Kandidatspeciale af Tobias Bang Ford, forbrug og fortællinger om det lykkelige liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatspeciale af Tobias Bang Ford, forbrug og fortællinger om det lykkelige liv"

Transkript

1 Amerikansk på Dansk Ameridanes Arbejdspapir 3 Working Paper 3 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET SAXO instituttet, Afdeling for Historie Kandidatspeciale af Tobias Bang Ford, forbrug og fortællinger om det lykkelige liv Vejleder: Dorthe Gert Simonsen Afleveret den: 16/09/2008 Antal sider: 99.4 ( tegn) (Illustration: FMC: Det flyvende tæppe Taunus 17 (1957))

2 ABSTRACT Ford Cars, Consumption, and Conceptions of the Happy Life This Master s thesis is an examination and discussion of automobility, consumer culture and the pursuit of material happiness in the Danish post-war society. Through a socialconstructivist analysis of Ford Motor Company s commercial brochures from the first quarter of the post-war era the thesis seeks to answer the following question:what conceptions of material happiness did Ford s brochures narrate and reflect in the Danish post-war period? Theoretically the thesis is based on Daniel Miller s understanding of the car as an artefact of consumption and culture. The analysis relies on the work of Stuart Hall, Judith Williamson, Bruno Latour and others, and on the assumption that an advertisement can be viewed as a reflection of its time.the analysis is structured around five themes that intersect in the conception of a material civilization and a happy life: Nationality, the modern, technology, the consumer, and time & space. The thesis argues that the brochures reflect continuities and shifts that can be summed up through the oft-used metaphor in the brochures: the Ford-family. Through this metaphor Ford linked distinct positive qualities and the history of Henry Ford and the Model T to its new cars. And through the metaphor Ford narrated a community of cars and consumers that transcended social barriers and localities in time and space. Ford, as a brand or family, was a constant in a time of changes. These changes were implicitly and explicitly expressed in the brochures during a time when the automobile made its way into the everyday life of most Danes. The brochures and society alike were marked by shifts from certain values and conceptions to new ones: from an orientation towards the future to one towards the present; from consumer-classes to auto-individuals; from an emphasis on beauty and styling to a focus on functionality and security. As a reflection of its times, the Ford brochures not only represent shifting ways of portraying the materially happy life, but also reflect the changing ways in which the post-war Danes lived this life.

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1 1. Ford, forbrug og fortællinger om det lykkelige liv 1 KONTEKST 3 2. Efterkrigstidens Danmark: Mobilitet og auto-mobilitet Den danske bilpark i den første efterkrigstid Fascination: Massebilismen og Amerika Foragt Styling som Amerikanisering Massebilismens gennembrud Ford i Danmark en europæisk amerikaner 14 PRÆSENTATION AF FORSKNINGSFELT Mod bilforbrugets socialhistorie: En historiografisk oversigt Bilens danmarkshistorie Bilens social- og forbrugshistorie Design og styling Den nationale og spatiale kontekst Forbrugsstudiet Fra produktion og arbejdere til konsumption og forbrugere Kontekstualitet Reklamen som kilde Præsentation af empiri Hvad er en reklamebrochure? Brochurernes proveniens Andre kilder Forskningsdesign Analyse-programerklæring Reklamen som cirkulerende fortællinger Den analytiske fremgangsmåde:

4 Hvordan fortæller Fords reklamebrochurer det materielt lykkelige liv? Introduktion til analysen: En læsevejledning 34 FØRSTE ANALYSEDEL BILER OG NATIONALITETER Den amerikanske Fordbil Fortællinger om engelsk Ford og Dagenham Ford Tyskland og international orientering Fransk Ford: En luksusanretning fra Hollywood Ford Europe Afrunding DET MODERNE Moderne formfuldendte linier Moderne robusthed Moderne som tidssvarende Afrunding FORDBILEN OG TEKNOLOGI Brochurens maskinrum Teknologi som teknologi Teknologi som effekter eller output Teknologi og effekter Teknologi og produktion Afrunding 67 Illustrationer I 69 ANDEN ANALYSEDEL FORDFORBRUGEREN Halvtresserne: To forbruger-klasser 72

5 10.2. Den kræsne overklasseforbruger Middel- og arbejderklassens familieforbruger Klasseforbrug: Bilen som statussymbol Tresserne: Forskellige biler til forskellige forbrugere Auto-individualitet Bilforbrug og køn Afrunding TID OG RUM Ford for fremtiden Samtiden Fortiden Rummet Halvtresserne: Fordbilen indtager rummet Tresserne: Fordbilen i en hastig tid Afrunding 95 Illustrationer 98 II 12. OPGAVENS AFRUNDING: TRADITION OG FORANDING DET MATERIELT LYKKELIGE LIV Fordfamilien: Branding, biler og genealogi Forskydninger fra en flyvende fremtid til en refleksiv samtid Konklusion: Hvis det materielt lykkelige liv var en Fordbil Nye sider af bilforbrugets socialhistorie en perspektivering Litteraturliste Bilag. Fords reklamebrochurer 121

6 INDLEDNING 1. Ford, forbrug og fortællinger om det lykkelige liv Siden midten af det tyvende århundrede er Danmark blevet et automobilt samfund. Bilen har ændret det geografiske landskab. Den har skabt nye muligheder for at bosætte sig langt fra arbejdsplads, familie og venner. Den har ændret vores opfattelser af tid og distancer. Den har skabt nye muligheder for at komme omkring, og for at komme hinanden ved. Bilen har, med andre ord, omformet Danmark på godt og ondt. Det er derfor beklageligt, at bilen så godt som ingen opmærksomhed har fået i den danske social- og kulturhistorie. Og det er derfor således også et uudforsket territorium, jeg i min undersøgelse af bilforbrugets socialhistorie i efterkrigstidens Danmark, bevæger mig ud i. Min opgave tager sit afsæt i det danske efterkrigstidssamfund, der var ved at transformere sig til et forbrugssamfund; en materiel civilisation. De, der havde mulighed for at købe egen bil i halvtresserne havde alle oplevet tredivernes økonomiske nedtur, samt besættelsestiden og den første efterkrigstids varemangler og rationeringer. For disse var halvtressernes nye varige forbrugsgoder som fx bilen vigtige symboler på indfrielsen af en materielt og teknologisk fremskreden tilværelse. Sammen med tøj, møbler, hjemmet mv. fungerede de varige forbrugsgoder som tegn på samfundets opsving, dynamikken og den sociale mobilitet. Men bilen var ikke blot et symbol på den social mobilitet, fremskridtet og bevægelsen; den var bevægelse, og derfor måske det mest potente symbol på samfundets og familiens fremskridt. Centralt placeret såvel på den danske efterkrigstids bilmarked som i det tyvende århundredes historie, finder vi Ford. Ford var den eneste af de store amerikanske bilproducenter, der slog igennem på det danske bilmarked under eget navn. Dette i en tid, hvor Amerika, på godt og ondt, var forbundet med bestemte forestillinger om automobiliteten, fremtiden, fremskridtet og den materielle civilisation. Men Ford var ikke bare amerikansk, Ford var en myte; en myte om personen Henry Ford og den verdensomspændende virksomhed Ford Motor Company, om samlebåndet, masseproduktionen og produktionsparadigmet 1

7 Fordisme, om verdens første folkevogn Ford Model T og ikke mindst om de splinternye produkter Fordbilerne. Det er bilforbruget og forestillingen om det lykkelige liv, der er omdrejningspunktet for min undersøgelse. Men det er Ford Motor Companys danske reklamebrochure fra perioden , der specifikt er undersøgelsens analysegenstand. Som jeg vil uddybe i mit forskningsdesign, rummer disse reklamebrochure en palet af fortællinger og forestillinger, der både konstruerer og afspejler det samfund og den tid, de var en del af. Opgavens problemformulering kan formuleres således: Med afsæt i forbrugsteori vil jeg foretage en socialkonstruktivistisk reklameanalyse af Ford Motor Companys reklamebrochurer fra perioden for at undersøge og diskutere, hvordan disse fortalte og afspejlede bestemte forestillinger om det materielt lykkelige liv i efterkrigstidens Danmark. Dette ene spørgsmål er en kondensering af en længere række spørgsmål, som min analyse vil diskutere. Det materielt lykkelige liv skal nemlig ses som et skæringspunkt for spørgsmål om nationalitet, det moderne, teknik, forbrugeren, tiden og rummet; spørgsmål som brochurerne eksplicit og implicit reflekterer over. Det er ved at forfølge disse refleksioner, jeg kan nærme mig et svar på, hvad bilforbruget og det materielt lykkelige liv indebar både i Fords reklamebrochurer, og ude i efterkrigstidens Danmark. Min tidsperiode begynder i 1949, da de første brochurer med efterkrigstidens nye Fordbiler udkommer. Undersøgelsen strækker sig godt tyve år frem, og slutter få år inden den første oliekrise satte en stopper for forestillingen om det automobile og materielle fremskridt. Jeg vil nu indlede min undersøgelse med et kontekstuelt kig på Ford, bilen og den danske bilpark i efterkrigstidens Danmark. Som nævnt ovenfor og som det vil fremgå af den efterfølgende forskningsoversigt, starter jeg her på relativt bar bund. Herefter følger en introduktion af opgavens forskningsfelt og forskningsdesign, efterfulgt af opgavens analyse. 2

8 KONTEKST 2. Efterkrigstidens Danmark: Mobilitet og auto-mobilitet I løbet af halvtresserne og tresserne blev Danmark et rigt og moderne industri- og forbrugssamfund. På tyve år fordobledes den gennemsnitlige realløn, hvilket førte nye forbrugsvaner og livsmønstre med sig. 1 Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og ungdommen skabte deres egen kultur og identitet. Den traditionelle køns- og generationsorden var under opbrud, godt hjulpet på vej af et stigende og nyt forbrug af kulturelle og identitetsskabende varer. 2 International politik og handel fyldte den politiske dagsorden i Danmark, der allerede i 1949 var blevet optaget i NATO. Også den danske hverdag blev præget af den stigende internationalisering og interaktion med fremmede markeder. Nye masse-kommunikationsmidler først radioen og senere tv-apparatet førte den store verden ind i de danske hjem, og ikke kun internationale nyheder og debat, men også engelsk og amerikansk populærmusik kom via radioen ud til de unge danskere. 3 På hylderne og stativerne i de nye selvbetjeningsbutikker og varehuse fandt man et udvalg af udenlandske varer i et hidtil uset omfang. Det danske samfund blev i stigende grad et aktivt og mobilt samfund. Transport og transportarbejde, både for passagerer og for gods, steg drastisk. Ting og mennesker blev i stigende grad flyttet fra landsdel til landsdel og ind og ud af landet. 4 Hovedårsagen til den stigende mobilitet var den øgede automobilitet bilens masse-gennembrud. Med importstop, mangel på reservedele, gummi og brændstof, havde krigen sat sit aftryk på den danske bilpark og det danske vejnet. Genopbygningen i den første efterkrigstid var inden for transportsektoren præget af importbegrænsninger, vareknaphed og rationeringer. Der 1 Henrik S. Nissen. Landet blev by: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bd. 14 København: Gyldendal, pp Søren Mørch. Den Ny Danmarkshistorie København: Nordisk Forlag, pp Nissen: Landet blev by: pp Steffen Elmer Jørgensen. Fra chaussé til motorvej: det overordnede danske vejnets udvikling fra Odense: Odense Universitetsforlag, p. 472 Tabel V8 3

9 manglede materialer som tjære, asfalt, jern og træ til byggeri og vedligeholdelse af vejnettet. Bilparken var nedslidt, og vejene kun sporadisk befærdet af førkrigsautomobiler. Bilsalg og bilforbrug var rationeret. Salget var rationeret gennem Direktoratet for Vareforsyning og fra 1949 Automobilfordelingsnævnet, hos hvem man skulle have tilladelse til at købe ny bil. Forbruget blev rationeret gennem benzinrationer, beskatning og zoneordninger. Som fyrrene blev til halvtresserne, forsvandt først zoneordningen og i 1952 blev handlen med køretøjer givet fri. Herefter var der ikke meget, der kunne holde bilsalget tilbage. Hvor der i 1950 havde været indregistrerede biler i den danske bilpark, var der i I 1969 nåede tallet over en million. 5 Med den øgede velstand fulgte drømmen om egen bil og villa med have. Københavnsområdets og købstædernes parcelhus-kvarterer begyndte at vokse. Hvor man tidligere havde boet, arbejdet og handlet lokalt, begyndte tingene at ændre sig. Både dele af befolkningen og industrierne begyndte at søge væk fra byområdernes blandede kvarterer og ud i separate villakvarterer og industriparker. Pendling blev et hverdagsfænomen for flere og flere danskere, som bilen blev hvermandseje, og arbejde og bolig flyttede fra hinanden. De automobile danskere var ikke længere afhængige af at bo klods op af arbejdsplads og indkøbsmuligheder. De nye selvbetjenings-forretninger, der fra halvtressernes midte kom til at præge de danske byer, blev muliggjort af den øgede mobilitet hos såvel leverandører som hos forbrugere. 6 Gennem indkøb, fritidsudflugter og familiebesøg, gjorde bilen sit indpas i danske familiers hverdag. Med tiden blev der bedre tid til at tage på aftenture, weekendture og ferie i bilen. I 1952 blev ferien forlænget fra 2 til 3 uger. I 1958 blev arbejdsugen reduceret fra 48 til 45 timer, og ti år senere blev arbejdsugen forkortet yderligere til 42,5 time. Sommerhusbyggeriet boomede fra slutningen af halvtresserne, og campingpladser dukkede op rundt omkring i riget. Campingvognen fik sammen med bilen sit store gennembrud, 5 Motorsagens Oplysningsråd: Vejtransporten i tal og tekst 2. Årgang Tabel 12; Sammenslutningen af Automobil-fabrikanter & Importører: Vejtransporten i tal og tekst 13. Årgang Tabel 24 6 Jørgensen: Fra chaussé til motorvej pp. 326; Jørgen Burchardt & Mette Schønberg. Lige ud ad landevejen: med hestevogn og bil på amternes veje Odense: Syddansk Universitetsforlag, pp

10 og i 1960 var der campingvogne i Danmark. Dette tal blev mere end firdoblet over de første fire år af tresserne. Fremgangen fortsatte, og i begyndelsen af 1970erne havde antallet af camperende familier rundet Bilens gennembrud måtte naturligvis få konsekvenser for andre dele af persontrafikken. I løbet af halvtresserne faldt antallet af rejser med den kollektive trafik i hovedstaden pr. indbygger pr. år fra ca. 300 til ca. 200, og i løbet af tresserne ophørte næsten 200 af landets i alt busruter. 8 Massebilismens gennembrud fordrede en ny trafikpolitik anlagt på automobilet. Bilens store aktionsradius og den øgede trafik på tværs af landets regioner vidnede om, at der var behov for at koordinere trafikplanlægningen på tværs af amterne, hvor ansvaret for planlægning, udførelse og vedligeholdelse af vejnettet tidligere havde ligget. Mere magt måtte overdrages til det statslige Vejdirektorat. 9 Vejdirektoratet fik i halvtresserne ansvaret for at udarbejde en vejplan for hele landet. Idéerne og tegningerne til et motorvejsnet, der skulle samle Danmark fra nord til syd og fra øst til vest, begyndte at tage form det store H. Der kom gang i vejbyggeriet, og i 1956 åbnede Danmarks første motorvejs-strækning, Hørsholmvejen på 12 km. Fire år senere var der i alt 40 km motorvej i Danmark, og endnu fire år senere rundede kilometertallet Det voksende bilsalg og bilforbrug bragte nye bilmærker og forøget konkurrence ind på det danske marked. Den hårde konkurrence om forbrugernes gunst blev i høj grad udspillet på reklamefronten. Det samlede danske reklameforbrug voksede i en stigende hast i efterkrigstiden. I løbet af halvtresserne mere end firdobledes reklameforbruget, hvorefter det igen næsten fordobledes i løbet af tresserne. 11 I første 7 Grethe Jensen. Politikens bog om danskerne og verden: hvem, hvad, hvornår i 50 år. København: Politikens Forlag, p 218; Burchardt & Shønberg: Lige ud ad landevejen pp Tom Rallis. Transport i Danmark : Transport- og kommunikationsteknikkens udvikling i samfundsmæssigt perspektiv. København: Nyt Nordisk Forlag, p. 128; Burchardt & Shønberg: Lige ud ad landevejen p Jørgensen: Fra chaussé til motorvej p. 373; Burchardt & Shønberg: Lige ud ad landevejen pp Rallis: Tom Rallis. Transport i Danmark p Max Kjær-Hansen & Peter Olufsen. Reklamen i det 20.århundredes Danmark. København: Arnold Busck, Tabel p. 61; Mørch: Den Ny Danmarkshistorie pp

11 kvartal af 1950 bragte Politiken to ¼ -side Fordreklamer i løbet af det første kvartal. Ti år senere kunne Politikenlæserne finde 14 ½-side og 4 ¼-side Fordreklamer i løbet af første kvartal. 12 Bilen havde gjort danskerne fysisk mobile. Men som vi skal se i analysen, blev bilen i reklamerne også gjort til symbol på den sociale mobilitet og det økonomiske fremskridt, som mange arbejder- og middelklasse oplevede i halvtresserne og tresserne. Bilparader og receptioner for nye bilmodeller, arrangeret af interesseorganisationer, bilfabrikanter eller lokale forhandlere, blev populære tilløbsstykker. På bilmesserne i Forum og senere Bella Centeret kunne høj som lav gå fra stand til stand og måle de forskellige bilfabrikanters nyskabelser i forhold til hinanden. Med det stigende bilforbrug var markedsføring og reklame blevet en uundgåelig del af såvel bilproducenternes som forbrugernes hverdag. I den voldsomme transformation som det danske samfund gennemgik i løbet af halvtresserne og tresserne, spillede bilen en central rolle. Den skabte en mobilitet af helt nye dimensioner af afgørende betydning for både samfundets infrastruktur og for den enkelte danskers hverdag. Bilen ændrede måden hvorpå landet tog sig ud, og måden hvorpå man kom omkring. Den ændrede opfattelsen af, hvor langt og hurtigt man kunne bevæge sig, og hvor man kunne slå sig ned. Den blev både manifestationen af og symbolet par excellence på den fysiske, økonomiske og sociale mobilitet og bevægelse, som prægede tiden Den danske bilpark i den første efterkrigstid Frem til 1952 kunne man ikke bare gå ind fra gaden og købe en bil. Handelsbalancen og dollarknapheden tillod ikke privatforbrugerne store udskejelser. Kun de mest trængende kunne hos Automobilfordelingsnævnet få udleveret den indkøbstilladdelse, der var nødvendig, for at erhverve et nyt automobil. Blandt værdigt automobiltrængende regnedes bestemte grupper af erhvervsdrivende, læger, dyrlæger, jordemødre samt udvalgte kommunale og statslige embedsmænd. 13 I de sidste fire måneder af 1949 kunne 12 baseret på egne optællinger. 13 Burchardt & Shønberg: Lige ud ad landevejen pp

12 nævnet kun imødekomme ti procent af de indkomne ca ansøgninger om købstilladelser. Situationen blev året efter i Forenede Danske Motorejeres medlemsblad Motor vurderet som stærkt problematisk for den danske bilparks fornyelse og udvikling. 14 Det var indlysende, at selve den opgave, der er stillet det [nævnet], er håbløst umulig... Selvom man i år kommer op på en import af ca nye personautomobiler, er dette kun halvdelen af, hvad der vil være brug for blot til den meget nødtørftige årlige opretholdelse af vognparken. 15 End ikke en indkøbstilladelse gav frit valg på alle hylder. Tilladelsen dækkede kun fra bilernes mellemklasse og ned. De store amerikanervogne var derfor et lukket land, selv for folk med penge og indkøbstilladelse. Da årsagen til indkøbstilladelsesordningen var hensynet til dollarknapheden og handelsbalancen var der reelt mulighed for at modtage en bil som gave fra slægtninge i udlandet. Var man så heldig at have en onkel i Amerika stod det ham frit for at forære sin danske slægtning et dollargrin, hvis han vel at mærke sendte modtageren et gavebrev og selv betalte med egne amerikanske dollars. Muligheden for at fingere gavebrev og overføre egne penge til en sådan onkel var fristende for mange danskere. Mindre end to år efter indkøbstilladelsesordningens ikrafttrædelse, afsagde Københavns byrets tredje afdeling dom i de første tretten af i alt 105 sager om ulovlig indførsel af gavebiler. Tiltalen gik i alle tretten tilfælde på, at modtageren i begæringer til varedirektoratet har ansøgt om tilladelse til indførelse af en bil på gavebasis og vedlagt ansøgningen en erklæring på tro og love gående ud på, at bilen var en gave, skønt de selv eller gennem andre havde fremskaffet det fornødne gavebrev og dollarbeløb, hvorefter tilladelsen blev givet. 16 Lidt over hundrede tilfælde af ulovlig indførsel af amerikanske gavebiler var ikke et ubetydeligt antal set i lyset af, at der samme år blev indregistreret mindre end fem tusinde nye motorkøretøjer i Danmark. 17 Sagerne vidner om, hvor svært det var at skaffe bil 14 Automobilfordelings-Nævnets Virksomhed. Motor nr p Forenede Danske Motorejere (FDM) er og var landets største organisation for bilejere 15 ibid. 16 Dommene om Dollargrinene. Motor nr pp Vejtransporten Årgang Tabel 8 7

13 i Danmark i den første efterkrigstid. Men de vidner også om, at den amerikanske bil var en attrået genstand, og at mange danskere var villige til at bevæge sig langt ud i lovenes gråzoner for at skaffe sig et dollargrin. I 1952 blev bilsalget juridisk set givet frit. Indkøbstilladelses-ordningen fortsatte frem til 1957, men i ordningens fem sidste leveår blev det muligt at købe bil uden tilladelse. Her skulle der dog betales en høj ekstraudgift, en såkaldt dollarpræmie, hvorfor bilsalget rent økonomisk set først blev givet frit i Burchardt & Shønberg: Lige ud ad landevejen p

14 2.2. Fascination: Massebilismen og Amerika Mens restriktioner og afgifter i de første efterkrigsår holdt de fleste fra at tage del i automobilismen, kunne man i danske aviser, ugeblade og magasiner læse om massebilismens indtog i Amerika. I Amerika havde man en livsstil, en kultur og nye funklende varer, som man i disse år ikke fandt andre steder i verden. Supermarkedet med dets overflødighedshorn af eksotiske varer i kulørte indpakninger, den amerikanske forstad og villaen med luft, lys og plads, Hollywood med sit stjernestøv og fortællinger om et lykkeligere liv, og den amerikanske bil, der lovede fart, frihed og flugt, stod som få blandt mange tegn på en ny og bedre tid. I Guds eget land kørte selv middel- og arbejderklassen rundt i funklende nye biler i nye kulørte designs, med krom, halefinner og store motorer. 19 Hvor der i 1948 var ca. fyrre indbyggere pr bil i Danmark, var der i USA mindre end fem indbyggere pr bil. 20 Amerika var bilismens mekka, og den amerikanske bil kardinalsymbol på den velstand, fart, bevægelse, og mobilitet, der forhåbentlig lå lige om hjørnet for den danske middel- og arbejderklasse. Den amerikanske bilpark og de amerikanske drømmevogne var et centralt tema i de danske automobiltidsskrifter i halvtresserne, og det var Amerika man skuede til, når man ville kigge ind i fremtiden. Amerikanske udviklingstendenser inden for vejtrafik, teknologi, design, og forbrugerpræferencer, hed det, nåede ofte til Europa før eller siden. Udsendte journalister og udrejste danskere rapporterede tilbage med analyser og indtryk af den amerikanske bil og bilpark. I et interview til Motor, udtrykte direktør Jens Yde fra Nordisk Diesel Auto i 1949, ligesom mange andre, stor fascination og forundring over den amerikanske bilpark. Særligt rigeligheden og tilgængeligheden af nye biler, gjorde indtryk på manden, der til dagligt kæmpede med at sælge biler på det restriktionsramte danske marked. Der er efterhånden så mange vogne på lager hos forhandlerne, at det for næsten alle mærker gælder, at man kan gå ind fra gaden og vælge model og farve som man har lyst. Oftest endda til omgående levering... Markedet er ikke mættet. Tværtimod. Der er endnu så mange gamle vogne, som skal skiftes ud, og så mange 19 Flink, James J. The Automobile Age. Massachusetts: MIT Pres1988. pp Vejtransporten Tabel 15 9

15 nye købere, at der endnu kan sælges millioner af nyfremstillede vogne. 21 Samme år bragte Motor en reportage fra USA, hvor fascinationen af den amerikanske bilpark tydeligt skinnede igennem: Sikke Biler man ser i det hele taget. Ca. 85 Procent af dem har vi aldrig set herhjemme. Det er lige omvendt, naar man kommer hjem og ser den Vognpark, vi har. 85 Procent af dem vilde en Amerikaner ikke køre i. 22 Det var dog langt fra kun motorjournalisterne, der italesatte eller fortalte Amerika og bilen som en realiseret fremtid. Også aviserne og de populære familie- og dameblade bragte bud om et teknologisk og materielt fremskredent Amerika. I Se & Hør tog journalisten i januar 1959 læseren med på Rejse i fremtiden... fremtiden, som man kan møde den allerede i dag i hverdagens USA. 23 Artiklen præsenterede en række nye teknologiske landvindinger, hvoraf halvdelen omhandlede bilen og vejtransporten. Man kunne således læse om blandt andet fremtidens bil, den hydrauliske vej og drive-thru -konceptet. 24 Under overskriften Byen, der bestemmer vor fremtid, gav Hjemmet tre uger senere læseren en rundtur på General Motors tekniske center. 25 Her arbejde man sig frem mod fremtidens drømmebil den elektronstyrede bil med gasturbinemotor. Men man søgte blandt andet også at løse atomets hemmeligheder, at forstå de radioaktive isotopers mystiske verden og at udnytte solen som kraftkilde. Det var her, i hjertet af den amerikanske bilindustri, at fremtiden blev skabt. 26 Halvtressernes danske efterkrigstidspresse var således stærkt optaget og fascineret af det amerikanske. Funklende nye amerikanerbiler, køkkenmaskiner mv. stod som symboler på det danske samfunds fremtid; en amerikaniseret, teknologisk fremskreden og materialiseret fremtid Automobiler i U.S.A. i sommeren Motor nr p Det Punkterfri Dæk Grosser A. Ørregaard fortælller om sit Besøg i USA. Motor nr p Rejse i fremtiden. Se & Hør nr pp ibid. 25 Byen, der bestemmer vor fremtid. Hjemmet nr p ibid. 27 Se desuden fx: Amerikanerne tager bilen med i biografen. Billedbladet nr p. 6; Sommerbrev fra motorland. Motor nr p. 254; I fru Amerikas køkken. Alt for Damerne nr p. 36; 10

16 11

17 2.3. Foragt Styling som Amerikanisering Den amerikanske bil og bilpark var som sagt forbillede og målepind for den danske ditto i den første efterkrigstid. Mens de danske motorjournalisters analyser af den amerikanske bilparks kvantitet var præget af fascination, stod det helt anderledes til, når emnet faldt på bilernes kvalitet. Under overskriften Oprør mod Dollargrinet bragte Motor i 1949 en artikel fra det ansete amerikanske Tidsskrift Advertising & Selling 28. Her kunne den danske læser med en vis bekræftende Tilfredshed i Sindet, læse journalisten Charlton Ogburns revsende fortælling om den amerikanske bils forfald: Den amerikanske bil af 1949 er mere en land-krydser end en bil... Den er afgjort mindre tegnet for at imødekomme brugernes krav og de foreliggende formål med hensyn til køretøjets anvendelse end med henblik på udstillingsvinduerne og de kulørte tidsskrifters 4-farvede dobbeltsider. 29 Ogburns retorik og argumenter kendetegnede tonen i Motors analyser af det amerikanske automobil i halvtresserne. 30 Det var den amerikanske automobils æstetik og svigtende funktionalitet, der stod for skud. Under overfladen lå der dog også en ulmende kritik og frustration, der stak dybere end spørgsmålet om uhensigtsmæssige designs og vildledende markedsføring. Det var, som Ogburn påpegede, den amerikanske materielle civilisations udhuling af de sande værdier og den værdige smag, man kunne se i den amerikanske bilindustris misfostre: Hvad jeg især har noget at indvende imod, er den fraternisering med disse tendenser, som selv producenterne af de engang så fine, noble og værdige automobiler har gjort sig skyldig i ved at lefle for den simple smag og de ødsle pengevaner, som er blevet et fællestræk for alle amerikanere i de sidste 15 år Charlton Ogburn. Oprør mod Dollargrinet. Motor nr p ibid. 30 se fx DET NYE betyder ikke alt sammen FORBEDRING. Motor nr p. 147; Udviklingslinier i amerikansk Automobilkonstruktion. Motor nr p. 123; Til hvilken side hver anden gang. Motor nr pp Ogburn: Oprør mod Dollargrinet 12

18 Som halvtresserne skred frem, blev det flere steder i Motor gjort klart, at den amerikanske bils udvikling gik i retning af større motorer, mere tilbehør og mere ekstravagant udformning af bilernes karosseri; en udvikling der blev udlagt som et kvalitetsmæssigt tilbageskridt. 32 Hos bilproducenterne var ingeniørerne og konstruktørernes magt svækket, hed det, hvilket havde ført til tekniske forringelser af bilen. I stedet havde salgspsykologerne, reklamefolkene, designere og stylister vundet overtag. Motor-skribenterne langede særligt ud efter de såkaldte stylists, automobilindustriens modekonger, der er alt for tilbøjelige til at koncentrere sig om den ynde, smarte form og gerne ofrer alle praktiske hensyn på modens alter. 33 Der var her tale om to vidt forskellige anskuelser af bilen: bilen som et designet eller stylet modefænomen og bilen som et stykke ingeniør eller konstuktørarbejde. Mens styling førte forbrugerene på vildspor var konstruktion reel og ærlig. 34 Denne forskel mellem styling og konstruktion, affekt og effekt, skønhed og funktionalitet blev gentagende gange fortalt i halvtressernes og tressernes motorjournalistik. 35 Mens den amerikanske bil blev gjort til repræsentant for stylingen, var Motors journalister tilhængere af den reelle konstruktion. Det var næppe et tilfælde, at FDMs medlemsblad hed Motor og ikke fx Karosseri. Som halvtresserne blev til tresserne flyttede Motors fokus væk fra den amerikanske bil og bilpark. Stylist-kritikken fortsatte tresserne igennem, men det var nu ikke blot den amerikanske bil der kunne vække foragt. Da der i 1970 igen blev langet ud efter de moderne stylister var det ikke det amerikanske dollargrin, men den franske Peugeot, der stod for skud. 36 I løbet af tresserne blev meget af det, som den amerikanske bil havde været symbol på realiseret i Danmark: massebilismen, den øgede velstand og den sociale mobilitet. Men det var ikke den amerikanske, men derimod den 32 se fx: Det nye betyder ikke alt sammen forbedring. Motor nr p. 147; Til hvilken side hver anden gang. Motor nr pp. 236; Nederlag på hjemmebane. Motor nr p Styling eller REEL KONSTRUKTION? Motor nr , p Ibid. 35 se fx: Nye biler nye linjer. Motor nr p. 914; Den nye generation i Amerika. Motor 1960 p. 842; USA Motor nr p Bildesign og styling. Motor nr pp

19 europæiske bil, der lagde motor til denne udvikling. Som vi skal se i analysen, var dog en europæisk bil, der kom til at ligne den amerikanske bil mere og mere, i takt med at de amerikanske automobil-modeluner gjorde deres indtog på den europæiske scene. En art amerikanisering af den europæiske bil, der blev beskuet og kommenteret med foragt i motorjournalistikken, men som fangede forbrugernes gunst og fascination Massebilismens gennembrud Perioden markerer bilens massegennembrud i Danmark; et gennembrud der dog var præget af en langsom start. Bilens masseudbredelse udlignede med tiden nogle af de automobile skel, der havde hersket mellem forskellige demografiske regioner og produktionsklasser. Lønningerne løb hurtigere i vejret end priserne på varige forbrugsgoder, og flere og flere danske familier fik (eller tog sig) råd til køleskab, fjernsyn og bil. Hvor de danske lønmodtagere samlet set havde brugt tre procent af deres indtægter på egne motorkøretøjer i 1955, steg tallet i 1963 til 6,5 og til 8,8 i Under overskriften Juleomsætningen stagnerer, fordi folk har købt biler, fjernsyn og køleskabe offentliggjorde Gallup i 1959 en undersøgelse af danskernes julegavebudget 1959 contra budgettet for Tallene viste, at der under juletræet anno 1959 ville lægge betydeligt færre eller mindre gaver, end der havde gjort under træet seks år tidligere. Forklaringen på dette tilsyneladende paradoksale forhold må tages i den stærke efterspørgsel efter langvarige forbrugsgoder som biler, fjernsyn, køleskabe etc., der har strammet julemarkedet. 39 Bilen stod tydeligvis højt på familiens ønskeliste, og hvor der i 1950 blot havde været en bil for hver elvte husstand, havde mere end hver anden husstand bil tyve år senere. I den første efterkrigstid var der stor forskel på, hvor udbredt bilen var i landets forskellige egne. Størst var udbredelsen i landdistrikterne, og lavest var den i hovedstadsområdet, hvor mulighederne for offentlig transport 37 Danmarks statistik. Statistisk årbog 1970 Tabel Gallup instituttet A/S: Juleomsætningen stagnerer, fordi folk har købt biler, fjernsyn og køleskabe. Artikel nr. 47, 11. december ibid. 14

20 var bedre. 40 I 1964 offentliggjorde Gallup en statusrapport over automobilforbruget i den fortløbende femårsperiode under den rammende titel BILEN STADIG STATUSSYMBOL men i aftagende grad. 41 Rapporten konkluderede, at i relation til de traditionelle statusklasser, er bilen som statussymbol nu i højere grad økonomisk betinget end socialt betinget. 42 Hvad rapporten betegnede som socialt betingede faktorer var demografi og klassetilhørsforhold. Hvor demografi og klasse i halvtresserne havde sat sig igennem som tydelige skel i bilforbruget, var disse skel i tresserne ved at udlignes. Mellem 1958 og 1963 var procentdelen af befolkningen der ejede bil (bilprocenten), i Danmark næsten fordoblet, og særligt i hovedstadsområdet havde udviklingen taget fart. Her var bilprocenten steget fra 6 til 14 procent. Særligt arbejderne faglærte som ufaglærte havde deres del i hovedstadsbilismens hurtige udvikling. Således ejede 22 procent af de faglærte arbejdere i 1963 bil, imod blot 7 procent fem år tidligere. Arbejderklassen slog Gallup fast har således forøget sin bilpark 3 gange, altså væsentligt mere end de øvrige befolkningsgrupper, med det resultat, at bilfolket, som det hedder, nu for en fjerdedels vedkommende udgøres af arbejdere mod kun halvt så mange i Da arbejderklassen samtidig udgjorde godt en fjerdedel af befolkningen, havde arbejderklassen nået en forholdsmæssig andel af bilparken. Bilismens masseudbredelse havde også sine ulemper. I 1965 berettede Billedbladet om, at Danmark er ved at drukne i blik. I biler. I nye og gamle mellem hinanden, og værst måske i bilvrag. 44 I byerne begyndte man at tale om bilos og luftforurening, og på vejene var det, særligt i myldretid og ferierne, svært at komme frem i den tætte trafik. 45 Og når trafikken endelig gled, var færdselsuheld en 40 Gallup instituttet A/S: Hvem køber biler, fjernsyn og køleskabe? Artikel nr. 17, 6. maj Gallup instituttet A/S: BILEN STADIG STATUSSYMBOL men i aftagende grad. Artikel nr. 10, ibid. 43 ibid. 44 Naturens skampletter. Billedbladet nr p Du danske vej. Billedbladet nr p. 12; Har De allerede købt Dem en gasmaske? Billedbladet nr p. 4 15

21 allestedsnærværende fare. 46 Bilen var blevet en del af danskernes hverdag på godt og ondt. 46 Døden på Auto-bahn en. Billedbladet nr p

22 2.5. Ford i Danmark en europæisk amerikaner Historikerne Niels Arne Sørensen og Klaus Petersen har påpeget, at megen af den amerikanske kulturelle påvirkning i den første efterkrigstid lod sig forhindre af importbegrænsninger og dollar-knaphed. De taler derfor om en amerikanisering by proxy pr. stedfortræder. Herved påpeger de, hvordan danske producenter gav deres danske produkter et amerikanskklingende navn og indpakning, hvorved disse produkter kunne tappe af den fascination og tiltrækning, der var ved de amerikanske varer og den amerikanske kultur. 47 Ford Motor Company (FMC) var den eneste af de tre store amerikanske bilproducenter, der slog igennem i efterkrigstidens Europa under eget brand. 48 Verdens dengang største bilproducent General Motors opkøbte i mellemkrigsårene såvel Opel i Tyskland og Vauxhall i England, og disse mærker blev koncernens største aktiver på efterkrigstidens europæiske bilmarked. 49 Ford repræsenterer derfor det strategiske valg, at producere europæiske modeller specifikt rettet mod det europæiske marked og at markedsføre disse under det ærkeamerikanske Fordbrand. I mellemkrigstiden etablerede Ford en række produktions- og distributionsenheder rundt omkring i Europa, blandt andet i Danmark. Fra Heimdalsgade på Nørrebro og senere fra Sydhavnen fungerede Fords danske samlefabrik som knudepunkt for handlen i Skandinavien og Baltikum. Det var dog på fabrikkerne i England, Tyskland og Frankrig, at de nye europæiske modeller udvikledes, dog ofte i tæt samarbejde med eller direkte under diktat fra moderfabrikken i Dearborn, Michigan Niels Arne Sørensen & Klaus Petersen: Ameri-Danes and Pro-American Anti-Americans: Cultural Americanization and Anti-Americanism in Denmark after The Americanization of Europe: Culture, diplomacy, and Anti-Americanism after Ed. Stephen Alexander New York: Berghahn Books, 2006 p De tre store er Ford, Chrysler og General Motors. Se Flink: The Automobile Age p Hubert Bonin. The Ford Band s image: Its evolution in Europe from the 1930s to the 1980s. Ford, : The European History. Volume I. Ed. Hubert Bonin, Yannick Lung og Steven Tolliday. Paris : Éditions P.L.A.G.E, pp Peter Sørensen et al. Ford Denmark and the Scandinavian market: From regional export base to periphery. Ford, : The European History Volume II. Ed. Hubert Bonin, Yannick Lung & Steven Tolliday. Paris: Éditions P.L.A.G.E, pp

23 Fords europæiske modeller skilte sig, ligesom tidens andre europæiske modeller, ud fra de amerikanske ved at være mindre på alle leder og kanter. Såvel motorkraft som karosseriets dimensioner og udformning var af betydeligt mindre omfang end de amerikanske modellers. Faktorer som materialernes pris og tilgængelighed, toldsatser og afgifter, det europæiske vejnets kvalitet og udformning, og en distinkt europæisk bilproduktion og bilkultur, stillede anderledes krav til Ford i Europa end i USA, hvorfor forskellen mellem de amerikanske og europæiske biler kan forekomme logisk. Mens den dyreste europæiske Fordmodel anno 1955 Vedette Regence kostede kr. med indkøbstilladelse, måtte forbrugeren lægge kr. for en amerikansk Ford Thunderbird V Der var dog een central faktor, der talte imod en rent europæisk Fordbil, nemlig fascinationen af det amerikanske. Når man ser på den kvantitative og kvalitative udvikling af den danske efterkrigsbilpark, fremstår denne som en art amerikanisering pr stedfortræder. For de europæiske biler lignede og efterlignede de amerikanske biler, og de associationer, drømme og fortællinger der var forbundet med den amerikanske bil, blev også knyttet til den europæiske. Som stedfortræder for den amerikanske bil havde Ford en fordel. For i navnet Ford lå forestillingen om (og slægtskabet til) Amerika og historien om den amerikanske drøm; en historie med Henry Ford og den sagnomspundne Model T i hovedrollerne. Den europæiske Fordbil havde, med andre ord, et touch af noget amerikansk. 51 Bil årbogen København: Carlsen,

24 PRÆSENTATION AF FORSKNINGSFELT Indeværende kapitel skal tjene et dobbelt formål. For det første vil jeg præsentere den litteratur, inden for hvilken min opgave placeres, samt den empiri jeg har anvendt til min undersøgelse. Det drejer sig her dels om den litteratur, der specifikt har bilen som genstand, dels den litteratur, hvis temaer og tilgange har præget min forståelse af bilen som en forbrugsgenstand og reklamen som en bestemt type tekst eller kilde. For det andet vil jeg præsentere mit forskningsdesign, og herved beskrive, hvordan min analyse har taget den form den har, og hvordan den udfoldes ved hjælp af bestemte greb og begreber. 3. Mod bilforbrugets socialhistorie: En historiografisk oversigt I det følgende vil jeg placere min undersøgelse inden for det, som Daniel Miller betegner som bilforbrugets socialhistorie. Dette er ikke et forskningsfelt, der har sine klart afmærkede grænser. Det er heller ikke et forskningsfelt, der har trukket opmærksomhed fra den danske historieskrivning. Jeg må derfor tage nogle omveje, inden jeg kan ende hvor jeg gerne vil. Jeg vil således starte med at præsentere forskellige bidrag til bilhistorien. Herefter vil jeg præsentere nogle centrale bidrag og problemstillinger, der byder sig til udefra, nemlig fra forbrugs- og reklameforskningen. Hvor forbrugsforskningen udgør den teoretiske forståelsesramme for min analyse, byder reklameforskningen sig til med input til en præcisering af, hvad en reklamebrochure overhoved er og hvad den kan som kilde. Afrundende vil jeg præsentere analysens empiri Bilens danmarkshistorie Litteraturen til efterkrigstidens danske bilhistorie og bilkultur er stærkt mangelfuld. Den litteratur der eksisterer, er præget af to genrer. Den ene er bøger til bilentusiaster med interesse for klassiske bildesigns, hestekræfter og motorolie, 52 den anden er vej- eller transporthistorien. 52 Fx Mogens Damkier. Fra bilernes lømmelalder: 50'er biler - som de var. København: Gyldendal, 1994; Mogens Damkier. På rette vej: 60'er biler - som de var. København: Gyldendal, 1996; Niels Kryger. Bilen i 40'erne og 19

25 Inden for transporthistorien er der i de seneste år kommet to store værker: Burchardt & Schønbergs Lige ud ad landevejen 53 og Steffen Elmer Jørgensens Fra chaussé til motorvej. 54 Disse værker, samt Niels Jonassens Danskernes veje 55 og Tom Rallis Transport i Danmark , giver indsigt i bilens rolle i transporthistorisk henseende. Værkerne giver overblik over, hvordan bilen i efterkrigstidens Danmark, på bekostning af andre transportmidler, blev omdrejningspunkt for nye trafikpolitikker, nye trafikale planlægningstanker, samt nyt vej- og anlægsarbejde. Mens værkerne giver et overblik over, hvordan automobiliteten i efterkrigstiden kom til at ændre det danske landskab og samfund, levner værkernes transporthistoriske vinkel dog ikke meget plads til overs til analyser af de konsekvenser, som bilens masseforbrug fik for danskernes dagligdag og forestillingen om denne. Ligesom bilismen generelt spiller Ford Motor Company og i særdeleshed koncernens produkter en ganske beskeden rolle i dansk historieskrivning. I antologien Ford, : The European History finder vi artiklen Ford Denmark and the Scandinavian market 57 af Peter Sørensens m.fl.. Sigende for antologiens andre nationale og regionale studier så vel som for den internationale litteratur om koncernen generelt, fokuserer artiklen på Ford som virksomhed. Den giver en fint oversigt over de centrale personer i og omkring virksomheden samt de politiske og økonomiske forhold, der prægede den internationale koncerns ageren på det danske marked. Fords tilstedeværelse i Danmark, argumenterer forfatterne, skal forstås i lyset af de nationale handelspolitiske forhold i regionens forskellige lande, samt virksomhedens produktions og distributionsbehov. Artiklen kommer til gengæld kun i ringe grad ind på distributionen af Fordbilerne og cirkulationen af deres image i form af reklamer og marketing. Konsumptionen af bilen generelt og Fordbilen specifikt, bliver kun belyst gennem produktions- og salgstal. 50'erne. København: Nyt Nordisk Forlag, 2003; Niels Kryger: Bilen i 60'erne: design i bevægelse. København: Nyt Nordisk Forlag, Burchardt & Schønberg: Lige ud ad landevejen 54 Jørgensen: Fra chaussé til motorvej 55 Niels Jonassen. Danskernes veje. København: Borgen Rallis: Transport i Danmark 57 Sørensen et al: Ford Denmark and the Scandinavian market 20

26 Med min undersøgelse byder jeg mig til med det første bidrag til det danske bilforbrugs socialhistorie. 21

27 3.2. Bilens social- og forbrugshistorie Den fremtrædende antropolog Daniel Miller har gennem sit arbejde inden for materiel kultur og forbrug givet opmærksomhed til bilen som kulturbærende og kulturskabende artefakt. I sin korte og kritiske gennemgang af bilens historiografi påpeger Miller, at bilen i historieskrivningen oftest reduceres til et case study inden for arbejds-, industri- og designhistorien. I sådanne studier får centrale personer, bilmodeller og begivenheder forrang frem for udredninger af bilens sociale og kulturelle betydning. 58 Inden for socialhistorien har bilens produktion og destruktion fået nogen opmærksomhed, indrømmer Miller, men cirkulationen og konsumptionen af bilen er derimod stærkt underbelyst. Hvad Miller savner, er nye bidrag til en art bilens socialhistorie med fokus på bilforbruget i forskellige sociale og kulturelle kontekster. Ikke overraskende er det netop i dette hul, at Millers antologi Car Cultures placerer sig. Helt så ringe som Miller antyder, står det dog ikke til. Særligt i Amerika har bilen som forbrugsgenstand og kulturelt artefakt fået opmærksomhed over de seneste årtier. Automobilhistorikeren James J. Flinks bøger The Car Culture 59 og The Automobile Age 60 var blandt de første til at afdække nogle af de utallige sider af automobilets historie, der relaterede sig til amerikanernes hverdag. At bilen siden 1980erne inden for forskningsverdenen blev betragtet som en central del af den amerikanske kultur, finder sit udtryk i antologier som The Automobile and Culture 61 og The Automobile and American Culture. 62 Antologierne forsøger at afdække den stærke kulturelle indvirkning, som bilen har haft på den amerikanske kultur i det tyvende århundrede. I min undersøgelses tidsperiode belyses bilens placering inden for en række sociale og kulturelle fænomener som demografi og suburbanisering, kunst og populærkultur (fx film og rock n roll), forbrugsmønstre og industridesign. Et centralt tema 58 Daniel Miller. Driven Societies. Car Cultures. Ed. Daniel Miller Oxford: Berg 2001 pp James J. Flink. The Car Culture. Massachusetts: MIT Press Flink: The Automobile Age 61 Gerald Silk, ed. The Automobile and Culture New York: Harry N Abrams, David L. Lewis & Laurence Goldstein, eds. The Automobile and American Culture. Ann Arbor: University of Michigan Press,

28 er forestillinger om bilen som henholdsvis drømmemaskine og mareridtsmaskine; autopi og dystopi. Her diskuteres bilens polysemiske karakter; hvordan bilen på en gang er symbol på forskellige goder (fx fysisk og social mobilitet, fremskridt og fremdrift) og de farer (fx person- og miljøskader), som har præget efterkrigstiden amerikanske samfund. Det er netop nogle af disse positive associationer og symbolske goder, der præger Fordbrochurernes fortællinger om det materielt gode liv. Noget senere er også antropologiske og kulturhistoriske studier af bilen i en ikke-amerikansk kontekst kommet til. I kølvandet på Millers Car Cultures, kom antologien Autopia: Cars and Culture. 63, og i 2004 blev Automobilities gjort til tema for et dobbeltnummer af tidsskiftet Theory, Culture & Society. 64 Ligesom hos Miller finder man i disse bidrag en række nationale og regionale studier af antropologisk og social- eller kulturhistorisk karakter. Mens disse studier ofte kredser om nogle af de samme temaer som førnævnte amerikanske antologier, anråber de nyere ikke-amerikanske værker behovet for at iagttage bilen og dens kultur gennem andre spatiale optikker. Fra Flink og frem er bilen således blevet genstandsfelt for en historieskrivning, der fokuserer på temaer som nationalitet og spatialitet, samfund og (populær)kultur, hverdagsliv, livsstil og forbrug. Min undersøgelse af Fords reklamebrochurer kan siges at falde ind under denne brede genre, hvorfor ovenfor anførte værker har inspireret til min analyses udformning og spørgsmål. I det følgende vil jeg gå i detaljer og fremhæve nogle af de temaer, som bliver aktuelle for min analyse og som den sekundære litteratur har sat på spidsen Design og styling Bildesignet og styling udgør et centralt tema i den automobilhistoriske skildring af den tid, som min undersøgelse tager afsæt i. Historikeren Karal Ann Marlings bidrag til Autopia 65, designhistorikeren Penny Sparkes A century of car 63 Peter Wollen & Joe Kerr, eds. Autopia: Cars and Culture. London: Reaktion Books Theory, Culture & Society 21, 4/5 (2004) 65 Karal Ann Marling America s Love Affair with the Automobile in the Television Age. Autopia: Cars and Culture. Ed. Peter Wollen & Joe Kerr. London: Reaktion Books

29 designs 66, David Garmans bidrag til Theory, Culture & Society 67 og hans værk Auto Opium, 68 samt Grant McCrakens When Cars Could Fly, 69 stiller alle skarpt på bilens design i efterkrigstiden. Mens Sociologen David Gartman gennemgår det amerikanske bildesigns historie i et socialkritisk perspektiv, undersøger kulturantropologen Grant McCracken the forward look ; en central retning inden for halvtressernes amerikanske bildesign. Gartman og McCracken beskriver begge, hvordan bilens udseende blev den afgørende faktor i produktionen og forbruget af efterkrigstidens amerikanske bil. Forfatterne ligger derfor vægt på bilens tegn- eller symbolværdi. Gartmans undersøgelser fokuserer på produktionen og markedsføringen af bilen, og betegner bilens symbolværdi som en art fetichisme af og kompensation for bilens funktionalitet og brugsværdi, der særligt i halvtresserne reelt blev forringet. McCrackens fokus ligger derimod på markedsføringen og forbruget. Hans pointe er, at bilernes fremadrettede look og symbolværdi ikke kun var en konstruktion fra producentens side, men også i høj grad var et produkt af bestemte fascinations- og forestillingsmatricer hos de amerikanske forbrugere Den nationale og spatiale kontekst I Europa, og i Danmark som vi så i afsnit 2.3., spillede den amerikanske bil og i særdeleshed dens udseende en betydelig rolle. Etnologen Tom O Dells bidrag til Car Cultures 70 giver et glimrende eksempel på, hvordan den amerikanske bil til forskellige tider blev tilskrevet forskellige symbolske værdier i det amerikaniserede svenske efterkrigstidssamfund. Fra i begyndelsen af halvtresserne at have været symbol på det praktiske, det fantastiske og det moderne, blev den allerede mod årtiets slutning symbol på det dekadente, hedonistiske og 66 Penny Sparke: A century of car designs. London: Mitchell Beazley, David Gartman. Three Ages of the Automobile The Cultural Logics of the Car. Theory, Culture & Society 21, 4/5 (2004) 68 David Gartman. Auto Opium A Social History of American Automobile Design. London: Routledge, Grant McCracken. When Cars Could Fly. Culture and Consumption II: Markets, Meaning and Brand Management. Bloomington: Indiana U.P., Tom O Dell. Raggare and the Panic of Mobility: Modernity and Everyday Life in Sweden. Car Cultures. Ed. Daniel Miller. Oxford: Berg,

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Udlandspraktik - Boston. Matthias Ragnarsson 10827

Udlandspraktik - Boston. Matthias Ragnarsson 10827 Udlandspraktik - Boston Matthias Ragnarsson 10827 Praktik i USA Motivation Jeg havde ofte tænkt på at tage en del af mit studium I udlandet, for at få noget nyt med I baggagen, som måske ikke nødvendigvis

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Dagens filosofiske betragtning Det var godt, vi fik det bedre - men det havde været bedre, hvis vi havde fået det

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015.

2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015. 2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015 Beretning om Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Bill The Book Richardson.

Bill The Book Richardson. Bill The Book Richardson. Jeg har altid været interesseret i alle aspekter omkring brevduesporten, specielt når det har drejet sig om forskellige breduemænds evne til at kunne udvælge kanonerne bare ved

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Velkommen til optagelsesprøven 2010 Temaet for optagelsesprøven er: BEC Design Forord Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Mange trends og tendenser er i gennem tiderne blevet sparket i gang af konjunkturernes

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Marts 2009. Er dine produkter klar

Marts 2009. Er dine produkter klar Nyhed Marts 2009 Er dine produkter klar Nyhed 1 / 5 Er dine produkter klar De er mange. De er selvbevidste. De er krævende. Og de føler sig 30 år yngre, end dåbsattesten slår fast (og kroppen jævnligt

Læs mere

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

LEDELSE I VANDKANTSDANMARK. Søren Brandi 19. april 2012

LEDELSE I VANDKANTSDANMARK. Søren Brandi 19. april 2012 LEDELSE I VANDKANTSDANMARK Søren Brandi 19. april 2012 4 1 Lidt fakta der er nok at tude over 2 Nogle eksempler vi har meget at være stolte af 3 Noget om at vælge og turde 5 Velfærden er dårligst i Syd-

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Internationaliseringsundersøgelsen 2015

Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere