FANTOMSMERTER ET LITTERATURSTUDIE OVER BEHANDLINGSMULIGHEDER. Adam E.M. Jørgensen, stud.med. Københavns Universitet, august 2014 INTRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FANTOMSMERTER ET LITTERATURSTUDIE OVER BEHANDLINGSMULIGHEDER. Adam E.M. Jørgensen, stud.med. Københavns Universitet, august 2014 INTRODUKTION"

Transkript

1 FANTOMSMERTER ET LITTERATURSTUDIE OVER BEHANDLINGSMULIGHEDER Adam E.M. Jørgensen, stud.med. Københavns Universitet, august 2014 INTRODUKTION Definitioner Fornemmelser og smerter hos amputerede har været beskrevet af Paré tilbage i det 16. århundrede, og selve begrebet fantomsmerter stammer fra år 1871 af Mitchell (Nikolajsen & Jensen, 2001). Flere begreber knytter sig til amputationer, og det er vigtigt at holde disse adskilt, da de har forskellig ætiologi og behandling: Fantomsmerter er følelsen af smerte i den amputerede og dermed manglende legemsdel. Det er en såkaldt neurogen eller neuropatisk smerte, som typisk er jagende, stikkende, sviende og brændende (Lund, Klamer, Garfelt, & Holmsen) eller en knugende/klemmende fornemmelse af en fod eller hånd i en fastlåst og ubehagelig stilling (Weeks, Anderson-Barnes, & Tsao, 2010). Fantomfornemmelser er alle fornemmelser fraset smerte i den amputerede legemsdel, som derved giver en fornemmelse af fortsat tilstedeværelse af pågældende legemsdel (lægehåndbog). Det er fx varme- og kuldefornemmelser, en prikken eller kløe (Weeks et al., 2010). Stumpsmerter er smerter i selve den tilbageblivende stump, der kan have flere årsager: arvæv og forkalkninger, knogleudvækster (eksostoser), kronisk regionalt smertesyndrom (CRPS, tidligere betegnet refleksdystrofi), smerte fra nærliggende regioner (referred pain) eller overbelastningssmerter i bevægeapparatet (Lund et al.). Praktisk talt alle amputerede oplever fantomfornemmelser, mens % får fantomsmerter, som oftest fremkommer inden for de første få dage. Vedvarende stumpsmerter ses hos 5-10 %. Stump- og fantomsmerter er sammenhængende, og der er en øget tendens til fantomsmerter hos amputerede med stumpsmerter. Således kan begge smertetilstande være tilstede og svære at skille ad (Nikolajsen & Jensen, 2001). Forekomst I Danmark er årsagerne til benamputation langt overvejende en dårlig blodforsyning som følge af forkalkninger og indsnævringer af pulsårer fx grundet diabetes, som ultimativt fører til arteriosclerotisk gangræn. Ca. halvdelen af armamputationer skyldes traumatiske begivenheder (ulykker) hos ellers raske. Andre årsager til amputationer skyldes kirurgisk behandling af kræft/cancer og infektioner. Desuden ses medfødte amputationer (Lund et al.). Ætiologi Der er højst sandsynligt flere årsager til fantomsmerter, men en endelig kendes endnu ikke. Den mest fremherskende teori består også af flere komponenter, som kort skal gennemgås her til de særligt interesserede henvises til anden litteratur (Weeks et al., 2010) og et dansk doktordisputats (Nikolajsen, 2012). Der er generel enighed om, at der findes en perifer-, en central- samt en modulerende kognitiv komponent: Perifert, altså uden for hjernen eller rygmarven, sker der en komplet overskæring ved en amputation. Når en nerve overskæres, vokser de enkelte nervefibre ud igen for at komme tilbage til deres oprindelige væv fx muskler eller hud. Dog vokser de ikke pænt på række som en enkelt samlet nerve, men mere som en plantes rodnet. Det bliver derfor mere tilfældigt, hvor de ender, og således er det funktionelle resultat af nervehelingen dårligere ved en komplet læsion (Paulson, Gjerris, & Sørensen, 2010). Man får derfor fx et sted på huden, hvor følesansen er nedsat/ændret. Nogle gange dannes der et såkaldt neurom, som er en løg- eller kugleformet filtret masse af nervefibre, som ikke har nået frem til det rigtige væv. Disse knuder har desuden en abnorm sammensætning af natriumkanaler, (disse tillader den elektriske ledning af et nervesignal), som muligvis er ansvarlige for den medfølgende hyperexitabilitet (øget tendens til elektrisk aktivitet) og spontan elektriske udladning, som giver en neuropatisk smerte, der er svær at behandle. Denne smerte kan være både som fantom- og som stumpsmerte (Nikolajsen, Black, Kroner, Jensen, & Waxman, 2010). I de såkaldte spinalganglier (dorsal root ganglion, DRG), kan der også ses sporadisk elektrisk aktivitet. Det autonome nervesystems sympatiske del ( fight or flight ) kan ligeledes udløse aktivitet både i neuromer og i DRG. Dette kan muligvis forklare den forværring af fantomsmerterne, som oftest ses ved emotionelt ubehag. Den mulige sympatiske involvering støttes af observationen af, at hæmmende medicin (fx betablokker) nogle gange kan dæmpe smerterne, mens injektion af adrenalin i et neurom giver en smerteforøgelse (Flor, Nikolajsen, & Staehelin Jensen, 2006). Således består den perifere komponent af både skadede nerver med ændret aktivitet, dannelse af neuromer samt en ændret aktivitet i DRG. Centralt i rygmarven sker der også ændringer. Det er den samme slags som i neuromet med flere natriumkanaler, som desuden skifter type. Det giver en øget sensitivitet og spontanaktivitet, som 1

2 kan føre til fantomsmerter (Nikolajsen & Jensen, 2001). Der ses desuden en øget aktivitet af de celler i baghornet udstyret med de fremmende N-methyl- D-aspartat-receptorer (NMDA), og samtidigt med dette mindskes aktiviteten af de hæmmende interneuroner med receptorer for gammaaminosmørsyre (GABA) interneuroner er nerveceller, som regulerer og ændrer nervecellers aktivitet. Hvad mere er, så ses en nedregulering af de smertestillende opioid-receptorer, samtidigt med at cholecystokinin, der hæmmer netop disse, opreguleres i skadet væv og dermed forværrer effekten (Flor et al., 2006). I hjernen sker der også ændringer. I hjernebarken, i områderne for følesans og bevægelse (somatosensorisk og motorisk cortex), sker der en reorganisation. De områder, som tidligere fik input fra en legemsdel, får det nu ikke længere, og der sker derfor dette, at de overtages af naboområderne fx overtages en hånds område af underarmens eller mundvigens. Dette kan til dels forklare, at en smerte i den resterende stump og naboområder giver en smerte i den manglende legemsdel. Der er fundet en sammenhæng mellem graden af cortikal reorganisation og intensiteten af fantomsmerter vha. hjerneskanninger med funktionel MR teknik, fmri (Subedi & Grossberg, 2011). Intensiteten og forekomsten af fantomsmerterne kan desuden moduleres kognitivt, altså af et psykisk aspekt, som dog ikke i sig selv er årsag til smerterne. Depression, angst, træthed og søvnløshed kan udløse og forværre fantomsmerter (Niraj & Niraj, 2014). Desuden er der vist en sammenhæng mellem fantomsmerter og begrebet pain catastrophizing, som er karakteriseret af en øget smerteforventning, en større opmærksomhed mod smerte og fremkomsten af ustabile følelser fx hjælpeløshed i relation til smerten (Vase et al., 2011). Billeddannende studier (fmri-skanninger) har vist øget aktivitet i hjerneområder associeret med hhv. forventning, opmærksomhed og følelsesmæssige aspekter, mens der er en nedsat aktivitet af områder, som dæmper smerten (Vase et al., 2011). Formål: Denne artikel har til formål at belyse evidensen for effekten af forskellige behandlingsmodaliteter både de medicinske vha. farmakologiske lægemidler, de kirurgiske (operationer) og andre ikke-invasive terapier. MEDICINSK BEHANDLING Medicinsk smertebehandling består af de såkaldte primære analgetika (smertestillende): enten opioider, altså morfika, eller ikke-opioider som paracetamol og NSAID (fx ibuprofen og acetylsalicylsyre). Den farmakologiske behandling af fantomsmerter er hovedsageligt den samme som for de andre neuropatiske smertetilstande: polyneuropatier (nervebetændelse) fx som følge af diabetes, trigeminus neuralgi, rygmarvs- og nerverodslæsioner, blodpropper i hjernen (apoplexi), CRPS og post-herpetisk neuralgi (ses efter herpes zoster/helvedes ild). Alle behandles med de sekundære analgetika, som inkluderer antidepressivog antiepileptisk medicin. Nedenfor gennemgås de enkelte præparaters effekt og evidens. Anvendte antiepileptika mod neuropatiske smerter er lægemidlerne gabapentin, pregabalin, lamotrigin og carbamazepin. Disse virker hovedsageligt ved at påvirke natriumkanaler og på den måde ændre den elektriske aktivitet i nervesystemet for derved at dæmpe fantomsmerterne. Gabapentin har vist forskellige resultater mht. smertestillende effekt. Den samlede (form for vægtet gennemsnit ) vurdering viser dog en trend/tendens til at have en effekt. Det skal derfor fortolkes med forsigtighed, og de fleste studier er lavet på diabetisk neuropati og postherpetisk neuralgi. Der var ikke signifikant flere bivirkninger end hos placebogrupperne (Alviar, Hale, & Dungca, 2011; Fang, Lian, Xie, & Cai, 2013), men disse er sløvhed, svimmelhed og vægtøgning på sigt (Handberg, Jensen, & Maagaard). Pregabalin har samme effekt som gabapentin (Fang et al., 2013). Lamotrigin har vist at have en effekt, men kun i case-reports (Fang et al., 2013). Det er kun anbefalet ved centrale smerter fx rygmarvslæsion eller apoplexi (Bach et al.). Carbamazepin er et gammel lægemiddel, men der er kun case-reports, som har vist en begrænset effekt (Fang et al., 2013). Det anbefales udelukkende ved trigeminusneuralgi (Bach et al.). Antidepressiv medicin som bruges mod neuropatiske smerter findes i tre grupper: de såkaldte tricykliske antidepressiva TCA, de selektive serotonin reuptake inhibitors SSRI og serotonin noradrenalin reuptake inhibitors SNRI. Alle hæmmer de i varierende grad genoptagelse af neurotransmittorerne serotinin og noradrenalin. Amitriptylin (en TCA) har ikke vist en klar fantomsmertestillende effekt, som er forskellig fra placebo (Alviar et al., 2011; Fang et al., 2013). Det har dog en klar effekt imod andre neuropatiske smertetilstande problemet er dog oftest bivirkninger i form af mund- 2

3 tørhed, forstoppelse, urinretention og overledningsforstyrrelser i hjertet (Handberg et al.). SSRI og SNRI har formentlig også en rolle på sigt indenfor behandlingen af neuropatiske smerter, men der er begrænset forskning på det område (Fang et al., 2013; Subedi & Grossberg, 2011). SSRI anbefales ikke generelt til neuropatiske smerter grundet ringe effekt, dog kan de to SNRI er venlafaxin og duloxetin anvendes som alternativ til TCA om end med en mindre effekt (Bach et al.). Opioiderne som bruges til behandling mod fantomsmerter er morfin og tramadol. De binder sig begge til my/u-receptorer og giver derved smertelindring, tramadol har desuden en hæmmende virkning på genoptagelsen af både serotonin og noradrenalin. De kan muligvis også nedsætte graden af cortikal reorganisation. Morfin har vist en god effekt, desværre har dette stof en ikke ubetydelig tendens til toleranceudvikling og afhængighed. Desuden er der bivirkninger i form af eufori, forstoppelse, urinretention, mundtørhed, svimmelhed, kvalme, træthed og sløvhed (Alviar et al., 2011; Fang et al., 2013). Tramadol er et svagere opioid, som også har vist sig at være effektiv mod fantomsmerter (Fang et al., 2013). Det har samme birvirkningsprofil, dog med en meget lav tendens til udvikling af afhængighed og hallucinationer. N-methyl-D-aspartat (NMDA) -receptor antagonisterne er ketamin, dextromethorphan og memantin. De virker ved at hæmme den centrale (spinale) hyperexcitabilitet ved at blokkere NMDAreceptorerne (Alviar et al., 2011). Ketamin er et bedøvelsesmiddel, som har vist en smertestillende effekt, dog har det betydelige bivirkninger, som kraftigt taler imod anvendelse. Disse er bevidstløshed, sløvhed, visuelle hallucinationer, hørenedsættelse, balancebesvær og øget stemningsleje (Alviar et al., 2011). Dextromethorphan er et syntetisk opioid mod hoste, men har vist en effekt mod fantomsmerter. Det er dog på studier med for få patienter, som oven i købet fik betydelig supplerende smertestillende medicin, idet amputationerne skyldes behandling for cancer. Der blev ikke rapporteret nogen bivirkninger. Større studier er nødvendigt for at afklare effekten af dextromethorphan (Alviar et al., 2011; Fang et al., 2013). Memantin er Alzheimermedicin, men har vist sig ikke at have en fantomsmertestillende effekt (Alviar et al., 2011; Fang et al., 2013). De svage analgetika er paracetamol og NSAID erne, som alle virker ved at hæmme cyklooxygenase enzymerne COX1 og COX2, der omdanner arachidonsyre til de inflammatoriske og smertefremkaldende prostaglandiner. De er ikke undersøgt som en behandling for fantomsmerter alene, da de har vist sig at have en dårlig effekt på neuropatiske smerter generelt (Fang et al., 2013). Der er desuden forsøgt med andre former for lægemidler, disse gennemgås i det følgende: Capsaisin findes i chiliplanten og giver en brændende fornemmelse, da den aktiverer varmereceptorer. Plastre anbefales kun til neuropatiske smerter i et velafgrænset hudområde, da evidensen er sparsom og i bedste fald beskeden (Bach et al.). Det er derfor ikke egnet til behandling af fantomsmerter, men muligvis til stumpsmerter. Calcitonin er et hormon fra skjoldbruskkirtlen, som er med til at regulere knogleomsætningen. Det er uvist, hvorfor der er en tilsyneladende effekt på fantomsmerter. Denne effekt er dog kun fundet tidligt altså i det umiddelbare forløb efter operationen. Der er ikke fundet effekt i den kroniske tilstand af fantomsmerter (Alviar et al., 2011; Fang et al., 2013), hvilket begrænser brugen. Betablokkere hæmmer den sympatiske del af det af autonome nervesystem, som muligvis spiller ind på fantomsmerterne. De nedsætter hjertets rytme og dermed pulsen og bruges ved forhøjet blodtryk og hjertelidelser. De har desuden en hæmmende effekt på karsammentrækning og deraf følgende smerter. Der er dog blandede resultater for deres effekt mod fantomsmerter (Fang et al., 2013; Subedi & Grossberg, 2011), hvor kun casereporter har vist en god effekt (McCormick, Chang- Chien, Marshall, Huang, & Harden, 2014). Om ikke andet kan betablokkere dog forsøges anvendt ifølge Lund et al. Lokalbedøvelse virker ved at blokere natriumkanaler, som derved forhindrer ledningen af et nervesignal. Lidocain givet intravenøst har vist en god effekt mod stumpsmerter (Alviar et al., 2011; Fang et al., 2013) og kan muligvis bruges som plaster ved postherpetisk neuropati (Bach et al.). Mexiletin har vist sig ikke at nedsætte fantomsmerter (Fang et al., 2013). Der er derfor intet, som taler for at anvende lokalbedøvelse mod fantomsmerter. Metaanalysen fra Cochrane Centeret (Alviar et al., 2011) konkluderer samlet, at der ikke er tilstrækkelig (god) forskning inden for området til at afklare effekten og sikkerheden og dermed anbefale en behandling. En anden metaanalyse (Fang et al., 2013) fremhæver dog TCA, gabapentin, tramadol, morfin, lokalbedøvelse og NMDA-receptor antagonister. Amitriptylin, gabapentin, tramadol og morfin anbefales ligeledes af (Knotkova, Cruciani, 3

4 Tronnier, & Rasche, 2012), mens (McCormick et al., 2014) anbefaler morfin og gabapentin. Samlet set er der derfor ikke et veldokumenteret førstevalg eller en vejledning til behandling af fantomsmerter specifikt. De lægemidler, som nævnes forsøgsværdige, er således TCA, gabapentin, pregabalin, morfin og tramadol, uden at der foreligger sufficient evidens for deres effektivitet over for fantomsmerter for andre neuropatiske smerter har de vist deres værd, og det er denne viden, der tages udgangspunkt i, når der skal anvendes farmakologisk behandling. KIRURGISK BEHANDLING Neurokirurgiske behandlinger af smerter er enten destruktive eller ikke-destruktive. Operationer af ødelæggende karakter giver en irreversibel nerveskade og en hurtig smertelindring. Desværre er der stor tendens til tilbagefald indenfor et års tid, og de anvendes derfor hos patienter med en forventet kort levetid således typisk ved smerter pga. en invasiv cancer (Knotkova et al., 2012; Paulson et al., 2010). Nerveblokader er en afbrydelse af nerveledningen, således at et signal ikke kan videregives, og disse har tidligere været brugt mod fantomsmerter (Knotkova et al., 2012). Irreversible nerveblokader gives ved injektion af alkohol eller phenol og anvendes til cancerpatienter, mens en reversibel blokade gives ved injektion af lokalbedøvelse ved akutte smerter (Paulson et al., 2010). De kirurgiske behandlinger, som anvendes til behandling af fantomsmerter, er såkaldt invasiv neuromodulering og fjernelse af neuromer. Invasiv neuromodulering eller funktionel elektrisk stimulation dækker over flere forskellige indgreb, som alle indebærer en indoperation af en elektrode i centralnervesystemet, dvs. hjerne og rygmarv. Denne elektrode synes at virke ved aktivering af hæmmende interneuroner, som dermed giver en smertelindring (Paulson et al., 2010). Ved deep brain stimulation (DBS) og motor cortex stimulation (MCS) opereres elektroden hhv. ind i hjernens dybe strukturer fx thalamus og basalganglierne eller epiduralt over motorcortex. Der er udført et begrænset antal med blandede resultater for behandling af fantomsmerter (Knotkova et al., 2012; Viswanathan, Phan, & Burton, 2010), og det udføres endnu ikke i Danmark (Paulson et al., 2010). Ved spinal cord stimulation (SCS) sidder elektroden igen epiduralt, men i rygmarven i det niveau, hvor smerterne formodes at stamme fra. Der er typisk en prøveperiode med en midlertidig elektrode for at vurdere effekten af behandlingen (Knotkova et al., 2012; Paulson et al., 2010). Der er bedre resultater for SCS, men det er casereporter, og derfor kun nok til, at man kan forsøge SCS som sidste udvej, hvis ikke-invasive behandlinger har vist sig værende utilstrækkelige (Knotkova et al., 2012; Paulson et al., 2010; Viswanathan et al., 2010). Neuromer eller nerveknuder kan behandles kirurgisk ved forskellige teknikker. Neuromet er følsomt ved berøring og tryk, og man vil derfor flytte det til et mindre udsat sted og samtidig pakke det ind i væv enten muskel, vene eller kunstmateriale (Nikolajsen et al., 2010). Desuden kan man udføre en ablation (destruktion) vha. injektion med alkohol eller phenol eller vha. frysning (Moesker, Karl, & Trescot, 2014). Et dansk studie (Nikolajsen et al., 2010) har vist, at der ikke var god effekt af en operation. Ud af seks patienter fik to nedsat smerte indenfor 6 måneder, og de anbefaler, at neuromfjernelse forbeholdes patienter med smerter, som ikke responderer på andre behandlinger. Generelt gælder således, at kirurgi for fantomsmerter er sidste udvej og forbeholdt en selektiv gruppe af patienter med fantomsmerter. Der er ikke særlig stor evidens på området, og effekten af kirurgi er ikke god nok kirurgi anbefales således som den sidste behandlingsform ved smerter, som har været forsøgt behandlet på anden vis uden tilfredsstillende resultat (Lund et al.). IKKE-INVASIV BEHANDLING Grundet den manglende effektivitet af medicinske og kirurgiske behandlinger findes der mange andre forskellige former for terapi. Fælles for dem alle er, at de er uden bivirkninger dog er evidensen for deres effektivitet generelt lav. Her følger en gennemgang. Visuelle illusionsbehandlinger som spejlterapien og de beslægtede nyere tiltag graded motor imagery og virtuel illusion tager alle udgangspunkt i at modvirke den cortikale reorganisation. De såkaldte spejlneuroner er aktive både når en bevægelse udføres, og når en bevægelse ses udført. Visuelle behandlinger er således baseret på 4

5 perceptioner eller en fornemmelse, som dannes af hjernen selv altså en mental repræsentation af en faktisk fornemmelse eller bevægelse (Knotkova et al., 2012). Spejlterapien blev først rapportet som en behandling til fantomsmerter af Ramachandran i midt halvfemserne (Plumbe, Peters, Bennett, Vicenzino, & Coppieters, 2013; Weeks et al., 2010). Et spejl placeres langs den amputeredes midtlinje, således at den manglende legemsdel er gemt bag dette, mens den intakte betragtes i spejlet. Der skabes derved den illusion, at der besiddes to intakte legemsdele. Graded motor imagery er en udvidelse af spejlterapien, hvor der er to indledende manøvrer kaldet højre-venstregenkendelse og motor imagery, som begge går forud for den efterfølgende normale spejlterapi. Virtuel illusion anvender computerteknologi (virtual reality) for at skabe mere komplekse og realistiske illusioner uden spejlets begrænsninger (Plumbe et al., 2013). Cochrane databasen har lavet en protokol på en metaanalyse omhandlende de netop omtalte visuelle terapier, da disse anvendes i dag, uden at deres effektivitet er kendt (Plumbe et al., 2013). Denne metaanalyse vil hjælpe med at belyse evidensen for den fantomsmertenedsættende effekt af visuelle illusioner. Ind til da har et review fra 2009 (Seidel, Kasprian, Sycha, & Auff, 2009) fundet tre randomiserede kontrollerede studier, men disse var ikke af høj kvalitet og umuliggjorde at drage faste anbefalinger og konklusioner. En andet review er dog mere optimistisk og kalder spejlterapien for en af de mest lovende behandlinger (Weeks et al., 2010). Der er således ikke bevis for spejlterapiens virkning mod fantomsmerter, men om ikke andet så er behandlingen billig og ufarlig. Ved transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) og akupunktur, som begge er lokale smertebehandlinger, søges smerteopfattelsen ændret ved en aktivering af smertemodulerende systemer (Paulson et al., 2010). TENS er en billig, sikker og let anvendelig smertelindrende teknik, som består af en batteridrevet bærbar enhed, som genererer en elektrisk strøm, der passerer hen over huden og aktiverer underliggende nerver. Der sker dermed en hæmning af smerteledende nerveceller, en øget blodgennemstrømning og en nedsættelse af muskelkramper alle kan være medvirkende til at reducere smerte (Mulvey, Bagnall, Johnson, & Marchant, 2010). Den smertestillende (både fantom- og stumpsmerte) effekt af TENS har været undersøgt i en metaanalyse fra Cochrane Centret (Mulvey et al., 2010), som konkluderer, at der ikke er nogle randomiserede kontrollerede studier at drage en fast konklusion ud fra. Effekten af TENS imod akutte smerter kan ligeledes heller ikke med sikkerhed fastslås, og imod kroniske smerter er konklusionen den samme (Mulvey et al., 2010). Dog er der en tendens til, at TENS har en smertestillende effekt denne er fundet i case-reporter og kontrollerede kliniske studier alle studier som mangler mere kvalitet. Der anbefales derfor et randomiseret kontrolleret studie på et multicenter for at kunne tage højde for disse mangler (Mulvey et al., 2010). Konklusionen er således, at den endelige effekt af TENS for behandling af fantom- og stumpsmerter ikke kan fastslås med sikkerhed ud fra den nuværende forskning. Dog anbefales TENS stadig, da det er billigt, ufarligt og muligvis kan have en effekt (Mulvey et al., 2010). Akupunktur har vist sig effektiv i mange, men langt fra alle case-reporter, og behandlingens effekt er derfor ukendt (Weeks et al., 2010). Kognitive terapiformer tager udgangspunkt i det mentale aspekt af smerte. Der er vist en sammenhæng mellem uhensigtsmæssige mestringsstrategier (coping) og fantomsmerter (Vase et al., 2011), og terapi kan således forsøge at ændre disse strategier ved at flytte fokus fra smerten som noget udefrakommende og uhåndterbart til værende overskuelig og påvirkelig (Niraj & Niraj, 2014). Adfærdsmæssige terapier søger at ændre den cotikale reorganisation vha. forskellige teknikker, der til dels virker som spejlterapien. Behandlinger anvendt mod fantomsmerter har ind til videre vist lovende effekt, dog mangler der stadig randomiserede kontrollerede studier for at afklare langtidseffekten (Diers & Flor, 2013). EMG (elektromyografi) biofeedback og afslapningsteknikker har vist en nedsættelse af fantomsmerter, dog er data ikke fra velkontrollerede studier og kræver derfor bekræftelse (Niraj & Niraj, 2014). Diskriminationstræning har vist et potentiale mod fantomsmerter. Elektroder placeres på stumpen for at stimulere nerverne, som tidligere havde deres innervering i den amputerede legemsdel. Disse stimuleres med forskellig intensitet og sted, og den amputerede skal prøve at skelne imellem dem. Denne stimulering kan modvirke den cortikale reorganisation (Diers & Flor, 2013). Anvendelse af forskellige proteser kan have en gavnlig effekt på fantomsmerter. De såkaldte myoelektriske proteser, som kan bevæges vha. elektriske signaler gennem musklerne i stumpen, modvirker også den cortikale reorganisation ved at forhindre, at naboområderne i hjernebarken overtager (Diers & Flor, 2013; Knotkova et al., 2012). Hypnose har været brugt i behandlingen af fantomsmerter, og to forskellige metaanalyser har 5

6 konkluderet en smertestillende effekt (Niraj & Niraj, 2014). Der er ikke udført nogle randomiserede kontrollerede studier på hypnose for fantomsmerter, men de forskellige case-reporter viser en tendens til smertenedsættelse (Niraj & Niraj, 2014). Case-reporterne mangler systematik og er derfor ikke egnet til at danne baggrund for en endelig konklusion for hypnoses effektivitet mod fantomsmerter. Hypnose virker desuden forskelligt fra person til person, og et mål for hypnositetsmulighed kunne være relevant for at udvælge patienter med særlig tilbøjelighed til denne behandling, da de vil få et bedre resultat (Niraj & Niraj, 2014). Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) virker ved at skabe et magnetisk felt, som inducerer en elektrisk påvirkning af hjernestrukturer. Det findes som enkeltpuls eller som et sæt af impulser (rtms). Viden om virkningen på fantomsmerter er begrænset til case-reporter, og effekten er desuden rapporteret som værende kortvarig (Knotkova et al., 2012). Nylonstrømper med indvævede metalliske tråde fx Farabloc og mediproliner RELAX er forsøgt som behandling mod fantomsmerter. Deres foreslåede virkningsmekanisme består i at beskytte stumpen mod højfrekvente elektromagnetiske felter, som muligvis kan give celleskader og udløse fantomsmerter (Hsiao et al., 2012). MediproLiners effekt mod fantomsmerter er undersøgt i et tysk studie, som fandt en klar smertereducering (Kern, Altkemper, & Kohl, 2006). Dog havde dette studie en lille deltagergruppe (22 ud af 30 gennemførte) og en kort undersøgelsestid på to perioder af hver to uger, hvor de to grupper var deres egne kontroller. Desuden var studiet uspecificeret støttet af det producerende firma, som desuden havde en af forfatterne ansat. I modsætning til dette resultat kunne et andet randomiseret kontrolleret studie på effekten af Farabloc (Hsiao et al., 2012) dog ikke finde en forskel i fantomsmerter i op til 12 uger. Dette studie havde en større deltagergruppe (n=57), som var delt i en hhv. interventionsgruppe og en placebokontrolgruppe gennem hele studiet, og var kun støttet af det producerende firma med levering af strømperne. De konkluderer således, at Farabloc ikke ser ud til at virke mod fantomsmerter (Hsiao et al., 2012). DISKUSSION Fantomsmerter ses som anført hos % af amputerede, og det er ønskværdigt med en sufficient og sikker behandling. Evidensen fra randomiserede kontrollerede studier er generelt sparsom, ydermere lider de fleste studier omhandlende fantomsmerter under metodiske fejl: antallet af inkluderede patienter er småt, randomiseringen og blindingen er enten ikke udført eller også udført utilstrækkeligt, der er oftest manglende kontrolgrupper og follow-up perioden er kort (Nikolajsen, 2012). Den danske nationalvejledning til medicinsk behandling af neuropatiske smerter fra Institut for Rationel Farmakoterapi (Bach et al.), som også pro.medicin.dk (Handberg et al.) lægger sig op ad, er kort og klar: antidepressiv medicin enten i form af TCA (amitriptylin, nortriptylin, impipramin eller klomipramin) eller SNRI (venlafaxin eller duloxetin), den antiepileptiske medicin gabapentin og pregabalin eller den svage opioid tramadol (Bach et al.). IRF s nationalvejledning er lavet til neuropatiske smerter overordnet, men bruges således overført til fantomsmerter der er derfor ingen specifik vejledning for fantomsmerter. Selvom flere metaanalyser har vist en effekt af ketamin og morfin, er de ikke anbefalelsesværdige i IRF s vejledning pga. bivirkninger der anbefales i stedet tramadol. Dextromethophan anbefales heller ikke på trods af en mulig effekt, som dog er fundet på et spinkelt grundlag. Til sidst anbefales både amitriptylin og gabapentin, selvom der ikke er en klar effekt på fantomsmerter her vægtes den dokumenterede effekt på andre neuropatiske smerter. Kirurgi kan give smertelindring, denne oftest kortsigtet idet smerten fremkommer igen. SCS kan anvendes, såfremt anden behandling ikke har frembragt tilstrækkelig smertestillende effekt. Kirurgi er invasivt, dyrt og forbundet med risici, derfor er det sidste udvej og kun indiceret for en særlig patientgruppe (Nikolajsen, 2012). Ikke-invasive behandlinger har den umiddelbare fordel, at de er fri for bivirkninger og komplikationer, desuden er de billige og kan nemt gentages efter behov. Disse behandlinger anbefales derfor forsøgt, om end evidensen på området dog primært stammer fra case-reporter (Nikolajsen, 2012) en Cochrane metaanalyse (Mulvey et al., 2010) var ikke i stand til at vise nogen signifikant effekt af TENS, ydermere er der lavet en protokol omhandlende spejlterapien mv. (Plumbe et al., 2013), som vil kunne belyse evidensen endnu mere. 6

7 KONKLUSION Ind til videre er der meget, som ikke vides med sikkerhed, når det kommer til fantomsmerter. Man ved ikke, hvem der udvikler fantomsmerter, og hvem der ikke gør. Desuden kender man heller ikke årsagen til smerterne, eller hvordan de opstår. Dertil er der mange teorier og generel bred enighed om, at de skyldes en kombination af flere årsager. Når det kommer til selve behandlingen af fantomsmerterne, er der foreslået mange forskellige, men disse er typisk baseret på små studier med metodiske fejl eller ikke udført på fantomsmerter, men neuropatiske- eller blot smerter generelt. Så længe der ikke er sufficiente kliniske data, er de farmakologiske behandlingsvejledninger for de andre neuropatiske smerter udgangspunktet. Dette suppleret med andre ikke-invasive behandlinger som TENS og visuelle illusioner, som er sikre behandlinger, mens egentlig invasiv kirurgi er sidste udvej og forbeholdt en særlig patientgruppe grundet den risikofyldte natur af kirurgien. Det står således klart, at hvis behandlingen for fantomsmerter skal blive bedre, kræver det mere forskning inden for området. Der er brug for større og videnskabsteoretisk bedre studier på nuværende behandlinger for at belyse deres sande effekt. Desuden vil en yderligere (og endelig) forståelse af fantomsmerternes opståen og udvikling kunne give ophav til specifikke, målrettede og dermed bedre behandlinger. LITTERATUR Alviar, M. J., Hale, T., & Dungca, M. (2011). Pharmacologic interventions for treating phantom limb pain. Cochrane Database Syst Rev(12), Cd doi: / CD pub2 Bach, F., Lunddorf, L., Metz, M., Kamp-Jensen, M., Jensen, M., & Wernberg, M. ( ). Neuropatiske smerter. National rekommandationsliste. Retrieved , 2014, from ater/nervesystemet_analgetika_og_psykofarmaka/atcgruppe_n02a_n03a_og_n06a_-_neuropati.htm Diers, M., & Flor, H. (2013). [Phantom limb pain. Psychological treatment strategies]. Schmerz, 27(2), ; quiz doi: /s x Fang, J., Lian, Y. H., Xie, K. J., & Cai, S. N. (2013). Pharmacological interventions for phantom limb pain. Chin Med J (Engl), 126(3), Flor, H., Nikolajsen, L., & Staehelin Jensen, T. (2006). Phantom limb pain: a case of maladaptive CNS plasticity? Nat Rev Neurosci, 7(11), doi: /nrn1991 Handberg, G., Jensen, N., & Maagaard, R. ( ). Kroniske smertetilstande. Sygdomme. Retrieved , 2014, from Hsiao, A. F., York, R., Hsiao, I., Hansen, E., Hays, R. D., Ives, J., & Coulter, I. D. (2012). A randomized controlled study to evaluate the efficacy of noninvasive limb cover for chronic phantom limb pain among veteran amputees. Arch Phys Med Rehabil, 93(4), doi: /j.apmr Kern, U., Altkemper, B., & Kohl, M. (2006). Management of phantom pain with a textile, electromagnetically-acting stump liner: a randomized, double-blind, crossover study. J Pain Symptom Manage, 32(4), doi: /j.jpainsymman Knotkova, H., Cruciani, R. A., Tronnier, V. M., & Rasche, D. (2012). Current and future options for the management of phantom-limb pain. J Pain Res, 5, doi: /jpr.s16733 Lund, B., Klamer, F., Garfelt, B., & Holmsen, H. ( ). Amputationer. Lægehåndbogen. Retrieved 02.08, 2014, from n/fysmed-og-rehab/tilstande-ogsygdomme/rehabilitering/amputationer/ McCormick, Z., Chang-Chien, G., Marshall, B., Huang, M., & Harden, R. N. (2014). Phantom limb pain: a systematic neuroanatomical-based review of pharmacologic treatment. Pain Med, 15(2), doi: /pme Moesker, A. A., Karl, H. W., & Trescot, A. M. (2014). Treatment of phantom limb pain by cryoneurolysis of the amputated nerve. Pain Pract, 14(1), doi: /papr Mulvey, M. R., Bagnall, A. M., Johnson, M. I., & Marchant, P. R. (2010). Transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) for phantom pain and stump pain following amputation in adults. Cochrane Database Syst Rev(5), Cd doi: / CD pub2 7

8 Nikolajsen, L. (2012). Postamputation pain: studies on mechanisms. Dan Med J, 59(10), B4527. Nikolajsen, L., Black, J. A., Kroner, K., Jensen, T. S., & Waxman, S. G. (2010). Neuroma removal for neuropathic pain: efficacy and predictive value of lidocaine infusion. Clin J Pain, 26(9), Nikolajsen, L., & Jensen, T. S. (2001). Phantom limb pain. Br J Anaesth, 87(1), Niraj, S., & Niraj, G. (2014). Phantom limb pain and its psychologic management: a critical review. Pain Manag Nurs, 15(1), doi: /j.pmn Paulson, O., Gjerris, F., & Sørensen, P. (2010). Klinisk neurologi og neurokirurgi (5 ed.): FADL's forlag. Plumbe, L., Peters, S., Bennett, S., Vicenzino, B., & Coppieters, M. (2013). Mirror therapy, graded motor imagery and virtual illusion for the management of chronic pain (Protocol). Cochrane Database of Systematic Reviews 2013(1). doi: / CD Seidel, S., Kasprian, G., Sycha, T., & Auff, E. (2009). [Mirror therapy for phantom limb pain--a systematic review]. Wien Klin Wochenschr, 121(13-14), doi: /s Subedi, B., & Grossberg, G. T. (2011). Phantom limb pain: mechanisms and treatment approaches. Pain Res Treat, 2011, doi: /2011/ Vase, L., Nikolajsen, L., Christensen, B., Egsgaard, L. L., Arendt-Nielsen, L., Svensson, P., & Staehelin Jensen, T. (2011). Cognitive-emotional sensitization contributes to wind-up-like pain in phantom limb pain patients. Pain, 152(1), doi: /j.pain Viswanathan, A., Phan, P. C., & Burton, A. W. (2010). Use of spinal cord stimulation in the treatment of phantom limb pain: case series and review of the literature. Pain Pract, 10(5), doi: /j x Weeks, S. R., Anderson-Barnes, V. C., & Tsao, J. W. (2010). Phantom limb pain: theories and therapies. Neurologist, 16(5), doi: /NRL.0b013e3181edf128 8

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt

Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 5. maj 2009 Sagsnr.: 0904115 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 37130 Grundnotat til

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Kræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER

Kræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER Kræftogsmerter Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september Baggrund Læge Ph.d.-studerende AnsatpåDansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Forskningsprojekt om nervesmerter Smerte

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om smerter www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Smertelindring uden medicin

Smertelindring uden medicin Patientinformation Smertelindring uden medicin - Tens - Transkutan Elektrisk Nervestimulation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Smerteklinikken 1 Information om tens og behandling med tens Tens er en

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi til patienter med smerter Bjarne Rittig Rasmussen Dansk Smerteforskningscenter BRR@ki.au.dk 1 BRR 2013 2 1 Effekt træning/fysioterapi Statistisk signifikant vs. klinisk relevant effekt Bertozzi

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER

FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER SELVHJÆLPSGUIDE FOR KRONISKE SMERTEPATIENTER Foreningen af Kroniske Smertepatienter... OGSÅ FOR PÅRØRENDE! INDHOLDSFORTEGNELSE 05 Kapitel 1: Hvad er smerter? 09 Kapitel 2: Sådan

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: Operation Mulige komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

Senkomplikationer efter apopleksi

Senkomplikationer efter apopleksi Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Smerter i relation til PTSD

Smerter i relation til PTSD Smerter i relation til PTSD Bjarne Rittig Rasmussen Master of medical science,pt Phd student Danish Pain Research Center, Aarhus University Hospital BRR@ki.au.dk PTSD og smerter Somatisering og smerter

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Radikal prostatektomi Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Mikkel Fode, Urologisk afdeling, Herlev Hospital, Københavns Universitet Urologisk Forum, 27. oktober 2012 Prostatacancer og

Læs mere

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter Korrektion af brystvorteområdet - information til patienter Brystvorteområdet har stor æstetisk værdi for de fleste kvinder. Specielt efter graviditet og amning kan brystvorteområdet ændres markant. Nogle

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg 3. udgave, 4.6.15 Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg Hængende øjenlåg er som regel et

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Smertelindring under fødslen

Smertelindring under fødslen Gentofte Hospital Fødeafdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Smertelindring under fødslen Der er store individuelle forskelle på, hvordan smerter i forbindelse med en fødsel opleves. Den samme kvinde

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling Bilag II Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling 32 Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere