Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 1 Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen 5 bilag

2

3 Koncern Økonomi Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK Hillerød Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Opgang Blok A Afsnit stuen Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web Dato: 14. Januar 2008 Sag: Endelig afregning af efterregulering af delingsaftaler mellem Staten og Region Hovedstaden for myndighederne (Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Hovedstadens udviklingsråd). Region Hovedstaden fremsendte den 15. november 2007 pr. e-post en endelig opgørelse af efterreguleringen af delingsaftalen for de respektive myndigheder beregnet i overensstemmelse med procedurebekendtgørelsens principper efter Regionsrådets beslutning af 30. oktober Finansministeriet har efterfølgende i skrivelse af 21. december 2007 meddelt, at staten vil foretage restafregning af differencen mellem de tidligere udbetalte kompensationsbeløb og de i november 2007 endeligt opgjorte kompensationsbeløb. Samtidig oplyses det at staten vil udbetale 2. og sidste rate af kompensationen fra juni 2007 til kommunerne. Det skal i den anledning bemærkes, at Region Hovedstaden har gennemført den samlede afregning i forhold de øvrige myndigheder efter procedurebekendtgørelsens bestemmelser. Region Hovedstaden har bemærket, at staten værdisætter skatterestancer og skattebøder til værdien nul i overensstemmelse med Indenrigs- og sundhedsministeriets udtalelse af 28. september Region Hovedstaden er ikke enig i den fortolkning af principperne for værdiansættelsen af skatterestancer m.v., som Indenrigs- og sundhedsministeriet har foretaget. En værdiansættelse, der allerede fremgik af de indgåede delingsaftaler fra foråret Til støtte for Region Hovedstadens fortolkning af værdiansættelsesprincipperne vedlægges notat udarbejdet af Region Hovedstadens revision Deloitte og en redegørelse fra advokatfirmaet Horten. Region Hovedstaden imødeser at finansministeriet snarest tager initiativ til en drøftelse med henblik på opnå en løsning på den beskrevne problemstilling. Med venlig hilsen Peter Mandrup Jensen

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 3 Emne: Udkast til Bruger-, patient- og pårørendepolitik for Region Hovedstaden 4 bilag

22

23 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Forord Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet sker dagligt i mødet med brugerne af regionens ydelser og har stor betydning for den enkelte for livet i et botilbud, for resultatet af behandling og pleje, og for hvordan man lever med fysisk eller psykisk sygdom. Samarbejde og inddragelse skal derfor tilpasses brugere-, patienter- og pårørendes behov og ønsker. Samarbejde og inddragelse sker gennem dialog med og tilbagemelding fra den enkelte bruger, patient eller pårørende og deres foreninger. Samarbejdet gør os i stand til at tilrettelægge gode, vedkommende forløb og tilbud i regionen. Inddragelse af brugere, patienter og pårørende giver også den enkelte større ejerskab og ansvar, og bidrager dermed til rehabilitering. Fokus på det hele menneske skaber bedre resultater. Region Hovedstaden sætter, med vedtagelse af en overordnet politik for brugere, patienter og pårørende, fokus på en struktureret dialog om værdier og leveregler. Det giver fælles retning for inddragelse og samarbejde i vores daglige virke. 2

24 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Formål med politikken Formålet med bruger-, patient og pårørendepolitikken er at højne kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser. Det sker ved at sætte fokus på det daglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og ved at fastlægge rammer for den løbende dialog med bruger-, patient- og pårørendeforeninger. Politikken virker gennem et sæt af fælles værdier og leveregler og gennem etablering af fora for struktureret dialog. Lovgivningen fastsætter rammer for brugere, patienter og pårørendes rettigheder. Den forpligter derfor regionens hospitaler og institutioner. Som patient skal man informeres og man har ret til at have pårørende med til samtaler m.v. Man har også krav på, at oplysninger om én ikke videregives, med mindre man har givet samtykke til det. Som bruger af sociale tilbud har man samme rettigheder. De sociale tilbud skal endvidere nedsætte brugerråd, der har indflydelse på tilrettelæggelse af tilbuddene. De lovgivningsmæssige rammer ligger til grund for politikken. Men politikken rækker videre. Den tydeliggør værdier, der fortæller, hvordan vi ser på samarbejdet, og den fastlægger leveregler, som viser, hvordan vi ønsker at samarbejde. Målgruppen for bruger-, patient- og pårørendepolitikken er regionens medarbejdere, ledere og ydere (ydere er fx praktiserende læger). Politikken skal inspirere og understøtte målgruppen i det daglige samarbejde med brugere, patienter, og pårørende. Politikken er også skrevet til regionens borgere. Den skal udbrede kendskabet til vores grundlag for samarbejde med brugere, patienter og pårørende. Politikken skal som en overordnet paraply favne lokale politikker og principper. Den skal dermed understøtte de konkrete initiativer og handleplaner, der allerede findes, eller som skal sættes i værk lokalt. 3

25 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Hvem gælder politikken for? Bruger, patient og pårørendepolitikken dækker sundheds-, psykiatri- og handicapområdet i Region Hovedstaden. Sundhedsområdet dækker både hospitaler og praksissektor fx de alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger mv. Brugere og patienter er borgere, der benytter sig af disse ydelser. Pårørende kan være ægtefælle, samlever, forældre, bedsteforældre, søskende eller børn. Det kan også være venner, naboer eller andre, som den enkelte bruger selv betragter som nære pårørende. Slægtskab eller samliv er altså ikke en forudsætning for at blive inddraget som pårørende. Borgerne har også kontakt med regionen på andre områder, fx miljø og regional udvikling. Den form for kontakt er ikke dækket af politikken her, men er bl.a. beskrevet i regionens kommunikationspolitik. Værdier og leveregler Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire værdier, der er formuleret som løfter til brugere, patienter og pårørende: Vi tager hensyn til, hvem du er, Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig, Vi spørger dig, fordi vi gerne vil vide, hvad du mener, Vi slipper dig ikke, før du selv eller andre er klar til at gribe. I kasserne nedenfor beskrives, hvad der ligger bag værdierne. For hver værdi beskrives i punktform leveregler for, hvordan de der arbejder for regionen vil samarbejde og dermed omsætte værdierne i det daglige arbejde. 4

26

27 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er nødvendig for at opnå de bedste resultater. Region Hovedstaden vil gøre det nemt at være en aktiv del af eget forløb, og vi vil gøre det nemt at være med og bidrage som pårørende hvad enten forløbet er kort eller langt. Der vil som udgangspunkt ikke blive truffet beslutninger om brugeren eller patienten, uden de er med. Derfor vil Region Hovedstaden: Inddrage brugere og patienter, med respekt for, i hvilket omfang de selv vil eller kan inddrages. Undtagelser kan være, at brugeren eller patienten ikke er i stand til selv at vælge. Give pårørende plads som aktive ressourcepersoner i forløbet, hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Forudsætningen er, at brugeren eller patienten ønsker de pårørende involveret. Andre pårørende kan få generel information. Gennem dialog kvalificere og motivere brugere, patienter og pårørende til at bidrage - blandt andet ved at vise, hvordan man hjælper sig selv, hvor man finder støtte, og hvordan man hjælper som pårørende. Samarbejde med foreninger om, hvordan de kvalificerer, motiverer og hjælper brugere, patienter og pårørende til samarbejdet om ydelserne. Huske på, at kommunikation er tovejs, og at information først er givet, når den er forstået. 6

28 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Vi spørger dig, fordi vi gerne vil vide, hvad du mener Region Hovedstaden ønsker at lære af brugernes oplevelser, erfaringer og forslag også når behandlingen eller kontakten ikke går som planlagt. Region Hovedstaden vil derfor i dialog med brugere, patienter og pårørende om gensidige forventninger til samarbejdet. Dialogen skal både foregå med det enkelte individ - på hospitalsafdelinger, i institutioner, i centre samt i sociale tilbud - og på regionsniveau mellem politikere og organisationer, der kan formidle mere generelle indtryk og tendenser. Regionen Hovedstaden prioriterer åbenhed om regionens beslutninger og beslutningsprocesser. Derfor vil Region Hovedstaden: Lytte til hver enkelt bruger, patient og pårørende, og fremme deres lyst til og mulighed for at udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit også om kritiske forhold. Føre en respektfuld dialog med den enkelte, med det formål at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Arbejde systematisk med inddragelse af brugere, patienter og pårørende, fx ved at patienter kan være med i analyse af årsager til utilsigtede hændelser. Give alle adgang til dialog med politikere og ledere - fx gennem træffetid og åben telefon. Nedsætte centrale dialogfora med bruger- patient- og pårørendeforeninger på de tre store områder: Sundhed, psykiatri og handicap. Etablere brugerpaneler i forbindelse med løsning af konkrete tværgående opgaver - fx som det sker med den siddende patienttransport. Prioritere åbenhed om regionens beslutninger, og gennemføre offentlige høringer ved større politiske beslutninger, på områder med direkte betydning for brugere, patienter og pårørende. 7

29 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Vi slipper dig ikke, før du selv eller andre er klar til at gribe Sammenhæng og kontinuitet i forløbet er af afgørende betydning for brugere, patienter og pårørende. Målet for Region Hovedstaden er at skabe sammenhæng i forløbene, bedre kvalitet i ydelserne og mere tryghed for brugere, patienter og pårørende. Derfor vil Region Hovedstaden: Tage ansvar for den enkelte og bevare kontakten eller behandlingen, indtil der er en anden, der tager over (hvis der er behov for det). Give brugere og patienter faste kontaktpersoner. Sikre at brugere, patienter og pårørende altid ved, hvor og til hvem, de kan henvende sig med spørgsmål. Sikre kvaliteten af overgange mellem myndigheder, sektorer og institutioner fx gennem samarbejdet med kommunerne om udskrivning, genoptræning og koordinering af de enkelte forløb. Sikre information om regionens tilbud til nøglepersoner, fx sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og praktiserende læger. Hvis de får overblik kan de bedre vejlede brugere, patienter og pårørende. Være opmærksom på, at alle der arbejder for regionen har en vigtig rolle med baggrund i hver deres faglighed og erfaring, så samarbejdet om den enkelte bruger, patient og pårørende foregår respektfuldt og professionelt. Det gælder også på tværs af sektorer. 8

30 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Fra politik til praksis Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er værdibaseret. For at politikken kan gøre en forskel i det daglige arbejde, skal den udmøntes lokalt. Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri, institutioner og øvrige enheder skal derfor udmønte politikken, så den passer til de lokale forhold. Det kan fx ske med inspiration fra, eller gennem allerede eksisterende samarbejde med brugere, patienter og pårørende. Politikken vil samtidig være grundlag for regionens dialog med yderne i praksissektoren (fx de praktiserende læger), om udvikling af indsatsen på praksisområdet. Samarbejdet med brugere, patienter og pårørende sker på forskellige niveauer: På individniveau og på afdelings-, enheds eller klinikniveau i dialogen mellem den enkelte patient, bruger og pårørende og regionens ansatte og måske i lokale brugerpaneler, fokusgrupper eller lignende. På hospitals-, psykiatri eller institutionsniveau. Her tages der ved gennemførelse af politikken stilling til, hvordan den strukturerede dialog med brugere, patienter og pårørende og deres foreninger skal organiseres. Det kan fx ske ved nedsættelse af dialogforum, fokusgrupper, brugerpaneler eller andre metoder, til at inddrage enkelte brugere, patienter og pårørendes erfaringer. På politisk niveau i regionen. Her etableres et dialogforum på hvert af de tre hovedområder: Sundhed, psykiatri og handicap. Dialogen føres på årlige møder mellem bruger-, patient- og pårørendeforeninger, medlemmer af regionsrådet og Region Hovedstadens administrative ledelse. Dialogfora inddrages og høres endvidere, når det er relevant fx i forbindelse med offentlige høringer og større politiske sager. Der etableres en idébank, med eksempler på, hvordan politikken udmøntes lokalt, og hvordan samarbejdet fungerer. Idébanken forankres i regionens Netværk for Patientoplevet Kvalitet 1. Bruger-, patient- og pårørendeforeninger inviteres til at bidrage med eksempler. Politikken udmøntes endvidere gennem regionens øvrige konkrete tiltag - fx i arbejdet med udformning af en ældreplan og en plan for den kroniske patient, hvor bruger-, patient- og pårørendeorganisationer inddrages. Der arbejdes også med helhedsorienterede modeller som fx cronic care. 1 Netværk for patientoplevet kvalitet har repræsentanter fra alle Region Hovedstadens hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Handicap, Enhed for Udvikling og Kvalitet, Enhed for Patientsikkerhed og Enheden for Brugerundersøgelser. Netværket udveksler erfaringer og fremlægger ny viden om brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet. 9

31 Bruger-, patient- og pårørendepolitik TNovember 2007T Hvordan følges der op på politikken? For at indhente og vurdere erfaringer med, hvordan bruger-, patient- og pårørendepolitikkens område udvikles, vil der ske en årlig afrapportering til regionsrådet. Afrapporteringen vil bygge på målinger, evalueringer og opgørelser, der udarbejdes i anden sammenhæng - bl.a.: Patient- og brugertilfredshedsundersøgelser. Årsberetning fra patientkontorerne og opgørelse af klagesager. Resultater af akkreditering ved Joint Commission, den danske kvalitetsmodel og kvalitetsmodel på socialområdet. Journalaudits. Patient- og brugerrapportering af utilsigtede hændelser, også i de sociale tilbud. Tilbagemelding fra dialogfora. Netværk for Patientoplevet Kvalitet inddrages i implementering, opfølgning og effektmålinger. 10

32 Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Sagsbeh.: Natasja Espeløv Balslev Dato: 17. december 2007 Samtykkeregler og regler om videregivelse af helbredsoplysninger. Sundhedspersoner er som altovervejende hovedregel underlagt en tavshedspligt om forhold de måtte erfare eller få formodning om under udøvelse af deres erhverv, jf. sundhedsloven 40. Denne tavshedspligt kan i særlige situationer fraviges i henhold til følgende bestemmelser i sundhedsloven: 41 om videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med et behandlingsforløb, 43 om videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål, 45 om videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde patienter og 46 om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål. Nærværende notat vil primært omhandle 41 og 43, og således beskrive nogle af betingelserne for videregivelse - henholdsvis som led i et behandlingsforløb og til andre formål end behandling. Videregivelse som led i et behandlingsforløb. I henhold til 41, stk. 1 kan sundhedspersoner videregive helbredsoplysninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre sundhedspersoner, såfremt patienten samtykker hertil. Dette samtykke kan indhentes skriftligt såvel som mundtligt, og kan afgives til såvel den afgivende sundhedsperson, som den modtagende sundhedsperson. Samtykket skal noteres i patientjournalen. 1 Imidlertid opstår der ind i mellem situationer, hvor det kan være vanskeligt at have indhentet dette samtykke, før behovet for det indtræffer, eksempelvis i situationer, hvor akut behandling er påkrævet eller, hvor patienten på anden vis momentant er ude af stand til at give sit samtykke. I de situationer er det tillige muligt at videregive helbredsoplysninger til en anden sundhedsperson, hvis særlige betingelser er til stede. I tilfælde af at patienten er i et aktuelt behandlingsforløb, og oplysningerne skønnes at være nødvendige af hensyn til dette forløb, kan helbredsoplysningerne videregives, 1 Jf. 42, stk. 1 i sundhedsloven. Samtykket skal være informeret og muligt at tilbagekalde, jf. 15 i sundhedsloven.

33 forudsat, at dette sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, jf. 41, stk. 2, nr. 1. Et eksempel herpå er den situation, hvor en patient skal fortsætte et behandlingsforløb i praksissektoren efter et hospitalsophold eller vice versa. Ligeså kan sundhedspersoner på hospitalerne videregive helbredsoplysninger om en patient til den praktiserende læge, i det omfang der er tale om en epikrise (et udskrivningsbrev), jf. 41, stk. 2, nr. 2. Denne bestemmelse er en udvidelse af adgangen til videregivelse i forhold til lov om patienters retsstilling. Det har været drøftet, hvorvidt hospitalerne i henhold til denne bestemmelse kan oversende en hvilken som helst oplysning om en patient til den praktiserende læge under henvisning til, at der er tale om en epikrise. Dette kan ikke antages at være tilfældet. En epikrise skal i denne sammenhæng forstås som et udskrivningsbrev, der afslutter et givent behandlingsforløb. De mellemkommende oplysninger, der måtte være om patienten, kan derfor ikke videregives med henvisning til denne bestemmelse, alene fordi det skønnes at være rart for den praktiserende læge at være orienteret. I tilfælde hvor videregivelse af helbredsoplysninger er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan videregivelse finde sted, jf. 41, stk. 2, nr. 3. Denne bestemmelse finder eksempelvis anvendelse i de situationer, hvor en patient er bevidstløs og udveksling af oplysninger sundhedspersonerne i mellem er nødvendig for behandlingen. En anden situation, hvor 41, stk. 2, nr. 3 ville kunne finde anvendelse af hensyn til også andre end patienten, er de tilfælde, hvor man er inden for anvendelsesområdet for psykiatriloven og epidemiloven. Med henblik på at kunne iværksætte en adækvat behandling af patienten af hensyn til såvel patienten selv som vedkommendes omgivelser, vil man i henhold til denne bestemmelse kunne videregive oplysninger om patienten. 2 Endelig vil der kunne videregives oplysninger til patientens praktiserende læge fra en stedfortrædende læge, jf. 41, stk. 2, nr. 4. Der vil alene kunne videregives oplysninger, som skønnes nødvendige. Oplysningerne kan videregives fra vagtlæge, en vikar for den praktiserende læge og en anden alment praktiserende læge som eksempelvis under et ferieophold behandler patienten. Patienten har mulighed for at frabede sig, at oplysninger videregives i forbindelse med aktuelle behandlingsforløb, ligesom patienten har mulighed for at frabede sig, at epikriser videregives til den praktiserende læge, jf. 41, stk Såfremt der videregives oplysninger efter denne bestemmelse, skal vedkommende, som oplysningen omhandler, snarest muligt orienteres om videregivelsen og formålet hermed, jf. 41, stk. 5 Side 2

34 Vurderingen af, om en oplysning kan videregives, foretages af den sundhedsperson, der er i besiddelse af oplysningen, jf. 41, stk. 4. Der vil således altid skulle træffes en konkret vurdering i den enkelte sag. Videregivelse til andre formål end behandling. Mange pårørende har et ønske om at blive orienteret om en patients helbred under en hospitalsindlæggelse eller øvrige kontakt med sundhedspersoner, og mulighederne for at videregive de ønskede oplysninger behandles i sundhedslovens 43. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan sundhedspersoner fravige deres tavshedspligt, såfremt patienten samtykker til, at der videregives oplysninger om vedkommendes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse er ikke alene pårørende, idet bestemmelsen finder anvendelse i det omfang oplysninger uanset hvem de gives til videregives til andre formål end behandling. Det vil med andre ord sige, at adgangen til at videregive oplysninger rent juridisk er den samme, uanset om det er pårørende, offentlige myndigheder, private eller politiet de ønskes videregivet til. Samtykket til denne videregivelse, skal som udgangspunkt - modsat samtykket til videregivelse af oplysninger i behandlingsøjemed - være skriftligt og naturligvis tillige konkret, aktuelt, informeret og muligt at tilbagetrække. 3 I tilfælde hvor der ikke er givet samtykke til videregivelsen, kan denne ske, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, jf. 43, stk. 2, nr. 1. Her bør det bemærkes, at alene oplysninger, som har betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling kan videregives. Eksempelvis vil oplysninger om ægteskabelig status ofte fremgå af en patientjournal, og disse og andre oplysninger om rent private forhold bør ikke uden videre udleveres. I tilfælde hvor videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan videregivelse finde sted, jf. 43, stk. 2, nr. 2. Denne bestemmelse kaldes populært værdispringsreglen, fordi den åbner for en mulighed for at fravige udgangspunktet om samtykke, idet andre værdier i konkrete situationer kan veje tungere end hensynet til patientens selvbestemmelsesret og ret til privatliv. 3 Jf. sundhedsloven 44 og 15. Samtykket bortfalder endvidere senest 1 år efter det er givet, jf. stk. 2. Under særlige omstændigheder kan skriftlighedskravet fraviges, eksempelvis hvis den manglende skriftlighed beror på fysiske forhold hos patienten. Side 3

35 Bestemmelsen regulerer eksempelvis den situation, hvor en tavshedspligt brydes af hensyn til en pårørende, som er genetisk beslægtet med patienten, og som kan have behov for at få oplysninger om patientens lidelse af hensyn til egne fremtidige behandlingsmuligheder. 4 Ligeledes vil bestemmelsen kunne finde anvendelse i den situation, hvor politiet af hensyn til en efterforskning ønsker oplysninger om en patient. Patientens samtykke til videregivelse vil måske være umuligt at indhente, og sundhedspersonerne skal derfor tage stilling til, om oplysninger om vedkommende kan udleveres. Udgangspunktet er, at sundhedspersonerne er underlagt en tavshedspligt. Hensynet til efterforskningen vil ikke altid veje tungere end patientens ret til tavshed. Som tommelfingerregel vil sundhedspersonerne ikke have pligt til at videregive oplysninger til politiet af egen drift. I tilfælde, hvor politiet retter en forespørgsel til en sundhedsperson, vil vedkommende generelt kunne henholde sig til sin tavshedspligt og alene i sager om grov kriminalitet, såsom drab, voldtægt og røveri med rette kunne bryde denne. Det vil altid bero på en konkret vurdering. Endelig vil bestemmelsen også kunne finde anvendelse i de situationer, hvor videregivelse skønnes nødvendig af hensyn til patienten selv. Eksempelvis kunne ønsket om videregivelse opstå i forbindelse med behandlingen af en selvmordtruet patient. I disse tilfælde vil man kunne argumentere for, at videregivelse sker såvel af hensyn til patienten, som af hensyn til de pårørende. 5 I sager hvor der er tale om patienter med psykiatriske lidelser, som habilitetsmæssigt befinder sig en gråzone, kan det være berettiget at orientere de pårørende om vigtige behandlingstiltag. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering. 6 I henhold til 43, stk. 2, nr. 3 kan oplysninger uden patientens samtykke videregives i det omfang, det er nødvendigt for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver. Bestemmelsen regulerer de situationer, hvor eksempelvis en hospitalsadministration indhenter oplysninger vedrørende patienter til brug for tilsyns- eller kontrolopgaver. Ligeledes kan der videregives oplysninger efter denne bestemmelse, som led i en klagebehandling eller i forbindelse med tilsyn med sygesikringsordningen. Udlevering af oplysningerne kan kun finde sted i begrænset omfang, eksempelvis ved udfærdigelse af en redegørelse til brug for en konkret sagsbehandling. 4 Generelt vil sundhedslovens bestemmelser ud fra en lex specialis-betragtning skulle anvendes i spørgsmål om videregivelse. I bemærkningerne til persondataloven er anført, at patientretstillingsloven, hvor bestemmelserne tidligere var affattet, forudsættes at være mere restriktiv end persondataloven. Imidlertid vil persondataloven, i situationer hvor en genetisk lidelse kan have effekt på andre end patienten, yde patienten en bedre beskyttelse end sundhedsloven, hvorfor persondatalovens bestemmelser ret beset bør finde anvendelse. 5 Jf. UfR Ø, dommen omhandler brud på tavshedspligten, faderen til en selvmordstruende patienten blev underrettet herom af lægerne. Bruddet på tavshedspligten var berettiget. 6 I særlige tilfælde vil tvangsindlæggelse kunne finde sted i henhold til psykiatriloven. Side 4

36 Vurderingen af, om en oplysning kan videregives, skal foretages af den sundhedsperson, der er i besiddelse af oplysningen, jf. 43, stk. 3. Såfremt der videregives oplysninger i henhold til værdispringsreglen skal vedkommende, som oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed. 7 7 Jf. 43, stk. 5. Side 5

37

38 Fra: Kristian Kirk Mailand Sendt: 20. december :57 Til: Vibeke Storm Rasmussen; Helle Ulrichsen Emne: Sag 5, d. 18/12/07, om Bruger-, patient og pårørendepolitik Kære Vibeke/Helle I forlængelse af vores behandling af sag 5, d. 18/12/07, om Bruger-, patient og pårørendepolitik, som ganske fornuftigt blev taget af for indholdsmæssige korrektioner, vil jeg ikke undlade, at gøre opmærksom på, at der, helt overordnet, er et formidlingsmæssigt aspekt som er uhensigtsmæssig. Jeg mener absolut ikke, at rådet skal være komma-ryttere, men den forelagte politik, hvis indhold med rådets ønske om korrektioner er helt OK, også ift. at sende i høring, ser jeg ikke som velegnet at kommunikere bredt ud. Formidlingsmæssigt er politikken ikke i overensstemmelse med den kommunikationspolitik vi har lagt og som også kort beskrives information er først givet, når den er forstået. Tager man blot en enkelt side, vil en god del af regionens borgere være ikke-informeret: ydelser, fastlægge, etablering, fastsætter, forpligter, samtykke, rettigheder, endvidere, indflydelse, lovgivningsmæssige rammer, tydeliggør, fastlægger, udbrede, politikker og principper, konkrete initiativer, handleplaner Min bekymring går på om, som det står i formålet: Politikken er også skrevet til regionens borgere, skal tages for pålydende således, at den forelagte politik efter høring vil blive offentliggjort/mangfoldiggjort i stort antal. I så fald mener jeg ikke vi bistår brugere, patienter og pårørende med god kommunikation. Jeg vil derfor anbefale, at formålssætningen Politikken er også skrevet til regionens borgere erstattes med Politikken skal formidles til regionens borgere, og det evt. nævnes hvorledes dette skal/kan ske. Bedste hilsener Kristian Kirk Mailand Blog med på

39 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 4 Emne: Udkast til Kost- og ernæringspolitik 2 bilag

40 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Kost- og Ernæringspolitik Udkast Ernæringspolitik for Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Januar 2008

41 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008

42 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kost- og ernæringspolitik for Region Hovedstaden Formål Mål Målgrupper Indsatsområder måling af indsatsen Alle patienter: Vurdering af ernæringstilstand & kostordination Indsats for underernærede patienter Indsats mod fedme Mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet Indsats mod madspild Organisation og implementering Involvering af patienter og pårørende Koordinering af ernæringsindsatsen ved overflytning af patienter til andre institutioner Evidensbaseret grundlag for ernæringsindsatsen Vejledninger for kliniske medarbejdere i Regionen Fokus på uddannelse af klinisk personale Organisering virksomhedernes ernæringskomiteer Samarbejde med primær sektor Oversigt over forslag til opfølgning på kost- og ernæringspolitikken... 9

43 Kost- og Ernæringspolitik Januar Indledning Kost- og ernæringspolitikken er udarbejdet af Region Hovedstadens Ernæringskomité. Politikken er udarbejdet i henhold til De sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden (november 2006) Hospitalsplan for Region Hovedstaden (maj 2007) Budget 2008 (september 2007) Det fremgår af de sundhedspolitiske hensigtserklæringer: At hospitalerne i Region Hovedstaden sammen med det øvrige sundhedsvæsen skal være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Herunder fremhæves, at God mad og ernæring skal i fokus. Maden skal ses som en integreret del af behandlingen på hospitalerne, hvor der sikres en velsmagende og nærende mad til patienterne. Der skal udarbejdes en egentlig kost- og ernæringspolitik for regionen. Der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper. Det fremgår af Hospitalsplanens omtale af forebyggelse (kapitel 13): At befolkningens overernæring er et betydeligt problem i befolkningen, mens forebyggelse af underernæring er den primære udfordring blandt indlagte patienter. Systematisk screening for ernæringstilstand samt korrekt ernæring under indlæggelse kan reducere risikoen for sårinfektion, nedsætte indlæggelsestid og medvirke til en hurtigere rekonvalescens. Det fremgår desuden, at det for alle patienter gælder, at ernæring og god kost skal indgå som en integreret del af behandlingen. Med henblik på at understøtte dette iværksættes følgende: Nedsættelse af en Regional Ernæringskomite med reference til det Regionale Kvalitetsråd. Ernæringskomiteen udarbejder en Kost- og ernæringspolitik og bidrager til, at redskaber til at identificere patienter i ernæringsrisiko implementeres Initiativer, der kan sikre den rigtige kost til patienter, der ikke selv kan sikre dette. Endelig fremgår det, at der nedsættes et tværsektorielt sammensat Udviklingsforum, der udover at fokusere på opgavefordelingen i forhold til patientrettet forebyggelse, skal understøtte forebyggelse i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). For det enkelte hospital vil samarbejdet tage udgangspunkt i det samordningsudvalg, der er nedsat med de kommuner, der navnlig benytter hospitalet, og med repræsentation fra praksissektoren. Der skal i planperioden arbejdes med følgende indsatsområder: 1

44 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Kronisk sygdom, herunder forløbsprogrammer, patientuddannelse og tilvejebringelse af et tæt samspil med praktiserende læger og kommuner Forebyggelse af risici i forbindelse med elektiv kirurgi Ernæring og god kost. Screening for ernæringsstatus og opfølgende kostplaner er elementer i en styrket indsats Forskning i og kvalitetssikring af forebyggelsen. Det fremgår af Budgettet for 2008: At kost og ernæring skal indgå, som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje. Der skal foretages en systematisk vurdering og monitorering af patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov, så kosten tilrettelægges med udgangspunkt i patientens kliniske tilstand og ernæringstilstand. Regionens kost- og ernæringspolitik, som forelægges ultimo 2007, skal understøtte dette, og bl.a. indeholde stillingtagen til; at patienterne har noget at vælge imellem og kan spise, når de vil pårørendes mulighed for at spise med patienter der er indlagt kostvejledning ved udskrivelse Som led i udmøntningen af ernæringspolitikken undersøges mulighederne for i højere grad, at inddrage kliniske diætister og andet ernæringsfagligt personale i opgaveløsningen. Region Hovedstadens Ernæringskomité. Region Hovedstadens Ernæringskomité har 23 medlemmer. Komitéen er sammensat af virksomhedsledere, overlæger, sygeplejersker, kandidater i klinisk ernæring, kliniske diætister, køkkenchefer og repræsentanter for hygiejne, apotek, indkøb, handicapområdet og almen praksis. Komitéen havde sit første møde den 8. juni På dette møde besluttedes det, at prioritere nærværende Kost- og Ernæringspolitik udfærdigelse af kliniske vejledninger for ernæringsterapi til underernærede patienter deltagelse i tilrettelæggelsen af regionens indsats mod fedme og medvirken til at kosttilbudet til patienter vurderes og forbedres. Mennesket nødes til at spise for derigennem at opretholde livet, indbydes dertil gennem Appetitten og lønnes derfor gennem Nydelsen. - efter J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi (1826) 2

45 Kost- og Ernæringspolitik Januar Kost- og ernæringspolitik for Region Hovedstaden Kost- og ernæringspolitikken er en integreret del af Region Hovedstadens sundhedspolitik og skal løbende tilpasses samfundsudviklingen, nye forskningsresultater og den medicinske teknologi. Kosten har betydning for velvære og livskvalitet hos både raske og syge. Region Hovedstaden har mange virksomheder og institutioner, hvor brugere skal indtage deres måltider. En grundlæggende forventning er, at anbefalinger for Den Danske Institutionskost (Fødevarestyrelsen, 2000) og anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog (Danmarks Fødevareforskning 2005) følges i alle regionens institutioner. For mange brugere vil kosten understøtte terapien/behandlingen ved at vedligeholde/genopbygge normale fysiske og psykiske funktioner. For andre brugere vil mødet med en sund kost, der kan forebygge eller afhjælpe livsstilssygdomme, være en inspirerende oplevelse til tiden efter kontakten med institutionen. Kosten skal betragtes som en del af den samlede behandling og skal tilrettelægges for den enkelte bruger med udgangspunkt i brugerens ernæringstilstand og livssituation. Implementering af en ernæringspolitik er afhængig af medarbejdernes engagement og viden. Gennemførelsen af en ernæringspolitik kræver uddannelse, åbenhed, dialog og samarbejde mellem brugere, pårørende, sundhedsfaglige medarbejdere og ledelser. 2.1 Formål Formålet med kost- og ernæringspolitikken er at angive rammerne for, hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i det daglige. Politikken er retningsgivende for ledelsessystemet, som har ansvaret for, at politikken omsættes i det daglige i forhold til brugere, pårørende og medarbejdere. Særligt skal den medvirke til, at alle medarbejdere, der har et terapi/behandlingsansvar for brugerne, påtager sig et fælles ansvar for brugernes kost. Kost- og ernæringspolitikken skal følges op af lokale målrettede strategier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og af kvalitetsudvikling skal være et redskab til løbende udvikling og kvalitetsforbedring af regionens kost- og ernæringstilbud skal medvirke til, at skabe større tilfredshed med regionens ydelser. 3

46 Kost- og Ernæringspolitik Januar Mål De anførte mål har fokus på indlagte patienter, i overensstemmelse med at der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper. Patienterne får herved færre komplikationer, herunder sygehusinfektioner, og mobiliseres hurtigere. Der henvises til brugere/patienter udenfor hospitalet, hvor det er relevant. Mål for Region Hovedstadens kost- og ernæringspolitik er; at patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov systematisk vurderes og monitoreres, medens patienten er i kontakt med Regionens virksomheder at der er en klar procedure, opgave - og ansvarsfordeling for kost- og ernæring på alle kliniske afdelinger med hensyn til ordination, rekvirering, servering og opfølgning af kostindtag hos den enkelte patient at patienterne tilbydes en kost, der er tilpasset deres ønsker, behov, og spisevaner, på grundlag af en systematisk vurdering af deres ernæringsmæssige behov at patienterne oplever, at kosten er en del af behandlingsindsatsen og medvirker til rehabilitering og øget sundhed, herunder at patienterne får en forståelse for kostens betydning i den samlede rehabilitering at patienterne oplever, at maden og måltidet er af høj kvalitet, herunder en god æstetisk oplevelse at arbejdet med kosten udføres af fagligt kompetent personale at ny viden om kost og ernæring indarbejdes i sundhedsfaglig praksis at kosten tilberedes af råvarer af høj kvalitet at arbejdet med kosten foregår rationelt og effektivt og at madspild søges reduceret at kosten er ernærings- og kvalitetsmæssig forsvarlig i henhold til gældende lovgivning at krav for ernæringsområdet i den kommende Danske Akkrediteringsmodel opfyldes 2.3 Målgrupper Kost- og ernæringspolitikken i Region Hovedstaden skal være kendt for ledelser alle sundhedsfaglige medarbejdergrupper og oplyses for patienter pårørende øvrige personalegrupper. 4

47 Kost- og Ernæringspolitik Januar Indsatsområder måling af indsatsen Kost og ernæringspolitikken i Region Hovedstaden indeholder følgende indsatsområder for henholdsvis alle patienter, underernærede patienter og overvægtige patienter. Endelig er indeholdt en indsats mod mad spild. 3.1 Alle patienter: Vurdering af ernæringstilstand & kostordination Ved indlæggelsen skal alle patienter have vurderet deres ernæringstilstand. Det skal ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger med hensyn til, at identificere evt. underernæring eller fedme. Patienter i længerevarende ambulante forløb (mere end 3 kontakter) skal løbende have vurderet deres ernæringstilstand Børn vurderes efter andre retningslinier, og der skal udarbejdes fælles kriterier herfor i Region Hovedstaden. Alle indlagte patienter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. Kvaliteten af indsatsen skal overvåges. 3.2 Indsats for underernærede patienter Erfaringsmæssigt får ca. halvdelen af de underernærede patienter ikke dækket deres ernæringsbehov ved svær sygdom. Der er derfor brug for et kontinuerligt fokus på disse patienters kostindtag og midler til at forhindre eller reducere yderligere vægttab under indlæggelsen. Ernæringskomitéen vil understøtte den kliniske indsats med vejledninger, der klart definerer indsatsen og giver hjælp til mål opfyldelsen. Ernæringskomitéen vil samordne eksisterende vejledninger for området, herunder for brug af sondeernæring og intravenøs ernæring. Vejledningerne ajourføres løbende med aktuel viden på området, for at opnå en så effektiv ernæringsindsats som muligt. Ernæringskomitéen vil udarbejde redskaber der fremmer korrekt registrering og overvågning af indsatsen, inkl. redskaber til identifikation af årsager til manglende succes i den enkelte afdeling. 3.3 Indsats mod fedme Fedme er et tiltagende samfundsproblem. Indsatsen med forebyggelse og langsigtet behandling af fedme kan ikke løftes i hospitalssektoren. Fedme skal dog identificeres ved indlæggelsen, da mange patienters indlæggelsesforløb påvirkes heraf. Indsatsen vil være afhængig af den kliniske situation. Fedme kan være årsag til en følgesygdom, som patienten er indlagt for, eller medføre komplikationer til den behandling, som patienten er indlagt for, eller opstå som en bivirkning til behandlingen, som patienten er indlagt for. 5

48 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Alle patienter med fedme, eller i risiko for at udvikle fedme, bør oplyses om nødvendigheden af sunde kostvaner og motion, inkl. oplysning om behandlingsmuligheder i almen praksis og kommunalt regi Under indlæggelsen skal der være adgang til en særlig kost for patienter med fedme Særlig opmærksomhed bør sikres på medikamentelt betinget overvægt hos psykiatriske patienter. Behandlingsforløbet bør omfatte en omhyggelig kostplanlægning og kostuddannelse af patienter og deres pårørende. Ernæringskomitéen vil etablere en arbejdsgruppe, som kan udarbejde en vejledning i hvordan hospitalernes medarbejdere skal håndtere fedme i forskellige kliniske situationer. Denne arbejdsgruppe vil inddrage relevante Sundhedsfaglige råd og kontinuiteten til kommunalt regi vil blive søgt etableret via det nævnte Udviklingsforum. 3.4 Mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet Mad af høj ernæringsmæssig kvalitet. Sammensætningen af kosten skal følge "Anbefalinger for den Danske Institutionskost" med et næringsindhold som angivet i Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA). Maden fremstilles hygiejnisk ifølge gældende lovgivning og dette dokumenteres ved fortsat egenkontrol. Mad af høj kulinarisk kvalitet og et godt måltid. Der anvendes råvarer af god kvalitet. Den stigende efterspørgsel i befolkningen efter økologiske produkter tilgodeses. Maden skal være veltillavet og serveres på en appetitvækkende måde, som fører til et godt måltid for patienten Her lægges der vægt på patientens egen opfattelse af et godt måltid og patientens egen forståelse af ernæringsproblemet Der skal fokuseres på psykologiske faktorer og stemninger i spisesituationen, f.eks. skal unødige forstyrrelser under måltidet undgås Hospitalernes menuer skal indeholde valgmuligheder for patienterne. Der skal være tilbud om mad udenfor de normale spisetider, herunder sen aften/nat. Ernæringskomitéen vil tage initiativ til en drøftelse med de enkelte hospitaler om, hvordan det opnås, at pårørende kan spise sammen med patienten. Spisemiljøer bør så vidt muligt indrettes så patienter har mulighed for at spise alene eller i selskab med andre efter behov og tilstand. Ved nybyggeri/ombygninger skal spisemiljøet medtænkes som en faktor, der kan stimulere patienternes appetit. 6

49 Kost- og Ernæringspolitik Januar Indsats mod madspild. Der er fortsat et betydeligt madspild på regionens sygehuse. Der er både tale om bakkespild, d.v.s. at der fremstilles flere portioner end svarende til antallet af patienter, og om tallerkenspild, d.v.s. at patienterne ikke spiser den serverede portion. Madspildet bør følges og best practice eksempler drøftes og evt. udbredes. 4. Organisation og implementering Flere hospitaler i Region Hovedstaden har i de senere år markeret sig ved væsentlige fremskridt i retning af et godt måltid. F.eks. ved valgfrie menuer, bedre råvarer og menuer tilpasset patienternes appetit og/eller et styrket samarbejde mellem køkken og afdelinger. Denne udvikling søges støttet af Ernæringskomitéen ved at identificere best practice eksempler, som udbredes til andre institutioner, om muligt ved at igangsætte udviklingsprojekter. Komitéen vil løbende vurdere de nye mad koncepter på grundlag af mål opfyldelse (dækkende kostindtag). I de kommende år lægges særlig vægt på udvikling og servering af mellemmåltider uden for de sædvanlige spisetider, herunder om natten. Ernæringskomitéen vil tage initiativ til at udarbejde et koncept til en samlet vurdering (rating) af råvarer, tilberedelse, kulinarisk kvalitet, servering og spisemiljø, inkl. medarbejdernes engagement i patientens måltid og patientens oplevelse af måltidet. 1 Vurderingen vil inkludere spørgsmål til patienterne om, hvorfor de evt. ikke har spist den mad, der serveres for dem. 4.1 Involvering af patienter og pårørende. Det er vigtigt, at inddrage patienten for at opnå accept af den ordinerede kost. Dette bør ikke kun ske ved passiv formidling af generelle oplysninger, men ved aktiv individualiseret handlingsrettet dialog. Patienten og eventuelle pårørende har krav på at vide, hvorfor en bestemt kost er ordineret i forbindelse med de problemer, der har ført til indlæggelsen og at kosten er en del af rehabiliteringen ved visse behandlingsforløb. Der gives vejledning om, hvordan kosten skal tilrettelægges efter udskrivelsen, for at modvirke sygdommen/fremme sundheden. Pårørende undervises og inddrages som ressourcepersoner i det omfang det er relevant. Patienters tilfredshed undersøges med mellemrum, som en del af de generelle tilfredshedsundersøgelser. 1 En sådan rating ordning er under udvikling i Københavns Madhus til de kommunale institutioner. 7

50 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Fokus bør være på at; patienten har fået information, om kostens betydning for den aktuelle indlæggelse, patienten har fået information om vigtigheden af mellemmåltider patienten har været tilfreds med kosten. Pårørende kan evt. inddrages i disse undersøgelser. 4.2 Koordinering af ernæringsindsatsen ved overflytning af patienter til andre institutioner. I samarbejde med regionens øvrige virksomheder og kommunerne udarbejdes en vejledning for, hvilken relevant ernæringsinformation der bør følge med patienten, ved overflytning mellem afdelinger og hospitaler og mellem hospitaler og kommunale institutioner. 4.3 Evidensbaseret grundlag for ernæringsindsatsen. Tilstrækkelig kost- og ernæring anses for en elementær rettighed, også under sygdom. Den foreliggende evidens fra kontrollerede undersøgelser giver oplysninger om, hvornår tilstrækkelig kost og ernæring har særlig betydning for det kliniske forløb. Initiativerne i forbindelse med kost- og ernæringspolitikken har til formål, som minimum, at implementere denne evidens i den kliniske praksis. Særligt ved mere ressourcekrævende ernæringsformer (f.eks. kost til småt spisende, sondeernæring, intravenøs ernæring) sikres det, at dette sker i overensstemmelse med medicinsk evidens på ernæringsområdet. Nuværende ressourcekrævende rutiner med manglende evidens søges afviklet. 4.4 Vejledninger for kliniske medarbejdere i Regionen Alle ovenstående elementer samles i regionale vejledninger på grundlag af eksisterende vejledninger for ernæringsterapi, sondeernæring, intravenøs ernæring, fedmebehandling m.v. Der udarbejdes nye vejledninger for de elementer, hvor der ikke i forvejen findes vejledninger, f.eks. fedme, mad spild og udveksling af ernæringsinformation. Ernæringskomitéen vil tage initiativet til udarbejdelse af disse retningslinier. 4.5 Fokus på uddannelse af klinisk personale Der gennemføres opfølgende uddannelse af de nuværende relevante medarbejdergrupper. Nye medarbejdere skal oplæres i afdelingens særlige ernæringsprocedurer. Hver afdeling skal have mindst en nøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificeret til, at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssige procedurer. 8

51 Kost- og Ernæringspolitik Januar Organisering virksomhedernes ernæringskomiteer Regionens overordnede kost- og ernæringspolitik konkretiseres af den Regionale Ernæringskomité og udmøntes/implementeres af den enkelte virksomheds Ernæringskomité som, (jf. kommissorium for Regionens komitésystem for Ernæring) har følgende opgaver: Fastlægge den lokale ernærings- og kostpolitik for institutionen i henhold til klienter/patienters behov og institutionens ydelser Understøtte implementering af regionalt fastlagte rekommandationer og retningslinjer på ernæringsområdet Understøtte kontinuitet i ernæringsfokus og indsats ved overgange mellem sektorer Indsamle og overvåge lokale data med hensyn til kvaliteten af den ernæringsmæssige vurdering og behandling af patienter/klienter og forbruget af ernæringsprodukter Bidrage til uddannelse/undervisning af nøglepersoner i ernæringsindsatsen Bidrage i analyser ved utilsigtede hændelser i forbindelse med ernæringsterapi Orientere den regionale ernæringskomité om betydningsfulde lokale forhold på ernæringsområdet, som minimum én gang årligt i form af en standardiseret årsrapport. 4.7 Samarbejde med primær sektor Mange patienter har ernæringsproblemer, som kræver langvarig behandling (f.eks. fedme) eller kroniske ernæringsproblemer (f.eks. underernæring blandt plejehjemsbeboere, underernæring blandt kronisk syge). Disse patienter indlægges med deres ernæringsproblemer, men for de underernærede sker der ofte en forværring i ernæringstilstanden under indlæggelsen. Andre patienter indlægges i normal ernæringstilstand, men udskrives som underernærede, hvis ikke en tilstrækkelig ernæringsbehandling er iværksat. Kost- og ernæringspolitikken har til formål, at undgå en forværring af fedme eller underernæring under indlæggelse/ambulant behandling. Samt i videst muligt omfang at forebygge, at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelsen. En stor del af denne indsats vil dog være forgæves, hvis der ikke følges op i primærsektoren. Ernæringskomitéen vil via eksisterende samarbejdsorganer tage kontakt med primærsektor og almen praksis, med henblik på en målrettet indsats udenfor hospitalet. 5. Oversigt over forslag til opfølgning på kost- og ernæringspolitikken 9

52 Kost- og Ernæringspolitik Januar 2008 Som en oversigt er her gengivet de forslag til måling af resultater, som er nævnt i de foregående afsnit: 1. Ved audits måles andelen af patienter, der har fået vurderet deres ernæringstilstand ved indlæggelsen og ved ambulante forløb (mere end 3 kontakter). 2. Ved audits måles andelen af indlagte patienter, der har fået individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. 3. Ved besøg på afdelinger med en stor hyppighed af underernærede patienter/patienter i risiko for underernæring undersøges, hvor stor en andel af disse patienter, der har fået dækket et ernæringsmæssigt minimumsbehov. Årsager til manglende målopfyldelse identificeres med henblik på, at støtte afdelingens bestræbelser på målopfyldelse. 4. Ved audits måles andelen af patienter med fedme, der er blevet oplyst om nødvendigheden af sunde kostvaner og motion inkl. oplysning om behandlingsmuligheder i almen praksis og kommunalt regi. 5. Ernæringskomitéen udarbejder i løbet af 2008 et koncept til en samlet vurdering (rating) af råvarer, tilberedelse, kulinarisk kvalitet, servering og spisemiljø inkl. medarbejdernes engagement i patientens måltid og patientens oplevelse af måltidet inkl. spørgsmål til patienterne om, hvorfor de evt. ikke har spist den mad, der serveres for dem. 6. Ernæringskomitéen indsamler i løbet af 2008 oplysninger om mad spild og identificerer best practice eksempler. 7. Forhold vedr. kosten indgår i de generelle tilfredshedsundersøgelser. Fokus på 1) patienten har fået information om kostens betydning for den aktuelle indlæggelse, 2) patienten har fået information om vigtigheden af mellemmåltider og 3) patienten har været tilfreds med kosten. 10