Inklusion af børn og unge med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion af børn og unge med særlige behov"

Transkript

1 Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Inklusion af børn og unge med særlige behov Rapport fra studietur til New York

2 Rapport Børn og Unge-udvalget Studietur til New York 27. oktober - 1. november 2014

3 Indledning Baggrund Studieturen havde fokus på inklusion som et centralt tema i den aktuelle pædagogiske diskurs. Inklusion medfører en række udfordringer, som der er behov for at imødegå både på kendte og innovative måder. Der er brug for at lære af andres erfaringer for at kunne håndtere opgaven og ruste det pædagogiske personale og lederne til inklusionsopgaven. New York er kendt for at have inkluderende skole-, uddannelses- og forældreprogrammer, der kvalificerer inklusionsopgaven lokalt. Formål Studieturens hovedtema var inklusion af børn og unge med særlige behov. Formålet med studieturen var at indsamle erfaringer og inspiration på strategisk og operationelt niveau. Med rapporten fra studieturen håber vi at kunne inspirere til at omsætte andres erfaringer til egen praksis. Endvidere at sikre dialog mellem studieturens deltagere, således at den viden, der allerede er til stede, bliver synliggjort, delt og nytænkt på baggrund af besøgene. Studieturen vil på den måde kunne skabe afsæt for forsøg med justerede modeller for inklusion af børn med særlige behov. Program Studieturen blev tilrettelagt i et samarbejde mellem PPR og Specialpædagogik (PPRS), Børn og Unges ledelsessekretariat og det Danske Generalkonsulat i New York. PPRS stod primært for tilrettelæggelse af det faglige indhold i samarbejde med konsulatet. Ledelsessekretariatet havde ansvar for turens øvrige indhold og praktiske forhold. Programmet indeholdt besøg på tre skoler. På skolen PS112 for de yngste elever arbejdes med inklusion af elever med autismespektrums forstyrrelser i henhold til Nest Programmet. Skolen P-TECH for unge mellem 13 og 20 samarbejder med erhvervslivet og har systematisk brug af mentorer. Delegationen besøgte også New York-universitet NYU, hvor temaet var den teoretiske tilgang til Nest programmet. Derudover besøg hos paraplyorganisationen Alliance Quality Education, der arbejder for at sikre offentlige uddannelser af høj kvalitet for alle studerende uanset postnummer. Udvalget fik endvidere et oplæg af to repræsentanter for Educational Policy, et institut på Steinhardt Universitetet der gennemfører tværpolitisk videnskabelig forskning omkring uddannelsesinstitutioner og andre relevante spørgsmål. Endelig besøgte delegationen Bronx Works, der har en lang række programmer i forhold til at understøtte beboerne i området, både i forhold til skole, uddannelse og andre sociale temaer som bolig og fritid. 3

4 Rapporten Rapporten er udarbejdet som afsæt for de videre drøftelser dels i Udvalget og dels i Børn og Unge. Rapporten skal give inspiration til eventuelle initiativer i tråd med den pædagogik, der allerede udøves i Børn og Unge. Rapporten er opbygget med afsæt i de enkelte dages program afsluttende med en kort perspektivering og uddrag af evalueringerne fra praksisbesøgene på P-TECH, Nest skolen og Bronx Works. Deltagerliste og regnskab for studieturen fremgår af de to sidste sider i rapporten. 4

5 Program tirsdag den 28. oktober Besøg på P-TECH, Pathways in Technology Early College High School Delegationen fik indledningsvist en introduktion til P-TECH ved skolens leder Mr. Davis. Efterfølgende var der korte besøg i en række klasser, hvorefter delegationen fik mulighed for at stille spørgsmål til fem elever på P-TECH samt to af skolens lærere. IBM var repræsenteret ved en medarbejder, der tidligere havde arbejdet som lærer på skolen. Besøget var velstruktureret og gav et fint billede af skolens vision og mission. P-TECH blev etableret september 2011 og er den første skole i USA, der har skabt et sammenhængende uddannelsesforløb mellem high school (15-18 år), college/university og erhvervslivet, et forløb på i alt seks år. Skolen blev etableret gennem et unikt samarbejde mellem IBM coorporation, City University of New York - City Tech, and the New York City Department of Education. P-Tech er i nu i fem stater samt i Australien. Visionen er at ekspandere og bringe flere erhvervsgrene med. Skolen håber at vise vejen til high school reformer, så flere elever, der typisk ikke gennemfører en ungdomsuddannelser, vil gøre det fremover. Skolen bruger lodtrækning til at udvælge de studerende, da skolens holdning er, at deres faglige historik ikke nødvendigvis har betydning. En tredjedel af de, der kommer ind på skolen, er bagud i læsning. Kønsfordelingen på skolen er 60% unge mænd og 40% unge kvinder og eleverne kommer primært fra Brooklyn. 5

6 Skolen har en all year learning politik, hvor de studerende bliver tilbudt undervisning også i sommerperioden. Eleverne er meget tilfredse med denne ordning, da læringskontinuiteten fastholdes og det giver yderligere mulighed for at dygtiggøre sig samtidig med, at det er en god måde at forberede sig på det egentlige studieliv og sidenhen erhvervsliv. Skolen har et fremmøde, der ligger over gennemsnittet, ligesom der er ganske få drop-outs. Dette begrundes dels i mentorordningen samt skolens læringsparadigme, der primært handler om How to learn og ikke bare What to learn, idet ingen med sikkerhed kan vide, hvilke færdigheder, fremtidens erhvervsliv kalder på. Traditionelle færdigheder er ikke nødvendigvis tilstrækkelige og derfor arbejdes der med Skill-Mapping i samarbejde med erhvervslivet. Der er integreret praktikperioder, der tilsammen kan optage 30% af det samlede forløb svarende til i alt to år. Skolen tester tidligt og løbende for at holde det faglige niveau. Lærerne laver en Progress Rapport hver 3. uge på hver enkelt elev. Denne indeholder både vurdering af det faglige niveau samt adfærden. Lærerne har et tæt samarbejde og anvender hinandens forberedelser, således de får mere tid til samtale med de enkelte elever. Lærerne har store forventninger til eleverne og følger dem tæt. En elev fortæller: P-TECH is not perfect but wonderful. It takes a lot of work. Skolen er finansieret kommunalt, hvor IBM primært sponsorerer ekspertisen i form af mentortilknytninger. En elev fortæller om sine erfaringer med at have en mentor: Det er et fantastisk netværk, jeg møder nye mennesker, jeg lærer om faget og erhvervslivet. Mentorer fra IBM motiverer og hjælper med rådgivning om studieforløbet. Mentorordningen er ikke social, udelukkende akademisk og foregår primært on-line. Det er gennem disse for eleverne fremmede voksne, at de skal lære om erhvervslivet/voksenlivet. Efter afsluttet eksamen, der er godkendt af City University i New York, vil de studerende få tilbudt ansættelse i IBM. Samarbejdet mellem undervisning og erhvervsliv kan motivere systemet til at yde mere, få de unge udsatte i job og kvalificere eleverne til et erhvervsliv, vi endnu ikke kender. Skolen forbereder eleverne til at blive næste generation af medarbejdere. 6

7 Skolens inklusionsparadigme er: Møde eleverne, hvor de er Tætte relationer mellem elever og lærere Starte med emner, der interesserer eleverne Opgaveløsninger i emner, der optager eleverne Have løbende øje for at udnytte elevernes potentiale fuldt ud Skolens læringsparadigme er: Vi skal lære at lære Ingen længere ferieperioder i læringsforløbet, kontinuiteten skal fastholdes Det er ok at lave fejl Vi skal lære af rollemodeller i erhvervslivet Der er store forventninger til eleverne, der får struktur og støtte i læringsforløbene Perspektivering I forhold til det vi så på P-TECH, er der aarhusiansk sammenhæng ikke et så tæt og forpligtende samarbejde mellem det offentlige og det private. En perspektivering af dette besøg kunne derfor være at undersøge mulighederne for en styrkelse af netop dette samarbejde i forhold til udsatte unge. Dette ville indbefatte brobygning mellem skole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv og være understøttende for 95% målsætningen. Uddrag af evalueringerne Deltagerne blev især optaget af samarbejdet mellem skole og erhvervsliv, og den forskel en virksomhed som f.eks. IBM kan gøre for at give de unge retning og håb. Lærernes engagement og billeder overalt på skolen af elever, der er kommet videre, virkede motiverende og understøttende for læringsmiljøet. Links Technology_Early_College_High_School 7

8 Møde med repræsentanter fra NYU, Educational Policy - Institute for Education and Social Policy (IESP) Mødet blev afholdt på Konsulatet, og der deltog to repræsentanter fra Institute for Education and Social Policy IESP. IESP gennemfører tværpolitisk videnskabelig forskning omkring uddannelsesinstitutioner og andre relevante sociale spørgsmål. Forskning, politiske studier, evalueringer, kontinuerlige seminarer og teknisk bistand informerer og støtter de politiske beslutningstagere, pædagoger, forældre og andre i deres bestræbelser på at forbedre den offentlige skolegang. Aktuelle forskningsområder omfatter skolens finansiering, uddannelse af mindre-bemidlede, ikke-hvide og elever med indvandrerbaggrund, små skoler, efter skole programmer, skolens ansvarsområder, information om arbejdsmarkedet, skolereform, og relationer mellem skoler, områder, sundhed, boliger og arbejdsmønstre i samfundet. IESP specialiserer sig i kvantitative analyser af store administrative og nationale databaser, evaluering af vigtige uddannelsesinnovationer og interventioner, foretager længerevarende studier af ændringer over tid og kombinerer data fra forskellige kilder. Derudover arbejder IESP med målrettet brug af kvalitative metoder, som fremmer kendskabet til vigtige men vanskeligt målbare størrelser så som ledelse og sammenhænge. Repræsentanterne gennemgik, hvordan Instituttet arbejder, herunder hvilke projekter, de aktuelt er optaget af. Forskningsprojekterne kan inspirere politikerne til evalueringer, der efterfølgende bliver brugt til at skaffe midler fra det offentlige til at understøtte det, evalueringerne peger på. De informerede om, at 15% af de i alt 1,1 million folkeskoleelever i New York modtager specialundervisning. En repræsentant fra delegationen stillede spørgsmålet: Hvad ville I prioritere som det vigtigste at bruge midlerne på? Svaret var: Kompetenceudvikling af lærerne. Dernæst faciliteterne på skolerne, herunder renovering af kantinerne. Holdningen var, at hvis skoleledelsen og lærerne tror på et projekt, vil det kunne gennemføres uanset tema, målgruppe og omgivelser. Der er fokus på førskoleprogrammer. Fra 2014 skulle alle 4-årige starte i Pre-school, da alle undersøgelser viser, at tidlig indsats har stor betydning. Endvidere arbejdes der med Two Generation Programs: You can t just educate the child, you also have to educate the parents. Især emigrantfamilier kommer til disse programmer, hvortil der i visse områder er tilknyttet børnepasning, så forældrene kan deltage i faglige workshops. Vedrørende specialundervisning, ses den samme bevægelse som i Danmark: at børn med særlige behov forsøges beholdt i lokale omgivelser frem for at flytte dem i specialklasser, herunder at flytte børn fra specialklasser til almen klasser. Der ses en vis forældrebekymring i forhold til om deres børns særlige behov kan imødekommes i tilstrækkelig grad i almene klasser. Der er typisk 30 elever i en almen klasse og 15 i en specialklasse. 8

9 Når der flyttes børn fra specialklasser til almene klasser følger der lærere med i et vist omfang, således den specialpædagogiske ekspertise overføres til almenområdet. Endvidere er der specialundervisningscoaches ( jf. vores inklusionsvejledere), der tager rundt i almenområdet og støtter. New York has been testing for ever. Således blev det formuleret samtidig med, at det blev formidlet, at der pt. er få innovative tiltag i skolerne. Der er fokus på de ikke kognitive men sociale og emotionelle kompetencer som tillid, selvrefleksion og samarbejdsevne. Disse kompetencer vil i høj grad blive efterspurgt i fremtiden og bør trænes tidligere end i Middle School som nu. Det skal læres og trænes allerede i Elementary School. Perspektivering Instituttet har et udbygget datasystem og bruger det systematisk. De er i stand til at følge unge, også efter de har forladt skolen. Denne dataregistrering er således anderledes omfattende end den brug af data, vi kender det fra Aarhus. Link 9

10 Program onsdag den 29. oktober Besøg på Nest skolen PS 112 Jose Celso Barbosa, en folkeskole for de yngste elever 4-8 år, hvor børn med autisme spektrums forstyrrelser er inkluderet i en almenklasse. Skolen har i alt 337 elever. Det særlige ved skolen er børnecentrerede undervisningslektioner og inklusion af børn med autisme spektrums forstyrrelser efter Nest programmet. Nest Programmet er New York City Department of Education s inklusionsprogram med henblik på højere funktionsniveau fagligt, socialt og adfærdsmæssigt for børn med autisme spektrums forstyrrelser, på dansk forkortet til ASF, på engelsk Autisme Spectrum Disorder ASD. Skolens mission er at skabe læringsfællesskaber, hvor hvert enkelt barns potentiale og ressourcer imødekommes, og alle får mulighed for at lære, tænke og problemløse selvstændigt. Personalet og ledelsen har fælles afsæt i erkendelsen af, at uddannelse skabes gennem tæt samarbejde mellem lærere, elever, forældre og det omgivende samfund. Målet er at skabe et rigt læringsmiljø, hvor elevernes fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling tilgodeses. Eleverne forventes at opnå gode akademiske resultater, udvikle analytiske færdigheder og udvise eksemplarisk adfærd. Dette med henblik på at kunne indgå i samfundet som produktive borgere. Skolen præges af glæden ved at lære og både elever og personale har et medansvar for et inkluderende læringsmiljø, hvor alle er regnet med og regnet med. I Nest Programmet er det et team bestående af barnets klasselærer, skolens leder, øvrige lærere og pædagoger, psykolog, talepædagog og andre relevante fagpersoner, der er ansvarlig for barnets læringsforløb. Lærerne samarbejder i en co-teaching model. Da der som sådan ikke findes nogen for form for helbredelse af ASF, er programmets målsætning, at det er skolen og skolens omgivelser, der bør og skal være omdrejningspunktet for den læringsmæssige indsats og forandring. Nest Programmet er vokset dramatisk siden det blev introduceret i en enkelt skole i Brooklyn i I skoleåret anvendes det i 35 skoler, heraf 20 elementary schools, 10 middle schools og 5 high schools. 10

11 Skolens inklusionsparadigmer: Children are more alike than different and should be educated together If children do not learn the way we teach them, then we must teach them the way they learn Hovedpunkter i Nestprogrammet: At der i en klasse med ca 20 børn (reduceret antal for en almenklasse) inkluderes 4-5 børn med autisme spektrums forstyrrelser At der er to lærere på klassen, der samarbejder og samunderviser i en co-teaching model At lærerne er særligt kvalificerede til at undervise efter Nest Programmet At eleverne er visiteret til at kunne undervises efter Nest Programmet: børn med autisme spektrums forstyrrelser, der er godt/særligt begavede og har det akademiske potentiale At alle børn lærer det samme uanset særlige behov At alle børn har individuelle elevplaner og mødes på deres individuelle læringsnivevau At alle børn lærer at meditere og lave yoga At lokalet er indrettet med særlige læringsstationer/stillehjørner/fælles steder At både klasselokaler og gangarealer visuelt understøtter læring At alle lærere har egne læringsplaner At alle på skolen både børn, forældre, lærere og ledere er inddraget Fælles værdigrundlag for det pædagogiske personale og at ledere og lærere går forrest og er rollemodeller 11

12 Perspektivering Inklusionspædagogikken i Nest Programmet falder godt i tråd med inklusionstænkningen i Børn og Unge i Aarhus herunder Fællesskaber for Alle, hvorfor der kunne motiveres for iværksættelse af et pilotprojekt, hvor børn med ASF inkluderes i en almen klasse efter Nest Programmets værdier, principper og metoder. Forslaget om et pilotprojekt bygger også på bemærkninger fra evalueringerne af studieturen. Det stærke fokus i Nest Programmet på et fælles værdigrundlag, lederen og personalet som frontfigurer samt indgående kendskab til hinandens ansvars- og opgaveområder harmonerer ligeledes fint med Børn og Unges fokus på Relationel Koordinering som en organisatorisk strategi. Et pilotprojekt ville kunne bygge videre på den allerede igangværende inklusionspædagogik og programmets tydelige værdigrundlag, metodik og didaktik ville kunne vise nye veje i forhold til at fusionere en hel specialklasse med en almenklasse. Det ville være at tage endnu et skridt i retning af øget inklusion i forhold til det typiske billede aktuelt, hvor en eller få elever med særlige behov inkluderes i en almenklasse. Nest Programmet indeholder ud over den konkrete pædagogik klare retningslinier i forhold til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, herunder anvendelse af co- teaching modellen. Et pilotprojekt ville kunne skabe en konkret platform for nye initiativer til inklusionskompetenceudvikling af lærere og pædagoger. 12

13 Nest Programmet i overskrifter: Inklusion af børn med autisme spektrums forstyrrelser i almen klasse Fælles værdigrundlag for ledelse, det pædagogiske personale og forældre Særligt trænet personale både fagspecifikt i forhold til ASF samt i samarbejdsmodeller som co-teaching Aktiv forældre- og familieinvolvering Særligt indrettede undervisningslokaler, der understøtter undervisningsdifferentiering Det foreslås, at mulighederne for iværksættelse af et pilotprojekt i samarbejde med 1-2 skoler afsøges. På skolerne udpeges to specialklasser og to almenklasser samt et antal lærere, der af Børn og Unge i et samarbejde med Dorothy Siegel og PS112 skolen kvalificeres til en tidsbegrænset afprøvning af Nest Programmet. Uddrag af evalueringerne Deltagerne hæftede sig især ved den ro og det fokus, der var i klassen samt det enorme engagement og det fælles sprog/mindsæt, alle var en del af. Endvidere at der var stor søgning til skolen fra forældre til børn uden særlige behov. Links: 13

14 Besøg på AQENY The Alliance for Quality Education The Alliance for Quality Education er en koalition, der mobiliserer samarbejdsfællesskaber på tværs af New York med det formål at medvirke til en høj kvalitet i undervisningen uanset hvilken baggrund og hvilket område, eleverne kommer fra. Gennem samtænkning af lovgrundlag og den politiske ekspertise med græsrodsorganiseringer er AQE med til at fremme de strategier, der viser sig bæredygtige i forhold til øget succes for eleverne samt understøtte et krav fra offentligheden om høj kvalitet i uddannelse. AQE agerer på en række platforme. Nogle af dem er: Kompetenceunderstøttelse af lærerne Programmer for undervisning af de yngste elever Lokale skoler, hvor elever, forældre og naboer kan få hjælp og støtte til deres behov Forældre- og familieinddragelse i forhold til udfordringer og løsninger Skolemiljø med code of conduct for positiv adfærd Udfordrende og inspirerende læseplaner Fokus på læring og ikke testning 14

15 Perspektivering Inspiration til at tænke inklusion ind i et større samfundsmæssigt perspektiv, herunder anvendelse af peer mediation/ elevmægling og andre genopbyggende initiativer og tilgange, som har til formål at skabe mere etiske og inkluderende miljøer samt forandre skolekulturen hen imod dignity schools. Specifikt i forhold til elevmægling har PPR i perioden afviklet årsforløb og andre længerevarende kompetenceudviklingforløb for lærere og pædagoger med fokus på mediation og elevmægling. Elevmægling har været og bruges fortsat på en række skoler i Aarhus. Det kunne overvejes, om elevmægling skulle udbredes yderligere i de kommende år. Links: Links: 15

16 Møde på NYU med Dorothy Siegel, grundlæggeren af Nest Programmet Dorothy Siegel præsenterede delegationen for et informativt oplæg om ASD Nest programmet herunder både de politiske, strategiske og pædagogiske præmisser og udviklingsmuligheder. D. Siegels slides indgår i det videre udviklingsarbejde i forhold til iværksættelse af ASD Nest pilotprojekt i Børn og Unge. En grundig individuel vurdering af det enkelte barn er ifølge Dorothy Siegel en afgørende forudsætning for at finde det skoletilbud, der vil være bedst for barnet. Der er megen viden og erfaring om børn med autisme spektrum forstyrrelser, og en Nest-klasse er ikke i alle tilfælde den rigtige løsning. Perspektivering Se under besøg på Nest skolen PS112 Uddrag af evalueringerne Deltagerne hæftede sig især ved, at Nest Programmets insisteren på, at alle børn som udgangspunkt kan inkluderes samt den strukturerede og systematiske efteruddannelse af det pædagogiske personale. Endvidere oplevelsen af et stort engagement og mange erfaringer med implementering af Nest Programmet, herunder håndteringen af potentielle udfordringer iblandt forældrene. Links 4 minutters videofilm om ASD Nest programmet på denne hjemmeside: Artikel 16

17 Program torsdag den 30. oktober Besøg på Bronx Works Bronx Works er en multiservicerende organisation, hvis mission er at hjælpe enkelt personer og familier med at forbedre deres økonomiske og sociale forhold. Bronx Works arbejder med at skabe stærkere lokalsamfund ved at være understøttende i forhold til bolig, skole og uddannelse for alle aldersgrupper. Bronx Works har en række programmer herunder: Efter skole programmer, der understøtter unges læsning, skrivning, matematik og teknologiske færdigheder Teenage-programmer, hvor ældre hjælper unge til at lære jobfærdigheder, profitere af praktikophold eller støtter og rådgiver med henblik på forberedelse til college Efter skole programmer for yngre børn designet til at skærpe deres appetit for læring og for at udtrykke deres kreativitet gennem musikuddannelse og kunstprogrammer Programmer for unge uden for skolesystemet med jobtræning, praktikophold og IT-færdigheder som målsætning Andre programmer interagerer med familier med henblik på at forbedre forældrekompetencen Bronx Works har 35 lokationer over hele Bronx og 600 ansatte, der afspejler områdets og målgruppernes etniske diversitet. Bronx Works har et særligt fokus på at gøre forældrene til en partner, en grundholdning, der har stor betydning for programmernes effekt. Delegationen mødtes indledningsvist med en lang række medarbejdere på Bronx Works herunder lederen Eileen Torres. Her blev der givet generel information om Bronx Works, ligesom der var mulighed for at stille uddybende spørgsmål. 17

18 Herefter var der besøg på The Family School, hvor delegationen både fik mulighed for at kigge ind i nogle klasser, hvor der var efter skole-programmer. Skolens navn er udtryk for et ønske om, at forældrene skal føle sig velkomne på skolen. Det er ikke udtryk for, at forældre deltager i undervisningen. På The Family School oplevede delegationen en undervisningssekvens fra et peer mediation undervisningsforløb. En lærer havde samlet en gruppe på ca. 10 elever i alderen 4/5 8/9. Peer mediation var en integreret del af skolens praksis og havde stor betydning for miljøet og trivslen på skolen. Herefter var der mulighed for en uddybende og inspirerende drøftelse med skolen leder og lærere. Her blev det igen understreget, hvilken afgørende betydning ledelsens og personalets fælles værdier og samstemte pædagogiske praksis har for det akademiske niveau og trivslen på skolen. Perspektivering Peer mediation er en integreret del af skolerne i Bronx. Elevmægling har i en årrække været anvendt på en række skoler i Aarhus med stort udbytte for både børn, forældre og personale. Besøget på Bronx Works kunne inspirere til at arbejde videre med en mere systematisk brug af peer mediation/elev mægling på skolerne i Aarhus. De pædagogiske værdier, strategier og metodikker i peer mediation ligger fint i tråd med indsatserne Robusthed og Mentalisering og kunne derfor blive understøttende herfor. Der kunne iværksættes et pilotprojekt, hvor man udviklede på, hvorledes forældrene i højere grad kunne inviteres ind i skolens/daginstitutionens liv som en partner, en position som er både forpligtende og ydende/nydende. Uddrag af evalueringerne Deltagerne blev især optaget af betydningen af, at det multikulturelle ses som en styrke og som inspiration og det store fokus på forældresamarbejdet blandt andet Home Visits, som er en opsøgende kontakt direkte med hjemmet ved fravær. Ideen er, at forældrene skal være partnere i indsatsen og ikke en barriere. Links: 18

19 Evaluering Samlet set peger evalueringerne på en fagligt udbytterig tur med muligheder for at drage paralleller til Aarhus Kommune. Studieturen var herudover en kilde til inspiration og eftertanke. Det gælder for eksempel i forhold til myndigheders og forskningsinstitutioners samarbejde med frivillige kræfter i interesseorganisationer. Det gælder også i forhold til skolers arbejde med anerkendelse af enkeltelever med fokus på, at de er rollemodeller for skolens øvrige elever. Opfølgning Der er især to områder, hvor der ønskes en vurdering af mulighederne for eventuelle pilotprojekter. Inspirationen kommer dels fra besøget på Nest Skolen P112 og dels fra besøget på P-TECH. ASD Nest Programmet I samarbejde med en specialklasseværtsskole vil det blive vurderet, hvorvidt der kan etableres et pilotprojekt med fokus på samundervisning af et antal børn med autisme spektrums forstyrrelser og en gruppe børn fra almenområdet. P-TECH Mulighederne for iværksættelse af et pilotprojekt med fokus på et integreret samarbejde mellem uddannelse og arbejdsmarked som set på P-Tech vil blive vurderet. 19

20 Deltagerliste Bünyamin Simsek Peder Udengaard Lotte Cederskjold Steen Stavnsbo Maria Sloth Anne Nygaard Jan Ravn Christensen Helle Bredal Nils Petersen Rasmus Bak-Møller Søren Aakjær Jan Kirkegaard Stine Clasen Flemming Staub Rådmand Udvalgsmedlem Udvalgsmedlem Udvalgsmedlem Udvalgsformand Udvalgsmedlem Udvalgsmedlem Udvalgssekretær Direktør Børn og unge-chef Chef for HR, Kommunikation og Trivsel Pædagogisk Chef, PPRS Konsulent, PPRS Konsulent, Ledelsessekretariatet 20

21 Budget og regnskab for studietur til New York 27. oktober til 1. november 2014 Udgift Budget Regnskab Tog Aarhus H - Københavns Lufthavn t/r ,00 Fly CPH - Newark t/r ,00 Transport Newark - NYC t/r ,00 Metrokort ,00 Hotelophold inkl. morgenmad ,00 Rejsebureau-omkostninger Indeholdt Diæter ,10 Gaver til værter ,00 Forplejning ,33 Planlægning og aftaler - generalkonsulat ,00 Praktisk bistand fra generalkonsulatet ,00 ESTA-registrering ,7 Musical "Jersey Boys" 29. oktober ,00 Uforudsete udgifter (bus til Bronx) ,07 Guidet gå-tur Harlem ,47 Samlet udgift ,67 Samlet udgift pr. deltager (14)

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014 Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere