Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 1 Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen 5 bilag

2

3 Koncern Økonomi Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK Hillerød Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Opgang Blok A Afsnit stuen Telefon Direkte Fax Mail Web Dato: 14. Januar 2008 Sag: Endelig afregning af efterregulering af delingsaftaler mellem Staten og Region Hovedstaden for myndighederne (Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Hovedstadens udviklingsråd). Region Hovedstaden fremsendte den 15. november 2007 pr. e-post en endelig opgørelse af efterreguleringen af delingsaftalen for de respektive myndigheder beregnet i overensstemmelse med procedurebekendtgørelsens principper efter Regionsrådets beslutning af 30. oktober Finansministeriet har efterfølgende i skrivelse af 21. december 2007 meddelt, at staten vil foretage restafregning af differencen mellem de tidligere udbetalte kompensationsbeløb og de i november 2007 endeligt opgjorte kompensationsbeløb. Samtidig oplyses det at staten vil udbetale 2. og sidste rate af kompensationen fra juni 2007 til kommunerne. Det skal i den anledning bemærkes, at Region Hovedstaden har gennemført den samlede afregning i forhold de øvrige myndigheder efter procedurebekendtgørelsens bestemmelser. Region Hovedstaden har bemærket, at staten værdisætter skatterestancer og skattebøder til værdien nul i overensstemmelse med Indenrigs- og sundhedsministeriets udtalelse af 28. september Region Hovedstaden er ikke enig i den fortolkning af principperne for værdiansættelsen af skatterestancer m.v., som Indenrigs- og sundhedsministeriet har foretaget. En værdiansættelse, der allerede fremgik af de indgåede delingsaftaler fra foråret Til støtte for Region Hovedstadens fortolkning af værdiansættelsesprincipperne vedlægges notat udarbejdet af Region Hovedstadens revision Deloitte og en redegørelse fra advokatfirmaet Horten. Region Hovedstaden imødeser at finansministeriet snarest tager initiativ til en drøftelse med henblik på opnå en løsning på den beskrevne problemstilling. Med venlig hilsen Peter Mandrup Jensen

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 3 Emne: Udkast til Bruger-, patient- og pårørendepolitik for Region Hovedstaden 4 bilag

22

23 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Forord Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet sker dagligt i mødet med brugerne af regionens ydelser og har stor betydning for den enkelte for livet i et botilbud, for resultatet af behandling og pleje, og for hvordan man lever med fysisk eller psykisk sygdom. Samarbejde og inddragelse skal derfor tilpasses brugere-, patienter- og pårørendes behov og ønsker. Samarbejde og inddragelse sker gennem dialog med og tilbagemelding fra den enkelte bruger, patient eller pårørende og deres foreninger. Samarbejdet gør os i stand til at tilrettelægge gode, vedkommende forløb og tilbud i regionen. Inddragelse af brugere, patienter og pårørende giver også den enkelte større ejerskab og ansvar, og bidrager dermed til rehabilitering. Fokus på det hele menneske skaber bedre resultater. Region Hovedstaden sætter, med vedtagelse af en overordnet politik for brugere, patienter og pårørende, fokus på en struktureret dialog om værdier og leveregler. Det giver fælles retning for inddragelse og samarbejde i vores daglige virke. 2

24 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Formål med politikken Formålet med bruger-, patient og pårørendepolitikken er at højne kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser. Det sker ved at sætte fokus på det daglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og ved at fastlægge rammer for den løbende dialog med bruger-, patient- og pårørendeforeninger. Politikken virker gennem et sæt af fælles værdier og leveregler og gennem etablering af fora for struktureret dialog. Lovgivningen fastsætter rammer for brugere, patienter og pårørendes rettigheder. Den forpligter derfor regionens hospitaler og institutioner. Som patient skal man informeres og man har ret til at have pårørende med til samtaler m.v. Man har også krav på, at oplysninger om én ikke videregives, med mindre man har givet samtykke til det. Som bruger af sociale tilbud har man samme rettigheder. De sociale tilbud skal endvidere nedsætte brugerråd, der har indflydelse på tilrettelæggelse af tilbuddene. De lovgivningsmæssige rammer ligger til grund for politikken. Men politikken rækker videre. Den tydeliggør værdier, der fortæller, hvordan vi ser på samarbejdet, og den fastlægger leveregler, som viser, hvordan vi ønsker at samarbejde. Målgruppen for bruger-, patient- og pårørendepolitikken er regionens medarbejdere, ledere og ydere (ydere er fx praktiserende læger). Politikken skal inspirere og understøtte målgruppen i det daglige samarbejde med brugere, patienter, og pårørende. Politikken er også skrevet til regionens borgere. Den skal udbrede kendskabet til vores grundlag for samarbejde med brugere, patienter og pårørende. Politikken skal som en overordnet paraply favne lokale politikker og principper. Den skal dermed understøtte de konkrete initiativer og handleplaner, der allerede findes, eller som skal sættes i værk lokalt. 3

25 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Hvem gælder politikken for? Bruger, patient og pårørendepolitikken dækker sundheds-, psykiatri- og handicapområdet i Region Hovedstaden. Sundhedsområdet dækker både hospitaler og praksissektor fx de alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger mv. Brugere og patienter er borgere, der benytter sig af disse ydelser. Pårørende kan være ægtefælle, samlever, forældre, bedsteforældre, søskende eller børn. Det kan også være venner, naboer eller andre, som den enkelte bruger selv betragter som nære pårørende. Slægtskab eller samliv er altså ikke en forudsætning for at blive inddraget som pårørende. Borgerne har også kontakt med regionen på andre områder, fx miljø og regional udvikling. Den form for kontakt er ikke dækket af politikken her, men er bl.a. beskrevet i regionens kommunikationspolitik. Værdier og leveregler Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire værdier, der er formuleret som løfter til brugere, patienter og pårørende: Vi tager hensyn til, hvem du er, Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig, Vi spørger dig, fordi vi gerne vil vide, hvad du mener, Vi slipper dig ikke, før du selv eller andre er klar til at gribe. I kasserne nedenfor beskrives, hvad der ligger bag værdierne. For hver værdi beskrives i punktform leveregler for, hvordan de der arbejder for regionen vil samarbejde og dermed omsætte værdierne i det daglige arbejde. 4

26

27 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er nødvendig for at opnå de bedste resultater. Region Hovedstaden vil gøre det nemt at være en aktiv del af eget forløb, og vi vil gøre det nemt at være med og bidrage som pårørende hvad enten forløbet er kort eller langt. Der vil som udgangspunkt ikke blive truffet beslutninger om brugeren eller patienten, uden de er med. Derfor vil Region Hovedstaden: Inddrage brugere og patienter, med respekt for, i hvilket omfang de selv vil eller kan inddrages. Undtagelser kan være, at brugeren eller patienten ikke er i stand til selv at vælge. Give pårørende plads som aktive ressourcepersoner i forløbet, hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Forudsætningen er, at brugeren eller patienten ønsker de pårørende involveret. Andre pårørende kan få generel information. Gennem dialog kvalificere og motivere brugere, patienter og pårørende til at bidrage - blandt andet ved at vise, hvordan man hjælper sig selv, hvor man finder støtte, og hvordan man hjælper som pårørende. Samarbejde med foreninger om, hvordan de kvalificerer, motiverer og hjælper brugere, patienter og pårørende til samarbejdet om ydelserne. Huske på, at kommunikation er tovejs, og at information først er givet, når den er forstået. 6

28 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Vi spørger dig, fordi vi gerne vil vide, hvad du mener Region Hovedstaden ønsker at lære af brugernes oplevelser, erfaringer og forslag også når behandlingen eller kontakten ikke går som planlagt. Region Hovedstaden vil derfor i dialog med brugere, patienter og pårørende om gensidige forventninger til samarbejdet. Dialogen skal både foregå med det enkelte individ - på hospitalsafdelinger, i institutioner, i centre samt i sociale tilbud - og på regionsniveau mellem politikere og organisationer, der kan formidle mere generelle indtryk og tendenser. Regionen Hovedstaden prioriterer åbenhed om regionens beslutninger og beslutningsprocesser. Derfor vil Region Hovedstaden: Lytte til hver enkelt bruger, patient og pårørende, og fremme deres lyst til og mulighed for at udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit også om kritiske forhold. Føre en respektfuld dialog med den enkelte, med det formål at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Arbejde systematisk med inddragelse af brugere, patienter og pårørende, fx ved at patienter kan være med i analyse af årsager til utilsigtede hændelser. Give alle adgang til dialog med politikere og ledere - fx gennem træffetid og åben telefon. Nedsætte centrale dialogfora med bruger- patient- og pårørendeforeninger på de tre store områder: Sundhed, psykiatri og handicap. Etablere brugerpaneler i forbindelse med løsning af konkrete tværgående opgaver - fx som det sker med den siddende patienttransport. Prioritere åbenhed om regionens beslutninger, og gennemføre offentlige høringer ved større politiske beslutninger, på områder med direkte betydning for brugere, patienter og pårørende. 7

29 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Vi slipper dig ikke, før du selv eller andre er klar til at gribe Sammenhæng og kontinuitet i forløbet er af afgørende betydning for brugere, patienter og pårørende. Målet for Region Hovedstaden er at skabe sammenhæng i forløbene, bedre kvalitet i ydelserne og mere tryghed for brugere, patienter og pårørende. Derfor vil Region Hovedstaden: Tage ansvar for den enkelte og bevare kontakten eller behandlingen, indtil der er en anden, der tager over (hvis der er behov for det). Give brugere og patienter faste kontaktpersoner. Sikre at brugere, patienter og pårørende altid ved, hvor og til hvem, de kan henvende sig med spørgsmål. Sikre kvaliteten af overgange mellem myndigheder, sektorer og institutioner fx gennem samarbejdet med kommunerne om udskrivning, genoptræning og koordinering af de enkelte forløb. Sikre information om regionens tilbud til nøglepersoner, fx sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og praktiserende læger. Hvis de får overblik kan de bedre vejlede brugere, patienter og pårørende. Være opmærksom på, at alle der arbejder for regionen har en vigtig rolle med baggrund i hver deres faglighed og erfaring, så samarbejdet om den enkelte bruger, patient og pårørende foregår respektfuldt og professionelt. Det gælder også på tværs af sektorer. 8

30 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Fra politik til praksis Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er værdibaseret. For at politikken kan gøre en forskel i det daglige arbejde, skal den udmøntes lokalt. Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri, institutioner og øvrige enheder skal derfor udmønte politikken, så den passer til de lokale forhold. Det kan fx ske med inspiration fra, eller gennem allerede eksisterende samarbejde med brugere, patienter og pårørende. Politikken vil samtidig være grundlag for regionens dialog med yderne i praksissektoren (fx de praktiserende læger), om udvikling af indsatsen på praksisområdet. Samarbejdet med brugere, patienter og pårørende sker på forskellige niveauer: På individniveau og på afdelings-, enheds eller klinikniveau i dialogen mellem den enkelte patient, bruger og pårørende og regionens ansatte og måske i lokale brugerpaneler, fokusgrupper eller lignende. På hospitals-, psykiatri eller institutionsniveau. Her tages der ved gennemførelse af politikken stilling til, hvordan den strukturerede dialog med brugere, patienter og pårørende og deres foreninger skal organiseres. Det kan fx ske ved nedsættelse af dialogforum, fokusgrupper, brugerpaneler eller andre metoder, til at inddrage enkelte brugere, patienter og pårørendes erfaringer. På politisk niveau i regionen. Her etableres et dialogforum på hvert af de tre hovedområder: Sundhed, psykiatri og handicap. Dialogen føres på årlige møder mellem bruger-, patient- og pårørendeforeninger, medlemmer af regionsrådet og Region Hovedstadens administrative ledelse. Dialogfora inddrages og høres endvidere, når det er relevant fx i forbindelse med offentlige høringer og større politiske sager. Der etableres en idébank, med eksempler på, hvordan politikken udmøntes lokalt, og hvordan samarbejdet fungerer. Idébanken forankres i regionens Netværk for Patientoplevet Kvalitet 1. Bruger-, patient- og pårørendeforeninger inviteres til at bidrage med eksempler. Politikken udmøntes endvidere gennem regionens øvrige konkrete tiltag - fx i arbejdet med udformning af en ældreplan og en plan for den kroniske patient, hvor bruger-, patient- og pårørendeorganisationer inddrages. Der arbejdes også med helhedsorienterede modeller som fx cronic care. 1 Netværk for patientoplevet kvalitet har repræsentanter fra alle Region Hovedstadens hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Handicap, Enhed for Udvikling og Kvalitet, Enhed for Patientsikkerhed og Enheden for Brugerundersøgelser. Netværket udveksler erfaringer og fremlægger ny viden om brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet. 9

31 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Hvordan følges der op på politikken? For at indhente og vurdere erfaringer med, hvordan bruger-, patient- og pårørendepolitikkens område udvikles, vil der ske en årlig afrapportering til regionsrådet. Afrapporteringen vil bygge på målinger, evalueringer og opgørelser, der udarbejdes i anden sammenhæng - bl.a.: Patient- og brugertilfredshedsundersøgelser. Årsberetning fra patientkontorerne og opgørelse af klagesager. Resultater af akkreditering ved Joint Commission, den danske kvalitetsmodel og kvalitetsmodel på socialområdet. Journalaudits. Patient- og brugerrapportering af utilsigtede hændelser, også i de sociale tilbud. Tilbagemelding fra dialogfora. Netværk for Patientoplevet Kvalitet inddrages i implementering, opfølgning og effektmålinger. 10

32 Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Sagsbeh.: Natasja Espeløv Balslev Dato: 17. december 2007 Samtykkeregler og regler om videregivelse af helbredsoplysninger. Sundhedspersoner er som altovervejende hovedregel underlagt en tavshedspligt om forhold de måtte erfare eller få formodning om under udøvelse af deres erhverv, jf. sundhedsloven 40. Denne tavshedspligt kan i særlige situationer fraviges i henhold til følgende bestemmelser i sundhedsloven: 41 om videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med et behandlingsforløb, 43 om videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål, 45 om videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde patienter og 46 om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål. Nærværende notat vil primært omhandle 41 og 43, og således beskrive nogle af betingelserne for videregivelse - henholdsvis som led i et behandlingsforløb og til andre formål end behandling. Videregivelse som led i et behandlingsforløb. I henhold til 41, stk. 1 kan sundhedspersoner videregive helbredsoplysninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre sundhedspersoner, såfremt patienten samtykker hertil. Dette samtykke kan indhentes skriftligt såvel som mundtligt, og kan afgives til såvel den afgivende sundhedsperson, som den modtagende sundhedsperson. Samtykket skal noteres i patientjournalen. 1 Imidlertid opstår der ind i mellem situationer, hvor det kan være vanskeligt at have indhentet dette samtykke, før behovet for det indtræffer, eksempelvis i situationer, hvor akut behandling er påkrævet eller, hvor patienten på anden vis momentant er ude af stand til at give sit samtykke. I de situationer er det tillige muligt at videregive helbredsoplysninger til en anden sundhedsperson, hvis særlige betingelser er til stede. I tilfælde af at patienten er i et aktuelt behandlingsforløb, og oplysningerne skønnes at være nødvendige af hensyn til dette forløb, kan helbredsoplysningerne videregives, 1 Jf. 42, stk. 1 i sundhedsloven. Samtykket skal være informeret og muligt at tilbagekalde, jf. 15 i sundhedsloven.

33 forudsat, at dette sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, jf. 41, stk. 2, nr. 1. Et eksempel herpå er den situation, hvor en patient skal fortsætte et behandlingsforløb i praksissektoren efter et hospitalsophold eller vice versa. Ligeså kan sundhedspersoner på hospitalerne videregive helbredsoplysninger om en patient til den praktiserende læge, i det omfang der er tale om en epikrise (et udskrivningsbrev), jf. 41, stk. 2, nr. 2. Denne bestemmelse er en udvidelse af adgangen til videregivelse i forhold til lov om patienters retsstilling. Det har været drøftet, hvorvidt hospitalerne i henhold til denne bestemmelse kan oversende en hvilken som helst oplysning om en patient til den praktiserende læge under henvisning til, at der er tale om en epikrise. Dette kan ikke antages at være tilfældet. En epikrise skal i denne sammenhæng forstås som et udskrivningsbrev, der afslutter et givent behandlingsforløb. De mellemkommende oplysninger, der måtte være om patienten, kan derfor ikke videregives med henvisning til denne bestemmelse, alene fordi det skønnes at være rart for den praktiserende læge at være orienteret. I tilfælde hvor videregivelse af helbredsoplysninger er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan videregivelse finde sted, jf. 41, stk. 2, nr. 3. Denne bestemmelse finder eksempelvis anvendelse i de situationer, hvor en patient er bevidstløs og udveksling af oplysninger sundhedspersonerne i mellem er nødvendig for behandlingen. En anden situation, hvor 41, stk. 2, nr. 3 ville kunne finde anvendelse af hensyn til også andre end patienten, er de tilfælde, hvor man er inden for anvendelsesområdet for psykiatriloven og epidemiloven. Med henblik på at kunne iværksætte en adækvat behandling af patienten af hensyn til såvel patienten selv som vedkommendes omgivelser, vil man i henhold til denne bestemmelse kunne videregive oplysninger om patienten. 2 Endelig vil der kunne videregives oplysninger til patientens praktiserende læge fra en stedfortrædende læge, jf. 41, stk. 2, nr. 4. Der vil alene kunne videregives oplysninger, som skønnes nødvendige. Oplysningerne kan videregives fra vagtlæge, en vikar for den praktiserende læge og en anden alment praktiserende læge som eksempelvis under et ferieophold behandler patienten. Patienten har mulighed for at frabede sig, at oplysninger videregives i forbindelse med aktuelle behandlingsforløb, ligesom patienten har mulighed for at frabede sig, at epikriser videregives til den praktiserende læge, jf. 41, stk Såfremt der videregives oplysninger efter denne bestemmelse, skal vedkommende, som oplysningen omhandler, snarest muligt orienteres om videregivelsen og formålet hermed, jf. 41, stk. 5 Side 2

34 Vurderingen af, om en oplysning kan videregives, foretages af den sundhedsperson, der er i besiddelse af oplysningen, jf. 41, stk. 4. Der vil således altid skulle træffes en konkret vurdering i den enkelte sag. Videregivelse til andre formål end behandling. Mange pårørende har et ønske om at blive orienteret om en patients helbred under en hospitalsindlæggelse eller øvrige kontakt med sundhedspersoner, og mulighederne for at videregive de ønskede oplysninger behandles i sundhedslovens 43. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan sundhedspersoner fravige deres tavshedspligt, såfremt patienten samtykker til, at der videregives oplysninger om vedkommendes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse er ikke alene pårørende, idet bestemmelsen finder anvendelse i det omfang oplysninger uanset hvem de gives til videregives til andre formål end behandling. Det vil med andre ord sige, at adgangen til at videregive oplysninger rent juridisk er den samme, uanset om det er pårørende, offentlige myndigheder, private eller politiet de ønskes videregivet til. Samtykket til denne videregivelse, skal som udgangspunkt - modsat samtykket til videregivelse af oplysninger i behandlingsøjemed - være skriftligt og naturligvis tillige konkret, aktuelt, informeret og muligt at tilbagetrække. 3 I tilfælde hvor der ikke er givet samtykke til videregivelsen, kan denne ske, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, jf. 43, stk. 2, nr. 1. Her bør det bemærkes, at alene oplysninger, som har betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling kan videregives. Eksempelvis vil oplysninger om ægteskabelig status ofte fremgå af en patientjournal, og disse og andre oplysninger om rent private forhold bør ikke uden videre udleveres. I tilfælde hvor videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan videregivelse finde sted, jf. 43, stk. 2, nr. 2. Denne bestemmelse kaldes populært værdispringsreglen, fordi den åbner for en mulighed for at fravige udgangspunktet om samtykke, idet andre værdier i konkrete situationer kan veje tungere end hensynet til patientens selvbestemmelsesret og ret til privatliv. 3 Jf. sundhedsloven 44 og 15. Samtykket bortfalder endvidere senest 1 år efter det er givet, jf. stk. 2. Under særlige omstændigheder kan skriftlighedskravet fraviges, eksempelvis hvis den manglende skriftlighed beror på fysiske forhold hos patienten. Side 3

35 Bestemmelsen regulerer eksempelvis den situation, hvor en tavshedspligt brydes af hensyn til en pårørende, som er genetisk beslægtet med patienten, og som kan have behov for at få oplysninger om patientens lidelse af hensyn til egne fremtidige behandlingsmuligheder. 4 Ligeledes vil bestemmelsen kunne finde anvendelse i den situation, hvor politiet af hensyn til en efterforskning ønsker oplysninger om en patient. Patientens samtykke til videregivelse vil måske være umuligt at indhente, og sundhedspersonerne skal derfor tage stilling til, om oplysninger om vedkommende kan udleveres. Udgangspunktet er, at sundhedspersonerne er underlagt en tavshedspligt. Hensynet til efterforskningen vil ikke altid veje tungere end patientens ret til tavshed. Som tommelfingerregel vil sundhedspersonerne ikke have pligt til at videregive oplysninger til politiet af egen drift. I tilfælde, hvor politiet retter en forespørgsel til en sundhedsperson, vil vedkommende generelt kunne henholde sig til sin tavshedspligt og alene i sager om grov kriminalitet, såsom drab, voldtægt og røveri med rette kunne bryde denne. Det vil altid bero på en konkret vurdering. Endelig vil bestemmelsen også kunne finde anvendelse i de situationer, hvor videregivelse skønnes nødvendig af hensyn til patienten selv. Eksempelvis kunne ønsket om videregivelse opstå i forbindelse med behandlingen af en selvmordtruet patient. I disse tilfælde vil man kunne argumentere for, at videregivelse sker såvel af hensyn til patienten, som af hensyn til de pårørende. 5 I sager hvor der er tale om patienter med psykiatriske lidelser, som habilitetsmæssigt befinder sig en gråzone, kan det være berettiget at orientere de pårørende om vigtige behandlingstiltag. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering. 6 I henhold til 43, stk. 2, nr. 3 kan oplysninger uden patientens samtykke videregives i det omfang, det er nødvendigt for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver. Bestemmelsen regulerer de situationer, hvor eksempelvis en hospitalsadministration indhenter oplysninger vedrørende patienter til brug for tilsyns- eller kontrolopgaver. Ligeledes kan der videregives oplysninger efter denne bestemmelse, som led i en klagebehandling eller i forbindelse med tilsyn med sygesikringsordningen. Udlevering af oplysningerne kan kun finde sted i begrænset omfang, eksempelvis ved udfærdigelse af en redegørelse til brug for en konkret sagsbehandling. 4 Generelt vil sundhedslovens bestemmelser ud fra en lex specialis-betragtning skulle anvendes i spørgsmål om videregivelse. I bemærkningerne til persondataloven er anført, at patientretstillingsloven, hvor bestemmelserne tidligere var affattet, forudsættes at være mere restriktiv end persondataloven. Imidlertid vil persondataloven, i situationer hvor en genetisk lidelse kan have effekt på andre end patienten, yde patienten en bedre beskyttelse end sundhedsloven, hvorfor persondatalovens bestemmelser ret beset bør finde anvendelse. 5 Jf. UfR Ø, dommen omhandler brud på tavshedspligten, faderen til en selvmordstruende patienten blev underrettet herom af lægerne. Bruddet på tavshedspligten var berettiget. 6 I særlige tilfælde vil tvangsindlæggelse kunne finde sted i henhold til psykiatriloven. Side 4

36 Vurderingen af, om en oplysning kan videregives, skal foretages af den sundhedsperson, der er i besiddelse af oplysningen, jf. 43, stk. 3. Såfremt der videregives oplysninger i henhold til værdispringsreglen skal vedkommende, som oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed. 7 7 Jf. 43, stk. 5. Side 5

37

38 Fra: Kristian Kirk Mailand Sendt: 20. december :57 Til: Vibeke Storm Rasmussen; Helle Ulrichsen Emne: Sag 5, d. 18/12/07, om Bruger-, patient og pårørendepolitik Kære Vibeke/Helle I forlængelse af vores behandling af sag 5, d. 18/12/07, om Bruger-, patient og pårørendepolitik, som ganske fornuftigt blev taget af for indholdsmæssige korrektioner, vil jeg ikke undlade, at gøre opmærksom på, at der, helt overordnet, er et formidlingsmæssigt aspekt som er uhensigtsmæssig. Jeg mener absolut ikke, at rådet skal være komma-ryttere, men den forelagte politik, hvis indhold med rådets ønske om korrektioner er helt OK, også ift. at sende i høring, ser jeg ikke som velegnet at kommunikere bredt ud. Formidlingsmæssigt er politikken ikke i overensstemmelse med den kommunikationspolitik vi har lagt og som også kort beskrives information er først givet, når den er forstået. Tager man blot en enkelt side, vil en god del af regionens borgere være ikke-informeret: ydelser, fastlægge, etablering, fastsætter, forpligter, samtykke, rettigheder, endvidere, indflydelse, lovgivningsmæssige rammer, tydeliggør, fastlægger, udbrede, politikker og principper, konkrete initiativer, handleplaner Min bekymring går på om, som det står i formålet: Politikken er også skrevet til regionens borgere, skal tages for pålydende således, at den forelagte politik efter høring vil blive offentliggjort/mangfoldiggjort i stort antal. I så fald mener jeg ikke vi bistår brugere, patienter og pårørende med god kommunikation. Jeg vil derfor anbefale, at formålssætningen Politikken er også skrevet til regionens borgere erstattes med Politikken skal formidles til regionens borgere, og det evt. nævnes hvorledes dette skal/kan ske. Bedste hilsener Kristian Kirk Mailand Blog med på

39 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 4 Emne: Udkast til Kost- og ernæringspolitik 2 bilag

40 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Kost- og Ernæringspolitik Udkast Ernæringspolitik for Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Januar 2008

41 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008

42 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kost- og ernæringspolitik for Region Hovedstaden Formål Mål Målgrupper Indsatsområder måling af indsatsen Alle patienter: Vurdering af ernæringstilstand & kostordination Indsats for underernærede patienter Indsats mod fedme Mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet Indsats mod madspild Organisation og implementering Involvering af patienter og pårørende Koordinering af ernæringsindsatsen ved overflytning af patienter til andre institutioner Evidensbaseret grundlag for ernæringsindsatsen Vejledninger for kliniske medarbejdere i Regionen Fokus på uddannelse af klinisk personale Organisering virksomhedernes ernæringskomiteer Samarbejde med primær sektor Oversigt over forslag til opfølgning på kost- og ernæringspolitikken... 9

43 Kost- og Ernæringspolitik Januar Indledning Kost- og ernæringspolitikken er udarbejdet af Region Hovedstadens Ernæringskomité. Politikken er udarbejdet i henhold til De sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden (november 2006) Hospitalsplan for Region Hovedstaden (maj 2007) Budget 2008 (september 2007) Det fremgår af de sundhedspolitiske hensigtserklæringer: At hospitalerne i Region Hovedstaden sammen med det øvrige sundhedsvæsen skal være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Herunder fremhæves, at God mad og ernæring skal i fokus. Maden skal ses som en integreret del af behandlingen på hospitalerne, hvor der sikres en velsmagende og nærende mad til patienterne. Der skal udarbejdes en egentlig kost- og ernæringspolitik for regionen. Der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper. Det fremgår af Hospitalsplanens omtale af forebyggelse (kapitel 13): At befolkningens overernæring er et betydeligt problem i befolkningen, mens forebyggelse af underernæring er den primære udfordring blandt indlagte patienter. Systematisk screening for ernæringstilstand samt korrekt ernæring under indlæggelse kan reducere risikoen for sårinfektion, nedsætte indlæggelsestid og medvirke til en hurtigere rekonvalescens. Det fremgår desuden, at det for alle patienter gælder, at ernæring og god kost skal indgå som en integreret del af behandlingen. Med henblik på at understøtte dette iværksættes følgende: Nedsættelse af en Regional Ernæringskomite med reference til det Regionale Kvalitetsråd. Ernæringskomiteen udarbejder en Kost- og ernæringspolitik og bidrager til, at redskaber til at identificere patienter i ernæringsrisiko implementeres Initiativer, der kan sikre den rigtige kost til patienter, der ikke selv kan sikre dette. Endelig fremgår det, at der nedsættes et tværsektorielt sammensat Udviklingsforum, der udover at fokusere på opgavefordelingen i forhold til patientrettet forebyggelse, skal understøtte forebyggelse i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). For det enkelte hospital vil samarbejdet tage udgangspunkt i det samordningsudvalg, der er nedsat med de kommuner, der navnlig benytter hospitalet, og med repræsentation fra praksissektoren. Der skal i planperioden arbejdes med følgende indsatsområder: 1

44 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Kronisk sygdom, herunder forløbsprogrammer, patientuddannelse og tilvejebringelse af et tæt samspil med praktiserende læger og kommuner Forebyggelse af risici i forbindelse med elektiv kirurgi Ernæring og god kost. Screening for ernæringsstatus og opfølgende kostplaner er elementer i en styrket indsats Forskning i og kvalitetssikring af forebyggelsen. Det fremgår af Budgettet for 2008: At kost og ernæring skal indgå, som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje. Der skal foretages en systematisk vurdering og monitorering af patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov, så kosten tilrettelægges med udgangspunkt i patientens kliniske tilstand og ernæringstilstand. Regionens kost- og ernæringspolitik, som forelægges ultimo 2007, skal understøtte dette, og bl.a. indeholde stillingtagen til; at patienterne har noget at vælge imellem og kan spise, når de vil pårørendes mulighed for at spise med patienter der er indlagt kostvejledning ved udskrivelse Som led i udmøntningen af ernæringspolitikken undersøges mulighederne for i højere grad, at inddrage kliniske diætister og andet ernæringsfagligt personale i opgaveløsningen. Region Hovedstadens Ernæringskomité. Region Hovedstadens Ernæringskomité har 23 medlemmer. Komitéen er sammensat af virksomhedsledere, overlæger, sygeplejersker, kandidater i klinisk ernæring, kliniske diætister, køkkenchefer og repræsentanter for hygiejne, apotek, indkøb, handicapområdet og almen praksis. Komitéen havde sit første møde den 8. juni På dette møde besluttedes det, at prioritere nærværende Kost- og Ernæringspolitik udfærdigelse af kliniske vejledninger for ernæringsterapi til underernærede patienter deltagelse i tilrettelæggelsen af regionens indsats mod fedme og medvirken til at kosttilbudet til patienter vurderes og forbedres. Mennesket nødes til at spise for derigennem at opretholde livet, indbydes dertil gennem Appetitten og lønnes derfor gennem Nydelsen. - efter J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi (1826) 2

45 Kost- og Ernæringspolitik Januar Kost- og ernæringspolitik for Region Hovedstaden Kost- og ernæringspolitikken er en integreret del af Region Hovedstadens sundhedspolitik og skal løbende tilpasses samfundsudviklingen, nye forskningsresultater og den medicinske teknologi. Kosten har betydning for velvære og livskvalitet hos både raske og syge. Region Hovedstaden har mange virksomheder og institutioner, hvor brugere skal indtage deres måltider. En grundlæggende forventning er, at anbefalinger for Den Danske Institutionskost (Fødevarestyrelsen, 2000) og anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog (Danmarks Fødevareforskning 2005) følges i alle regionens institutioner. For mange brugere vil kosten understøtte terapien/behandlingen ved at vedligeholde/genopbygge normale fysiske og psykiske funktioner. For andre brugere vil mødet med en sund kost, der kan forebygge eller afhjælpe livsstilssygdomme, være en inspirerende oplevelse til tiden efter kontakten med institutionen. Kosten skal betragtes som en del af den samlede behandling og skal tilrettelægges for den enkelte bruger med udgangspunkt i brugerens ernæringstilstand og livssituation. Implementering af en ernæringspolitik er afhængig af medarbejdernes engagement og viden. Gennemførelsen af en ernæringspolitik kræver uddannelse, åbenhed, dialog og samarbejde mellem brugere, pårørende, sundhedsfaglige medarbejdere og ledelser. 2.1 Formål Formålet med kost- og ernæringspolitikken er at angive rammerne for, hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i det daglige. Politikken er retningsgivende for ledelsessystemet, som har ansvaret for, at politikken omsættes i det daglige i forhold til brugere, pårørende og medarbejdere. Særligt skal den medvirke til, at alle medarbejdere, der har et terapi/behandlingsansvar for brugerne, påtager sig et fælles ansvar for brugernes kost. Kost- og ernæringspolitikken skal følges op af lokale målrettede strategier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og af kvalitetsudvikling skal være et redskab til løbende udvikling og kvalitetsforbedring af regionens kost- og ernæringstilbud skal medvirke til, at skabe større tilfredshed med regionens ydelser. 3

46 Kost- og Ernæringspolitik Januar Mål De anførte mål har fokus på indlagte patienter, i overensstemmelse med at der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper. Patienterne får herved færre komplikationer, herunder sygehusinfektioner, og mobiliseres hurtigere. Der henvises til brugere/patienter udenfor hospitalet, hvor det er relevant. Mål for Region Hovedstadens kost- og ernæringspolitik er; at patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov systematisk vurderes og monitoreres, medens patienten er i kontakt med Regionens virksomheder at der er en klar procedure, opgave - og ansvarsfordeling for kost- og ernæring på alle kliniske afdelinger med hensyn til ordination, rekvirering, servering og opfølgning af kostindtag hos den enkelte patient at patienterne tilbydes en kost, der er tilpasset deres ønsker, behov, og spisevaner, på grundlag af en systematisk vurdering af deres ernæringsmæssige behov at patienterne oplever, at kosten er en del af behandlingsindsatsen og medvirker til rehabilitering og øget sundhed, herunder at patienterne får en forståelse for kostens betydning i den samlede rehabilitering at patienterne oplever, at maden og måltidet er af høj kvalitet, herunder en god æstetisk oplevelse at arbejdet med kosten udføres af fagligt kompetent personale at ny viden om kost og ernæring indarbejdes i sundhedsfaglig praksis at kosten tilberedes af råvarer af høj kvalitet at arbejdet med kosten foregår rationelt og effektivt og at madspild søges reduceret at kosten er ernærings- og kvalitetsmæssig forsvarlig i henhold til gældende lovgivning at krav for ernæringsområdet i den kommende Danske Akkrediteringsmodel opfyldes 2.3 Målgrupper Kost- og ernæringspolitikken i Region Hovedstaden skal være kendt for ledelser alle sundhedsfaglige medarbejdergrupper og oplyses for patienter pårørende øvrige personalegrupper. 4

47 Kost- og Ernæringspolitik Januar Indsatsområder måling af indsatsen Kost og ernæringspolitikken i Region Hovedstaden indeholder følgende indsatsområder for henholdsvis alle patienter, underernærede patienter og overvægtige patienter. Endelig er indeholdt en indsats mod mad spild. 3.1 Alle patienter: Vurdering af ernæringstilstand & kostordination Ved indlæggelsen skal alle patienter have vurderet deres ernæringstilstand. Det skal ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger med hensyn til, at identificere evt. underernæring eller fedme. Patienter i længerevarende ambulante forløb (mere end 3 kontakter) skal løbende have vurderet deres ernæringstilstand Børn vurderes efter andre retningslinier, og der skal udarbejdes fælles kriterier herfor i Region Hovedstaden. Alle indlagte patienter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. Kvaliteten af indsatsen skal overvåges. 3.2 Indsats for underernærede patienter Erfaringsmæssigt får ca. halvdelen af de underernærede patienter ikke dækket deres ernæringsbehov ved svær sygdom. Der er derfor brug for et kontinuerligt fokus på disse patienters kostindtag og midler til at forhindre eller reducere yderligere vægttab under indlæggelsen. Ernæringskomitéen vil understøtte den kliniske indsats med vejledninger, der klart definerer indsatsen og giver hjælp til mål opfyldelsen. Ernæringskomitéen vil samordne eksisterende vejledninger for området, herunder for brug af sondeernæring og intravenøs ernæring. Vejledningerne ajourføres løbende med aktuel viden på området, for at opnå en så effektiv ernæringsindsats som muligt. Ernæringskomitéen vil udarbejde redskaber der fremmer korrekt registrering og overvågning af indsatsen, inkl. redskaber til identifikation af årsager til manglende succes i den enkelte afdeling. 3.3 Indsats mod fedme Fedme er et tiltagende samfundsproblem. Indsatsen med forebyggelse og langsigtet behandling af fedme kan ikke løftes i hospitalssektoren. Fedme skal dog identificeres ved indlæggelsen, da mange patienters indlæggelsesforløb påvirkes heraf. Indsatsen vil være afhængig af den kliniske situation. Fedme kan være årsag til en følgesygdom, som patienten er indlagt for, eller medføre komplikationer til den behandling, som patienten er indlagt for, eller opstå som en bivirkning til behandlingen, som patienten er indlagt for. 5

48 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Alle patienter med fedme, eller i risiko for at udvikle fedme, bør oplyses om nødvendigheden af sunde kostvaner og motion, inkl. oplysning om behandlingsmuligheder i almen praksis og kommunalt regi Under indlæggelsen skal der være adgang til en særlig kost for patienter med fedme Særlig opmærksomhed bør sikres på medikamentelt betinget overvægt hos psykiatriske patienter. Behandlingsforløbet bør omfatte en omhyggelig kostplanlægning og kostuddannelse af patienter og deres pårørende. Ernæringskomitéen vil etablere en arbejdsgruppe, som kan udarbejde en vejledning i hvordan hospitalernes medarbejdere skal håndtere fedme i forskellige kliniske situationer. Denne arbejdsgruppe vil inddrage relevante Sundhedsfaglige råd og kontinuiteten til kommunalt regi vil blive søgt etableret via det nævnte Udviklingsforum. 3.4 Mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet Mad af høj ernæringsmæssig kvalitet. Sammensætningen af kosten skal følge "Anbefalinger for den Danske Institutionskost" med et næringsindhold som angivet i Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA). Maden fremstilles hygiejnisk ifølge gældende lovgivning og dette dokumenteres ved fortsat egenkontrol. Mad af høj kulinarisk kvalitet og et godt måltid. Der anvendes råvarer af god kvalitet. Den stigende efterspørgsel i befolkningen efter økologiske produkter tilgodeses. Maden skal være veltillavet og serveres på en appetitvækkende måde, som fører til et godt måltid for patienten Her lægges der vægt på patientens egen opfattelse af et godt måltid og patientens egen forståelse af ernæringsproblemet Der skal fokuseres på psykologiske faktorer og stemninger i spisesituationen, f.eks. skal unødige forstyrrelser under måltidet undgås Hospitalernes menuer skal indeholde valgmuligheder for patienterne. Der skal være tilbud om mad udenfor de normale spisetider, herunder sen aften/nat. Ernæringskomitéen vil tage initiativ til en drøftelse med de enkelte hospitaler om, hvordan det opnås, at pårørende kan spise sammen med patienten. Spisemiljøer bør så vidt muligt indrettes så patienter har mulighed for at spise alene eller i selskab med andre efter behov og tilstand. Ved nybyggeri/ombygninger skal spisemiljøet medtænkes som en faktor, der kan stimulere patienternes appetit. 6

49 Kost- og Ernæringspolitik Januar Indsats mod madspild. Der er fortsat et betydeligt madspild på regionens sygehuse. Der er både tale om bakkespild, d.v.s. at der fremstilles flere portioner end svarende til antallet af patienter, og om tallerkenspild, d.v.s. at patienterne ikke spiser den serverede portion. Madspildet bør følges og best practice eksempler drøftes og evt. udbredes. 4. Organisation og implementering Flere hospitaler i Region Hovedstaden har i de senere år markeret sig ved væsentlige fremskridt i retning af et godt måltid. F.eks. ved valgfrie menuer, bedre råvarer og menuer tilpasset patienternes appetit og/eller et styrket samarbejde mellem køkken og afdelinger. Denne udvikling søges støttet af Ernæringskomitéen ved at identificere best practice eksempler, som udbredes til andre institutioner, om muligt ved at igangsætte udviklingsprojekter. Komitéen vil løbende vurdere de nye mad koncepter på grundlag af mål opfyldelse (dækkende kostindtag). I de kommende år lægges særlig vægt på udvikling og servering af mellemmåltider uden for de sædvanlige spisetider, herunder om natten. Ernæringskomitéen vil tage initiativ til at udarbejde et koncept til en samlet vurdering (rating) af råvarer, tilberedelse, kulinarisk kvalitet, servering og spisemiljø, inkl. medarbejdernes engagement i patientens måltid og patientens oplevelse af måltidet. 1 Vurderingen vil inkludere spørgsmål til patienterne om, hvorfor de evt. ikke har spist den mad, der serveres for dem. 4.1 Involvering af patienter og pårørende. Det er vigtigt, at inddrage patienten for at opnå accept af den ordinerede kost. Dette bør ikke kun ske ved passiv formidling af generelle oplysninger, men ved aktiv individualiseret handlingsrettet dialog. Patienten og eventuelle pårørende har krav på at vide, hvorfor en bestemt kost er ordineret i forbindelse med de problemer, der har ført til indlæggelsen og at kosten er en del af rehabiliteringen ved visse behandlingsforløb. Der gives vejledning om, hvordan kosten skal tilrettelægges efter udskrivelsen, for at modvirke sygdommen/fremme sundheden. Pårørende undervises og inddrages som ressourcepersoner i det omfang det er relevant. Patienters tilfredshed undersøges med mellemrum, som en del af de generelle tilfredshedsundersøgelser. 1 En sådan rating ordning er under udvikling i Københavns Madhus til de kommunale institutioner. 7

50 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Fokus bør være på at; patienten har fået information, om kostens betydning for den aktuelle indlæggelse, patienten har fået information om vigtigheden af mellemmåltider patienten har været tilfreds med kosten. Pårørende kan evt. inddrages i disse undersøgelser. 4.2 Koordinering af ernæringsindsatsen ved overflytning af patienter til andre institutioner. I samarbejde med regionens øvrige virksomheder og kommunerne udarbejdes en vejledning for, hvilken relevant ernæringsinformation der bør følge med patienten, ved overflytning mellem afdelinger og hospitaler og mellem hospitaler og kommunale institutioner. 4.3 Evidensbaseret grundlag for ernæringsindsatsen. Tilstrækkelig kost- og ernæring anses for en elementær rettighed, også under sygdom. Den foreliggende evidens fra kontrollerede undersøgelser giver oplysninger om, hvornår tilstrækkelig kost og ernæring har særlig betydning for det kliniske forløb. Initiativerne i forbindelse med kost- og ernæringspolitikken har til formål, som minimum, at implementere denne evidens i den kliniske praksis. Særligt ved mere ressourcekrævende ernæringsformer (f.eks. kost til småt spisende, sondeernæring, intravenøs ernæring) sikres det, at dette sker i overensstemmelse med medicinsk evidens på ernæringsområdet. Nuværende ressourcekrævende rutiner med manglende evidens søges afviklet. 4.4 Vejledninger for kliniske medarbejdere i Regionen Alle ovenstående elementer samles i regionale vejledninger på grundlag af eksisterende vejledninger for ernæringsterapi, sondeernæring, intravenøs ernæring, fedmebehandling m.v. Der udarbejdes nye vejledninger for de elementer, hvor der ikke i forvejen findes vejledninger, f.eks. fedme, mad spild og udveksling af ernæringsinformation. Ernæringskomitéen vil tage initiativet til udarbejdelse af disse retningslinier. 4.5 Fokus på uddannelse af klinisk personale Der gennemføres opfølgende uddannelse af de nuværende relevante medarbejdergrupper. Nye medarbejdere skal oplæres i afdelingens særlige ernæringsprocedurer. Hver afdeling skal have mindst en nøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificeret til, at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssige procedurer. 8

51 Kost- og Ernæringspolitik Januar Organisering virksomhedernes ernæringskomiteer Regionens overordnede kost- og ernæringspolitik konkretiseres af den Regionale Ernæringskomité og udmøntes/implementeres af den enkelte virksomheds Ernæringskomité som, (jf. kommissorium for Regionens komitésystem for Ernæring) har følgende opgaver: Fastlægge den lokale ernærings- og kostpolitik for institutionen i henhold til klienter/patienters behov og institutionens ydelser Understøtte implementering af regionalt fastlagte rekommandationer og retningslinjer på ernæringsområdet Understøtte kontinuitet i ernæringsfokus og indsats ved overgange mellem sektorer Indsamle og overvåge lokale data med hensyn til kvaliteten af den ernæringsmæssige vurdering og behandling af patienter/klienter og forbruget af ernæringsprodukter Bidrage til uddannelse/undervisning af nøglepersoner i ernæringsindsatsen Bidrage i analyser ved utilsigtede hændelser i forbindelse med ernæringsterapi Orientere den regionale ernæringskomité om betydningsfulde lokale forhold på ernæringsområdet, som minimum én gang årligt i form af en standardiseret årsrapport. 4.7 Samarbejde med primær sektor Mange patienter har ernæringsproblemer, som kræver langvarig behandling (f.eks. fedme) eller kroniske ernæringsproblemer (f.eks. underernæring blandt plejehjemsbeboere, underernæring blandt kronisk syge). Disse patienter indlægges med deres ernæringsproblemer, men for de underernærede sker der ofte en forværring i ernæringstilstanden under indlæggelsen. Andre patienter indlægges i normal ernæringstilstand, men udskrives som underernærede, hvis ikke en tilstrækkelig ernæringsbehandling er iværksat. Kost- og ernæringspolitikken har til formål, at undgå en forværring af fedme eller underernæring under indlæggelse/ambulant behandling. Samt i videst muligt omfang at forebygge, at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelsen. En stor del af denne indsats vil dog være forgæves, hvis der ikke følges op i primærsektoren. Ernæringskomitéen vil via eksisterende samarbejdsorganer tage kontakt med primærsektor og almen praksis, med henblik på en målrettet indsats udenfor hospitalet. 5. Oversigt over forslag til opfølgning på kost- og ernæringspolitikken 9

52 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Som en oversigt er her gengivet de forslag til måling af resultater, som er nævnt i de foregående afsnit: 1. Ved audits måles andelen af patienter, der har fået vurderet deres ernæringstilstand ved indlæggelsen og ved ambulante forløb (mere end 3 kontakter). 2. Ved audits måles andelen af indlagte patienter, der har fået individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. 3. Ved besøg på afdelinger med en stor hyppighed af underernærede patienter/patienter i risiko for underernæring undersøges, hvor stor en andel af disse patienter, der har fået dækket et ernæringsmæssigt minimumsbehov. Årsager til manglende målopfyldelse identificeres med henblik på, at støtte afdelingens bestræbelser på målopfyldelse. 4. Ved audits måles andelen af patienter med fedme, der er blevet oplyst om nødvendigheden af sunde kostvaner og motion inkl. oplysning om behandlingsmuligheder i almen praksis og kommunalt regi. 5. Ernæringskomitéen udarbejder i løbet af 2008 et koncept til en samlet vurdering (rating) af råvarer, tilberedelse, kulinarisk kvalitet, servering og spisemiljø inkl. medarbejdernes engagement i patientens måltid og patientens oplevelse af måltidet inkl. spørgsmål til patienterne om, hvorfor de evt. ikke har spist den mad, der serveres for dem. 6. Ernæringskomitéen indsamler i løbet af 2008 oplysninger om mad spild og identificerer best practice eksempler. 7. Forhold vedr. kosten indgår i de generelle tilfredshedsundersøgelser. Fokus på 1) patienten har fået information om kostens betydning for den aktuelle indlæggelse, 2) patienten har fået information om vigtigheden af mellemmåltider og 3) patienten har været tilfreds med kosten. 10

Kost- og Ernæringspolitik

Kost- og Ernæringspolitik Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Emne: Udkast til Bruger- Patient- og Pårørendepolitik for Region Hovedstaden

Emne: Udkast til Bruger- Patient- og Pårørendepolitik for Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 18. december 2007 Sag nr. 5 Emne: Udkast til Bruger- Patient- og Pårørendepolitik for Region Hovedstaden Bilag 3 Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Sundhedslovens Kapitel 9

Sundhedslovens Kapitel 9 Sundhedslovens Kapitel 9 Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 SKÆLSKØR PLEJECENTER. Adresse: Norvænget 5, 4230 Skælskør. Kommune: Slagelse. Leder: Pernille Pedersen. Telefon: 58 57 35 00

Tilsynsrapport 2013 SKÆLSKØR PLEJECENTER. Adresse: Norvænget 5, 4230 Skælskør. Kommune: Slagelse. Leder: Pernille Pedersen. Telefon: 58 57 35 00 Tilsynsrapport 2013 SKÆLSKØR PLEJECENTER 28. maj 2013 Sagsnr. 5-2211-436/1/ Reference IRT T +4572227933 E sjl@sst.dk Adresse: Norvænget 5, 4230 Skælskør Kommune: Slagelse Leder: Pernille Pedersen Telefon:

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Bomi-Parken. Adresse: Gyldenrisvej 4, 2300 København S. Kommune: København. Leder: Helle Christiansen.

Tilsynsrapport 2012. Bomi-Parken. Adresse: Gyldenrisvej 4, 2300 København S. Kommune: København. Leder: Helle Christiansen. Tilsynsrapport 2012 Den 20-12-2012 j.nr. 5-2211-356/ETH Embedslægerne Hovedstaden Bomi-Parken Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ.

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962 Tilsynsrapport 2010 Plejecenter Svovlhatten Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Lene Fonnesbæk Jensen Dato for tilsynet: 22. oktober 2010

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. 4-17-257/1/KPE Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Ishøj Kommune

Læs mere