Arbejdstekst nr. 42 AUDIOLOGI. Arbejdstekst til brug i grunduddannelsen af personale, som arbejder med personer med medfødt døvblindhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdstekst nr. 42 AUDIOLOGI. Arbejdstekst til brug i grunduddannelsen af personale, som arbejder med personer med medfødt døvblindhed"

Transkript

1 N O R D I S K U D D A N N E L S E S C E N T E R F O R D Ø V B L I N D E P E R S O N A L E Arbejdstekst nr. 42 AUDIOLOGI Arbejdstekst til brug i grunduddannelsen af personale, som arbejder med personer med medfødt døvblindhed af Inger Rødbroe

2 AUDIOLOGI Arbejdstekst til brug i grunduddannelsen af personale, som arbejder med personer med medfødt døvblindhed af Inger Rødbroe, faglig konsulent, NUD Artikel skrevet for NUD, Dronninglund 1988, revideret i 1992 og revideret igen 2003 af Torill B. Andersen, Andebu Kompetanse- og skolesenter, N, Evabritt Andreassen, Regionsenter for Døvblinde, VKS, N og Marianne Disch, Døvblindecentret, DK. Udgivet af Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD) Slotsgade 8 DK-9330 Dronninglund Danmark Tlf Fax Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD) 2004 ISBN

3 AUDIOLOGI Arbejdstekst til brug i grunduddannelsen af personale, som arbejder med personer med medfødt døvblindhed af Inger Rødbroe, faglig konsulent, NUD Artikel skrevet for NUD, Dronninglund 1988, revideret i 1992 og revideret igen 2003 af Torill B. Andersen, Andebu Kompetanse- og skolesenter, N, Evabritt Andreassen, Regionsenter for Døvblinde, VKS, N og Marianne Disch, Døvblindecentret, DK. 3

4 Indhold 1. Ørets anatomi og fysiologi Årsager til høretab Høretab Lytteadfærd og hørelsens udvikling Audiometri (udredning af hørelse) Tekniske hjælpemidler Tilretteæggelse af omgivelserne Anbefalet litteratur:

5 1. Ørets anatomi og fysiologi 1. Øret deles op i tre dele: ydre øre, mellemøre og indre øre. Ørets funktion Ørets opgave er at modtage og omforme lydindtryk til elektriske impulser, som via nervebaner føres til tindingeregionen i hjernebarken for at blive kodet og forstået. Dermed kan vi sige, at vi modtager og omformer lydindtryk med øret (Se ill.1), mens vi tolker og forstår disse lydindtryk med hjernen. Ydre øre Det ydre øre består af øremuslingen og øregangen. Øremuslingens og øregangens form bevirker, at der sker en lille forstærkning af lyden, inden den når mellemøret. I øregangen findes kirtler, der udskiller ørevoks, som bl.a. skal sørge for at holde øregangen fri for fremmedlegemer. Mellemøret Mellemøret består af trommehinden, de tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen), det eustatiske rør og de to vinduer (membraner), der forbinder mellemøret med det indre øre. Mellemøret er et luftfyldt hulrum. Det eustatiske rør, som står i forbindelse med næse og svælg, har til opgave at regulere trykket i mellemøret. Trykket i mellemøre, næse og svælg skal under normale forhold være det samme. Lyden, der består af bølgebevægelser i luft, rammer trommehinden og sætter denne i bevægelse. Derved påvirkes de tre små knogler i knoglekæden, og lydsvingningerne overføres til den øverste membran (det ovale vindue), der forbinder mellemøret og det indre øre. Lydsvingningerne kan nu gennem vibrationer fra det ovale vindue overføres til det indre øre. Også i mellemøret sker der en mindre mekanisk forstærkning af den oprindelige lyd, idet det ovale vindue kun udgør 1/30 af trommehindens størrelse. I mellemøret findes to små muskler. Den ene muskel holder trommehinden udspændt, den anden beskytter øret mod kraftige lyde. Det foregår ved at musk- 5

6 len trækker i sidste øreknogle. Derved forhindres det i mindre omfang, at den lyd, der når det indre øre, overbelaster øret. Indre øre Det indre øre består af sneglen og de nervebaner, som skal føre lyden fra øret til hjernen. Sneglen består af 2½ spiralformede benkanaler. Hver benkanal er opdelt i en smal og to brede kanaler af basiliarmembranen (se ill. 2). Alle kanaler er væskefyldte, så den forstærkning, der er opnået i ydre øre og mellemøre, reduceres nu, da lyden her bevæger sig fra luft til væske. 2. Det Indre øre I den smalle kanal sidder det cortiske organ - selve høreorganet - som består af tusindvis af små hårceller. Fra hårcellerne går der nervefibre op til hjernen. Væsken i den smalle og i de brede kanaler er sammensat således, at den mekaniske energi ved biokemiske processer omdannes til elektrisk energi. Dette er en forudsætning for at lyden kan opfanges og videreføres i nervebanerne. Lydbevægelserne i mellemøret får den sidste øreknogle (stigbøjlen) til at sætte det ovale vindue i svingninger. I sneglen forplanter svingningerne sig som bølgebevægelser langs basiliarmembranen. Afhængigt af hvilken tonehøjde, der er tale om, vil denne bølgebevægelse påvirke hårceller forskellige steder i sneglen. Derefter sendes lydsignalet ad nervebanerne videre til hjernen. De lyse toner fremkalder vibrationer i nederste del af basiliarmembranen, mens de mørke toner påvirker den øverste del kraftigst. Ligevægtsorgan I det indre øre findes vort ligevægtsorgan, som kaldes labyrinten. Der er en direkte væskeforbindelse mellem sneglen og labyrinten. Labyrinten består af tre buegange, der registrerer hovedets bevægelser, og forgårdssækkene med tyngdereceptorerne. De reagerer på tyngdekraftens påvirkning og registrerer således hovedets stilling. 6

7 2. Årsager til høretab I mange tilfælde kan der ikke angives en sikker årsag til høretabet, og af og til vil der være tale om flere årsager. Man skelner almindeligvis mellem medfødte lidelser og erhvervede lidelser. Medfødte Af de medfødte høretab er den største gruppe de arveligt betingede høretab. De kan bestå udelukkende af høretabet eller indgå i et syndrom, hvor der udover høretabet er tale om andre skader. Derudover kan der nævnes forskellige infektionssygdomme hos moderen under svangerskabet, hvor røde hunde nok er den mest kendte. Fødselsskader kan også være årsag til hørenedsættelser, f.eks. som følge af mekaniske skader eller iltmangel. Medfødte svulster på hørenerven vil udvikle et progredierende høretab. Desuden findes der en mindre gruppe arvelige sygdomme i øret, som på forskellige stadier i livet udvikler hørenedsættelser. Erhvervede De erhvervede hørenedsættelser kan skyldes f.eks. meningitis, hjernetraumer og medicinskader, ligesom enkelte børnesygdomme som f.eks. fåresyge kan ødelægge hørelsen. Støjskader kan opstå akut som følge af f.eks. fyrværkeri eller skud, men kan også udvikles gradvis ved langvarig udsættelse for kraftig støj, dvs. lydstyrker på over 90 db. Den hyppigste af alle hørenedsættelser er den aldersbetingede hørenedsættelse, som rammer os alle med stigende alder. Hårcellerne i sneglens nederste vinding, hvor de lyse toner opfanges, går til grunde. Når man snakker om døvblindfødte er døvheden indtruffet før sprogtilegnelse. Mellemørebetændelser (otit) De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv få et konduktivt høretab enten p.g.a. væskeansamling eller akut mellemørebetændelse. Som oftest vil disse tilstande kun forekomme i perioder, men gentagne mellemørebetændelser kan give et permanent høretab. Dannes der vokspropper i øregangen, vil hørelsen også nedsættes. Dette er især vigtigt at være opmærksom på, hvis man i forvejen har et høretab. Med undtagelse af mellemørebetændelserne og voksproblemerne er næsten alle de omtalte høretab perceptive, dvs. at høreskaden befinder sig i det indre øre. Præmature børn Blandt præmature nyfødte, er der en overrepræsentation af børn med synsskader. Der er en særlig risiko for flere typer synsproblemer, som vi ikke vil komme nærmere ind på her. Man har også kunnet slå fast, at børn med lav fødselsvægt har en øget risiko for alvorlige hørenedsættelser. Derfor kan en af årsagerne til medfødt døvblindhed være præmaturitet. Man antager, at et perceptivt høretab hos for tidligt fødte børn kan have sammenhæng med blødninger i det indre øre. Der er ofte tale om en hørenedsættelse i de højere frekvenser ( Hz) inden for taleområdet. Blødningerne i det indre øre kan endvidere forårsage skader i hjernestammens høreområde. Hjernens betydning Som tidligere omtalt er det vores hjerne, der registrerer og bearbejder lydindtrykkene videre. Hjernen 7

8 giver mulighed for genkendelse og hukommelse for forskellige lydindtryk. Det betyder at vi kan lære at opfatte, hvad lydene står for, hvad de betyder, ligesom der kan ske en integration mellem lydindtryk og andre sanseindtryk, der kan påvirke og støtte opfattelsen af det auditive signal. 3. Høretab Frekvens. Hz Lyd er en slags energi - en bølgebevægelse i luft. Når lyden via vort høreorgan og nervebaner føres til hjernen opfattes den og høres. Alt efter antal svingninger pr. sekund opleves denne lyd som henholdsvis mørk eller lys. Svingninger pr. sekund kaldes Hertz (Hz). Få svingninger pr. sekund opfattes som mørke toner og mange svingninger pr. sekund som lyse toner. Det menneskelige øre er i stand til at opfatte fra svingninger pr. sekund eller fra Hertz. Når man måler høretab og indsætter resultaterne i et audiogram, arbejder man indenfor området Hz 3. Når man måler høretab og indsætter resultaterne i et audiogram, arbejder man indenfor området Hz. Intensitet - db Som nævnt er lyd en energiform. Er der meget energi i svingningerne høres lyden som en kraftig lyd, og er energien lille høres lyden svagt. Lydstyrken måles i db. Denne skala er indrettet således, at 0-linien i audiogrammet er den lydstyrke, der lige netop skal til på hver tonehøjde (frekvens) for at unge normalthørende kan opfatte lyden. En lydstyrke på 120 db vil give ubehag, og lydstyrker over 120 db vil give smerter i øret. Omkring 60 db har man den mest behagelige lydstyrke - en lydstyrke, der svarer til almindelig talestemme. 8

9 Ørets følsomhed overfor lydstyrker eller intensitet er forskellig på de forskellige frekvenser, dvs. at der er et misforhold mellem den fysiske lydstyrke og den fysiologiske styrkeopfattelse. Netop disse forhold er der taget højde for i audiogrammet. Audiogrammet tager udgangspunkt i, hvordan det menneskelige øre opfatter lyde og altså ikke til de eksakte fysiske forhold. Med andre ord opfatter vort øre, at afstanden mellem f.eks. 500 og 1000 Hz og afstanden mellem 4000 og 8000 Hz er den samme. Det betyder også, at afstanden fra 20 til 40 db opleves ligeså stor som afstanden fra 40 til 60 db. Ensidigt høretab Hvis der er stor forskel på hørelsen på de to ører og ved meget store diskanthørenedsættelser er der stor sandsynlighed for, at personen ikke har retningshørelse. Det er specielt vigtigt at vurdere retningshørelsen hos mennesker, som har alvorlig synsnedsættelse eller er blinde. Dette skyldes, at synshæmmede og blinde er afhængige af at anvende retningshørelsen til at kompensere for det mangelfulde eller manglende syn, når de skal orientere sig i det fysiske og det sociale miljø. Ved ensidigt høretab er det ligeledes påvist at baggrundsstøj er ekstra belastende. Udover at tale om omfanget af et høretab skelner man mellem to forskellige former for hørenedsættelse: konduktivt og perceptivt høretab. Konduktivt høretab (mekanisk) Hvis hørenedsættelsen udelukkende skyldes lidelser i det ydre øre eller mellemøret, er der tale om et konduktivt høretab. Dette høretab kendetegnes ved, at det lydlige signals styrke er reduceret, mens der ikke er tale om, at dets kvalitet forringes. Perceptivt høretab (neurogent) Er der derimod tale om høretab, der forårsages af lidelser i det indre øre, vil signalet udover at være reduceret i intensitet også være forvrænget. Selvfølgelig kan der også være tale om et blandingstab, hvori begge typer høretab indgår. Auditiv neuropati Dette er en form for hørenedsættelse, hvor årsagen ikke kan lokaliseres i øret. Personen har normale reaktioner på otoakustiske emissioner og unormale svar på målinger foretaget på hjernestammeniveau (ERA) (Se side ). Konsekvensen af auditiv neuropati er først og fremmest store vanskeligheder med at tolke og forstå det man hører. 4. Lytteadfærd og hørelsens udvikling Allerede i fostertilværelsen udsættes barnet for en vis auditiv stimulering gennem moderens krop. Det lytter til åndedræt, hjerteslag og forskellige tarmlyde samt lyde fra omverdenen. Man har påvist at fosteret hører fra 24. svangerskabsuge. I løbet af det første leveår modnes barnets centralnervesystem langsomt, og stemme og hørelse, der i begyndelsen er 2 adskilte funktioner, opnår via et feed-back system et sådant samspil, at grundlaget for 9

10 sprogdannelse er tilstede. I begyndelsen foregår reaktioner over for lyd på grund af visse refleksmekanismer. Senere får barnet en fornemmelse af sin egen krop, og hvad der ligger uden for denne. Barnet bliver klar over, at lyden ligger uden for selvet, og det kan vende hovedet for at lede efter årsagen til lyd. Barnet foretager endvidere vokal eksperimentering (For videre læsning henvises til Høretab hos børn af Janne H. Jensen). Normale reaktioner på lydstimuli i spæd- og småbørnsalder 0-2 1/2 år Nyfødte: Reaktion på kraftige lyde - udløser blinkerefleks, evt. også rykninger i ansigt og/eller arme og ben. Vækkes fra let søvn ved præsentation af kraftig lyd (ved intensitet over ca. 70 db). 2-3 mdr: Reagerer meningsfyldt på enkelte forholdsvis svage lyde, for eksempel mors stemme. Smiler mod ansigt/stemme. Kan begynde at græde ved pludselig lyd, evt. blinke og/eller rykke nærmere eller bort fra lydkilden. 3-5 mdr: Begyndende retningssans. Bemærk at normalspredningen er stor. Vender hovedet og/eller flytter blikket mod lydkilden. Reagerer på forholdsvis svage, pludselige lyde (raslen fra papir, raslen fra nøglebundt, let banken) med for eksempel afbrud i aktivitet og/eller et øjebliks pause i vejrtrækningen. 5-6 mdr: Barnet kan orientere sig efter interessante lyde. Retningssansen er forholdsvis sikker. Bemærk, at barnet ikke er interesseret i at lytte til rene toner. Det hygger sig med lyd legetøj. Det genkender forældrenes stemmer. 7-9 mdr: Barnet har retningshørelse. Det begynder at genkende ord. I øvrigt som ved 5-6 mdr mdr: Mere udvælgende overfor lydstimuli. Sikrere angivelser over for tiltale. Genkender eget navn. 1-1 ½ år: Kan helt bevidst bestemme sig for hvilke lyde i omgivelserne, det vil registrere. Meningsbærende lyd er dog oftest interessante. Bemærk dog at barnet også kan være udvælgende over for tiltale. 2 ½ år: Normalt kan man gennemføre formel audiometri ved 2 ½ - 3 års alder. Hvis barnet ikke forstår pointen med legeaudiometri, bruges ovenfor nævnte kriterier for vurdering. 5. Audiometri (udredning af hørelse) Definition Audiometri er fællesbetegnelse for de målemetoder, som kan fortælle noget om, hvordan et menneskes hørelse fungerer. Resultaterne fortæller noget om, hvordan selve høreorganet og nerveforbindelserne til hjernen fungerer, men siger ikke noget om, i hvor høj grad den brugbare hørelse kan udnyttes. Der er forskellige høreprøver, der kan benyttes, både objektive og subjektive. Det er vigtigt at vurdere barnet ved observation og uformelle prøver udover de forskellige testmetoder. Derved får man mulighed for at registrere barnets forhold til lyd, ikke mindst meningsbærende lyd, for eksempel fra kendte stemmer og kendte lydlege. 10

11 Eventuelle uregelmæssigheder i forhold til, hvad der regnes som aldersadekvat bliver ikke registreret. Inden vi kommer ind på de forskellige metoder for vurdering af døvblindfødtes hørelse bør tillægsundersøgelser som tympanometri og stapediusrefleks-måling nævnes. De giver vigtig information og kan gennemføres på personer, som ikke selv kan medvirke aktivt ved undersøgelser. Objektive høreprøver Det kan være meget vanskeligt at bedømme hørelsen hos små børn og hos personer med medfødt døvblindhed. I disse tilfælde kan de objektive målemetoder benyttes. Ved de objektive målemetoder måler man den elektriske aktivitet i indre øre, i hjernestammen eller kortikalt, når der stimuleres med lyd (ERA, BRA). For at få så sikre svar som muligt må patienten være i ro, evt. sederes, da det ellers ikke er muligt at skelne den aktivitet, der forårsages af lyd fra elektrisk aktivitet forårsaget af andre årsager. På grund af de forskellige frekvensers placering i sneglen og i hjernebarken vil det oftest være de lyse toner, man kan aflæse tærskelværdierne på. Ved ERA, som er en objektiv prøve, får man altså ingen eksakt høretærskel. Det kan alligevel være vigtigt og nødvendigt at få mistanke om hørenedsættelse bekræftet, hvis det er muligt. Resultatet av ERA kan være udgangspunkt for videre opfølgning og testning. Med otoakustiske emissioner (OAE) måles sneglehusets funktion. Undersøgelsen kan gennemføres allerede 24 timer efter fødslen. Den kræver specielt udstyr og udføres i dag på hørecentraler eller hos privatpraktiserende øre-, næse-, halslæger. Cochleografi er en mere præcis måling af sneglehusets funktion, men kræver, at personen er i narkose under undersøgelsen. Subjektive høreprøver Subjektive høreprøver udføres som uformelle og formelle høreprøver. Uformelle høreprøver Høreprøver kaldes uformelle, når de ikke kræver aktiv medvirken af den testede, men derimod subjektiv registrering af den, der tester. Den, der testes, skal ikke være forberedt på lyden men skal distraheres. Testeren skal have et nøje kendskab til normalreaktioner på auditive stimuli på de forskellige udviklingstrin. Ligeledes er det altafgørende, at testeren kender den døvblindfødtes udviklingstrin, eventuelle afvigende reaktionsmåder og latenstid. Testningen bør foregå et sted, hvor den døvblindfødte er tryg og sammen med mennesker, som den døvblinde kender, da iagttagelserne ellers kan blive usikre og forkerte. Det stiller store krav til testeren at vurdere døvblindfødte børn og voksne, og det må foregå i et nært samarbejde med personer, som kender den døvblindfødte godt. Både de fysiske og sociale betingelser skal være bedst mulig tilrettelagt, således at personen får mulighed for at fungere så optimalt som mulig under prøven. Nærpersonen er ikke kun vigtig som tryghedsperson og kommunikationspartner, men også som den, der kan angive, hvordan de optimale betingelser skal være under prøven. Desuden kan nærpersonens rolle være at aflede og samle den døvblindfødtes opmærksomhed og desuden at være medobservatør. Testeren bør dele sine iagttagelser og hypoteser med nærpersonen under forløbet, dels for at blive afkræftet eller bekræftet i sine hypoteser og dels for at give nærpersonen mulighed for at komme med supplerende iagttagelser. 11

12 Hensigten med objektive og subjektive høreprøver er at komme frem til et så nøjagtig og rigtigt audiogram som muligt, således at en eventuel høreapparatbehandling kan finde sted. Hørescreening af nyfødte I dag anvender man i Norden otoakustiske emissioner til at screene hørelsen på alle nyfødte børn. Denne screening kan afgøre, hvorvidt barnet har normal hørelse eller ikke. De børn, som ikke reagerer positivt på prøven, udredes nærmere. Disse nye hørescreeninger vil fremover kunne medføre, at ikke blot børn med hørenedsættelse, men også børn med medfødt døvblindhed vil blive identificeret tidligt. Tidlig diagnosticering af høretab har ligeledes stor betydning, hvis Cochlear Implant overvejes, da tidlig operation viser sig at have afgørende betydning for effekten af CI. Hvorledes aflæses lytteadfærd? Døvblindfødte udvikler sig som regel meget langsomt, men principielt som seende og hørende mennesker. Alle grundlæggende funktioner må dog etableres og udvikles primært gennem nærsanserne, eventuelt med støtte af syns- og/eller hørerester. Så vel den døvblindfødtes adfærdsrepertoire som adfærdens funktion vil dermed ofte se anderledes og fremmed ud. Dette betyder, at der er høj risiko for, at adfærden ikke opdages, og hvis den opdages, ofte ikke tillægges en meningsfuld funktion. Dette bliver selvfølgelig forstærket, hvis den døvblinde også har andre funktionsnedsættelser som hjerneskade og motoriske funktionshæmninger. Reaktionerne på lyd kan være meget forskellige, fra at fare sammen, ændre mimik, ændre stemmeføring og åndedræt, til at blive helt stille og lyttende. Til den uformelle høreprøve bruges forskellige lydinstrumenter, musik, babyaudiometre (håndaudiometer), almindelige dagligdagslyde og stemme. Såvel frekvens som intensitet ligger ikke fast, så eventuelle dyk i hørekurven kan være vanskelige at afsløre. Det vil altid være det bedste øre, man tester. Formelle høreprøver Ved den formelle høreprøve arbejdes udelukkende med rene toner, og her forudsættes det, at de, der testes, aktivt kan meddele om en lyd er hørt. Målet er at få klarlagt, hvor stor en lydstyrke målt i db, der skal til, for at personen med døvblindhed netop kan høre de forskellige tonehøjder målt i Hz. Resultaterne indtegnes i et audiogram. Der kan testes i frit felt (i nøjagtig afmålt afstand fra højttaler) eller med hovedtelefoner. Resultaterne vil blive mere nøjagtige ved at benytte hovedtelefoner. Hvis det overhovedet er muligt at få personen til at acceptere disse, er det muligt at supplere de uformelle iagttagelser med personens reaktion på rentoner. Man skal dog altid være opmærksom på, at man sjældent kan aflæse reaktion ved tærskelværdierne, dvs. at høretærskelen kan ligge db eller måske meget mere over de indtegnede intensiteter. En formel høreprøve, som for eksempel legeaudiometri, er subjektiv fordi tilrettelæggelse og tolkning af resultater afhænger af den, der tester. Ved legeaudiometri skal barnet svare på lydstimuli ved for eksempel at flytte en klods eller fjerne en brik fra et puslespil eller lignende, hver gang det hører en lyd. Denne metode kræver, at barnet har forstået princippet, og at det kan medvirke motorisk. 12

13 Luftledning Der arbejdes med luft- og benledningsprøver. Ved luftledningsprøven sendes lydimpulserne gennem høretelefoner. Lyden ledes gennem ydre øre, mellemøre og indre øre til hørecentret i hjernen. Man undersøger sædvanligvis frekvenserne fra Hz. Benledning Ved benledningsprøven sendes lyden gennem en lille vibrator, der er placeret på knoglen bag øret. På denne måde ledes lyden direkte til det indre øre og hørecentret i hjernen. Benledningen undersøges i området Hz og med maximal intensitet på 70 db. Resultaterne i bassen kan være usikre, da der kan være tale om vibrationer, dvs. følt lyd. Recruitment (overfølsomhed for lyd) Overfølsomhed for lyd betyder, at man har et indsnævret høredynamikområde. Det benævnes som recruitment. Det betyder i praksis, at afstanden fra høretærskelen til smertegrænsen er reduceret. Hørehæmmede, der har et perceptivt høretab, vil have recruitment i større eller mindre omfang. Samlet hørestatus Det er vigtigt at slå fast, at bedømmelsen af de fleste døvblindfødtes hørelse er en uhyre vanskelig opgave. Det bør derfor være en samlet vurdering af forskellige høretests suppleret med iagttagelser fra den døvblindfødtes hverdag, der danner grundlaget for en samlet vurdering af den døvblindes hørestatus. En enkelt prøve eller iagttagelse kan aldrig stå alene, ligesom nye iagttagelser altid bør resultere i, at man tager tidligere vurderinger op til fornyet overvejelse. I dette arbejde er en bred tværfaglig indsats helt nødvendig. Forberedelser til høreprøver For at forstå og genkende lyd må vi vide, hvor lyden kommer fra og hvad, der frembringer den. Mange døvblindfødte har behov for hjælp til at lære at forholde sig til lyd. For at blive opmærksom på lyd bør der tages udgangspunkt i lyde, som er eller kan blive meningsbærende, dvs. lyde man går ud fra har betydning for personen. Dette kan være lydoptagelser af kendte stemmer, musik eller dagligdags lyde som løbende vand, køkkenmaskiner, føntørrer eller dørklokken. Lyde, som der skal lyttes til må være klare og tydelige så de bliver nemmere at rette opmærksomheden mod lydsignalet. Hvis det er nødvendigt kan lyden forstærkes ved hjælp af for eksempel en samtaleforstærker. Lydene må efterhånden nærme sig så rene toner som muligt. Med rene toner menes toner som repræsenterer kun én frekvens (eks. klartonen i telefonen eller lyden fra en stemmegaffel). Dette er fordi man tester med rene toner, når høretærskelen på de forskellige frekvenser skal sættes. 6. Tekniske hjælpemidler Høretab Når et høretab er blevet konstateret, kan det blive aktuelt med en høreapparatbehandling. Høreapparatbehandling Formålet med høreapparatbehandlingen er at forsøge at kompensere for høretabet gennem forstærk- 13

14 ning af lydsignalet. Et høreapparat vil aldrig kunne erstatte en naturlig hørelse. Det kan kun til en vis grad kompensere for høretabet. Ved høretab, hvor der kun er brugbar hørerest i bassen, forstærker man den brugbare bas så meget som teknikken tillader. Høreapparater Et høreapparat er, uanset fabrikat og type, i princippet en mikrofon plus forstærker, der modtager al den lyd vi omgives af, forstærker denne og leverer den forstærkede lyd gennem en lille højttaler (telefon) i høreapparatbrugerens øre gennem en øreprop specielt fremstillet til den enkelte person. Høreapparater findes i mange forskellige udgaver og fabrikater. Der er kropsbårne apparater (lommeapparater), apparater der sidder bag øret (ørehængere) samt apparater der er placeret i øret eller i øregangen (I - øret - apparater). Herudover findes til meget store høretab, Cochlear Implant, også kaldet CI (høreapparatet er implanteret i det indre øre, dvs. ved operation). 4. Billedet viser et lommeapparat. 5. Billedet viser en ørehænger. 14

15 6. Billedet viser i-øret apparat. 7. Billedet viser de udvendige dele modtager og processor af et CI-apparat. Tilvænning Høreapparatbehandling kan ikke sammenlignes med at få briller, hvor der er en forholdsvis kort tilvænningsperiode. Når en person har fået et høreapparat kan der gå op til 3 måneder før vedkommende har vænnet sig til at bruge sine høreapparater, og ofte skal der yderligere specifik træning til over længere tid, for at personen kan lære at udnytte høreapparaterne optimalt. For personer med medfødt døvblindhed kan tilvænningsperioden være meget længere end de nævnte 3 måneder. Mikrofonafstand Det er vigtigt at være opmærksom på at afstanden fra lydkilde til modtager på høreapparatet (mikrofonen) er væsentlig for den lydstyrke, den døvblindfødte modtager. Blot man fjerner sig nogle skridt fra personen med høreapparat, vil lydstyrken falde betydeligt. 15

16 Signal/støjforhold Man er som høreapparatbruger meget afhængig af at det signal, der skal lyttes til, præsenteres uden forstyrrende lyde fra omgivelserne og i lokaler, hvor lytteforholdene er i orden. Alle, der til dagligt omgås mennesker med medfødt døvblindhed bør kende høreapparatets muligheder og begrænsninger for at kunne have realistiske forventninger til den døvblindfødtes udnyttelse af hørerester og for at kunne optræde med den omtanke, der er nødvendig for at skabe de bedst mulige lytteforhold for den høreapparatbehandlede. Som normalthørende ved vi, hvad et godt akustisk miljø betyder for vores egen arbejdsindsats og velbefindende. For de mennesker med døvblindhed, der har en brugbar hørerest, er det akustiske miljø altafgørende for at kunne udnytte høreresten og dermed fungere optimalt. Tekniske hjælpemidler som bruges i forbindelse med høreapparater Her skal kort omtales de vigtigste tekniske hjælpemidler, som bruges i forbindelse med høreapparater. I de fleste høreapparater er der indbygget en lille telespole. Ved «T» eller «MT»-indstilling er høreapparatet indstillet til at opfange elektromagnetiske bølger fra en teleslynge. Teleslyngen kan være monteret langs væggene i et rum eller omkring et helt hus. Mikrofonen opfanger ikke forstyrrende lyde fra omgivelserne, med mindre man har valgt at bruge en kombinationsindstillling på høreapparatet («MT» - mikrofon + telespole). Telespolen løser både problemet med mikrofonafstand og signal/støjforhold. Hvis telespolen benyttes, vil signalet være lige kraftigt indenfor teleslyngens rækkevidde, og det udsendte signal bliver det eneste signal og forstyrres altså ikke af baggrundsstøj. Teleslyngen kan være tilsluttet TV, radio, båndoptager og mikrofon. Der findes også en del andre hjælpemidler, som bygger på telespolens principper. Teleslyngen kan være en lille slynge som anbringes om halsen (minislyngen) eller den kan ligge i en pude, som personen så skal sidde på. Bevægelsesfriheden er her begrænset, da hjælpemidlerne skal være direkte forbundet med det apparat, der aflyttes. Endvidere findes der hovedtelefoner, der ligner et normalt sæt hovedtelefoner, men i stedet for små højttalere er der monteret telespoler i «skålene». Disse kan bl.a. anvendes til aflytning af diskman, walkman m.m. Håndmikrofon I tætte kommunikationssituationer kan håndmikrofonen med fordel benyttes. Mikrofonen tilsluttes ørehængeren ved hjælp af en såkaldt «audiosko». Lydsignalet bliver optimalt, både på grund af at baggrundsstøjen dæmpes og på grund af den korte mikrofonafstand. Det er her håndmikrofonens afstand til den talendes mund, der har betydning. FM-anlæg Det er også muligt at benytte et sender/modtager system (FM) sammen med høreapparater. Her bærer den der producerer lyden senderen og personen med høreapparatet modtageren. Lyden sendes via radiobølger og modtageren kan kobles direkte til høreapparatet, enten via audiosko til audioindgangen i apparatet eller via en halsslynge (teleslynge). Fordelen er, at afstanden til høreapparatet mindskes til afstanden fra kommunikationspartnerens mund til brystmikrofonen. Vedkommendes talelyde forstærkes mest og baggrundslyde forholdsvis lidt, så 16

17 signal/støjforholdene bedres betydeligt ved brug af dette system. Sender/modtager anlægget giver stor bevægelsesfrihed ved at rækkevidden ikke er begrænset til et enkelt rum. Det kan også benyttes ude for eksempel i forbindelse med mobilitytræning. Ved brug af FM-anlæg, er det meget vigtigt at huske, at den døvblindfødte ikke kan se om der er stor afstand til personen med senderen. Eftersom lydsignalet opfattes ens uanset afstanden til den anden person, bør man være sig meget bevidst i brugen af dette hjælpemiddel. Det nyeste indenfor FM-anlæg er et system hvor modtageren er indbygget i audioskoen. Dette system kaldes Mikro-Link. Det fylder ikke så meget som et traditionelt FM-anlæg, da modtageren er meget lille og sidder i høreapparatet i stedet for at være kropsbåret. 7. Tilretteæggelse af omgivelserne Både udnyttelsen af høreapparatets forstærkning og den døvblindfødtes muligheder for at orientere sig lydmæssigt i omgivelserne er afhængige af det akustiske miljø personen befinder sig i. Nogle rum føles mere behagelige at opholde sig i end andre, og det har blandt andet at gøre med rummets akustiske egenskaber, dvs. lydmiljøet i rummet. Lydmiljø I alle nordiske lande findes byggeforeskrifter med krav og regler, som skal tilgodese tilgængeligheden for personer med handicaps. Der findes imidlertid ingen specielle regler, der stiller krav til de lokaler, den døvblinde opholder sig i. I de tilfælde hvor reglerne for henholdsvis døve og blinde er modstridende, må man i hvert enkelt tilfælde vurdere hvilke kompromis, der er bedst for den døvblinde. Der er tre vigtige faktorer, som påvirker lydmiljøet i et rum. Det er efterklang, støj og lydisolering. Eksterne forstyrrelser er alle de forstyrrelser, der kommer til de enkelte rum udefra, som for eksempel udenfor bygningen, fra naborummet, korridorerne og fra alle installationer i bygningen. Dette er faktorer som personalet ikke altid kan gøre noget ved, men som det anbefales at få fagfolk til at være behjælpelig med at vurdere for mulige forbedringer. Det samme gælder med hensyn til efterklangstiden i et rum. Rummets efterklangstid bestemmes af rummets volumen, bygningsmaterialer og indretningens evne til at absorbere lyden i rummet. Efterklangstiden er den faktor i lydmiljøet, som har størst betydning for hørehæmmede. For lang efterklangstid bevirker, at de signaler, vi ønsker at give den hørehæmmede i sig selv kan virke forstyrrende på grund af den ekkoeffekt, som en lang efterklangstid kan give. Der findes specielt udstyr til at måle efterklangstid, og fagfolk kan være behjælpelige med dette. Fysisk miljø De interne forstyrrelser, der kan omgive den døvblindfødte er støj fra andre personer i rummet. Dette er en faktor vi i stor grad har mulighed for at gøre noget ved. Det kræver indsigt, respekt og omtanke at tage de rigtige hensyn. Det er en god ide at låne den døvblindes høreapparat for i et vist omfang selv at erfare, hvor og i hvilke situationer, der er problemer med støj i den døvblindfødtes hverdag. Hvis der er for meget støj i rummet og det ikke er muligt at løse problemerne, kan det være nødvendigt i bestemte lyttesituationer eller samspilssituationer enten at flytte til andre lokaler eller benytte en samtaleforstærker, et FM-anlæg eller en teleslynge. Disse hjælpemidler kan afskære eller begrænse 17

18 baggundsstøjen. Hvis det er vanskeligt for den døvblindfødte at diskriminere lydindtryk, risikerer man at personen lukker af i forhold til brug af en eventuel hørerest. Man bør være opmærksom på, at også for meget visuel støj og for kraftige lyskilder kan fange for meget af opmærksomheden og derved svække opmærksomheden for lyde. Det auditive miljø kan visualiseres og taktiliseres ved brug af lys, vibrationer og luftstrømme. På denne måde vil den døvblindfødte kunne få information om, hvem der kommer, information om partnerens adfærd (hvis denne for eksempel går for at tage telefonen). Et optimalt miljø må være overskueligt, og den døvblindfødte må få mulighed for at blive gjort opmærksom på og gøre sig bekendt med lydene i de miljøer han færdes i. Dette må ofte læres. Socialt miljø For personer med funktionsnedsættelse på både syn og hørelse kan synet, til trods for at det objektivt set ser ud til at fungere meget dårligere end hørelsen, være den dominerende fjernsans. Det er derfor vigtigt, at det sociale miljø også opfordrer til brug af en funktionel hørerest. For at støtte udviklingen af lydopmærksomhed er det vigtigt, at den døvblindfødtes nærpersoner kender vedkommendes lytteadfærd og er opmærksom på eventuelle forsinkede reaktioner. Bevægelser bør underbygges med lyd, lyd og bevægelse synkroniseres og man kan gøre lyd spændende ved at dramatisere dem. Følelsesmæssige stemninger skal tydeliggøres, både den døvblindfødtes og kommunikationspartnerens, og her er det vigtigt at bruge stemme. Lyde skal gøres meningsfulde ved hjælp af gentagelser, og at man præsenterer den døvblindfødte for lydkilden og giver mulighed for støtte med eventuelt synsrest og den taktile sans. Det er vigtigt at personer med medfødt døvblindhed oplever at lyd kan bruges til at etablere kontakt, opretholde denne og at de har kommunikationspartnere som er opmærksomme på deres lydlige udspil. Som normalthørende ved vi, hvad et godt akustisk miljø betyder for vores egen arbejdsindsats og velbefindende. For personer med medfødt døvblindhed og med en brugbar hørerest er det akustiske miljø altafgørende for at kunne udnytte høreresten og dermed fungere optimalt. 18

19 8. Anbefalet litteratur: Andersen, Karen J. Rødbroe, Inger: Identifikation af medfødt døvblindhed : et diagnosticeringsmateriale [kombidokument] Aalborg : Videnscenter for Døvblindfødte, temahefter i ringperm (14, 31, 32, 37, 35 bl.), 1 videokassett. Temahefte 2B ISBN: Bergåker, Venche Røst: Hører - hører ikke? : en studie av hvordan hørselsnedsettelse diagnostiserers hos flerfunksjonshemmede barn. Oslo : Høgskolen i Oslo, s. Hovedoppgave i barnehagepedagogikk. Hartvig Jensen, Janne: Høretab hos børn. København : Berlingske Forlag, s. : ill. ISBN: Kankkunen, Aira: Barnaudiologi Solna : LIC ; Uppsala : AlmQuist & Wiksell, s. : ill. ISBN: Rødbroe, Inger: Hørelsens betydning for kommunikation (s ) i Jacobsen Karl H. [Redaktør] Forutsetninger for kommunikasjon med døvblindfødte Nordisk Vejleder nr. 15 Dronninglund : Nord-Press, 1992, Ill., 157 sider ISBN: Ulvund, Stein Erik [Redaktør]: Lettvektere - om for tidlig fødte barn. Oslo : Universitetsforlaget., cop s. : ill. ISBN: Hør engang. Sådan lyder en hørenedsættelse [elektronisk materiale (cd-rom)] København: Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede, 1998 A better understanding of hearing [elektronisk materiale (cd-rom)] = Hørelse og høretab (programmet er udarbejdet i samarbejde mellem Videnscenter for døvblevne, døve & hørehæmmede, GN Resound, Widex, Oticon) / produced by MTM *. Virum : Danish Information Center for Hearing Impairment and Deafness,

20 NUD Nordisk uddannelsescenter for døvblindepersonale Slotsgade 8 DK-9330 Dronninglund Danmark Tlf Fax URL ISBN Nordisk Ministerråd En Institution under Nordisk Ministerråd

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

Cochlear implant til voksne

Cochlear implant til voksne Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Oplæg om øret & hørelsen

Oplæg om øret & hørelsen Workshop for sprogvejledere 271113 Oplæg om øret & hørelsen Talehørefagkonsulent Erik Cloyd Ebsen PPRS børn & unge Aarhus Kommune Disposition Lidt om lyd Hvordan virker øret Hvordan hører man? Årsager

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Cochlear Implant. Høreafdelingen

Cochlear Implant. Høreafdelingen Cochlear Implant Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 COCHLEAR IMPLANT Hvem kan have glæde af Cochlear Implant? CI kan være et alternativ til traditionel høreapparatbehandling, når hørelsen er blevet

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

Høreapparat - og hvad så?

Høreapparat - og hvad så? Høreapparat - og hvad så? Indhold Forord.................................................3 Øret, hørelse og høretab...................................4 Høreapparaterne.........................................5

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse:

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse: God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse Indholdsfortegnelse: Forord Når man hverken kan høre eller se! Specielt om høreproblemer hos ældre Specielt om synsforandringer hos ældre

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Rehabilitering af høretab hos patienter med acusticusneurinom

Rehabilitering af høretab hos patienter med acusticusneurinom Artiklen er fra den amerikanske forening og oversat af Birte Lambert. ( Vi tar forbehold for evt. fejlagtig oversættelse fra engelsk til dansk.) Rehabilitering af høretab hos patienter med acusticusneurinom

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Alder, Aldersbetingede høretab samt behov

Alder, Aldersbetingede høretab samt behov Alder, Aldersbetingede høretab samt behov Charlotte T. Jespersen, M.A. Director, Global Audiology GN ReSound AS Agenda Aldring Aldersbetingede høretab & potentielle konsekvenser De ældre Rehabilitering

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Et liv med høreapparater

Et liv med høreapparater Et liv med høreapparater 2 3 Få en god start Nu hvor du har fået nye høreapparater, og du på din høreklinik har fået forklaret, hvordan de fungerer, og hvad du kan forvente, kan du bruge denne vejledning

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Dette er en vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

HØRETAB. Rehabilitering af høretab hos patienter med acusticusneurinom. Dansk Acusticusneurinom Forening. www.acusticusneurinom.dk

HØRETAB. Rehabilitering af høretab hos patienter med acusticusneurinom. Dansk Acusticusneurinom Forening. www.acusticusneurinom.dk HØRETAB Rehabilitering af høretab hos patienter med acusticusneurinom Dansk Acusticusneurinom Forening www.acusticusneurinom.dk Trykt og udgivet af Forfattere Forord Tilladelse Dansk Acusticusneurinom

Læs mere

Det Danske APD test-batteri.

Det Danske APD test-batteri. Det Danske APD test-batteri. Indholdsfortegnelse CD indhold...1 Introduktion... 2 Filtered words... 3 Figure ground...4 Competing words...5 Dichotic digits...6 Duration pattern... 7 Gaps in Noise. (GIN)...8

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409 Phonic Ear A/S Phonic Ear er et danskejet selskab i William Demant Holding A/S. Koncernen har over 100 års erfaring inden for høre- og lydområdet og består af en række internationalt orienterede virksomheder,

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

Cochlear implant til børn

Cochlear implant til børn Gentofte Hospital Øre-næse-halskirurgisk og audiologisk Klinik Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Cochlear implant til børn Formålet med Cochlear Implant (CI) CI er en anerkendt behandlingsform for døve og

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Torben Poulsen. Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby. DTU Elektro Hearing systems. tp@elektro.dtu.

Torben Poulsen. Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby. DTU Elektro Hearing systems. tp@elektro.dtu. Audiogrammet er ikke nok! Torben Poulsen Institut for Elektroteknologi, Høresystemer Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby tp@elektro.dtu.dk Audiogrammet er ikke nok! 1 Indledning Tak for invitationen!

Læs mere

Dansk 1 Mikrofon 2 Svarknap 3 Lydstyrkeregulering 4 Mikrofonafbryder 5 Tonekontrol

Dansk 1 Mikrofon 2 Svarknap 3 Lydstyrkeregulering 4 Mikrofonafbryder 5 Tonekontrol COMWAY MWC01 1 2 4 3 5 7 6 8 9 10 11 12 Dansk 1 Mikrofon 2 Svarknap 3 Lydstyrkeregulering 4 Mikrofonafbryder 5 Tonekontrol 6 Søgetast 7 Afbryd samtale 8 Tilslutning, netdel 9 Tilslutning, telefonrør 10

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Elektroniske stetoskoper for brugere med hørenedsættelse

Elektroniske stetoskoper for brugere med hørenedsættelse Rapport Elektroniske stetoskoper for brugere med hørenedsættelse Udført for AMGROS Sagsnr.: A900306 Side 1 af 20 August 2010 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Vejledning til forældre børn med høretab i børnehave

Vejledning til forældre børn med høretab i børnehave Vejledning til forældre børn med høretab i børnehave Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen Vejledning til forældre børn med høretab i børnehave Anne Haven, Vibeke Rødsgaard-Mathiesen og Videnscenter

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Høreapparat til voksne

Høreapparat til voksne Gentofte Hospital Øre-næse-hals-audiologisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til voksne Nedsat hørelse Nedsat hørelse kan give forskellige oplevelser af,

Læs mere

Vejledning for høreapparatbrugere

Vejledning for høreapparatbrugere Kommunikationscentret Vejledning for høreapparatbrugere 1 2 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering

Læs mere

DIT BARNS HØRELSE EN omfattende guide TIL forældre om HØRELSE og HØRETAB www.widex.dk DIT BARNS HØRELSE www.widex.dk WIDEX

DIT BARNS HØRELSE EN omfattende guide TIL forældre om HØRELSE og HØRETAB www.widex.dk DIT BARNS HØRELSE www.widex.dk WIDEX DIT BARNS HØRELSE en omfattende guide til forældre om hørelse og høretab DIT BARNS HØRELSE EN OMFATTENDE GUIDE TIL FORÆLDRE OM HØRELSE OG høretab Indhold Dit barns hørelse... 3 At forstå sit barns hørenedsættelse...

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

widex zen terapi Rådgivning

widex zen terapi Rådgivning widex zen terapi Rådgivning Introduktion Brug dette værktøj til rådgivning i forbindelse med Widex Zen Terapi. Værktøjet består af to dele: Del et er en guide til rådgivning om tinnitus Del to er en guide

Læs mere

Cochlear Implant Til børn

Cochlear Implant Til børn Gentofte Hospital Øre-næse-hals afdeling E Audiologisk afdeling Niels Andersens Vej 65 Opgang 3A, 1. sal 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear Implant Til børn Formålet med Cochlear Implant (CI) Når

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

om erhvervet døvblindhed

om erhvervet døvblindhed om erhvervet døvblindhed Indhold 3 Indledning 5 Om døvblindhed 6 Årsager til døvblindhed 6 Konsekvenser af døvblindhed 9 Kommunikation med døvblinde 10 Landsdækkende døvblindekonsulentordning 13 Tilbud

Læs mere

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to

Læs mere

Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde. Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice.

Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde. Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice. Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice. 3 Der har aldrig været en fuldt tilfredsstillende CROS-løsning til mennesker med en hørenedsættelse,

Læs mere

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

har givet os to ører designet til at arbejde sammen

har givet os to ører designet til at arbejde sammen Widex clear440-pa Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen en verden af NATURLig lyd Naturen har givet os to ører, designet til at arbejde sammen. Og de nye WIDEX CLEAR 440-PA høreapparater

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Tympanometri. 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel

Tympanometri. 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel Tympanometri 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel Typanometri 67 år, speciallæge i oto-, rhino-laryngologi siden 1981, enkeltmandspraksis i Odense siden 1989. Delepraksis fra 2012. Klinisk uddannet i Sønderborg,

Læs mere