KOMPENDIUM. til undervisningen i emnet DYSLALIER. v/ audiologopæd Bent E. Kjær Center for Audiologopædi, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPENDIUM. til undervisningen i emnet DYSLALIER. v/ audiologopæd Bent E. Kjær Center for Audiologopædi, Københavns Universitet 1985-88"

Transkript

1 KOMPENDIUM til undervisningen i emnet DYSLALIER v/ audiologopæd Bent E. Kjær Center for Audiologopædi, Københavns Universitet

2 Dyslalier

3 INDHOLD I Dyslali - dyslalier... 1 II Forsøg på afklaring... 3 III Definition... 4 IV Klassifikation... 5 V Beskrivelse... 7 V.1 Dyslalier som følge af organiske defekter... 7 V.1.1 Sigmatismus a-dentalis... 7 V.1.2 Sigmatismus dentalis... 7 V.1.3 Sigmatismus dentalis forårsaget af organiske defekter i tungen... 9 V.1.4 Rhinolalier V.1.5 Innervationsforstyrrelser i læber og tunge V.1.6 Glossectomi m.v V.2 Dyslalier som følge af funktionelle forstyrrelser V.2.1 Sigmatismus lingualis V.2.2 Andre linguale dyslalier V.2.3 GOI - "generel oral inakkuratesse" V.3 Dyslalier som følge af nedsat hørelse V.3.1 Audiogene dyslalier V.3.2 Dyslali p.gr.a. perifert høretab V.3.3 Dyslali p.gr.a. auditiv dysgnosi VI Undersøgelse VII Behandling VII.1 Tilvejebringelse/opøvelse af de nødvendige forudsætninger VII.1.1 Den grundlæggende mundmotorik VII.1.2 Det kinæstetiske feed-back VII.1.3 Det visuelle feed-back VII.1.4 Det auditive feed-back VII.2 Indøvelse af specifikke artikulationsmønstre VII.3 Automatisering af de indlærte artikulationsmønstre Bilag 1: "Tankevækker" Bilag 2: FONOLOGISK ANALYSE SKEMA Bilag 3: S-historien om den store stygge ulv

4 I DYSLALI - DYSLALIER Det logopædiske delområde, som vi i det følgende skal afgrænse og definere, er så bredt og forskelligartet, at det straks må fastslås, at området bør betegnes dyslalier. I.1 Den terminologiske forvirring I.1.1 Den danske term udtalefejl kan nok siges op igennem tiden at have været en slags overbegreb for både det, vi i dag betegner som fonologiske mangler/vanskeligheder, og det der i gængs opfattelse forstås ved dyslali, nemlig læsp og snøvl. I.1.2 Dette svarer ret nøje til omfanget af den i amerikansk litteratur meget anvendte term (functional) disorders of articulation. Under denne klassificerer nemlig f.ex. Powers (i Handbook of Speech Pathology, kap. 23) flg.: l. Misarticulations of specific speech sounds or groups of sounds - hvilket iflg hendes beskrivelse svarer nøje til det vi i Skandinavien kalder forsinket sprogudvikling/dysfonologi. Endvidere medregner hun under 'misarticulations' læsp (fejludtale af en eller flere sibilanter) og 'lalling' (fejludtale af /r/ og /l/). 2. Generel oral inakkuratesse (se s. 19f) I.1.3 Går vi til den klassiske tyske litteratur (Luchsinger & Arnold: Voice, Speech, Language (amer. udg. fra 1965)), finder vi, at dyslalia optræder som a) synonym for 'disorders of articulation' b) underafsnit under 'central disorders of language development'. Arnold definerer 'dyslalia' som "inability to pronounce certain speech sounds or blends, or to articulate them correctly according to the phonetic laws of the employed language". Endvidere foretager han flg. patogene klassifikation: l. fysiologisk dyslali - hvormed han i virkeligheden mener de afvigelser i forhold til den voksnes sprog, som ethvert barn udviser i løbet af sin normale fonematiske og fonetiske sprogudvikling. 2. udviklings-dyslali ("developmental") som beror på forsinket fysisk og psykisk modning. 3. symptomatisk dyslali; organisk betingede, centralt lokaliserede former, "herunder dysarthriske, dyspraktiske, dysfatiske, og dysgnostiske begrænsninger i sprogfunktionen". 1

5 Endelig opererer Arnold med et særligt kapitel omfattende taleorganernes patologi, hvor han bruger betegnelsen dysglossia om de artikulationsforstyrrelser i udtalen som følger af organiske læsioner i de perifere taleorganer. I.1.4 I en artikel i NTTS (1970 (30), pp ) har Dalby forsøgt at skabe klarhed og sammenhæng i den danske logopædiske terminologi. Han går her ud fra det synspunkt på begrebet diagnose, at der sjældent er tale om en enkelt ætiologisk faktor (som i "gamle dage"), men at der må tilstræbes en detaljeret diagnostik, der tager hensyn til patientens samlede situation og indeholder både symptomatiske og ætiologiske faktorer. Dalby definerer herefter symptomatisk dyslali som "manglende evne til at udtale sproglyd ifølge ophavssprogets fonetiske normer", hvorved han også betragter 'dyslali' som overbegreb og faktisk synonymt med 'talelidelser'. Han lægger sig på linie med Arnold med en definition af dysglossi som "dyslali pga. defekter i læbe, tænder, tunge", og taler iøvrigt om sigmatisme og rhinolali, samt om dysartri som "dyslali pga. segmentære og suprasegmentære neurologiske læsioner". Vi bemærker, at han i sin ætiologiske diagnostik slet ikke berører området funktionelle vanskeligheder/lidelser, men derimod taler om bl.a. dysglossia labialis, d. dentalis og d. lingualis som ætiologiske diagnoser. I.1.5 Böhme (Sprach-, Sprech- und Stimmstörungen, bd. 2: Klinik der -; Gustav Fischer Verlag, 1983), som formentlig er det nyeste oversigtsværk på markedet, viderefører en definition af Schilling fra 1963, der siger, at "stammeln" også kaldes dyslali, og iøvrigt defineres som "en artikulationsforstyrrelse, hvor enkeltlyd eller lydforbindelser helt mangler eller erstattes af andre eller dannes forkert ("abartig"). Her bruges altså igen termen dyslali synonymt med vores 'forsinket sprogudvikling' eller 'dysfasi af fonologisk karakter'. Som underafsnit (under "Stammeln") omtales sigmatismus og rhotazismus (r-fejl), og som særligt afsnit figurerer taleforstyrrelser som følge af ændringer i kæbe- og tandsystemet. Endelig har Böhme en gruppe af perifere artikulationsforstyrrelser under rubrikken " - betinget af neuropsykiatriske sygdomme". 2

6 II FORSØG PÅ AFKLARING Eftersom der altså hersker udbredt forvirring i den internationale diagnostiske systematik og terminologi, i særdeleshed hvis man sammenholder med den traditionelle danske inddeling, må vi altså selv forsøge at foretage den nødvendige afklaring af begreberne og afgrænsning af området. II.1 Først og fremmest fastslår vi, at dyslalier er symptomer i det perifere taleapparat. Herved afgrænser vi primært fra de forskellige former for dysarthri, som alle er centralt betingede. II.2 Dernæst fastslår vi - i overensstemmelse med dansk logopædisk tradition og den nyeste angelsaksiske litteratur - at termen dyslali ikke bruges om de fonologiske mangler og særheder, som er karakteristiske for børn i sprogindlæringsperioden, idet disse afvigelser nemlig kun fremtræder ved sammenligning med 'det færdige sprog' og ikke hvis de sammenholdes med det enkelte barns egen 'fonemudvikling' og udtale-færdighedstræning (jfr. Nettelbladt: autonom beskrivelse - egenbegrænsninger). II.3 Ser vi på gruppen af funktionelle artikulationsforstyrrelser kan vi fastslå, l. at den udgør hovedparten af dyslalierne, 2. at betegnelsen gælder forsåvidt vi anvender en umiddelbar ætiologisk forklaring (diagnose), idet en del funktionelle problemer ved nøjere undersøgelse og ved inddragelse af anamnestiske oplysninger i diagnosticeringen vil vise sig at have et organisk grundlag, 3. at visse funktionelle lidelser fænomenologisk vil fremtræde svarende til visse organiske: f.ex. vil der ofte ikke kunne skelnes auditivt mellem et funktionelt og et organisk betinget læsp. 3

7 III DEFINITION Forinden vi definerer området dyslalier, skal vi understrege, at der i menneskers tale og artikulation forekommer en mangfoldighed af variationer som falder inden for det vedtagne normalområde. Ligeledes forekommer der variationer, som af et flertal af befolkningen vil blive vurderet som faldende uden for normalområdet, men som alligevel kun af de færreste vil blive anset for behandlingskrævende. Endelig har vi de åbenlyse afvigelser, som de fleste af sprogets brugere vil være enige om at betegne som afvigelser fra normen, dvs. fra sprogets fonetiske love. Imidlertid vil der være et overlapningsfelt af en eller anden udbredelse, hvori befinder sig dels nogle af de variationer der falder uden for normen, og som nogle personer vil vurdere som afvigelser, dels nogle af de åbenlyse afvigelser, som nogle personer blot vil betragte som mindre væsentlige variationer. III.l En egentlig definition kan herefter formuleres således: Ved dyslalier forstår vi de artikulationsforstyrrelser (mangler, dysfunktioner etc.) der fremtræder som afvigelser fra den vedtagne norm (sprogets fonetiske love), og som er forårsaget af perifere, organiske defekter, herunder nedsat hørelse, eller af funktionelle forstyrrelser i taleapparatet, herunder habituelle og miljømæssige forhold. 4

8 IV KLASSIFIKATION En klassifikation af dyslalierne kan foretages efter forskellige klassifikationsprincipper. Betegnelsen 'dyslali' er i sig selv udtryk for en klassifikation af talevanskeligheder på grundlag af en symptombeskrivelse. IV.1 Ud fra den definition, vi har givet ovenfor, kan symptomgruppen dyslalier underdeles mht. ætiologi i to hovedgrpper: organiske og funktionelle dyslalier. IV.1.1 De organisk betingede forstyrrelser kan vidererubriceres anatomisk med hensyn til de berørte organer (læber, tunge, tænder etc.). IV.1.2 Og endelig kan der foretages en patologisk underdeling af de tilgrundliggende læsioner (malformation, traumatisk eller operativ ødelæggelse af væv, etc.). IV.2 Den samlede gruppe af dyslalier kan imidlertid også beskrives og underdeles på et fænomenologisk grundlag, hvilket konsekvent gennemført ville indebære en ganske anderledes systematik, end den vi vil vælge at bruge i det følgende. IV.2.1 En sådan fænomenologisk opdeling kunne f.eks. ske på grundlag af en fonetisk-akustisk beskrivelse, hvor man interesserede sig for f.eks. s-støjens frekvensspekter eller underformantens intensitet hhv. graden af hyperrhinofoni. Tilsvarende kunne man tænke sig en fonematisk beskrivelses- IV.2.2 model. IV.3 Vi vil imidlertid vælge den mere traditionelle klassifikation på ætiologisk grundlag, med underdeling af de organiske forstyrrelser på anatomisk grundlag og mht. patologiske faktorer, og af de funktionelle delvis ud fra patogene faktorer. Herefter vil grupperingen af dyslalierne se således ud: 5

9 A. dyslalier som følge af organiske defekter, B. dyslalier som følge af funktionelle forstyrrelser, C. dyslalier som følge af nedsat hørelse. Underdeling: A. dyslalier som følge af organiske defekter: a) sigmatismus adentalis b) sigmatismus dentalis c) rhinoialier d) innervationsforstyrrelser i læber og tunge e) glossectomi B. dyslalier som følge af funktionelle forstyrrelser: a) sigmatismus lingualis b) andre linguale dyslalier c) GOI (se s. 1 og? ) C. dyslalier som følge af nedsat hørelse Kommentar 1: Når vi opstiller dyslalier på grund af nedsat hørelse som en selvstændig gruppe, skyldes det, at disse artikulationsforstyrrelser - hvis vi ser alene på taleapparatet - må betragtes som funktionelle, idet der ikke (eller kun undtagelsesvis) vil kunne påvises mangler eller andre organfejl i selve apparatet til forklaring af den/de pågældende dyslali(er). Ser vi derimod på ætiologien i denne gruppe af vanskeligheder, er det åbenlyst, at de vil skulle betegnes som organiske, eftersom de kan henføres direkte til en bestemt organdefekt, nemlig den nedsatte hørelse. Kommentar 2: Når vi taler om nedsat hørelse, skal det bemærkes, at en ikke ringe del af de mange tilfælde af sigmatismus, som forekommer hos børn i alderen 5-9 år (ca!), skyldes auditiv dysgnosi / nedsat central lydperception. Den evne til auditiv perception og bearbejdning, der her er tale om, udvikles hos nogle børn først i løbet af kl. Følgelig: a) dyslalier p.gr.a. perifert høretab b) dyslalier p.gr.a. auditiv dysgnosi 6

10 V BESKRIVELSE V.1 Dyslalier som følge af organiske defekter V.1.1 Sigmatismus a-dentalis For fuldstændighedens skyld nævnes denne diagnose særskilt, dels fordi problemet ofte vil være, at der slet ikke kan udtales en s-lignende lyd, dels fordi lidelsen ofte ikke vil være behandlingsindicerende. Med 'sigmatismus adentalis' tænkes på de tilfælde, hvor der helt mangler tænder, det være sig overmundsincisiver eller kindtænder, enten på grund af naturligt tandskifte, eller på grund af traumatisk beskadigelse af "gebisset". Er det fortænderne der mangler, kan luftstrømmens anslag mod tandvæggen ikke finde sted; er det kindtænder der mangler, kan tungen ikke danne lukke, hvorved luftstrømmen slipper ud et forkert sted. I tilfælde af naturligt tandskifte vil behandling som regel være kontraindiceret. Er der tale om beskadigelse af tandrækken, vil det være kirurgisk/ortodontisk behandling, som primært kommer på tale. Man skal dog være opmærksom på, at der ved længerevarende mangel på incisiver kan opstå kompensatoriske artikulationsmåder som evt. bør behandles (evt. mhp. at korrigere til mere hensigtsmæssige kompensationer). Se Böhme 2, s. 92, 2.sp. Endelig skal nævnes den form for "dyslalia a-dentalis generalis", som kan forekomme, når der helt mangler tænder, altså fortrinsvis hos ældre mennesker. Denne mangel vil selvsagt påvirke artikulationen af de fleste konsonanter mere eller mindre. Der vil som regel ikke kunne bedres synderligt på sådanne vanskeligheder ved undervisning, med mindre personen udstyres med gebis - og da vil der næppe være flere vanskeligheder. V.1.2 Sigmatismus dentalis Jeg har valgt at benytte denne term om de organisk betingede sigmatismer for også på den måde at skelne mellem disse og de funktionelle, som går under fællesbetegnelsen s. lingualis. (Bemærk i denne forbindelse, at Böhme på s. 83 også bruger "Linguale Sigmatismen" som overskrift for en vis gruppe af funktionelle sigmatismer, som han derpå iøvrigt betegner "S. interdentalis", "S. addentalis" etc.) V Åbent bid ses hyppigt hos børn før tandskiftet, sjældnere derefter. Åbent bid er oftest forårsaget af overdreven brug af sut eller fingersutning og indebærer, at de to tandrækkers fortænder ikke kan nå sammen ved sammenbid. 7

11 Åbningen, som godt kan andrage 5-10 mm i midten, opstår ved at overtænderne sammen med hele alveolarranden presses opad, hvorved der dannes en flitsbueformet åbning mellem de to tandrækker. Herved får tungen svært ved at styre luftstrømmen mod tænderne, og der vil være tilbøjelighed til at s-lyden i stedet dannes ved en indsnævring mellem tunge og tandkant v.hj.a. en tungeplacering som ved det engelske ustemte /th/. Altså opstår det læsp, som traditionelt kaldes 'sigm. interdentalis'. V Her skal også nævnes diastema som mulig årsag til afvigende frekvensspektrum i /s/. Mellemrummet mellem de to mediale incisiver kan andrage 2-3 mm og kan især i forbindelse med åbent bid virke forstærkende på den afvigende s-udtale. V Prognati (overbid). Selv om tandregulering i dag indgår i den almindelige børnetandpleje i stor målestok, kan man dog møde tilfælde af prognati (ægte eller uægte) som dels medfører sigmatisme, dels indicerer logopædisk behandling. Det vil ofte være rimeligst som logopædisk diagnose "kun" at bruge "sigm. dentalis", idet der hverken vil være tale om ad- eller interdentalt læsp, men blot om en påfaldende s-udtale. Iøvrigt vil man ofte se, at der v.hj.a. forskellige kompensatoriske bevægelser i tunge og kæbe artikuleres et normaltlydende /s/. V Progeni vil ligesom prognati i nogle tilfælde medføre sigmatismus, i andre ikke. Ved begge lidelser bør den evt. logopædiske behandling foregå i samarbejde med eller i hvert fald efter samråd med reguleringstandlægen. (Illustration fra avisartikel i anledning af en tandlægekongres, ca. 1985) 8

12 V Tandstillingsanomalier vedr. enkelte tænder. I visse tilfælde ses, at f.eks. en enkelt fortand eller hjørnetand er blevet presset bagud af tandrækken og ind i mundrummet, og at den her kan virke hæmmende for tungens bevægelser, f.eks. dens anlæg mod alveolarranden, og bevirke, at der produceres en hvislelyd i stedet for en lukkelyd. De logopædiske muligheder i sådanne tilfælde er tæt forbundne med kæbeortopædiske muligheder og evt. indgreb. V I nogle tilfælde vil en dårligt tilpasset protese medføre artikulationsforstyrrelser, herunder ofte sigmatismus stridens. Logopædisk behandling kan evt. komme på tale; men hyppigst vil problemet skulle løses ad ortodontisk/tandteknisk vej. V.1.3 Sigmatismus dentalis forårsaget af organiske defekter i tungen. (Vi kommer her lidt på kant med terminologien hvad angår logik og konsekvens. Vi vælger imidlertid at fastholde termen 'sigm. dentalis', fordi der er tale om organdefekt-betingede dyslalier, og så acceptere, at diagnosen i alle tilfælde, både her og ved de tidligere nævnte, skal suppleres med en patologisk, beskrivende underdeling.) V I tilfælde af for kort tungebånd kan der forekomme udtaleforstyrrelser, herunder sigmatismus. Det er dog på ingen måde reglen. "Kort tungebånd" kan dreje sig om, at frenulum linguae er for kort eller for stramt, eller at undersiden af tungen simpelthen er vokset sammen med mundgulvet frem mod tungespidsen (Egil Forchhammer). I grelle tilfælde vil det ofte være tandlægen, der tager affære af hensyn til mundhygiejnen (tungens mulighed for at rengøre tænderne). I mere moderate tilfælde vil det måske være audiologopæden, der opdager et kort tungebånd i forbindelse med en undersøgelse for artikulationsforstyrrelser. Det artikulatoriske problem, der kan være tale om, er oftest nedsat bevægelighed i tungen, hvilket kan medføre, at tungen ikke kan artikulere præcist, således at f.eks. et /s/ artikuleres addentalt. Hvis der forekommer artikulatoriske af vigelser i forbindelse med kort tungebånd, vil det ofte være nok så meget andre sproglyd end lige netop /s/ der påvirkes. V Forskellige former for defekter i tungen såsom ardannelse o.l. vil ligesom pareser (herom senere) kunne betyde, at tungens bevægelser bliver langsomme, stive, usikre og/eller upræcise. I den situation vil /s/ være særlig udsat, fordi artikulationen af denne lyd forudsætter et samspil af flere meget præcise bevægelser i og af tungen. 9

13 V.1.4 Rhinolalier Vi skelner mellem rhinofonia (aperta/clausa) og rhinolalia. Som anført i Vrti?ka et al.s klassifikation fra 1978 (se Böhme 2, pp. 100, 121) forstår vi ved (hyper)rhinofonia den patologisk forøgede nasale resonans på vokaler og stemte konsonanter. Som (hyper)rhinolalia betegner vi både de "primære" artikulationsforstyrrelser, der er forårsaget af luftpassagen gennem næsen og det derved reducerede orale tryk, og de "sekundære" kompensatoriske fejlartikulationer. Vi kan godt iagttage en tydelig klangforandring - i form af rhinofonia aperta - uden artikulationsforstyrrelser iøvrigt. Det vil optræde i tilfælde af en mindre åbning / et insufficient lukke (organisk eller funktionelt) mellem velum og svælgets bagvæg. Rhinofonia clausa kan næppe forekomme uden samtidig rhinolalia i forbindelse med udtalen af /m, n, N/. Kommentar: Vores udtalenorm har altså større tolerance over for en let hypernasalering af ikke-nasaler end over for hyponasalitet ved de tre danske nasaler. Det har formentlig at gøre med, dels at det tidligere var "fint" med en let generel nasalering, dels at nogle af vore ø-dialekter har nasalering af vokaler med betydningsadskillende funktion. V Rhinolali Vokaler: Især ved /i/, /y/ og /u/ kan klangforandringerne være så massive, at man må tale om rhinolali. Disse vokaler udtales med så lille mundåbning og dermed så stor modstand, at luftstrømmen lettere passerer gennem næsen. Svarende hertil høres de mindste klangændringer ved det åbne /a/, hvor man altså næppe vil kunne tale om rhinolali. Frikativerne /f/, /v/ og /s/ vil ligeledes være stærkt påvirket, idet deres egenstøj på grund af den kraftige orale indsnævring vil blive reduceret og mere eller mindre erstattet af - eller i det mindste blandet med - støj fra luftens (lettere) passage gennem næsen. Det samme gælder /j/, som ofte vil lyde mere som et hypernasalt /i/. Specielt om /s/ skal nævnes, at der ofte hos børn med ganespalte optræder stærkt afvigende, kompensatoriske artikuiationsmåder i form af en nasal eller pharyngal frikativ i stedet for det normale alveolære /s/. Disse afvigelser benævnes også sigmatismus nasalis og s. pharyngalis. Årsagen til at nogle "ganebørn" udvikler disse kompensationslyd må formodes at være, at de i kraft af en veludviklet lingvistisk bevidsthed føler behovet for /s/ i deres sprog og så skaber "et eller andet", der minder om /s/, efter at have erkendt, at de ikke kan producere et normalt /s/. 10

14 Klusilerne /p/b/t/d/k/g/ vil lyde uskarpe eller ligefrem udflydende, fordi der ikke kan opbygges det overtryk i mundhulen bag de respektive artikulationssteder, som er nødvendigt for en præcis udtale af disse lyd (som også kaldes eksplosiver!). V.1.5 * Innervationsforstyrrelser i læber og tunge Perifere og centrale lammelser af læbe- og tungemuskulaturen spiller en rolle i adskillige neurologiske sygdomsbilleder. De medfører udtalefejl af meget forskellig sværhedsgrad. De innervatoriske forstyrrelser kan optræde monosymptomatisk eller som delsymptom i f.eks. et dysarthri-syndrom. Også i dette kapitel er der alene tale om perifere artikulationsforstyrrelser som følge af organiske forandringer i taleapparatet. Der skal skelnes klart mellem disse og så de centralt betingede forstyrrelser (dysarthrierne). Om de perifere innervationsforstyrrelser bruger Böhme betegnelsen dysglossier. Han skelner ætiologisk mellem kongenitte, traumatiske, postoperative, paralytiske og hormonelle dysglossier, og nævner at Arnold (1970) og Wendler og Seidner (1977) anvender en anatomisk klassifikation med hhv. labiale, dentale og lingvale dysglossier. Herefter går Böhme over til en gennemgang på neuro-anatomisk grundlag, med udgangspunkt i hhv. n.facialis og n.hypoglossus. V N.facialis-relaterede forstyrrelser Eftersom læbemotorikken er afgørende for artikulationen, har innervatoriske forstyrrelser i læberne stor interesse. Årsager. Hvad årsagerne angår kan der være tale om perinatale, traumatiske beskadigelser, om Moebius-syndromet, og om apopleksi. De to førstnævnte medfører enkelt- eller dobbeltsidige perifere lammelser, apopleksien medfører central parese. Den fødselstraumatiske facialisparese erkendes middelbart efter fødslen. Den dobbeltsidige lammelse af N.facialis, Moebius-syndromet, kan optræde sammen med udfald af N.abducens, N.trigeminus, N. trochlearis, N.oculomotorius eller N.hypoglossus. Ofte forekommer også nedsat hørelse, døvhed eller øremuskelmisdannelse. *Afsnittene V V incl. er stort set en oversættelse af kap (pp ) i Böhme, bind 2. 11

15 Symptomer. Den perifere facialisparese er kendetegnet ved følgende symptomer: l. Panden er glat og kan ikke rynkes. 2. Øjenlåget kan kun delvis, eller slet ikke, lukke øjet. 3. Mundvigen "hænger" og er åben. Ved centrale facialispareser er det muligt at rynke panden. Se fig. 2. Figur 2. Ved en perifer skade læderes forbindelserne til hele ansigtet, medens der ved en central skade stadig er innervation af panden fra den intakte side af cortex. Forstyrrelser i artikulationen af læbelyde kan iagttages både ved perifere og centrale facialispareser såvel som ved beskadigelser af læberne. Den enkeltsidige facialisparese med hængende mundvig medfører i de fleste tilfælde kun subjektive gener for patienten ved tale. Dobbeltsidige facialispareser kan derimod give mærkbare symptomer ved udtale af læbelyd. Således lyder /b/ som [w], /p/ bliver til [f] og /m/ til [n] (Arnold). Ofte skal der eksperimentalfonetiske undersøgelser til for at påvise de svage, næppe hørbare artikulatoriske udfaldssymptomer (Loebell). Behandling. Artikulationsøvelser, suppleret med elektroterapi (?!; oversætterens anm.), giver gode resultater. 12

16 V Postoperative og andre beskadigelser af læberne Sådanne skader kan, hvis de har en vis udstrækning, give mærkbare artikulationsproblemer. Og i disse tilfælde er behandlingsprognosen - i modsætning til de innervatoriske skader - ikke særlig gunstig. V N.hypoglossus-relaterede forstyrrelser Det er n. hypoglossus der sørger for den motoriske innervation af tungens muskulatur. De mangeartede funktioner, som tungen har, herunder det stadige samspil mellem antagonister og synergister, er grundlaget for en normal artikulation. Tungens komplicerede muskelsystem giver mulighed for udvikling af fremragende kinestetiske og nøje koordinerede finmotoriske færdigheder. Årsager. Forstyrrelser i udtalen af "tungelyd" (og det er jo som bekendt næsten alle andre, incl. vokalerne, end lige labialer og labiodentaler; BKs anm.) kan iagttages ved a) perifere og centrale, én- og dobbeltsidige hypoglossuspareser (se tabel 32, p.311, i Böhme 2), b) traumatiske beskadigelser, og ved c) tumorer. Beskadigelser og tumorer i tungen kan forekomme sammen med innervatoriske forstyrrelser, hvorfor disse sygdomsbilleder omtales samtidig på dette sted. Ifølge Bumm (1974) aftager inflammatoriske og traumatiske årsager, hvorimod tumorbetingede lammelser tiltager. Symptomer. Hypoglossuslammelser kendetegnes ved nedsat eller helt ophævet tungemobilitet. Karakteristisk for de perifere tungepareser er atrofi og fibrillationer (i.e. korte, stadig skiftende muskelkontraktioner i enkelte trådbundter). Som eksempler herpå henvises til de mange lidelser og sequelae nævnt i tabel 32. Derimod kan der ikke påvises atrofi ved centrale hypoglossuspareser, f.eks. i forbindelse med suprabulbær paralyse. Ved énsidige perifere lammelser vil tungen ved forsøg på udstrækning bøje af til den lammede side, som en følge af den bedre funktion i den raske side (M. genioglossus). Ensidig lammelse af tungen betegnes hemiglossoplegi. Er der tale om en dobbeltsidig perifer hypoglossusparese ligger den atrofiske tunge ubevægelig i munden og kan ikke strækkes ud (total glossoplegi). Dette indebærer selvsagt svære talevanskeligheder. Talen bliver uforståelig, og spisning iøvrigt også meget besværliggjort. Artikulatorisk rammes især de snævre vokaler og de konsonanter, der artikuleres med tungebladet og bagtungen. I en vis udstrækning kan der 13

17 kompenseres med hævning af underkæben, men foreligger der også atrofi af tungen, er mulighederne stærkt begrænsede. Ved énsidig hypoglossusparese, derimod, er de artikulatoriske færdigheder kun lettere nedsat. Det er overvejende tungespidslyd, som er berørt. I disse tilfælde angiver patienterne først og fremmest at have subjektive gener i forbindelse med talen, uden at der behøver at være hørbare udfald. Efterhånden lykkes det som regel den syge at indstille sig på den ændrede talesituation. Behandling. Resultatet af en undervisning er i meget høj grad afhængig af, om hypoglossusparesen er af reversibel eller irreversibel karakter. I alle tilfælde går arbejdet ud på systematisk træning af tungemotorikken i forsøg på artikulation af konsonant- og vokallyd. Visuelt feed-back ved spejl er gavnligt og vigtigt, p.gr.a. den manglende kinæstetiske kontrolmulighed. Aktiv "modstands-gymnastik" tjener til styrkelse af den raske muskulatur og til stimulation af den beskadigede N.hypoglossus. V.1.6 Glossectomi m.v. Det er forbløffende, men dog en kendsgerning, at beskadigelser, defekter og misdannelser af tungen langtfra altid medfører alvorlige artikulatoriske udfald (Massengill et al. 1970). Beskadigelser af tungespidsen medfører tilsvarende talevanskeligheder som den énsidige hypoglossusparese. Selv ved større eller totale tab, såsom hemiglossectomi, glossectomi eller aglossi, kan der tales tilstrækkeligt og forståeligt. Dette forbavsende resultat skyldes, at tungebevægelserne i en vis udstrækning kan erstattes af andre dele af munden. I tilfælde af partiel glossectomi tilnærmes de normale lyddannelsesmekanismer ved hjælp af den tilbageværende del af tungen, medens der ved glossectomi udvikles nye artikulationsmekanismer. Således bliver f.eks. /k/ og /g/ dannet længere tilbage i selve svælget. Fonemer som /t/, /d/, /n/ og /l/ bliver også udtalt rimeligt, selv ved partielle og totale tungedefekter. F.eks. kan man artikulere et /t/, /d/ og /n/ ved at trække underlæben ind og presse den mod overkæbens alveolarrand, hvor den så laver det samme lukke som tungespidsen før gjorde. /s/ bliver naturligvis ikke dannet så skarpt og præcist, som når der er en tunge, men dog tilstrækkelig tydeligt ved at nærme de to tandrækker til hinanden. Selv /l/ fremtræder ofte ganske tydeligt, også ved total tungedefekt, eftersom rester af genioglossus er i stand til at hæve mundgulvet noget. /r/ bliver for det meste erstattet af en laryngeal frikativ. 14

18 Ifølge sagens natur er der ingen vanskeligheder med artikulation af labialer. Sammenfattende må man sige, at rehabilitering af talefunktionen i høj grad afhænger af tungestumpens mobilitet, læbernes lukke og bevægelighed, og svælgmusklernes aktivitet (Brodnitz, 1960). V.2 Dyslalier som følge af FUNKTIONELLE FORSTYRRELSER V.2.1 Sigmatismus lingualis "Det normale s dannes ved at tungen holdes så bred, at siderandene slutter tæt til kindtænderne, medens tungespidsen eller den forreste del af tungebladet løftes op mod gummen. Hen over midten dannes der mellem tungen og gummen en smal rille, som luften blæses igennem, så den i en tynd stråle slår an mod tænderne. Derved dannes der i den fremkomne lyd nogle meget høje frekvenser (i området Hz), der er karakteristiske for den gode s-dannelse. At s-fejlene udgør en af de mest omfattende grupper af udtalefejl skyldes forskellige forhold. For det første stiller det fuldgode s meget store fordringer til såvel mundbygning som til artikulation. Dernæst er det en forud sætning, at individet er i stand til at høre lydens høje frekvenser for at kunne kontrollere gengivelsen af dem. Yderligere domineres hele taleindtrykket meget stærkt af en udpræget sigmatisme, fordi s-lyden dominerer talen, dels i kraft af de kvalitative egenskaber (de høje frekvenser gør lyden gennemtrængende), dels kvantitativt (s er den hyppigst forekommende konsonant i sproget)." (Egil Forchhammer, 1968) Hvad angår klassificeringen bruger vi betegnelsen "sigm. lingualis" som overbegreb for de s-lyd der fejlartikuleres som følge af rent funktionsmæssige forhold, dvs. s-fejl der skyldes svigtende kontrol over tungemuskulaturen og deraf følgende slaphed og usikkerhed i tungeartikulationen. Sigm. lingualis underinddeles overvejende efter hvor problemet sidder, men i et enkelt tilfælde også efter en akustisk beskrivelse (sigm. ling. stridens). Ifølge Böhme (bd. 2, p. 83) er langt den hyppigste form for læsp det interdentale, som vi altså iflg. klassificeringsprincippet vil kalde - 15

19 V Sigm. ling. interdentalis. Sigm. ling. interdentalis er kendetegnet ved både en optisk og en akustisk symptomatik. I det sidste tilfælde minder produktet meget om det engelske ustemte /th/, altså en artikulation med tungespidsen placeret mellem de to tandrækkers fortænder. Herved bliver tungespidsen også synlig under udtale af s-lyden, hvilket ikke normalt er tilfældet. Det er bemærkelsesværdigt, at mange børn fremviser sigm. ling. interdentalis under den iøvrigt normale sprog- og taleudvikling. Ved skolestarten er det iflg. flere undersøgelser stadig ca. l/3 af "populationen" der læsper. Men den spontane bedring/justering af s-artikulationen fortsætter i de første skoleår, således at det kun er 3-4%, der endnu læsper ved begyndelsen af 3. kl. Disse børn har brug for hjælp til indlæring af en bedre tungemotorik og derefter en korrekt s-artikulation. Med henvisning til Seeman anfører Böhme, at der ikke sjældent samtidig med sigm. ling. interdentalis forekommer hyperplasi af de adenoide vegetationer. Seeman antager, at de forstørrede a.v. bevirker, at børnene trækker vejret gennem munden og i den forbindelse skubber tungen frem og ud. (Jeg kender ikke til danske arbejder, der har påvist korrelation mellem a.v. og interdentalt læsp.) V Sigm. ling. addentalis Sigm. ling. addentalis er også relativt hyppigt forekommende. Det involverer praktisk talt altid /d/ og /t/. Det fremkommer ved at tungen artikulerer mod bagsiden af overmundens fortænder. Dette kan bero på slaphed i tungen, hvorved luftstrømmen under s-artikulationen trykker tungespidsen frem til tænderne (Egil Forchhammer). Det synes også at kunne skyldes en vis vanedannelse. I en del tilfælde kombineres denne form for læsp med en uhensigtsmæssig tungefunktion ved synkning. Ved synkefunktionen er det normalt, at den forreste del af tungebladet trykkes fast op mod gummen og ganen. Trykkes tungen i stedet for mod bagsiden af fortænderne, vil dette hårde og hyppigt gentagne tryk presse tænderne fremover. I disse tilfælde vil der ofte være behov for et tæt samarbejde mellem reguleringstandlæge og logopæd, fordi synkeuvanen må ændres, før en regulering kan gennemføres med godt resultat - hvilket igen vil være en forudsætning for en akustisk korrekt s-artikulation. Som Böhme anfører, ses det addentale læsp - i modsætning til det interdentale - hyppigst hos voksne. Nogle har kaldt det addentale læsp for "ungpige-læsp", fordi det (relativt) hyppigt høres hos teenage-piger som en form for "sociolektal" udtalenorm. (Det er nu mit indtryk, at dette stort set tilhører en tid, som ikke er mere... ) 16

20 V Sigm. ling. lateralis Sigm. ling. lateralis ("sidelæsp") beror iflg. Forchhammer på, at tungen er for smal under s-dannelsen, således at luften passerer på den ene eller begge sider af bagtungen. S dannes således som et ustemt /l/. Böhme beskriver, at den ene side af tungen bliver hævet noget og danner tæt kontakt med den ipsilaterale tandrække, hvorved luftstrømmen ledes imod præmolarerne og molarerne i den modsatte side. Samtidig ses på denne side en tilbagetrækning af mundvigen. V Sigm. ling. stridens (sibilans) Sigm. ling. stridens ("fløjtelæsp") forudsætter en stærkt spændt tunge, der ved s-dannelsen artikulerer en smule for langt tilbage og med en meget snæver rille. Herved opstår den meget spidse og fløjtetone-agtige s-lyd. Sigm. ling. stridens kan forekomme ved en (hyperfunktionel) kunstlet og affekteret talemåde, eller som følge af et sensorineuralt høretab. Udover disse mere eller mindre hyppige sigmatismus-former nævner Böhme nogle former, som må være overordentlig sjældent forekommende. Det er (tilpasset vores klassificering og terminologi): V Sigm. ling. lateroflexus, hvor tungen nok danner en median rille, som luften løber igennem, men tungespidsen bøjes af til den ene side, hvorved luftstrømmen (som regel) rammer en af de øvre hjørnetænder. Samtidig bliver den tilsvarende mundvig trukket tilbage. V Sigm. ling. labialis, hvor s-lyden ikke dannes mod bagsiden af fortænderne, men ved at luftstrømmen slipper ud mellem de åbne tandrækker og danner en slags gnidestøj ved læberne. V Sigm. ling. labiodentalis, som Böhme siger er langt hyppigere end sigm. ling. labialis. Som navnet siger dannes s-lyden her ved luftens passage mellem enten under- eller overmundens fortænder og hhv. over- eller underlæbe. Støjen vil altså - især i første tilfælde - minde meget om [f]. Begge former for sigm. ling. labiodentalis vil især være nærliggende afvigelser ved udtalt under- hhv. overbid. V.2.2 Andre linguale dyslalier V Generelt gælder det, at en dårlig beherskelse af tungemuskulaturen ofte vil afficere andre konsonanter end /s/, afhængigt af arten af de neuromuskulære vanskeligheder. Således er det nævnt, at /t/ og /d/ ofte vil være påvirket samtidig 17

21 med /s/ ved sigm. ling. addentalis. Tilsvarende vil t-støjen også ofte være afvigende i tilfælde af sigm. ling. stridens. Og om ikke isoleret /l/ er afficeret i forbindelse med sigm. ling. lateralis, så vil forbindelsen /sl-/ være tydeligt afvigende. Ikke sjældent er det mere denne konsonantforbindelse, der lyder "sidelæspet", end /s/ alene. V De specifikke vanskeligheder, visse børn har med artikulationen af velærer, må også høre hjemme her. Der tænkes på de tilfælde, hvor et barn har normal sprogudvikling og normal, eller stort set normal, taleudvikling, men alligevel ikke kan artikulere /g/, /k/ og /N /, dvs. ikke er i stand til at foretage en hævning af bagtungen til lukke mod velum. På et tidligt tidspunkt i sprogudviklingen vil mangel på velær-lyd blive betragtet som et led i dysfonologien. Men hvis/når alle andre lyd beherskes, og stadig ikke velærerne, må problemet klassificeres som dyslali. Hvis man i disse tilfælde optog en dybtgående anamnese og foretog en forfinet diagnosticering, ville man muligvis kunne påvise organiske forklaringer på sådanne problemer. Men nøjes vi med en pragmatisk, fænomenologisk diagnosticering, må vi anse vanskelighederne for funktionelt betingede. Se dog i denne forbindelse Muriel E. Morley, 1972, s , som under overskriften "Isolated Developmental Dysarthria" bl.a. skriver: "Hos nogle børn ses en form for dysartri, uden andre samtidige neurologiske fund. Artikulationsdefekten kan være let eller alvorlig og synes at bero på en fokal cerebral dysgenese, der i det væsentlige ligner, men er mindre omfattende end, den man ser i tilfælde af mere generelle tegn på cerebralt traume. Den motoriske udvikling kan have været normal og svarende til alderen, eller der kan have foreligget beskrivelse af let grad af kluntede eller ukoordinerede bevægelser på de tidlige udviklingstrin. Bevægelserne af artikulationsmuskulaturen synes imidlertid at ligne dem, der ses hos et barn med generelle motoriske vanskeligheder, og som resulterer i svær dysarthri. (... ) I perioden blev 18 børn med isoleret udviklingsdysartri fulgt i perioder på 1-6 år. Tolv af dem var drenge og seks piger. De kom fra alle sociale lag og havde normal intelligens (IQ ). Også hørelsen var normal. Tolv af disse 18 børn havde normale bevægelser af læber, tunge eller gane under alle betingelser. Tungen var ofte tyk og fast, laterale bevægelser var langsomme og kluntede, og der var helt eller delvis mangel på evne til at række tungen ud og "slikke sig under næsen". Første gang disse børn blev set, blev termen isoleret dysartri anvendt i alle de tilfælde, hvor der formodedes at være en organisk basis for den dårlige artikulation. Efter yderligere observation blev det imidlertid klart, at det i nogle af tilfældene ville være mere rigtigt at tale om artikulatorisk apraxi eller dyspraxi. Hos seks af børnene sås normale bevægelser af læber, tunge og gane forsåvidt angik grovmotorikken, men varierende grader af inadækvat kontrol når det gjaldt imitation af de konsonanter som kræver mere komplekse og hurtige automatiserede bevægelser. Hos nogle var der mang- 18

22 lende evne til ubesværet at imitere ikke-sproglyds-bevægelser af læber og tunge." (Herefter beskrives de tolv børn, som iflg. Morley udviste sikre tegn på dysarthri. Beskrivelsen afsluttes med et afsnit om - "Prognose. De lettest berørte børn, og især de der er begunstiget med en god intelligens, kan gøre gode fremskridt og opnå normal eller i det mindste brugbar og forståelig tale. I alvorlige tilfælde af isoleret udviklingsdysarthri kan de ufuldstændige neuromuskulære artikulationsmønstre bestå indtil 6-7 års alderen og blive så fast etableret, at de kan persistere ind i voksenalderen, selv hvor den neurologiske modning har fundet sted og der er potentiale for normal tale. Dette kan også ske i tilfælde af strukturel abnormitet som f.ex. ganespalte, hvor operation nok har tilvejebragt den nødvendige anatomiske mekanisme for normal tale, men først efter at talen var blevet stabiliseret med brug af fejlagtige artikulationsmønstre og ditto neuromuskulær koordination I disse tilfælde vil problemerne persistere, med mindre mønstrene bliver ændret ved en eller anden grad af bevidst handling, og det vil næppe være muligt uden hjælp fra taleundervisning. Hos nogle børn med isoleret udviklingsdysartri vil normal tale aldrig blive mulig, og undervisningens mål må da være at opnå en tale, der er brugbar for kommunikative formål og med en så lille grad af åbenbar abnormitet som muligt." V.2.3 GOI - "generel oral inakkuratesse" Bemærk, at substansen i ovenanførte citat fra Morley givetvis har en vis forbindelse med de faktorer, der ligger bag de fænomener, som Powers benævner 'generel oral inakkuratesse' (ubearbejdet, ordret 'oversættelse'). Det følgende er et uddrag af kap. 23 i HANDBOOK OF SPEECH PATHOLOGY (Travis ed.): 'Funktionelle artikulationsforstyrrelser - symptomatologi og ætiologi' af Margaret Hall Powers (s ): "I de typer af artikulationsforstyrrelser, vi har diskuteret indtil nu, kan personen forventes at have besvær med visse lyd eller lydgrupper, medens hans øvrige lydinventar kan produceres relativt præcist. I nogle tilfælde vil det imidlertid være sådan, at forvrængning og andre former for fejlartikulation synes mere generel end specifik. Alle eller næsten alle lyd(e) er berørt. Sværhedsgraden af denne generelle orale inakkuratesse (GOI) kan variere over en meget bred skala. Der findes personer, hvis artikulation, selv om den er generelt upræcis, kun er det i let grad. Selv om deres tale ikke er særlig tiltrækkende, er den fuldt forståelig, og der er ikke tale om noget alvorligt kommunikationshandicap. I den anden ende af skalaen findes nogle af de mest handicappede personer som ses i klinisk praksis, nemlig de hvis tale, skønt rimeligt adækvat i output og fluency, er næsten eller komplet uforståelig. I mange GOI-tilfælde er det åbenlyse organiske faktorer, der ligger bag. Men der er også mange tilfælde, hvor selv meget omhyggelige undersøgelser ikke kan afsløre nogen organisk faktor, og hvis ætiologi altså tilsyneladende er rent funktionel. Når vi skal forstå GOI, kan det måske være hensigtsmæssigt at se på, ganske 19

23 kort, hvilke motoriske krav der stilles til en præcis artikulation. For det første må der være præcision i bevægelsen. Kontakt eller tilnærmelse af dele af taleapparatet må foretages på det rigtige sted, i den rigtige retning, skal involvere den korrekte størrelse af kontaktflade, og den rigtige form. For det andet må artikulationsbevægelserne afvikles med den rette hastighed. For det tredje må de foretages med tilstrækkelig energi eller tryk. Endelig skal der være synergi mellem de sekventielle bevægelser i talen, en optimal temporal-spatial integration af bevægelserne. I GOI-tilfælde kan et enkelt af disse artikulationsaspekter være inadækvat, eller de kan alle være inddraget. Bevægelser kan være tilnærmede i stedet for præcise; kontaktflader kan være for udbredte; kontakten laves det forkerte sted. I nogle tilfælde er bevægelserne rimeligt præcise, men langsomme, svage eller energifattige, således at kontakten nok dannes, men ikke tæt eller fast. Man taler om at talen er "sjusket", "doven", "sløret" i de lettere former; "upræcis", "diffus", "forvansket", "forvrænget", "uforståelig" i de mere alvorlige former." Anskuer vi GOI og løbsk tale rent symptomatologisk, vil det i mange tilfælde være umuligt at skelne mellem de to ting - på "taleniveau". Hvis vi imidlertid fastholder, at tachyphemien (løbsk tale) er en central sproglig lidelse, medens GOI ætiologisk hører hjemme i det perifere taleapparat, så vil diagnosen relativt let kunne stilles på grundlag af påfaldende fund i et eller flere af de lingvistiske aspekter over lydniveau (morfem / stavelse / ord / sætning / tanke). 20

24 V.3 Dyslalier som følge af NEDSAT HØRELSE V.3.1 Lad det være fastslået straks, og varigt, at de audiogene dyslalier, der måtte forekomme som følge af en medfødt eller erhvervet hørenedsættelse, (næsten) altid vil være en biting for personen i forhold til alle de andre - kommunikative og øvrige - vanskeligheder det medfører at leve med nedsat hørelse. Lad os også slå fast, at konsekvenserne for et barn af at have eller få hørenedsættelse vil være afhængige af, i hvilken alder høretabet sætter ind, høretabets art og sværhedsgrad, barnets åndelige og motoriske ressourcer, de sociale og familiemæsige forhold, samt de pædagogiske og uddannelsesmæssige ressourcer, der stilles til rådighed for barnet. Endelig skal det tilføjes, at vi ikke her kommer yderligere ind på de vanskeligheder af sproglig, prosodisk, fonatorisk o.a. art, som er nok så hyppige, men holder os til de artikulatoriske vanskeligheder. Ligeledes behandles ikke i denne sammenhæng de specielle stemme- og klangmæssige forhold hos døve (døvfødte). V.3.2 Dyslali p.gr.a. perifert høretab V Børn Eftersom sprog, tale og hørelse funktionelt er så tæt forbundet, er det indlysende, dels at et medfødt eller tidligt erhvervet høretab, alt efter art og grad, kan få stor indflydelse på sprog- og taleudviklingen, dels at der altid må foreligge (eller foretages) en grundig undersøgelse af hørelsen i alle de tilfælde, hvor et barn skal vurderes audiologopædisk i anledning af forsinket sprog- og/eller taleudvikling. Et dobbeltsidigt høretab på db i taleområdet ( Hz) er nok til at afstedkomme forsinkelser i udviklingen eller afvigelser i indlæringen af fonemerne (artikulemerne). Der kan være tale om såvel konduktive høretab forårsaget af f.eks. sekretorisk otitis media, som sensorineurale høretab, specielt højtonetab i området 1500 Hz og opefter. Den egentlige årsag til de evt. artikulatoriske vanskeligheder er ikke høretabet per se, men det forhold at barnet p.gr.a. det manglende (eller reducerede) akustiske feed-back mister muligheden for at kunne kontrollere og justere sit artikulatoriske produkt. Dette vil primært berøre udviklingen/ indlæringen af de intensitetsmæssigt svage klusiler og de højfrekvente sibilanter. Men i sværere tilfælde vil også vokalkvaliteterne blive berørt, specielt hvad angår de intensitetsmæssigt svage og frekvensmæssigt højtliggende 3.- og 4.-formanter. 21

25 V Voksne/ældre I relation til de forårsagede dyslalier er der ingen væsensforskel på de ovenfor anførte forhold vedr. børn, og de forhold der gør sig gældende for ældre med presbyacusis. Her vil man kunne iagttage, at artikulationen af f.eks. /s/ efterhånden sløres eller "slappes", således at s'et bliver "tykt", dvs. mister nogle af de høje frekvenser, eller bliver afvigende i retning af et sigm. ling. stridens (se V.2.1.4). Tilsvarende kan der iagttages en mere generelt sløret artikulation med upræcis artikulationsmåde og en vis variation i artikulationssted. Problemerne forstærkes evt. af en aldersbetinget svækkelse af energien og artikulationshastigheden. V Behandling I de tilfælde, hvor der er indikation og motivation for undervisning p.gr.a. audiogen dyslali, må man primært sikre sig, at der er foretaget en optimal medicinsk-audiologisk vurdering og behandling incl. evt. høreapparatbehandling. Den efterfølgende pædagogiske behandling vil have som målsætning at korrigere erhvervede fejlartikulationer og indlære kompensatoriske kontrol- og justeringsmekanismer i stedet for det mistede/ikke-brugbare auditive feed-back. Eneste praktisk anvendelige modalitet vil være den kinestetiske. I undervisningssituationen har man foruden lærerens verbale feed-back mulighed for at benytte forskellige visuelle feedback-systemer til kontrol og styring af den kinestetiske funktion. (Teoretisk ville man også kunne bruge et bio-beed-back system, men det er mig bekendt ikke udviklet, endnu.) V.3.3 Dyslali p.gr.a. auditiv dysgnosi V Som et led i sprogindlæringen foregår der en udvikling af de forskellige auditive funktioner såsom perception, diskrimination, hukommelsesspændvidde etc. Specielt diskriminationsevnen kan udvikles og skærpes yderligere langt op i voksenalderen f.eks. i forbindelse med indlæring af fremmedsprog, musik eller fuglestemmer. I relation til modersmålsindlæring skulle den auditive gnosis dog normalt være udviklet så langt, at den kan danne basis for en normal talesprogsproduktion i 7-8 års a l deren. Undertiden forekommer imidlertid nogle specifikke mangler eller en senudvikling som gør, at visse sproglyd ikke artikuleres adækvat i forhold til normen. Ved undersøgelse af børn med dyslali/dysfonologi skal man derfor altid foretage en vurdering af deres diskriminationsevne for sproglyd. 22

26 I første omgang kan anvendes 'BKS-testen', som arbejder med kommutationspar og bygger på identifikationsprincippet, eller en af Epsteins lyddiskriminationstests, som fordrer skelnen mellem to ord og en afgørelse af, om ordene er ens eller forskellige. I den videre vurdering skal man være opmærksom på, at den auditive dysgnosi kan være begrænset til kun at berøre barnets egen produktion. V Behandling Hvis det er klarlagt, at en given fejlartikulation beror på auditiv dysgnosi, må undervisningen nødvendigvis tage udgangspunkt i en udvikling og optræning af de auditive funktioner - og hvis dette lykkes, vil dyslalierne muligvis være overvundet, inden man har berørt dem direkte. I andre tilfælde vil man være nødt til at arbejde direkte med artikulationen, evt. for at aflære fejludtaler, også selv om den auditive lydskelneevne er udviklet og opøvet optimalt. 23

27 VI UNDERSØGELSE 1. principielle overvejelse: Selv om der tilsyneladende ofte er tale om "småting", der for audiologopæden kan synes klart afgrænsede og bagatelagtige i forhold til f.eks. svær afasi eller recurrensparese, må vi aldrig glemme, at det er 'hele mennesker' vi har med at gøre, og at selv et minimalt læsp for dem kan være et stort problem. Disse tanker bør afspejle sig i undersøgelsen, der som regel også er det første møde mellem elev og logopæd. 2. principielle overvejelse: Eftersom mange dyslalier kan være svære at diagnosticere ætiologisk, bl.a. fordi samme fremtrædelsesform kan dække over forskellige årsager, kan det være særdeles formålstjenligt at foretage en kombineret logopædisk-foniatrisk undersøgelse i samarbejde med foniater. I en række tilfælde bør der ubetinget foretages både en logopædisk og en foniatrisk vurdering. 3. principielle overvejelse: Det følgende skal betragtes som generelle retningslinier for en undersøgelses indhold. Afhængigt af problemets art må der selvsagt tilpasses og suppleres efter behov. Undersøgelsen må omfatte flg.: A. Anamnese Generelt: Livsforløb i korte træk. Andre sproglige eller talemæssige problemer? Familiær disposition? Den aktuelle sociale situation? Specielt: Hvor længe har problemet bestået? Ændringer i art og sværhedsgrad indtil nu? Hvad er der gjort hidtil (undervisning, alternativ behandling etc.)? B. Subjektivt Personens egen opfattelse af problemet: Hvor og hvor meget er det en belastning? Omgivelsernes (herunder hhv. familiens, (arbejds)kammeraternes, øvriges) reaktioner? Oplevet behov for afhjælpning? Motivation? C. Objektivt NB! Det vi kalder objektivt, vil altid for størstedelens vedkommende være pseudo- eller semi-objektivt, idet alle iagttagelser passerer undersøgerens subjektive filter/skøn/vurdering. 1) Generel logopædisk vurdering Der kan være tale om en formel vurdering i løbet af samtalen; eller, hvis man har/får mistanke om andre problemer end dem under- 24

Artikulationsvanskeligheder

Artikulationsvanskeligheder Artikulationsvanskeligheder Læbe-kæbe-ganespalte Dyslalier Dysartrier ALS 30. oktober 2007 Hyppighed 2 promille af en fødselsårgang 130 140 nye tilfælde pr. år i DK 75 80 nye pr. år i vest-dk, ses alle

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5

LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Lovgrundlag:

Læs mere

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Lær at danne lyd efter total laryngectomi

Lær at danne lyd efter total laryngectomi Kommunikationscentret - Region Hovedstaden Lær at danne lyd efter total laryngectomi Denne pjece forsøger at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med bortoperation af struben.

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

UNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG side 1 af 7

UNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG side 1 af 7 UNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Verbal kommunikation Normal Dysartri Impressiv afasi Ekspressiv afasi Perseveration Sikker ja/nej-kommunikation Nonverbal

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat. Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen)

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Ortodontisk visitation. Risikovurdering. Skader på tænder og omgivende væv. Funktionelle

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg Udtaleundervisning (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg 1 Hvad skal der til, for at rette op på udtaleproblemer? Skal man som voksen lære et nyt sprog, er udtalen ikke noget, der bare kommer

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Castillo Morales koncept Resultater opnået ved behandling af et barn med alvorlige dysfunktioner ad modum Castillo Morales

Castillo Morales koncept Resultater opnået ved behandling af et barn med alvorlige dysfunktioner ad modum Castillo Morales Castillo Morales koncept Resultater opnået ved behandling af et barn med alvorlige dysfunktioner ad modum Castillo Morales Vibeke Forchhammer (VF) ergoterapeut, Castillo Morales terapeut Pia Svendsen (PS)

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Mundmotoriske plancher, til at sætte op i klassen.

Mundmotoriske plancher, til at sætte op i klassen. Mundmotoriske plancher, til at sætte op i klassen. Her beskrives nogle af de mundmotoriske øvelse på plancher. Det kan være en hjælp for børnene, at de er sat op i klassen. Nogle af børnene har fordel

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Fejlstillede tænder og kæber

Fejlstillede tænder og kæber Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Ansigtsøvelsesprogram

Ansigtsøvelsesprogram Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Hvordan man genkender og identificerer en jøde Del 1 fysiske egenskaber

Hvordan man genkender og identificerer en jøde Del 1 fysiske egenskaber Hvordan man genkender og identificerer en jøde Del 1 fysiske egenskaber af John Doe Goi "Engang, da jeg gik gennem den indre by, stødte jeg pludselig på et væsen i en lang kaftan med sorte sidelokker.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

UDTALEVÆRKSTEDET LÆR DANSK PÅ NETTET

UDTALEVÆRKSTEDET LÆR DANSK PÅ NETTET UDTALEVÆRKSTEDET LÆR DANSK PÅ NETTET UDTALEVÆRKSTEDET Udtaleværkstedet i Dansk.nu rummer en mængde materialer, du kan bruge i din undervisning i dansk udtale. Dine kursister kan også bruge udtaleværkstedet

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE

VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Hvem skal have rettet tænder? Hvad siger loven om tandregulering? Tilbud om tandregulering

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere