Phonak Insight. Den kan være let, meget let eller minimal, men den er ikke ubetydelig. Hvor udbredt er let hørenedsættelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Phonak Insight. Den kan være let, meget let eller minimal, men den er ikke ubetydelig. Hvor udbredt er let hørenedsættelse?"

Transkript

1 Phonak Insight Den kan være let, meget let eller minimal, men den er ikke ubetydelig Vidste du, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser hørenedsættelse, som opstår i voksenlivet, for at være den tredje hyppigste årsag til handicap, og at let hørenedsættelse er mest udbredt? I 2012 estimerede WHO, at en ud af tre voksne over 65 år har en let hørenedsættelse i regioner som Nordamerika, Vesteuropa og Australasien. Ved at kombinere dette estimat over prævalensen af let hørenedsættelse med WHO s prognose om, at antallet af voksne over 65 år vil tredoble fra 2010 til 2050, står det klart, at let hørenedsættelse i stigende grad vil påvirke ældre voksne fremover. Hvor udbredt er let hørenedsættelse? Ved at kombinere dette estimat over prævalensen af let hørenedsættelse med WHO s prognose om, at antallet af voksne over 65 år vil tredoble fra 2010 til 2050, står det klart, at let hørenedsættelse i stigende grad vil påvirke ældre voksne fremover. Hvor udbredt er let hørenedsættelse? Prævalensen af let hørenedsættelse afhænger i høj grad af, hvordan man definerer denne grad af hørenedsættelse. WHO s statistik over prævalensen fra 2012 er baseret på, at let hørenedsættelse defineres som værende en gennemsnitlig tærskelværdi ved 500, 1000, 2000 og 4000 Hz på mellem 26 og 40 db HL. WHO har beregnet, at mellem 9 % og 17 % af alle voksne over 15 år har en let hørenedsættelse, afhængigt af i hvilket geografisk område de bor (WHO, 2012). I en anden WHO-opgørelse fra 2013, som blev udarbejdet af The Global Burden of Disease Hearing Loss Expert Group, var den globale prævalens 22,7 % for voksne mænd og 19 % for voksne kvinder over 15 år. I denne undersøgelse blev let hørenedsættelse defineret som værende en tærskel på mellem 20 og 34 db HL (beregnet som gennemsnittet ved 0,5; 1; 2 og 4 khz), og den viste, at prævalensen af let hørenedsættelse stiger kraftigt hos voksne over 50 år (Stevens et al., 2013). Den effekt, som definitionen og stikprøvegruppens alder kan have på prævalensen, blev også dokumenteret af en undersøgelse med en finsk population i Uimonen, Mäki-Torkko, Jounio-Ervasti og Sorri (1997) udvalgte en almindelig befolkningsgruppe af voksne mellem 55 og 75 år. Ved at definere let hørenedsættelse som værende en gennemsnitlig tærskelværdi ved fire frekvenser (4 Frequency Average Hearing Loss 4FAHL); 500, 1000, 2000 og 4000 Hz, på mellem 21 og 39 db viste prævalensen sig at være 29,5 %. Dette var signifikant højere end prævalensen på 10,1 % i samme population ved brug af en 3FAHL ved 500, 1000 og 2000 Hz på mellem 26 og 40 db HL.

2 Dette er i tråd med undersøgelser baseret på australske populationer som eksempelvis The Blue Mountains Study, som også brugte samme 4FAHL, men med et tærskelområde på mellem 25 og 40 db HL, og rapporterede om en prævalens af let hørenedsættelse på 39,1 % hos voksne over 55 år (Sindhusake et al., 2001). I tabel 1 vises prævalensen og de anvendte definitioner i nogle andre europæiske og australske undersøgelser. I alle undersøgelser anvendte man den gennemsnitlige hørenedsættelse i det bedre øre (Better Ear Hearing Loss BEHL). Finland Sverige Storbritannien Australien Age (years) BEHL db HL ved 0,5, 1, 2, 4 khz 14,0% 45,1% 16,9% 54,5% 23,2% 44,3% BEHL db HL ved 0,5, 1, 2, 4 khz 14,3% 41,4% Hvad er effekten af en let hørenedsættelse? Litteraturen bekræfter, hvad mange klinikere jævnligt observerer på deres klinikker; for visse personer kan selv en mild eller marginal hørenedsættelse medføre, at de føler sig mindre tilfredse med deres egen selvstændighed, har mindre følelsesmæssigt velvære og føler sig mere begrænsede (Bertoli, Bodmer, & Probst, 2010; Monzani, Galeazzi, Genovese, Marrara, & Martini, 2008; Scherer & Frisina, 1998; Suter, 1978; van Boxtel et al., 2000). Andre personer, som havde lignende audiometriske målinger, oplevede det ikke som et problem og følte sig ikke begrænset. Nogle undersøgelser antyder, at det måske ikke er validt at opstille et minimumsgennemsnit for rentonetærsklen, hvor en hørenedsættelse kan anses for at være invaliderende (Bess, Lichtenstein, & Logan, 1991; Lutman, Brown & Coles, 1987). Lutman og hans gruppe konkluderede, at for visse personer var et gennemsnitlig tab på 15 db HL væsentligt invaliderende i forbindelse med dagligdags tale (Lutman et al., 1987). Ved rentonetærskler, hvor hørefølsomheden, men ikke kommunikationsevnen måles, anvendes taleaudiometri ofte som et klinisk værktøj til vurdering af personens taleforståelighed, og der anvendes materiale og præsentationsniveauer, som bedre repræsenterer dagligdags tale. Men er en taleaudiometri tættere forbundet med høreproblemer i forbindelse med let hørenedsættelse? Desværre er svaret ikke entydigt. I nogle undersøgelser har man undersøgt forholdet mellem rentonetærskler, forskellige taleaudiometriresultater og selvrapporterede høreproblemer. Mange af disse undersøgelser har to konklusioner til fælles: 1) De rapporterede sammenhænge er ofte signifikante, men kun i let eller moderat grad. 2) Den individuelle variabilitet i scoren for talegenkendelse er stor blandt de forsøgsdeltagere, der har en let hørenedsættelse (Dubno, Dirks, & Morgan, 1984; Duquesnoy, 1983; Helfer & Freyman, 2008; Matthews, Lee, Mills, & Schum, 1990; Smoorenburg, 1992; Tyler & Smith, 1983). Samlet set viste det sig, at taleforståeligheden ikke kunne forudsiges med rentonetærskler, og at taleforståeligheden i støj ikke kunne forudsiges ved at måle taleforståeligheden i ro. For eksempel har Duquesnoy (1983) undersøgt taleforståeligheden hos 110 voksne mellem 60 og 90 år, som alle havde en 3FAHL på under 50 db HL. Heraf havde 88 % en 3FAHL på under 40 db HL. Han fandt ud af, at de forsøgspersoner, som havde lignende scorer for taleforståeligheden i ro, havde en stor variabilitet i testene til måling af taleforståeligheden i støj, og konkluderede, at man ikke kan forudsige det ene resultat ud fra det andet. Dette fremhæver den kliniske relevans af at foretage testene både i ro og i støj, selvom Duquesnoys undersøgelse ikke 2 Phonak Insight Let hørenedsættelse Oktober 2014

3 omhandlede eventuelle aldersrelaterede effekter, som kunne forventes i en stikprøve med ældre voksne. I en opfølgningsundersøgelse til sin undersøgelse fra 1987 påviste Lutman (1991), at ældre voksne med en let hørenedsættelse havde dårligere taleforståelighed end yngre voksne, men rapporterede om mindre invaliditet. Når effekten af alder og graden af hørenedsættelse var blevet udlignet, var der ingen sammenhæng mellem måling af taleforståeligheden i støj og i ro og selvrapporteret invaliditet. Mulige aldersrelaterede effekter blev også undersøgt af Dubno et al. (1984), som målte taleforståeligheden i ro og i støj hos 72 yngre og ældre voksne med enten normal hørelse eller en let hørenedsættelse. Hendes undersøgelse viste, at alder ikke var en medvirkende faktor ved måling af taleforståelighed i ro, og at de forsøgspersoner, der havde en let hørenedsættelse, udviste signifikante forskelle i forhold til de forsøgspersoner, der havde normal hørelse, især med hensyn til sætninger med en lav forudsigelighed. Med hensyn til taleforståeligheden i støj spillede både forsøgspersonernes hørenedsættelse, alder, det anvendte talemateriale og talens præsentationsniveau en væsentlig rolle. Divenyi og Haupt (1997) undersøgte også kompleksiteten af forholdet mellem alder og hørenedsættelse og fremhæver, at den samlede taleforståelighed i samtalestøj (babble noise) som målt med tests som eksempelvis SPINtesten, er mere påvirket af en perifer hørenedsættelse, hvorimod opgaver, der involverer rumlig (lydkildens lokation) eller temporal lydbehandling (f.eks. tale i genklang) er mere påvirket af alder end af hørelsens skarphed. Alt i alt er forholdet mellem taleaudiometriresultater og dagligdags høreproblemer hos ældre personer med en let hørenedsættelse komplekst. Styrken ved selvrapportering Det virker stadig mere åbenlyst, at dagligdags høreproblemer ikke kan forudsiges på basis af standardmæssige audiometritests, og at den sande måling af en hørenedsættelse er, hvordan den hørehæmmede selv oplever sin hørelse. En selvrapporteringsmåling, som ofte anvendes i den videnskabelige litteratur, er Hearing Handicap Inventory for the Elderly (HHIE), som anses for at være en valid og robust måling af de følelsesmæssige og sociale effekter af en hørenedsættelse (Ventry & Weinstein, 1982). Weinstein og Ventry (1983) rapporterede, at den højeste grad af variabilitet i selvrapporteringsscorerne var blandt forsøgspersoner med en 3FAHL på db HL i det bedre øre, hvor nogle forsøgspersoner rapporterede om væsentlig invaliditet og andre om slet ingen. De konkluderede også, at scoren for talegenkendelse i ro udgjorde mindre end 20 % af variansen i HHIE-scorerne, hvilket endnu engang underbygger opfattelsen af, at taleaudiometri ikke er en sand afspejling af dagligdags høreproblemer. Andre påviste, at der ligeledes var en lille sammenhæng mellem HHIE-testene og testene til måling af taleforståeligheden i støj. Matthews et al. (1990) påviste, at SPIN-resultaterne (Speech in Noise) ikke havde mere sammenhæng med HHIE-scorerne end eksempelvis rentonetærskler ved 1000 og 2000 Hz. Konklusionen på disse undersøgelser må være, at der ikke er én sand måling af hørenedsættelsen hos personer med en let hørenedsættelse, og at vi som klinikere bør danne os et så omfattende billede af kundens høreproblemer som muligt. Den bedste indikation på, hvordan kunden oplever sin hørenedsættelse, findes måske ikke i de kliniske standardtests, men i, hvad vedkommende fortæller om sine aktiviteter og sin deltagelse i livet. I en omfattende gennemgang af litteraturen, som blev foretaget af Knudsen, Oberg, Nielsen, Naylor og Kramer (2010), undersøgte man, hvordan personer med en hørenedsættelse søgte hjælp, og hvilket udbytte de fik af høreapparater. Det blev konkluderet, at selvrapporteret aktivitetsbegrænsning, eller invaliditet, var en meget vigtig faktor for alle aspekter af hørerehabiliteting mere end den målte hørenedsættelse. Lever vi op til udfordringen? I dag er de mest udbredte metoder til hørerehabilitering i forbindelse med en hørenedsættelse, der opstår i voksenlivet, at bruge høreapparater. Et antal forbrugerundersøgelser har dog antydet, at blandt flere barrierer kan klinikerne selv være en medvirkende årsag til, at der er en del personer med en let hørenedsættelse, som vælger ikke at anvende høreapparater. MarkeTrak-forbrugerundersøgelserne undersøger holdninger og tendenser blandt folk med en hørenedsættelse og markedet for høreapparater i USA. I 2012 viste MarkeTrakspørgeundersøgelsen, at 29 % af dem, der havde en let hørenedsættelse, havde drøftet deres høreproblemer med en audiolog. 43 % blev rådet til at vente og få foretaget en ny test, mens 26 % fik at vide, at de ikke ville få gavn af høreapparater (Kochkin, 2012). Den europæiske pendant til 3 Phonak Insight Let hørenedsættelse Oktober 2014

4 MarkeTrak er EuroTrak, som overvåger seks europæiske markeder, herunder Storbritannien. Resultaterne af UK EuroTrak 2012 viste, at 19 % af de adspurgt, som havde et høreproblem, og som ikke ejede et høreapparat, havde drøftet deres hørelse med enten en høreapparatspecialist eller en audiolog. 51 % af disse adspurgte blev anbefalet ikke at få et høreapparat (EHIMA, 2012). Selvom disse forbrugerundersøgelser ikke kan sige noget om, om de adspurgte var egnede kandidater til at få høreapparater, eller om de huskede rigtigt med hensyn til de råd, de fik, er det et signifikant antal personer, som fortæller, at de blev anbefalet ikke at få høreapparater (endnu). En grund til ikke at anbefale høreapparater kan være, at man mener, at folk med en let hørenedsættelse har mindre gavn af høreapparater, selvom visse undersøgelser har vist, at dette ikke er tilfældet (Davis, Smith, Ferguson, Stephens & Gianopoulos, 2007; Dillon, 2006). Resultatet af Davis et al.s undersøgelse (2007) viste, at udbyttet ved at bruge høreapparater ikke var signifikant bedre for folk med en 4FAHL i det dårlige øre på db HL end for folk med en større hørenedsættelse, selvom udbyttet for forsøgspersoner med en 4FAHL på db HL var signifikant mindre. Davis et al.s undersøgelse (2007) viste, at brugen af høreapparater steg med en større grad af hørenedsættelse, men var omhyggelig med at påpege, at dimensioner som eksempelvis udbytte og tilfredshed ikke viste en helt klar sammenhæng med de gennemsnitlige tærskler. Derfor er det vigtigt at erkende, at måling af brugen ikke er det samme som måling af udbyttet, og omvendt. Da Dillon (2006) undersøgte, hvad personer med en let hørenedsættelse får ud af at bruge høreapparater, viste det sig, at det samlede udbytte (hvilket omfatter selvrapporteret udbytte, brug, tilfredshed og livskvalitet) ikke havde nogen signifikant sammenhæng med 4FAHL i det bedre øre, men bedre kunne fastsættes af personens behov for høreapparater. Som Dillon (2006) påpegede, kan behovet defineres ved, at der er høreproblemer, når der ikke anvendes hjælpemidler, og et ønske om at få høreapparater. Hickson og Meyer (indsendt) påviste også, at selvrapporterede høreproblemer og holdningen til høreapparater samt støtte fra partneren og høreapparatets insertion gain var variabler, som viste, om brugerne ville få gavn af deres høreapparater eller ej. Et positivt udbytte for folk med en let hørenedsættelse Samlet set er konklusionen, at der er en signifikant gruppe af personer med en let hørenedsættelse, som oplever nedsat taleforståelighed i dagligdags lyttesituationer. Nogle af disse kommer ind på klinikken for at drøfte deres høreproblemer med høreapparatspecialister. Hvis disse kunder udviser en positiv holdning til høreapparater, er der ingen grund til at antyde, at de får mindre udbytte af lydforstærkning end folk med en større hørenedsættelse. 4 Phonak Insight Let hørenedsættelse Oktober 2014

5 Referencer Bertoli, S., Bodmer, D., & Probst, R. (2010). Survey on hearing aid outcome in Switzerland: associations with type of fitting (bilateral/unilateral), level of hearing aid signal processing, and hearing loss. International Journal of Audiology, 49(5), Bess, F. H., Lichtenstein, M. J., & Logan, S. A. (1991). Making hearing impairment functionally relevant: Linkages with hearing disability and handicap. Acta Oto-Laryngologica, 111(s476), Davis, A., Smith, P., Ferguson, M., Stephens, D., & Gianopoulos, I. (2007). Acceptability, benefit and costs of early screening for hearing disability: a study of potential screening tests and models. Health Technology Assessment, 11(42), Dillon, H. (2006). Hearing Loss: The Silent Epidemic. Paper presented at the 17th National Conference of the Audiological Society of Australia, Perth, Australia. nal.gov.au/pdf/libby%20harricks%20talk%20at%20perth.pdf Divenyi, P., & Haupt, K. (1997). Audiological Correlates of Speech Understanding Deficits in Elderly Listeners with Mildto-Moderate Hearing Loss. I. Age and Lateral Asymmetry. Ear and Hearing, 18(1), Dubno, J. R., Dirks, D. D., & Morgan, D. E. (1984). Effects of age and mild hearing loss on speech recognition in noise. Journal of the Acoustical Society of America, 76(1), Duquesnoy, A. J. (1983). The intelligibility of sentences in quiet and in noise in aged listeners. Journal of the Acoustical Society of America, 74(4). EHIMA. (2012). EuroTrack Retrieved 23 February, 2013, from Helfer, K. S., & Freyman, R. L. (2008). Aging and speechon-speech masking. Ear and Hearing, 29( 1), Hickson, L., & Meyer, C. (submitted). International Journal of Audiology. Knudsen, L. V., Oberg, M., Nielsen, C., Naylor, G., & Kramer, S. E. (2010). Factors influencing help seeking, hearing aid uptake, hearing aid use and satisfaction with hearing aids: a review of the literature. Trends in Amplification, 14(3), Kochkin, S. (2012). MarkeTrak VIII: The Key Influencing Factors in Hearing Aid Purchase Intent The Hearing Review, 19(3), Lutman, M. (1991). Hearing disability in the elderly. Acta Oto-Laryngologica, 111(s476), Lutman, M., Brown, E. J., & Coles, R. R. A. (1987). Selfreported disability and handicap in the population in relation to pure-tone threshold, age, sex and type of hearing loss. British Journal of Audiology, 21(1), Phonak Insight Let hørenedsættelse Oktober 2014 Matthews, L. J., Lee, F.-S., Mills, J. H., & Schum, D. J. (1990). Audiometric and subjective assessment of hearing handicap. Archives of Otolaryngology Head and Neck Surgery, 116(11), Monzani, D., Galeazzi, G. M., Genovese, E., Marrara, A., & Martini, A. (2008). Psychological profile and social behaviour of working adults with mild or moderate hearing loss. Acta Otorhinolaryngologica Italica, 28(2), Scherer, M. J., & Frisina, R. (1998). Characteristics associated with marginal hearing loss and subjective wellbeing among a sample of older adults. Journal of Rehabilitation Research and Development, 35, Shield, B. (2006). Evaluation of the social and economic costs of hearing impairment: Hear-it. Sindhusake, D., Mitchell, P., Smith, W., Golding, M., Newall, P., Hartley, D., & Rubin, G. (2001). Validation of self-reported hearing loss: the Blue Mountains Hearing Study. International Journal of Epidemiology, 30(6), Smoorenburg, G. F. (1992). Speech reception in quiet and in noisy conditions by individuals with noise-induced hearing loss in relation to their tone audiogram. Journal of the Acoustical Society of America, 91(1), Forfatter: Barbra Timmer, MACAud,MAudSA, MBA Denne artikel blev først publiceret online i The Hearing Review den 9. april Originalt citat, som er brugt til denne artikel: Timmer B. It may be mild, slight, or minimal, but it s not insignificant (Den kan være let, meget let eller minimal, men den er ikke ubetydelig) Hearing Review. 2014; 21(4): Du kan få mere at vide på: / V1.00 / / MF / Trykt i Danmark Phonak AG Alle rettigheder forbeholdes

Alder, Aldersbetingede høretab samt behov

Alder, Aldersbetingede høretab samt behov Alder, Aldersbetingede høretab samt behov Charlotte T. Jespersen, M.A. Director, Global Audiology GN ReSound AS Agenda Aldring Aldersbetingede høretab & potentielle konsekvenser De ældre Rehabilitering

Læs mere

Det usynlige handicap

Det usynlige handicap Det usynlige handicap Søren Hougaard, generalsekretær, EHIMA 1 % med hørenedsættelse Måske 50% hvis vi målte Anovum 2012 - Pa ge 2 Både her og der 3 Owners: Was any part or all of your hearing aid(s) paid

Læs mere

Adaptiv Phonak Digital (APD)

Adaptiv Phonak Digital (APD) Adaptiv Phonak Digital (APD) Baggrundsviden fra det audiologiske område Phonak baserer alle grundlæggende krav til høreapparater og tilpasning af dem på forestillingen om et Akustikkens hus. Akustikkens

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

DREAM I SLANKT DESIGN

DREAM I SLANKT DESIGN DREAM I SLANKT DESIGN WIDEX DREAM familien er lige blevet endnu bedre. Med den nye DREAM FASHION model har du mulighed for at tilbyde høreapparatbrugere det absolut nyeste inden for teknologi og design

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Ved grafisk afrapportering er det vigtigt at benytte samme symbolfamilie, fx ISO/IEC symbolerne, både til toneaudiometri og til taleaudiometri.

Ved grafisk afrapportering er det vigtigt at benytte samme symbolfamilie, fx ISO/IEC symbolerne, både til toneaudiometri og til taleaudiometri. Standardiseret rapportering af audiometriske test Denne afrapportering omfatter: Rentoneaudiometri - Luftledning Rentoneaudiometri - Taleaudiometri - SRT Taleaudiometri - DS/DL Tympanometri - Impedansmåling/refleksmåling

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Rapport. Sammenligning af T, FM og Dynamisk FM. Udført for Phonak Danmark og Oticon. Sagsnr.: A900306 Side 1 af 10 2/11 2010

Rapport. Sammenligning af T, FM og Dynamisk FM. Udført for Phonak Danmark og Oticon. Sagsnr.: A900306 Side 1 af 10 2/11 2010 Rapport Sammenligning af T, FM og Dynamisk FM Udført for Phonak Danmark og Oticon Sagsnr.: A900306 Side 1 af 10 2/11 2010 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

Phonak Audéo V og Phonak EasyCall. En ny generation af høreløsninger. Simpelthen genialt.

Phonak Audéo V og Phonak EasyCall. En ny generation af høreløsninger. Simpelthen genialt. Phonak Audéo V og Phonak EasyCall En ny generation af høreløsninger. Simpelthen genialt. Tag med os på en rejse til den næste generation af høreløsninger Vi vil gerne invitere dig med på en rejse med vores

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Phonak Insight. Tilpasninger til mennesker med tinnitus og betydningen af real ear-målinger. 1. Indledning

Phonak Insight. Tilpasninger til mennesker med tinnitus og betydningen af real ear-målinger. 1. Indledning Phonak Insight Tilpasninger til mennesker med tinnitus og betydningen af real ear-målinger David Crowhen, audiolog, Phonak NZ / Anna Biggins, Audiology Manager, Phonak AG 1. Indledning Tinnitus er opfattelsen

Læs mere

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Kommunikér Vi tror på, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Er dit Cochlear Implant og dit høreapparat skabt for hinanden?

Er dit Cochlear Implant og dit høreapparat skabt for hinanden? Er dit Cochlear Implant og dit høreapparat skabt for hinanden? Evelyn Gardner, AB-bruger Fordelen ved en integreret løsning Hvis du overvejer at få et Cochlear Implant, er der mange gode grunde til fortsat

Læs mere

At lytte med to ører i stedet for ét

At lytte med to ører i stedet for ét At lytte med to ører i stedet for ét Betydningen af bilateral streaming mellem høreapparater Phonak Insight Binaural VoiceStream Teknologi TM gør det muligt at udveksle audiodata i fuld båndbredde mellem

Læs mere

TOPICS IN AMPLIFICATION

TOPICS IN AMPLIFICATION Januar 2010 TOPICS IN AMPLIFICATION Live Music Plus: for gode livemusikoplevelser At spille og lytte til musik har altid været en af de universelle menneskelige aktiviteter, der ikke er begrænset af geografiske

Læs mere

Permanente hørenedsættelser hos børn - nogle karakteristika fra et overvågningsprogram.

Permanente hørenedsættelser hos børn - nogle karakteristika fra et overvågningsprogram. IP CME - Click Here Home Current Issue Early Release Archive International Articles CME E-Abstracts Volume 16, Number 1 Clinical Article Permanente hørenedsættelser hos børn - nogle karakteristika fra

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst på arbejde

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst på arbejde COMFORT DIGISYSTEM Bedst på arbejde 2 Vi elsker lyd. Og mennesker. Først i verden bedst på arbejde At kunne høre kunder og kolleger godt på arbejde er vigtigt både for at kunne gøre et godt stykke arbejde

Læs mere

Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov

Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov Nordisk kongres for øre-næse-halssygeplejersker, Trondheim, 3.-4. september, 2010 Anette Lykke Hindhede cand. mag. i pædagogik Ph D projekt sponsoreret

Læs mere

Hørenedsættelser. Psyko-sociale og samfundsøkonomiske omkostninger. Årsmøde 2012 Nyborg Strand

Hørenedsættelser. Psyko-sociale og samfundsøkonomiske omkostninger. Årsmøde 2012 Nyborg Strand Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 492 Offentligt Årsmøde 2012 Nyborg Strand Hørenedsættelser Psyko-sociale og samfundsøkonomiske omkostninger Hvad skal vi tale om? Hørenedsættelse

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Din vej til en verden af trådløse tilkoblingsmuligheder

Din vej til en verden af trådløse tilkoblingsmuligheder Din vej til en verden af trådløse tilkoblingsmuligheder tilkobling til din omverden Det cochlea implant system, du vælger, er den vigtigste beslutning du træffer på din rejse mod hørelse. Uanset hvor

Læs mere

Det Danske APD test-batteri.

Det Danske APD test-batteri. Det Danske APD test-batteri. Indholdsfortegnelse CD indhold...1 Introduktion... 2 Filtered words... 3 Figure ground...4 Competing words...5 Dichotic digits...6 Duration pattern... 7 Gaps in Noise. (GIN)...8

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

WIDEX INTRODUCERER I WIDEX DREAM

WIDEX INTRODUCERER I WIDEX DREAM GODE 3GRUNDE WIDEX INTRODUCERER naturtro lyd I WIDEX DREAM DREAM er den nye familie af exceptionelle høreapparater fra Widex. Takket være den nye og banebrydende teknologiske platform TRUE ISP sætter DREAM

Læs mere

Dantale II DANSKE HAGERMAN SÆTNINGER

Dantale II DANSKE HAGERMAN SÆTNINGER Dantale II DANSKE HAGERMAN SÆTNINGER Forord Denne rapport er en delvis dokumentation og brugervejledning af Dantale II materialet med de danske Hagerman sætninger. En yderligere dokumentation er under

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Bilateral cochlear implantation - en oversigtsartikel

Bilateral cochlear implantation - en oversigtsartikel Bilateral cochlear implantation - en oversigtsartikel I oktober 2005 var der på verdensplan ca. 2803 bilateralt cochlearimplanterede 1. Heraf var 1638 (58 %) børn. Internationalt konsensuspapir I 2004

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning i kalibrering og vedligeholdelse af udstyr til audiometri - luftledning og benledning

VEJLEDNING. Vejledning i kalibrering og vedligeholdelse af udstyr til audiometri - luftledning og benledning T H E K N O W L E D G E C E N T R E VEJLEDNING Vejledning i kalibrering og vedligeholdelse af udstyr til audiometri - luftledning og benledning Titel Vejledning i kalibrering og vedligeholdelse af udstyr

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst i klassen

COMFORT DIGISYSTEM. Bedst i klassen COMFORT DIGISYSTEM Bedst i klassen 2 Vi elsker lyd. Og mennesker. Først i verden bedst i klassen At høre godt i skolen er vigtigt for at kunne lære og for at kunne fungere socialt. Dog er lydmiljøet i

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste

Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste Dato 20. maj 2014 Sagsnr. 1-2410-102/68 hib hib@sst.dk Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste Den fremsendte litteraturliste omfatter resumeer af 39 referencer, heraf 24 artikler,

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Kommunikér Vi tror på, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Retningsmikrofoner og støjreducerende algoritmers effekt på taleforståelsen i støj ved simultan anvendelse

Retningsmikrofoner og støjreducerende algoritmers effekt på taleforståelsen i støj ved simultan anvendelse Titel: Retningsmikrofoner og støjreducerende algoritmers effekt på taleforståelsen i støj ved simultan anvendelse Student: David Harbo Jordell Fag: Speciale Studium: Kandidat i audiologi Fakultet: Humanistisk

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Vejledning om høreapparatbehandling

Vejledning om høreapparatbehandling 1 af 7 2009-07-29 14:52 Den fulde tekst Vejledning om høreapparatbehandling 1. Formål med vejledningen Retningslinjer for god høreapparatbehandling Sundhedsstyrelsens formål med denne vejledning er at

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Torben Poulsen. Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby. DTU Elektro Hearing systems. tp@elektro.dtu.

Torben Poulsen. Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby. DTU Elektro Hearing systems. tp@elektro.dtu. Audiogrammet er ikke nok! Torben Poulsen Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby tp@elektro.dtu.dk Audiogrammet er ikke nok! 1 Indledning Tak for invitationen!

Læs mere

Phonak Audéo Q. Lille apparat. Stor ydeevne.

Phonak Audéo Q. Lille apparat. Stor ydeevne. Phonak Audéo Q Lille apparat. Stor ydeevne. Kommunikér Vi mener, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i kontakt med vores familie,

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Hørevanskeligheder - et fysiologisk eller socialt problem - og for hvem? Hindhede, Anette Lykke

Hørevanskeligheder - et fysiologisk eller socialt problem - og for hvem? Hindhede, Anette Lykke Aalborg Universitet Hørevanskeligheder - et fysiologisk eller socialt problem - og for hvem? Hindhede, Anette Lykke Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to

Læs mere

Vejledning i udredning af høreproblemer hos voksne

Vejledning i udredning af høreproblemer hos voksne Vejledning i udredning af høreproblemer hos voksne Resume Vejledningen indeholder anbefalinger til hvad der er god praksis i audiologopædisk udredning af høreproblemer hos voksne borgere samt deres pårørende.

Læs mere

FORDELEN VED EFFEKTIV TILBAGEKOBLINGS- ANNULLERING

FORDELEN VED EFFEKTIV TILBAGEKOBLINGS- ANNULLERING FORDELEN VED EFFEKTIV TILBAGEKOBLINGS- ANNULLERING Akustisk tilbagekobling har været et problem lige så længe, der har været høreapparater. Forbedringer er kommet gradvist, og der er nu opnået et vist

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

State of the art: Hvordan måles et høretab og tilpasses et høreapparat i dag.

State of the art: Hvordan måles et høretab og tilpasses et høreapparat i dag. State of the art: Hvordan måles et høretab og tilpasses et høreapparat i dag. ATV-møde 22.05.13 Widex Ture Andersen Overlæge. Audiologisk afd. OUH Lektor. Klinisk Institut. Syddansk Universitet 1 Oversigt:

Læs mere

Fokus på måling af Livskvalitet

Fokus på måling af Livskvalitet Livskvalitetsindikatorer Preben Etwil, Danmarks Statistik Brugerudvalgsmødet for kommuner og regioner 25. november 2015 Fokus på måling af Livskvalitet FN-resolution 2011 Eurostat Quality of Life OECD

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Nordens Velfærdscenter

Nordens Velfærdscenter Nordens Velfærdscenter Nordic Centre for Welfare and Social Issues Elizabeth Dahler-Larsen Seniorrådgiver 22-06-2015 Nordens Velfærdscenter 1 Nordens Velfærdscenter Arbejder på vegne af de nordiske regeringer

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere