Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011"

Transkript

1 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen Damgårdsvej Albertslund T F

2 Indholdsfortegnelse A. Konklusion... 3 B. Baggrund og metode... 3 C. Deltagere... 4 D. Trivsel... 4 E. Selvvurderet helbred... 7 F. Helbredsklager... 8 Allergi og eksem... 9 Hørenedsættelse Seksuel debut G. Måltidsvaner H. Overvægt I. Fysisk aktivitet Deltagelse i skoleidræt Transport til skole J. Forbrug af tobak Passiv rygning Forbrug af vandpibe Forbrug af hash K. Forbrug af alkohol L. Erhvervsarbejde i fritiden M. Sundhed på de enkelte skoler N. Referencer O. Bilag 1; tabel 7, 8 og P. Bilag 2, tabel Q. Bilag 3; spørgeskema

3 A. Konklusion Eleverne i Albertslund kommune er generelt glade for at gå i skole, giver udtryk for at have et godt helbred og have gode sociale relationer. Omend det er hyppigt, at eleverne oplever symptomer, er der typisk tale om forbigående problemer. De potentielt store sundhedsproblemer blandt de unge er; alkohol, rygning, fysisk inaktivitet samt overvægt. De fleste elever lever et sundt liv, har en normal vægt, motionerer regelmæssigt som anbefalet af Sundhedsstyrelsen og ryger ikke, men som alle ved lever alle ikke lige sundt. Der er godt en femtedel af de unge, der er overvægtige. Hyppigheden af overvægt ser ud til at være stagnerende. Cirka 60% af de unge går til organiseret sport, og 71% af eleverne oplyser i , at de motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen. 87% af eleverne svarer i at de transporterer sig selv til skole. Men 15% af eleverne oplyser, at de motionerer en gang om måneden eller aldrig. Cirka 30% af eleverne springer morgenmad og frokosten over 57% af eleverne oplyser i , at de ikke har prøvet at ryge cigaretter, og det ud til at hyppigheden af rygere er faldende. 50% af eleverne oplyser, at de ikke har været fulde, men ellers ser det ikke ud til at være de store ændringer af alkoholforbruget gennem de sidste år. De 2 sprogede elever er glade for skolen, faktisk i højere grad end de etnisk danske elever. De 2 sprogede elever motionerer noget mindre, transporterer sig oftere med bus/bil til skole, og de har sjældnere et fritidsarbejde. De springer oftere måltiderne over, og der er en større hyppighed af overvægt blandt de 2 sprogede elever, specielt af svær overvægt. De drikker mindre alkohol end de etnisk danske børn, men havde i et større forbrug af vandpibe. Selvom de fleste elever er sunde og i god trivsel, er der fortsat behov for en intensiveret indsats med hensyn til sundhedsfremme og forebyggelse inden for KRAM faktorerne (kost, rygning, motion og alkohol) blandt kommunens børn og unge. B. Baggrund og metode Data er indsamlet i forbindelse med kommunallægens udskolingsundersøgelse af folkeskoleelever i 9. klasse fra i alt 6 årgange fra skoleåret til skoleåret I forbindelse med lægesamtalen udfylder eleverne et spørgeskema. Spørgeskemaet benyttes først og fremmest til den individuelle lægeundersøgelse. Efterfølgende samles og bearbejdes besvarelserne, og der udarbejdes dels en kommunal sundhedsprofil og dels en Fælleskommunal sundhedsprofil, som Albertslund kommune således også deltager i (Fælleskommunal sundhedsprofil , og , ref. 1-3). En del af spørgsmålene er validerede og anvendt i andre undersøgelser af sundhedsadfærd på landsplan, som f.eks. i Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som udføres hvert 4. år i såvel Danmark som i en række andre vesteuropæiske lande og MULD undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (ref. 4 og 5). Intentionen med sundhedsprofilen er på kommuneplan at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstanden på en række centrale områder blandt kommunens 9. klasses elever. Da udskolingsundersøgelserne foregår i skoletiden får man stort set alle elever med i denne type af sundhedsprofiler. Fordelen med denne sundhedsprofil er derfor en meget høj svarprocent på procent på de forskellige årgange (se tabel 1 nedenfor). De fleste sundhedsprofiler har en betydelig lavere svarprocent. Man ved, at det ofte er de personer med de fleste problemer, der undlader at deltage i spørgeskemaundersøgelser, hvilket kan give et skævt indtryk af befolkningsgruppen. En anden gruppe, der også deltager mindre hyppigt i de store nationale sundhedsprofiler er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsprofilen har for årgangen særlig fokus på livsstil hos elever fra tosprogede familier. Tosprogethed er defineret som mere end et sprog i hjemmet, og er anvendt som proxy for etnicitet. Elevernes etnicitet er således alene defineret ud fra de sprog, der tales i hjemmet. I Albertslund kommune er de fleste 2 sprogede børn efterkommer fra ikke vestlige lande. Der er derfor kun lavet sondring mellem etnisk danske børn og 2 sprogede børn i denne sundhedsprofil, Tabel 10, bilag 2. Ulempen ved denne undersøgelse er at besvarelserne ikke er anonyme, hvilket kan give både over- og underrapportering f.eks. ved spørgsmål om motionsaktiviteter og tobaksforbrug. 3

4 C. Deltagere Tabel 1 viser fordelingen af elever i 9. klasse i Albertslund kommune gennem de sidste år. Tabellen viser endvidere for nogle årgange kønsfordelingen af elever samt hyppigheden af 2 sprogede elever. Sundhedsprofilen indeholder hovedsagelig sundhedsoplysninger om elever fra skoleårene , men enkelte steder i sundhedsprofilen findes også oplysninger om elever fra tidligere skoleår, hvorfor tabel 1 indeholder beskrivelse af elever helt tilbage til årgang Yderligere oplysninger om de undersøgte elever findes i tabel 7, 8 og 9 i bilag 1. Alle almindelige folkeskoleelever og elever fra specialklasser ( 20,1) indgår i undersøgelsen. Da sundhedsstilstanden på Ungdomsskolen på flere områder som bla. motion og rusmiddelforbrug adskiller sig en del fra de andre skoler med 9. klasse elever, indgår elever fra Ungdomsskolen ikke i denne profil. Udvalgte resultater fra de enkelte skolers sundhedsprofiler (inkl. Ungdomsskolen) for , kan ses i tabel 6. elever ialt undersøgt undersøgt 2 sprog drenge Piger % 28% 52% 48% % % 33% 57% 43% % 32% 49% 51% % 31% 53% 47% % 40% 46% 54% % 32% 54% 46% % 34% 55% 45% % 33% 48% 52% Tabel 1 viser det totale og det undersøgte antal elever i kommunen, kønsfordeling og hyppighed af 2 sprogede elever. D. Trivsel God trivsel er en vigtig forudsætning for et godt skoleforløb. Eleverne har besvaret spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden? Som det fremgår af figur 1 svarer de allerfleste, at de har det godt, 4% af eleverne svarer, at de enten ikke er særlig glade eller slet ikke er glade. Eleverne er derudover blevet spurgt om deres holdning til skolen med spørgsmålet: Hvad synes du om at gå i skole? 6% svarer, at de ikke synes særlig godt om skolen og 2% svarer at de slet ikke kan lide skolen, se figur 2. Besvarelserne vedr. skoletrivsel fra ligner besvarelserne fra ( tabel 10, bilag 2). I svarede flere 2 sprogede elever, at de var vældig glade for skolen, og lidt færre 2 sprogede elever svarede, at de ikke syntes så godt om skolen. Et andet trivselsspørgsmål drejer sig om kontakt til andre, herunder om man har en fortrolig kontakt til nogen. I svarede 17 % af eleverne, at de ikke havde en fortrolig kontakt til en voksen. 6 % fandt at de ikke havde fortrolig kontakt til andre børn/unge. Resultaterne ser fine ud i sammenligning med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen og de Fælleskommunale Sundhedsprofiler. 4

5 Trivsel slet ikke glad 1% ikke særlig glad 3% meget glad 46% godt nok 50% Figur 1, viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet Hvordan har du det for tiden? Årgang Skoletrivsel vældig godt ganske godt nogenlunde ikke særligt godt synes ikke særligt om det 6% 2% 21% 30% 41% Figur 2: Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvad synes du om at gå i skole?. Årgang

6 60% 50% 40% 30% 28% 49% 44% 29% 24% dansk 20% 10% 0% 14% skole vældig god skole ganske godt skolen nogenlunde 7% skole ikke så godt 2% 2% 2% synes ikke om skole 2 spr Figur 3 viser elevernes besvarelse af spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole? Der er tale om årgang og figuren viser besvarelserne opgjort for 2 sprogede elever og for etnisk danske elever i 9. klasse. 6

7 E. Selvvurderet helbred Menneskers egen vurdering af deres helbred er hos voksne en god indikator for deres velbefindende, og er også god til at forudsige senere udvikling af sygdom. Uanset objektivt helbred, har man hos voksne fundet, at de, der vurderer deres helbred som dårligt, har større risiko for at udvikle feks..hjertesygdom og tidlig død, end de, der vurderer deres helbred som godt. Man ved dog endnu ikke sikkert, om disse sammenhænge også gælder for unge. Man taler ofte om den såkaldte 80/20 problematik, hvorved forstås at 80% har det godt, og at det er de sidste 20% som har hovedparten af problemerne. I den sidste Skolesundhedsundersøgelse i 2010 svarede 27% af eleverne deres helbred er virkelig godt, og 81 % svarede at de havde et virkelig godt eller godt helbred. Den samme fordeling af 80/20 problematikken er stort set også gældende for Albertslund kommune. Nedenfor vises hvorledes eleverne i Albertslund besvarer spørgsmålet hvordan synes du dit helbred er? virkeligt godt godt 50 nogenlunde dårligt Figur 4. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet Hvordan synes du dit helbred er? Årgang De fleste elever, nemlig 83% vurderer heldigvis deres helbred som godt eller virkelig godt. 14% vurderer deres helbred som nogenlunde, og 2% vurderer deres helbred som dårligt. Besvarelserne er temmelig ensartede over de målte år, og stemmer overens med de fælleskommune og nationale undersøgelser. 7

8 F. Helbredsklager Som det ses af figur 5 og 6 angiver et stort antal elever at have et eller flere symptomer indenfor de sidste 14 dage forud for undersøgelsen. I oplyser 41%, at de har eller har haft hovedpine, 30% har været plaget af mavesmerter og 33% plaget af rygsmerter. 28 % oplyser, at de har haft humørsvingninger, og 27% oplyser at de har haft søvnproblemer indenfor de sidste 14 dage. 60 Hovedpine 51 Rygsm Mavesm Figur 5. Viser 9. klasse elevers besvarelse (i procent) af spørgsmålet: Har du indenfor de sidste 14 dage haft hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter?. Figuren viser besvarelserne fra årgang Pigerne havde i årgang flere helbredsklager end drengene, tabel 2. Pigerne klagede mere over hovedpine, rygsmerter, søvnproblemer og humørsvingninger. Pigerne havde også hyppigere mavesmerter, hvilket må anses for at være naturligt, da det ofte drejer sig om menstruationssmerter. Også fra årgangen havde pigerne flere kropslige klager end drengene. 2 sprogede elever havde både i undersøgelsen over årgange og i årgangen færre klager over rygsmerter, hovedpine, humørsvingninger Tabel 2. Symptomer hos piger og drenge og søvnproblemer. Dette adskiller sig fra tidligere danske undersøgelser, hvor man fandt, at de 2 sprogede elever havde flere helbredsklager end etnisk danske børn. Flere af klagerne kan hænge sammen, således kan man få hovedpine af at mangle søvn, og have svært ved at sove, hvis hovedet er fyldt med tanker. Klager piger drenge Hovedpine 52 % 33 % Rygsmerter 50 % 27 % Søvnproblemer 39 % 18 % Humørsvingninger 42 % 24 % 8

9 Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra de nationale undersøgelser både hvad angår fysiske symptomer, søvnproblemer og kønsfordelingen af symptomer Søvnpr Humørsv Figur 6. Viser 9. klasse elevers besvarelse (i procent) af spørgsmålet: Har du indenfor de sidste 14 dage haft søvnproblemer eller humørsvingninger?. Figuren viser besvarelserne fra årgang Allergi og eksem I oplyser 16% at have eller have haft astma. 15% oplyser at have eller have haft høfeber og 22% oplyser at have eller have haft eksem, se figur7. 2 sprogede elever fra årgang oplyser i mindre grad end etnisk danske børn at lide af astma, eksem eller høfeber. Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør eksponeres for allergifremkaldende miljøer i erhvervssammenhæng, og unge med eksem bør holde sig fra jobs, hvor man udsættes meget for vand. Resultaterne er sammenlignelige med fund i de landsdækkende undersøgelser. 9

10 Figur 7. Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Har du eller har du nogensinde haft astma, høfeber eller eksem?. Figuren viser besvarelserne fra årgang Hørenedsættelse Inden for de sidste par år har man fundet ud af, at tiltagende mange børn og unge har en let hørenedsættelse. Både i og i har Sundhedsstyrelsen ønsket at kommunallægerne registrerede hyppigheden af hørenedsættelse hos elever i 9. klasse på landsplan. I Albertslund kommune finder man, at godt 20 % af eleverne i 9. klasse har en lettere hørenedsættelse. Mange mener, at høretelefoner til Ipods, MP3 m.m. kan være medvirkende til disse hørenedsættelser. Det er vigtigt med en fortsat oplysning og undervisning inden for området. Tabel 3 viser hyppigheden af elever med en let hørenedsættelse i 9. klasse Med en normal hørelse skal man kunne høre 20 DB. hørenedsættelse DB (35)11% (50)18% over 30 DB (34)11% (14)5% Seksuel debut I oplyste 23% af eleverne, at de havde haft deres seksuelle debut på undersøgelsestidspunktet, som typisk er i første halvår af 9. klasse (efteråret). Tilsvarende oplyste 24% af eleverne i årgang , at de havde haft deres seksuelle debut på undersøgelsestidspunktet. Denne oplysning kan være god at have in mente, når man laver seksualundervisning. 10

11 G. Måltidsvaner De fleste unge spiser morgenmad og frokost dagligt. Men en stor del springer disse måltider over. I oplyser 71% at de får morgenmad daglig, se figur 8. For årgangene sås flere overvægtige (35 %) end normalvægtige (30 %), der sprang morgenmaden over. I oplyser 73% at de spiser daglig frokost, figur 9. Flere overvægtige undlod i at spise frokost end normalvægtige. Over 90 % af eleverne spiser aftensmad. Tallene stemmer overens med resultaterne fra tilsvarende nationale undersøgelser. Morgenmad daglig 2-4 g pr uge 1-2 g pr uge sjældent/aldrig Figur 8. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge?. Figuren viser besvarelserne fra årgang

12 Frokost daglig 2-4 g pr uge 1-2 g pr uge sjældent/aldrig Figur 9. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvor tit får du frokost i en skoleuge? Figuren viser besvarelserne fra årgang På 4 årgange ( , 06-07, og ) er der set på forskelle mellem 2 sprogede elever og etnisk danske elever med hensyn til måltidsvaner. De 2 sprogede elever oplyser at spise mindre regelmæssigt end de etnisk danske elever. Således oplyser 42 % af de 2 sprogede elever i , at de springer morgenmaden over, mens 25 % af etniske danske elever oplyser, at de ikke dagligt spiser morgenmad. 33% af de 2 sprogede elever springer frokosten over, mens 24% af de etnisk danske elever springer frokosten over. Der findes ingen sikker kønsforskel på indtagelsen af måltider. 80% 70% 60% 50% 75% 58% danske 2 spr 40% 30% 20% 10% 7% 11% 9% 10% 9% 20% 0% morgenm dgl morgnm 3-4 dg morgenm 1-2 dg morgenm sjældent Figur 10 Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge? Figuren viser besvarelserne fra årgang , og er opgort på etnisk danske og 2 sprogede elever. 12

13 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 76% 67% danske 2 spr 16% 11% 9% 10% 7% 4% frokost dgl forkost 3-4 dgl frokost 1-2 dgl frokost sjældent Figur 11 Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvor tit får du frokost i en skoleuge? Figuren viser besvarelserne fra årgang , og er opgjort på etnisk danske og 2 sprogede elever. 13

14 H. Overvægt Fra har antallet af begyndende overvægtige/overvægtige elever i 9. klasse ligget nogenlunde stabilt på mellem %. I årgang var procenten af overvægtige elever steget til 26 %. Dette skyldtes formentlig, at man det år udregnede overvægtprocenten på en anden måde. Inden blev overvægt defineret ud fra Else Andersen højde/vægt kurver, og eleven blev kategoriseret som begyndende overvægtig, hvis vægten var på eller over 90 % percentilen på høje/vægt kurven, og som svært overvægtig hvis vægten var på eller over 97 % på højde/vægt kurven. Fra er højde og vægt kurverne omregnet til BMI værdier. I benyttede man Dansk Pædiatrisk Selskabs børne-bmi kurver. I årene derefter er overvægt udregnet udfra Coles cut off værdier. Den kategori, der betegnes som overvægtig refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksne BMI på over 25 kg/m2. Den kategori, der betegnes som svær overvægtig svarer til voksen BMI på over 30 kg/m2 (ref 6). Der er godt en 1/5 del af eleverne i 9. klasse, der er overvægtige eller begyndende overvægtige. Man finder færre overvægtige i de store nationale undersøgelser, men i disse undersøgelser er der tale om selvoplyste højde/vægte, hvilket måske kan give anderledes resultater. Sundhedsprofiler på 9. klasses elever udført i andre Vestkøbenhavnske kommuner, f.eks. Ishøj viser samme høje hyppighed af overvægt som i Albertslund. Som det fremgår andre steder i denne sundhedsprofil dyrker overvægtige elever lidt mindre sport, transporterer sig oftere i skole med bus eller bil og har mindre hyppigt fritidsarbejde. De spiser endvidere mere uregelmæssigt, det vil sige springer oftere morgenmad og frokost over. Der findes ingen sikker kønsforskel på hyppigheden af overvægt for de forskellige årgange. For årgangen i , og har man fundet en højere forekomst af overvægt blandt de 2 sprogede elever. I fandt man, at 31% af de 2 sprogede elever var overvægtige, og at 16% af de etniske danske elever var overvægtige. Heraf var 22% af de 2 sprogede elever let overvægtige, tilsvarende var 13 % af de etnisk danske elever let overvægtige. Den største forskel på de 2 grupper sås ved svær overvægt. Der var 9% af de 2 sprogede elever, som var svært overvægtige og 3% af de etnisk danske elever, der var svært overvægtige. Disse fund er foreneligt med fund fra andre danske og udenlandske undersøgelser (ref 7). Andre årgange er ikke undersøgt desangående. Årgang elever i alt undersøgt overvægt over 90 % percentil over 97% percentil overvægtige. etniske danske overvægtige 2 sprogede % 12% 11% % 12% 11% 18% 28% % % % (38) 12% (31) 10% % (33) 12% (36) 14% (34) 21% (35) 33% % (55) 18% (16) 5% % (44) 16% (14) 5% (29) 16% (29) 31% % (57)18% (16) 5% Tabel 4 viser hyppigheden af overvægt blandt elever i 9. klasse i Albertslund kommune. Totalt, hos etnisk danske og blandt 2 sprogede elever. Årgang Der har gennem årene kørt forskellige overvægtprojekter i kommunen, men for tiden eksisterer kun overvægtstilbuddet Motion på recept. Motion på recept har eksistereret siden 2008, og er rettet mod alle overvægtige i skolealderen. Det er et tilbud, hvor det overvægtige barn kan træne ½ år i Juniorfitnesscentret eller andre steder med kommunalt tilskud. Familierne betaler selv kun kr. for ½ års træning. Indtil nu har i alt 170 været tilmeldt tilbuddet. Relativt har der været flere 2 sprogede børn tilmeldt tilbuddet, og de 2 sprogede elever har også relativt oftere benyttet tilbuddet end de etnisk danske elever. Grundtanken er først og fremmest, at børnene skal opnå glæde ved bevægelse, og forhåbentlig komme i så god form, at de får lyst til bevægelse i klub, frikvarterer eller anden sport. Undersøgelser viser, at motion uanset børnenes vægt er gavnligt for deres sundhed (forebygger bla. metabolisk syndrom, forstadier til type 2 diabetes). 14

15 30 25 svær overvægt overvægt Figur 12 viser i procent hyppigheden af overvægt og svær overvægt blandt elever i 9. kl fra I. Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst en time daglig. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet være af mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde kondition og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet udover det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Flere undersøgelser viser, at danske børn bevæger sig for lidt i forhold til disse anbefalinger. I Albertslund oplyser 59% af eleverne årgang at gå til organiseret sport, figur 13. Der kan være mange unge, der bevæger sig meget og på den måde dyrker uorganiseret sport f.eks. spiller fodbold på vejen med vennerne. Eleverne er derfor også blevet spurgt om, hvor meget de i det hele taget bevæger sig. Svarene ses i nedenstående figur 14 for årgang Som tidligere anført oplyser 15 % af eleverne i årgang , at de enten aldrig eller ca. én gang pr. måned bevæger sig, så de bliver forpustet. Transport til skole kan også være en motionsform. Som vist i figur 17 transporterer 88 % af eleverne sig selv til skole ved at cykle/gå mm, hvilket er meget fint sammenlignet med fund i nationale undersøgelser.. 15

16 Elever i 9. klasse, der dyrker sport 70% 60% 58% 59% 56% 57% 54% 62% 59% 50% 45% 47% 40% 30% ja sport 20% 10% 0% Figur 13 viser i procent antallet af elever i 9. klasse i Albertslund kommune, der går til organiseret sport fra Figur 14. Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet Hvor tit laver du motion, som gør dig forpustet eller svedig? fra årgang

17 I svarede 17% af de 2 sprogede elever, at de aldrig dyrker sport eller dyrker sport en gang om måneden. 7% af de etnisk danske børn svarede på tilsvarende vis figur 15. Også i viste sundhedsprofilen, at flere etnisk danske børn (50%) end 2 sprogede børn (32%) gik til sport. I oplyste 11% af de etnisk danske elever, at de tog bil/bus til skole, mens 22% af de 2 sprogede elever oplyste at tage bil/bus til skole. I årgangen fandt man endvidere, at flere normalvægtige (46 %) end overvægtige (34 %), gik til organiseret sport, og at flere drenge (49 %) end piger (41 %) gik til sport. De fleste elever bevæger sig tilfredsstillende jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men der er tilsyneladende en gruppe børn i kommunen, som bevæger sig mindre end det Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er derfor godt at kommunen har sat fokus på sport og bevægelse. Man er netop nu ved at implementere bevægelsesstrategien i kommunens institutioner. Et af målene i Bevægelsesstrategien er blandt andet,. at børnene skal bevæge sig en time om dagen, mens de opholder sig i kommunens institutioner. Det er nok lettere at realisere for de små elever end for elever i udskolingen. Hvis man vil have de ældre elever til at bevæge sig mere, skal man nok tænke i alternative bevægelsestilbud som f.eks. fitness og Zumba. Fundene i denne sundhedsprofil er samstemmende med fund i andre nationale undersøgelser. 50% 45% 40% 35% 46% 38% danske 2 spr 30% 27% 26% 25% 20% 19% 20% 22% 15% 13% 11% 10% 5% 3% 4% 4% 0% motion dgl motion 2-4* ugtl motion 1* ugtl motion 1* mdt aldrig motion busbil til sk Figur 15. Viser de etnisk danske og 2 sprogede 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet Hvor tit laver du motion, som gør dig forpustet eller svedig? Endvidere viser figuren andelen af etnisk danske og 2 sprogede elever, som tager bus/bil til skole. Besvarelserne vedrører årgang Deltagelse i skoleidræt Da det er kommunallægens indtryk, at en del elever ikke deltager i idrætstimerne, blev eleverne årgang spurgt, om de havde deltaget i sidste idrætstime. Som det ses på figur 16, deltog mange elever ikke i sidste idrætstime. I , så det dog ud som om, at flere elever var med i idrætstimerne. Det er en fin udvikling, og man må håbe, at det holder, da mange undersøgelser viser, at det er væsentligt at bevæge sig, hvis man vil bevare et godt helbred på længere sigt. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt er skoleidræt derfor et vigtigt fag 17

18 For årgang fandt man, at det især var pigerne (31 %), der ikke deltog mod 19 % af drengene. I Herlev var deltagelsen i idræt den samme, her viste det sig også, at deltagelsen var mindre blandt piger end blandt drenge. Blandt de 2 sprogede piger var deltagelsen kun 50 %. 40% 35% 30% % 20% 15% 10% 5% 0% Vrids H. vester Ege H. øster Hyld Figur 16. Viser andelen (i procent) af elever i 9. klasse, som ikke deltog i sidste idrætstime fordelt på de enkelte skoler, fra årgang Transport til skole Kommunen er kendt for gode stisystemer, som medfører at mange børn i de små klasser får lov at cykle og gå til skole. Transport til og fra skole/arbejde er en god og simpel motionsform. At aktiv transport til skole er en vigtig motionsform, er netop blevet bekræftet igen ved det store Masseeksperimentarium, som viste, at børn, der aktivt havde transporteret sig til skole klarede sig bedre indlæringsmæssigt end børn, der var blevet transporteret i bil/bus til skole (ref. 9). Kommunens Bevægelsesstrategien anbefaler derfor også, at endnu flere elever skal transportere sig selv til skole. I svarer 65% af 9. klasse elever, at de cykler til skole, 23% svarer at de går/skater mm til skole og 13% svarer, at de kommer til skole med bil/bus/tog. I svarede 11% af de etniske danske elever, at de kom med bus/bil til skole, mens 22% af de 2 sprogede elever, kom i skole med bil/bus. Man skal dog i den forbindelse huske på, at nogle af de 2 sprogede elever har en længere skolevej, da de i nogle tilfælde ikke går på deres distriktsskole. På grund af sprogproblemer bliver en del af de 2 sprogede elever fordelt på de forskellige folkeskoler, dette kan relativt give dem en længere skolevej end de etniske danske elever, der måske oftere vælger deres distriktsskole. I viste den kommunale sundhedsprofil, at der var lidt flere piger end drenge, der benyttede bil/bus til skolen. Der var endvidere flere 2 sprogede piger end danske piger, der benyttede bil/bus til skole. Kommunen placerer sig meget fint på dette punkt. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 fandt man, at kun 45% af elever i 9. kl. cykler til skole, hvor vi som anført her i kommunen havde 66%, der oplyste at cykle til skole i og 65% der cyklede til skole i

19 105 andet bil/bus cykel/gå Figur 17. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvordan kom du til skole i dag? svarene er: Gik, cyklede, rulleskøjter/skateboard/andet eller bil/bus/tog. Årgang Transportformerne cykling og at gå er lagt sammen her og udgør tilsammen 86% i

20 J. Forbrug af tobak Som det ses i figur 18 oplyser 57% af eleverne i årgang , at de aldrig har røget cigaretter. 16% oplyser at have røget fra én til ti gange og 19% har røget over 10 gange. 6% oplyser at være dagligrygere, se figur 19. Hyppigheden af dagligrygere i kommunen ser ud til at være faldende, hvilket man også finder i de nationale undersøgelser og i de fælleskommunale undersøgelser. Også for voksne finder man et nedadgående tobaksforbrug. I Albertslund kommune er der dog, trods et faldende forbrug, et relativt stort tobaksforbrug blandt voksne og dermed mange rygerelaterede sygdomme. Man har derfor i nogle år haft fokus på tobak og har etableret gratis rygestopkurser blandt såvel voksne som for børn og unge. Hyppigheden af dagligrygere i 9. klasse er generelt lavere i denne undersøgelse, end det man finder i de nationale undersøgelser samt i SSPs Livsstilsundersøgelse ref. 8. Det kan muligvis skyldes, at der er tale om en underrapportering i denne undersøgelse, da der ikke er tale om en anonym undersøgelse. Det kan også skyldes, at spørgsmålet i de sidste par år, er blevet stillet på en lidt anden måde, hvilket gør en sammenligning lidt sværere. Der kan selvfølgelig også være tale om et reelt fald i rygefrekvens. Uanset hvad, vil der formentlig være tale om den samme grad af underrapportering gennem årene, så en evt. tendens burde være korrekt nok. I Skolebørnsundersøgelsen svarer ca. 50% af eleverne, at de aldrig har prøvet at ryge, hvilket betyder at lidt flere på landsbasis har prøvet at ryge. Igen er der muligvis tale om en underrapportering i denne undersøgelse. For årgangen fandt man et større tobaksforbrug blandt piger end blandt drenge, idet 71 % af pigerne oplyste, at de aldrig havde røget, mens det angiveligt var 77 % af drengene, der aldrig havde røget. I oplyste 7% af de etnisk danske elever, at de var festrygere, mens 18% af de 2 sprogede elever oplyste, at være festrygere. Der er ikke fundet nogen væsentlige forskelle på cigaretforbruget blandt de etnisk danske elever og de 2 sprogede elever i årene og I den fælleskommunale Sundhedsprofil og i SSPs Livsstilsundersøgelse finder man heller ingen forskel på cigaretforbruget. Tiden må vise, om der er en reel forskel, eller om der er tale om en tilfældighed i Prøvet tobak? Aldrig prøvet at ryge Ja, en gang Ja, 2-4 gange Ja, 5-10 gange Ja, mere end 10 gange Figur 18. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Har du prøvet at ryge?. Årgang

21 daglig rygning 14% daglig ryger 12% 12% 11% 10% 10% 10% 9% 9% 9% 8% 6% 6% 6% 6% 4% 2% 0% Figur 19. Viser andelen af dagligrygere blandt elever i 9. kl i Albertslund kommune fra Passiv rygning Både i og i oplyser 50% af eleverne i 9. klasse, at de bor i hjem, hvor en eller flere hjemmeboende familiemedlemmer er rygere. Flere 2 sprogede elever bor i hjem med passiv rygning. I oplyste 47% af de etnisk danske elever, at de boede i rygerhjem, mens 65% af de 2 sprogde elever oplyste, at de boede i rygerhjem. Denne forskel på passiv rygning i hjem hos etnisk danskere og 2 sprogede hjem er også fundet tidligere undersøgelser (ref. 7). 21

22 50% daglig ryger 45% fest ryger 43% 44% vandpibe 40% hash 38% 35% heroin/andet 34% 31% 30% 25% 20% 18% 20% 15% 10% 10% 9% 9% 10% 5% 6% 6% 6% 0% 1% 1% 1% 0 0% Figur 20. Viser i procent 9. klasses elevers forbrug af cigaretter, vandpibe, hash og andet. Årgang Forbrug af vandpibe I årgang svarer 44% af eleverne i 9. klasse i Albertslund, at de har prøvet at ryge vandpibe. Det ser ud til, at vandpibeforbruget gennem årene er stigende. I de nationale undersøgelser finder man et lignende forbrug. I årgang fandt man, at de etnisk danske drenge oftere røg vandpibe end de 2 sprogede elever. Men for årgangen fandt man, at 52 % af de 2 sprogede elever røg vandpibe, og 35 % af de etnisk danske elever røg vandpibe. I den Fælleskommunale Sundhedsprofil for finder man også et større forbrug af vandpibe hos de 2 sprogede elever end blandt de etnisk danske elever. Man finder nemlig både, at de 2 sprogede elever oftere har prøvet at ryge vandpibe, og at de 2 sprogede elever, der ryger vandpibe, har et hyppigere forbrug af vandpibe. Forbrug af hash 10% af eleverne oplyser i årgang at have prøvet hash, hvilket stemmer godt overens med resultaterne i de nationale undersøgelser. 22

23 K. Forbrug af alkohol I årgang oplyser 50 % af eleverne, at de aldrig har været fulde, 31% oplyser at have fulde mellem en til ti gange og 18% har været fulde over 10 gange. 24% oplyser, at de er fulde hver måned, og 4% oplyser at de er fulde hver uge. 9. klasses elever i Albertslund kommune har sjældnere været fulde end det man finder i den Fælleskommunale Sundhedsprofil (ref 3). De nationale undersøgelser Skolebørnsundersøgelsen og MULD undersøgelserne har lidt andre spørgsmål, og der kan derfor ikke sammenlignes direkte med deres besvarelser. De 2- sprogede elever har et betydeligt mindre alkoholforbrug end de etnisk danske elever, hvilket er undersøgt i og I den FællesKommunale Sundhedsprofil årgang finder man tilsvarende, at 72% af de 2 sprogede elever ikke har prøvet at være fulde, mens kun 24% af de etnisk danske elever ikke har været fulde. De 2 sprogede der drikker sig fulde, er dog lige så ofte fulde, som de etnisk danske elever, der drikker sig fulde. Danske unge har et stort alkoholforbrug og Sundhedsstyrelsen har derfor gennemført flere kampagner med henblik på at mindske forbruget. Siden 1998 har der været regler om salg af alkohol til unge. Loven blev strammet i 2004 og i 2011 er loven strammet endnu en gang, så man nu skal være 16 år for lovligt at kunne købe øl og 18 år for at kunne spiritus. Der ser ikke ud til at være nogle væsentlige ændringer i alkohol forbruget i Albertslund kommune gennem de sidste år. Men sådanne vaner tager lang tid at ændre, så der vil nok kunne ses en positiv udvikling over de kommende år. En vigtig forebyggende indsats med hensyn til unges alkoholvaner er bla. undervisning, forældreaftaler og at skolerne har en tydelig alkoholpolitik. Kommunen har i den forbindelse etableret kontaktlærere på alle skoler og obligatorisk brug af Sundhedsstyrelsens materiale (Tackling) sundhedsundervisning rettet mod mellemtrin og udskolingsklasser. alkohol aldrig fuld 52% 44% 50% 50% 1-3* fuld 18% 24% 24% 22% 4-10* fuld 15% 9% 9% 9% fuld hv mdr 12% 18% 24% 24% fuld hv uge 2% 2% 4% 4% undersøgt Tabel 5. Viser i procent 9. klasses elevers besvarelse af spørgsmålet Har du nogensinde været fuld og hvor mange gange om måneden er du fuld? Årgang

24 60% 50% 40% 52% 50% 50% 44% % 24% 24% 22% 24% 24% 20% 10% 18% 15% 9% 9% 9% 12% 18% 2% 2% 4% 4% 0% aldrig fuld 1-3* fuld 4-10* fuld fuld hv mdr fuld hv uge Figur 21. Viser i procent 9. klasses elevers besvarelse af spørgsmålet Har du nogensinde været fuld og hvor mange gange om måneden er du fuld? Årgang L. Erhvervsarbejde i fritiden I oplyser 34% af elever i 9. klasse, at de har et fritidsjob. 25% arbejder 0-5 timer om ugen og 7% arbejder 5-12 timer ugentlig. 1% af eleverne arbejder over 12 timer ugentlig, hvilket overskrider arbejdstilsynest bekendtgørelse vedrørende børn og unge i den skolepligtige alder. I årgangene og fandt man, at de etnisk danske elever oftere havde et fritidsarbejde (48 %/38%) end de 2 sprogede elever (32 %/25%). Denne forskel på erhvervsfrekvens fandt man også i den fælleskommunale Sundhedsprofil for For årgange fandt man ingen kønsforskel på erhvervsfrekvensen. Man fandt, at de overvægtige arbejdede mindre ofte (34 %) end de normalvægtige (44 %). Det kan være godt og lærerigt at have et fritidsjob, men fritidsarbejdet kan i nogle tilfælde også være medvirkende årsag til træthed, hovedpine, rygsmerter og stress. 24

25 100% 90% 80% 3% 12% 15% 0% 1% 6% 7% 19% 25% 70% over 12 t pr u 60% 5-12 t pr u 50% 0-5 t pr uge ej arbejde 40% 30% 69% 75% 66% 20% 10% 0% Figur 22 viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: Har du et job uden for skoletid?. Årgang

26 M. Sundhed på de enkelte skoler I tabel 6 nedenfor vises udvalgte resultater fra de enkelte skolers sundhedsprofiler. Sundhedsprofilerne på skolerne i Albertslund kommune ligner langt hen ad vejen hinanden, men der er alligevel forskelle. Ungdomsskolen adskiller sig som tidligere fra de andre skoler på flere felter. Årgang H vester H øster H lund Egel Lille Ungd sk Totalt Meget glad for tiden 50% 46% 44% 56% 33% 14% 46% Vældig glad for skole 19% 27% 13% 19% 28% 14% 21% Dårligt helbred 1% 3% 0% 0% 6% 7% 2% Daglig morgenmad 70% 78% 60% 66% 83% 77% 71% Daglig frokost 70% 71% 73% 84% 71% 64% 73% Prøvet at ryge 50 % 38% 32% 51% 47% 77% 43% Prøvet vandpibe 48 % 33% 57% 51% 12% 57% 44% Ryger/prøvet hash 12% 9% 10% 9% 12% 21% 10% Passiv rygning 48% 51% 50% 43% 41% 71% 50% Aldrig været fuld 49% 52% 55% 44% 50% 36% 50% Fuld over 10 gange 19% 8% 22% 27% 22% 36% 18% Sport hver dag 36% 26% 21% 47% 39% 7% 30% sport 2-4* pr uge 36% 49% 37% 38% 39% 43% 41% sport 1* pr uge 19% 13% 13% 9% 17% 21% 14% Sport 1* pr mdr 6% 6% 11% 4% 0% 21% 7% Aldrig sport 3% 7% 19% 2% 6% 7% 8% Bil/bus til skole 4% 18% 17% 7% 0% 29% 13% Fritidsarbejde 32% 33% 30% 37% 56% 31% 34% Overvægt 23% 18% 32% 23% 19% 23% 23% Tabel 6, viser visse sundhedsindikatorer for de enkelte skoler Albertslund kommune for 9. klasse elever i årgang N. Referencer 1. Fælleskommunal Sundhedsprofil årgang og Søren Krue 2. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever, skoleår , A. Storr-Paulsen og T.Keiser Nielsen. 3. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever, skoleår og , T.Keiser Nielsen 4. Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC undersøgelsen). Mette Rasmussen, Pernille Due. Holstein. Institut for Folkesundhed, Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7. Inge H. Clemmesen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Body mass index cut offs to define thinness in children and adoloscents: international survey BMJ 2007;335:194, TJ Cole, K Klegal et al. 7. Overvægt og livsstil hos 5-8 årige. J Coolidge, EB Herner et al. Ugeskrift for læger 172/37, Mikkel Nielsen, Livsstilsundersøgelse Masseekseperiment 12, Koncentration og smag, M Himmelstrup, Dansk Naturvidenskabsformidling, 2012 PS: Ønsker man yderlige data/rådata vedr. elever i 9. klasse/sundhedsadfærd, kan man henvende sig hos kommunallæge Eva Bøcher Herner, Bilag 1. Tabeller over sundhed gennem tiden 2. Tabel over sundhed etnisk danske børn og 2 sprogede børn 3. Spørgeskema 26

27 O. Bilag 1; tabel 7, 8 og 9 Årgang elever i alt elever undersøgt (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)322 Ej fortrolig m voksne 19% 17% 14% Ej fortrolig m børn 5% 6% 18% Sex debut 24% 23% Glad for skole 17% 20% 19% 21% Synes ikke om skole 3% 6% 4% 7% 8% astma 11% 19% 17% 20% 20% 18% 16% Høfeber 22% 25% 26% 25% 16% 17% 15% Eksem 22% 29% 26% 25% 23% 22% Hovedpine 29% 47% 43% 39% 51% 46% 43% 41% Rygsmerter 39% 35% 32% 31% 31% 34% 32% 33% Mavesm. 32% 23% 32% 33% 30% 31% 30% Søvnproblemer 12% 20% 29% 20% 26% 24% 28% 27% Humørsvingninger 23% 26% 33% 26% 29% 24% 21% 28% helbred virkeligt godt 24% 27% 26% 18% 26% 29% 27% helbred godt 54% 54% 54% 55% 56% 53% 56% helbred nogenlunde 21% 18% 19% 21% 3% 17% 14% helbred dårligt 2% 2% 1% 4% 0 2% 2% Overvægt 23% 21% 22% 22% 26% 23% 21% 23% hørelse nat h. ml DB 11% 18% h. o 30 DB 11% 5% morgenmad daglig 70% 70% 67% 69% 71% morgenmad 3-4 dg 17% 9% 11% morgenmad 1-2 dg 7% 8% 9% morgenmad sjældent 9% 13% 8% frokost daglig 67% 74% 73% frokost 3-4 dg 25% 12% 15% frokost 1-2 dg 6% 9% 6% frokost sjældent 9% 5% 6% Tabel 7 viser sundhedsindikatorer inden for trivsel, symptomer, vægt og måltider for 9. kl elever fra

28 Årgang elever i alt elever undersøgt (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)331 organiseret sport 59% 56% 45% 57% 47% 54% 52% 59% motion ca. daglig 27% 18% 23% 26% 30% motion2-4* pr uge 44% 45% 44% 44% 41% motion 1* pr uge 19% 24% 20% 20% 14% motion ca. 1* pr mdr. 2% 6% 7% 6% 7% motion aldrig 8% 6% 4% 3% 8% transp til skole, cykel 91% (c+g) 83% 66% 65% bus bil mm til sk 9% 12% 13% 13% transp til skole, gå 20% 23% % med til gymn 22% 21% 21% % job 60% 68% 69% 75% 66% 0-5 t 15% 19% 25% 5-12 t 12% 6% 7% over 12 t 3% 0% 1% Tabel 8 viser sundhedsindikatorer inden for motion og fritidsjob for 9. kl elever fra Årgang elever i alt elever undersø (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)322 aldrig fuld 52% 45% 46% 50% 50% 1-3* fuld 18% 23% 9% 24% 22% 4-10* fuld 15% 14% 16% 9% 9% fuld hv mdr 12% 5% 13% 18% 24% fuld hv uge 3% 5% 2% 2% 2% daglig ryger 11% 10% 9% 6% 9% 10% 6% 6% fest ryger 7% 7% 7% 7% 7% 12% 7% 7% holdt op 10% 9% 9% 11% Vandpibe 40% 18% 20% 31% 38% 34% 43% 44% Hash 13% 8% 12% 8% 7% 10% heroin/andet 0 1% 0% 1% 1% Sniffe 1% 1% aldrig røget 78% 69% 78% 55% 57% passiv rygning 50% 50% Tabel 9 viser sundhedsindikatorer inden rusmidler for 9. kl elever fra

29 P. Bilag 2, tabel 10 sundhed danske/2 spr Etnisk dansk 2 spr I alt skole vældig god (26/189) 14% (27/97) 28% (53/286) 19% skole ganske godt (92/189) 49% (43/97) 44% (135/286) 47% skolen nogenlunde (54/189) 29% (23/97) 24% (77/286) 27% skole ikke så godt (13/189) 7% (2/97) 2% (15/286) 5% synes ikke om skole (4/189) 2% (2/97) 2% (6/286) 2% overvægt (29/180) 16% (29/96) 31% (58/276) 21% vægt o 90% perc (23/180) 13% (20/96) 22% (43/276) 16% vægt o 97% perc (5/180) 3% (8/96) 9% (13/276) 5% morgenm dgl (140/186) 75% (56/96) 58% (196/282) 70% morgnm 3-4 dg (13/186) 7% (11/96) 11% (24/282) 9% morgenm 1-2 dg (16/186) 9% (10/96) 10% (26/282) 9% morgenm sjældent (17/186) 9% (19/96) 20% (36/282) 13% frokost dgl (143/187) 76% (64/96) 67% (207/283) 73% forkost 3-4 dgl (21/187) 11% (15/96) 16% (36/283) 13% frokost 1-2 dgl (16/187) 9% (10/96) 10% (26/283) 9% frokost sjældent (7/187) 4% (7/96) 7% (14/283) 5% motion dgl (49/184) 27% (18/96) 19% (67/280) 24% motion 2-4* ugtl (85/184) 46% (37/96) 38% (122/284) 44% motion 1* ugtl (36/184) 20% (25/96) 26% (61/280) 22% motion 1* mdt (6/184) 3% (12/96) 13% (18/280) 6% aldrig motion (9/184) 4% (4/96) 4% (13/280) 5% transport til sk gå (44/187) 24% (18/96) 19% (62/283) 22% transport til sk cyk (122/187) 65% (57/96) 59% (179/283) 63% transport til sk b/bus (21/187) 11% (21/96) 22% (42/283) 15% passiv rygning (88/189) 47% (63/97) 65% (151/286) 53% dagligryger (14/189) 7% (9/97) 9% (23/296) 8% festryger (14/189) 7% (17/97) 18% (31/286) 11% Tabel 10, viser udvalgte sundhedsforhold på etnisk danske elever, 2 sprogede elever og alle elever i 9. klasse i Albertslund kommune incl. elever i Ungdomsskolen. For årgang

30 Q. Bilag 3; spørgeskema Kommune: Skole: Klasse: 1. HVOR GAMMEL ER DU? ÅR SPROG I HJEMMET FORUDEN DANSK: KØN DRENG PIGE 2. Hvordan har du det for tiden? Jeg er meget glad (sæt kun et kryds) Jeg har det godt nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad 3. Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældigt godt om det (sæt kun et kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 4. Synes du selv dit helbred er? Virkelig godt (sæt kun et kryds) Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 5.a Har du indenfor de sidste 14 dage haft: (sæt et kryds i hver linie) Ja Nej Ja Nej Hovedpine Søvnproblemer Mavesmerter Humørsvingninger Smerter i ryggen andre smerter 5.b har du eller har du nogensinde haft: Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) Astma Høfeber Eksem 6. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag): sæt et kryds i hver linie Morgenmad Frokost Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig 7. Har du prøvet at ryge (sæt et kryds) Nej Ja, kun 1 gang Ja 2-4 gange Ja 5-10 gange Ja mere end 10 gange Hvis ja, hvor gammel var du, da du røg 1. gang? år 30

31 Ryger du stadig? nej Ja dagligt Ja, mindst én gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge 8. Har du nogensinde røget hash? (sæt kun et kryds) Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om måneden Ja, men højst 5 gange i alt Ja, har prøvet en enkelt gang Hvis ja, hvor gammel var du da første gang du røg hash år 9. Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe Ja Nej At tage speed, amfetamin, kokain el ecstacy? Ja Nej 10. Har du nogensinde været fuld? Aldrig (sæt kun et kryds) 1 gang 2-4 gange 5-10 gange Ja mere end 10 gange Hvis ja, hvor gammel var du da du var fuld 1. gang år Hvor mange gange om måneden er du fuld? Mere end 4 gange 3-4 gange 1-2 gange under 1 gang 11. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? (sæt kun et kryds) Dagligt/næsten dagligt 2 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 12. Har du et job uden for skoletid? Ja Nej Hvis ja, hvor mange timer pr. uge: 0-under 5 timer 5-12 timer >12 timer 13. Bor du sammen med nogle der ryger: nej min mor ryger min far ryger andre der ryger 14. Hvordan kom du til skole i dag? Gik Cyklede Rulleskøjter/skateboard Bus/bil/tog Højde:, cm. Vægt:, kg. Abd omfang cm 31

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj kommune 2008/2009 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDLEDNING Denne sundhedsprofil, som afspejler sundhedstilstanden og trivselen blandt eleverne i

Læs mere

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Indhold: Baggrund... 3 Metode...3 Datagrundlag... 4 Resultater... 4 Kønsfordeling...4

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10

Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10 18. maj 2011 Igen i det forgangne skoleår gennemførte kommunallægerne registrering af data, dels fra spørgeskema, dels fra selve lægeundersøgelsen i forbindelse med undersøgelserne af kommunens 9.klasse-elever.

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden.

Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden. Kommunallæge Jo Coolidge Herlev Kommune 31-3- Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Metode... 6 Deltagende kommuner... 6 Socialgruppeinddeling

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Kommunallæge Kristina O. Johansen Den kommunale Sundhedstjeneste 1 Indhold: Baggrund 3 Metode 3 Resultater 5 Kønsfordeling 5 Skoletrivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse December 2013 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003 Kønsforskelle i unges trivsel og livsstil Udgiver: Ligestillingsministeriet Skindergade 38, 2. 1159 Kbh.

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010

Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/ /2010 1 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Baggrund: I skoleåret 2009-2010 har vi anvendt samme model for udskolingsundersøgelserne som tidligere.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere