Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En ekstra barriere?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En ekstra barriere?"

Transkript

1 Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En ekstra barriere? Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemført af Rådgivende Sociologer

2 1 kapitel 1 Indledning Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarkedet en ekstra barriere? Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Sara Lea Rosenmeier Tfl.: Mail:

3 kapitel 1 Indledning 2 Indhold kapitel 1 4 Indledning 4 Om rapporten 4 Projektets organisering 4 Projektgruppe 4 Følgegruppe 4 Baggrund for projektet 5 Projektets nye målgrupper 6 Projektets formål 7 Projektets aktiviteter og metoder 8 Projektets faser 9 kapitel 2 10 Om projektets fase 1 10 Etablering af faglig følgegruppe 10 Afdækkende interviewundersøgelse 10 Om rekruttering og rammer for de kvalitative interviews 11 Resumé af interviews 11 Medfødt eller ej 11 Problemstillinger relateret til køn 11 Religion 12 Sproget som en ekstra barriere 12 Mødet med systemet 12 Hvem kan formidle? 13 Arbejdsliv 14 Åbenhed 14 Forståelse og rummelighed på arbejdspladsen 14 Følelser i samspillet med kolleger 15 Hjælpemidler 16 Kompensationsordninger 16 Opsummering af interviews 17 Analysens konsekvenser for videreudviklingen af bliviarbejde.dk 17 Kritisk evaluering af spørgeskema 18 kapitel 3 19 Om projektets fase 2 19 Test af spørgeskemaet 19 Arbejdet med indholdet på bliviarbejde.dk 19 Ordbog til bliviarbejde.dk 20 Hørehistorier 20 Valg af sprog til oversættelser 21 kapitel 4 23 Om projektets fase 3 23

4 3 kapitel 1 Indledning Om udviklingen af dialogværktøjet 23 kapitel 5 26 Om arbejdet i fase 4 26 Brugertest af hjemmesiden 26 Udarbejdelse af folder 27 Lanceringskonference 27 kapitel 6 29 Opsummering og evaluering 29 Bilag 31 Bilag 1: Endeligt spørgeskema til selvtest 32 Bilag 2: Tekstindhold til bliviarbejde.dk 36 Bilag 3: Ordbog 48 Bilag 4: Hørehistorier 51 Bilag 5: Konferenceprogram 65 Bilag 6: Eksempel på folder (farsi) 66 Eksempel på folder (tyrkisk) 67

5 kapitel 1 Indledning 4 kapitel 1 Indledning Om rapporten Nærværende rapport er slutrapporten for projektet Høreproblemer blandt etniske minoriteter en ekstra barriere på arbejdsmarkedet?. I rapporten afrapporterer Rådgivende Sociologer samlet for hele projektperioden. Projektet er gennemført i perioden januar december 2009 med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje Styrket indsats for personer med et handicap. Projektets organisering Projektet har til daglig været organiseret som en projektgruppe, som er blevet fulgt tæt af en tværfaglig følgegruppe. Følgegruppen har fulgt projektet gennem en række møder med projektgruppen og endvidere har følgegruppen stillet sig til rådighed med løbende sparring og feedback på problematikker af forskellig karakter i løbet af projektperioden. Projektgruppe Sara Lea Rosenmeier, Projektleder og direktør (Rådgivende Sociologer) Louise Rønnov, Chefkonsulent (Rådgivende Sociologer) Ladina Gartmann, Praktikant (Rådgivende Sociologer) Jon Emil Sørensen, IT-udvikler (Rådgivende Sociologer/Vit.dk) Niels-Henrik Møller Hansen, PhD (Center for Ungdomsforskning) Vibeke Møller, Job og Udviklingskonsulent (Castberggård for Døve og Hørehæmmede). Følgegruppe Projektets tværfaglige følgegruppe har bestået af fagpersoner, der i mange år har beskæftiget sig med hørehæmmede og/eller etniske minoriteter, og som på hver deres måde repræsenterer det system, man som hørehæmmet med etnisk minoritetsbaggrund er i kontakt med i sit voksne (arbejds-)liv. Derudover har den bestået af repræsentanter for hørehæmmede med både etnisk dansk og etnisk minoritetsbaggrund. Hanne Langeland, Videnscenter for Hørehandicap Inger Riisager, Specialkonsulent for hørehæmmede Nadia El Gendi, Etnisk Ressourceteam i Århus Kommune Niels-Henrik Møller Hansen, CeFU, hørehæmmet Vibeke Møller, Job- og Udviklingskonsulent på Castberggård for Døve og Hørehæmmede Kai Henning Lundsteen, Arbejdsmarkedskonsulent, Jobcenter i Staten Jens Koldbech, Job og Udviklingscenter København Shahnaz Karimi, hørehæmmet Amneh Hawwa, læge Kirsten Bjoljahn, Nyborgskolen Landsdækkende Kompetencecenter for Unge med Høretab

6 5 kapitel 1 Indledning Baggrund for projektet Hørehæmmede er en gruppe af handicappede, der har problemer, der ofte overses på arbejdsmarkedet. De hørehæmmedes handicap er langt fra så synligt som andre handicaps, og mange hørehæmmede forsøger selv at bagatellisere problemerne og deres konsekvenser. At det at være hørehæmmet ikke desto mindre kan give problemer i forhold til arbejdsmarkedet ses af, at arbejdsløsheden er dobbelt så høj blandt hørehæmmede som blandt normalthørende, selvom uddannelsesniveauet og andre forklarende faktorer er ens. Tilsvarende er det kun 64% af de hørehæmmede, der står til rådighed for arbejdsmarkedet mod 84% af den voksne befolkning. Da 11% af befolkningen, ifølge en større undersøgelse fra SFI (Clausen 2003), er hørehæmmede i større eller mindre grad, er der tale om et problem, der fortjener større opmærksomhed end det har fået hidtil. Der vil således både være fordele for den enkelte og for samfundet ved at skabe øget fokus på problemet, øge informationen til jobkonsulenter, sagsbehandlere og hørehæmmede samt at udvikle løsninger, der kan forbedre erhvervsmulighederne for hørehæmmede. I 2005/2006 gennemførte Rådgivende Sociologer projektet Hørehæmmedes Barrierer på Arbejdsmarkedet med projektstøtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til Udvikling af den Sociale Indsats på det Rummelige Arbejdsmarked. Projektets formål var blandt andet at udvikle et internetbaseret værktøj til selvdialog blandt personer med muligt eller konstateret høretab. Resultatet af projektet var hjemmesiden bliviarbejde.dk - en hjemmeside om hørelse og arbejdsliv, der blev lanceret i november Med bliviarbejde.dk ønskede Rådgivende Sociologer at være med til at nedbryde tabuet omkring nedsat hørelse. Via oplysning og information skulle dialogværktøjet inspirere og guide personer med nedsat hørelse et første skridt i retning af erkendelse, og også motivere personer med nedsat hørelse og personer i omgivelserne, til at gå i dialog omkring hørelsen. Hørehæmmedes Barrierer på Arbejdsmarkedet blev i sommeren 2007 fulgt op af et trykt materiale, folderen Hørelse og Arbejdsliv, som realiseredes gennem tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje Støtte til Handicappede. Folderen blev trykt i eksemplarer og distribueret blandt alment praktiserende læger samt høreinstitutter i hele landet. Endvidere modtog udvalgte af landets store arbejdspladser og fagforeninger en elektronisk version af folderen, som de blev opfordret til at distribuere via deres Intranet. Formålet med folderen var at udbrede kendskabet til bliviarbejde.dk, og sikre at hjemmesiden ikke blev glemt, når nyhedens interesse havde lagt sig. Samlet set var der stor interesse omkring både projekt og folder. Statistik over hjemmesiden viste endvidere, at var stor interesse for bliviarbejde.dk med 378 besøgende om måneden i gennemsnit. Siden blev hostet og vedligeholdt af Castberggård, der blandt andet fungerer som kursuscenter for døve og hørehæmmede, og i øvrigt arbejder for og

7 kapitel 1 Indledning 6 sammen med brugergrupperne for ligestilling af døve, hørehæmmede og CI-implanterede med resten af samfundet. Projektets nye målgrupper Nærværende projekt Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarkedet en ekstra barriere på arbejdsmarkedet? er på mange måder en videreførelse af de to foregående projekter, men projektet har denne gangværet rettet mod nye målgrupper: hørehæmmede med anden etnisk baggrund end dansk og sagsbehandlere på jobcentre og i kommuner. Man kan ikke tale om gruppen af etniske minoriteter med nedsat hørelse som en homogen gruppe. Gruppen er heterogen, idet der er tale om personer med forskellig kulturel baggrund, og som har forskellige erfaringer med sig i bagagen. Nogle er født i Danmark, nogle er kommet til landet som børn, nogle som voksne, nogle er kommet hertil som krigsflygtninge, andre er blevet familiesammenførte med herboende familiemedlemmer, osv. Der er dog en særlig ting, som gruppen har til fælles: Hvis de taler dansk, taler de dansk som andetsprog, og oplever i større eller mindre udstrækning sproget som en barriere både for integrationen i samfundet som helhed, men også i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet (Dansk Handicap Forbund 2005). Grundet manglende registreringer findes der stort set ingen litteratur om prævalensen af høretab blandt etniske minoriteter i Danmark, men det er alment kendt viden blandt fagfolk på området, at der er en overrepræsentation af hørehæmmede blandt etniske minoriteter. I en undersøgelse af høretab hos børn i Ugeskrift for Læger (Parving 2003) bekræftes denne viden, og det påpeges, at blandt andet blodsbeslægtethed (fætter-kusineægteskaber) er en af årsagerne til den øgede forekomst af høretab blandt etniske minoriteter. Det angives også i artiklen, at høretab blandt etniske minoriteter ofte frembyder særlige problemer på grund af en ofte mangelfuld viden blandt etniske minoriteter om det danske sundhedsvæsen og dets tilbud (Parving 2003). Det betyder med andre ord, at ikke kun sproget, men også den mangelfulde viden om rettigheder og muligheder i det danske system, udgør en barriere for hørehæmmede med anden etnisk baggrund end dansk. Det må anses for at være et problem, da den danske social- og handicappolitik bygger på, at borgere med behov for hjælp, selv skal være opsøgende, selv formulere sine behov og selv bede om hjælp (Dansk Handicap Forbund 2005). Ofte er det sådan, at mange af de etniske minoriteter kommer fra samfund, hvor handicappede ikke har de samme rettigheder og muligheder, som man har i Danmark, og hvor det at være handicappet ofte sidestilles med hjælpeløshed og retardation. Hvis man kommer fra samfund, hvor dette er tilfældet, kan det være særlig svært at anerkende eller acceptere et høretab enten hos sig selv eller en pårørende ( Det kan lade sig gøre hvis man forstår hinanden, 2005). Det kan altså formodes, at den manglende eller meget langvarige erkendelsesproces og den tabuisering af problemet, der også sås blandt de

8 7 kapitel 1 Indledning danske hørehæmmede i projektet Hørehæmmedes Barrierer på Arbejdsmarkedet, i endnu højere grad kendetegner hørehæmmede blandt etniske minoriteter. Alt i alt virker det sandsynligt, at etniske minoriteter i Danmark med nedsat hørelse står overfor særlige udfordringer i forhold til at få adgang til eller at fastholde et arbejde. Det danske sprog, synet på handicappede i den enkelte kultur og den manglende viden om det danske system samt rettigheder og muligheder, udgør tilsammen betragtelige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at det er generelt for indvandrere og efterkommere, at de har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og i højere grad modtager indkomsterstattende ydelser end den øvrige befolkning (Skytte 2002). Da det danske system i forvejen kun i ringe grad har formået at udnytte den arbejdskraft, der er blandt ressourcestærke etniske minoriteter, kan man frygte, at arbejdskraften blandt personer med handicaps udnyttes i endnu ringere grad. Endvidere viser erfaringerne fra projektet Hørehæmmedes Barrierer på Arbejdsmarkedet, at jobkonsulenterne ude omkring i landets jobcentre kan have svært ved at vurdere, om fx sygemeldinger og stress er affødt af problemer med hørelsen. Meget tyder på, at man i jobcentrene ikke er gearet til at forstå og håndtere de hørehæmmedes situation. Mange jobkonsulenter har kun begrænset eller slet ingen viden om hørehæmmede, og der findes ikke et netværk af ressourcepersoner med en særlig viden, som de øvrige medarbejdere kan trække på. Den manglende viden og den medfølgende usikkerhed hos jobkonsulenterne kan betyde, at de hørehæmmedes position svækkes i forhold til andre jobsøgende, fordi de mangler viden om, hvad - og somme tider hvor lidt - der skal til for at flere hørehæmmede kan håndtere jobs på linje med normalthørende. Overgangen til i højere grad at bruge andre aktører i jobformidlingsprocessen forstærker problematikken yderligere. For det første fordi vidensniveauet bliver udtyndet i den decentraliserede jobformidling, og for det andet fordi de private aktører i højere grad koncentrerer sig om de lavest hængende frugter. Personer med problemer, der ikke kendes en klar løsning på, vil ikke få den samme opmærksomhed som personer, der umiddelbart kan findes job til. Sandsynligheden herfor øges endvidere, idet hørelsen for hørehæmmede personer med anden etnisk baggrund end dansk sandsynligvis blot er én ud af mange barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Det er på denne baggrund, at nærværende projekt blev formuleret. Projektets formål Det overordnede mål med projektet har været et ønske om på sigt at være med til at forbedre mulighederne for hørehæmmede i forbindelse med opnåelse og fastholdelse af en plads på det danske arbejdsmarked. Hjemmesiden bliviarbejde.dk skulle videreudvikles på en måde, så den også kom til at henvende sig til vores etniske medborgere med nedsat hørelse og sagsbehandlere i jobcentre og kommuner. Den videreudviklede hjemmeside har dermed to overordnede målgrupper:

9 kapitel 1 Indledning 8 For etniske danskere såvel som etniske minoriteter med nedsat hørelse skal hjemmesiden udgøre et dialogværktøj. Gennem en selvtest kan den hørehæmmede gå i dialog med sig selv og få en første forståelse af de problematikker, som nedsat hørelse afføder i forbindelse med opnåelse og fastholdelse af et job på det danske arbejdsmarked. Hjemmesiden formidler viden, samt giver anvisninger og vejledning til, hvordan problematikker, der relaterer sig til at opnå og fastholde et job, kan overvindes. For personer som skal guide/hjælpe den hørehæmmede i forbindelse med at opnå eller fastholde et job (fx kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter) og arbejdsgivere, der enten har ansat eller står overfor at skulle ansætte en person med nedsat hørelse, udgør siden en vidensportal. Hjemmesiden formidler viden om, hvad det vil sige at være hørehæmmet, samt hvilke muligheder der er for at skabe rammerne for et ansættelsesforhold, som er tilfredsstillende for både den hørehæmmede og arbejdsgiveren. Ud over de to primære målgrupper vil familie og pårørende til personer med nedsat hørelse også med fordel kunne benytte hjemmesiden i forbindelse med at opnå en større viden om - og forståelse af - de problematikker, man som hørehæmmet kan støde ind i på arbejdsmarkedet. Projektets aktiviteter og metoder Det dialogbaserede værktøj bliviarbejde.dk fra projektet Hørehæmmedes barrierer på arbejdsmarkedet skulle videreudvikles til etniske minoriteter med hørevanskeligheder. Projektets aktiviteter og metoder var valgt med øje på at sikre, at hjemmesiden i fremtiden får størst mulig appel for de nye målgrupper. Projektets hovedaktiviteter var derfor: Gennem kvalitative interviews med fagfolk og hørehæmmede at undersøge om der er nogle særlige problematikker, der gør sig gældende for hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til arbejdsmarkedet. At teste spørgeskemaet der ligger til grund for hjemmesidens selvtest med den nye målgruppe for at se, om det var meningsfuldt for alle hørehæmmede uanset kulturel baggrund eller jobtype. Tilpasninger af spørgsmål i forbindelse med den nye målgruppe blev indarbejdet i det reviderede spørgeskema, som ligger til grund for testen. At identificere områder, hvor henholdsvis hørehæmmede med minoritetsbaggrund og fagpersoner, der beskæftiger sig med målgruppen, manglede viden og at supplere hjemmesiden med nye tekster, der kunne formidle denne viden. At videreudvikle hjemmesiden teknisk, så den kunne håndtere, at selvtesten og den formidlede viden omkring hørelse og arbejdsliv skulle gøres tilgængeligt på mindst 5 fremmedsprog. At udbrede kendskabet til den nye hjemmeside via en afsluttende konference, der formidlede projektets viden og derudover gennem trykt infomateriale om hjemmesiden (foldere), som er

10 9 Indledning blevet distribueret, der hvor målgruppen var tænkt at kunne nås bedst (fx læger, biblioteker, klubber for etniske minoriteter, osv.) Projektets faser Fase 1 Kvalitativ fase (interviews) Fase 2 Tekst og oversættelse Fase 3 Udviklingsfase (hjemmeside) Fase 4 Opfølgning og lancering

11 kapitel 2 Om projektets fase 1 10 kapitel 2 Om projektets fase 1 Projektets fase 1 fandt sted i perioden januar til marts I denne fase blev der etableret følgegruppe og der blev lavet en indledende afdækning af området gennem en kvalitativ interviewundersøgelse. Spørgeskemaet til dialogværktøjets selvtest var i test og blev tilpasset den nye målgruppe. Etablering af faglig følgegruppe Indledningsvis i fase 1 blev der dannet en faglig gruppe til at følge projektet. Mens enkelte af følgegruppens medlemmer var gengangere fra Hørehæmmedes barrierer på arbejdsmarkedet, var størstedelen af følgegruppens medlemmer nye. Dels var det afgørende at få personer fra projektets nye målgruppe samt fagpersoner med en særlig viden omkring målgruppen med i følgegruppen, dels var det et ønske at sikre, at nye idéer og debatter omkring udvikling fandt vej til projektet. Alle følgegruppemedlemmer udviste stor interesse for projektet samt gav udtryk for, at projektet havde stor aktualitet og relevans. Afdækkende interviewundersøgelse Fase 1indledtes endvidere med et afdækkende kvalitativt interviewarbejde, der havde til formål at sikre, at centrale problemstillinger blandt projektets målgrupper blev identificeret: Hvori består de største barrierer for etniske minoriteter med nedsat hørelse i den erhvervsaktive alder, og hvad skal der til for at overvinde disse barrierer? Adskiller de barrierer, der opleves som væsentlige i forbindelse med nedsat hørelse og arbejdsliv, sig blandt hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund fra de barrierer, som etnisk danske voksne med nedsat hørelse oplever. Blandt fagpersoner, der beskæftiger sig med målgruppen blev det endvidere undersøgt, hvordan gruppen af hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund karakteriseres, hvilke problemstillinger der anses for centrale i forhold til målgruppen, samt hvilken type viden, man som fagperson efterlyser, samt hvad man oplever der skal til for at kunne håndtere problematikker omkring hørehæmmede? Til dette formål blev der blevet foretaget en række kvalitative interviews blandt projektets målgrupper og personer med særlig viden om disse. Først og fremmest blev der foretaget interviews med hørehæmmede og døve med etnisk minoritetsbaggrund. Derudover blev der foretaget interviews med kommunale sagsbehandlere, jobkonsulenter, samt fagpersoner der alle beskæftiger sig med hørelse eller manglen på samme. Blandt fagpersonerne der blev interviewet var blandt andet: undervisere i tegnsprog med ansvar for de etniske elever og kursister, undervisere for etniske kursister på sprogskoler, en hospitalsimam, en døvekonsulent, en specialkonsulent, en repræsentant fra et etnisk ressourceteam, der medierer mellem etniske minoriteter og sundhedssystemet, en antropolog under projektet Handicaporganisationer for Alle også etniske minoriteter, en repræsentant for kommunens team etnisk, m.v.

12 11 kapitel 2 Om projektets fase 1 Om rekruttering og rammer for de kvalitative interviews Interviewpersonerne blev kontaktet telefonisk og via mail (afhængigt af hvad hørelsen tillod), og ved interviews hvor det var nødvendigt, foregik samtalen ved hjælp af en tegnsprogstolk. Mens rekrutteringen af fagpersoner gik problemfrit, kostede det meget tid og energi at finde personer med hørevanskeligheder med minoritetsbaggrund. Det skyldes blandt andet, at den tradition vi har for foreningsdeltagelse i Danmark ikke er at finde blandt målgruppen, hvorfor kontakt til målgruppen ikke kunne opnås gennem fx høreforeninger. Rekrutteringen af hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund skete derfor gennem gatekeepers (fx jobkonsulenter, specialkonsulenter og undervisere), via snowballing (nogen der kender nogen) og ikke mindst gennem medier for sociale netværk, som fx Facebook, hvor der findes en række grupper for henholdsvis hørehæmmede og døve. Interviewene havde alle omkring 1 times varighed og fandt sted i respondenternes hjem, på deres arbejdsplads eller på Rådgivende Sociologers kontor. Interviewene blev båndet og efterfølgende tematisk analyseret med henblik på at undersøge, om der var nogle særlige forhold, der gjorde sig gældende for målgruppen af hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund, som skulle indarbejdes i selvtesten og teksterne på den nye hjemmeside. I det følgende vil blive præsenteret nogle af de problematikker, som er blevet fremhævet af interviewpersonerne - og som har gået igen i flere af interviewene. Formålet med sammenskrivningen er alene at give et tematisk oprids af de problematikker, der er blevet bragt på bane i interviewene, og der er derfor ikke skelnet mellem hvem af interviewpersonerne, der bragte hvilke problematikker på bane, og hvert enkelt tema er ikke udfoldet som en egentlig diskussion. Resumé af interviews Medfødt eller ej Der er store forskelle på, hvordan man tackler sit høretab afhængigt af om høretabet er medfødt, eller om man har erhvervet sig det senere i livet. Hvis høretabet er erhvervet pludseligt eller gradvist, kan det være sværere at acceptere, da man skal erkende, at man ikke kan det samme som før. Har man mistet en stor del af hørelsen, skal man måske ligefrem til at se sig selv på en ny måde et identitetsskift fra hørende i retning af hørehæmmet/døv. Et skift der kan tage mange år at erkende og acceptere. Omvendt, er man født med et høretab, er det ofte blevet en integreret del af ens identitet og personlighed noget man har vænnet sig til og lever med på godt og ondt. Problemstillinger relateret til køn Særligt for mændene kan høretabet have store konsekvenser. Det skyldes mændenes fremtrædende rolle i den patriarkalske familiestruktur, som kendetegner de fleste af interviewpersonernes oprindelseskulturer. Når manden har problemer med at opfylde sin rolle som forsørger, er det forbundet med et ekstra stort nederlag med følelser af skam og utilstrækkelighed til følge. For kvinderne har høretabet naturligvis også konsekvenser,

13 kapitel 2 Om projektets fase 1 12 men nogle interviewpersoner pegede på, at høretabet omvendt kan være med til at give kvinderne nogle muligheder, som de ellers ikke ville have haft som fx at komme på kurser eller botilbud for personer med høretab. Gennem sådanne tilbud kan fx de unge kvinder få brudt med en til tider meget beskyttet pigetilværelse, som ofte er tæt bundet op på familien og de huslige pligter. Religion Ikke alle interviewpersoner var troende, men de fleste var muslimer og oplevede at kunne bruge religionen positivt i håndteringen af høretabet. En gængs opfattelse var, at der er en mening med høretabet: Man skal vise, at man mestrer en prøvelse. Blandt interviewpersonerne blev høretabet betragtet som en prøvelse og ikke som en straf. Interviewpersonerne så således deres religion som noget, der kan hjælpe dem til at holde et positivt fokus i situationer, hvor barrierer synes at overskygge muligheder som en slags coping- eller mestringsstrategi. Sproget som en ekstra barriere At have etnisk minoritetsbaggrund i Danmark gør, at man har dansk som andet sprog. For de som hører dårligt og ikke er vokset op i Danmark, kompliceres indlæringen af dansk ofte. Manglende eller ringe danskkundskaber har stor betydning for viden om måden det danske system fungerer på, idet det bliver svært selv at erhverve sig den ønskede viden. Derfor er man afhængig af, at andre orienterer en om muligheder og rettigheder både i forhold til sundhedssystemet og arbejdsmarkedet, men også i forhold til en lang række andre områder. Imidlertid er det ikke altid, at de der repræsenterer systemet og er i kontakt med hørehæmmede med minoritetsbaggrund, er opmærksomme på denne forståelsesbarriere, hvorfor der ofte opstår misforståelser og forvirring: Hvad er en specialkonsulent? Hvem repræsenterer specialkonsulenten? Har specialkonsulenten indflydelse på de indkomsterstattende ydelser, jeg modtager? Hvad er personlig assistance? Hvad er fleksjob? Alt sammen fænomener og begreber som er del af en anden kulturs struktur og begrebsapparat. Mødet med systemet Den for nogle manglende viden om danske samfundsforhold og det danske sundhedssystem gør, at nogle af de problematikker, man støder ind i som hørehæmmet med minoritetsbaggrund, kan virke svært overkommelige. Problematikker som måske nemt kunne være overvundet, hvis man havde den fornødne indsigt i systemet eller tilstrækkelige danskkundskaber til selv at opsøge den manglende viden. Når man ikke ved, hvad man har mulighed for eller ret til, hvordan skal man så bede om det? Fagpersoner fortalte, hvordan mødet mellem den hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund og professionelle ofte giver anledning til misforståelser, netop på grund af den til tider manglende indsigt i danske samfundsforhold og det danske sundhedssystem. Traumatiserende oplevelser og den indgroede mistillid til systemet, som nogle bærer med sig fra hjemlandet gør i mange tilfælde, at mødet mellem hørehæmmede

14 13 kapitel 2 Om projektets fase 1 med minoritetsbaggrund og professionelle i høreverdenen kompliceres. Den professionelle opfattes som en repræsentant for systemet en kontrolinstans, som man ikke har tillid til vil en det bedste. Det blev også fremhævet som en problematik, at majoriteten af de der arbejder med hørehæmmede og døve, selv er hørende. Sådan er det ikke i fx Sverige. Denne forskel kan have betydning for dialogen mellem den hørehæmmede/døve og den professionelle, da dialogen nemt kan opleves som ulige. Denne ulighed i dialogen kan føre til en form for klientgørelse, hvor barrierer kommer til at skygge for muligheder, og den hørehæmmede/døve nemt kan komme til at føle sig sat under administration. På jobcentrene og i den kommunale sagsbehandling, har man dårlige muligheder for at opdage problemer, der relaterer sig til hørelsen - med mindre en klient selv fremhæver hørelsen som et problem. For klienter med minoritetsbaggrund er der ofte en lang række andre problemer i fokus og interviewpersonernes opfattelse er, at sådan noget som hørelsen nemt vil fortabe sig i andre centrale problematikker. Efter de tidligere AFhandicap-konsulenter er blevet spredt rundt i kommunerne, er meget af den viden man før havde om blandt andet hørehandicaps blevet spredt rundt i kommunerne. Det betyder, at ikke alle jobcentre ligger inde med lige stor viden på handicapområdet. Fx har jobcentrene ikke meget viden om hjælpeforanstaltninger. I jobcentrene mener man ikke, at problemer med hørelsen vil blive opdaget hos dem, men snarere på sprogskolerne, hvor et høretab kan komme til udtryk som fx indlæringsvanskeligheder. I den kommunale sagsbehandling er man af samme opfattelse, og bliver man bekendt med, at klienter har problemer relateret til hørelsen lægges opgaven ud til specialkonsulenter og døvekonsulenter, som også typisk er dem, der er i dialog med arbejdspladsen. Enkelte interviewpersoner fortalte, at de havde haft problemer med at få den hjælp fra kommunen, som de havde behov for. Fx havde en kvinde på et tidspunkt behov for at en specialkonsulent kunne komme med ud på arbejdspladsen for at fortælle om, hvad det vil sige at have en hørehæmmet kollega, men det ville kommunen ikke bekoste. Da specialkonsulenten ikke kunne påtage sig sådan en opgave på frivillig basis, fik kvinden ikke den hjælp, hun havde behov for. Andre interviewpersoner havde haft lignende oplevelser med uklarheder omkring, hvem der havde ansvaret for at hjælpe dem i forskellige situationer. Hvem kan formidle? Høreforeningerne er umiddelbart et oplagt bud på, hvem der kunne stå for noget af den overordnede formidling omkring muligheder og rettigheder for hørehæmmede i Danmark og det gør de også. Men foreningerne har problemer med at rekruttere etniske minoriteter i Danmark. Det gør sig ikke kun gældende for høreforeningerne, men også andre handicaporganisationer. Både hørehæmmede og fagfolk forklarede dette ved, at der i andre kulturer ikke er de samme traditioner for foreningsdeltagelse som i Danmark. Noget af forklaringen ligger i dilemmaet mellem både en stærk individualitets og fællesskabsfølelse. Det individuelle ligger i ønsket om - og stoltheden ved at kunne klare

15 kapitel 2 Om projektets fase 1 14 sig selv. Det fællesskabsbaserede kommer til udtryk i en meget stærk familieorientering i familien søger man støtte og hjælper hinanden. At skulle opsøge og indgå i fællesskaber med vidt fremmede også selvom man har høretabet til fælles kan virke meget grænseoverskridende. En anden forklaring synes at være, at handicaporganisationerne ikke målrettet formidler med henblik på rekruttering af personer med minoritetsbaggrund. Mange ved derfor ikke, hvad organisationerne kan tilbyde. Desuden kan der for nogle herske tvivl om, hvorvidt organisationerne er en del af det kommunale, hvilket kan være grunden til at nogle vælger organisationerne fra, da de opfatter organisationerne som en unødig kontrolinstans. Ikke desto mindre fortalte både hørehæmmede og fagpersoner, at handicappede med minoritetsbaggrund ofte har et stort udbytte af at indgå i foreninger. For mange opleves medlemskabet som et vendepunkt, hvor mødet med ligestillede og fagpersoner med specifik viden om deres situation, gav dem troen på sig selv tilbage. Mange havde også oplevet, at de gennem foreninger havde fået mulighed for at erfaringsudveksle og møde rollemodeller, der gav dem mod på at prøve kræfter med nogle af de forhindringer, som ellers havde præget deres liv. Sidst men ikke mindst kan foreningsdeltagelse være vejen til et dansk netværk og på denne måde virke integrationsfremmende. Arbejdsliv Uddannelserne blandt de hørehæmmede med minoritetsbaggrund, som blev interviewet, spændte vidt fra ingen uddannelse over pædagog til ingeniør. Ikke alle interviewpersoner var i arbejde, men alle havde gjort sig erfaringer med det danske arbejdsmarked enten i form af praktik under uddannelse, job under kompensationsordninger eller almindelige fuldtidsansættelser. Åbenhed Interviewpersonerne havde hver især benyttet forskellige strategier til at introducere deres nedsatte hørelse på arbejdspladsen. Nogen hørte så dårligt, at de havde fået hjælp af døve- eller specialkonsulenter til at formidle kontakt til arbejdspladsen med henblik på ansættelse, og blandt disse havde hørelsen spillet en afgørende rolle for valg af arbejdsplads og forløbet omkring ansættelsen. Andre hørte godt nok til aktivt at kunne vælge om hørelsen skulle spille en fremtrædende rolle i ansættelsesforløbet og ansættelsen generelt. Mens nogen havde vægtet at være meget åbne om hørenedsættelsen helt fra ansøgning og jobsamtale, havde andre ventet med at fortælle om problemerne med hørelsen indtil de vurderede, at det var nødvendigt. Årsagen til at vente med at introducere hørevanskelighederne var, at de ikke ønskede at blive set som noget specielt, og at de ønskede at fokus i ansøgning og ansættelsesforløbet skulle være på kvalifikationer og muligheder - frem for eventuelle barrierer. Interviewpersonerne var simpelthen bange for at blive valgt fra på grund af deres handicap. Forståelse og rummelighed på arbejdspladsen

16 15 kapitel 2 Om projektets fase 1 Interviewpersonerne havde forskellige erfaringer med accept og forståelse af den nedsatte hørelse blandt arbejdsgiverne. De, der havde oplevet stor forståelse og accept, var ofte dem, som havde været meget åbne omkring hørelsen og selv været meget aktive i forhold til at informere kolleger og arbejdsgivere om eventuelle hensyn. Det var også dem, der selv havde holdt sig orienteret i forhold til hvilke tekniske hjælpemidler, som skulle til for at kompensere for den manglende hørelse. At være åben omkring hørelsen er dog ingen garanti for forståelse og accept. Eksempelvis var høretabet for nogle kombineret med relaterede problemer såsom tinnitus og lydoverfølsomhed, og det kan være svært for arbejdsgivere og kolleger fx at forstå, at støj kan genere, når man hører dårligt. Trods åbenhed om problemet gør den manglende forståelse, at nogle arbejdsgivere og kolleger reagerer uhensigtsmæssigt. Det kan være svært selv at skulle være den, der informerer arbejdsgivere og kolleger om sine høreproblemer og konsekvenserne heraf. Flere interviewpersoner havde derfor gjort brug af muligheden for at få en specialkonsulent eller en job og udviklingskonsulent med ud på arbejdspladsen for at informere om, hvad det vil sige at have en hørehæmmet ansat. Interviewpersonernes oplevelse var, at dette gav en umiddelbart forståelse blandt arbejdsgivere og kolleger, men at den viden arbejdsgivere og kolleger fik formidlet hurtigt glemmes i en travl hverdag. Det betyder, at den hørehæmmede selv hele tiden aktivt må minde arbejdsgivere og kolleger om specielle hensyn, som fx at have øjenkontakt ved samtaler, eller at gøre det muligt for den hørehæmmede at placere sig tæt på den, der taler. Følelser i samspillet med kolleger Det kan være både trættende og grænseoverskridende hele tiden at skulle gøre opmærksom på, at man hører dårligt. Mange af interviewpersonerne forklarede, hvordan de efter at have gjort opmærksom på hørelsen et par gange, trækker sig tilbage og opgiver at følge med for undgå følelsen af nederlag, for at beskytte sig selv og for ikke at skille sig unødigt ud. Det betyder, at den hørehæmmede af og til går glip af væsentlige arbejdsrelaterede informationer og beslutninger, hvilket også kan have betydning for oplevelsen af at være en del af det kollegiale netværk. På en arbejdsplads sker meget af kommunikationen i uformelle rammer. Det aftales henover skrivebordene, hvem der gør hvad. Et mødetidspunkt ændres eller udskydes ved at beskeden flyver gennem luften. Vigtige informationer, som man risikerer at gå glip af eller misforstå, når man ikke hører så godt. Det opleves som frustrerende, når man som den eneste har misforstået eller overhørt en vigtig besked. Af og til går frustrationen også den anden vej kollegerne bliver frustrerede over at skulle omformulere og gentage sig selv. Et vigtigt redskab til at tackle både egen og andres frustration er humor. Flere af interviewpersonerne forklarede, hvordan de bruger humor til at holde frustrationerne på afstand og bevare den gode tone med kollegerne. Enkelte interviewpersoner var ansat i fleksjob, hvilket de imidlertid ikke oplevede som problemfrit, da der både fra arbejdsgivers og kollegers side havde været manglende forståelse forbundet hermed. En fortalte, hvordan arbejdsgiveren ville have hende til at

17 kapitel 2 Om projektets fase 1 16 tage ekstravagter, da hunvar den med færrest timer, og at arbejdsgiveren ikke mente, at fleksjob burde kunne udløse lige så lang ferie som en almindelig ansættelse. Hun måtte hele tiden forsvare sit behov og forklare sin situation, og sørge for selv være helt inde i lovgivningen for at kunne stå imod det vedvarende pres fra arbejdsgiverens side. Heller ikke alle kolleger husker på, at der er en årsag til, at den hørehæmmede er i fleksjob, hvilket kan afføde kommentarer fra kollegerne som fx: Skal du allerede gå igen? ja, du kan sagtens og Du holder jo fri hele tiden. Hjælpemidler Størstedelen af de interviewede hørehæmmede gjorde brug af høretekniske hjælpemidler som fx høreapparater, smartlink og FM-systemer, mens enkelte kun havde en lille hørerest tilbage og derfor var gået over til tegnsprog. Flere oplevede, at de synlige hjælpemidler, udover at kompensere for dårlig hørelse, også kan betyde at folk husker, at her er en, som kan have brug for specielle hensyn. Det betragtes som en fordel. I tråd hermed mente de mænd, som brugte høreapparater, at de havde en fordel ved at deres korte hår ikke skjulte høreapparaterne. De mente, at det kan være en ulempe for de kvinder, som bærer religiøs hovedbeklædning eller har langt hår, som skjuler høreapparaterne, da det kan gøre, at andre glemmer - eller ikke opdager - at de hører dårligt. Det var imidlertid ikke noget, kvinderne selv havde tænkt over. Der var blandt alle interviewpersoner en vis blufærdighed forbundet med brugen af høretekniske hjælpemidler. Flere var generte ved at bede fx deres arbejdsgiver eller en foredragsholder om at tage en mikrofon på, eller ved at skulle lægge deres FM-system frem på bordet til møder. Det betød, at de af og til undlod at bruge hjælpemidler, selvom de så ikke fik fuldt udbytte af det kommunikerede. Igen handler det om den manglende lyst til at skille sig ud. De har ikke lyst til at blive set på som noget særligt - hverken på grund af etnicitet eller høretab. Interviewpersonerne havde ikke oplevet, at var svært at få de rette hjælpemidler. Flere havde nedsat hørelse fra fødslen og var derfor blevet fulgt løbende med høretests samt tilpasninger af - og information om - hjælpemidler. Nogle mente, at det at komme til Danmark havde været af afgørende betydning for, at de trods hørenedsættelsen klarer sig så godt, da hjælpemidlerne i Danmark er noget mere avancerede end dem, man har adgang til i oprindelseslandene. Kompensationsordninger At få viden om og adgang til de rette hjælpemidler anses for et mindre problem end det at få vejledning og viden om fx kompenserende ordninger i forbindelse med arbejdsmarkedet. En kvinde fortalte, hvordan hun dumpede sin bacheloreksamen to gange, fordi hun havde svært ved at følge med i undervisningen trods brug af høretekniske hjælpemidler. Hun oplevede at blive ekskluderet fra læse- og diskussionsgrupper, fordi hun havde svært ved at følge med i diskussionerne. Et vendepunkt i hendes uddannelse var, da hun gennem en specialkonsulent blev gjort opmærksom på muligheden for personlig assistance en mulighed hun ikke kendte til i forvejen - og som hun ville ønske, at hun var blevet informeret om allerede ved uddannelsens start.

18 17 kapitel 2 Om projektets fase 1 Flere nævnte, at det ville have været oplagt at kunne erhverve sig informationsmateriale på høreklinikkerne vedrørende rettigheder og muligheder for hørehæmmede og gerne tilgængeligt på en række forskellige sprog, da den type informationer kan være nemmere at forstå på sit modersmål. Flere havde også familiemedlemmer med nedsat hørelse, som ikke havde gode danskkundskaber. Ifølge fagpersonerne er det at kende til rettigheder og muligheder - og ikke mindst de gode historier - afgørende for at hørehæmmede kan bevare troen på sig selv samt troen på, at det kan lade sig gøre at få det job, man drømmer om. Opsummering af interviews Overordnet set mindede problematikkerne for de hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund meget om de problematikker, der fremkom i interviewene blandt etnisk danske hørehæmmede i forbindelse med projektet Hørehæmmedes barrierer på arbejdsmarkedet. Der var dog nogle områder, som særligt gjorde sig gældende for hørehæmmede med minoritetsbaggrund: Sproglige barrierer Manglende viden om danske samfundsforhold og det danske sundhedssystem Fravær af netværk med andre hørehæmmede Ønsket om ikke at skille sig yderligere ud Det er klart, at ingen af punkterne kan generaliseres for alle hørehæmmede med minoritetsbaggrund ikke engang for de personer, som er interviewet her. Mens sproglige barrierer og manglende viden om det danske samfund og system af indlysende årsager var mest fremtrædende blandt de, der havde opholdt sig i Danmark færrest år, havde lavest uddannelse eller som hørte dårligst, gjorde manglende netværk af andre hørehæmmede og ønsket om ikke at skille sig ud sig gældende for stort set alle de interviewede. Begge dele kan være problematiske, da manglende netværk kan have betydning for ens vidensniveau, og frygten for at skille sig yderligere ud kan gøre, at man fx ikke anvender sine hjælpemidler, hvilket kan have konsekvenser for kommunikationen. Analysens konsekvenser for videreudviklingen af bliviarbejde.dk Udover blot at oversætte hjemmesiden til en række sprog, betød den indhentede viden i fase 1, at hjemmesiden skulle suppleres med en grundlæggende viden om relevante områder indenfor det danske system både arbejdsmarked og sundhedssystem, samt at viden skulle formidles på en ikke-indforstået- dansk måde. Fx måtte der ikke stå hørekonsulent uden at forklare, hvilken del af systemet en hørekonsulent repræsenterer, hvilke arbejdsområder en hørekonsulent har, og hvad en sådan kan være behjælpelig med. Formidlingen blev således et centralt element i at nå så bredt ud som muligt til projektets nye målgruppe. En sådan tydelighed i kommunikation og formidling tænktes også at kunne gøre hjemmesiden mere anvendelig for en ny type danskere end dem, der allerede benyttede siden. Det var også afgørende at få formidlet mere om årsager til høretab og viden om hvor mange der er ramt af problemer med hørelsen. Flere af interviewpersonerne udtrykte

19 kapitel 2 Om projektets fase 1 18 overraskelse over, at hørenedsættelser nærmest har karakter af et folkesundhedsproblem i Danmark, og mente en udbredelse af denne viden ville kunne mindske følelsen for mange af at være alene med sit høretab. Det var også afgørende at få formidlet viden om muligheder for fx kurser, netværk og høreforeninger, da mødet med andre hørehæmmede kan hjælpe til en bedre forståelse og erkendelse af ens egen situation og give inspiration til at tackle problematikker omkring manglende hørelse fx i arbejdslivet. Af samme grund var det oplagt, at hjemmesiden skulle rumme så mange personlige beretninger fra hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund som muligt, da disse beretninger vil kunne tjene til stor inspiration for andre. Med henblik på projektets anden målgruppe, der dækker bredt over arbejdsgivere, kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter, blev det vurderet, at den viden som bliviarbejde.dk allerede rummede i høj grad var dækkende i hvert fald tematisk set. Kritisk evaluering af spørgeskema I fase 1 blev de to spørgeskemaer den lille og den store test fra bliviarbejde.dk evalueret kritisk sammen med de hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund, som også blev interviewet. Tilbagemeldingerne var, at spørgeskemaerne var for lange i den eksisterende form og at nogle spørgsmål var for abstrakte. Derudover var tilbagemeldingerne positive - interviewpersonerne kunne genkende deres egen situation i spørgsmålene, og syntes at spørgeskemaet derfor gav god mening både tematisk og spørgsmålsmæssigt. I projektgruppen blev der dog alligevel arbejdet en del med at gøre spørgeskemaet bedre. Ændringerne i spørgeskemaet blev foretaget ud fra betragtninger om, at spørgeskemaet i testen ikke skulle danne basis for en videnskabelig undersøgelse, men derimod give anledning til refleksion og erkendelse hos projektets ene primære målgruppe - de hørehæmmede - og til dialog mellem hørehæmmede og fx sagsbehandlere, jobkonsulenter m.fl. På den baggrund blev der foretaget en del ændringer: De to spørgeskemaer blev lagt sammen til ét spørgeskema Der blev reduceret væsentligt i antallet af spørgsmål Der blev reduceret i antallet af temaer Der blev arbejdet med formidlingen Spørgsmålene blev konkretiseret

20 19 kapitel 3 Om projektets fase 2 kapitel 3 Om projektets fase 2 Projektets fase to fandt sted i perioden april til juni I fase 2 blev det nyudviklede spørgeskema testet blandt målgruppen, og der blev arbejdet indgående med indholdet på bliviarbejde.dk. Derudover blev der rekrutteret til personlige beretninger fra hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund og det blev besluttet, hvilke sprog bliviarbejde.dk skulle oversættes til. Test af spørgeskemaet Den nye version af spørgeskemaet blev i fase 2 testet endnu engang sammen med målgruppen. Spørgeskematesten blev dels foretaget med interviewpersoner fra fase 1, dels havde antropolog Nadia El Gendi fra projektets følgegruppe et stort arbejde med at oversætte spørgeskemaet til arabisk og teste det på 6 hørende arabisktalende borgere i Århus kommune. Resultatet af testen var, at spørgeskemaet i selvtesten blev oplevet som mere vedkommende og relevant af testpersonerne. Enkelte påpegede dog også her, at spørgeskemaet var for langt, og at færre spørgsmål ville kunne indfange de samme problematikker. En anden spændende og afgørende feedback fra testpersonerne med anden etnisk baggrund var, at de mange spørgsmål, som fx begyndte med Oplever du, var svære at forstå, da man i testpersonernes oprindelseslande ikke er vant til at skulle forholde sig refleksivt til problemstillinger, der omhandler en selv. Spørgsmål om selvtillid var heller ikke forståelige, idet begrebet fx slet ikke kan oversættes direkte til arabisk. Al feedback fra testen af spørgeskemaet i fase 2 blev siden indarbejdet i en ny version af spørgeskemaet. Arbejdet med indholdet på bliviarbejde.dk I fase 2 blev der arbejdet intensivt med hjemmesidens indholdsdel, hvilket vil sige teksterne på bliviarbejde.dk. Baseret på den indhentede viden i fase 1 blev det besluttet, at hjemmesidens tekster skulle suppleres med en grundlæggende viden om relevante områder, og at der skulle arbejdes med opdatering af interne samt eksterne links samt den samlede oversigt over links. Det blev ligeledes besluttet, at der skulle arbejdes massivt med formidlingen, således at der på hjemmesiden ville blive formidlet på en ikkeindforstået-dansk måde af hensyn til hørehæmmede med minoritetsbaggrund. Af samme årsag blev hjemmesidens tekster suppleret med en ordbog, der forklarer ord, man ikke kan forventes at have kendskab til, hvis man ikke er fortrolig med høreområdet eller det danske sundhedssystem. Arbejdet med teksterne til bliviarbejde.dk bestod blandt andet i en systematisk gennemgang af indholdet på det tidligere bliviarbejde.dk. Dette arbejde tog såvel testpersoner, følgegruppe og projektgruppe del i. Efterfølgende gennemarbejdede og

21 kapitel 3 Om projektets fase 2 20 supplerede projektgruppen hjemmesidens indholdsdel med tekster blandt andet med mere viden om nedsat hørelse, årsager til hørenedsættelse, viden om høretekniske hjælpemidler, det danske sundhedssystem, netværk og foreninger for hørehæmmede, lovgivning m.m. Testarbejdet resulterede i en del mere tekst end på det tidligere bliviarbejde.dk. Det skyldes, at de eksterne sites, der linkes til, kun findes på dansk, hvorfor det var væsentligt at uddybe de tekster, som skulle oversættes til det nye bliviarbejde.dk, således at også hørehæmmede med anden etnisk baggrund fik adgang til denne viden på deres eget sprog. I den forbindelse skal det nævnes, at der selvfølgelig blev foretaget nogle afvejninger af, hvor meget tekst der skulle oversættes ikke mindst af ressourcemæssige hensyn. De nye tekster er vedlagt som bilag 2. Ordbog til bliviarbejde.dk Derblev i fase 2 udviklet en ordbog til hjemmesiden med henblik på en bedre formidling til projektets nye målgruppe. Årsagen til udviklingen af en ordbog var, at tekstgennemgangen med testpersoner viste, at der i indholdsdelen forekom ord, der kunne betegnes som særligt danske. Det vil sige, at der var tale om ord, der selv om de kunne oversættes referer til danske fænomener og et dansk system, og som derfor krævede en uddybende forklaring. Fx kan det lade sig gøre at oversætte begreber som specialkonsulent og kommunikationscenter, men hvis jobfunktionen/institutionen ikke er kendt fra målgruppernes oprindelsesland, er det ikke sikkert, at betegnelsen ville give god mening trods oversættelse. I projektgruppen blev det derfor besluttet at arbejde videre med ordforklaringer, der på hjemmesiden kan aktiveres ved at klikke på det pågældende ord, der er markeret som et hyperlink i teksten. Desuden findes der en samlet ordbog med alle begreber, der formodes at kunne give forståelsesvanskeligheder. Ordforklaringerne vurderes ikke kun at være til glæde for de etniske brugere af hjemmesiden, men også at være til hjælp for danske brugere, der ikke har forudgående kendskab til høreområdet. Ordbogen er vedlagt som bilag 3. Hørehistorier I projekts fase 2 blev arbejdet med at rekruttere personlige beretninger fra hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund og arbejdsgivere ligeledes afsluttet. De personlige beretninger skal supplere de hørehistorier, som allerede lå på bliviarbejde.dk, hvor hørehæmmede selv fortæller om, hvordan det er at være hørehæmmet på arbejdsmarkedet hvordan fungerer man fagligt og socialt, og hvad er der af barrierer og muligheder for at overvinde disse? Resultatet af rekrutteringsarbejdet var, at der er kommet 4 nye hørehistorier på hjemmesiden, hvoraf to beretninger er skrevet af hørehæmmede med minoritetsbaggrund, en er skrevet af en arbejdsgiver og en er skrevet af en etnisk dansk hørehæmmet, der er startet op som selvstændig. Det samlede antal hørehistorier på hjemmesiden er nu 8,

22 21 kapitel 3 Om projektets fase 2 hvilket falder indenfor projektets målsætning om at kunne præsentere mellem 5 og 10 hørehistorier på hjemmesiden. Hørehistorierne på bliviarbejde.dk består således nu både af historier skrevet af hørehæmmede etniske danskere og hørehæmmede med minoritetsbaggrund, og der er historier fra såvel arbejdsgivere som arbejdstagere, hørehæmmede i arbejde og hørehæmmede uden arbejde. Der blev vægtet en stor diversitet i rekrutteringen til hørehistorierne, idet det blev vurderet, at en høj grad af identifikation mellem afsender og modtager er afgørende, hvis historierne skal opfylde deres formål og tjene som inspiration for andre hørehæmmede, der forhåbentlig vil kunne genkende sig selv i historierne. Hørehistorierne er vedlagt som bilag 4. Valg af sprog til oversættelser Det blev i fase 2 også besluttet, hvilke sprog spørgeskemaet og al øvrig tekst på hjemmesiden skulle oversættes til. Det skete på baggrund af blandt andet eksisterende viden om, hvad der udgør de største ikke-europæiske sproggrupper i Danmark pt. kombineret med research omkring, dels til hvilke sprog man sædvanligvis oversætter brochurer til målgruppen, dels hvilke sprog man har oversat andre relevante danske hjemmesider til fx information om sundhed, handicaps, nyidanmark.dk, m.m. De 10 største sproggrupper i Danmark - fra lande udenfor EU - ses i tabellen nedenfor. Sprog markeret med * i tabellen, er de sprog, som brochurer og relevante sites (fx nyidanmark.dk, naboskabet.dk og h-f-a.dk) er oversat til: Land Tyrkiet Irak Antal Sprog Tyrkisk* Arabisk*/kurdisk Libanon Arabisk * Bosnien Pakistan Bosnisk*/kroatisk*/serbisk* Urdu*/engelsk* Eks Jugoslavien Serbokroatisk* Somalia Iran Vietnam Afghanistan Somali/arabisk* Farsi* Vietnamesisk Afghansk Tal fra Danmarks Statistisk (tal fra 1. januar 2009) Den nævnte research, samt viden om høreskader forårsaget af støjskader samt ægteskaber indenfor familien, dannede baggrund for valget af sprog i forbindelse med oversættelse af hjemmeside og folderen til bliviarbejde.dk. De valgte oversættelsessprog er således: farsi, arabisk, tyrkisk, engelsk og BKS (bosnisk-kroatisk-serbisk). Det blev vurderet, at sprogene urdu og somali i første omgang er dækket ind af arabisk og engelsk, men at det ville være

23 kapitel 3 Om projektets fase 2 22 helt oplagt at udvide hjemmesiden med oversættelser på disse sprog, såfremt der på et senere tidspunkt afsættes midler hertil. I projektgruppen blev det valgt, at informationen til arbejdsgivere, jobkonsulenter, sagsbehandlere osv. også skulle oversættes til trods for, at valget medførte en mindre overskridelse af budgetrammen for oversættelser. Valget skyldes dels, at hørehæmmede også kan have glæde af disse informationer, men også at man som hørehæmmet ikke skal opleve, at den information, som er rettet mod arbejdsgivere og andre, hemmeligholdes for en. Alt tekstmateriale i dialogværktøjets indholdsdel blev således oversat. Til oversættelsen af tekstmateriale valgtes oversættelsesbureauet Languagewire A/S, idet bureauet gav den mest fordelagtige pris og tidsramme til at løse opgaven. Indledningsvis blev der lavet en engelsk masteroversættelse, der efterfølgende blev brugt som udgangspunkt for de andre 4 oversættelser.

24 23 kapitel 4 Om projektets fase 3 kapitel 4 Om projektets fase 3 Projektets fase 3 fandt sted fra juli til september I denne fase blev der primært arbejdet på den tekniske del af dialogværktøjet bliviarbejde.dk samt de praktiske ting omkring upload af tekster og billeder på hjemmesiden. Om udviklingen af dialogværktøjet Der blev i fase 3 blevet udviklet et elektronisk dialogværktøj til målgrupperne: Hørehæmmede personer med anden etnisk baggrund end dansk i den erhvervsaktive alder, arbejdsgivere, jobkonsulenter/jobcentre og kommunale sagsbehandlere. Den del af dialogværktøjet, der retter sig mod hørehæmmede har selvtesten som omdrejningspunkt. Selvtesten består af en række spørgsmål, som den hørehæmmede skal besvare vedrørende sin hørelse. Ud fra besvarelsen i testen dannes der en profil, der fungerer som en grafisk fremstilling af vedkommendes høresituation. Det er en metode, der er anvendt i forhold til en række andre lidelser med gode resultater. Baggrunden for udviklingen af profilprogrammet byggede på den erkendelse og videnskabelige erfaring, at den mest effektive informationsgivning er baseret på et behov for og en interesse hos den, der søger informationen. Til hjemmesiden er der blevet udviklet et profilprogram baseret på et pointsystem, som gør, at den person, der tester sig selv via spørgeskemaet får en profil af sin hørelse. Den profil som fremkommer, kan naturligvis ikke sidestilles med en lægelig diagnose af hørelsen, men det er heller ikke formålet. Formålet er snarere, at få den hørehæmmede til at opnå en første erkendelse af sit problem samt at få en idé om, hvor stort problemet er. Profilen blev udarbejdet ud fra et trafiklys-princip og pointgivningen, der ligger til grund for profilerne kan ses i spørgeskemaet i bilag 1.

25 kapitel 4 Om projektets fase 3 24 Da det havde vist sig, at den tidligere profil på bliviarbejde.dk kunne være vanskelig at forstå, blev det besluttet at nyudvikle profilen, så den stadig var baseret på trafiklysprincippet, men så den hørehæmmedes scoremæssige placering nu blev markeret tydeligere med en streg i profilen. Profilen skal forstås sådan, at placerer man sig i det grønne felt, er hørenedsættelsen måske ikke så graverende, mens en position i det røde felt skal forstås som en alarmklokke, der opfordrer til, at den hørehæmmede selv tager et aktivt skridt med henblik på at overkomme de barrierer, der kan være afgørende for, om vedkommende kan bestride eller fastholde et job. Helt grundlæggende handler det om, at den hørehæmmede forholder sig til sin hørenedsættelse, hvad enten den er stor eller lille. Rent forståelsesmæssigt fungerer den nye profilvisning bedre end den forudgående, idet det er muligt rent visuelt at se, at selvom man placerer sig i det grønne felt, så er dette måske lige på grænsen til det gule felt, hvor man opfordres til at være mere opmærksom på sin hørelse og de problemer, som hørelsen kan skabe i ens private eller professionelle liv. Udviklingsarbejdet bestod desuden i at udvikle et system til håndtering af de forskellige sprog, og de tegnsæt der følger med både i test-delen og på hjemmesiden. På bliviarbejde.dk er det således nu muligt at vælge sprog ved at trykke på et af flagene i hjørnet, og ligeledes kan man vælge sprog i selvtesten ud fra samme procedure. Det er endvidere muligt at hoppe mellem sprogene, hvis man fx starter på dansk, men ønsker at fortsætte på sit modersmål. Her vises fx den arabiske version af siden om hjælpemidler: Figur: Hjælpemidler på arabisk

26 25 kapitel 4 Om projektets fase 3 Opbygningen af de sider, der fremkommer under hvert enkelt sprog er ensartet, således at omdrejningspunktet på alle sider er selvtesten og en systematisk præsentation af de informationer, som er værdifulde i forbindelse med opnåelsen eller fastholdelsen af job trods hørenedsættelse. Selvom jobkonsulenter og sagsbehandlere må formodes at være danskere, er informationerne til denne målgruppe som nævnt også oversat til de 5 sprog, idet en stor del af den information, der er møntet på jobkonsulenter og sagsbehandlere også kan være af stor interesse for den hørehæmmede. Da oversættelserne kom tilbage fra Languagewire A/S blev de gennemgået med henblik på eventuelle fejl i oversættelserne af en række repræsentanter, der havde de forskellige sprog som deres modersmål. Efter denne gennemgang og deraf følgende små justeringer i teksterne med hjælp fra oversættelsesbureauet, blev teksterne uploadet til hjemmesiden og efterfølgende blev hjemmesiden lagt ud til test på en række hjemmesider.

27 kapitel 5 Om arbejdet i fase 4 26 kapitel 5 Om arbejdet i fase 4 Fase 4 fandt sted fra oktober til december I fjerde fase er redskabet blevet færdigudviklet, og de sidste rettelser til tekster, spørgeskema og profil til selvtest er blevet indarbejdet på baggrund af en brugertest. Hjemmesiden er blevet lagt over til Castberggård, der skal hoste redskabet fremover og der er blevet udarbejdet og distribueret en folder om dialogværktøjet. Afslutningsvis blev der holdt lanceringskonference for bliviarbejde.dk d. 14. december. Brugertest af hjemmesiden Da teknik og indhold var blevet forenet i en testklar version af bliviarbejde.dk, gennemgik hjemmesiden en afsluttende brugertest. Brugertesten foregik blandt alle potentielle fremtidige brugere af bliviarbejde.dk. Dels hørehæmmede både med og uden etnisk minoritetsbaggrund, dels jobkonsulenter, sagsbehandlere og arbejdsgivere m.fl. indgik i brugertesten. Derudover bidrog også projektets følgegruppe med en endelig feedback på hjemmesiden. Brugertesten skete både som specifikke tests med testpersoner, men også som en generel test af redskabet. Ved den specifikke test gennemgik hjemmesiden en mere avanceret test sammen med udvalgte testpersoner indenfor projektets målgrupper. Hovedformålet med disse tests var at få et feedback på, om det er nemt at finde rundt på hjemmesiden og at finde de informationer man har brug for, samt om pointfordelingen i profilen gavgod mening for testpersonerne det vil sige om testpersonerne kunne identificere sig med det billede af deres høresituation, som profilen frembragte. Da dette kræver et vist niveau af selverkendelse, blev selvtesten også testet af personer, som havde stor indsigt i deres egen høresituation. Til den generelle test blev der udarbejdet en liste med teststeder, som blev kontaktet med henblik på at lægge et link til Bliviarbejde.dk ud på deres hjemmeside. Disse hjemmesider blev valgt ud fra kriterier om, at et stort antal personer fra projektets målgruppe forventedes at være besøgende på disse sider. I den generelle test havde alle, der stødte på bliviarbejde.dk i deres øvrige færden på internettet mulighed for at se hjemmesiden, prøve selvtesten og give feedback, der kunne medtages i det afsluttende arbejde med hjemmesiden. Til dette formål var der indarbejdet en specifik feedback-funktion på hjemmesiden, som også var oversat til arabisk, engelsk, farsi, serbokroatisk og tyrkisk, for at sikre mest mulig feedback fra målgruppen. I testperioden, der strakte sig over tre uger, lå der et link til bliviarbejde.dk på følgende hjemmesider: Bibliotekscenter for Integration, ISS, Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, Verdenskulturcenter København, Finfo (Bibliotekscenter for Integration), Videnscenter for Hørehandicap, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, Castberggård, Høreforeningen og Kvinfo.

28 27 kapitel 5 Om arbejdet i fase 4 Tilbagemeldingerne på den specifikke og generelle test, kan sammenfattes i følgende punkter: Det er nemt at klikke sig rundt på hjemmesiden Hjemmesidens tekstindhold er forståeligt og let tilgængeligt Testpersonerne oplever at selvtestens profil matcher deres høresituation Selvtesten gav stof til eftertanke Hjemmesiden er god for en nybegynder, der skal finde vej gennem systemet God typografi Slutsiden endte blindt (behov for at kunne klikke sig tilbage til forsiden) Links til eksterne sites bør altid starte op i nyt billede, så det er nemt at finde tilbage Der var behov for at kunne udskrive profilen fra testen Nogle sider er for teksttunge På baggrund af til begge typer af brugertests, blev hjemmesiden og selvtesten endelig tilpasset. Udarbejdelse af folder I fase 4 blev der endvidere udarbejdet en folder omkring bliviarbejde.dk. Erfaringerne fra projektet Hørehæmmedes Barrierer på Arbejdsmarkedet har vist, at det er helt afgørende med en opfølgning, så at opmærksomheden på sitet ikke forsvinder med nyhedens interesse. Der var derfor i dette projekt allerede fra start indarbejdet en opfølgning i form af trykt materiale og en lanceringskonference. Efter udarbejdelse af folderen, blev den trykt på de samme sprog som hjemmesiden er oversat til (arabisk, farsi, tyrkisk, engelsk og BKS) i eksemplarer. Folderen har til formål at videregive essentielle informationer fra værktøjet samt at forklare om og opmuntre til at benytte værktøjet. Folderen er blevet sendt ud til de steder, hvor projektets målgrupper tænktes at kunne nås bedst, herunder sprogskoler, foreninger for etniske minoriteter, læger, jobcentre, m.m. Et eksempel på folderen er vedlagt som bilag 6. Lanceringskonference Fase 4 afsluttedes med en lanceringskonference for bliviarbejde.dk. Konferencen var rettet modhørehæmmede, jobkonsulenter, sagsbehandlere og fagpersoner med hørelsen som omdrejningspunkt. Konferencen blev afholdt med henblik på at lancere værktøjet og udbrede kendskabet til værktøjet mest muligt blandt jobkonsulenter, sagsbehandlere og fagfolk, der beskæftiger sig med etniske minoriteter, der har nedsat hørelse. Formålet hermed var at skabe opmærksomhed omkring værktøjet, således at man på jobcentrene og i kommunerne kan blive bedre til at identificere problematikker, der relaterer sig til hørelsen, og endvidere kan henvise hørehæmmede personer med anden etnisk baggrund til værktøjet. På konferencen fortalte projektleder, Sara Lea Rosenmeier, fra Rådgivende Sociologer om projektet bag bliviarbejde.dk samt gav en introduktion til den nyudviklede hjemmeside.

29 kapitel 5 Om arbejdet i fase 4 28 Derudover var inviteret tre andre oplægsholdere, hvis oplæg tilsammen var med til at tegne et billede af problematikken omkring etniske minoriteter med hørevanskeligheder på arbejdsmarkedet. Oplægsholderne var: Nadia El Gendi, antropolog i team etnisk, der er en del af sundhedsteamet i Århus Kommune, Dr. Fil Ann Christine Gullacksen fra Malmö Högskola (HälseochSamhälla) samt Steen Bengtsson fra SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Konferencens program er vedlagt som bilag 7. Konferencen blev afholdt som et halvdagsarrangement hos IDA d. 14. december Tilstede var i alt 40 personer, der alle enten var hørehæmmede, havde hørelsen som fagområde eller af andre årsager fandt problematikken relevant i forbindelse med deres daglige arbejde, fx sagsbehandlere, audiologer, specialkonsulenter, integrationsmedarbejdere, handicapkonsulenter, socialrådgivere, arbejdsmarkedsrådgivere, m.m. Feedbacken på konferencen var overordnet set meget positiv. Af tilbagemeldingerne fremgik det, at konferencens tilhørere oplevede at have fået ny og relevant viden ud af dagen, og endvidere blev det påpeget, at konferencen havde muliggjort networking mellem personer, der deler arbejdsområde, men ikke har mulighed for at dele erfaringer til daglig.

30 29 kapitel 6 Opsummering og evaluering kapitel 6 Opsummering og evaluering Arbejdet med nyudviklingen af bliviarbejde.dk er nu endeligt afsluttet. Bliviarbejde.dk er blevet nyudviklet til målgrupperne af etniske minoriteter med hørevanskeligheder samt kommunale sagsbehandlere, jobkonsulenter, m.v. Bliviarbejde.dk har to målgrupper og to funktioner. For hørehæmmede fungerer bliviarbejde.dk som et dialogredskab, som via en selvtest skal få personer med muligt eller konstateret høretab til at gå i dialog med sig selv og omgivelserne omkring hørelsen, som et led i en erkendelsesproces. Endvidere kan man som hørehæmmet hente viden om nedsat hørelse og hente inspiration og gode råd til, hvordan man kan overkomme nogle af de barrierer nedsat hørelse skaber, fx i forbindelse med at opnå eller fastholde et arbejde. For den anden målgruppe, der består blandt andet af jobkonsulenter, kommunale sagsbehandlere, arbejdsgivere, pårørende m.fl. fungerer bliviarbejde.dk som en videnbank, der kan give indsigt i, hvad det vil sige at have et hørehandicap, samt hvad man kan gøre for at imødekomme nogle af de problemer hørelsen kan skabe, fx på arbejdspladsen. Bliviarbejde.dk ligger nu hos Castberggård for døve og hørehæmmede, og Castberggård er ansvarlige for videreførelsen og vedligeholdelsen af redskabet. Projektet omkring nyudviklingen af bliviarbejde.dk har været en interessant og lærerig proces, hvor noget af det der har overrasket mest var, hvor svært det var at opnå kontakt til målgruppen af etniske hørehæmmede. Da målgruppen ikke har de samme traditioner for indgåelse i foreninger og netværk, har det været svært at finde frem til hørehæmmede med etnisk minoritetsbaggrund. Alternative metoder såsom brug af gatekeepers, snowballing og nye sociale medier som fx Facebook, blev derfor afgørende i rekrutteringen. Også bliviarbejde.dk s anden målgruppe var vanskelig at indkredse, idet meget af den viden som tidligere lå hos AF-handicapkonsulenterne nu er spredt ud i kommunerne. Det har således været vanskeligt at finde frem til fagpersoner med indgående viden om både hørehandicap og etnicitet, men projektgruppen er af den opfattelse, at problematikken er blevet indkredset gennem interviews med mange forskellige fagfolk fx fra sprogskoler, sagsbehandlere, jobkonsulenter, arbejdsmarkedskonsulenter, hospitalsimamer, audiologer og mange andre. Begge målgrupper har givet opbakning til projektet og påpeget behovet for at samle viden på området, hvorfor projektgruppen ser, at bliviarbejde.dk er med til at opfylde et behov blandt målgrupperne. Projektgruppen mener ligeledes, at idéen med dialogredskabet bliviarbejde.dk med fordel vil kunne tænkes ind i en sammenhæng med andre handicapgrupper.

31 kapitel 6 30 Gennem lanceringskonferencen, hvor mange forskellige faggrupper var repræsenteret, og via folderen om bliviarbejde.dk, der er blevet distribueret relevante steder i forhold til projektets målgrupper, har projektgruppen bidraget til at gøre opmærksom på den nyudviklede hjemmeside. Gennem sikring af videreførelse og vedligeholdelse af bliviarbejde.dk via indgåelse af aftale med Castberggård, har projektgruppen været med til at sikre bliviarbejde.dk en levetid, der rækker udover projektfasen. Projektgruppen håber, at nyudviklingen af bliviarbejde.dk vil blive flittigt brugt og leve op til det forudgående redskabs besøgsstatistikker med gennemsnitligt 378 unikke besøgende om måneden. Via hjemmesidestatistikker vil det være muligt for Castberggård at følge antallet af besøgende på siden. Alt i alt er projektet forløbet planmæssigt. Gennem hele projektet har faserne grebet ind i hinanden, da der hele tiden er opnået ny viden og nye muligheder for test af redskabets forskellige dele. Muligheden for overlap mellem projektets faser opleves således som en gevinst for projektet snarere end en manglende evne til at holde faserne skarpt afgrænset, idet den samlede tidsplan for projektet er overholdt. Også budgetmæssigt er projektet forløbet planmæssigt og budgettet er holdt indenfor rammerne af det samlede tilskud til projektet. Budgetmæssigt er der foretaget mindre justeringer indenfor de enkelte poster, mens budgettet overordnet set svarer til tilskuddet.

32 31 kapitel 6 Bilag Bilag

33 kapitel 6 Bilag 32 Bilag 1: Endeligt spørgeskema til selvtest Hørelse generelt Søjle 1 Meget god God Hverken god Dårlig Meget eller dårlig dårlig 1. Hvordan er din hørelse? Ikke Lidt Vanskeligt Meget Hvor vanskeligt er det for dig vanskeligt vanskeligt vanskeligt 2. At følge med i en samtale, når du taler med en anden i rolige omgivelser? 3. At følge med i en samtale, når der er baggrundsstøj [fx larm fra kopimaskine, fax eller fra gaden)? 4. At høre hvor en lyd kommer fra? At tale i telefon med en, du ikke kender? Aldrig/sjældent Af og til Ofte Meget ofte 6. Taler personer i dine omgivelser utydeligt? Klager dine omgivelser over, at du skruer lyden for højt op på TV og radio? 8. Må du ofte bede folk om at gentage det, de siger til dig? 9. Lader du nogen gange som om, du har hørt hvad der blev sagt, selvom du egentlig ikke har hørt det? 10. Undgår du samtaler med personer, der taler utydeligt eller lavt? Hørelse på arbejde Søjle 2 Aldrig/sjældent Af og til Ofte Meget ofte 11. Giver din hørelse problemer på dit arbejde? Er der arbejdsopgaver, du forsøger at undgå pga din hørelse? 13. Har du besvær med at høre, hvad der bliver sagt til møder, kurser, mm? 14. Sker det, at du synes, at du går glip af vigtige informationer om dit arbejde pga. din hørelse? Er du nervøs for at misforstå instruktioner på dit arbejde pga. din hørelse? 16. Gør din hørelse det svært for dig at kommunikere med dine kolleger/overordnede? 17. Er det nødvendigt for dig at placere dig tæt på den der taler, for at kunne høre, hvad der bliver sagt? 18. Sker det, at du beder folk om at tale højere eller tydeligere, fx ved større møder eller kurser? Nej, slet ikke I mindre grad I nogen grad Ja, i høj grad

34 33 kapitel 6 Bilag 19. Har du nogen gange behov for skriftlige referater fra møder for at sikre dig, at du har hørt de vigtige budskaber? 20. Er det nødvendigt for dig at samle op på vigtige pointer sammen med en kollega efter et møde? 21. Påvirker din hørelse dine muligheder for at få eller fastholde et arbejde? 22. Gør din hørelse, at du skal præstere mere end dine kollegaer for at opnå det samme arbejdsmæssige resultat? 23. Har din hørelse har betydning for, hvordan din arbejdsgiver udnytter dine evner og kvalifikationer? Nej, slet ikke I mindre I nogen Ja, i høj grad grad grad Nej, mine evner og kvalifikationer udnyttes til fulde 0 3 Ja, mine evner og kvalifikationer udnyttes ikke fuldt ud 24. Forringer din hørelse dine muligheder for efteruddannelse? 25. Forringer din hørelse dine muligheder for forfremmelser, lønstigninger mm? 26. Forhindrer din hørelse forhindrer dig i at søge nye udfordringer på arbejde? Nej, slet ikke I mindre grad I nogen grad Ja, i høj grad Hørelse i det sociale liv Søjle Hvor vanskeligt er det for dig at følge med i social snak mellem kolleger på arbejdet (fx i frokostpausen)? Ikke Lidt vanskeligt Vanskeligt Meget vanskeligt vanskeligt Forhindrer din hørelse dig i at deltage i det sociale liv på arbejdspladsen på lige fod med dine kolleger? 29. Har din hørelse har negativ indflydelse på forholdet til din ægtefælle/børn/venner? 30. Har du overskud til at lave, hvad du har lyst til i din fritid? 31. Fravælger du nogen fritidsaktiviteter pga. hørelsen? Ja, i høj grad I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke Ja Nej, men jeg overvejer at gøre det Nej Ja, i høj I nogen I mindre Nej, slet grad grad grad ikke 32. Har din hørelse negativ indflydelse på, hvordan du ser dig selv?

35 kapitel 6 Bilag 34 Energi Søjle 4 Aldrig/sjældent Af og til Ofte Meget ofte 33. Hvor ofte føler du dig mere end almindeligt træt efter en normal arbejdsdag? 34. Hvor ofte har du spændinger i ansigt/nakke/skuldre eller hovedpine efter en normal arbejdsdag? Nej, slet ikke I mindre I nogen Ja, i høj grad grad grad 35. Bliver du nemmere stresset end dine kolleger? Har du svært ved at koncentrere dig? Nej Ja Ved ikke 37. Har du brug for flere pauser end dine kolleger? Hjælpemidler generelt og på arbejde Søjle 5 Ja Nej 38. Har du hjælpemidler, som hjælper dig til at høre bedre? FILTER HVIS JA: 39. Hvilke/t af følgende hjælpemidler har du? Gerne flere svar a. Høreapparater b. FM-system c. Teleslynge d. Telefon med ekstra forstærkning e. Andet Ja Nej 40. Hvor ofte anvender du dette hjælpemiddel? a. Høreapparater b. FM-system c. Teleslynge d. Telefon med ekstra forstærkning e. Andet Altid For det meste Af og til Sjældent Aldrig

36 35 kapitel 6 Bilag 41. Hvad er årsagen til, at du kun af og til, sjældent eller aldrig bruger dette hjælpemiddel? a. Høreapparater b. FM-system c. Teleslynge d. Telefon med ekstra forstærkning e. Andet De virker ikke optimalt/trænger til justering De passer ikke til mine behov Jeg har ikke vænnet mig til dem Det er svært at bruge dem Ønsker ikke at skille mig ud Jeg er forfængelig Det findes ikke på mit arbejde/min arbejdsplads er ikke villig til at anskaffe det Andet 42. Tror du, at noget af følgende ville kunne hjælpe dig til at klare dit arbejde bedre? a. Flere/andre hjælpemidler b. Min fysiske placering (fx kontor væk fra gaden) c. Mere dialog med mine kolleger/min overordnede omkring min situation Ja Nej, ikke nødvendigt d. Reduktion af baggrundsstøj e. Regulering/ændring af min arbejdsplads (fx akustik) f. Ændringer i ansættelsesforhold (fx nedsat tid, fleksible arbejdstider mm.) SLUSE: KUN HVIS JA TIL HJÆLPEMIDLER Ja, i høj grad I nogen grad I mindre grad Nej, slet ikke 43. Har du fået tilstrækkelig information og vejledning i forløbet omkring anskaffelsen af dine hjælpemidler? 44. Kender du til, hvilke hjælpemidler der kan hjælpe dig til at høre bedre? 45. Ved du, hvor du kan få information og vejledning omkring hjælpemidler? 46. Har du gjort noget for at skaffe dig viden om, hvilke hjælpemidler der kan hjælpe dig? 47. Har du brug for mere viden om de forskellige hjælpemidlers funktioner? 48. Kender du til mulighederne for, at din arbejdsplads kan få gratis hjælpemidler? Jeg kender meget til hjælpemidler Jeg kender en del til hjælpemidler Jeg kender lidt til hjælpemidler Jeg kender ikke til hjælpemidler Ja, i høj grad I nogen I mindre Nej, slet grad grad ikke

37 kapitel 6 Bilag 36 Bilag 2: Tekstindhold til bliviarbejde.dk Velkommen til Bliviarbejde.dk Føler du dig mere end almindeligt træt efter en normal arbejdsdag? Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i telefonen? Misforstår du tit aftaler eller beskeder? Klager dine omgivelser over, at du skruer for højt op for fjernsynet? Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, kan det skyldes, at du har nedsat hørelse. Om Bliviarbejde.dk Bliviarbejde.dk er en hjemmeside, der handler om hørelse og arbejdsliv. Bliviarbejde.dk henvender sig til dig, der har en idé om, at du måske har nedsat hørelse, eller til dig som allerede ved, at du har det. På Bliviarbejde.dk har du adgang til viden om, hvilke barrierer hørelsen kan udgøre i arbejdssammenhænge og hvordan disse barrierer overvindes. Hvis du er arbejdsgiver, jobkonsulent, sagsbehandler, tillidsmand, sikkerhedsrepræsentant eller lignende, kan du fx læse om, hvordan du skaber gode forhold for medarbejdere med nedsat hørelse, og du kan få indblik i, hvad det vil sige at have et høretab. Denne viden kan også være af stor nytte og interesse for fx pårørende eller kolleger til én med nedsat hørelse. Test dig selv På Bliviarbejde.dk kan du teste dig selv og få en profil af din hørelse. Profilen kan hjælpe dig til at se, i hvilke situationer din hørelse eventuelt udgør et problem. Når du klikker på søjlerne i profilen, får du adgang til viden og information omkring hørelse og hjælpemidler, samt inspiration til hvad du kan gøre for at tage hånd om din hørelse. Vær opmærksom på, at testen ikke kan erstatte en høreprøve hos din læge. Formål Bliviarbejde.dk sætter fokus på de problemer, som personer med nedsat hørelse kan opleve i forbindelse med at have et arbejde. Formålet med bliviarbejde.dk er at give oplysninger og informationer om hørelse, der kan hjælpe til en første erkendelse af et eventuelt høretab, samt inspirere og motivere til handling. Formålet er også at give arbejdspladser, kolleger og pårørende indblik i, hvad det vil sige at have nedsat hørelse samt at pege på enkle løsninger. Anonymitet Du er anonym ved brugen af testen. Dine svar er udelukkende til eget brug. Gennem testens profil får du adgang til informationer, der kan motivere og inspirere dig til at komme videre, hvis dine svar peger i retning af, at du har problemer med hørelsen. Baggrund Bliviarbejde.dk er udviklet af Rådgivende Sociologer ApS. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje for 'Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

38 37 kapitel 6 Bilag arbejdsmarked' (2006) og Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje Styrket indsats for personer med handicap (2009). Kontakt Hvis du har spørgsmål til Bliviarbejde.dk, så kontakt Rådgivende Sociologer ApS på tlf eller på mail: Bliviarbejde.dk hostes og opdateres af CastberggårdJob- og Udviklingscenter (www.cbg.dk). Kontaktperson på Castberggård er Jakob Brodersen Test Undskyld hvad sagde du? Ca. hver 10. i den erhvervsaktive alder har problemer med hørelsen. Test dig selv og find ud af, om det er på tide, du tager hånd om din hørelse. Nedsat hørelse - hvad nu? En hørenedsættelse kan ramme alle og sætte ind på alle tidspunkter i livet. Årsagerne kan være mange, fx vokspropper i ørene, væske i mellemøret, støjpåvirkning, alder, genetik, osv. For mange vil en typisk hørenedsættelse komme snigende over en længere periode. Ikke alle er opmærksomme på, at hørelsen gradvist bliver dårligere. Man synes måske, at andre mennesker taler utydeligt, man bliver mere irritabel end man plejer eller man trækker sig tilbage fra større sociale sammenkomster. Det kan også være, at familie og venner bemærker, at der skrues højt op for TV/radio eller at man er mere træt efter en dag på arbejdet. Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du trænger til at få undersøgt din hørelse. Læs om hvor du skal gå hen for at få undersøgt din hørelse her. Hører jeg dårligt? Hvis du er i tvivl om du har nedsat hørelse, kan det være en god idé at starte med at spørge din nærmeste familie eller nogle gode venner, om de synes, at du hører dårligt. Du kan gå til egen læge eller ørelæge, for at få en professionel vurdering af hørelsen. Her undersøges både øret og hørelsen. Det kan være, du skal have fjernet en prop af ørevoks, før hørelsen bliver målt ved en høreprøve. Hørelsen kan måles på mange forskellige måder. Den mest almindelige metode til at måle hørelsen er at lave en høreprøve: et audiogram. Her måles evnen til at høre de forskellige toner og den styrke, der skal til for at høre forskellige toner. Toner i diskanten, mellemtoneområdet og basområdet måles i Herz (Hz), mens styrken måles i decibel (db).læs mere om lyd her. Statistik Der findes ingen centrale registre over, hvor mange personer i Danmark, der har nedsat hørelse. Forskellige undersøgelser tyder på, at omkring hver sjette dansker har nedsat hørelse.

39 kapitel 6 Bilag 38 Man mener: At omkring personer i Danmark har nedsat hørelse At godt personer i Danmark bruger høreapparat [10.10] At 1 ud af 10 personer i den erhvervsaktive alder (18-64 år) har svært ved at følge med i en samtale, når flere personer er samlet At omkring halvdelen af alle personer i Danmark over 75 år har nedsat hørelse Øret Øret er et fintfølende organ, der har til opgave at opfange lyde, og lave dem om til nerveimpulser, som kan tolkes i hjernen. Øret består af det ydre øre, mellemøret med de tre knogler: hammeren (1), ambolten (2) og stigbøjlen (3), og det indre øre, sneglen, som er et meget kompliceret organ - det indeholder bl.a. mere end sanseceller.du kan læse om ørets opbygning og funktionher. Årsager til nedsat hørelse Der kan være mange årsager til nedsat hørelse. I det ydre øre eller mellemøret vil årsagen ofte være propper af ørevoks, nedsat bevægelighed af trommehinden eller sygdomme, brud og tilkalkning i ørets små knogler. Mange, og kroniske eller ubehandlede, mellemørebetændelser kan også føre til nedsat hørelse. Sådanne hørenedsættelser, der er kendetegnet ved at lyden har svært ved at nå det indre øre, kaldes også 'konduktive hørenedsættelser'. En anden type hørenedsættelse kaldes 'sensorineuralehøretab'. Det er høretab, der er forårsaget af skader i indre øre. Skaderne forekommer hyppigst på grund af aldring eller støj men kan også være arvelige eller medfødte. Sensorineuralehøretab er kendetegnede ved, at det ofte er svært at skelne lyde, og at der er et misforhold i lydopfattelsen: Svage lyde opfattes dårligt og kraftigere lyde opfattes som alt for høje. Nogle mennesker med høretab har også samtidig tinnitus. Tinnitus kan beskrives som det at opfatte lyd, der ikke kommer fra en ydre lydkilde og opleves ofte som en susen eller en hyletone. Tinnitus opleves individuelt og meget forskelligt og kan være til stor gene. Læs mere om tinnitus her: NetDoktor Hoerelse.info Symphony. Lydoverfølsomhed indebærer, at mange lyde, selv svage lyde, opleves som ubehagelige. Mange personer med høretab oplever en øget lydoverfølsomhed, særligt personer med høretab der er knyttet til indre øre. Læs mere om lydoverfølsomhed her. Arvelige årsager forklarer mindst halvdelen af al varig hørenedsættelse. At en hørenedsættelse er arvelig betyder, at den kommer fra forældrene og videreføres til barnet gennem forældrenes arvemasse. Man kan godt have arvet en hørenedsættelse fra sine forældre selvom begge forældre er hørende. Hvis forældrene er i familie med hinanden, kan det øge risikoen for, at barnet bliver født med en arvelig hørenedsættelse.

40 39 kapitel 6 Bilag Hvor går man hen? Hvis du har mistanke om, at du har nedsat hørelse, kan du henvende dig til en ørelæge. Ørelægen kan foretage høreprøver og undersøgelser og afgøre, om du kan henvises til at få et høreapparat. Man behøver ikke en henvisning for at gå til ørelæge, men der kan være ventetid. Høreapparater kan fås gratis via de offentlige høreklinikker/audiologiske afdelinger, eller man kan få tilskud til køb af høreapparater hos private forhandlere, hvis man er blevet henvist fra ørelægen. For at få et høreapparat skal du bestille tid enten på en offentlig høreklinik/audiologisk afdeling eller hos en privat forhandler [10.6]. Her foretages også undersøgelser, og hvis der er en hørenedsættelse, besluttes det, hvilken behandling der passer bedst til dine behov. I de fleste tilfælde vil der være tale om et høreapparat. Der vil også blive lavet aftryk af øret/øregangen, så høreapparatet passer præcis til dig. Der går lidt tid fra den første undersøgelse, til du får udleveret høreapparatet. Ved udleveringen af høreapparatet og ved de efterfølgende besøg vil høreapparatet blive tilpasset så det passer til din hørenedsættelse, og du vil blive vejledt i, hvordan man bruger og vedligeholder det. Du vil få udleveret en betjeningsvejledning og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Det tager lidt tid at vænne sig til at bruge høreapparat. Det bedste er at starte med at bruge det i vante omgivelser, hvor du kender lydene. Når du har vænnet dig til høreapparatet og det eventuelt er blevet finjusteret, skulle du gerne opleve, at du hører betydeligt bedre. Læs mere om det offentlige system her. Læs mere om vejen til offentlig og privat behandlingher. Læs om flere hjælpemidler end høreapparater her. Rådgivning og kursusvirksomhed om hvordan du bruger dit høreapparat - og lærer at leve godt med det - kan fås hos høreinstitutter/kommunikationscentre. Læs her for flere oplysninger. Erkendelse Det kan tage tid at erkende og acceptere, at man har nedsat hørelse. Selvom mange danskere i den erhvervsaktive alder har nedsat hørelse, er der ikke mange der taler åbent om det. Det skyldes mange gange de fordomme, der eksisterer omkring nedsat hørelse, som fx at det er gamle og forvirrede mennesker, der hører dårligt. Mange mennesker hører dårligt uden at gøre noget ved det. Det skyldes ofte, at de ikke er klar over, hvad det er der sker. Man lægger måske bare mærke til, at folk snakker utydeligt, eller at man har svært ved at høre, hvad der bliver sagt i større forsamlinger. Det betyder, at der kan gå lang tid fra problemerne med hørelsen sætter ind, til man erkender og accepterer sin nedsatte hørelse, og får gjort noget ved problemet.

41 kapitel 6 Bilag 40 Derudover er mange personer med nedsat hørelse nervøse for, at de ikke kan klare deres arbejde. De er bange for ikke at slå til. Det er en uheldig reaktion, for i de allerfleste tilfælde er det muligt at håndtere høretabet og der er mange muligheder for at overvinde de barrierer, den nedsatte hørelse kan medføre på jobbet og i privatlivet. Hørehistorier Aïda Poulsen er pædagog på en specialskole og fik sin hørenedsættelse efter sin datters fødsel. Hun fortæller her om sin hørenedsættelse, og hvad det betyder for hendes arbejde. Lena Bødtcher er sygehjælper og har arvet sit høretab efter sin far. Hun fortæller om, hvad hørenedsættelsen har betydet for hendes tilværelse. AshkanTehrani er maskiningeniør og født med sit hørehandicap. Han fortæller her om, hvordan han har taklet sit høretab. SyssGejhede Olsen er projektmedarbejder i en lille kommune og fik tinnitus da hun var 32 år gammel. Hun fortæller her om, hvad hendes høretab og tinnitus betyder for hendes arbejdsliv. AliaHussain er studerende og født med sit høretab. Hun fortæller om, hvad hendes høretab betyder i hendes studie- og privatliv. Jakob Milland er selvstændig automekaniker og mistede sin hørelse efter sygdom. Han fortæller om, hvad hans hørenedsættelse har betydet for hans arbejdsliv. Hjælpemidler Høreapparater og høretekniske hjælpemidler har alle til formål at støtte hørelsen. Høreapparater fås i mange forskellige udgaver og udgør som regel den grundlæggende hjælp ved et høretab. Høretekniske hjælpemidler er produkter, der supplerer høreapparatet i hverdagen. Et høreteknisk hjælpemiddel kan blandt andet være et FMsystem eller tilbehør til mobiltelefonen, som gør det muligt at få lyden direkte ind i øret uden støj fra omgivelserne. Der findes mange forskellige former for hjælpemidler. Husk at der er hjælp at hente, når man skal finde ud af, hvilke hjælpemidler der er de rette, hvad end det er til privat brug eller til brug på arbejdspladsen - fx på kommunikationscentret eller hos specialkonsulenten. Hjælpemidler er gratis. Du kan læse mere om bevillingsreglerher. Læs Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandlingher. Læs her for den nyeste viden om høreteknik til erhvervsaktive.

42 41 kapitel 6 Bilag Nedsat hørelse på arbejde De fleste med nedsat hørelse klarer sig fint på arbejdsmarkedet. Men der er flere faktorer, der har indflydelse på, hvor godt man fungerer på sin arbejdsplads, hvis man har nedsat hørelse: Jo større hørenedsættelse, jo flere kommunikationsproblemer vil der mange gange være. Jo mere kommunikation der indgår i arbejdsopgaverne, jo sværere vil det også være for den, der har nedsat hørelse. Jo mere baggrundsstøj der er på en arbejdsplads, jo sværere vil det være at høre beskeder osv. Jo mere stresset eller jo dårligere arbejdsmiljø der er på en arbejdsplads, jo vanskeligere vil det være at klare sig med nedsat hørelse. Generelt kan det siges, at hvis man forbedrer forholdene på en arbejdsplads vil alle have gavn af det, og især medarbejdere med nedsat hørelse. Hvad kan man ændre? Her er nogle forhold man kan overveje at ændre på arbejdspladsen for at forbedre lytteforholdene: Møder Er der god akustik og belysning i møderummet, og foregår møder uden forstyrrelser udefra? Er der god mødeskik? Taler man kun én ad gangen? Er der ordstyrer? Kan alle se den der taler? Støj Er der støj, der kan fjernes eller mindskes? Er det muligt at tale ugeneret i telefon uden baggrundssnak og øvrig støj? Kommunikation Bliver der givet hurtige beskeder på gange og lignende? Eller har man et meddelelsessystem, som fungerer for alle? Arbejdsmiljø Har man et arbejdsmiljø, hvor der er overensstemmelse mellem de krav der stilles og de ressourcer man har? Er der en god tone på arbejdspladsen, eller forekommer der grove drillerier og mobning? Hvad kan man gøre for sig selv? Man er nødt til selv at nå til erkendelsen af, at man hører dårligt og at acceptere, at man kan have gavn af høreapparat og andre høretekniske hjælpemidler. Læs fx artiklen her, der handler om at få høreapparat. Det kan være en stor overvindelse at skulle være åben om sin hørenedsættelse. Det føles desværre stadig pinligt for nogle at sige, at de ikke hører godt. På en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, kan det være en fordel at være åben om, at man har nedsat hørelse. Selv

43 kapitel 6 Bilag 42 med et godt høreapparat, vil der forekomme misforståelser, eller det sker, at der er noget, man ikke hører. Hvis dine kolleger ikke ved, at du har nedsat hørelse, kan det skabe misforståelser, hvis du fx ikke svarer på deres "Godmorgen". For de fleste er det en lettelse ikke at skjule en hørenedsættelse, og for kollegerne vil det være en hjælp at få gode råd om, hvordan de bedst kan få en god kommunikation med dig. Fx er det vigtigt at vide, at det er bedst at have øjenkontakt når de taler med dig, og at der ikke er for meget baggrundsstøj. Se flere gode råd her. Man kan også undersøge om brug af høretekniske hjælpemidler vil hjælpe. Det kan være mikrofon/fm-systemer, der gør, at man bedre kan følge med ved møder og samtaler. Det kan være forstærkertelefoner, der kan sende lyden mere tydeligt til et høreapparat, eller som kan forstærke lyden bedre. Der findes også forskellige trådløse alarmsystemer, fx i form af vibrator, der kan gøre opmærksom på lyde (fx patientopkald til sygeplejersker, forskellige former for varsling osv.). For udførlig information om høretekniske hjælpemidler kan du læse her. Hvis du vil læse om, hvordan andre har taklet deres høretab i privatliv og på arbejde, kan du gøre det her. Stress og træthed Hvis ens arbejdsopgaver er for store i forhold til ens ressourcer, kan det medføre stresssymptomer som hovedpine, muskelspændinger, koncentrationsproblemer mm.når man har nedsat hørelse, bruger man meget energi på at forstå hvad der bliver sagt, og derfor bliver mange mere end almindeligt trætte efter en arbejdsdag. Hvis man får sådanne symptomer, bør man undersøge, hvor man kan få rådgivning. Specialkonsulenter for hørehæmmede har bl.a. til opgave at rådgive personer i den erhvervsaktive alder med nedsat hørelse. Du kan finde information om hvad specialkonsulenten kan hjælpe med samt navne og adresser på specialkonsulenterne her. Det kan også være på kommunikationscentret, du kan få vejledning. Kompensationsordninger Formålet med reglerne om kompensation til handicappede i erhverv er at ligestille personer med handicap med personer uden handicap med henblik på at få eller fastholde et arbejde. Det kan fx være at ligestille personer med nedsat hørelse med normalt hørende ved at give kompensation for den nedsatte eller manglende hørelse. De forskellige kompensationsordninger har nogle betingelser, der skal være opfyldte. Det er en god idé at søge vejledning hos en specialkonsulent, hvis man ønsker at gøre brug af ordningerne. Specialkonsulenten kan vejlede i lovgivningen på høreområdet. Der kan være bl.a. være tale om følgende ordninger: Arbejdspladsindretning Personlig assistance [10.7], herunder fx skrivetolkning [10.8] eller tegnsprogstolkning [10.9] eller praktisk hjælp til de funktioner, man ikke kan klare på grund af hørenedsættelsen.

44 43 kapitel 6 Bilag Fortrinsadgang ved ansættelsessamtaler hos offentlige arbejdsgivere. Ordningen giver adgang til at komme til samtale med arbejdsgiver. Hjælpemidler/værktøj, herunder undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber. Fleksjob, en ansættelsesform med skånehensyn. Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede, "Isbryderordningen". Se en oversigt her over de forskellige muligheder for kompensation, som personer med nedsat hørelse kan gøre brug af i forbindelse med at få eller at fastholde et arbejde. Kurser, netværk, mv. De fleste høreinstitutter/kommunikationscentre har specielle tilbud om kurser for erhvervsaktive med nedsat hørelse. Du kan få en oversigt over institutterne her. Castberggård Job- og Udviklingscenter tilbyder kurserne "Bevar dit arbejde", som er et specielt kursusforløb for personer, der har svært ved at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, og "Hørehæmmede i arbejde", der er et jobskaffelsesforløb for personer med nedsat hørelse, der ikke er i arbejde. Tietgenskolen tilbyder kurset Kompetenceafklaring for hørehæmmede, der henvender sig til ledige med høretab og med en mellemlang eller lang uddannelse. Høreforeningen har et medlemstilbud om deltagelse i netværksgrupper, hvoraf størstedelen af grupperne er for personer i den erhvervsaktive alder. I grupperne mødes ligestillede og udveksler erfaringer samt inspirerer hinanden til, hvordan man tackler nedsat hørelse i privat- og arbejdslivet. Læs mere om netværksgrupperne her. Gennem sociale medier, som fx Facebook, kan man melde sig ind i grupper for hørehæmmede, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og diskutere relevante problemstillinger. Information til arbejdspladsen Ca. 10 % af alle i den erhvervsaktive alder i Danmark har nedsat hørelse, så der er sandsynligvis også nogle på jeres arbejdsplads, der har problemet inde på livet. At have nedsat hørelse kan stadigvæk være et tabubelagt emne, og medarbejdere, der har problemer med hørelsen, kan være bange for, at de ikke kan klare deres arbejde. Når man hører dårligt er det relationerne mennesker imellem der rammes - en situation, der skal håndteres. Det har såvel den hørehæmmede som omgivelserne en andel i. Medarbejdere med nedsat hørelse bruger meget energi på at "høre rigtigt". Derfor kan medarbejdere med nedsat hørelse have perioder, hvor de er meget trætte - især hvis arbejdsklimaet er dårligt, og tempoet er højt.

45 kapitel 6 Bilag 44 Selv det bedste høreapparat kan ikke fuldstændig kompensere for et høretab - men det hjælper! Der findes yderligere høretekniske hjælpemidler, der kan medvirke til, at man fungerer godt på arbejdspladsen trods hørenedsættelse. Høretekniske hjælpemidler er gratis - både de personlige og dem der eventuelt skal installeres på arbejdspladsen. Læs mere her. I dag er det typisk sådan, at kommunikation har en stor betydning i arbejdslivet, og at arbejdstempoet er højere end før i tiden. Derfor er det vigtigere end nogensinde at skabe et godt arbejdsklima: Der hvor man kan tale åbent om eventuelle problemer med hørelsen, bliver det lettere at skabe et godt arbejdsmiljø for de medarbejdere, som er berørte af problemet. Ofte skal der kun nogle mindre tiltag og enkle regler til, for at medarbejdere med nedsat hørelse får bedre arbejdsvilkår. Støj Støj er uønsket lyd. På arbejdspladsen er det vigtigt at få fjernet uønsket lyd - uanset om den er sundhedsskadelig eller ej. Jo mere uønsket baggrundsstøj der er på en arbejdsplads, jo sværere er det for alle, og især medarbejdere med nedsat hørelse, at udføre deres arbejde. Læs mere om støj på arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker her. Læs mere om hvad man kan gøre vedrørende støj indenfor industrien her. De gode råd Her kan du læse nogle gode råd til, hvordan du kan være med til at sikre gode forhold på arbejdspladsen for medarbejdere med nedsat hørelse: Undgå unødig baggrundsstøj. Hav øjenkontakt, tal tydeligt og ikke for hurtigt. Sørg for god belysning og akustik. Det er vigtigt at have en god måde at give meddelelser på. Undgå hurtige beskeder i forbifarten. Hold en god mødekultur. Sørg for, at der er ordstyrer og referent. Giv medarbejderen med nedsat hørelse ret til at vælge den plads, hvor vedkommende bedst kan høre. Vær åben overfor medarbejdere med nedsat hørelse. Lad de dumsmarte bemærkninger ligge. Vær forsigtig med at sige "ikke noget", når en medarbejder med nedsat hørelse spørger, hvad der tales om - ligegyldigt hvor uvigtigt det sagte er. Gør hvad der er muligt for at undgå stress og dårligt arbejdsmiljø. For flere råd, kan du læse her. Hvad kan du gøre som arbejdsgiver? Der er flere ting du kan gøre for at sikre dig, at medarbejdere med nedsat hørelse trives på arbejdspladsen: Medarbejdersamtaler Du kan skabe rum for åbenhed omkring hørelsen på arbejdspladsen ved at udarbejde særlige punkter til de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Det kan fx være et punkt

46 45 kapitel 6 Bilag omkring 'kommunikation', hvor eventuelle problemer med hørelsen kan drøftes. På denne måde gør du hørelsen til en selvfølgelig del af indsatsen for arbejdsmiljøet. Rummelighed Tag ansvaret for, at personalepolitikken og arbejdsmiljøet indeholder rummelige værdier. Formålet hermed vil være at skabe åbenhed vedrørende medarbejdernes særlige ressourcer og kompetencer. Indsigt Ved at sikre dig kendskab til de forskellige kompensationsordninger, kan du sende positive signaler til arbejdspladsen, såvel som den enkelte medarbejder. Læs mere om kompensationsmuligheder her. Forebyggelse Som arbejdsgiver kan du forebygge eventuelle problemer for medarbejdere med nedsat hørelse. Det kan blandt andet handle om at sørge for, at de fysiske omstændigheder på arbejdspladsen er optimale eller det kan være, at der skal fokus på minimering af støj. Det kan også være, at der skal være en mere klar mødestruktur, hvor der altid tages referat af møderne, så der skabes optimale vilkår for at alle kan følge med. Personlige beretninger Jesper Hansen, er ansvarlig for automatikområdet på Centrallagret hos Louis Poulsen El- Teknik og fortæller om de overvejelser arbejdspladsen har gjort sig ved ansættelse af personer med nedsat hørelse. René Rønning er virksomhedsleder i høreapparatvirksomheden GN Resound. Han fortæller om, hvad det betyder at arbejde sammen med personer med hørenedsættelse. Professionel vejledning Specialkonsulenterne for hørehæmmede er personer, der har speciel kompetence til at vejlede personer med nedsat hørelse, som er i den erhvervsaktive alder. Både privatpersoner, uddannelsessteder og arbejdspladser kan henvende sig til specialkonsulenterne og få råd vedrørende hjælpemidler mv. For henvendelse til specialkonsulenten læs her. Jobcentrene og kommunen kan også være behjælpelige, da de administrerer ordningerne vedrørende kompensation for handicappede i erhverv. Du kan læse mere om sådanne ordninger her. Uforpligtende henvendelser kan også ske til Castberggårds Job- og Udviklingscenter, der har speciel ekspertise vedrørende hørehæmmede og døve på arbejdsmarkedet. Se linksamlingen for flere steder, hvor du kan få professionel hjælp. Links

47 kapitel 6 Bilag 46 Bar SOSU, Bar FOKA og Bar UF Indeklimaportalen arbejder for at øge opmærksomheden på indeklimaets betydning for arbejdspladsen og henvender sig både til medarbejdere, arbejdsgivere og sikkerhedsrepræsentanter. Her finder du blandt andet information om, hvad der kan ligge til grund for et dårligt indeklima - herunder støj, belysning og ventilation. Der gives også gode råd til, hvordan man forbedrer indeklimaet. Castberggård Job- og Udviklingscenter Siden henvender sig til personer med høretab. Her kan du finde informationer om de kurser og tilbud Castberggård Job- og Udviklingscenter udbyder til personer med nedsat hørelse - herunder kurser vedrørende jobskaffelse og jobfastholdelse. På kurserne arbejdes der blandt andet med personlige handleplaner, faglig opkvalificering og værktøjer til at tackle personlige problemer for personer med nedsat hørelse. DELTA DELTA har til opgave at lave konsulentarbejde for høreforsorgen og tilbyder rådgivning på det audiologiske område. Pjece om akustik og høretekniske hjælpemidler kan også downloades herfra. Hoerelse.info Hoerelse.info informerer om lyd, hørelse og høretab og opsamler relevante nyheder på høreområdet - på arbejdspladsen, i familien og i sociale sammenhænge. På hoerelse.info finder du blandt andet faktuelle oplysninger om høretab, hjælpemidler på arbejdspladsen, høretab blandt børn og unge mm. Du finder også en referenceliste til litteratur om nedsat hørelse og tinnitus. Hoerelse.info drives af Castberggård i samarbejde med foreningen Hear-It AISBL. I Job Nu I job nu er en job- og informationsportal for personer med handicap og virksomheder. Den består af en CV- og jobbank, et jobmapping-program, interviews og et væld af oplysninger om forskellige støtteordninger, tilskud, regler osv. Bag portalen står De Samvirkende Invalideorganisationer, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, LO, Kommunernes Landsforening og en række større danske virksomheder. Høreforeningen Høreforeningen er en interesseorganisation, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for personer med nedsat hørelse. Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at håndtere høretabet bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper, [6.6.1] som er et tilbud til alle Høreforeningens medlemmer. Videnscenter for hørehandicap Videnscenter for hørehandicap indsamler, bearbejder, udvikler og formidler viden på høreområdet. Formålet er at styrke udvekslingen af viden og erfaringer på tværs af sektorer, faggrupper og regioner, for herved at være med til at sikre kvaliteten i lokale og

48 47 kapitel 6 Bilag regionale tilbud til personer med nedsat hørelse. Videncentrets viden stilles til rådighed for forvaltninger, institutioner, uddannelsessteder, arbejdspladser, døve- og hørefagligt personale, brugerorganisationer samt døvblevne, døve og hørehæmmede. Hjemmesiden har primært professionelle, der arbejder med personer med høretab, som sin målgruppe. Specialfunktionen Job & Handicap Jobcenter Vejle er en landsdækkende specialfunktion for personer med handicap med det formål at fastholde og integrere flere personer med handicap på arbejdspladserne. Specialfunktionen er rettet mod landets jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Specialfunktionen beskæftiger sig med rådgivning, information og udvikling i forbindelse med integration af handicappede på arbejdsmarkedet. Handicaporganisationer for alle Handicaporganisationer for alle formidler viden om danske handicaporganisationer med det formål at oplyse etniske minoriteter om de muligheder der er for social og faglig støtte i handicaporganisationerne. Udover dansk er hjemmesiden tilgængelig på sprogene: engelsk, somali, arabisk, tyrkisk, urdu, farsi og serbo-kroatisk. Vidensnetværket Handicap & Beskæftigelse Vidensnetværket skal medvirke til, at aktører på beskæftigelsesområdet har den nødvendige viden om, hvordan mennesker med handicap/sygdom kommer tættere på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. Vidensnetværket kan særligt hjælpe dig, hvis du er medarbejder i et jobcenter: sagsbehandler, jobkonsulent, leder, anden aktør i beskæftigelsesindsatsen eller borger med handicap/sygdom og skal fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet.

49 kapitel 6 Bilag 48 Bilag 3: Ordbog Høreprøve En høreprøve foretages normalt ved, at du får et sæt hovedtelefoner på. Gennem hovedtelefonerne præsenteres du for forskellige lyde. Du vil blive bedt om at angive, hvornår du hører lydene. Ved at notere hvilke toner du kan høre, vil den der foretager høreprøven være i stand til at vurdere din hørelse. Audiogram Resultatet af en høreprøve optegnes i et audiogram. Et audiogram er et koordinatsystem, som giver en overskuelig grafisk fremstilling af høretabets størrelse og omfang. Specialkonsulent Specialkonsulenterne er kommunernes tilbud om gratis rådgivning til blandt andet personer med høreproblemer. Specialkonsulenternes opgave er blandt andet at koordinere de forskellige hjælpemuligheder, der findes. Specialkonsulenterne kan blandt andet hjælpe, hvis du har problemer med fx kommunikationen på arbejdspladsen, hjælpemidler til uddannelsen og arbejdspladsen, at søge økonomisk støtte, bevilling af tolk, kursustilbud, accept af høretab m.m. Høreinstitut/Kommunikationscenter Høreinstitutterne/kommunikationscentrene er specialundervisnings- og rådgivningscentre for personer med funktionsnedsættelse blandt andet indenfor høreområdet. Alle har adgang til høreinstitutternes/kommunikationscentrenes tilbud, der alle har til formål at øge mulighederne for kommunikation og samspil med omverdenen. Her kan du fx få hjælp til at benytte dit høreapparat, hjælp til ansøgning om høretekniske hjælpemidler, kurser i høretaktik, m.m. Audiologisk afdeling/høreklinik På den audiologiske afdeling eller høreklinikken ydes hjælp til personer med høreproblemer. Her kan du blandt andet få lavet høreprøver, få taget mål til dine høreapparater og få vejledning i brugen af høreapparaterne. Privat forhandler Hvis du henvises til høreapparatbehandling, kan du selv bestemme, om du vil behandles og få høreapparater gratis fra det offentlige sygehusvæsen, eller om du vil have tilskud til at købe høreapparater hos en godkendt privat forhandler. Personlig assistance Personer med en varig funktionsnedsættelse som fx en hørenedsættelse kan få tilskud til personlig assistance på jobbet. Den personlige assistance kan fx bestå i tolkebistand ved møder eller kurser.

50 49 kapitel 6 Bilag Skrivetolkning En skrivetolk formidler alt hvad der bliver sagt ved at skrive det ned på en computer, således at den der har høreproblemer kan følge med ved at læse på en skærm. Skrivetolkning kan benyttes ved fx møder, kurser, vigtige samtaler, sociale begivenheder, m.m. Tegnsprogstolkning En tegnsprogstolk formidler alt hvad der bliver sagt ved at omsætte det sagte til tegnsprog, hvilket naturligvis forudsætter, at den der har høreproblemer er fortrolig hermed. Tegnsprogstolkning kan benyttes ved fx møder, kurser, vigtige samtaler, sociale begivenheder, m.m. Høreapparat Et høreapparat består af en mikrofon, en forstærker og en højtaler. Funktionen kan sammenlignes med et mikrofonanlæg, hvor fx en foredragsholder taler i en mikrofon, hvorefter lyden forstærkes og sendes ud i en højtaler. Der findes tre typer høreapparater: Bag-øret-apparater, i-øret-apparater og helt-inde-iøret-apparater betegnelserne refererer til udseendet og placeringen af apparatet. Høreapparater kan tilpasses til selv meget svære høretab. Selvom et høreapparat aldrig bliver det samme som en normal hørelse, giver det en lydgengivelse, som er til stor hjælp for mange mennesker. Høretekniske hjælpemidler Høretekniske hjælpemidler dækker over en lang række produkter, som brugt enten sammen med høreapparat eller alene skal hjælpe med at høre i særlige situationer eller under særlige omstændigheder. Eksempler på høretekniske hjælpemidler er teleslynge, FM-system, forstærkertelefon, m.m. Teleslynge En teleslynge er et apparat, der forstærker lyd og sender det trådløst direkte til et høreapparat. På denne måde kan teleslyngen være en hjælp til at høre, selv om der er afstand til lydkilden, dårlig akustik eller baggrundsstøj i lokalet. En teleslynge kan også sluttes til TV, radio, computer m.v. Eller man kan tilslutte mikrofoner fx til brug ved møder eller uddannelse. Du kan bruge en teleslynge, hvis der i dit høreapparat er telespole (programmet T eller M/T). Høreapparatet skal stilles på dette program, når du skal høre via teleslyngen. Der findes teleslynger i en række offentlige institutioner, kirker og biografer. En teleslynge er i modsætning til et FM-system oftest fastmonteret og kan derfor ikke flyttes rundt efter behov. FM-system Et FM-anlæg er et trådløst system, hvor signalet fra fx en mikrofon kan modtages direkte i brugerens høreapparat, på samme måde som en FM radio modtager et signal fra en radiosender. Modtageren er en selvstændig enhed, der sættes på høreapparatet, mens

51 kapitel 6 Bilag 50 senderen typisk er en lille håndmikrofon, der kan anbringes på et bord, om halsen på en foredragsholder eller i hånden på brugeren. Nogle FM-systemer kan kobles til forskellige former for telefon, hovedtelefoner, stereoanlæg og alarmer. Telefoner Nogle personer med høreproblemer kan bruge en almindelig telefon, hvis samtalen foregår i rolige omgivelser og der bliver talt tydeligt. Der findes imidlertid også forstærkertelefoner, som forstærker lyden. Mange FM-systemer kan kobles sammen med telefoner eller mobiltelefoner. Signallyde/ringeanlæg/vibratorvækkeure Det er vigtigt at kunne opfatte forskellige former for signaler. Det kan fx være varselsalarmer (brandalarm mv.), telefonens kimen, dørklokken eller vækkeuret. Forskellige typer hjælpemidler kan være til gavn i disse situationer. Enten ved at de giver en højere lyd, eller der kan være tilkoblet et blinklys eller en vibrator til apparatet. Eksempler på denne type hjælpemidler er: Vibratorvækkeure: Et vækkeur, der bruger vibrationer i stedet for lyd til at vække folk. Lysanlæg: Et system, der giver visuel besked (via en blinkende lampe) om at det ringer på døren, at telefonen ringer eller noget helt tredje.

52 51 kapitel 6 Bilag Bilag 4: Hørehistorier Af Aïda Poulsen, talehørepædagog Høretab og høreproblematik er både én ting og mange ting. Vi voksne hørehæmmede har det til fælles, at vi hører dårligt, derfor oplever vi alle situationer, hvor det er svært at følge med i samtaler. Men vore høretab er startet meget forskelligt og har også udviklet sig meget forskelligt. Vi bliver også mødt meget forskelligt og ikke mindst: Vi er ud over høretabet meget forskellige som personer og vil derfor vælge at tackle vore høretab forskelligt. Derfor kan vi ikke bare behandles ens! Selv har jeg hørt normalt som barn og en god del af de tidlige voksenår. Jeg er således uddannet lærer med linjefag i engelsk og musik nogle ret auditive fag. Men alt i alt er en læreruddannelse altså vældig baseret på kommunikation, det er selve lærergerningen siden hen også, det er en beskæftigelse, der stiller store krav til ens hørelse ens auditive formåen. Kommunikation er værktøjet i dette fag. Nu er jeg 47 år, og mit høretab mødte jeg første gang, da jeg havde født vores første barn. Hørelsen dykkede ganske enkelt efter en omgang narkose og et kejsersnit. Men over nogen tid blev den bedre igen. Selvom der er høretab i min familie på min fars side, satte jeg det ikke dengang i forbindelse med, at det kunne være, det var det, der nu var startet hos mig. Professionelle, familie, venner og bekendte var også søde til at finde en forklaring om, at det var fordi jeg nu var blevet mere opmærksom på at lytte efter spædbarnet. Og det vil man jo gerne tro, ikk? Ved næste fødsel dykkede hørelsen yderligere, og jeg bemærkede, den ikke løftede sig op som efter første fødsel. Det blev aktuelt med høreapparater, men jeg kunne ikke finde ud af at bruge dem konsekvent. Det havde jeg faktisk rigtig dårlig samvittighed over. Jeg turde nu heller ikke få flere børn, så det er blevet ved de to, som nu er hhv. 20 og 18 år. Noget af min dårlige samvittighed kom med afsæt i min profession. Jeg var nemlig nu ikke bare lærer, jeg var i gang med at blive talehørepædagog. Jeg arbejdede og arbejder af alt i verden på en specialskole for hørehæmmede og døve elever altså børn med høreproblemer! Så er det ikke smart at have et høreproblem selv og ikke ville bruge høreapparaterne. Men det var vældig få situationer, hvor HA reelt var mig en hjælp. Det kunne være på kurser, hvor der var forelæsninger. Her var de gode. I dagligdagen på arbejdet var der alt for meget ekstra skrammel med i lyden til, at jeg kunne anvende disse høreapparater. Hvad så med herhjemme? Små børn, pludselig høje lyde af ting, der vælter, klodser, køkkenskabe der tømmes og stilles op til trommesæt, datterens øvning på blokfløjte osv. Det var et mareridt. Her forstod jeg pludselig, hvorfor min far, som også er hørehæmmet,

53 kapitel 6 Bilag 52 gik med sine høreapparater i brystlommen, når han passede mine børn. Det havde jeg ellers haft vældig svært ved at forstå indtil da! I alle mine til og fravalg i brug af HA har jeg heldigvis ikke følt, at de var grimme, at jeg ikke ønskede dem, fordi det var flovt eller noget i den retning. Formodentlig har det jo bare ligget i min familie, at det var der, og mit arbejde har jo også gjort, at jeg har været vant til, at HA er hjælpemidler, man kommer længere med. Jeg har altid følt, at de HA, jeg er blevet tilbudt, har været ud fra en faglig og saglig overvejelse om, hvad der ville tjene mig bedst. Det har været rigtig rart. Dette er ikke det samme som at HA er fejlfri eller korrekt indstillet fra starten. Jeg har prøvet at få HA, der slukkede, når naboen slog græs eller når jeg gik forbi et køleskab. Men jeg er blevet taget alvorligt på høreklinikken, når jeg har præsenteret mit problem. På den måde føler jeg mig tryg nok i systemet. Min arbejdsplads er jo speciel på den måde, at det er høretab, det handler om. Mine HA og jeg selv kom til at indgå i det daglige virke på nok en lidt anden måde end så mange andre voksne hørehæmmede oplever. Jeg er ikke alene om høreproblematikken på min arbejdsplads jeg deler bare min problematik med børn de er væsentligt yngre end jeg! Nu er jeg rykket fra skoleafdelingen over i en rådgivningsafdeling. Ja, det er altså længe siden 12 år i hvert fald. I denne rådgivning ligger, at jeg kommer på konsulentbesøg på folkeskoler, her er møder med lærere, sommetider inspektør, gerne og allerhelst altid talehørepædagogen på skolen. Meget ofte møder med forældrene også dette foregår meget ofte i hjemmene. Disse møder kan sommetider være svære. Ikke alle steder gives vi et mødelokale med vægge omkring. Jeg mener godt, vi kan være bekendte at opdrage til pli omkring lyd, støj og miljø, og at vi kan forvente, der er ro omkring os, når vi forventes at koncentrere os. Jeg tror i grunden ikke, vi nogensinde vil opleve, alle er godt nok opdragede til at tackle situationen med hørehæmmede fuldt ud tilfredsstillende. Heller ikke os selv som hørehæmmede. Jeg irriteres i særdeleshed af en lad kropsholdning ved et møde, hvor nogen vil sige noget, men de orker ikke lige at rykke sig frem i stolen, når de er på! Den slags er for mig uopdragent. Jeg finder, man må understøtte visuelt i sin kropsholdning, at man er på. Man må vise, man har et budskab. Som hørehæmmet erhvervsaktiv er det jo et vældig luksuriøst sted, jeg arbejder. Der er opsat teleslynger i flere rum, så det er bare at tænde, når vi er i det pågældende rum. Lokaler til større møder og foredrag er udstyret med clips-mikrofon til foredragsholderen og mikrofon til spørgsmål fra salen. Rigtig mange af mine kolleger er rigtig godt skolet til dels at lægge deres stemme i et godt leje mange er talehørepædagoger men ikke mindst er mange gode til at være bevidste om øjenkontakt og derigennem signalere, at de er på. Mange er også utroligt godt skolet i, når jeg siger hva?, så at gentage på en sober måde, gentage igennem en omformulering.

54 53 kapitel 6 Bilag Det siger sig selv, at min mand er en god støtte privat. Jeg kender hans sætningsstruktur og hans stemmeleje, men ikke mindst kender han mig så godt, at han har fornemmelse for, i hvilke situationer jeg glider af. Han er god til at holde folk i gang i snakken, så jeg kommer på på en god måde. Men hvor er der meget, ens nærmeste bærer igennem for en. Jeg kan godt benoves over, at de magter det. Jeg har bestemt børn og familie i det hele taget, som trækker et stort læs i den sammenhæng. I og med mit høretab er progredierende, må jeg hele tiden tage min situation op til overvejelse. Situationen ændrer sig løbende. Det er nok noget af det, der er sværest. Først taber jeg noget mere hørelse, men jeg kan godt fortsætte i samme tempo en tid. Pludselig taber jeg så i tempo, så må der ny høreprøve til, HA må efterjusteres. Se, nu er lyttevilkårene ændret bare pga. justeringen. Sådan kører det op og ned i flere niveauer. Det koster mange kræfter, og jeg er vældig taknemmelig for, at jeg dog har tilegnet mig sproget fuldstændigt, inden jeg begyndte at miste hørelsen! For omkring 7 år siden meldte jeg mig til et rytmisk kor sammen med vores datter. Det var vældig hyggeligt. På det tidspunkt var min situation, at jeg primært brugte HA på arbejdet, jeg havde brug for at slappe af fra lyden i HA, når jeg havde fri. Jeg havde dog kun været til kor 2 gange, så mødte jeg 3. gang med HA på. Jeg var for langsom til at opfange instruktionerne. Det var i øvrigt en god støtte at have vores datter med. Det betød, at vi fik kigget på sangene herhjemme, vi prøvede stemmerne af og øvede. Det er klart, det er dejligt som mor at have sådan en aktivitet med et af sine børn, men høremæssigt var det også en god høretræning for mig. En af mine fremtidige opgaver både professionelt men også i forhold til mig selv er at vælge seriøst her og nu i forhold til den situation, jeg indgår i. Med progressionen i høretabet at vide og ville være bekendt, at om to år kan jeg være nødt til at vælge anderledes. Jeg ved jo godt, nogle tænker, jeg bare skifter mening. Det kræver mod og hjerteblod at turde stå ved, at man har ændret sig. Således kan det også både arbejdsmæssigt og privat være nødvendigt at vælge om. Sige til og fra overfor forskellige situationer. Privat må jeg blankt erkende, at det ikke lige er sagen at have mange mennesker på besøg på én gang. Jeg bryder mig heller ikke om at komme hos venner og bekendte, der så har valgt at se hele vennekredsen for at sikre, at de når alle. For så når de ikke mig! Der bliver alt for meget larm/baggrundsstøj. Det duer ikke, jeg bliver sippet. Nogle mener nok snerpet. Os hørehæmmede skal evindeligt opdrage dem omkring os men de skal jo også opdrage os til at være med mest muligt! Vi har en gensidig forpligtigelse. Og det er altså i orden at blive sur over sin situation. At blive sur er ikke det samme som manglende accept. Selvfølgelig er det træls ind imellem at skulle bruge de ekstra kræfter på at kunne følge med. Men det er vigtigt at skuffelsen og surheden så mestres munder ud i ændring af vilkår eller en afklaring om, hvordan visse typer af opgaver må klares. Det skylder vi os selv. Her skal vi ikke undlade at vise vores frustration, bare fordi andre ikke lige ved, hvad de skal stille op med os i den situation. Men jeg indrømmer gerne, det er noget af en kunst

55 kapitel 6 Bilag 54 at præsentere sit store problem for andre og undervejs fastholde et vedholdende smil på læben. Der er sandelig også en stor styrke i at kunne sige, at vi med vore vanskeligheder netop har til opgave at komme ud med de vanskeligheder, vi har. Ikke blot fortælle om dem men vise, hvem vi er. Lade andre opleve os. Fungere i arbejdslivet. For vi er hverken de første, eneste eller sidste hørehæmmede, vore elever vil møde i folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner for normalthørende. Og andre lærer jo ikke at omgås os, hvis ikke vi er iblandt i det almindeligt pulserende liv. Det er udsagn og tanker, der giver vilje til at fortsætte, og fortløbende ændre valg hen ad vejen! Af Lena Bødtcher, underviser. Min hørehistorie Mit høretab har jeg arvet efter min far. Det blev først konstateret, da jeg kom i skole. Jeg fik apparater en gang i tredje eller fjerde klasse, men kunne ikke bruge dem, da jeg har høretab på bassen. De apparater jeg fik, kunne kun skrues op og ned de kunne ikke indstilles til diskanten, hvor jeg næsten hører normalt og til bassen, hvor mit høretab sidder. Jeg klarede mig i rigtig mange år uden høreapparater, da jeg kunne høre de lyse toner. Jeg blev uddannet som sygehjælper. Fik først en pige, der nu er 28 år, og dernæst en dreng, som i dag er 25 år. Mit høretab er med tiden blevet dårligere. Mine børn har tilsyneladende ikke arvet min dårlige hørelse. Jeg blev alenemor i Begyndte på HF i 1987 og på universitetet i 1989 og blev cand. mag i Praktisk Retorik i Dengang var det svært at finde akademisk arbejde. Ved et tilfælde havnede jeg på AMU, senere på en sprogskole for indvandrere og flygtninge, der skulle lære dansk, og nu underviser jeg på en erhvervsskole. Jeg er på Håndværk & Teknik som uddanner smede og industriteknikere og underviser dem i dansk og samfundsfag. Fik i 1998 mine første digitale høreapparater, som hænger bag øret. For et par år siden fik jeg mikrolink, som jeg benytter i undervisningen, til foredrag eller steder hvor der ikke er teleslynge samt til fjernsynet. Jeg har dog stadig problemer med at høre, hvad der bliver sagt, når jeg har klasseundervisning. Jeg har store problemer, når der er en diskussion i gang. Derudover er min energi efter undervisningen stort set ikke eksisterende. I efteråret havde jeg nogle super dejlige elever, men store problemer med at høre, hvad de sagde selv om der var ro det var en lille klasse. Jeg blev vældig ked af det og besluttede efter at det havde gentaget sig, at jeg måtte gøre noget. Derfor er jeg nu med i en netværksgruppe, hvor vi er fem erhvervsaktive hørehæmmede, der mødes en gang i mellem til en lille sludder.

56 55 kapitel 6 Bilag Jeg føler, jeg er i en proces, hvor jeg har brug for at høre, hvad andre gør, og hvordan de gør. Jeg har samtaler med min hørekonsulent hvert halve år. Hun hjælper mig med at holde fast i at komme videre. Jeg har også fået talt med min nærmeste chef om mit problem. Dette har i første omgang udløst en vis forståelse for problemet - også blandt kollegaer. Mit mål er at få mindre og mindre undervisning og flere administrative opgaver og undervisningsopgaver med færre elever. Der er dog lang vej endnu. Jeg er dog efterhånden noget så langt i min erkendelse af, hvor meget energi mit handicap sluger, at jeg må søge et andet job uden undervisning. Jeg har absolut meget mere energi, de dage hvor jeg ikke kommer i en masse forskellige høresituationer. Desuden er det uholdbart og krævende, at jeg hele tiden skal ud at finde arbejdsopgaver, hvor der ikke er undervisning. Det har været en befrielse for mig at være sammen med andre hørehæmmede, da der ikke er andre i min familie, der er hørehæmmet. Min far døde for mange år siden og nåede aldrig at få et apparat. Så jeg er kun sammen med hørende, der dog gerne vil forstå mit problem. Alligevel glemmer de det hurtigt. Af Syss Gejhede Olsen, projektmedarbejder At være hørehæmmet på arbejdet Jeg hører ikke så godt siger jeg tit, eller Jeg bruger høreapparater så jeg kan ikke rigtig høre noget her. Men hørehæmmet eller hørehandicappet det er ikke udtryk jeg bruger om mig selv endnu. Måske kommer jeg til det, når min hørelse bliver endnu dårligere. Jeg blev bevidst om min dårlige hørelse for ca. 15 år siden, da var jeg 32 år. Det startede med, at jeg blev mere og mere opmærksom på at jeg havde tinnitus. På hørecentralen fik jeg konstateret et høretab der betød jeg ville kunne hjælpes med høreapparater. Og det har jeg så haft siden, både høretab og høreapparater. Høretabet er nok noget arveligt der bliver værre og værre. Da jeg fik det målt i 2005 var det middelsvært. De tekniske hjælpemidler er til gengæld blevet bedre. Så nu har jeg bagøret høreapparater fra Phonak. Fra Arbejdsformidlingen har jeg fået bevilget microlink og Smart link. Smart link er en kombineret mikrofon og trådløs forbindelsesled til microlinkene der sidder på hvert sit høreapparat. Smart linken er udstyret med en antenne der samtidig er en bæresnor så den kan bæres om halsen. Det har vist sig at være rigtig godt for mange spørger hvad det er jeg har om halsen og jeg kan så forklare at det er fjernbetjeningen til mine høreapparater. Jeg er langhåret, så man kan ikke se dem. Jeg har et fantastisk spændende job som projektmedarbejder i en lille kommune. Det indebærer bl.a. at jeg deltager i mange møder og tit møder nye mennesker. Mange gange er der ingen der opdager at jeg er hørehandicappet, for hvis der er nogen der er svære at høre kan jeg bare skrue op for styrken med Smart linken. Alle mine kolleger ved godt at jeg bruger høreapparater, men de glemmer det, fordi det kun er i specielle situationer jeg er

57 kapitel 6 Bilag 56 nødt til at gøre opmærksom på det. De ved heller ikke helt hvad det indebærer, det er ikke så enkelt at forklare hvordan man hører med høreapparater. De sværeste situationer er f.eks. når jeg deltager i en frokost efter et møde. Frokoster foregår tit under ganske umulige lydforhold. Også andre steder, f.eks. til konferencer eller andre steder hvor mange er samlet, er det svært at høre. Og det er svært at forklare folk ganske kort. Det der sker, når jeg siger at jeg ikke kan høre dem, er at folk taler højere og det hjælper sjældent, det gør det faktisk tit værre. Men når folk er flinke og imødekommende er det svært for mig at sige at deres anstrengelser har lige nøjagtig det modsatte resultat. Så i de situationer falder jeg tit tilbage til løsningen med at prøve at sige jaahh og næh på de rigtige tidspunkter og så hurtigst muligt trække mig ud af samtalen. Det er dumt, men sådan er det indimellem og derfor undgår jeg flere gange at sætte en samtale i gang. Det er jeg faktisk rigtig ked af for jeg kan jo stadig godt lide at snakke med nye mennesker. Jeg går sikkert også glip af nogle oplysninger fordi jeg sjældent kan høre hvad der bliver talt om ved frokosten, men det er der ikke så meget at gøre ved. Telefoner går det stadig nogenlunde med kun når jeg skal høre navne og numre kan det være svært. I den situation har jeg vænnet mig til at gentage det jeg tror jeg hører. Og når jeg får forkert fat i det, siger jeg i telefonen at jeg bruger høreapparater så de er nødt til at stave med angivelse af navn for hvert bogstav. E som Erik osv. Det virker fint. Når jeg siger det som noget helt naturligt så tager folk det også meget naturligt. Et andet tidspunkt det er svært at høre er, når jeg får sidste del af beskeden når personen er på vej ud af døren. Men der er jeg blevet god til at råbe efter folk at det der, det kunne jeg jo slet ikke høre. De fleste på mit arbejde ved godt jeg bruger høreapparater så normalt vender de rundt og siger undskyld, og så får jeg beskeden igen. Når det er nogen jeg kender siger jeg til, så snart der er noget jeg ikke hører. Jeg gør det så vidt muligt med smil i stemmen, for det er jo hverken deres eller min fejl at jeg ikke kan høre. Og alle reagerer rimeligt positivt. Det ville være løgn at sige, at jeg ikke nogen gange kan høre lidt irritation når de skal gentage en besked. Men deres irritation er ikke større end min egen irritation over at jeg ikke kan høre. Og de fleste tager det bare helt naturligt og gentager det de sagde. Heldigvis får jeg også positive henvendelser i forhold til mit hørehandicap. Kolleger der selv ikke hører så godt er blevet mere åbne om det fordi de har set mig være åben og oplevet at det mest giver positiv respons. Og andre siger, at de ville ønske at andre de kender der ikke kan høre ville være lige så åbne omkring det som jeg er. Så det hjælper at være åben og fortælle om problemerne, men det er stadig rigtig træls at høre så dårligt. Men det er jeg jo heldigvis slet ikke alene om.

58 57 kapitel 6 Bilag Af Jesper Hansen, ansvarlig for automatikområdet på Centrallageret hos Louis Poulsen El-teknik A/S, Odense. Om at arbejde sammen med personer med hørehandicap Jeg har nu i 6 år arbejdet med funktionsnedsatte personer - primært medarbejdere med nedsat eller helt uden hørelse. Min første reaktion på at få døve ansat var en lidt afvisende adfærd. Hvordan skulle jeg forholde mig til dem, når normal kommunikation ikke var mulig. Jeg havde tendens til at undgå kontakt med dem, nok mest fordi jeg selv var usikker på situationen, og dels fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle forholde mig til en hørehandicappet. Jeg tror, at situationen er kendt af mange. Vi undgår situationer, hvor vi ikke føler os på sikker grund. Det sikre her var helt at undgå at ansætte medarbejdere med hørehandicap. Sådan gik det heldigvis ikke. Efter få uger viser det sig, at problemerne med kommunikation er til at overse. Små sedler med beskeder til de døve, og fra de døve, samt brugen af humor, var et udmærket udgangspunkt for vores kommunikation. Et sammenhængende sprog via tegn med hænderne, er yderst vanskeligt. Det er strakt nemmere med få enkelte ord. Jeg fik hurtigt lært nogle tegn, så jeg kunne sige ja, nej, møde, god weekend mm. Efter et par år med døve ansat får vi tilbudt en døvetelefon. Det var lige, hvad vi manglede for at få mere krævende informationer/instruktioner formidlet uden misforståelser. Den virkede på den måde, at vi via opkald får kontakt til tolk der formidler tale til tegnsprog, der vises på en tv-skærm. Når problemer opstod, kunne vi straks få dem løst via fjerntolken. Desværre fik tolketelefonen en kort levetid. Det var for omkostningskrævende at forsætte forsøget. I situationer hvor vi finder det rigtigst at få tolk ud på virksomheden, forventer Centeret for Døve, hvor tolkene bestilles, at vi kender opgaverne, 14 dage før opgaverne skal udføres. For personer med begyndende eller moderat høretab er det vigtigt, at kommunikationen foregår i omgivelser, hvor der ikke er for meget baggrundsstøj. Hos os er det nødvendigt at forlade området, hvor rullebane og lagerautomater er placeret, da støjen herfra er for høj til, at vi kan føre en samtale. I hverdagen er det vigtigt ikke at gøre forskel på medarbejdere med hørelse og medarbejder uden hørelse. Vi er sammen om at løse arbejdsopgaver uanset handicap. Det er min klare overbevisning, at personale med nedsat, eller helt uden hørelse ikke ønsker nogen form for særbehandling. På Centrallageret har vi flere leveregler. En af dem er, at vi skal hjælpe hinanden med at lykkes uanset køn, religion, nationalitet og handicaps. Vores motto er, at vi alle har stærke sider.

59 kapitel 6 Bilag 58 Som en del af samfundet er det vigtigt, at vi også tager ansvar for personer, som falder lidt uden for det normale. De medarbejdere, vi har ansat med nedsat - eller helt uden hørelse, er absolut positive og arbejdsomme. Vi er glade for at være kolleger med dem. Afslutningsvis kan jeg meddele, at det offentlige har været os behjælpelig med et kaldesystem (vibrator), hvormed vi kan komme i kontakt med døve, bl.a. når brandalarmen lyder. Af Ashkan Tehrani, maskiningeniør Åbenhed skaber forståelse Jeg hedder Ashkan og er 25 år. Jeg er født i Iran men har boet i Danmark siden jeg var lille. Jeg er netop færdiguddannet som maskiningeniør og er blevet ansat hos Siemens Windpower som Tool Developer. Jeg har et middelsvært hørehandicap - formentlig på grund af komplikationer og iltmangel ved fødslen. Mit høretab blev opdaget ved 3-4 års alderen, og jeg fik mit første høreapparat i Iran. Da jeg kom til Danmark fik jeg et nyt og mere avanceret høreapparat. Jeg har haft min skolegang på en specialskole med fokus på hørehandicap en mulighed som jeg ikke ville have haft i Iran. I mellemøsten er der ikke helt den samme forståelse for handicap, man ser det ikke som noget naturligt og accepterer det ikke helt på samme måde som i Danmark. Gennem hele mit liv har jeg fået god hjælp og vejledning. Der har altid været nogen, der har vidst, hvad jeg har behov for. Dét at jeg har haft min skolegang med ligestillede, har gjort mig til en udadvendt person med en god portion selvtillid; jeg er ikke flov over mit hørehandicap, men tror på mig selv og tør udtrykke mig. Gennem min skolegang og via mine erfaringer på arbejdsmarkedet har jeg tillært mig forskellige teknikker til at overkomme mine problemer med hørelsen. Grundlæggende ser jeg ikke mit hørehandicap som et stort problem i bund og grund handler det om at acceptere, at folk ser på en som værende lidt anderledes og at de måske synes, at man spørger lidt for meget. Men jeg vil hellere spørge lidt for meget og gøre mig til grin end at gå glip af informationer. Faktisk har jeg tit oplevet, at andre har været glade for at jeg har spurgt så meget, fordi de måske ikke selv havde hørt eller forstået det der blev sagt, men ikke turde bede om gentagelse. Jeg er ikke typen, der altid beder om hensyn til mit hørehandicap når jeg møder nye mennesker det har jeg aldrig været god til. Folk skal nok finde ud af, at jeg hører dårligt, selvom jeg ikke fortæller det. Min erfaring er desværre også, at det ikke altid hjælper ikke noget at bede folk om hensyn de glemmer det alligevel efter 5 min. For mig handler det meget om at acceptere, at jeg ikke kan følge med i det hele, og at jeg ikke kan ændre ved det. Men jeg kan prøve at udvikle nogle taktikker og altså acceptere frem for at blive frustreret.

60 59 kapitel 6 Bilag Da jeg studerede på universitetet fik jeg en smart-link. Jeg ville ønske, at jeg havde været lidt bedre til at bruge den, men jeg var lidt for stolt og tænkte, at jeg kunne klare mig uden. I dag vil jeg tro, at jeg havde fået mere ud af fagene, hvis jeg havde brugt den, men det kræver, at man overvinder sin stolthed. For mig har det bare altid været grænseoverskridende med hjælpemidler, da jeg jo helst ikke vil føle mig anderledes eller skille mig ud. Jeg har aldrig skrevet om mit hørehandicap i mine jobansøgninger. Jeg foretrækker at fortælle det på en afslappet måde til jobsamtalen: Jeg har et handicap, men det behøver i ikke tænke på, for jeg har nogle gode hjælpemidler. Mit fag kræver ikke nødvendigvis meget kommunikation, men når der er telefonkommunikation kan det være svært for mig. Især hvis jeg skal tale med nogen, jeg ikke kender. Mange mennesker mumler og bliver lidt fornærmede hvis jeg ikke hører hvad de siger, men så hjælper det at fortælle, at jeg hører dårligt - så ændrer de tonen og udviser forståelse. Kollegernes snak er også af og til et problem - især hvis mange taler sammen samtidigt. Storkontorer og de diskussioner der udspiller sig der, kan jeg ikke følge med i. Jeg prøver heller ikke, for så undgår jeg misforståelser og mine kolleger lærer hurtigt, at de skal komme direkte til mig, hvis det er vigtigt. Selvfølgelig undgår jeg ikke helt misforståelser og i sådanne situationer bliver jeg frustreret det er jo aldrig sjovt at dumme sig. Men det nytter ikke at bruge for meget tid på at tænke over det for det sker jo for alle - bare oftere for en med hørehandicap og som hørehæmmet har man lært en måde at tackle det på. Jo mere afklaret man er, jo mere humoristisk kan man være om sit høretab. Jeg er god til at joke med mit handicap, så bliver det ikke så smertefuldt, når det opstår misforståelser. Jeg oplever ikke, at jeg har problemer i det sociale liv på mit arbejde, men når der er flere mennesker samlet, så tager jeg ikke længere initiativet til en samtale så bruger jeg kræfterne på at lytte. Jeg er som regel med i de sociale arrangementer på arbejde, men forsøger at holde samtalerne face to face. Man kan godt føle sig udenfor det store fællesskab. Men igen handler det om at hvile i sig selv og acceptere tingene som de er frem for at tænke over, hvordan de burde være. Så kan man bevare optimismen i stedet for at blive ked af det. På mit nuværende job har jeg været meget åben om mit høretab helt fra starten, og jeg har samtidig understreget, at det ikke er et problem jeg ved hvordan jeg skal håndtere det. Jeg har det bedst med at have sagt det og være afklaret omkring det. Hvis man ikke fortæller om sit handicap kan arbejdspladsen jo ikke tage de nødvendige hensyn eller finde de rigtige ordninger. Det er straks værre når folk prøver at skjule problemer med hørelsen, for så begynder omgivelserne at filosofere over, hvorfor man er som man er, er man dum eller? Man kan også selv slappe mere af når man har sagt det. Nu bruger jeg også min smart-link dagligt og det er takket være den, at jeg kan klare en 8 timers arbejdsdag uden efterfølgende hovedpine og ekstrem træthed. Mine arbejdsgivere indtil nu har været meget forstående overfor de udfordringer jeg har på grund af min hørelse. Mit indtryk er, at højtuddannede mennesker rummelige og udviser forståelse. De ved, at der er en løsning på alt, og det handler om at støtte og ikke nedgøre folk med handicap.

61 kapitel 6 Bilag 60 Af Alia Hussain, studerende Jeg er stolt af mig selv Jeg hedder Alia og er 23 år. Mine forældre kommer fra Pakistan, men jeg selv er født og opvokset i Danmark. Jeg er født med mit høretab og jeg er den eneste i min familie der hører dårligt. Jeg har et middelsvært høretab og i min hverdag bruger jeg høreapparat - og FM-anlæg når det er nødvendigt. Som lille gik jeg i døveskole, men kom senere til at gå i en specialklasse i en almindelig folkeskole og derefter i gymnasiet. I folkeskolen var lærerne meget opmærksomme og jeg fik meget hjælp og støtte. Også i gymnasiet var der stor forståelse for mit høretab. Jeg er nu i gang med at uddanne mig til læge, men jeg synes, at det er svært at følge med på studiet. På mit studie har jeg forskellige undervisere og skal hele tiden gøre opmærksom på, at jeg hører dårligt. Som regel bliver der kun taget hensyn i den aktuelle time hvor jeg har bedt om hensyn underviserne glemmer det og tror måske ikke, at det er et stort problem, fordi de ikke kender mig. Derfor bruger jeg mit FM-anlæg i undervisningen og placerer mig altid forrest i midten, men forelæsningerne er svære fordi læreren går frem og tilbage i lokalet og ofte vender sit ansigt bort mod tavlen. Jeg føler af og til, at jeg går glip af vigtige ting, når de andre sidder og skriver, og jeg ikke har hørt det. Jeg har da også været ude for, at medstuderende og undervisere har spurgt til mine behov. Så sørger jeg for at takke dem meget, så de ved, at det er en stor hjælp, og at det betyder rigtig meget for mig, at der bliver taget hensyn. På studiet har det været svært for mig at indgå i gruppearbejde. Selvom jeg aldrig har forsøgt at skjule min hørenedsættelse, har de andre tit troet at jeg var uopmærksom eller uinteresseret det kan jeg se på deres ansigter og deres udtryk. Men når mange mennesker er samlet, er der også mange der snakker i munden på hinanden og folk snakker hurtigt. Det gælder generelt og ikke kun på studiet. Når jeg er blandt veninder kan jeg godt finde på at afbryde og spørge, men nogen gange tør jeg ikke spørge, fordi jeg er bange for, at folk opfatter mig som dum. Jeg var meget nervøs til min første mundtlige eksamen, fordi jeg ikke er vant til at sige noget højt. Det kom til at betyde, at jeg dumpede eksamen og derefter overvejede jeg helt at droppe studiet. Men så skete der det gode, at jeg kom i kontakt med en specialkonsulent gennem min hørepædagog. Jeg var faktisk meget i tvivl om jeg skulle opsøge hende, men endte med at gøre det. Nu er jeg i dialog med hende, hun følger med i, hvordan det går mig og giver mig støtte. Det var også min specialkonsulent, der gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne få en hjælper, som er med mig i undervisningen hun er ligesom min højre hånd. Hende kan jeg spørge om ting, der er blevet sagt, og jeg kan diskutere ting med hende, som jeg er i tvivl om. Det er nyt for både mig og hende, men vi prøver os frem. Når jeg kommer til overbygningen på studiet, vil jeg gerne have en hjælper med i alle fag. Hvis jeg dog bare havde vidst det eller nogen havde fortalt mig tidligere, at jeg kunne få den slags støtte. Jeg har ikke fået nok vejledning og rådgivning på det punkt. Det er meget

62 61 kapitel 6 Bilag vigtigt, at man kender sine rettigheder og ved hvilken hjælp man kan få, for ellers var det måske endt med, at jeg var droppet ud af mit studie. Min familie forstår ikke helt mine problemer og siger, at jeg skal droppe uddannelsen for at undgå nederlag eller vælge en lettere eller kortere uddannelse. Men det synes jeg, er for nemt for mig. Mine forældre har været meget åbne om mit høreproblem og været med mig hele vejen, og de har fået vejledning og rådgivning om, hvad det vil sige at have et hørehæmmet barn helt fra starten af. Det er ikke altid nemt, når man kommer fra et andet land danskere ved flere ting om, hvor man skal gå hen og ikke gå hen. Jeg ved ikke hvordan danskere ved det, men de ved det. Jeg synes, at det virker meget tilfældigt den måde, man får sine informationer på måske skulle man registrere hvem der er hørehæmmede og så målrette informationen lidt mere. Når jeg skal ud på arbejdsmarkedet vil jeg være lidt bange for kommunikationen, men måske vil det ikke være et problem med de rette hjælpemidler. Når jeg kender min arbejdsfunktion vil jeg søge hjælp til at finde de hjælpemidler, der matcher min situation. Jeg synes også, at jeg har lært, at jeg måske ikke altid har gjort nok ud af at forklare, at jeg har et høreproblem og bruger hjælpemidler og hvad det kræver af hensyn. Den lærdom vil jeg tage med mig i mit arbejdsliv. Jeg bruger min religion til at se positivt på tingene. Jeg er stolt af mig selv. Da jeg var barn var jeg ked af mit høretab, men i dag er jeg stolt af mig selv: Jeg ser mit handicap som en prøvelse, som jeg har overvundet. Jeg er nået langt i mit liv. Der er en mening med alting, og man skal fokusere på de gode ting man har og kæmpe sig igennem. Jeg kan helt glemme mit hørehandicap engang imellem. Men jeg ved, at det handler om at have det godt med sig selv. Jeg kæmper for at være med og lære de samme ting, som hvis jeg kunne høre godt. Af Jakob Milland, selvstændig automekaniker Jeg tog ansvaret for mit arbejdsliv Jeg hedder Jakob, er 39 år gammel, gift med Tina og har en datter der hedder Julie. Jeg er født normalthørende, men for 12 år siden blev jeg syg. En sygdom der kulminerede, da jeg mistede hørelsen helt på begge ører, samt mit syn. Heldigvis fik jeg det bedre, og har i dag en hørerest på højre øre, men er døv på venstre. Mit syn blev normalt på venstre øje, det højre ser jeg ikke så godt med. Efter folkeskolen kom jeg i lære som automekaniker, og frem til min sygdom havde jeg arbejdet inden for faget, kun afbrudt af et par korte perioder, hvor jeg lavede noget andet. Da jeg var blevet så rask at jeg igen skulle på arbejde, havde jeg en snak med min sagsbehandler, som mente at det var oplagt at jeg fik pension. Det skar jo noget i ørene på mig, mest det højre, og den tanke kunne jeg slet ikke forlige mig med. Jeg begyndte at undersøge hvad jeg havde af muligheder, rettigheder og pligter. På det tidspunkt var det ret nyt med flexjob, og det så jeg som en oplagt mulighed for mig. En tidligere kollega havde startet et værksted, og her fik jeg så et flexjob. Efter ca. 1 år var der

63 kapitel 6 Bilag 62 ikke nok at lave, og jeg stod uden job. Det var egentlig gået godt, så jeg havde stadig ikke lyst til den der pension hun havde snakket om. Kort efter blev jeg kontaktet af en produktionsskole, som gerne ville have en snak med mig. De mente at jeg via mit fag ville kunne fange mange unge med interesse for noget på hjul. Jeg tvivlede lidt, jeg havde nok svært ved at se mig selv som lærer, men valgte at takke ja. Der gik kun kort tid før skolen bukkede under for nedskæringer, men jeg havde fået mod på det, og gik ud og søgte på en anden produktionsskole. De stod lige og manglede en som mig, så efter en kort snak startede jeg der. Sammen med en smed og en tømrer havde vi et værksted, hvor de unge kunne komme og lave noget fornuftigt sammen med os. Vi havde opgaver ud af huset, men lavede også biler for de fleste af lærerne på skolen. Det gik rigtig godt, og jeg trivedes med det. Det var her, jeg første gang blev bevidst om at bruge mit handicap til noget. Mange af vores elever havde et lavt selvværd. De kunne fortælle om 1000 ting, der stod i vejen for at de blev rige og berømte, eller bare fik et job. De boede det forkerte sted, de havde ingen penge, bussen ventede aldrig på dem, deres forældre forstod dem ikke og alverdens andre ting. Her brugte jeg mine egne erfaringer til at snakke med dem om, at, på trods af de odds man får, ligger der et utal af muligheder for at komme videre, men det kræver at man hele tiden vælger til, og ikke fra. Det svære kan være at få øje på mulighederne. Efter at have hørt min historie kunne de som regel godt se, at der findes store problemer og små problemer, og de fleste blev med tiden rigtig gode til at se muligheder og ikke begrænsninger. Her følte jeg mig accepteret af mine kolleger, men allermest af eleverne. Efter 4 år på produktionsskolen søgte jeg på Teknisk Skole. Jeg havde lyst til nye udfordringer, og havde altid leget lidt med tanken. Jeg fik et job som faglærer, stadig som flexjob. Alt gik glat, skånehensyn og alting blev aftalt. Snart begyndte tingene dog at ændre sig. Det var som om de hele tiden lige skulle se, om ikke jeg kunne klare lidt mere. Jeg havde forpligtet mig til at tage en uddannelse, som foregik i arbejdstiden. Det blev så lagt oven i min øvrige arbejdstid, så inden jeg så mig om var jeg i gang med en uddannelse, hvor der skulle læses en del hjemme og skrives opgaver, mens jeg samtidig varetog mit arbejde med dertilhørende forberedelse mv. Jeg ville rigtig gerne have den uddannelse, så jeg bed tænderne sammen. Resultatet udeblev da heller ikke, mod slutningen af uddannelsen blev jeg sygemeldt med stress. Jeg havde overvurderet mig selv, og alle aftaler om mine arbejdsforhold var brudt. Jeg havde selv en del af ansvaret, og skolen deres. Det lykkedes mig at gennemføre uddannelsen, selvom jeg dagen inden min mundtlige eksamen blev fyret fra mit job. Jeg var meget splittet, jeg vidste godt, at det ikke kunne fortsætte, men havde det svært med ikke selv at have taget beslutningen. Nå, jeg gik nu alligevel til eksamen med et rigtig godt resultat. Muligheder, ikke begrænsninger! Nu indså jeg, at skulle jeg have et godt arbejdsliv, var jeg nødt til at klarlægge hvad jeg var rigtig god til, og selv skabe rammerne for det. Det resulterede i at jeg startede mit eget

64 63 kapitel 6 Bilag firma, hvor jeg lejer mig selv ud til andre værksteder som automekaniker. Man kan kalde det en form for vikarbureau, hvor jeg har nogle værksteder jeg kører rundt til. Så kommer jeg med mit værktøj, og arbejder for dem i den periode de nu har behov for. Se evt. Det vigtigste jeg opnår på den måde er, at jeg har fokus på noget jeg er god til, og det udnytter jeg. Vil kunderne have det jeg kan, må de leve med at jeg siger hva? 32 gange om dagen. Og det lever de åbenbart fint med, for jeg har nu været i gang i 2 år. Denne måde at arbejde på giver mig også den fordel, at jeg kan tilrettelægge hvor meget jeg arbejder. Selvfølgelig kan det være svært at sige nej til en kunde, der ringer og spørger om jeg kan komme på onsdag, hvor jeg har planlagt en fridag, men det har jeg lært mig selv. Det er faktisk ikke så svært at sige nej, når man kan mærke at det ikke går. Den første gang jeg er hos en kunde, siger jeg altid at jeg er hørehæmmet. Snak ikke til mig når jeg står med ryggen til, eller fra den anden ende af værkstedet. Kom hen til mig, kig på mig når du taler. Nogle skal øve sig lidt på at huske det, andre kan det med det samme. Alle har vist forståelse, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der har sagt, at så kan de ikke bruge mig. Der var engang én der sagde: Nå, det passer meget godt, jeg er ikke så snakkesalig. Så var den ligesom uddebatteret... Folk spørger mig sommetider, hvordan jeg kan lave biler med den hørelse. De fleste har et billede af en mekaniker, som én der står med hovedet nede i motoren og lytter. Det gør vi selvfølgelig også en gang imellem, men den teknologiske udvikling går stærkt, og vi bruger f.eks. computeren rigtig meget. Så jeg plejer at svare, at som mekaniker er det vigtigere at have noget godt mellem ørerne, end gode ører. Som I kan forstå, har jeg haft både gode og dårlige oplevelser med det at være hørehæmmet på arbejdsmarkedet. Fra den totale anerkendelse til udstødelse, og tilbage til anerkendelse. Det vigtige i historien for mig er, at man er nødt til at tage ansvaret for hvordan ens arbejdsliv ser ud, og gerne skulle se ud. Det gælder jo for alle, så hvorfor ikke for os, der er hørehæmmede? Jeg er klar over, at det kan være meget svært at finde energien til det, se mulighederne og turde tage nogle beslutninger for at ændre på sin situation. For mit eget vedkommende krævede det også enormt meget, men det er helt sikkert, at det ville have krævet meget mere ikke at have gjort noget. Selvom jeg synes jeg har meget godt styr på mit arbejdsliv, viste det sig, at jeg alligevel kunne få det endnu bedre. Efter jeg deltog i kurset Bevar dit arbejde arrangeret af Castberggård, er der nogle ting jeg har fået ændret på. Derfor kan jeg kun anbefale kurset til andre, uanset om du ved hvad du vil ændre eller ej. Der var så mange emner på kurset, at jeg har svært ved at forestille mig at der skulle være nogen der ikke fik ny viden med hjem, og gode ideer til ændringer i deres arbejdsliv. Det er måske netop det der skal til for dig?

65 kapitel 6 Bilag 64 God arbejdslyst! Af René Rønning, virksomhedsleder i høreapparatvirksomheden GN Resound Vi skal lære at forstå hinanden Flere personer med hørenedsættelse har henvendt sig til mig, når de skulle starte på arbejdsmarkedet. Dels fordi de ikke vidste, hvordan de skulle gribe det an, dels fordi de manglede troen på sig selv. Jeg har set dette mønster igen og igen, men jeg har efterhånden svært ved at forstå hvorfor? Den største udfordring i forholdet mellem personer med en hørenedsættelse og os "normale" er jo i virkeligheden, at vi skal lære at forstå hinandens signaler. Min erfaring siger mig, at problemer har det med at gribe om sig, hvis man ikke gør noget ved dem. Det gælder i øvrigt i alle facetter af et arbejdsliv og ikke kun for personer, der har en hørenedsættelse. Det betyder med andre ord, at det på arbejdspladsen er vigtigt, at alle problemer bliver identificeret hurtigt, og at der bliver gjort en indsats for at finde en løsning. Sker dette ikke, skal begge parter, måske imod deres vilje, erkende, at der er et problem. Dette kan udmærket skrives ind i en ansættelseskontrakt, for det betyder på sigt, at arbejdsgiveren har forpligtet sig til enten at erkende - eller se bort fra - eventuelle problemer. Det kræver selvfølgelig noget mod, det er jeg helt klar over, men som arbejdsgiver er det en meget stor gave at kunne identificere, hvis noget går skævt. Efter min opfattelse er mod kodeordet for succes på jobbet. Her ville mange måske tro, at jeg tænker på den ansatte - det gør jeg ikke. En person med hørenedsættelse bliver nemlig nødt til at huske på, at arbejdsgiveren også har gjort sig nogle tanker om arbejdsforholdet. Derfor er det en stor hjælp, hvis arbejdsgiveren meget hurtigt indleder en personlig dialog om dagligdagen: Hvordan kan virksomheden udnytte dét, at en medarbejder har problemer med at høre? Hvordan kan medarbejderen bidrage med succes? Og sidst men ikke mindst, er det en god idé at aftale, hvordan man i fællesskab laver den første succes. Det sidste har jeg selv prøvet, og det virker helt fantastisk. At indgå aftale om et ansættelsesforhold kræver mod fra begge parter det skal begge parter erkende, og husk: Problemer tager til i styrke, hvis de ikke erkendes.

66 65 kapitel 6 Bilag Bilag 5: Konferenceprogram Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarkedet en ekstra barriere? Konference om integration af hørehæmmede på arbejdsmarkedet og lancering af Bliviarbejde.dk 14. december 2009, klokken IDA (lokale 101), Kalvebod Brygge 31-33, 33, København Program Velkomst Sygdom som kulturelle fænomener Om kulturelle opfattelser, logikker og selvfølgeligheder i arbejdslivet og i mødet med sundhedssystemet. v. Nadia El Gendi, Antropolog / Sociallægeinstitutionen Sundhedsteamet i JFI-teamet Sådan oplever hørehæmmede arbejdslivet: Må præstere 150% v. Ann-Christine Gullacksen, Fil.dr i socialt arbeta, MalmöHögskola, Hälsa och Samhälle Kaffe, frugt og kage Høreproblemer blandt etniske minoriteter på arbejdsmarked markedet et en ekstra barriere? Om udviklingen af dialogværktøjet Bliviarbejde.dk v. Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Den nyeste statistik på høreområdet v. Steen Bengtsson, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Afrunding

67 Bilag 6: Eksempel på folder (farsi) kapitel 6 Bilag 66

68 67 kapitel 6 Bilag Eksempel på folder (tyrkisk)

69 2009 kapitel 6 Bilag 68

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb

12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb HHIA i 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Hørehæmmede arbejde JOB- OG UDVIKLINGSCENTER På Castberggård har vi tyve års erfaring på området og tilbyder velafprøvede forløb kombineret med innovative

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet:

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet: Projektbeskrivelse Baggrund for projektet: Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at borgere her i landet er uden for eller forlader arbejdsmarkedet. Mange borgere med psykiske lidelser må formodes

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING Hvordan støtter vi bedst os selv og hinanden med at fastholde ny adfærd og nye hørestrategier? Anne Mette Paarup Kristensen, Hørekonsulent i HF Hvad gør åbne

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Vil du åbne muligheder Denne brochure giver inspiration til, hvordan du som fagperson

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

NÅR EN, DU KENDER, HAR ET HØRETAB

NÅR EN, DU KENDER, HAR ET HØRETAB NÅR EN, DU KENDER, HAR ET HØRETAB Tag det første skridt Det er ikke kun den person, der lider af et høretab, som påvirkes af det. Høretab påvirker også familie, venner og kolleger. For alle involverede

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER

Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Døve i DIA arbejde Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER For mange døve medfører det at have tegnsprog som modersmål en

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere