentrene, og vores a-kasse lokalenhed er også med på banen. Hellere bruge os end vikarbureauer, vi er et alternativ og supplement, siger Jørgen Borup, faglig sekretær og arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig. Det regionale beskæftigelsesråd har lavet en analyse om beskæftigelsessituationen på sosu-området. Det er et af værktøjerne, som der også er brug for i andre sektorer, som mangler arbejdskraft. RBR har sammen med jobcentrene sat gang i en kampagne for at skaffe arbejdskraft til sosu-området. Den har foreløbig kørt på Fyn, men skal bredes ud i hele regionen. På social- og sundhedsområdet er der mange ufaglærte, som har arbejdet på området i flere år. Der er brug for at opkvalificere dem. Det kunne være en løsning, hvor de fik merit for deres erfaring, så de kun skal have teorien for at blive social- og sundhedsassistenter. Vi har diskuteret med en KL repræsentant i regionen, hvad vi kan gøre for både at opkvalificere og rekruttere. Det her kunne være et element i en strategi for hele området det arbejder vi med. Fagforeningen og a-kassen har gode erfaringer med cafémøder målrettet enkelte grupper. Kontakten til medlemmerne er vigtig. Det er også et signal om, at når du betaler til en fagforening, så kan du regne med hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at den beskæftigelsespolitik, der besluttes centralt i FOA, bliver udmøntet lokalt. Så kan vi have lokale tilføjelser til den. FOA Sønderborg Den gode historie om ældreplejen Afdelingen deltager i et udvalg i kommunen, som arbejder med at rekruttere til ældreplejen. Vi satte fokus på den gode historie. På kommunens hjemmeside og i annoncer fortalte en række af vores medlemmer den gode historie om at arbejde i ældreplejen. Den målrettede kampagne førte til, at der var 30 procent flere der søgte ind på sosu-uddannelsen i Det var målrettet muligheden for karriererskift med voksenelevløn, det var en total succes, siger afdelingsformand Camilla Heesch. Lige nu kører udvalget en kampagne for at rekruttere mænd til ældresektoren. Afdelingen forhandler med kommunen om at oprette et internt vikarkorps. Det vil vi gerne være en del af for at få de ledige, vi har tilbage, med ind i et vikarkorps. Vi håber det ender ud i en slags partnerskab med kommunen, siger afdelingsformand Camilla Heesch. FOA Sønderborg har stillet en række krav om retningslinjer og lønafregning i forbindelse med vikarkorpset. Kommunen forsøger at skaffe folk i Tyskland, og har kontakt med tyske postbude, og overvejer at lave introduktionskurser for dem. I forvejen er der omkring 10 tyske kolleger, som pendler fra Tyskland til arbejdet i Sønderborg. Der er også enkelte ansatte fra Polen. Vi har daglige henvendelser fra tyskere. De kommer til samtale i vores sektorer. Det er klart, at de skal være her på samme vilkår, men det handler også om at få afdækket deres kompetencer. En post kan ikke nødvendigvis håndtere en lift til ældre, og det handler også om sprog. Selvom ældreplejen i Sønderborg er et godt sted, fordi alle ældre her forstår tysk. Medlemmerne er blevet orienteret om mulighederne for fuldtidsjob, som Trepartsaftalen åbner. Arbejdspladserne bruger muligheden, men det skaber også nye problemer. De kommer til at stå tilbage med f.eks. 17 timer, som ikke kan besættes. Det er også et spørgsmål om, hvad medlemmerne tilbydes. Hvis de ekstra timer kun er rengøring, så er der nogen, der falder fra igen. FOA Varde Strukturreform på tværs Afdelingen er kun så småt i gang med en dialog med kommunerne bl.a. om et internt vikarkorps i Varde kommune. Men der er så mange ting omkring Kommunalreformen, som ikke er overstået endnu. Alt er blevet forrykket og forskubbet. Kommunen kan ikke få det til at hænge sammen, og vi har meget travlt, så det er ikke det, der står højest på dagsordenen, siger afdelingsformand Ruth Nykjær. Vi laver en del aftaler om flexjobs. Det er udsædvanligt få, som ender med at få pension. Selv med kun en meget lille arbejdsevne vil kommunerne have folk i flexjob. Selv om flexjob er en god ting, så betyder den politik, at vi ser folk sendt i flexjob, selvom det er helt håbløst. Det er for voldsomt, og de burde have pension i stedet. Når der kommer en udmelding fra Beskæftigelsesministeriet, så ryster de i bukserne i jobcentrene. De strammer administrationen, især i jobcentret i Varde er de meget skrappe i vurderingen af sygesager. Vi har anket flere sager om stop for sygedagpenge både i Billund og i Varde. De kører stramt og tager f.eks. hellere en ekstra arbejdsprøvning, inden de bevilger et flexjob. De lokale beskæftigelsesråd har alt for lidt indflydelse. Der skal mere indflydelse til parterne på arbejdsmarkedet, hvis det skal spille nogen rolle. LBR startede med en konference med kommunens beskæftigelsesudvalg. Der var ingen grænser for, hvor meget de ville lytte. Når det kommer til stykket, trækker de tingene ned over hovedet på os. Det er os der bestemmer, lyder beskeden. Jo, men det er os, der ved noget om arbejdsmarkedet.

10 10 Region Hovedstaden FOA afdeling KLS Bykonger for bordenden Arbejdet i beskæftigelsesrådene er en lidt blandet oplevelse. Både i Herlev og Glostrup er arbejdet præget af, at der sidder bykonger for bordenden, som gerne vil bestemme. Man kan godt få fornemmelsen af, at de ansatte i den kommunale del af centret ikke ved, hvorfor de sidder der, og hvad de skal bruge det til, siger næstformand Berit Jacobsen. Svært at få fuldtid Afdelingens største problem er at skaffe fuldtidsjob til medlemmerne. Det er et svært problem, der er flere dilemmaer i det. Hvis vi kræver fuldtid i f.eks. en daginstitution til rengøring og køkken, så kan det friste arbejdsgiveren til at udlicitere arbejdet. Og så bliver det endnu værre for vores medlemmer. Arbejdsgiverne bruger salamimetoden, og skærer i den enkeltes arbejdstid, når der skal spares. Medlemmerne er glade for at være der, derfor affinder de sig med at gå ned i tid og så klare sig med afløsertimer eller nogen timer i en anden institution. Viljen mangler De færreste kommunale arbejdspladser er villige til at fastholde de nedslidte medarbejdere. Det kan ikke være rigtigt, at mennesker der har gjort rent for kommunen i 25 år ikke skal have muligheden for at lære noget nyt og tilbydes et job, de kan klare. Vi får nogle flexjob igennem, men der er brug for mange flere. Kommunen er heller ikke meget for at tilbyde en ordentlig revalidering. De tilbyder kun meget korte kurser og ingen egentlig uddannelse. Jobcentret tager sygedagpengene fra syge, uden at der har været en ordentlig opfølgning i sagerne. Situationen er utryg for vores medlemmer, de oplever at møde både 3, 4 og 5 sagsbehandlere på et år. Politikken forsvinder FOA Holbæk Kender ikke reglerne Brobygning skal mindske frafrald Holbæk kommune er især interesseret i at rekruttere nye medarbejdere til sosuområdet blandt kontanthjælpsmodtagerne. Kommunen vil gerne give dem uddannelse og voksenløn. Men jeg vil gerne have dem i praktik først. Gennem LBR er vi ved at lave en aftale om et brobygningsforløb, som gerne skal indeholde praktik i en 3 måneders periode. Frafaldet på uddannelsen er alt for stort, brobygningen skal modvirke, at det bliver endnu større, siger formanden Hanne Ulendorf. Arbejdet i LBR fungerer ikke. Den faglige side med AC, FTF og LO tager teten. Det er os der stiller de kritiske spørgsmål, mens resten af rådet måber, de aner ikke, hvad vi snakker om. Vi sidder med statistikker og papirer det skal vi også. Men hvad med at drøfte arbejdsmarkedspolitik? Hvordan ser det ud i vores område, hvor er flaskehalsene, og hvor skrider det hen. Kommunens folk har ikke sat sig ordentlig ind i de regler, som gælder for arbejdsmarkedspolitikken og jobcentrene. Et eksempel er den forvirring, det er lykkedes at skabe omkring voksenløn. Først var det ikke noget, man ville diskutere, så meldte borgmesteren ud, at kommunen ikke ville bruge voksenløn. Endelig gik formanden for kommunens arbejdsmarkedsudvalg i medierne og fortalte, at der var voksenløn til alle på sosu-området. uden tilskudspersoner. Det er det misbrug vi gerne vil til livs, men det er svært, siger faglig sekretær Solveig Larsen. til at undgå at give folk pension. Der går nogle, som er så ringe, at det er tvivlsomt, om de nogensinde får et job. Gammeldags formidling Problemer med Jobcentret Formidlingen sker på gammeldags facon, hvor arbejdsgiverne ringer til afdelingen, hvis de mangler arbejdskraft. Der er et samarbejde mellem a-kassen og sektorerne. Hvis der er en ledig socialog sundhedsassistent, så spørger a-kassen i sektoren, hvor der er job, som kan passe. Og omvendt ringer arbejdsgiverne, og vi ser, om vi har nogen, der passer til jobbet. Selvom det er blevet sværere og vi tit må sige, at vi desværre ingen har. Vi har haft mange problemer med det kommunale forsøgsjobcenter i Næstved, det er først ved at løse sig nu. Der har været mange mange møder med ledelsen og de faglige organisationer. Solveig Larsen sidder som medlem af beskæftigelsesrådet i Næstved kommune. Generelt har vi et rimeligt fornuftigt samarbejde i det lokale beskæftigelsesråd for Næstved. Kommunen sagde den ville lytte, selvom LBR kun er rådgivende. I praksis er det ikke helt sådan, vi oplever nogle gange, at tingene er besluttet på forhånd. Det protesterer vi over, og vi får også lavet ting om. Pakkeaftale om rekruttering Afdelingen er ved at være klar med et forslag til en omfattende pakkeaftale, som skal forhandles med de 3 kommuner. Sammen med sektorerne har vi et forslag klar til en aftale om rekruttering, fastholdelse og integration. Vi har lagt vægt på, at aftaleteksten skal være kortfattet. Vi vil ikke have et digert værk, men har kigget på en Århus-model på 4-5 sider. FOA Bornholm Stop for uddannelsespladser Hård kurs mod sygemeldte Det ser ikke så godt ud for de sygemeldte medlemmer. Kursen er blevet hårdere inden for det sidste år. Folk bliver fyret, hvis de ikke kan sandsynliggøre, at de er tilbage på arbejde om en måned. De får besked på, at de jo altid kan søge tilbage, når de er raske. Vi bruger mere tid på de syge end på de raske medlemmer. Mange af de sygemeldte kan ikke vende tilbage til det samme job, fordi de har problemer med ryg, nakke og skuldre. Vi prøver at få revalidering igennem, det lykkes ikke altid, men det sker. Fastholdelse FOA Sydsjælland Komme misbrug til livs Afdelingen har ingen aftaler om brug af ekstraordinært ansatte. Vi kan konstatere, at der bliver brugt alt for mange i Kost og service- og Teknik og service sektorerne. FOAs undersøgelse for nogle år siden viste, at der i nogle sektorer var 70 procent i tilskudsjob. Det er ikke udsædvanligt med en teknisk serviceleder på en skole, der har 3 i jobtræning. Kommunerne siger, at det ikke kan hænge sammen Vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte og hjælpe de sygemeldte. Socialformidleren tager med til samtaler med jobcenter og arbejdsgivere. Vi gør meget for at fastholde folk det skal vi også selvom vi somme tider næsten gør for meget. Vi skal ikke holde i hånden hele tiden, medlemmerne kan også godt selv. Vi lider under, at kommunerne sprøjtede for mange flexjob ud i starten. På et tidspunkt var der 150 i Næstved, som gik på ledighedsydelse og ventede på flexjob. Det har været en mulighed for kommunerne Der uddannes 2 hold sosuhjælpere og sosu-assistenter om året og 1 hold PGU ere. Vi har ikke de store muligheder for at udvide antallet af hold. Arbejdspladserne har sagt stop til flere elever i praktik, de kan ikke magte flere uddannelsespladser. Det er vi som afdeling enig i. Hvis vi skal fastholde kvaliteten, så kan vi ikke tage flere, siger faglig sekretær Trunte Marcher. Sosu-sektoren har besluttet at satse på, at alle på området bliver uddannet. Vi gør en stor indsats for at få alle ufaglærte på området uddannet. Vi opfordrer kraftigt medlemmerne til at søge ind på skolen. Ikke penge til fuld tid Det er fint med en aftale om fuldtid, men meldingen fra medlemmerne på sosuområdet er, at de ikke kan holde til 37 timer. I stedet opgiver de supplerende dagpenge og tager de ekstra timer, de kan få. De fleste pædagogmedhjælpere er ramt af ikkefuldtidsstillinger. Dem der arbejder i skolefritidsordningerne har timetal på 12, 15 og 17 timer. De bliver ramt rigtigt hårdt, når stramningen af reglerne om supplerende dagpenge kommer. Vi har ikke taget problemet om fuldtidsstillinger op, fordi vi står i en situation, hvor der nærmest er nedskæringer hver dag. Politikerne siger, at de er klar over problemerne, men at der ikke er penge på budgettet til at gøre noget ved det. Slem fraværspolitik 3 medarbejdere i FOA Bornholm arbejder primært med syge- og arbejdsskadesager. Vi gør meget ud af det. Men regionskommunen har en slem fraværspolitik. Hvis man efter 60 dages fravær ikke kan sandsynliggøre, at man er tilbage på et bestemt tidspunkt, så ryger man ud, det gælder også hvis man har kræft. Der er ikke meget fastholdelse i det. Taler os til enighed Arbejdet i LBR er temmelig anderledes end i det gamle råd. Men samarbejdet er godt. Vi bliver hørt i LBR, vores punkter bliver taget med, og vi taler os til enighed i rådet, siger Trunte Marcher. I starten skulle den kommunale og statslige del af jobcentret lige have afgrænset territoriet af, men de er ved at finde ud af det internt. Arbejdet handler meget om at få gjort noget ved det efterslæb, vi har på uddannelserne på Bornholm.

11 11 & Sjælland Forebyggelse fylder mere FOA SOSU afdeling København Rød tråd mangler for LBR Meget er overgået til LO, bl.a. de regionale møder. Det kan være godt nok, men forbundet har nogle grundlæggende holdninger og målsætninger, vi skal arbejde for i LBR. Det kunne være godt, hvis forbundet meldte nogle fokuspunkter ud, så der var en rød tråd, vi kunne arbejde efter. Selvom afdelingerne er selvstændige og rådene arbejder meget forskelligt, så ville det være en god ballast for FOAs LBR medlemmer. Der ville være en anderledes styrke bag, hvis FOA selv meldte ud og ikke kun overlod det til LO, siger faglig sekretær Ulla Johansen, som også har ansvaret for arbejdsmarkedspolitikken. Formidling gennem tillidsfolk Vi er ikke de store jobformidlere i afdelingen. Vi har et formidlings-team, men det meste formidling sker gennem vores tillidsfolk og fællestillidsrepræsentanter. Vil påvirke politikerne Flere kommuner i Storkøbenhavn bruger muligheden for at give voksenelevløn også til dem under 25 år for at tiltrække folk til uddannelserne. Det er et spørgsmål om politisk vilje. Hvis kommunerne vil rekruttere til området, så er det nødvendigt at komme lidt flere penge oven i. F.eks. var der kun 4, der havde søgt til 18 pladser i en kommune, så det er et spørgsmål om overhovedet at skaffe folk på uddannelserne. Vi forsøger at påvirke politikerne bl.a. ved at holde møde med borgmestrene. Vi har fået færre ledige, men flere syge. Derfor fylder forebyggelse mere. Vi forsøger at behandle det politisk og gøre politikerne opmærksomme på problemet. Afdelingen har 3-4 sagsbehandlere, som næsten udelukkende arbejder med syge- og arbejdsskadesager. den måde forsøger vi at gøre lønnen mere værd og jobbet mere attraktivt. Og jeg synes, at jeg kan se en lille ændring, hvor der kommer flere nyansættelser i nogle af kommunerne. Så måske er udviklingen ved at vende. Private visitere til flexjob Afdelingens a-kasseleder er med i LO Storkøbenhavns netværk, som jævnlig har kontakt med cheferne for jobcentrene i Storkøbenhavn. Det fungerer okay. Og vi har også som afdeling mulighed for at tage problemstillinger op med centercheferne. Så Ulla Johansen oplever at det fungerer udmærket. LFS Jobformidling til institutionerne LFS har sat gang i jobformidling til institutionerne i Københavns kommune. De institutioner, som mangler folk, kan melde ind, og så opfordrer vi de ledige til at søge jobbene, siger kasserer Pia Ludvigsen. Den nye mulighed for institutionerne har eksisteret siden oktober, og er blevet formidlet gennem tillidsrepræsentanterne og på LFS hjemmeside. Dagplejerekruttering Vores hovedproblem handler om at rekruttere dagplejere, i stedet nedlægger kommunerne dagplejepladser og opretter daginstitutioner. Vi har forhåndsaftaler med de fleste kommuner om, at dagplejere får fuld løn når de passer 3 børn. På Der store forskelle mellem kommunerne. I nogle er der en jobbank med muligheder, i andre er der vandtætte skotter mellem afdelingen der håndterer sygedagpenge og arbejdsgiverne i institutionerne. Her tager arbejdsgiverne ingen initiativer. Nogle kommuner tager selv initiativ til at fastholde, andre gør det, når vi foreslår det, og nogle gør ingenting. Hvis man tror, at der på sygedagpengekontoret er en sagsbehandler, som tager hånd om den syge, så tager man fejl. Mange steder er opgaverne udliciteret, så det er private, som følger op på sygesagerne og f.eks. skal visitere til flexjob. Der er blevet konkurrence i at håndtere syge mennesker. Spørgsmålet er, hvor mange år der skal gå, før vi finder ud af, om det er en god eller dårlig udvikling. Udenfor lokalt LO-samarbejde LFS arbejde omkring jobcentrene er forankret i samarbejdet med de andre FOA afdelinger i Storkøbenhavn. Fagforeningen er ikke med i det lokale LO-samarbejde. Vi er afhængige af samarbejdet med de andre afdelinger. PMF afdeling Københavns amt Syd Formidler kontanthjæpsmodtagere Afdelingen har de sidste 10 år formidlet pædagogmedhjælpere til institutioner i kommunerne. Oprindeligt var det en aftale med AF, men er senere overgået til kommunerne. Formidlingen foregår til kommunerne i hele det gamle Københavns amt. Afdelingen formidler både egne ledige og kontanthjælpsmodtagere til medhjælperjobs. Vi har aftaler med kommunerne om at formidle kontanthjælpsmodtagere til PMF-stillinger, siger afdelingsformand Frits Nielsen. PMF afdeling 1 Modstanden mod PGU er brudt Institutionsledernes modstand mod den pædagogiske grunduddannelse er brudt. Flere og flere kommuner er blevet bedre til at ansætte PGU ere. Måske fordi det er sværere at få pædagoger, og det så er bedre at have pædagogmedhjælpere med nogen uddannelse og erfaring. PGU en er også et redskab til at fastholde medlemmerne, siger faglig sekretær Lene Rønnow. Svært at fastholde Vi forsøger at bruge mulighederne for flexjob og revalidering. Men arbejdspladserne er pressede, derfor er der kort lunte overfor sygemeldte. Der sker hurtigt fyringer, så generelt er der ikke store muligheder for at lave noget fastholdelse. F.eks. ryger folk ud, inden det bliver afklaret om de kunne have fået et flexjob på samme arbejdsplads. Og så skal vi bagefter til at finde et flexjob et andet sted. Vi prøver, og det lykkes også ind imellem. Heldigvis er der også ledere der kontakter os, fordi de ved, at vi prioriterer fastholdelse højt. Mulighederne for revalidering for dem, der ikke kan fortsætte i jobbet, er yderst begrænsede. Det bruger kommunerne kun i ringe grad, vi løber panden mod en mur. Kommunerne foretrækker anden beskæftigelse uden revalidering, så det er en sjælden undtagelse at folk tilbydes revalidering. Opsigelser grundet sygdom Jeg bruger mere og mere tid på sygesager, vi får flere og flere opsigelser på grund af sygdom og stress. Hvor der for 5 år siden var en enkelt på en institution, så ser vi nu, at der kommer flere til på samme arbejdsplads. Lederne kan ikke rigtig gøre noget, de kan ikke skaffe vikarer for de syge. Det øger presset på dem, der er tilbage. De sygemeldte bliver fyret, inden det er afklaret, om de f.eks. kan klare et flexjob. Vi forsøger at lave aftaler med arbejdsgiverne om at den fyrede, hvis hun senere bliver berettiget til et flexjob, kan vende tilbage til institutionen eller et andet sted i kommunen. Finde rollerne i LBR Lene Rønnow sidder i de lokale beskæftigelsesråd i Herlev og Gentofte. Her drøfter vi ledighed generelt, og det fungerer ok. Men vandene skiller, når det handler om, hvordan vi får folk i arbejde. FOA og LOStorkøbenhavn er gode til de store linjer. Men det er svært at udmønte lokalt, fordi der bliver drøftet for lidt politik i LBR. Den første tid er gået med at føle hinanden på tænderne og finde rollerne. Jeg er træt af statistik og ledighedskategorier. Jeg vil se mennesker, og nogle udmeldinger, der er til at arbejde med lokalt, siger Lene Rønnow. Trafikfunktio nærernes Fagforening (TF) Ordentlige vilkår for udenlandsk arbejdskraft Arriva har rekrutteret tyske chauffører for at skaffe folk nok. Der har vi haft en opgave i at sikre dem ordentlige vilkår og sørge for, at de bliver godt modtaget. Vi har haft rimeligt held med at sikre overenskomstforhold og en ordentlig introduktion. Vi har holdt introduktionsmøder for de tyske chauffører. Vi forsøger at assimilere dem i det faglige fællesskab, men sigtet er selvfølgelig også at få dem som medlemmer, siger kasserer John Hansen. Afdelingen har også sammen med 3F rejst diskussionen om de udenlandske chauffører overfor udbyderen, Movia. Det er Movia, der laver de rammer, som entreprenørerne er underlagt. Vi prøver at fastholde en faglig stolthed. En chauffør er ikke bare en ratholder, men skulle gerne kunne servicere kunderne på dansk. Så når man henter chauffører udefra, så må man stille nogle krav til dem, bl.a. om danskkundskaber.

12 12 Ledigheden er faldet drastisk Beskæftigelsen stiger, antallet af ledige falder. Men hvad gemmer sig bag tallene. Gennem de sidste år, har en fortsat stigende beskæftigelse og derved faldende ledighed været budskabet. Men bag budskabet gemmer sig samtidig en række afgørende ændringer på arbejdsmarkedet. Dels den demografiske ændring, hvor store årgange i øjeblikket forlader arbejdsmarkedet, medens de mindre tager over. Det kan også aflæses i den lavere gennemsnitsalder blandt de ledige. Derefter den ændrede holdning til det at forsikre sig, hvor højkonjunkturens mange jobmuligheder gør, at mange især yngre ikke lader sig forsikre, men i stedet bare satser på at kunne tage et andet job. Derudover er der foretaget en række tekniske omlægninger af statistikken, ved at fjerne f.eks. ledige der er på arbejdsløshedsferiedagpenge. Det reelle antal ledige, er derfor i dag en del over Kurven af ledige er nu stagneret, samtidig med at der er varslet en fordobling af antal ledige frem til 2010, grundet konjunkturændringer. Tabel 1. Kilde: Danmarks statistik Kikker vi på kurven over faldet i henholdsvis antal registrerede og faktisk ledige, ser vi hvordan gabet mellem disse 2 kurver i det sidste år er blevet større, gabet viser at intentionen om at aktivere flere er lykkedes. FOA har oplevet samme udvikling et støt faldende antal ledige, på baggrund af de gode beskæftigelsesmuligheder og den generelle formidlingsindsats der blev taget, bl.a. overfor de ledige i sosu sektoren. Fortsat fald i den registrede ledighed - opbremsning i bruttoledigheden Aktivering af ledige Registreret ledighed Bruttoledighed Udviklingen i antal fuldt ledige medlemmer af FOA i perioden 2006 til jul-08 jan-08 mar-08 maj-08 jul-07 sep-07 nov-07 jan-07 mar-07 maj-07 jul-06 sep-06 nov-06 jan-06 mar-06 maj-06 Tabel 2. Kilde: Danmarks Statistik Stigende beskæftigelse og udstødning Gennem de sidste 10 år har der været en vækst i antallet som skubbes ud fra arbejdsmarkedet. Aktuelt er det stadig et problem, på trods af god beskæftigelse, udstødes i dag ligeså mange som i Højkonjunkturen som vi har set gennem de sidste 5 år, har været årsagen til den stigende beskæftigelse. Men den skærpede beskæftigelseskurs, har samtidig ført til en stor stigning i antal personer der står uden for arbejdsmarkedet. I 2005 betød den faldende ledighed, men også gennemslaget af de politiske stramninger af førtidspensionen og efterlønsordningen, at kurven knækkede, så vi i dag ligger på årige personer som står uden for arbejdsmarkedet. Antal personer uden for arbejdsmarkedet i forhold til befolkningsudviklingen 1995 til FAKTABOKS: Hvem er det så der befinder sig i denne gruppe uden for arbejdsmarkedet: Befolkning Udenfor arbejdsmarkede t Tabel 3. Kilde: Danmarks Statistikbank Maj 2008 Ledige Aktiverede Revalidering Flexjob Skånejob Voksenlærninge Børnepasningsorlov Førtidspension Efterløn Flexydelse Ledighedsydelse Sygedagpenge Kilde: Danmarks Statistikbank Forskel mellem 2005 og 2008 for grupper uden for arbejdsmarkedet Aktiverede 8067 Revalidering Fleksjob -56 Kigger vi på udviklingen, bare i perioden 2007 til 2008, så er den ikke entydig, men har haft et bestemt mønster. Der er alene 3991 Skånejob Voksenlærninge Børnepasningsorlov Førtidspension Efterløn 109 Fleksydelse færre på førtidspension, efterløn og i revalidering. Men til gengæld er der kommet ekstra i aktivering, flexjob eller på Sygedagpenge Ledighedsydelse Tabel 4. Kilde: Statistikbanken sygedagpenge. Så udsagnet om at der sker en fortsat udstødning er rigtig, alene stigningen i antal på sygedagpenge viser tendensen. Flere ekstraordinært ansatte på FOAs fagområder Det at ledige skal aktiveres mere i det nye system er ved at slå igennem. Alene har FOAs fagområde modtaget ekstraordinært ansatte i det sidste år. Samlet er der inden for kommuner og regioner i dag ekstraordinært ansatte. Det er en stigning på inden for det sidste år. Ser vi på FOAs faggrupper har vi i dag , eller halvdelen af alle ekstraordinært ansatte, i det sidste år er der alene blevet ansat mere end ekstraordinært. Det er bestemte faggrupper, som har modtaget mange ekstraordinære ansættelser. Derfor er der i tabel 5, lavet en opstilling med de forskellige faggrupper. Her er der langt over 400 kommet til ekstra alene inden for sosu-sektoren, tæt fulgt af HK, men også teknisk servicemedarbejdere ligger højt.

13 13 Ændring i antal ekstraordinært ansatte i kommunerne fra 2007 til Tabel 5 Kilde: FLD Tekniske servicemed Soc.Sundhedspers. Rengøringsassistent Pædagogisk personale Omsorgs/pæd. medhj HK Ikke faglært rengøring Husassistenter Handicapledsagere Dagplejere Hvor stor en andel de ekstraordinære ansatte udgør, af de ansatte alene indenfor FOAs faggrupper vises i tabel 6. Tabellen viser at sosu-sektoren i dag har under 5% ekstraordinært ansatte, det seneste års stigning er altså en ny tendens. Mens de over 20% inden for husassistenter og teknisk servicemedarbejdere har en meget høj men tidligere erkendt andel. Tilbagetrækning blandt medlemmerne af FOA FOA har været aktiv for at fastholde og udbygge mulighederne for at sikre tilbagetrækningsmuligheder. Hvordan er udviklingen gået i de sidste år? Efterløn og førtidspension har i debatten været fremført som de redskaber lønmodtager bruger som tilbagetrækning. Førtidspensionsordningen er sendt til endnu en politisk revision, og ligger aktuelt i et udvalgsarbejde. Debatten går på evt. at gøre bevilling af førtidspension tidsbegrænset. Modsat har den ny fleksible efterløn, muligheden for at kombinere efterløn med fortsatte arbejdstimer. I debatten under Velfærdskommissionen i 2006, var efterlønnen og den fortsatte mulighed for en tilbagetrækning i fokus. Efterlønnen var under angreb, og der blev der glidende indført en Udvikling i antal FOA medlemmer på Efterløn og førtidspension i perioden 2004 til ny startalder på 62 år, samtidig med pensionsalderen blev hævet op til 67 år. Men på trods af at mange påpegede, at det gamle efterlønsindgreb fra slutningen af 90 erne først nu var ved at slå igennem, så ønskede man yderligere stramninger. På grund af de tidligere stramninger, samt den almindelige aldersglidning, er der i dag færre medlemmer af FOA på efterløn og førtidspension. Tabel 7. Kilde: AMS Antal ekstraordinært ansatte i % af FOAs faggrupper april 2008 Tabel 6. Kilde: FLD , Førtidspension 20,0 15,0 10,0 Førtidspension Efterløn Efterløn 5, , Tekniske Servicemedarbejdere m.v. Social- og sundhedspersonale Servicemedarb./-assistenter Rengøringsassistenter Pædagogmedhjælpere Ikke faglærte ved rengøring m.v. Husassistenter Dagplejere Brandpersonale, Fastholdelse af FOA-medlemmer Indsatsen for at fastholde medlemmer på arbejdsmarkedet, fylder i de lokale afdelingers indsats. Vi ser på udviklingen i sygefravær og flexjob. Krav og tempo i det daglige arbejde har aldrig været højere. Det gælder også for FOAs faggrupper. Arbejdspresset, stress og fysisk hårdt arbejde betyder, at mange bliver syge og nedslides. Ser vi på udviklingen i sygefraværet, er det i dag kommet langt over FOA Sygdom opgjort i årsværk for FOA medlemmer og for alle i perioden 2004 til personer opgjort i årsværk. En tilsvarende stigning gælder FOAs fagområde. Tabel 8. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger (FOA tal for 2007 endnu ikke opgjort) Alle FOA I alt FOAs afdelinger lægger en stor indsats i arbejdet med medlemmernes sygefravær, for at sikre jobcentrenes opfølgning, og indsats som det fremgår af afdelingsinterviewene. I tabel 7 falder antallet af personer på førtidspension, til gengæld er der sket en meget stor vækst i antallet af flexjob, som sikrer medlemmerne ansættelse i ordinære stillinger og dermed fastholdelse. Tabel 9. Kilde: Danmarks Statistik. Tallene for FOAs område opgøres først i efteråret, men beregninger viser at der har været samme stigning, og at det samlede antal ligger omkring personer i Udviklingen i antal fleksjob for alle faggrupper 2007 til kv kv kv kv kv. 2008

14 14 Arbejdsmarkedskommissionen overhalet indenom Hullet i Regeringens kalender grundet de aflyste EU-afstemninger i efteråret, sammen med den truende fordobling i ledigheden inden for det næste år, betød at regeringen kunne sætte reformer af ledighedssystemer på dagsorden i efteråret. Her skal Arbejdsmarkedskommissionen komme med et hasteoplæg. Det ville være naturligt at nedsætte en Arbejdsmarkedskommission for at belyse udfordringer som ligger på arbejdsmarkedet f.eks. fleksibilitet, tryghed, den teknologiske udvikling, ansættelsesformer m.v. Men efter Velfærdsforliget, den ny 2015-plan og debatten om en skattereform, havde regeringen behovet for en ny Arbejdsmarkedskommission med kun en klar og bunden opgave. Hvordan kan man få flere danskere til at arbejde mere end i dag, altså udvide udbuddet af arbejdskraft! Opgaven skulle være færdig i sommeren 2009, og byggede på 3 præmisser: 1. Fortsat velfærdsudbygning i.flg. regeringens 2015-plan 2. At skattetrykket ikke må stige 3. Løsninger skal være finanspolitisk holdbare. Kommissionen skulle altså komme med forslag til hvordan man kan løse det finansielle problem ved at finde mindre udgifter eller merindtægter på 14 mia. om året. Dette beløb svarer til gabet i regeringens plan for statens finanser. Kommissionen valgte at dele opgaven op på 3 temaer 1. Arbejdstiden, hvor det handler om at få både fuldtids- og deltidsansatte til arbejde flere timer end i dag. 2. Beskæftigelse og ledighed, her ville man kigge på redskaberne i den aktive arbejdsmarkedspolitik og hele indretningen af dagpenge- og kontanthjælpssystemet. 3. Øge arbejdsstyrken, her vil efterlønsordningen, unges hurtigere uddannelse, indsatsen i forhold til de svage grupper på kontanthjælp, og langtidssygemeldte blive analyseret. Men, i august fik kommissionen så besked på at lave et hasteoplæg, om hvordan arbejdsstyrken hurtigt kan udvides med ekstra. Regeringen har samtidig inviteret til Treparsdrøftelser med LO/DA, og vil herefter lade hastereoplægget af dagpenge- og kontanthjælpssystemet indgå i efterårets forhandlinger om finansloven for Derudover har regeringen allerede i juni fremlagt deres udspil til en ny reform af sygedagpenge, som også var en af kommissionens opgaver. Det er ikke første gang, vi ser hvordan regeringen overhaler en kommission indenom. Det samme skete med Velfærdskommissionen. Men hvilke forslag til omlægninger i dagpengeog kontanthjælpssystemet vil hasteoplægget indeholde. For at citere kommissionens formand Jørgen Søndergaard: Det skal være et oplæg. der markant ændrer arbejdskraftudbuddet, og det er ikke småting. Sammenholdes det med de holdninger som partierne på Christiansborg har givet udtryk for, kan vi vente udspil i løbet af september måned 2008, som radikalt vil gribe ind med helt nye regler for de arbejdsmarkedsparate rettigheder, dagpengenes størrelse, betaling og organisering, ligesom der lægges op til at tilbagetrækningsmuligheder vil blive begrænset. FOA har aktivt søgt indflydelse på reformdagsordenen, gennem en række egne udspil og initiativer gennem LO. Ny liberal international rekruttering 1. oktober 2008 vil international rekruttering blive en ny service som jobcentrene skal magte. FOA deltager i et ministerielt udvalg om de særlige forhold på det offentlige område. Som en del af regeringens jobpakkeforlig fra februar 2008, blev der, udover en stramning af de supplerende dagpenge, også vedtaget en liberalisering af muligheden for at hente udenlandsk arbejdskraft. Det indebar at det ikke alene blev lettere for arbejdsgivere at hente udenlandsk arbejdskraft fra EU og øvrige lande udenfor EU. Samtidig er det danske arbejdsmarked åbnet direkte for de udenlandske arbejdssøgende selv. Som en del af pakken oprettes der 3 nye specialenheder, der skal bistå jobcentrene i deres indsats overfor både de danske arbejdsgivere, og de udenlandske arbejdssøgende. Samtidig sikres det, at landets ambassader i hele verden står til rådighed som en slags lokalkontorer i den internationale rekrutteringsindsats. Tidligere har det primært været bygge- og anlægsområdet, som mest har modtaget arbejdskraft fra Polen og Tyskland. Men med den nye indsats er der i princippet ingen grænser, og målgruppen kan være ledige i Ukraine, Indien eller Thailand. Som nævnt gælder de nye rekrutteringsmuligheder for alle fag. FOAs indsats har bl.a. sikret, at den internationale rekruttering til de offentlige områder bliver genstand for et særligt udvalgsarbejde, da vi står med en række særlige problemer, her specielt sprogkravet. Når der f.eks. satses på udenlandske læger, så skyldes det de lange uddannelsesforløb, som forhindrer hurtigere nationale rekrutteringsløsninger. Man kan finde kvalificerede, og umiddelbar brugbare læger i hele verden. Anderledes stiller det sig med f.eks. sosu-faggruppen, her findes ikke tilsvarende udenlandske uddannelser, og længden på uddannelsen gør at det er lettere at gennemføre nationale løsninger. I dag ser vi da også udenlandsk arbejdskraft fra vores nabolande Sverige og Tyskland, de arbejder primært i Nordsjælland og Region Syddanmark. International rekruttering, er blevet en realitet. For FOA er det derfor en naturlig del af de forskellige rekrutteringsredskaber, som lægges ud til lokal dialog med kommunerne. Derfor er det specielt vigtigt for FOA, at vi gennem udvalgsarbejdet med staten og vores kommunale arbejdsgivere, sikrer fælles spilleregler, der skal skabe perspektiv i den internationale rekruttering, herunder at undgå både sproglige, uddannelsesmæssige og dermed faglige forringelser. FOAs holdning til brug af international rekruttering, bygger på følgende punkter: Indsatsen for at importere udenlandsk arbejdskraft skal ikke være en hovedindsats for at løse rekrutteringsbehovet, og må derfor ikke slække eller erstatte den almindelige aktive beskæftigelsespolitik overfor de ledige eller den aktive indsats for at fastholde medarbejdere. Rekrutteringsindsatsen på områder med mangel på kvalificeret arbejdskraft, efter en behovsafvejning, kan suppleres gennem en international rekruttering. Med inddragelse af de faglige organisationer, sikkerhed for at arbejdet udføres efter danske regler og under normale overenskomst- og ansættelsesvilkår. Ved international rekruttering må fagligheden sikres, gennem en opfyldelse af de ordinære uddannelseskrav. Ligesom der skal ske en reel sikring af danskkundskaberne, specielt inden for FOAs fagområder med den direkte brugerkontakt. Det er afgørende at den internationale rekruttering ikke svækker de nationale integrationspolitiske initiativer, både i relation til arbejdsmarkedet, men også til integration i samfundet generelt. Overfor de mindst udviklede lande, som evt. selv har et stort behov for kvalificeret arbejdskraft, bør der ske en afvejning af målene for en udvidet international rekruttering.

15 15 Jobcentre kommer til eksamen Lytter man til kommunerne og ministeren, så er der allerede nu givet karakter for jobcentrenes indsats, selv om eksamen først afholdes i Dørene til de nye jobcentre i kommunerne blev åbnet 1. januar De skulle nu dække alle tidligere opgaver fra Statens AF-system, samt kommunernes egne socialforvaltninger. Nu skulle alle borgere kun have en indgang til et fælles jobcenter, uanset hvilken baggrund man måtte have for at få dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp. Her år efter kan det diskuteres, hvor stor en succes de nye centre har haft. Grundet de gode beskæftigelsesmuligheder, har der heldigvis været tale om et faldende antal ledige som skulle serviceres. Men et andet forhold som gør det svært at sammenligne indsatsen med de tidligere statslige AF-kontorer, er de principielle ændringer der samtidig fandt sted af lovgivningen, og de rettigheder der gælder for de ledige. Samtidig blev der opbygget et nyt mål- og resultatstyringssystem, der primært tilfredsstiller centrale politiske resultatkrav af de enkelte centres indsats, samt en stram økonomisk styring, hvor indsatsen bygger på best praksis alene udfra en økonomisk synsvinkel. Dette har betydet, at en lang række kommuner har udliciteret hele eller dele af deres jobcentre til private aktører, da man ikke selv har vurderet at kunne løfte opgaverne godt nok, og derved mistet statslige refusioner. Udover det ses der i de aktuelle budgetovervejelser for 2009, hvordan prioriteringer i jobcentrenes indsats, primært bygger på kommunaløkonomiske driftsbesparelser. Om 1 år skal jobcentrene til eksamen, og lovgrundlaget evt. revideres. Men desværre er eksamenskarakteren næsten kendt på forhånd. Kommunerne har allerede gentagne gange rost sin egen indsats, og endda stillet krav om at fjerne en lang række, efter kommunernes opfattelse, bureaukratiske regler. Regeringen har også udtrykt deres tilfredshed med centrene, og har efterkommet kravet om afbureaukratisering. Dette skal ses i sammenhæng med de overvejelser som Arbejdsmarkedskommissionen har, om eventuelle revisioner af hele regelsættet herunder forslag til ændring af de rammer som jobcentrene udgør. For FOA har de nye centre betydet et afbræk i vores tidligere samarbejde med henholdsvis kommunerne og AF-systemet, som det fremgår af afdelingernes udtalelser her i avisen. I stedet har vi fået et større eget ansvar i a-kassen for de nyledige, og langt flere samarbejdspartnere end vi tidligere havde, ligesom de mange udliciteringer til andre aktører, ikke har gjort det lettere. FOA vil gøre sit til, at jobcentrenes eksamensresultat ikke er kendt på forhånd. Gennem LO-samarbejdet, vil vi både centralt og lokalt blive en aktiv del af hele revisionsdebatten om jobcentrenes indsats. Rekrutteringsproblemet for FOA Mange kommuner står i dag med rekrutteringsproblemer. Den enkelte medarbejder presses ofte uacceptabelt, ligesom områdets faglighed og kvalitet trues. Både regeringen selv, og ikke mindst Arbejdsmarkedskommissionen har fokus på fastholdelse og rummelighed på arbejdsmarkedet. Regeringen har spillet ud med en Sygefraværsreform, ligesom Førtidspensionsreformen fra 1999 er sendt i udvalg. For at fastholde seniorer, vil kommissionen se på hvilke barrierer der i dag måtte være, for at man kan trække sig gradvist tilbage, herunder efterlønsordningen Rekrutteringsbehovet indenfor FOAs hovedgrupper i perioden 2009 til 2021 På flere af FOAs overenskomstområder ses i dag problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Specielt i de seneste år er problemet for alvor vokset, og i dag står vi overfor kommuner hvor mange faste stillinger ikke kan besættes. Med en forventet gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på år, der i dag er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder indenfor sosuområdet, vil vi kunne forvente, at minimum 25 % af de ansatte inden for sosuområdet vil forlade faget i de kommende 10 år. Ved at tage udgangspunkt i dette fratrædelsesmønster, sammenholdt med f.eks. det stigende antal ældre brugere, har FOA fået lavet en fremskrivning som viser behovet frem til Derudover, for at afkorte perioder med offentlig forsørgelse, skal der kigges på årsager til marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Men rummeligheden skal også udvides, for at få trukket de grupper langtidssygemeldte, ledige i machgruppe 4 og 5 samt ledige med nedsat arbejdsevne ind på det ordinære arbejdsmarked på ordinær løn, og efter kommissionens opfattelse, uden tilskud. Dermed når Social- og sundhedspersonale (hjemmehjælpere mv.) Fremskrivningen viser at der samlet i kommuner/regioner skal sikres en tilgang i de næste 15 år, på mere end nye personer bare på sosu-området. Når de øvrige ubalancer skal omregnes til et årligt måltal for rekruttering til FOAs områder, så er resultatet at vi skal sikre ekstra hvert af de kommende 15 år. man både det økonomiske men også praktiske mål, med at øge arbejdsudbuddet. Udviklingen, i de seneste år hvor antallet af personer der er visiteret til støttet beskæftigelse, er steget uden at det har ført til væsentlig færre på sygedagpenge eller førtidspension. Derfor vil kommissionen se på mulighederne for at begrænse tilgangen til ordninger for personer med nedsat arbejdsevne, så færre Rengøringspersonale og husassistenter Tabel 10. Kilde: FLD og egne beregninger Rummelighed uden tilskud Rummeligheden på arbejdsmarkedet skal udvides, men de svage grupper skal fremover ud på arbejdsmarkedet uden tilskud, mener Arbejdsmarkedskommissionen. På børneområdet er der samlet et fald i rekrutteringsbehovet, men det betyder ikke at der inden for enkeltgrupper f.eks. dagplejen er tale om særlige rekrutteringsproblemer. personer bliver langvarigt offentligt forsørget. Allerede i efteråret 2008 vil der være forhandlinger om regeringens udspil vedr. sygedagpenge og udvalgsarbejdet om Førtidspensionsreformen. Resultatet heraf kan så senere blive suppleret af kommissionens kommende forslag om rummelighed uden tilskud. Debatten om de nye udspil vil være endnu et eksempel på kampen om fremtidens værdier og menneskesyn.

16 16 Dialog om flere hænder FOA skal i dialog med kommunerne, hvorfor der afholdes arbejdsmøder her i efteråret, hvor redskaber og analysematerialer til brug for de enkelte afdelinger, vil blive præsenteret. Den udfordring kommunerne står overfor, at rekruttere de nødvendige medarbejdere, kan umiddelbart virke meget stor. Men omregnet til den enkelte kommune, så skal der rekrutteres mellem 20 og 100 personer om året, det gør jo opgaven mere overskuelig. Målet med at skabe en dialog med kommunerne bygger på at vi skal have sikret et lokalt kendskab til rekrutteringsproblemerne. Ikke bare for næste år, men flere år frem, så der kan planlægges en samlet indsats med jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Forbundet har udarbejdet et materiale om hver kommune, som kan bruges som udgangspunkt i dialogen mellem FOA-afdelingen og den enkelte kommune. Med start her i september måned afholdes der regionale arbejdsmøder for afdelingerne. Her gennemgås der grundmaterialer for den enkelte kommune, som kan bruges til at skabe overblik og prioritering af indsatsen i den enkelte afdeling. Derudover, hvordan dialogen med kommunerne kan føre til et flerårigt samarbejde mellem kommunen, FOA, jobcentret og skolerne, som reelt kan løse det lokale rekrutteringsbehov. Den vifte af modeller der vil blive fremlagt, er bl.a. Trepartsaftalens nye uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer. Hertil kommer en aktiv brug af gamle redskaber som jobrotation samt aktiv anvendelse af løntilskudsjob til rekruttering af nye medarbejdere. Det drejer sig om: (se boks) Uddannelsespolitiske redskaber til rekruttering Ordinære uddannelsespladser Den ny ungeindsats Opkvalificeringspladser Voksenelevløn/CVU Beskæftigelsespolitiske redskaber til rekruttering Jobrotation ved opkvalificering Aktivering med rekruttering Rekrutteringsmidler til ledige Særlig indsats for langtidsledige FOAs egen formidlingsindsats Rekrutteringsindsats overfor særlige grupper Unge som målgruppe Ledige med anden etnisk baggrund Flere mænd i omsorgsfagene Import af udenlandsk arbejdskraft Fleksjobansatte Den vigtigste opgave er dog at få skabt dialogen med kommunerne, her vil det analysemateriale vi har lavet for hver enkelt kommune, være et afgørende bidrag.