Myndighedskrav, funktionsforbedringer, moderniseringer af kommunale bygninger under Kultur og Borgerservice

Transkript

1 Myndighedskrav, funktionsforbedringer, moderniseringer af kommunale bygninger under Kultur og Borgerservice Ved genopretningsopgaver opstår der ofte et behov/krav om forbedrende tiltag, som er ndvendige at udføre. Eksempelvis kan nævnes: En taguskiftning vil udløse krav om efterisolering, indeklimaproblemer kan udløse krav om ventilationsanlæg eller forbedringer af eksisterende ventilationsanlæg. Ændring af, hvordan en bygning anvendes kan resultere i krav om forbedring af tilgængelighed etablering af elevator, niveaufri indgange mv. samt supplerende brandkrav. Desuden kan skærpede krav indenfor vandkvalitet i svømmehaller/bade resultere i udgifter til udskiftning/ forbedringer af omkostningstunge vandbehandlingsanlæg. Krav og behov fremkommer eksempelvis pga. Byrådets vedtagelse af Klimapolitik, miljøkrav, tilgængelighedspolitik mv. og i form af skærpede lovkrav på samme områder. Derudover er der bland brugerne en forventning om, at der moderniseres, når der foretages større genopretninger således at faciliteterne er hensigtsmæssigt indrettet, så funktion og aktiviteter matcher hinanden, således at optimal udnyttelse kan sikres. I tilknytning til renovering og som selvtændig indsats er der behov for forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af legionella-bakterier i varme brugsvandsinstallationer, sikring af ejendomme mod den radioaktive gasart Radon fra undergrunden samt fjernelse af PCB forekomster i elastiske fugemasser fra perioden Løbende indfrielse af myndighedskrav, forbedringer, moderniseringer samt bekæmpelse af legionella, dadonsikring og fjernelse af PCB vil sikre lovlige og funktionsdygtige bygninger, der understøtter aktiviteterne. Energiforbedringer vil resultere i, at drifts- og vedligeholdelsesmidlerne i højere grad kan anvendes på vedligehold end forbrug. Forslaget bør ses i sammenhæng med lovkrav samt vedtagne politikker Klimaplan 2011, Tilgængelighedspolitik og samtlige MKB s politikker, hvor det er et mål at sikre tidssvarende faciliteter til politikområdernes funktioner. MKB s opgørelse over myndighedskrav og funktions/forbedringsbehov er i vedligeholdelsesprogrammet Caretaker opgjort til 15,6 mio. kr. ekskl. moms. Hertil skal lægges behov opgjort for Gellerup Badet på 11 mio. kr. Forenings- og fritidshus Fjordsgade samt modernisering af faciliteter på Risskov Biblioteker er opgjort som særskilte projekter. I alt beløber det sig til: 26,6mio. kr. ekskl. moms. Midlerne anvendes mest hensigtsmæssigt sammen med genopretningsmidler, hvorfor fordelingen bør relateres til denne fordeling. I den økonomiske opgørelse er der ikke taget hensyn hertil, idet beløbet er afsat med ensartede størrelser fordelt over årene. 1

2 Bygningsgruppen har anbefalet at der afsættes midler til bekæmpelse af legionella og PCB. Fordelt på baggrund af Kultur og Borgerservice relative andel af den samlede bygningsmasse foreslås der afsat 8,6 mio. kr. til efterlevelse af lovkrav i forbindelse med PCB og radon fordelt over de første fire år samt 5,5 mio. kr. til bekæmpelse af legionella fordelt over de første seks år pl mio. kr. Anlægsudgifter 5,8 5,8 5,8 5,8 3,6 3,6 2,7 2,7 2,7 2,7 Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler Driftsudg., ikke-styrb., service Driftsudg., ikke-styrb., overførsler MKB har ikke mulighed for at afholde udgifter til myndighedskrav, funktionsforbedringer og moderniseringer inden for eksisterende budgetter. 2

3 Selvejende idrætsanlæg genopretning og opfyldelse af myndighedskrav I 2001 blev de selvejende idrætsanlæg gennemgået for at kortlægge den bygningsmæssige tilstand på bygningernes klimaskærm. Der blev påvist et markant efterslæb på vedligehold og et stort behov for genopretning af de selvejende anlæg, hvortil der ofte ikke er tilknyttet permanent bygningsmæssig og teknisk uddannet tilsyn. Aarhus Kommune yder et tilskud på 50 % af udgifter til gennemførelse af anlægsarbejder på de private / selvejende anlæg. Der ydes driftstilskud efter reglerne i Folkeoplysningsloven. Det er Sport & Fritids vurdering, at behovet for genopretning og funktionstilpasning på de selvejende anlæg øget, idet de selvejende anlæg har en betrængt driftsøkonomi, at der ikke er mulighed for at foretage opsparring til gennemførelse af genopretnings- og moderniseringsopgaver. Vurderingen er baseret på tilbagemeldinger vedr. økonomi fra de selvejende anlæg. Det fremgik af Bygningsgruppens Bygningsrapport 2010, at den næste bygningsrapport (2012) vil omfatte genopretningsbehovet for de selvejende anlæg, således disse kan indgå i den prioritering, der foregår på de øvrige områder. Forslaget er begrundet i nødvendigheden i at vedligeholde og opretholde den eksisterende bygningsmasse til idrætsformål uanset i dette tilfælde er selvejende anlæg. For fortsat at kunne yde kommunalt tilskud til opretholdelse af den bygningsmæssige tilstand på selvejende anlæg anbefales, at der fra 2018 afsætte et årligt beløb på 1 mio. kr. til genopretning og opfyldelse af myndighedsmæssige krav af selvejende idrætsanlæg. Aarhus Byråd afsatte 2001 indstilling af et årligt rådighedsbeløb på kr. (2001 niveau) til tilskud til genopretning af de selvejende idrætsanlæg i Aarhus. Rådighedsbeløbet er afsat frem til og med 2018, jf. indstilling. En imødekommelse af forslaget vil gøre det muligt at opretholde den bygningsmæssige tilstand på de selvejende anlæg., 3

4 2012 pl. mio. kr ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Anlægsudgifter Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler service overførsler Det forudsættes, at de nuværende regler om selvfinansiering af 50 % af anlægsudgiften fastholdes. Der er ikke decentrale finansieringsmuligheder. 4

5 Risskov Bibliotek, modernisering af faciliteter Risskov Bibliotek har årligt ca besøgende, knap materialeudlån og står for 27 % af samtlige lokaleudlån på kommunens 19 folkebiblioteker. Risskov Bibliotek betjener først og fremmest lokalsamfundene Vejlby og Risskov samt øvrige dele af nordbyen. Risskov Bibliotek har i dag en pavillon på 165 m 2, som er nedslidt i et omfang, så den enten skal gennem en omfattende renovering/genopretning eller helt nedrives. Det sidste vurderes i henhold til bygningens tilstand - at kunne svare sig rent økonomisk. Pavillonen indeholder i dag alene en salfunktion og er fysisk adskilt fra selve biblioteket. Især mangler der mindre mødelokalefaciliteter til lokalområdets mange aktiviteter. Derudover mangler lokalarkivet på biblioteket faciliteter til deres aktiviteter, hvorfor der er indlagt ca. 30 m 2 hertil i projektet. I alt foreslås opført en ny sal med tilhørende funktioner: 300 m 2. Effekten af en ny tilbygning på Risskov Bibliotek vil være: give mulighed for at realisere medborgercenteridéen i forhold til at biblioteket danner rammen om lokalt genererede aktiviteter (udover bibliotek og borgerservice) fortsat mulighed for en offentlig salfunktion på Risskov Bibliotek tidssvarende salfunktioner til gavn for lokalsamfundets aktiviteter samt bibliotekets formidlingsaktiviteter mulighed for at der lokalt kan lånes mindre mødefaciliteter bedre muligheder for det lokalhistoriske arbejde, herunder formidling heraf understøtte et mangfoldigt lokalsamfund og hermed sammenhængskraften fysisk understøttelse af Politik for Borgerservice og Biblioteker Der er tale om en anlægsinvestering, der understøtter Politik for Borgerservice og Biblioteker vedtaget af Aarhus Byråd den 22. september Etableringen ønskes så tidligt som muligt i den kommende 10-års periode af hensyn til at understøtte og fremme biblioteket som et moderne medborgercenter, som fysisk understøtter visioner og de aktiviteter, der hører til. Udover anlægsudgifterne i forbindelse med opførelsen, vil der være afledte driftsudgifter til selve bygningen. I det foreslåede projekt er der tale om en udvidelse af det samlede biblioteksareal. Der er alene medregnet afledt bygningsmæssig drift og vedligehold for det forøgede antal m 2. 5

6 2012 pl. mio. kr Anlægsudgifter 6,0 Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Der er taget udgangspunkt i nedrivning af 165 m 2 pavillon, opførelse af 300 m 2 nybyggeri samt afledt bygningsmæssig drift og vedligehold af 135 m 2. Der vil være mulighed for at frastykke et areal på ca. 800 m 2 på bibliotekets nordside. Det vil kunne give skønnet 1,3 mio. kr. i salgsprovenu. Dette skal opvejes mod at et frasalg vil påvirke bibliotekets eksisterende arkitektoniske (unikke) atmosfære. Den mulige medfinansiering er ikke indeholdt i beløbet i ovenstående tabel. 6

7 Community Center Gellerup Gellerup Bibliotek er i dag beliggende på Gudrunsvej 78 (lejemål hos Ejendomsforvaltningen). Biblioteket har et areal på m 2. Gellerup Bibliotek/Community Center Gellerup (CCG) er model for det nationale projekt Medborgercentre. CCG indeholder i dag bibliotek, borgerservice, folkeinformation, jobhjørne, sundhedshus, lektiecafé og it-hjørne. De nuværende partnere i CCG er Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, Region Midt (jordmodercenteret i Skejby), Børn & Unge (sundhedsplejen samt Område Silkeborgvej), Sociale Forhold og Beskæftigelse (Hotspot centeret Folkeinformation samt Beskæftigelsesforvaltningen), Sundhed og Omsorg (Område Gellerup) og Dansk Flygtningehjælp (lektiehjælp). Gellerup Bibliotek er det 5. mest besøgte bibliotek i Aarhus og i top-3 målt på antal besøgende i forhold til antal indbyggere i lokalområdet på trods af at mange af områdets beboere (også) anvender Åby Bibliotek. Sammensætningen og kombinationen af de mange borgerrettede tilbud gør CCG til et medborgerhus, hvor viden, læring, kultur og sundhed er omdrejningspunkterne. En placering i forbindelse med et kommende kulturhus vil have som effekt, at en række borgerrettede tilbud med omdrejningspunkt om kultur, læring, viden og sundhed kan samles og hermed både gøres meget tilgængelige og give mulighed for at udnytte synergieffekter mellem de enkelte tilbud, sådan som det allerede i dag sker i CCG. Alt i alt en styrkelse af og understøttelse af visionerne for helhedsplanen for området. Budgetforlig for Aarhus Kommune 2012: Forligspartierne lægger i den forbindelse vægt på, at midlerne går til kulturformål og til kulturinstitutioner, der gennemfører aktiviteter i området og på sigt aktiviteter, der bl.a. kan foregå i det nye medborgerhus, som Brabrand Boligforening planlægger at opføre som led i Helhedsplanen og i overensstemmelse med den politiske aftale om dispositionsplanen af 19. november Aarhus Kommune vil i den forbindelse arbejde for, at Gellerup Bibliotek flyttes til medborgerhuset. Udover at fungere som bibliotek med borgerservicefunktioner, vil et bibliotek i medborgerhuset også kunne rumme en alsidig række af kulturaktiviteter og fungere som et bredt kulturtilbud i området. En flytning af Gellerup Bibliotek til medborgerhuset understøtter endvidere kommunens ønske om at fraflytte de nedslidte og utidssvarende bygninger på Gudrunsvej 78-82, hvor de har adresse i dag. Ønsket om at huse kulturelle og kommunale aktiviteter i medborgerhuset som fx teater og bibliotek er i tråd med intentionen i Helhedsplanens dispositionsplan. 7

8 Hertil kommer, at der er tale om et anlægsprojekt, der imødekommer udbygningsbehov i forhold til befolkningsudviklingen/byudviklingen. CCG har i dag et areal på m 2 og betaler en husleje på ca. 1,1 mio. kr. Der foreslås opført nybyggeri til CCG i form af en ejerlejlighed i det beboerhus Brabrand Boligforening skal etablere som et led i Helhedsplanen. Der forudsættes en kvadratmeterpris på kr. inkl kr. pr. m 2 til jordkøb, hvormed den samlede anlægssum vil udgøre 25 mio. kr. Finansieringen af nybyggeriet foreslås tilvejebragt ved en konvertering af 0,95 mio. kr. fra drift til 18,6 mio. kr. i anlæg. De resterende af lejeudgiften afsættes til bygningsmæssig vedligehold af nybyggeriet. 6,4 mio. kr. foreslås afsat ved anlægsprioriteringen. Der vil i et vist omfang kunne opnås synergieffekter ved placeringen i et nyt beboerhus eksempelvis i forhold til kulturelle arrangementer og civilsamfundsaktiviteter. I forhold til de nuværende aktiviteter vil det imidlertid være vanskeligt at reducere arealet til biblioteksaktiviteter, medarbejderfaciliteter samt tilknyttede CCG aktiviteter, da lokalerne er godt udnyttede og biblioteket har mange besøgende pl. mio kr. Anlægsudgifter 6,4* Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler 0 * Under forudsætning af konvertering af drift til anlæg. Se ovenfor under pkt. 3. 8

9 Medborgercentre, generelt Aarhus Byråd vedtog i 2010 Politik for Borgerservice og Biblioteker , hvor et af de helt centrale elementer er en transformationsproces for bibliotekerne til lokale medborgercentre. De skal tage udgangspunkt i lokale forhold og behov, hvorfor indhold, tilbud, omfang og aktører vil variere fra lokalområde til lokalområde. I 2011 er der etableret borgerservicetilbud på kommunens 18 lokalbiblioteker. Dermed er første etape gennemført i form af biblioteks og borgerservicetilbud på lokalbibliotekerne. I 2012 suppleres der med ubemandet åbningstid på 10 biblioteker (udover de eksisterende to). Hermed gøres bibliotekets tilbud og faciliteter langt mere tilgængeligt for brugerne. Medborgercentertankegangen er i dag allerede vidt udfoldet på bibliotekerne i Hasle og Gellerup, ligesom der er et forsøg i gang i Tilst. Erfaringerne er, at medborgercenter som koncept giver en rækker udfordringer i forhold til de fysiske rammer. Det være sig i forhold til disponering og indretning af biblioteksrummet. På en række af bibliotekerne er der tillige udfordringer på omfanget af de fysiske rammer. Det vurderes, at der med en målrettet indsats i forhold til disponering og indretning af bibliotekerne i arbejdet med at transformere dem til medborgercentre, vil kunne skabes både tiltrængte og tilstrækkelige forbedrede fysiske rammer til at understøtte og fremme idéen med bibliotekerne som lokale medborgercenter. Der er tale om en anlægsinvestering, der understøtter Politik for Borgerservice og Biblioteker vedtaget af Aarhus Byråd den 22. september Forligspartierne har i forbindelse med budgetforliget for 2012 besluttet, at på yderligere 10 lokalbiblioteker, skal der suppleres med ubemandet åbningstid, således at bibliotekernes tilbud og faciliteter gøres endnu mere tilgængelige for brugerne. I forslaget er der alene tænkt engangsinvestering i form af ændret disponering og indretning. Som udgangspunkt ændrer det ikke på antal m 2 eller andre bygningsmæssige forhold. Hermed heller ikke afledt drift og vedligehold. Der er taget udgangspunkt i at der vil være behov for ovenstående anlægsinvestering på 10 af de 18 lokalbiblioteker og i gennemsnit i størrelsesorden 0,5 mio. kr. Af hensyn til processen med transformeringen anbefales det, at anlægsbevillingen gives allerede i pl. mio. kr Anlægsudgifter 5,0 Ingen. 9

10 Forenings- og fritidshus på N.J. Fjordsgade skole Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling om bygning af ny midtbyskole på Frederiksbjerg. Samtidig besluttede Byrådet at den eksisterende N.J. Fjordsgades Skole skal omdannes til et fritids- og foreningshus. Fjordsgades Skole rummer tæt på kvm., hvilke giver en unik mulighed for at skabe et center for fritid og idræt med mange forskellige aktiviteter. I samspil en række interessent har Kultur og Borgerservice i efteråret 2011 gennemført en indledende visionsproces, der bl.a. har omfattet studiebesøg i Kolding og Aalborg samt en række workshops. Formålet har været at komme lidt tættere på de rammer, der skal være om det kommende Forenings- og fritidshus. Den overordnede vision for Forenings- og fritidshuset er, at det skal være stedet for forpligtigende foranderlige fællesskaber der bygger videre på de stærke kvaliteter i fritids- og foreningslivet. Fritids- og foreningslivet udgør en hjørnesten i det danske samfund kulturelt, socialt, økonomisk og demokratisk. Her bliver det skabt sammenhæng, fællesskab og udvikling på tværs af forskelligheder. Samtidig er fritids- og foreningslivet udfordret. Øget mobilitet, krav om personlige oplevelser og udvikling, større kulturel forskellighed og sammensmeltning mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse sætter det traditionelle foreningslivs tanke om et stabilt langvarigt tilhørsforhold under pres. Der er brug for at forene foreningernes evne til at skabe forpligtigende fællesskaber med åbenhed, midlertidighed og spontanitet. Fritids- og Foreningernes hus på Fjordsgade skal være stedet hvor denne ambition gøres til fysisk virkelighed. Et hus hvor den røde tråd er etableringen af forpligtigende foranderlige fællesskaber: Brugerne i huset er alle valgt ud fra at de deltager i og bidrager til forpligtigende men gerne midlertidige fællesskaber. Bygningens udformning, funktioner og samspil med omverdenen er udformet med henblik på løbende at understøtte forpligtigende fællesskaber. Stedet er et udstillingsvindue for nutidige bud på hvordan man etablerer og plejer forpligtigende fællesskaber i feltet mellem organiserede og spontane fritids- og foreningsaktiviteter. Kort sagt er målet at skabe et sted der udfordrer og gentænker fritids- og foreningslivet i en nutidig sammenhæng. Det er et anlægsprojekt der følger af tidligere byrådsbeslutninger. 10

11 Af indstilling fra den 16. marts 2011 vedr. opførelse af Midtbyskole fremgår det, at der i stedet for det eksisterende Sct. Annagade etableres et forenings- og fritidshus på Fjordsgades Skole. Ved budgetforlig 2012 blev Brobjergskolen udpeget som potentielt salgsemne med henblik på at finansiere udgift til kulturhovedstad Det kan som følge heraf ligeledes være relevant at genhuse at brugere fra Brobjergskolen i forenings- og fritidshuset Fjordsgade. MKB har været i dialog med Bygningsinspektoratet om den foreslåede anvendelse af Fjordsgades Skole. Ændret anvendelse resulterer i skærpede myndighedskrav (brand- og tilgængelighed). Indfrielse af myndighedskrav er en forudsætning for etablering af Forenings og fritidshus. Udgifter til en række fysiske bygningsændringer og udenomsfaciliteter, som kan sikre funktionsdygtighed i forhold til aktiviteter og vision om stedet betragtes ligeledes som minimumsudgifter pl. mio. kr Anlægsudgifter Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler service overførsler Der vil ikke umiddelbart være forøgede driftsomkostninger ved anlægsprojektet, da det forudsættes, at MKB kan flytte det eksisterende driftsbudget fra Sct. Annagade med til driften af det nye forenings- og fritidshus. Jf. bilag til byrådsbeslutning af 16. marts MKB har ikke mulighed for at bidrage til finansieringen inden for eksisterende budgetter. 11

12 Rofaciliteter v. FTL-havnen Der er 3 roklubber i FTL-havnen, som alle har klubfaciliteter i meget nedslidte bygninger. Aarhus Roklub har til huse i den kommunale bygning Søsporten. Roklubben ARA og Aarhus Studenternes Roklub har egne klubhuse. I forslaget til dispositionsplan for FTL-havnen planlægges en kanal langs Fiskerivej. 2 af de 3 roklubber i havnen har klubfaciliteter på kanalarealet. Vedtages kanalen skal de 2 roklubber flyttes til en opfyldning syd for Træskibshavnen. Planlægningen af opfyldningen igangsættes i forlængelse af dispositionsplanens vedtagelse. Uanset om kanalen langs Fiskerivej vedtages eller ej, vurderer Sport & Fritid, at roklubberne har et behov for enten genopretning af eksisterende bygninger eller, hvis kanalen kommer, nye klubhuse. I budgetforliget for blev der afsat 10 mio. kr. (p/l 2008) til faciliteter til roklubber på FTL-havnen. Projektet blev udskudt ved anlægsreduktionen i 2011 Med vedtagelse af dispositionsforslag for FTL- havnen og mulighed for etablering af kanal, forudsættes flytning / genhusning af 2 roklubber. Projektet relaterer sig til sports- og fritidspolitikken, hvor det er en målsætning at foreningerne skal have attraktive faciliteter. Det forventes at der bliver behov for øgede lokaletilskud på kr pl. mio. kr Anlægsudgifter Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 12

13 2012 pl. mio. kr service overførsler De 11 mio. kr. vil indgå som et anlægstilskud til roklubberne med henblik på at de kan etablere nye faciliteter. Der vil være en medfinansiering fra klubberne. 13

14 Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst Sport & Fritid har p.t. kendskab til 47 projektønsker i foreningsverdenen, der kræver kommunal medfinansiering for at kunne realiseres. Der vil løbende opstå nye behov, efterhånden som nye foreninger opstår, foreninger vokser og udvikler sig, og/eller nye lokalområder udvikles. Serviceniveau for fritids- og idrætsfaciliteter På halområdet er der pt. identificeret 21 forskellige henvendelser fra foreningsverdenen om at få tilskud til en ny facilitet. 1 Der er bl.a. ønske om etablering af en: - ny hal i Frederiksbjerg-Marselisborg området til erstatning for brug af Atletion - hal nr. 2 i Åbyhøj til at supplere den nuværende hal - ny hal i Solbjerg, hvilket indgår som en del af Solbjerg Live projektet Pr. 1. januar 2011 er der i Aarhus Kommune 95,75 normerede haller 2 til indbyggere og i 2021 forventes indbyggertallet at stige til For at fastholde det nuværende serviceniveau, skal der de næste 10 år anlægges 10,5 normerede haller. En sammenligning af i 6-by nøgletal fra 2009, med en dækningsgrad per indbyggere Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Kbh. Gnst. Normerede haller 2,82 3,20 3,59 5,12 4,17 2,17 3,02 viser, at Aarhus Kommune ligger 6,6 % lavere end gennemsnitstallet for 6-byerne ift. normerede haller. Mange af de nuværende haller står, som da de blev bygget. Der er således flere steder et stort behov for en gennemgribende genopretning og modernisering. Denne situation er den samme, hvad enten ejerforholdet er kommunalt eller privat. Spejderne står i samme situation, i form af gamle og nedslidte spejderhytter. For at kunne løfte opgaven med at etablere, modernisere og udbygge fritidsfaciliteterne, er det således nødvendigt, at der over en årrække tilføres flere midler til området. På baggrund af ovenstående foreslår Kultur og Borgerservice derfor, at der afsættes en økonomisk ramme til dækning af kommunalt tilskud til primært nyinvesteringer og moderniseringer til idræts- og fritidsfaciliteter. Puljen skal anvendes til både kommunale projekter og foreningsprojekter i forbindelse med idrætshaller, klubhuse, spejderformål og lignende. Den konkrete prioritering mellem projekterne foretages af rådmand/byråd i forhold til anvendt praksis. 1 Se evt. bilag 1. 2 En normeret hal opgøres således: Idrætshaller (20x40 m) vægtes med faktor 1, sportshaller (15x30 m) med faktor 0,5 og gymnastiksale (10x20 m) med faktor 0,25. 14

15 Et af Sport & Fritidspolitikkens hovedmål er (afsnit 4.2.1) at sikre modernisering og udbygning til fritidsfaciliteter. Der er tale om en nødvendig pulje, for at fastholde det nuværende serviceniveau for fritids- og idrætsfaciliteter ift. befolkningsudviklingen, herunder imødekomme det stigende moderniseringsbehov fra foreningsverdenen. Der er i den økonomiske vurdering taget udgangspunkt i anlægsudgifter til normerede haller svarende til ca. 20,5 mio. kr. (ekskl. jordkøb). Hertil foreslås afsat et beløb til modernisering og udbygning af eksisterende idræts- og fritidsfaciliteter på 2,5 mio. årligt pl. mio. kr Anlægsudgifter Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler 1,5 3,0 4,5 6,0 7,5 9,0 10,5 12,0 12,0 service overførsler På baggrund af de eksisterende budgetter har Sport & Fritid ikke mulighed for at bidrage til finansieringen. 15

16 Bilag 1: Oversigt over henvendelser vedr. hal faciliteter: Forening/ Område AGF-Håndbold Beskrivelse Etablering af ny hal i Frederiksbjerg-Marselisborg området til erstatning for brug af Atletion. Mårslet/TMG Etablering af hal nr. 2 i Mårslet til at supplere den nuværende hal i forbindelse med skolen. Åbyhøj/Åbyhøj IF Etablering af hal nr. 2 i Åbyhøj til at supplere den nuværende hal i forbindelse med skolen. Århus Firmasport Stautrup/Stautrup IF Harlev IF + fællesråd Egå/HEI Christiansbjerg IF Solbjerg Lystrup IF Sabro IF BMI Beder Malling KHIF Kolt Hasselager Viby Gymnasium Marselisborg Gymnasium Søndervangskolen/Helhedsplan Viby Syd Århus Badminton Club Højbjerg Badmintonklub Etablering af hal nr. 2 i forbindelse med firmasports nuværende facilitet. Samlet udvidelse på ca m2. Etablering af hal nr. 2 i Stautrup til at supplere den nuværende hal i forbindelse med skolen. Har henvendt sig med forslag om at der etableres en ny fritidsfacilitet med hal (hal 2) i området, da området har relativ stor aktivitet indenfor ungdomshåndbold og basket. Etablering af ny hal (hal 3) i Egå-området. Etablering af ny hal (hal 2) ved Skøjtehallen. Etablering af ny hal i Solbjerg. Etablering af yderligere hal eller multisal. Etablering af yderligere hal eller multisal. Etablering af yderligere hal eller multisal. Etablering af yderligere hal eller multisal. Viby Gymnasium er i gang med at bygge egen idrætshal. Hvis denne hal skal kunne stilles til rådighed for foreningslivet, skal der jf. FO-loven ydes kompensation til gymnasiet for øgede udgifter til el, vand, varme og rengøring. Gymnasiet ønsker at bygge egen hal. Hvis denne hal skal kunne stilles til rådighed for foreningslivet, skal der jf. FO-loven ydes kompensation til gymnasiet for øgede udgifter til el, vand, varme og rengøring I forbindelse med helhedsplanen for Viby Syd arbejdes der på at etablere et medborgerhus i forbindelse med Søndervangskolen. Der vil evt. blive mulighed for, at dette kan komme til at indeholde en idrætshal, hvis anlægs- og driftsfinansiering kan findes. Udvidelse af eksisterende hal med ca. en halv hal mere. Ønske om at kunne få forhøjet deres lokaletilskud pga. øgede udgifter til tilsyn i forbindelse med hal. Foreningen har endvidere i 2007 fremsat forespørgsel om at anlægge hal nr. 2. AGF Tennis VRI Bellevue hallerne Nordgårdshallen Ønsker at etablere en kunstgræsbane og to paddletennisbaner samt på sigt at udvide deres tennishal med to ekstra baner. Ønsker at ombygge nuværende facilitet med henblik på at etablere en ekstra sal til aktiviteter og ønsker lokaletilskud til denne sal. Udbygning af Nordgårdshallen mhp. at kunne etablere plads til Cirkus Tværs og skabe mere multianvendelig hal. 16

17 Pulje til arealerhvervelse til fritidsaktiviteter i udviklingsområder/pga. befolkningstilvækst I forbindelse med vedtagelse af Sports- og Fritids politikken i juni 2009 blev det besluttet, at undersøge konsekvenserne af, at omkostningerne til erhvervelse af arealer til idræts- og foreningsfaciliteter i forbindelse med byudvikling, finansieres af grundsalget. På den baggrund har Kultur og Borgerservice, Miljø og Teknik samt Borgmesterens Afdeling udarbejdet en rapport. Arbejdsgruppen har bl.a. taget udgangspunkt i prognoserne for befolkningstilvæksten i Aarhus Kommune, og har på den baggrund undersøgt, hvilke krav det stiller til arealreservation, såfremt det eksisterende serviceniveau skal opretholdes i fremtiden. Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca indbyggere i løbet af de kommende 20 år. Det vil skabe en større efterspørgsel efter fritids- og idrætsfaciliteter. Hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes frem mod 2021 skal der afsættes 30 ha mere til fritids- og idrætsformål. Frem mod 2031 er det tilsvarende tal 52,75 ha. Prisen for køb af de pågældende arealer er usikker. Arbejdsgruppen har på baggrund af gennemsnitstal beregnet en pris på 38,25 mio. kr. frem til 2031, hvilket vil sige kr./år. Der er tale om nødvendigt arealerhvervelse, der imødekommer udbygningsbehov sfa. befolkningsudviklingen. Investeringerne vil understøtte Sport og Fritidspolitikken fra juni 2009, hvor det er en målsætning at fastholde og udvikle fritidsfaciliteter for borgerne i kommunen pl. mio. kr Anlægsudgifter 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler service overførsler MKB har ikke mulighed for at bidrage til finansieringen inden for eksisterende budgetter. 17

18 Nødvendig udbygning af boldbaner som følge af befolkningstilvækst I Aarhus Kommune er antallet af boldbaner pr. indbyggere er lavt (7 baner pr indbyggere) sammenlignet med 6-byerne (Randers 18, Odense 10, Esbjerg 18, Aalborg 12 og København 4 baner pr indbyggere). Antallet af boldbaner har ikke ændret sig i mange år. I den forrige investeringsplan for og kvalitetsfondsmidler opføres i alt 4 nye græsbaner samt 4 foreningsejede kunstgræsbaner med kommunalt tilskud. Antallet af borgere i kommunen er til gengæld stigende. Af en netop afsluttet undersøgelse af arealbehov for idræts og fritidsfaciliteter fremgår det, at der alene i perioden skal anlægges 23 nye fodboldbaner, hvis serviceniveauet skal fastholdes. De områder, der er hårdest belastede, er Midtbyen, Brabrand og på sigt de områder i kommunen, hvor der er planlagt byudvikling Malling, Harlev, Årslev, Lisbjerg, Elev og Skødstrup/Løgten. I disse udviklingsområder, vil det være hensigtsmæssigt - og i tråd med Sport og Fritidspolitikkens mål om at kunne sikre fritidsfaciliteter, at etablere boldbaner indenfor en kortere årrække. Der er tidligere afsat midler til boldbaner i den 10-årige investeringsplan for samt via kvalitetsfondsmidler. Forslag til placering af de 23 nye boldbaner fremgår af vedlagte bilag: Anlægsbehov for boldbaner - opretholdelse af serviceniveau ved befolkningsvækst. Anlægsinvesteringen svarer til ca. kr. 60 mio. inkl. udgifter til omklædningsfaciliteter i perioden , men ekskl. udgifter til evt. jordkøb. Drift af banerne vurderes til ca ,- årligt pr. bane inkl. omklædning. Det anbefales tillige, at der i samme periode afsættes kr. 19 mio. til tilskud til etablering af yderligere 6 kunstgræsbaner i perioden Driftstilskud kr ,- årligt pr. kunstgræsbane. Uddybende beskrivelse af anlægsprojektet og beregningsforudsætninger m.v. er vedlagt som bilag pl. mio. kr Anlægsudgifter 6 3,14 6 3,14 6 3,14 6 3,14 6 3,14 6 3,

19 Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler 0,184 0,050 0,368 0,100 0,552 0,150 0,736 0,200 0,920 0,250 1,104 0,300 1,288 0,300 1,472 0,300 1,656 0,300 1,840 0,300 Driftsudg., ikke-styrb., service Driftsudg., ikke-styrb., overførsler Der er ikke decentrale finansieringsmuligheder. 19

20 Genopretning af boldbaner Fodboldbanerne i Aarhus Kommune er belastede pga. den store efterspørgsel og det forholdsvist lave antal baner pr. indbyggertal. Resultaterne af den høje belastning på banerne, den øgende interesse og stramme driftsøkonomi har som afledt konsekvens, at genopretningsbehovet på boldbanerne automatisk stiger. Ud fra en samlet kommunaløkonomisk synsvinkel er det hensigtsmæssigt at afsætte midler til genopretning af de eksisterende baner som supplement til anlæggelse af nye baner. For det første fordi det generelt set er billigere at genoprette frem for at anlægge nye arealer, og for det andet fordi de steder, hvor der er tilgængelige arealer, ikke ligger i nærheden af de byområder og fodboldklubber, hvor belastningen er størst. Genopretning kan dog kun i et vist omfang aflaste banerne. Byrådet besluttede med budgettet for B2012, at der skulle laves en analyse af vedligeholdelsesbehovet for trafikal og grøn infrastruktur. Sport & Fritid har bidraget til samlerapporten udarbejdet af Borgmesterens Afdeling med vedlagte bilag: Behov for genopretning af boldbaner. I 2001 blev afsat midler til genopretning af idrætsanlæg og boldbaner for årene Midlerne er gennem årene primært brugt til idrætsbygninger pga. et meget stort behov for akut genopretning. I forbindelse med Vækstpakken i 2010 blev alle midler til og med 2014 fremrykket. Standardvedligeholdelsen for boldbaner blev i 2010 udbudt jf. udbudskataloget. Konsekvensen af udbuddet var en øget udgift på ca. kr ,- årligt. Det var således nødvendigt at udtage en række plejetiltag af standardopgaverne; plejetiltag med genoprettende effekt. Genopretning af boldbaner imødekommer udbygningsbehov sfa. befolkningsudviklingen. Det anbefales, at genopretningsmidlerne fra 2014 hæves med kr ,- årligt, svarende til det beløb, som blev udtaget af standarddriften i forbindelse med kommunens udbud af drift af boldbaner i Samtidig anbefales det, at bevillingen KB Genopretning forlænges til perioden , svarende til kr ,- årligt pl. mio. kr. Anlægsudgifter ,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 2,2 0,9 2,2 0,9 2,2 0,9 2,2 0,9 2,2 Driftsudg., indenfor ramme 20

21 2012 pl. mio. kr Driftsudg., tilførsel af nye midler Driftsudg., ikke-styrb., service Driftsudg., ikke-styrb., overførsler Der er ikke decentrale finansieringsmuligheder. 21

22 Elitesejlsportscenter Aarhus Sejlklub og Sailing Aarhus har udarbejdet et visionsoplæg om opførelse af et elitesejlsportscenter. Centeret tænkes placeret på Vinterpladsen i Aarhus Lystbådehavn, hvilket Sport & Fritid vurderer planlægningsmæssigt kan rummes indenfor Dispositionsplan for FTL-havnen. Sejlsportscenteret vil styrke Aarhus position som en førende eventby inden for sejlsport. Sejlsportscenteret vil endvidere betyde en markant styrkelse af mulighederne for talentudvikling inden for sejlsport. Sejlsportscenteret forventes at skulle opføres og drives som en fond eller i foreningsregi. Det indgår i den gældende sports- og fritidspolitik, at Aarhus Kommune vil understøtte en kvalificering af visionen om et sejlsportscenter. Det bemærkes, at plangrundlaget for etablering af sejlsportscenteret på vinterpladsen er uafklaret. Den samlede anlægssum for et sejlsportscenter forventes at blive omkring mio. kr. Et kommunalt anlægstilskud inkl. kommunale følgeomkostninger vil være i størrelsen 8-10 mio. kr. Der vurderes, at der skal ydes lokaletilskud til centeret på ca kr. under forudsætning af at der bliver et væsentligt fondsbidrag pl. mio. kr Anlægsudgifter 1 9 Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler service overførsler 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Det forventes, at Saling Aarhus i givet fald bliver bygherre. Der forventes en betydelig ekstern medfinansiering fra fonde. 22

23 Reserve til ophævelse af finansieringspulje Godsbanen I forbindelse med Kulturforliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 blev det besluttet at sætte gang i udviklingen og ombygningen af Godsbanegården til et Kulturproduktionscenter for Billedkunst, Scenekunst og Litteratur. Til finansiering heraf blev der forudsat salg af kommunale ejendomme bl.a. Højvang Beboerhus og Saltholmsgade 22. Salg af Højvang Beboerhus er realiseret med kr. 12,5 mio. For den resterende forudsatte finansiering på kr. 21,5 mio. fra salg af kommunale ejendomme er det i forbindelse med indstillingen Ombygningen af Godsbanegården til et Kulturproduktionscenter besluttet, at finansieringsgrundlaget udgøres af en finansieringspulje der omhandler Saltholmsgade/Hjortensgade/Vesterbro Beboerhus samt Sølystgade, og at dette skal ses i sammenhæng med og er afhængig af Børn og Unges planer i forbindelse med RULL-processen i midtbyen. I budget (s 12) er der lavet en opfølgning herpå, idet der er indgået en aftale om at sælge det samlede areal i Hjortensgade/Salthomsgade til boligformål. 20,9 mio. kr. at det forventede provenu skal anvendes til opførelse af nyt børnemiljø i Sølystgade samt beboerhus. Det resterende beløb fra salget af de samlede arealer i Saltholmsgade/Hjortensgade overføres til finansieringen af Godsbanegården. Mankoen på finansieringspuljen vil jf. indstillingen vedrørende Ombygningen af Godsbanegården til et Kulturproduktionscenter indgå i en generel politisk prioritering. Der forestår fortsat en række planlægningsmæssige aktiviteter og opførelse af erstatningsbyggeri før jordsalget kan realiseres. Fremgår oven for. Finansieringspuljen er aktuelt på 19 mio. kr. Den forventede manko vedr. finansieringspuljen udgør 6,4 og er fremkommet med følgende beregning: Tekst Mio. kr. Forventet salgsindtægt vedr. Saltholmsgade/Hjortensgade(ekskl. moms) 34,0 Overføres til MBU til erstatningsbyggeri for daginstitutioner og beboerhus i Sølystgade -20,9 Salgsomkostninger -0,5 Forventet provenu til nedbringelse af finansieringspuljen 12,6 Rest finansieringspulje (19 mio. kr. 12,6 mio. kr.) 6,4 23

24 2012 pl. mio. kr Anlægsudgifter 6,4 Driftsudg., indenfor ramme Driftsudg., tilførsel af nye midler service overførsler Se ovenfor under pkt