Arbejdsliv & Hørelse. Fastholdelse af medarbejdere med hørenedsættelse PILOTPROJEKT Afsluttende rapport

Transkript

1 Arbejdsliv & Hørelse Fastholdelse af medarbejdere med hørenedsættelse PILOTPROJEKT Afsluttende rapport CASTBERGGÅRD JOB- OG UDVIKLINGSCENTER

2 Projektet Arbejdsliv & Hørelse er drevet under ledelse af projektelderne Katja Lund og Erik Brodersen, Castberggård. For spørgsmål og information, kontakt venligst Castberggård Job- og Udviklingscenter Tryksager Castberggård behandler vores miljø og sundhed med respekt. Denne brochure opfylder de strenge krav til der er til Svanemærket. Svanemærket er et bidrag til et renere miljø. Licensnummer

3 1. Forord 2. Opsummering af hovedresultater og anbefalinger 2.1 Hovedresultater 2.2 Anbefalinger til Hedensted Kommune 3. Baggrund for projektet 4. Projektformål og målgruppe 4.1 Den primære målgruppe 4.2 Sekundære målgrupper 8. Anbefalinger 8.1 Initiativer, der kan igangsættes af ledere og medarbejdere på arbejdspladserne 8.2 Initiativer, der kan igangsættes af Hedensted Kommune 9. Opfølgning 9.1 Kvalitative interviews 10. Konklusion 5. Projektets aktiviteter og metoder 5.1 Følgegruppen 5.2 Hjemmesiden 5.3 Information til medarbejdere 5.4 Høredag på Hedensted Rådhus 5.5 Hørescreeningerne og de individuelle samtaler 5.6 Opfølgninger i forhold til mennesker med høretab 5.7 Opfølgning i forhold til ledere og sikkerhedsrepræsentanter 5.8 Mål for høretab 6. Analyse 6.1 Excel-hoveddata 7. Evaluering af projektet 7.1 SurveyXact online spørgeskemaundersøgelse analyse

4

5 Forord Fra oktober 2007 til januar 2010 samarbejdede Hedensted Kommune og Castberggård om at gennemføre projektet Arbejdsliv & Hørelse - et pilotprojekt, der skulle finde frem til så mange som muligt af de uopdagede - eller ikke erkendte - høretab blandt kommunens ansatte. Talrige andre undersøgelser har klart dokumenteret en sammenhæng mellem høretab og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ofte skyldes det, at man går alt for længe med et voksende høretab, så det går fra at være lettere generende til at være næsten invaliderende, før man reagerer på det. Med Arbejdsliv & Hørelse ønskede vi at gennemføre vejledende høreundersøgelser på så mange som muligt i kommunen; fra borgmesteren og det administrative personale til lærere og pædagogmedhjælpere i skolens institutioner. Hvis man både med øjne og ører kan konstatere at hørelsen er skrantende, er vejen til en ørelæge - og måske et høreapparat - knap så lang. Og alle undersøgelser viser heldigvis også, at der er hjælp at hente. Både med tekniske hjælpemidler, men også med opmærksomhed og omtanke. En professionel indsats kan ofte være ensbetydende med mange flere gode år på arbejdsmarkedet og en kraftigt forbedret livskvalitet for den enkelte. Nu er rapporten færdig. Sammen med tal, analyser og interview kommer vi med en række forslag til, hvordan man konstruktivt kan arbejde videre med høreproblematikkerne i såvel Hedensted som andre kommuner, private virksomheder og institutioner. Det er vores håb, at denne rapport fra pilotprojektet ikke bliver et afsluttende punktum, men at den peger fremad mod en øget opmærksomhed på den mest udbredte funktionsnedsættelse i Danmark, hvor op mod mennesker har problemer med hørelsen. Vi håber, at rapporten vil være til både information og inspiration til den fortsatte indsats for mennesker med høreproblemer i mange år fremover. Niels Nielsen Leder af Castberggård Job- og Udviklingscenter april 2011 Interessen for at deltage i pilotprojektet var ganske overvældende, og vi måtte gennemføre langt flere screeninger end vi først havde kalkuleret med. Derfor har det efterfølgende analysearbejde desværre også taget længere tid end planlagt.

6 2. Opsummering af hovedresultater og anbefalinger Pilotprojektet Arbejdsliv & Hørelse blev påbegyndt i oktober Hen over en periode på to år foretog vi 531 hørescreeninger på ansatte i Hedensted Kommune og en enkelt på en medarbejder ved virksomheden Glud & Marstrand. Derudover gennemførte vi i løbet af projektperioden samtaler med fem mennesker, der ikke fik foretaget en hørescreening, fordi de havde spørgsmål til en allerede kendt og behandlet hørenedsættelse, eller pga. tinnitus. Det skal understreges at resultaterne i nærværende rapport ikke er repræsentative for den danske befolkning, eftersom bestemte faggrupper er overrepræsenterede og det geografiske område er begrænset. Der er ligeledes en overrepræsentation af personer med hørenedsættelse, eftersom hørescreeningerne var frivillige. Vi appellerede til at medarbejdere, der havde en formodning om, at de havde en hørenedsættelse, meldte sig til projektet. Alligevel viste det sig, at der på flere af de deltagende arbejdspladser var en tendens til, at samtlige medarbejdere lod sig screene, hvilket på overraskende vis har givet os et mere repræsentativt udsnit af den danske befolkning, end vi havde forventet ved projektstart 2.1 Hovedresultater Godt halvdelen af de screenede deltagere havde et høretab 1, mens ca. en femtedel (99) havde et høretab og en egen oplevelse af deres høresituation, der gjorde, at vi anbefalede dem at kontakte en ørelæge. En tredjedel af deltagerne var over 50, og næsten tre fjerdedele af dem viste sig at have en hørenedsættelse. Langt størstedelen af disse deltog via en arbejdsplads, hvor samtlige medarbejdere blev screenet, mens det kun var syv af dem, der henvendte sig individuelt til projektet pga. mistanke om nedsat hørelse. Hver femte af 50+ erne blev anbefalet ørelæge. Lidt under halvdelen af deltagerne arbejder på skoler i Hedensted Kommune og en tredjedel er medarbejdere i børnehaver og vuggestuer. Resten af deltagerne arbejder indenfor andre områder af Hedensted Kommune primært på rådhusene i Hedensted, Juelsminde og Uldum, men også på rehabiliterings- og plejecentre. Ved hørescreeningerne viser resultaterne ikke umiddelbart nogen forskel på høretab i de forskellige grupper. Hverken støjrelaterede høretab eller andre typer høretab. Den væsentligste forskel mellem de tre grupper er deres oplevelse af støj på arbejdspladsen samt i de selvrapporterede høretab, hvor der hos gruppen af medarbejdere indenfor skole- og daginstitutionsområdet er langt flere, der føler sig udsat for støj i hverdagen. Vi kan registrere en sammenhæng mellem at være udsat for støj i hverdagen og de selvrapporterede høretab. Der er imidlertid ikke den samme sammenhæng mellem selvrapporterede høretab og de høretab, vi kunne registrere ved screening hos gruppen af medarbejdere indenfor skole- og daginstitutionsområdet, som der er hos den resterende gruppe af medarbejdere. Flere af medarbejderne i skoler og på daginstitutioner troede selv, at de havde en hørenedsættelse, hvilket vores screninger dog ikke umiddelbart kunnme bekræfte. Det kan skyldes, at screeningsmetoden ikke er tilstrækkelig sensitiv 1 : 286 af 539 personer. 2

7 til at registrere små ændringer i hørelsen, der kan være tegn på et begyndende høretab. 2.2 Anbefalinger til Hedensted Kommune På baggrund af kvalitative interviews (samtaler i forbindelse med hørescreeninger), spørgeskemaundersøgelsen samt Castberggårds viden om hørehæmmede på arbejdsmarkedet, har vi sammenfattet en række anbefalinger til Hedensted Kommune i forhold til at imødekomme problematikker omkring støj og hørelse Tilbyde arbejdspladserne hjælp fra eksperter til indretning, belysning, inklusion af hørehæmmede på arbejdspladsen, tiltag omkring akustik, indarbejdelse af pædagogiske metoder til at begrænse støjen i institutioner og skoler etc. Sætte fokus på støj og hørelse og inklusion af hørehæmmede gennem forskellige initiativer/ projekter/ oplysningskampagner m.m. Skabe mulighed for at børn og unge i skoler og i daginstitutioner kan opdeles i mindre grupper. Gøre det muligt at få målt støjniveauet ude på arbejdspladserne. Afsætte økonomi til at igangsætte støjdæmpende tiltag ude på arbejdspladserne. Deltage i flere projekter omkring støj og hørelse. Kommunen bør betale for/yde tilskud til høreværn, hvor det er nødvendigt. Prioritere god og støjdæmpende akustik højt ved nybyggeri. At ledere og sikkerhedsrepræsentanter klædes på i forhold til at kunne vurdere, hvilke tiltag, der bør igangsættes, hvis der opstår problemer med støj og hørelse, inklusion af hørehæmmede etc. At der arbejdes videre med disse anbefalinger, og at der igangsættes initiativer, der kan være med til fortsat at øge fokus på området. 3

8 3. Baggrund for projektet I oktober 2007 startede Castberggård i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Hedensted Kommune og virksomheden Glud & Marstrand pilotprojektet Arbejdsliv & Hørelse. Projektet bygger på en række undersøgelser, der viser, at erhvervsaktive mennesker med nedsat hørelse er en udsat samfundsgruppe. Ca danskere i den erhvervsaktive alder har hørenedsættelse og flere nyere undersøgelser dokumenterer, at nedsat hørelse er et alvorligt problem for både de hørehæmmede selv og for samfundet som helhed. Rapporter og statistikker viser, at hørehæmmede medarbejdere er en mere udsat gruppe end hørende og har en større hyppighed af bl.a. stressrelaterede sygdomme 2. Castberggård har siden 1993 arbejdet med hørehæmmede på og udenfor arbejdsmarkedet. Egne erfaringer har ligeledes været med til at sætte skub i et pilotprojekt med det for øje, at nå ud til de mennesker, der har et uopdaget høretab for dermed at nå at gøre en indsats, før det er for sent, og det får konsekvenser for den hørehæmmede selv og for samfundet som helhed. Med projektet Arbejdsliv & Hørelse sigter vi efter at få flere erhvervsaktive mennesker med høretab gjort opmærksomme på deres hørenedsættelse samt hjælpe dem videre, så et behandlings- og vejledningsforløb kan igangsættes. At have nedsat hørelse er fortsat et tabu specielt når der er tale om erhvervsaktive mennesker, der ofte er afhængige af kommunikationen for at kunne udføre deres arbejde tilfredsstillende. Nedsat hørelse kan medføre stress, træthed, dårlig kommunikation med kollegerne og vanskeligheder med at udføre arbejdsopgaver. Med tiden kan vanskelighederne medføre, at den hørehæmmede trækker sig fra sociale aktiviteter, undgår møder og i værste fald mister sit job. Nævnte undersøgelser viser, at der er en risiko for, at de problemer, et høretab medfører, kan resultere i for tidlig fratrædelse fra arbejdslivet. Der er altså et personrelateret og et samfundsrelateret problem i, at der er mennesker på arbejdsmarkedet, som ikke er bevidste om, eller ikke har erkendt, at de har en hørenedsættelse og derfor ikke kommer i et relevant behandlingsforløb. 4 2 : Når Hørelsen Svigter, om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd. Thomas Clausen, Socialforskningsinstituttet, Uhørt, betydningen af nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsliv. Vibeke Tornhøj Christensen, Socialforskningsinstituttet, Hörselskadade i arbetslivet. Ett stress/kontroll perspektiv. Ann- Christine Gullacksen (Licentiatavhandling) Meddelande från Socialhögskolan, 1993:2.

9 5

10 4. Projektformål og målgruppe Pilotprojektets formål: Fastholde medarbejdere med hørenedsættelse på arbejdsmarkedet. Bidrage til erkendelse af høretab og mindskelse af mindreværdsfølelse hos medarbejdere med hørenedsættelse. Informere om muligheder for kompensation. Bearbejdning af samfundsmæssig stigmatisering og fordomme. 4.1 Den primære målgruppe Hørehæmmede medarbejdere i private og offentlige virksomheder. Målet var at informere målgruppen om kompensationsmuligheder samt vejlede i et videre forløb indtil de var fulgt til dørs. 4.2 Sekundære målgrupper Kolleger til hørehæmmede medarbejdere. Her drejede det sig om at informere om høretab, kommunikationsstrategier på arbejdspladsen samt metoder til reduktion af støj. Det omgivende samfund. Ved at udbrede viden om og henlede den offentlige opmærksomhed på problematikker forbundet med at være erhvervsaktiv med en hørenedsættelse, var målet at øge fokus på området. 6

11 5. Projektets aktiviteter og metoder Rambøll Management har gennem hele projektet evalueret projektets aktiviteter og metoder. Indledningsvis blev der afholdt en dag sammen med Rambøll, hvor projektets aktiviteter og metoder blev gennemgået, og hvor modstående milepælsplan blev udarbejdet. Der er blevet udarbejdet kvartalsrapporter gennem hele forløbet, ligesom Rambøll har foretaget en række afsluttende interviews med deltagere og samarbejdspartnere. 5.1 Følgegruppen Vi startede projektet med at etablere en følgegruppe bestående af eksperter indenfor høreområdet samt repræsentanter fra de samarbejdende virksomheder. I følgegruppen repræsenterede følgende personer Castberggård; Centerleder Niels Nielsen, Kommunikationschef Jakob Brodersen, Socialrådgiver Birte Clement, Projektkoordinator Erik Brodersen og Projektleder Katja Lund. Derudover deltog fra HR-afd. Hedensted kommune Arbejdsmiljøkonsulent Henriette Petersen, fra Glud & Marstrand Irene Aakjær, fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle deltog Jan Hoedt, fra Høreteknik Kolding Kenneth Egsgaard og fra Høreforeningen Hedensted afd. deltog Anders Kjær. Følgegruppen har afholdt møder ca. halvårligt. Strategi og metoder blev diskuteret og gennem de første møder kom der rigtig mange gode idéer til, hvordan projektet kunne udvikle sig samt blive forankret. Tiltag som bl.a. Høredag på Hedensted Rådhus blev udarbejdet i følgegruppen. Milepælsplan for projekt Arbejdsliv og hørelse 1. dec oktober 2009 Kvartal/tidspunkt Færdige produkter Antal fastholdte Antal virksomheder, der overfører projektgevinsten 2. kvartal 08 Værktøjskasse Informationsmøder: 4 virksomheder 15 medarbejdere screenet 3. kvartal 08 Portal Informationsmøder: 4 virksomheder 35 medarbejdere screenet Forankringstiltag Pressekampagne Inddragelse af eksterne ressourcepersoner Evaluering (ledere, kolleger og brugere) 4. kvartal 08 Informationsmøder: 4 virksomheder 65 medarbejdere screenet Inddragelse af eksterne ressourcepersoner Evaluering (ledere, kolleger og brugere) 5 projektvirksomheder har taget stilling til en høreprolitik 1. kvartal 09 Informationsmøder: 4 virksomheder 95 medarbejdere screenet Inddragelse af eksterne ressourcepersoner Fyraftensmøde for lokale virksomheder Evaluering (ledere, kolleger og brugere) 10 andre virksomheder udtrykker interesse for infomøde 13 projektvirksomheder har taget stilling til en hørepolitik 2. kvartal 09 Informationsmøder: 4 virksomheder 125 medarbejdere screenet Evaluering (ledere, kolleger og brugere) 15 andre virksomheder udtrykker interesse for infomøde 20 projektvirksomheder har taget stilling til en hørepolitik 3. kvartal 09 Informationsmøder: 4 virksomheder 155 medarbejdere screenet Evaluering (ledere, kolleger og brugere) 100 fastholdte 4. kvartal 09 Opfølgningsbesøg hos alle identificerede medarbejdere med høretab (eller tilbud herom) Inddragelse af eksterne ressourcepersoner Inddragelse af eksterne ressourcepersoner Inddragelse af eksterne ressourcepersoner Evaluering (ledere, kolleger og brugere) 120 fastholdte 7

12 5.2 Hjemmesiden Derefter oprettede vi en hjemmeside 3 med information om projektet, link til test af egen hørelse 4 samt kontaktoplysninger på projektledere med en opfordring om at henvende sig, hvis testen viste resultater, der kunne skabe mistanke om en hørenedsættelse 5. Hjemmesiden fungerede efter hensigten, og vi har fået mange henvendelser fra medarbejdere, der først har været omkring hjemmesiden for at finde information samt tage testen. Vi ønsker på sigt at lave en ny hjemmeside, der i høj grad skal fungere som vidensportal, hvor interesserede kan finde informationer om, og værktøjer til, at arbejde med støj og hørelse på arbejdspladsen. Der skal være undersøgelser og links til forskning på området, og der skal oprettes et tilbud om hørescreeninger og informationsdage til virksomheder, som vælger at sætte fokus på støj og hørelse på arbejdspladsen. Castberggård ønsker i højere grad at markere sig som det videnscentrum, det er på høreområdet. En internetportal med forskning og undersøgelser om hørehæmmedes situation på arbejdsmarkedet skal bidrage til at nå dette mål. 5.3 Information til medarbejdere For at sprede budskabet om muligheden for at få sin hørelse screenet, benyttede vi os i høj grad af vores kontaktpersoner ved de samarbejdende virksomheder, Glud & Marstrand og Hedensted Kommune. I Hedensted Kommune samarbejdede vi tæt med HR-afdelingens Arbejdsmiljøkonsulent, Henriette Petersen, som kunne bidrage med effektive spredningsstrategier, der bl.a. involverede møder med nøglepersoner som ledere og sikkerhedsrepræsentanter. Vi valgte at lave en række posters med information om, hvordan man kunne komme i kontakt med os, hvis man havde mistanke om nedsat hørelse. Disse posters kom i første omgang ud at hænge i daginstitutioner i Hedensted Kommune, hvilket i starten tydeligt kunne mærkes på antallet af henvendelser fra pædagoger. Vi har lagt vægt på at gøre lokalsamfundet opmærksomt på projektet. I den forbindelse inviterede vi en lokal journalist med til den første række hørescreeninger i børnehaven Børnekæret i Uldum. Resultaterne fra screeningerne var foruroligende, da det viste sig, at ca. 80 % af de screenede havde en eller anden form for hørenedsættelse. Dette var ikke repræsentativt i sig selv, da vi kun havde screenet en meget lille gruppe på 12 pædagoger. Men historien medfødte hurtigt opmærksomhed fra andre medier, inklusiv landsdækkende, og dermed også opmærksomhed ikke bare lokalt men sågar nationalt på såvel fagligt som politisk plan. På den måde kom der hurtigt skub i hørescreeningerne af specielt pædagoger og pædagogmedhjælpere i Hedensted Kommune. Hos virksomheden Glud & Marstrand var det vanskeligt at finde en kontaktperson, der kunne hjælpe os med at få informationen ud til medarbejderne. Det lykkedes os dog til sidst at få en god kontakt i Sikkerheds- og logistikkoordinator, Irene Åkjær, som på bedste vis vejledte os i forhold til spredning af informationen i virksomheden. Hun sørgede for at hænge posters op i de områder (ved omklædningsrum, i kantinen etc.) hvor hun mente, medarbejderne ville se dem. Derudover lavede vi nogle slides med information om projektet. Disse skulle vises på en fælles informationsprojektor, der løben- 3 : 4 : 5 : Resultater i det gule eller røde felt 8

13 de projicerer forskellige slags information op på et stort lærred, som samtlige skiftehold ville blive præsenteret for. Trods muligheden for anonym henvendelse, fik vi kun en enkelt tilbagemelding fra Glud & Marstrand, som den 13. maj 2009 valgte at trække sig ud af projektet og dermed også følgegruppen. 5.4 Høredag på Hedensted Rådhus I januar 2009 afholdt vi Høredag på Hedensted Rådhus, hvor vi havde inviteret pressen, og hvor borgmester Jørn Juhl Nielsen indledte hørescreeningerne. Der var stor interesse blandt medarbejderne i kommunen for at deltage, og pladserne var hurtigt fyldt op. Også pressen var mødt talstærkt op, og på den måde fik projektet en del omtale specielt i lokalsamfundet. Dette satte ekstra skub i screeningerne, som vi fortsatte med langt ind i foråret Hørescreeningerne og de individuelle samtaler Da vi startede projektet, havde vi en aftale med Kenneth Egsgaard fra Høreteknik Kolding, som skulle forestå screeningerne. Hørescreeningerne foregik som rentoneaudiometri i så lydtæt et lokale som muligt. Dog vanskeliggjort af, at der er forskellige støjniveauer på de enkelte arbejdspladser, og der kan være stor forskel på lokalet, man får stillet til rådighed (lavfrekvent støj, støj fra tilstødende lokaler, støj udefra etc.). Dette fungerede udmærket i starten, hvor der stadig var forholdsvis få henvendelser. Kenneth havde mulighed for at foretage hørescreeningerne én dag om ugen, hvor vi både kørte ud til virksomheder og foretog screeninger på Castberggård, alt efter hvor anonymt deltagerne ønskede kontakten skulle være. Som udgangspunkt var vi altid en testleder samt Kenneth ved en screening, idet testlederen interviewede, mens Kenneth screenede. Alt efter høretab kunne vi bruge mellem 10 og 40 min. på en person, hvilket vanskeliggjorde planlægningen. Omkring nytår 2008 havde vi imidlertid fået så mange henvendelser, at det ikke længere var nok med én dag om ugen. Desuden var der ikke penge i budgettet til at fortsætte med at aflønne Kenneth, så vi var tvunget til at tænke alternativt. Løsningen blev, at vi investerede i et AD226 Diagnostic Audiometer med TDH39 Sennheiser Audiometric headset for på den måde selv at kunne udføre hørescreeningerne. Dette gav langt større fleksibilitet i forhold til at få passet screeningerne ind med deltagernes arbejdsdag, og samtidig kunne vi reducere omkostningerne markant. Der blev udarbejdet et spørgeskema med spørgsmål relateret til deltagernes egen opfattelse af høresituation samt oplevelse af støj, og vi kunne fastsætte en tid på ca. 20 min. pr. person til både samtale og screening, uden at vi oplevede markante afvigelser i tid anvendt pr. person. 5.6 Opfølgninger i forhold til mennesker med høretab Ved registrering af markante høretab har vi anbefalet deltagerne at opsøge ørelæge for derefter at vende tilbage til os via telefon eller mail. Vi udarbejdede en lille folder om projektet med gode råd til kommunikation på arbejdspladsen og fakta om anskaffelse af 9

14 høreapparat via det private og det offentlige. I folderen var beskrevet, hvilken procedure deltageren skulle følge (en slags trin-for-trin manual), i det tilfælde at der var mistanke om et høretab. Dette var en del af den opfølgningsstrategi, vi havde lagt ved projektets begyndelse. En anden del af strategien var at kontakte alle deltagere med mistanke om høretab igen i løbet af efteråret Opfølgning i forhold til ledere og sikkerhedsrepræsentanter Vi foretog i slutningen af 2009 en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og sikkerhedsrepræsentanter i virksomheder indenfor Hedensted Kommune, hvor flere personer i medarbejdergruppen var blevet screenet. Der var i projektet indbygget muligheden for at booke os til informationsaftener m.m., hvor vi tilbød at sætte fokus på emnet hørenedsættelse på arbejdspladsen. En enkelt virksomhed en skole viste interesse for dette, men desværre blev vi forhindret i at dukke op den pågældende aften, og det blev ikke aktuelt igen. Idet vi har screenet en større procentdel af medarbejdergruppen på 35 forskellige arbejdspladser indenfor Hedensted Kommune, kan man sige, at strategien med at besøge arbejdspladserne i stedet for udelukkende at foretage hørescreeningerne på Castberggård, har opvejet den manglende interesse for informationsmøder. Derudover har vi enkelte deltagere, der på eget initiativ uafhængig af deres kolleger har opsøgt projektet og er blevet screenet på Castberggård. I alt har 50 afdelinger under Hedensted Kommune deltaget og derudover en enkelt fra Glud og Marstrand. I alt 51 forskellige arbejdspladser. 5.8 Mål for høretab Der findes forskellige anerkendte måder at måle et høretab. Resultaterne varierer alt efter om man anvender et klinisk eller et funktionelt mål for hørenedsættelsen. Et klinisk mål beregnes ud fra en audiologisk test, hvor koordinater for hørelsen indføres i et audiogram, som er et koordinatsystem, hvor x-aksen repræsenterer forskellige frekvenser målt i Hz, mens y-aksen viser hvor stor lydstyrke målt i db, der skal til, for at en person hører en bestemt frekvens. Et funktionelt mål vurderes derimod ud fra en række spørgsmål om personens egen oplevelse af hørelsen i forskellige situationer idet der ikke altid er sammenhæng mellem den faktuelle og den oplevede hørenedsættelse 6. Derfor skal det også understreges, at nærværende rapports resultater primært beror på faktuelle målinger i form af en rentoneaudiometri, hvor der via hovedtelefoner sendes lyde i forskellige frekvenser og med varierende styrke igennem til modtageren. På trods af det faktum, at vi har lavet kvalitative interviews med den enkelte, har målet fra projektets begyndelse ikke været at foretage en tilbundsgående undersøgelse af sammenhængen mellem kliniske og funktionelle målinger, men derimod at give deltagerne mulighed for selv at blive klar over en evt. hørenedsættelse og rådgive i forhold til det videre forløb. Derfor har spørgsmålene varieret hen over forløbet, og vi har derfor ikke de samme besvarelser for alle deltagere. Vi har efterfølgende søgt at indhente de manglende svar, men det har 6 : Bengtsen og Bøgeskov, Personer med Høretab i Danmark,

15 ikke været muligt at få alle med. Derfor har vi kun valgt at sammenholde de funktionelle og kliniske resultater enkelte steder, hvor vi har svar fra samtlige deltagere på nær nogle enkelte, som ikke medregnes. Vi har taget udgangspunkt i de klassificeringer af høretab, der er fastlagt i Bengtsen og Bøgeskov 2010, som har lavet en omfattende oversigt over den danske statistik på høreområdet. Vi har således målt gennemsnittet af tærskelværdierne ved frekvenserne 500, 1000, 2000 og 4000 Hz for henholdsvis højre og venstre øre. Resultaterne for det øre, personen hører bedst på, er det, der bliver styrende for graden af hørenedsættelsen. Bengtson og Bøgeskov følger her WHOs - og dermed en internationalt anerkendt - definition af høretab. Dog vælger de at bruge en anden type klassificering af høretab, som passer bedre til den danske måde at vurdere høretab end den vedtaget af WHO, eftersom sidstnævnte mest er beregnet på brug i udviklingslande, hvor den gennemsnitlige høretærskel på bedste øre er højere end det, man normalt arbejder med i Danmark. I denne rapport følger vi Bengtson og Bøgeskovs metode. Dog har vi valgt ikke at betragte et gennemsnit på de fire frekvenser under 20 db som et høretab, eftersom vi ikke screenede på frekvenser under 15 db. Hvis vi gjorde det, ville det medføre, at samtlige deltagere som minimum ville have et Meget let høretab. Vores beregninger for et Meget let høretab ligger derfor på db ved udregning af den gennemsnitlige tærskelværdi ved 500, 1000, 2000 og 4000 Hz. I tilfælde, hvor vi efter at have talt med deltagerne og fået deres egen vurdering af høresituationen (den funktionelle hørenedsættelse) og sammensammenholdt den med resultaterne fra screeningen (den kliniske hørenedsættelse) har vurderet, at det har været en god idé at få lavet en høretest hos en ørelæge, har vi anbefalet dem at gøre dette og derefter kontakte os igen, hvis de har brug for yderligere rådgivning i et eventuelt forløb. Ved højfrekvente høretab 7 og aldersrelateret høretab har vi ikke Høretab Intet Meget let Let Moderat Middelsvært Svært Døv Gennemsnitlig høretærskel ved bedste øre Under 15 db db db db db db Over 90 db nødvendigvis anbefalet ørelæge, men derimod har vi bedt dem være opmærksomme på, at der er et begyndende høretab, som kan udvikle sig med tiden. I disse tilfælde har vi oftest anbefalet dem at kontakte ørelæge indenfor 2-5 år, alt efter hvor stort et høretab, der var tale om, og hvis de selv har en fornemmelse af, at deres hørelse bliver dårligere. På den måde er de bedre forberedte på eventuelle skred i hørelsen. 7 : Et høretab på 30 db eller mere på 4000 eller 6000 Hz defineres i denne rapport som et højfrekvent høretab. Man vil ofte kunne registrere højfrekvente høretab, der dykker ved 4000 eller 6000 Hz og går op igen på 8000 Hz og danner et V, i forbindelse med et støjrelateret høretab. 11

16 12

17 6. Analyse 536 personer har deltaget i projektet. I løbet af 2008 og 2009 er der foretaget 531 hørescreeninger, heraf 530 medarbejdere ansat ved Hedensted Kommune og én medarbejder ansat ved Glud & Marstrand. Derudover er der afholdt fem samtaler med deltagere, der ikke har fået foretaget en hørescreening, men hvor samtalen har handlet om tinnitus eller et i forvejen konstateret høretab. Alle data om deltagerne samt deres besvarelser er indført i et regneark. På den måde har vi mulighed for at sammenligne og krydse forskellige variabler såsom deltagernes høretab, alder, faggruppe, oplevelse af støj etc. 6.1 Excel-hoveddata Knap en femtedel af i alt 536 deltagere er mænd 8 og fire femtedele er kvinder 9. Over halvdelen 10 af deltagerne har et høretab - heraf 68 mænd og 218 kvinder. Der er markant flere af de screenede mænd, der har et høretab (tre fjerdedele af mændene) end de screenede kvinder (halvdelen af kvinderne). En femtedel 11 er blevet anbefalet ørelæge efter en vurdering af kombinationen af det funktionelle og kliniske høretab hos den enkelte. Heraf er 29 mænd og 70 kvinder, hvilket er en smule højere for mændene end for kvinderne, når man sammenligner med det samlede antal mandlige og kvindelige deltagere i projektet. Vi havde en formodning om, at størstedelen af de mennesker, der ville henvende sig til projektet, ville være over 50. Denne tese udspringer fra det faktum, at hørelsen ofte bliver dårligere med alderen. Det viste sig da også, at en tredjedel 12 af deltagerne var over 50 år, og at næsten tre fjerdedele 13 af dem har en hørenedsættelse. Af disse er 36 mænd og 94 kvinder. Godt en tredjedel 14 af gruppen af 50+ ere havde det på fornemmelsen i forvejen, og knap hver femte 15 blev anbefalet ørelæge dvs. en fjerdedel af det samlede antal af deltagere, der blev anbefalet at kontakte en ørelæge. Vores teori om, at der hos 50+ erne ville være en større procentdel (i forhold til gruppen af deltagere under 50), der ville deltage, holdt altså stik. Ligeledes har vores formodning om, at der er en større procentdel af 50+ erne der har behov for at få gjort noget ved hørelsen, været korrekt. Tre fjerdedele, af deltagerne er ansat indenfor skole- og daginstitutionsområdet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er flere medarbejdere indenfor skole- og daginstitutionsområdet, der har en hørenedsættelse, i forhold til de resterende faggrupper. Over halvdelen af gruppen af ansatte indenfor skole- og daginstitutionsområdet (58 %) føler sig udsat for støj på arbejdet i forhold til kun knap en sjettedel (14 %) af medarbejderne, der arbejder indenfor andre fagområder i Hedensted Kommune. Næsten 80 % af kvinderne med høretab arbejder som pædagog, lærer eller anden medarbejder på skoler og i børnehaver, mens det samme er gældende for godt halvdelen af mændene med høretab. 8 : 96 personer 9 : 440 personer 10 : 286 personer 11 : 99 personer 12 : 183 personer 13 : 130 personer 14 : 70 personer 15 : 25 personer 13

18 Godt en tredjedel (36 %) af det samlede antal deltagere indenfor skole- og daginstitutionsområdet har et højfrekvent høretab, som ofte kan føres tilbage til kraftig støjpåvirkning eller støjpåvirkning over længere tid. Tallet er kun en lille smule mindre (31 %) for medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune. Af de 168 medarbejdere indenfor skole- og daginstitutionsområdet, der har været ansat i 10 år eller derover i den samme type job (og støjmiljø) har halvdelen 16 et højfrekvent høretab, der kan være tegn på støjpåvirkning. 80 % af disse føler sig dagligt udsat for støj på arbejdet. I de øvrige faggrupper er der 37 deltagere, der har været ansat det samme sted i 10 år eller over. Også halvdelen af dem har et højfrekvent høretab, der kan være tegn på støjpåvirkning. Af disse er det kun en tredjedel, der føler sig udsat for støj på arbejdspladsen, hvor det til sammenligning drejer sig om over tre fjerdedele af medarbejderne indenfor skole- og daginstitutionsområdet. Medarbejdere i børnehaver/vuggestuer i Hedensted Kommune: I alt var der 180 projektdeltagere fra daginstitutioner, dvs. en tredjedel af alle deltagere. Heraf: 92 medarbejdere i børnehaver/vuggestuer (53 %), der føler sig udsat for støj i deres arbejde. 61 medarbejdere i børnehaver/vuggestuer (35 %) med støjrelateret høretab. 43 medarbejdere i børnehaver/vuggestuer (25 %) med selvrapporteret høretab, hvoraf halvdelen havde et reelt høretab (51 %) 35 medarbejdere i børnehaver/vuggestuer (20 %) anbefalet ørelæge. 21 af medarbejderne indenfor dette områder arbejder i naturbørnehaver. Hos denne gruppe er antallet af støjrelaterede høretab lidt mindre end hos den øvrige gruppe af pædagoger, idet den ligger på 28 % i forhold til 34 % for gruppen af medarbejdere i ikke-naturbørnehaver. Der kan dog ikke konkluderes noget på dette, da en større gruppe er nødvendig for at give et repræsentativt billede af hele gruppen. Men det kan måske indikere, at det ikke går så hårdt ud over hørelsen, hvis man som medarbejder i en børnehave tilbringer meget tid udenfor sammen med børnene. Medarbejdere på skoler i Hedensted Kommune: I alt var 226 medarbejdere fra skoleområdet, dvs. lidt under halvdelen af alle deltagere. Heraf: 124 medarbejdere på skoler (55 %), der føler sig udsat for støj på arbejdet. 84 medarbejdere på skoler (37 %), der har et støjrelateret høretab. 61 medarbejdere på skoler (27 %), der har et selvrapporteret høretab, hvoraf 27 havde et reelt høretab, hvilket er knap halvdelen (44 %). 16 : 79 personer 14

19 34 medarbejdere på skoler (15 %) anbefalet ørelæge. Medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune: 130 af deltagerne, ca. en fjerdedel, er ansat indenfor andre områder af Hedensted Kommune end skole- og daginstitutionsområdet. Dvs. på rådhusene (jobcenter, teknisk afd. m.m.), på plejehjem og andre botilbud etc. Heraf: 23 medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune (18 %), der føler sig udsat for støj på arbejdet. 43 medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune (33 %) med støjrelateret høretab. 39 medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune (30 %) med selvrapporteret høretab, hvoraf 28 havde et reelt høretab (72 %). 28 medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune (22 %) anbefalet ørelæge. Ovenstående tal viser ikke umiddelbart nogen større forskelle i antallet af hørenedsættelser hos gruppen af deltagere ansat indenfor skole- og institutionsområdet i forhold til ansatte på andre arbejdspladser under Hedensted Kommune. Derimod er der betydelig forskel på antallet af medarbejdere, der føler sig udsat for støj på arbejdet, ligesom der er forskel på, om de selvrapporterede høretab er forbundet med et registrerbart høretab. Hos gruppen af medarbejdere indenfor andre områder af Hedensted Kommune er der langt større sammenhæng mellem selvrapporteret høretab og registrerede høretab end der er hos gruppen af medarbejdere på skole- og institutionsområdet. Selvrapporterede høretab uden målbar hørenedsættelse En lille procentdel (7 %) af alle 536 deltagere har et selvrapporteret høretab, uden at der kan registreres en hørenedsættelse ved screening. Det drejer sig om i alt 38 personer, hvoraf 30 er ansat indenfor skole- og daginstitutionsområdet. Knap tre fjerdedele af dem, der selv mener, de har en hørenedsættelse, men hvor der ikke er nogen umiddelbare tegn på en hørenedsættelse ved hørescreeningen, føler sig udsat for støj på arbejdet. Næsten samtlige deltagere med selvrapporterede høretab, hvor der ved hørescreeningen ikke kunne påvises hørenedsættelse, og som samtidig føler sig udsat for støj på arbejdet, er ansat indenfor skoleog institutionsområdet. Ved de kvalitative interviews vil disse mennesker ofte beskrive sig selv som lydfølsomme, ligesom de skal have ro og er trætte, når de kommer hjem fra arbejde. Ofte er de i tvivl om, hvorvidt det skyldes, at de ikke kan høre, eller om det skyldes koncentrationsvanskeligheder, når de ikke hører, hvad andre siger til dem. Der kunne her være en begyndende hørenedsættelse, der ikke kan registreres ved en rentoneaudiometri, som var den metode, vi benyttede ved hørescreeningerne. Denne gruppe er svær at hjælpe, da rentoneaudiometrien ikke er til- 15

20 16 strækkelig sensitiv i denne sammenhæng. Den subjektive opfattelse af høresituationen stemmer altså ikke altid overens med resultaterne af en screening. Her kræves en mere sensitiv screeningsmetode, der kan måle faktorer som otoakustiske emissioner, der objektivt kan afsløre begyndende støjrelaterede høretab. En screeningsmetode, der kan kombinere målinger af høreevne ud fra fysiologiske, oplevede og eksterne faktorer, ville være at foretrække.

21 7. Evaluering af projektet Vi foretog i efteråret 2009 en online spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og sikkerhedsrepræsentanter på de arbejdspladser, hvor flere medarbejdere var blevet screenet. Med spørgeskemaet søgte vi at belyse, hvorvidt deltagelse i projektet havde haft en effekt ude på arbejdspladserne specielt med tanke på støjreducerende tiltag, information til medarbejdere samt inklusion af hørehæmmede på arbejdspladsen. Ligeledes ville vi sikre, at de forskellige arbejdspladser fik mulighed for at give deres råd til Hedensted Kommune i forhold til fremtidige tiltag på området. 26 ud af 34 har gennemført besvarelserne, hvilket giver en svarprocent på 76. Arbejdsplads Antal Procent Børnehave 13 48,15 % Skole, SFO 9 33,33 % Andre 5 18,25 % I alt % Halvdelen af besvarelserne var fra medarbejdere i børnehaver, en tredjedel fra skoleområdet og ca. en femtedel fra andre afdelinger af Hedensted Kommune. Den høje svarprocent på børnehaveområdet skyldes sandsynligvis, at emner som støj og metoder til støjreduktion allerede er på dagsordenen i de fleste børnehaver, hvor det kan være et ligeså stort problem på eksempelvis et storrumskontor, men hvor ledelsens fokus på problemet ofte er mindre. De følgende spørgsmål handler om opmærksomhed på støj og hørelse på arbejdspladsen. Er i på din arbejdsplads blevet mere opmærksomme på støj, efter i har haft besøg af Arbejdsliv & Hørelse? Respondenter Procent Ja, vi er mere opmærksomme på det 8 29,6 % Nej, vi var i forvejen opmærksomme på det % Nej, vi er ikke mere opmærksomme på det 2 7,4 % I alt % Er i på din arbejdsplads blevet mere opmærksomme på støjs konsekvenser, efter i har haft besøg af Arbejdsliv & Hørelse? Respondenter Procent Ja, vi er mere opmærksomme på det 10 35,8 % Nej, vi var i forvejen opmærksomme på det 12 46,2 % Nej, vi er ikke mere opmærksomme på det 4 15,4 % I alt % Har i, efter besøg af Arbejdsliv & Hørelse, afholdt møder, hvor støj eller andre hørerelaterede forhold er blevet taget op? Respondenter Procent Ja 10 35,8 % Nej 16 61,5 & I alt % 17

22 På de fleste arbejdspladser var de på forhånd opmærksomme på støj, men en tredjedel af de besøgte institutioner er efterfølgende blevet mere opmærksomme på støj. Selvom mange institutioner allerede var opmærksomme på, at støj kan have konsekvenser, er det tydeligt her, at projektet har bidraget til at udbrede viden på dette punkt. Støj kan have konsekvenser, og det er flere institutioner blevet opmærksomme på. Mere end en tredjedel af arbejdspladserne har afholdt møder, hvor støj eller andre hørerelaterede forhold er blevet diskuteret, efter Arbejdsliv & Hørelse har været på besøg på arbejdspladsen. Det er et forholdsvis stort antal, når man tager i betragtning, at spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget kun ca. et halvt år efter de fleste af hørescreeningerne blev gennemført. Desuden havde flere af børnehaverne, vi besøgte, allerede støj på dagsordenen, da vi besøgte dem, hvilket stemmer overens med besvarelserne. De følgende spørgsmål handler om ændringer på arbejdspladsen i forhold til at imødekomme problemer med støj Har i foretaget ændringer på arbejdspladsen i forhold til at imødekomme støjproblemer? Respondenter Procent Ja 9 34,6 % Nej 17 65,4 % I alt % Hvilke ændringer har i foretaget for at imødekomme støjproblemer? Respondenter Procent Sat et på dagsordenen for møder 3 33,3 % Ændret indretningen 6 66,7 % Ændret pædagogiske metoder 4 44,4 % Andet. Skriv hvad. 3 33,3 % I alt % Hvilke ændringer har i foretaget for at imødekomme støjproblemer - Andet Ibrugtaget forskellige midler til støjnedsættelse Korrekt belysning - sænker også støjniveauet Indkøbt høreværn Har i planer om at foretage ændringer for at imødekomme støjproblemer? Respondenter Procent Ja 12 46,2 % Nej 14 53,8 % I alt % 18

23 Hvilke ændringer har i planer om at foretage for at imødekomme støjproblemer? Respondenter Procent Sætte det på dagsordenen for møder 5 41,7 % Ændre indretningen 9 75,0 % Ændre pædagogiske metoder 3 25,0 % Andet. Skriv hvad. 2 16,7 % I alt % Hvilke ændringer har i planer om at foretage for at imødekomme støjproblemer - Andet Tænke det ind i vores kommende APV Skifte belysning Nybygning af institution elever skal bruge indesko Har i planer om at foretage ændringer sammenlignet med Har i foretaget ændringer på arbejdspladsen Planer om ændringer Har foretaget ændringer Ja Nej I alt Ja 44,4 % 47,1 % 46,2 % Nej 55,6 % 52,9 % 53,8 % Ialt Knap halvdelen af respondenterne har planer om at foretage ændringer. Heraf er det bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen er institutioner, der allerede har foretaget ændringer. Det har to implikationer. 1) Af de, der har foretaget ændringer, vil mange (44,4 %) fortsætte med at ændre. 2) Der er en større gruppe af institutioner, som endnu ikke har foretaget ændringer, men som har planer om det I alt har 9 institutioner foretaget ændringer og yderligere 8 har planer om at gøre det. Det betyder, at 63 % af de adspurgte institutionerne har foretaget ændringer eller har planer om at gøre det. Knap halvdelen af de institutioner, der har foretaget ændringer, vil også fortsætte med at ændre. Spørgsmålene omkring ændringer, der er blevet foretaget og overvejes foretaget, har en åben svarmulighed, Andet, hvor det skinner igennem, at specielt skoler og børnehaver er bevidste om, at der er muligheder for at ændre ved såvel pædagogiske metoder som indretning og fysiske tiltag som f.eks. brug af indesko m.m. Det indikerer, at der er en nogenlunde bevidsthed omkring støj og støjreducerende tiltag. De følgende spørgsmål handler om inklusion af hørehæmmede på arbejdspladsen og vurdering af medarbejdernes udbytte. Har i efter besøg af Arbejdsliv & Hørelse overvejet, hvordan i bedre kan inkludere hørehæmmede medarbejdere i hverdagen? Respondenter Procent Ja, beskriv hvordan 3 11,5 % Nej 21 80,8 % Ved ikke 2 7,7 % I alt % 19

24 Besvarelser under beskriv hvordan : Høreværn, vi har en hørehæmmet og det er godt at kropssproget betyder meget for børn. Er det din opfattelse, at Arbejdsliv & Hørelse og hørescreeningerne har haft en betydning for medarbejdernes hverdag på arbejdspladsen? Respondenter Procent Ja, stor betydning 2 7,7 % Ja, nogen betydning 12 46,2 % Ja, lidt betydning 10 38,5 % Nej, ingen betydning 2 7,7 % Ved ikke 0 0,0 % I alt % Er det din opfattelse, at Arbejdsliv & Hørelse og hørescreeningerne har haft en betydning for medarbejdernes hverdag privat? Respondenter Procent Ja, stor betydning 2 7,7 % Ja, nogen betydning 12 46,2 % Ja, lidt betydning 9 34,6 % Nej, ingen betydning 0 0,0 % Ved ikke 3 11,5 % I alt % Ovenstående besvarelser handler om lederens eller sikkerhedsrepræsentantens bevidsthed omkring det at have en hørehæmmet medarbejder eller kollega. Svarene på spørgsmålet om overvejelser omkring inklusion af hørehæmmede medarbejdere, tyder på, at der er alt for lidt fokus på området, hvis hørehæmmede medarbejdere skal have optimale vilkår for at indgå i hverdagen på de forskellige arbejdspladser. Her er der et behov for større oplysning, idet flere af medarbejderne har en hørenedsættelse, og dermed kan betegnes som hørehæmmede. De følgende spørgsmål vidner dog også om, at der med projektet er en forventning om større bevidsthed på området blandt medarbejderne, efter Arbejdsliv & Hørelse har været på besøg, eftersom næsten samtlige af de adspurgte institutioner mener, at projektet har haft en betydning for medarbejdernes hverdag på arbejdspladsen. Det samme gør sig gældende for projektets betydning for medarbejderne privat, omend flere ledere og sikkerhedsrepræsentanter her er tvivl. Der er dog ingen, der har svaret nej til det sidste spørgsmål. 20

25 8. Anbefalinger I dette afsnit tager vi udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsens sidste del, hvor ledere og sikkerhedsrepræsentanter har givet deres bud på, hvilke initiativer, der vil være relevante for at imødekomme støjproblemer på netop deres arbejdsplads. Hvilke initiativer mener du, ville være relevante at tage for at imødekomme støjproblemer? pædagogisk. børnestørrelser, indretning, mm bruge støjdæmpende materialer generelt større opmærksomhed omkring støj Skal tænkes ind når man opfører nye institutioner. I vores gamle huse der ikke er bygget til institution, er der kun begrænsede muligheder for at ændre noget. Der kan opsættes støjabsorberende plader, man kan lave noget med belysningen der dæmper børnene. De største muligheder for at begrænse støjen ligger i at planlægge det pædagogiske arbejde på en måde, så børn og voksne er i nogle mindre grupper med færre børn. Dette er der dog normeringsmæssigt kun mulighed for at gøre noget af dagen. Der er ikke personaletimer til at gøre dette hele dagen. At være meget ude, er godt for både voksne og børn. Være meget bevidste om at sprede sig i alle institutionens rum. ved at lave støjbekæmpende tiltag nye indretninger Konstant fokus på støjreduktion tale mellem ansatte opmærksomhed i f.t. støj At arbejde pædagogisk med støj i institutionen. Dvs. at skabe rammer for stilleleg indenfor, og sikre udeleg for alle børn hver dag, så den vilde leg kan komme i spil. man skal jo hele tiden være på forkant hvor kan vi gøre noget Vi har ikke støjproblemer opsætte støjdæmpende materiale indretning af lokaler tænke på hvilke materialewir der bliver købt Vi skal tænke støjreduktion ind når vi køber nyt inventar m.m. Men det er bekosteligt. Så er der et dilemma at vælge mellem rengøringsvenlige materialer, og støjdæmpende materialer. F.X. gulvbelægning. Men det vi kan gøre at vi selv er meget opmærksomme på indretning og materialevalg. købe støjabsorberende møbler m.m. Fokus på faste arbejdspladser Jeg tror ikke vi generelt har store støjproblemer, men ifm. undervisning i fx sløjd og musik overvejer et par kollegaer høreværn. Mødefokus ved renovering skal der tænkes meget i støjdæmpende materialer bedre indretning - mindre legemiljøer Hvilke initiativer mener du, at Hedensted Kommune bør tage for at imødekomme støjproblemer? bedre normering, mindre stress på arbejdspladsen evt. lave en måling på hvor stor støjniveauet er Tænke det ind ved nybyggeri og ved normering af børnehaverne, med såvel voksne som børn. Være mere bevidste om, hvad det betyder, at man overfylder nogle institutioner. afsætte økonomi til de forskellige tiltag Indtænke støj mere ved ombygninger og nybyggeri bygningsindretninger skal i højere grad være indrettet til at støjen dæmpes mest muligt Information 21

26 ved renovering og nybygning at indtænke akustik vi skal jo hele tiden være opmærksomme lyddæmpende materialer være mere opmærksom Når kommunen bygger nyt/renoverer skal man tænke støj ind. Fokus på faste arbejdspladser At yde et kontant tilskud til høreværnsanaskaffelser. Fokusinitiativer tage hensyn til det ved nybygning og renovering jeg synes vi er godt dækket med MED. Møder og dygtige sikkerhedsrep. En række initiativer går igen i ovenstående besvarelser. Overordnet set kan besvarelserne deles op i initiativer, der kan udføres på arbejdspladserne, og hvor medarbejderne selv har et ansvar, og i initiativer, Hedensted Kommune bør overveje for at imødekomme støjproblematikker på arbejdspladserne. Med udgangspunkt i besvarelserne er anbefalingerne følgende: 8.1 Initiativer, der kan igangsættes af ledere og medarbejdere på arbejdspladserne Generelt: Overvejelser omkring kommunikation mellem kollegerne på arbejdspladsen til dagligt og på møder Indretning /rumdeling Brug af støjdæmpende materialer, møbler etc. Fokus på emnet støj Information til medarbejdere Faste arbejdspladser (her tænkes primært i kontormiljøer) Specielt for børnehaver, vuggestuer og på skoler: Pædagogiske metoder til at mindske støjen Opdeling af børn i mindre grupper Mindre legeområder Belysning 8.2 Initiativer, der kan igangsættes af Hedensted Kommune Tilbyde arbejdspladserne hjælp fra eksperter til indretning, belysning, inklusion af hørehæmmede på arbejdspladsen, tiltag omkring akustik, indarbejdelse af pædagogiske metoder til at begrænse støjen i institutioner og skoler etc. Sætte fokus på støj og hørelse og inklusion af hørehæmmede gennem forskellige initiativer/ projekter/ oplysningskampagner m.m. Skabe mulighed for at børn og unge i skoler og i daginstitutioner kan opdeles i mindre grupper. Gøre det muligt at få målt støjniveauet ude på arbejdspladserne. Afsætte økonomi til at igangsætte støjdæmpende tiltag ude på arbejdspladserne. Deltage i og igangsætte flere projekter omkring støj og hørelse. Kommunen bør betale for/yde tilskud til høreværn, hvor det er nødvendigt. Prioritere god og støjdæmpende akustik højt ved nybyggeri. At ledere og sikkerhedsrepræsentanter klædes på i forhold til at kunne vurdere, hvilke tiltag, der bør igangsættes, hvis der opstår problemer med støj og hørelse, inklusion af hørehæmmede 22

27 etc. At der arbejdes videre med disse anbefalinger, og at der igangsættes initiativer, der kan være med til fortsat at øge fokus på området. På baggrund af projektet kan vi desuden anbefale, at arbejdspladserne opfordres og hjælpes til i højere grad at tilrettelægge udeleg og udendørs aktiviteter i så stort et omfang som muligt. Her tænkes specielt på børnehaver/vuggestuer, men også skoler og SFO er bør i højere grad tilrettelægge undervisning og aktiviteter udendørs, hvor de høje lyde ikke er så skadelige som indendørs. Desuden bør man trække eksperter ind, der kan hjælpe med indretning og tiltag omkring akustik på arbejdspladserne, støjmåling, belysning, pædagogiske metoder (når der er tale om arbejde med børn) samt kommunikation på arbejdspladsen. Derudover kan man indkøbe engangshøreværn, som eleverne kan tage på, når de f.eks. spiller trommer m.m. Endelig vil vi opfordre til, at der arbejdes videre med disse anbefalinger, og at der igangsættes initiativer, der kan være med til fortsat at øge fokus på støj og hørelse samt skabe inkluderende miljøer for hørehæmmede medarbejdere i Hedensted Kommune. Castberggård står altid til rådighed - både med uddybelse af resultaterne af projektet Arbejdsliv & Hørelse, men også med særlig viden om hørehæmmede på arbejdsmarkedet og de konsekvenser, et høretab kan få for arbejdslivet. Mere oplysningsmateriale omkring støj og kommunikation på arbejdspladsen, hørehæmmede erhvervsaktive samt tiltag til støjreduktion på alle niveauer hvad kan man gøre som medarbejder, leder og som virksomhed? Tilskud til høreværn på specielt skoler i fag som sløjd og musik. Både til børn og voksne. Musik- og sløjdlærere (og evt. andre, der oplever særligt støjbelastede tidspunkter i løbet af en arbejdsdag) bør have mulighed for at få et musikerhøreværn eller lignende, idet de som regel vil tilbringe mere tid i sløjd og musiklokalet end børnene, da de ofte har flere forskellige klasser. 23