TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEORETISKE MÅL FOR EMNET:"

Transkript

1 TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber har i forhold til lyd og toner Kende lydens bølgeegenskaber (interferens, bøje om hjørner, gå igennem) Kende begreberne refleksion, brydning og interferens samt vide, hvad disse betyder Kunne redegøre for højttalerens virkemåde Kunne redegøre for telefonens virkemåde Kende grænserne for menneskets hørelse Redegøre for ørets opbygning Forklare begrebet resonans, herunder stående bølger PRAKTISKE MÅL FOR EMNET: Kunne vise de 3 bølgeegenskaber for lyd Demonstrere, hvordan lyd kan frembringes i/af forskellige materialer Kunne bygge en simpel højttaler og forklare, hvordan denne virker Vise hvad resonans og stående lydbølger er Vise, hvordan stående lydbølger kan bruges til at bestemme lydbølgens bølgelængde Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

2 Indholdsfortegnelse ØRETS ANATOMI 1 FAKTA OM DANSKERNES HØRELSE 1 HØRENEDSÆTTELSE 2 TINNITUS 2 HVAD ER BØLGER? 2 BØLGER OMKRING OS 3 HVAD ER LYD? 3 LYDSTYRKE 4 LYDENS FREKVENS - TONEHØJDE 4 HASTIGHED 5 DOPPLER-EFFEKTEN 6 CHOKBØLGER 6 REFLEKSION OG AKUSTIK 7 ULTRALYD 8 EGENFREKVENS OG RESONANS 8 TACOMA-BROEN 9 STÅENDE BØLGER 9

3 Ørets anatomi Det yderste af øret, det du kan se med det blotte øje, fungerer som en tragt, der opfanger lyden og sender den ind i øregangen. Lyden rammer trommehinden, der kan bevæge sig lige som et trommeskind. På bagsiden af trommehinden sidder en lille knogle, hammeren, som kan bevæge sig. Ved at bevæge sig i takt med lyden sender den signalet videre via to andre små knogler, ambolten og stigbøjlen, ind i sneglen, hvor tusindvis af små fimrehår indvendigt opfanger bevægelsen. Når de små hår bevæger sig, sender de et signal til hjernen via hørenerven. Det er dette signal, du opfatter som lyd. Som du kan se på illustrationen til venstre, har fimrehårene forskellig længde. Fimrehårene i én længde modtager lydsignaler inden for ét frekvens-interval; fimrehårene i en anden længde, registrerer lydsignaler inden for et andet frekvens-interval. Fimrehår Ødelagte fimrehår Fakta om danskernes hørelse Kilde: Socialforsknings Instituttet Op mod danskere har høre- og lydproblemer. De fleste af disse har god støtte af tekst på TV og anden visuel information. Svenske tal viser, at over halvdelen er under 65 år - altså i den erhvervsaktive alder. Ca har et høreapparat og har brug for teleslynger og andre hjælpemidler. Ca er svært hørehæmmede - og har problemer med deres hørehandicap i forhold til at holde fast på et job. Ca er døvblevne eller har næsten ingen hørelse tilbage og har brug for teksttelefon og tolkeservice. Heraf er ca. 800 personer på arbejdsmarkedet. Og tallene vokser: En finsk undersøgelse viser, at antallet af mennesker med høreproblemer vil fordobles over de næste år. Kilde: side 1

4 Hørenedsættelse Den mest kendte form for behandling af hørenedsættelse er et almindeligt høreapparat. Et høreapparat består af en mikrofon, en forstærker, en højtaler og et batteri og er altså faktisk et lydanlæg i mini-udgave. Det kan i de allerfleste tilfælde afhjælpe hørenedsættelse. Kun hvis det er total døvhed det drejer sig om, må høreapparatet give op. Et høreapparat gør nemlig ikke selve hørelsen bedre, men forstærker bare den lyd der kommer ind. Hørenedsættelse kan variere meget fra person til person. Nogle kan ikke høre de dybe frekvenser, andre kan ikke høre de høje og nogle helt andre kan ikke høre dem i midten, selvom det dog er mest almindeligt ikke at kunne høre de dybe toner. Derfor tilpasses høreapparaterne den enkeltes behov, og i dag findes der oven i købet høreapparater med programmerede indstillinger til forskellige situationer, så det forstærker på én måde, når man går tur i skoven, og en anden når man er i byen. Teknologien inden for høreapparater har udviklet sig meget kraftigt. De første høreapparater var omtrent ligeså store som en pakke cigaretter, og blev båret i brystlommen. I dag findes der høreapparater der sættes ind i øret ligesom en øreprop, og der er endda også lavet forsøg med at indoperere apparaterne i øret, så det overhovedet ikke kan ses. Tinnitus En af de af de høreskader der er blevet mere udbredt i løbet af de seneste år er tinnitus. Når man har tinnitus hører man en lyd, en tone eller en susen hele tiden. Sygdommen kan, ligesom hørenedsættelse, variere fra den uudholdelige tuden til en ganske let susen for ørene. Årsagen til tinnitus er som oftest, ligesom ved hørenedsættelse, at øret har været udsat for usædvanlig kraftig støj, så nogle af fimrehårene i det indre øre har lagt sig ned permanent eller simpelthen er knækket af. I modsætning til ved hørenedsættelse, hvor fimrehårene simpelthen holder op med at virke, sender fimrehårene ved tinnitus hele tiden besked til hjernen om at der kommer lyd, selvom det ikke er tilfældet. Der vokser IKKE nye fimrehår ud, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at transplantere fimrehår, da de er meget små. Så har man først fået tinnitus kan det IKKE helbredes. Måske har du oplevet at være til koncert, fest eller været udsat for så kraftig støjpåvirkning at du har haft en hyletone i øret inden du gik i seng, hvorefter det har været væk den næste dag. Det skyldes at fimrehårene kan rejse sig igen, hvis støjpåvirkningen kun har været i kortere tid. Det betyder dog ikke at man sagtens kan stå lige foran højtaleren når det kun er i fem minutter, for der er forskel på styrken af menneskers fimrehår. Det er derfor ikke ved alle at hårene rejser sig igen. Andre årsager til tinnitus kan være forhøjet blodtryk som følge af stress, mellemørebetændelse, sukkersyge og nyresygdomme. Hvad er bølger? En bølge kan forklares som en forstyrrelse, der udbreder sig i tiden. Kaster man f.eks. en sten i en stille sø, breder bølger sig ud fra det sted, stenen faldt. De enkelte vandmolekyler følger ikke med bølgen, de bevæger sig bare op og ned i forhold til deres oprindelige stilling. Vi knytter bølgebegrebet til forskellige fænomener: Vandbølger Korn, der bølger Lydbølger Lysbølger (elektromagnetiske bølger) Jordskælvs-bølger Radiobølger (elektromagnetiske bølger) Bølger på en fjeder Én slags bølger skiller sig ud fra de øvrige, nemlig elektromagnetiske bølger. De kan udbrede sig i det tomme rum - ja, det går endda bedre her end i stof. Lys går fx bedre og hurtigere gennem vakuum end gennem glas. Bølger, der kun udbreder sig i stof, kaldes samlet for mekaniske bølger eller trykbølger. side 2

5 Bølger omkring os Vi er konstant omgivet af energi, der udbreder sig som bølger. Her er nogle eksempler på bølgeudbredelse og bølgelængder, der knytter sig dertil. Bølgelængderne er ikke nøjagtige angivelser, men tal, der skal give en fornemmelse af bølgelængderne. Med undtagelse af lyd, er der tale om elektromagnetisk stråling, og afgrænsningen mellem de forskellige typer er ikke helt så præcis, som det ser ud. Lyd: Radiobølger: Mikrobølger: Infrarød stråling: Synligt lys: Ultraviolet lys: Røntgen stråling: Gammastråling: Bølgelængde: 20 m - 1,7 cm (menneskers høreområde) Bølgelængde: 2 km - 30 cm Bølgelængde: 1 mm - 30 cm Bølgelængde: 1 mm - 1/1000 mm Bølgelængde: 750 nm nm (1nm = 1/ mm) Bølgelængde: 400 nm - 15 nm Bølgelængde: 15 nm - 1 pm (1 pm = 1/1000 nm eller 1/ mm) Bølgelængde: under 1 pm Hvad er lyd? Der er lyde omkring os hele tiden. I skolen, på arbejdet, i trafikken, i skoven osv. De fleste ting fremkalder en lyd hvis man slår på dem, og hver ting har sin egen lyd. Vi laver lyde både når vi taler, når vi spiser og når vi sover. Lyd består af lydbølger. En lydbølge er en bølge af et stof, der vibrerer på en bestemt måde. Den ting der laver lyden sætter nogle vibrationer i gang, i det øjeblik lyden laves. Vibrationerne i luften, vandet, eller hvilket stof vi nu hører lyden igennem, opfanges af øret, og vi hører en lyd! Når man taler om lyd, er der tre vigtige begreber. Styrke, hastighed og frekvens. Styrken giver vel nærmest sig selv. Vi ved alle sammen hvad der sker når man skruer op for radioen eller fjernsynet. Lyden bliver kraftigere. På illustrationen nedenfor kan du se, hvordan en stemmegaffel frembringer lyd. Gaflens ben bringes til at vibrere, og det er disse vibrationer, der sætter luften i svingninger. side 3

6 Lydstyrke Lydstyrke måles i decibel (db), en måleenhed, hvor man kan aflæse en lyds styrke. Den svageste lyd mennesket kan høre ligger i lejet omkring 1 db. Den allerkraftigste lyd et menneske med normal hørelse kan klare, ligger lige i nærheden af 140 db. Dette kaldes smertegrænsen. Hvis lydtrykket overstiger smertegrænsen, eller ligger deromkring, kan man risikere at trommehinden sprænges. Når vi taler ganske almindeligt sammen, er lydstyrken ca db. Vi har lavet et lille skema hvor man kan se forskellige dagligdags lyde, og deres lydstyrke målt i decibel. Det menneskelige øre kan akkurat registrere en forskel i lydstyrken på 1 db uanset styrke og frekvens. Lydstyrken er både kendt som lydens volumen, og når vi taler om lydbølger, så er lydstyrken bølgens amplitude. Lydens frekvens - tonehøjde Frekvensen afspejler tonens højde. Frekvens måles i Hertz (Hz), og betegner antallet af svingninger pr. sekund. Jo flere svingninger jo højere tone, jo færre svingninger jo dybere tone. En almindelig tone, som f.eks. når du taler, har ikke kun én men mange frekvenser, hvorimod en såkaldt sinustone kun har én. Det menneskelige øre kan høre frekvenser fra 20 Hz (dyb tone) og helt op til Hz (høj tone), men følsomheden forsvinder med alderen, så området bliver mindre. side 4

7 Hastighed Teori Lydens hastighed måles som regel i meter pr. sekund (m/s), og angiver kort sagt den hastighed lydbølgen bevæger sig med. Hastigheden er forskellig, alt efter hvilket stof man hører lyden igennem. Lydens hastighed i luft er 343 m/s, men svømmer man f.eks. under vandet er lyden faktisk mere end 4 gange så hurtig, nemlig ca m/s. Forskellen skyldes at stoffer har forskellige "tætheder". Lyden bevæger sig altså nemmere gennem vand end gennem luft. Her ses et skema over lydens hastighed i forskellige materialer: Det kan måske overraske, at lyden bevæger sig hurtigere i vand (havvand) end i luft altså lige modsat lyset. Dette skyldes, at lyd er luft er en trykbølge, som udbreder sig i et stof. Dvs. at man i lufttomt rum intet kan høre fordi lyden ikke kan udbrede sig. Hvis man forestiller sig, at man laver ovenstående opstilling, vil man kunne høre musikken nede i vandet, men man vil ikke kunne høre den oppefra, fordi lydbølgerne reflekteres af vandets overflade. Dette sker, fordi lyden bevæger sig meget hurtigere i vand end i luft det betyder at lyden reflekteres. Det er lige nøjagtig det modsatte der sker med lyset, for det bevæger sig hurtigere i luft end i vand så lysbølgerne reflekteres over vandet. side 5

8 Doppler-effekten Teori Når man hører sirene, fx fra en ambulance, lyder det som om tonen fra ambulancen skifter. Når ambulancen nærmer sig, er tonen højere, end når ambulancen er på vej væk. Dette skyldes doppler-effekten, der i al sin enkelhed betyder, at når ambulancen er på vej imod os (når vi står stille), bliver der kortere mellem bølgerne. Når ambulancen bevæger sig væk fra os, trækkes bølgerne så at sige længere for os (der står stille), fordi der fra vores synsvinkel bliver længere mellem bølgerne. Når bølgelængden bliver kortere, betyder det, at frekvensen bliver større. Og det gør det, fordi lydens hastighed er den samme. v = λ f v er hastigheden angivet i sekunder λ er bølgelængden angivet i meter f er frekvensen angivet i svingninger pr. sekund, altså sekunder-1 eller i Hertz (Hz) Vi flytter lidt rundt på bølgeformlen for at få f til at stå alene: f = λ v Hvad sker der med frekvensen, når bølgelængden bliver mindre (v er konstant altså uændret)? Chokbølger Når lydkilden bevæger sig langsommere end lydens hastighed, så optræder doppler-effekten som nævnt tidligere. Men bevæger lydkilden sig lige så hurtigt som lyden, vil lydbølgerne kun udbrede sig på linje med og bagud i forhold til lydkilden, og alle fortætningerne lander altså oven i hinanden. Som du ved, forstærker fortætninger hinanden, og dette vil høres som et stort brag. side 6

9 Du har sikkert prøvet at høre et jetfly, men ikke kunnet finde det på himmelen lige med det samme, fordi det lød som om det var et helt andet sted. Fænomenet skyldes at flyet gennembryder lydmuren. Det vil sige at det bevæger sig hurtigere end lyden, og derfor nærmest "flyver fra" lyden. Den buldrende lyd man hører skyldes at der ved flyvning omkring lydens hastighed er en enorm luftmodstand, der omdannes til kæmpemæssige bølger af luft, når flyet gennembryder lydmuren. Når disse bølger af luft når jorden, gengives de som buldren. Lydkilden kan altså også bevæge sig hurtigere end lyden. Og når det sker, vil lydbølgerne altid udbrede sig bag ved lydkilden. Her vil fortætning stadig møde fortætning: Denne chokbølge kaldes et overlydsbrag, som følger efter lydkilden. Du kender det sikkert fra fly, der flyver med overlydsfart (altså hurtigere end lyden). Når de letter, øges deres hastighed gradvist. Når de når lydens hastighed, høres et brag, når flyet rammer lydmuren. Men da flyet fortsætter med at flyve hurtigere end lyden, vil dette brag fortsætte efter flyvemaskinen fordi fortætning stadig møder fortætning bag flyet. Det er derfor det lyder som om jetjagere larmer meget mere end andre flyvemaskiner og at man derfor skal have nogle særdeles hårdføre ører for at kunne være pilot på sådan et fly. Piloten hører dog ikke braget, fordi piloten jo bevæger sig sammen med bølgekilden og der kan lyden jo slet ikke følge med ud. Refleksion og akustik Du har garanteret prøvet fornemmelsen af at træde ind i et rum, f.eks. et badeværelse, hvor lyden ændrer sig, i forhold til hvordan den lød i det rum du kom fra. Ændringen skyldes at der er forskel på rummenes form, deres størrelse, hvilke materialer de er opbygget af, hvilke møbler der står, om der ligger tæpper på gulvet osv. Man siger at akustikken i rummene er forskellig. Når en lyd rammer et andet stof end det den bevæger sig i, reflekteres lyden og blander sig med den "originale" lyd. Det kan enten betyde at lyden forstærkes, dæmpes eller bare lyder anderledes. Hvad lyden "gør", afhænger af lydens hastighed i de stoffer, lyden rammer. Jo større forskel der er på de to stoffers lydhastigheder, jo mere af lydbølgen vil kastes tilbage. Går man fra en stue ind i et badeværelse vil lyden, i stedet for at ramme tapetet og tæppet i stuen, ramme fliserne i badeværelset. Da fliser, tapet og tæpper har forskellig lydhastighed, vil det altså ikke lyde ens når lyden rammer disse materialer. side 7

10 Ultralyd En lyd der er over det hørbare område for mennesker, ca Hz, kaldes ultralyd. Ultralyd kan bruges til alt muligt, men en af de bedst kendte anvendelser er ultralydsscanning af fostre. Nogle dyr bruger ultralyd til at orientere sig efter. Det gælder fx flagermusen. Flagermusen udsender lyd, der reflekteres af de genstande, lyden møder. Den reflekterede lyd opfatter flagermusens ører, og alt efter hvilket materiale, lyden har ramt, vil lyden reflekteres forskelligt og derfor fortælle flagermusen, om det er noget spiseligt eller noget, den skal flyve udenom. Flagermusen bruger altså ultralyd til at se med og den er utrolig god til det! Egenfrekvens og resonans Alle genstande har deres egen frekvens, som kaldes egenfrekvens. Når en genstands sættes i svingninger, vil den derfor altid svinge med den samme frekvens. Amplituden kan være forskellig (altså udsvingets størrelse), men frekvensen vil altid være den samme. Et eksempel herpå er stemmegaflen, hvor én stemmegaffel, der er lavet af et bestemt materiale og hvor gaffel-benene har en bestemt længde og tykkelse klinger med én frekvens (altså én tone), hvor en anden stemmegaffel er lavet af et andet materiale, hvor benene har en anden længde og tykkelse, og så er tonen pludselig en anden. Når en genstand sættes i svingninger, vil efterhånden ophøre med at svinge af sig selv amplituden bliver hele tiden mindre. Men hvis man tilfører noget energi til det svingende system, så kan man få systemet til at fortsætte med at svinge med samme amplitude. I et ur er det fx det, der sker. Uret stopper ikke af sig selv og går heller ikke langsommere og langsommere, fordi pendulet i uret hele tiden får tilført noget energi fra batteriet. Først når batteriet er fladt, holder uret op med at gå. Man kan også tilføre så meget energi, at amplituden bliver endnu større. Den energi, man skal tilføre, kan kun overføres når systemet svinger i takt når energikilden og energimodtageren har samme egenfrekvens. Det er fx forbudt for soldater at marchere i takt over en bro. Hvis der opstod resonans, er der risiko for at broen kommer i svingninger, der er så store, at broen går i selvsving og bryder sammen. Svingninger kan også brede sig igennem jorden og andre faste stoffer. Ruderne klirrer og skabslåger rasler, når store biler kører forbi. I biler må man isolere mod resonans, så taget og dørplader ikke kommer i resonans med motorens eller bilens rystelser, og man monterer tykke, bløde lydabsorberende plader for at skabe ro i kabinen, så man kan høre bilradioen. side 8

11 Tacoma-broen Under en storm i 1940 styrtede en 850 meter lang hængebro ned i havet ved Tacoma i USA. Årsagen var ikke stormens pres på broen, men de små vindhvirvler der blev frembragt på læsiden af broen. Netop den vindstyrke, som stormen havde, gjorde, at vindhvirvlerne fik samme frekvens som broens egenfrekvens og broen kom til at svinge i takt med vindhvirvlerne. Energien fra vinden blev overført til broen, og broen gik i selvsving. Den begyndte at svinge mere og mere kraftigt, og efter et døgns tid var svingningerne så kraftige, at den kun 4 mdr. gamle bro faldt fra hinanden og styrtede i vandet. Hvilke andre ting, kan du forestille dig, der kan være i fare for at gå i selvsving pga. vind? Stående bølger Som du ved, vil bølger enten forstærke hinanden eller svække hinanden, når de møder hinanden. Det er det, vi kalder interferens. Når to bølger med samme frekvens og amplitude bevæger sig mod hinanden, sker der dog en speciel form for interferens, hvor der dannes en såkaldt stående bølge. Når der er tale om tværbølger, vil en bølgetop reflekteres som en bølgedal og omvendt. Det betyder, at man, når man rammer en bestemt frekvens, kan lave en stående bølge som vist ovenfor. Det er næsten det samme, der sker, når vi taler om længdebølger. Her er det blot fortætninger og fortyndinger, der reflekteres. Skal man lave en stående lydbølge, kan man bruge et såkaldt resonansrør. Her vil man have fortætning til at møde fortætning, for her vil lyden derfor blive kraftigere. Når man anslår en stemmegaffel og holder den op mod et resonans-rør, så kan man indstille længden på røret når man langsomt flytter stemplet, vil man høre, at lyden bliver kraftigere nogle steder. Det er disse steder, hvor der er forstærkninger. side 9

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Glamsdalens Idrætsefterskole 1

Glamsdalens Idrætsefterskole 1 1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Indhold. Svingninger & lyd Side_1

Indhold. Svingninger & lyd Side_1 Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Fysiknoter 1. Bølgebevægelser. Contents. Udbredelse af forstyrrelser

Fysiknoter 1. Bølgebevægelser. Contents. Udbredelse af forstyrrelser Fysiknoter I denne første forelæsning vil vi indledningsvis se på generelt på bølgefænomener (6,,4), fortsætte med noget om lydbølger (7-4), og slutte med ultralyd, hvor vi skal se på kapitel og i denne

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Forsøg til "Lyd i Oceanerne "

Forsøg til Lyd i Oceanerne Forsøg til "Lyd i Oceanerne " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Lyd i Oceanerne". Alle forsøgsvejledningerne indledes med

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 20 opgaver og 12 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 20 opgaver og 12 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Lyd Niveau: 7. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Lyd arbejdes med lydens udbredelse i atmosfærisk luft, vand og faste stoffer. Der arbejdes endvidere med lydens anvendelse indenfor

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Høreapparat - og hvad så?

Høreapparat - og hvad så? Høreapparat - og hvad så? Indhold Forord.................................................3 Øret, hørelse og høretab...................................4 Høreapparaterne.........................................5

Læs mere

800.000 dansker i alle aldre bruger dagligt høreapparat. Her er et bredt udsnit af høretekniske hjælpemidler.

800.000 dansker i alle aldre bruger dagligt høreapparat. Her er et bredt udsnit af høretekniske hjælpemidler. Til private og professionelle 2015 800.000 dansker i alle aldre bruger dagligt høreapparat. Her er et bredt udsnit af høretekniske hjælpemidler. Trådløse alamsystem Modtager Bærbar Modtager BE 1450 Alarmerer

Læs mere

Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket.

Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket. Hvad er støj? Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket. Det daglige lydunivers er en meget væsentlig

Læs mere

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

Oplæg om øret & hørelsen

Oplæg om øret & hørelsen Workshop for sprogvejledere 271113 Oplæg om øret & hørelsen Talehørefagkonsulent Erik Cloyd Ebsen PPRS børn & unge Aarhus Kommune Disposition Lidt om lyd Hvordan virker øret Hvordan hører man? Årsager

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Quick guide til evolution wireless serie 100

Quick guide til evolution wireless serie 100 Quick guide til evolution wireless serie 100 Tillykke med dit nye evolution wireless sæt. Nedenfor finder du en Quick-guide, som sætter dig istand til at anvende dit evolution wireless sæt meget hurtigt.

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

FZ2011-8 BRUGSANVISNING

FZ2011-8 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analysis Model: FZ2011-8 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes De venligst

Læs mere

Hvor stor er den myre?!... Overordnet idé: Udstillingen bygges op over begreberne Mikro og Makro. Med dette udgangspunkt bevæger børnene sig igennem 6 rummeligheder, de genkender fra deres egen hverdag,

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY STØVSUGER - og få den helt rigtige støvsuger Gå efter bedst mulig støvsuger Fra den 1. september 2014 skal alle nye støvsugere på markedet have EU s energimærke. Det er en fordel for dig, når du skal

Læs mere

PMR Radio Bruger Manual. electronic

PMR Radio Bruger Manual. electronic PMR Radio Bruger Manual electronic Antenne TOT: Tryk og Tal Knap Tryk og hold inde for at sende Tænd/Sluk Knap Tryk og hold inde, for at tænde eller slukke for PRM Radioen LCD Display Viser hvilke kanal

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Gør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed.

Gør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed. Gør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed. 4 steps til din nye konstruktion med SLAPS slavebas SLAPS er en patenteret type enhed. SLAPS står for Symmetrically Loaded Audio Passive System

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Eksamensopgave - forside

Eksamensopgave - forside Eksamensopgave - forside Studerendes fulde navn: DANIEL CHRISTENSEN Studienr.: Studieretning/plan: DIEM Årgang (fx BA-2): BA-2 Dato: 28/05/2014 Opgavens titel: Skriftlig eksamensopgave i Den Elektroniske

Læs mere

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller

Læs mere

Zylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr

Zylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr Zylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr Introduktion Pludselige lyde er en hyppig årsag til uro og utryghed hos en stor del af hundene og kattene i Danmark. Problemet er ikke bare

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning. Garanti. Kære kunde,

BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning. Garanti. Kære kunde, BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning Garanti Kære kunde, Vi er glade for, at du har købt vores termometer BS-37 og vi håber du bliver tilfreds med dit køb. Såfremt der, imod alle forventninger,

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

har givet os to ører designet til at arbejde sammen

har givet os to ører designet til at arbejde sammen Widex clear440-pa Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen en verden af NATURLig lyd Naturen har givet os to ører, designet til at arbejde sammen. Og de nye WIDEX CLEAR 440-PA høreapparater

Læs mere

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar 1 Hvad er tinnitus? s. 4 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 4 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? s. 5 4 Hvor almindelig er tinnitus,

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

Eco-Drive Chronograph

Eco-Drive Chronograph Eco-Drive Chronograph Urets karakteristik Kaliber E860 Dette ur er forsynet med solceller, der leverer den nødvendige energi til at drive urværk og alarmlyde ved at omdanne lysenergien til elektrisk energi.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere