Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed
|
|
- Caroline Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Planlægning og Geografi Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed Aalborg Universitet Februar 2016 Campus København
2 Forord I medfør af Lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014 om Universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelser for uddannelser og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet. Studieordningen træder i kraft pr. 1. februar Der er foretaget enkelte layoutmæssige justeringer af studieleder pr. 25. januar
3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 3 Kapitel 2 Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens faglige profil og kompetenceprofil:... 4 Kapitel 3 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse... 7 Kapitel 4 Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5 Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder afsluttende masterprojekt Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Eksamensregler Dispensation Afslutning af masteruddannelsen Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter Uddybende information
4 Kapitel 1 Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen), bekendtgørelsen nr af 7. december 2009 om masteruddannelser og bekendtgørelse nr. 670 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen hører under Det Tekniske Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi, der igen hører under Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Masteruddannelsen er tilknyttet Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps (bygningsretningen). 3
5 Kapitel 2 Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller/og kandidatuddannelse indenfor bygge- - - og anlægsbranchen, herunder mere specifikt en uddannelse indenfor henholdsvis arkitekt- - -, bygningsingeniør- - - og bygningskonstruktøruddannelsen samt minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Studerende med en anden bacheloruddannelse eller tilsvarende kandidatuddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen master i universelt design og tilgængelighed. Den engelske betegnelse: Master of Universal Design and Accessibility. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Masteruddannelsen er en årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS- - - point, der svarer til 1 års heltidsstudier. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på integration af forskningsresultater og praksiserfaring. Masteren kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. 2.5 Uddannelsens faglige profil og kompetenceprofil: Formålet med masteruddannelsen er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i universelt design og tilgængelighed. Uddannelsen skal på et højt kvalificeret niveau give de studerende teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk specialiseret viden i forskellige fagområder indenfor universelt design og tilgængelighed. Herunder skal de studerende foretage vurderinger af centrale teoretiske og praktiske problemstillinger på feltet, der sætter dem i stand til at implementere og sikre flerfaglig udvikling i private og offentlige virksomheder. Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden Skal have viden om universelt design og tilgængelighed på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau. Skal have teoretisk, praktisk og specialiseret viden og forståelse om Universelt design, tilgængelighed, handikap, brugerdefinitioner, etik og ligeværdighed. Herunder viden om hjælpemidler, deres anvendelse, muligheder og begrænsninger samt brugergruppers fysiologi. 4
6 Skal have viden om universelt design og tilgængelighed i et samfundsøkonomisk perspektiv. Skal have tværgående, og detaljeret viden om forskellige bygningstyper og forskellige brugskrav og er i stand til at overføre viden i teori såvel som praksis. Skal have opnået viden om sammenhængen mellem forskellige faglige områder i byggeprocessen og deres betydning for anvendelighed og ligeværdighed i forhold til personer med handikap. Skal have viden om byggelovgivning, anvisninger, danske og internationale standarder samt FN konventioner og EU direktiver. Skal have viden om grundlæggende samfundsmæssige nationale og internationale strategier for personer med handikap i forhold til det byggede miljø, design og ligeværdighed. Færdigheder Kan anvende videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder indenfor universelt design og tilgængelighed. Kan diskutere og teoretisere over universelt design og tilgængelighed i et større samfundsudviklings- - - og planlægningsperspektiv. Kan analysere og vurdere bygge- - - og designprojekters sammensatte og komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger i sammenhæng med lovgivning, standarder, konventioner, direktiver og intentioner samt anvende relevante analyse- - - og løsningsmodeller. Kan tilføre faglig udvikling, innovation (nye faglige analyse- - - og arbejdsmetoder) og værdiskabelse internt og eksternt i virksomheder og organisationer. Kan forstå og forholde sig kritisk til fagområdernes viden og kan identificere videnskabelige problemstillinger. Kan analysere tekniske og brugerorienterede problemfelter i forhold til byggemetode og byggetradition ved at fokusere på nyudvikling og problemløsning. Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke- - - specialister. Kan reflektere over etiske og ligeværdighedsproblematikker for brugergrupper i forbindelse med byggeriets komplekse processer/i praksissammenhæng. Kompetencer Kan vurdere og analysere relevante problemstillinger indenfor Universelt design og tilgængelighed i en faglig sammenhæng. Er i stand til at tilføre universelt design og tilgængelighed værdi og aktualitet og løfte det op på et højere samfundsstrategisk og videnskabsteoretisk niveau. Kan selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige teams og selvstændigt tilføre offentlige og private virksomheder viden og professionel rådgivning indenfor universelt design og tilgængelighed. Kan styrke implementeringen af Universelt design og tilgængelighed for personer med handikap i bygge- - - og anlægssektoren samt design- - - og udviklingsprojekter generelt. Kan kvalificere projekter indenfor universelt design og tilgængelighed i 5
7 bygge- - - og designprocesser gennem kritisk vurdering og evaluering af metoder, strategier, muligheder og begrænsninger. Kan indgå i teams indenfor private og offentlige virksomheder samt indgå i forsknings- - - og udviklingsprojekter indenfor universelt design og tilgængelighed. Kan indgå i udvikling af virksomheders kompetencer, specialisering og værdiskabelse. 6
8 Kapitel 3 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS- - - point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- - - og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops ekskursion opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde Uddannelsesoversigt Speciale (med tilknyttet ekskursion) 4. semester Master i Universelt Design og Tilgængelighed Investering, etik og kvalitetssikring Universelt design og tilgængelighed i et analytisk perspektiv Introduktion til universelt design og tilgængelighed 3. semester 2. semester 1. semester 7
9 I nedenstående skema gives en mere udførlig oversigt over modulerne på masteruddannelsen. Skemaet viser de fire semestres indhold, ECTS- - - fordeling, bedømmelse og prøveform. Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til Universelt design og Tilgængelighed Modul 1: Internationale perspektiver og historie Historisk og faglig baggrund for fagfeltet International lovgivning FN og EU konventioner International forskning, udvikling og erfaringer. 5 B/IB Intern Modul 2: Krop og rum Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed Centrale analysefelter: Teorier om universelt design Teorier om tilgængelighed Designprocesser og praksis En begrebshistorisk gennemgang skala Ekstern 2. Universelt design og tilgængelighed i et analytisk perspektiv Modul 3: Universelt design og tilgængelighed i praksis Ekskursion/studietur og workshop Praktisk afprøvning Caseanalyse/selvvalgt opgave Teoretiske og metodiske værktøjer. 5 B/IB Intern Modul 4: Strategi og implementering Styring af det byggede miljøs udvikling med afsæt i teorier om: Implementeringsstrategier og processer Regulering og policyværktøjer Strategisk indsats på forskellige skalatrin Bygningstyper og anvendelser Brugergrupper og brugerdefinitioner. By- - - og lokalplanlægning Caseanalyse skala Ekstern 8
10 3. Investering, etik og kvalitetssikring Modul 5: Investering Økonomisk rationale og potentiale Samfundsøkonomisk prioritering, investering og gevinst. Værdi, investering og udbytte. 5 B/IB Intern Modul 6: Etik og ligeværd Etiske dilemmaer Det offentlige byrum Ekskursion/studietur Ligeværdighed i et fremadrettet samfundsperspektiv. 5 B/IB Intern Modul 7: Kvalitetssikring og metode Kvalitet og kvalitetsforståelse Kvalitetssikringsmetode Industrielt design Brugerevaluering Registrering og analyse Praktisk afprøvning skala Intern 4. Modul 8: Afsluttende masterprojekt skala Ekstern Afsluttende masterprojekt I alt 60 Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Alle moduler er obligatoriske dvs. konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil. 9
11 Modulbeskrivelser 1. semester: Introduktion til universelt design og tilgængelighed Introduction to Universal Design and Accessibility 1. modul (1. semester) Titel: Mål: Internationale perspektiver og historie International Perspectives and Background Studerende, der gennemfører modulet: Viden Har viden om den historiske bagrund og udvikling af fagfeltet universelt design og tilgængelighed Har viden om forskellige internationale teoretiske og videnskabsteoretiske tilgange til universelt design Har viden om forskellige internationale teorier og forskningsmiljøer på Universel design og tilgængelighedsfeltet Har viden om internationale standarder, lovgivning og strategier for personer med handikap. Har viden om international byggelovgivning, anvisninger og standarder (FN konventioner, EU direktiver mv.). Har viden om andre landes håndtering af krav og problemstillinger forbundet med universelt design og tilgængelighed Færdigheder Kan analysere og vurdere problemstillinger indenfor universelt design og tilgængelighed i sammenhæng med internationale lovgivninger, standarder, konventioner, direktiver og intentioner. Kan trække på internationale erfaringer indenfor Universelt design og tilgængelighed og omsætte det til danske forhold. Kan tilføre faglig udvikling, innovation (nye faglige analyse- - - og arbejdsmetoder) og værdiskabelse til danske forhold. Kompetencer Kan kvalificere universelt design og tilgængelighed i komplekse bygge- - - og designprocesser på baggrund af international viden, forskning og erfaringer. Kan kvalitetssikre universelle- - - og tilgængelige design i bygge- - - og anlægssektoren samt design- - - og udviklingsprojekter generelt. Kan foretage kritisk caseanalyse af ligeværdigheds- og rettighedsbegrebet i forhold til byggeri Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger, undervisning, opgaveløsning og selvstudie. 10
12 Prøveform: Modulet afsluttes med afleveringen af en skriftlig opgave (mulighed for at arbejde gruppevis). Modulet bedømmes med bestået/ikke- - - bestået. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 11
13 2. modul (1. semester): Titel: Forudsætninger: Mål: Krop og Rum - Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed Body and Space - Theory, Concepts and Methods in Universal Design and Accessibility Det forventes, at den studerende har gennemført én eller flere af følgende: relevant bacheloruddannelse eller/og kandidatuddannelse, professionsbacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse, diplomuddannelse, kandidatuddannelse samt mindst to års relevant erhvervserfaring, efter gennemført adgangsgivende uddannelse. De studerende, der gennemfører modulet på 1. semester, skal: Viden Opnå viden om teorier og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed. Viden om samfundsforhold og samfundsudviklingens indvirkning på universelt design og tilgængelighed i og omkring det byggede miljø. På et videnskabeligt grundlag kunne foretage en kritisk vurdering af centrale problemstillinger og diskussioner i indenfor universelt design og tilgængelighed og designprocesser i et bredere perspektiv. Viden om designprocessers udvikling gennem historien. Færdigheder Kan mestre begreberne universelt design og tilgængelighed og på et videnskabeligt grundlag udpege centrale problemstillinger. Kan beherske teorier indenfor universelt design og tilgængelighed og reflektere over disse i lyset af den samfundsmæssige virkelighed. Er i besiddelse af en generel forståelse for centrale tematikker og problemstillinger indenfor Universelt design og tilgængelighed. Kompetencer Kan anvende teorier og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed på analytisk niveau. Kan vurdere teoretiske, metodiske og videnskabsteoretiske tilgange til feltet og identificere vidensbehov. Kan vurdere og analysere centrale problemstillinger, udfordringer og løsninger indenfor emnet. Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger, undervisning, opgaveløsning og selvstudie. Prøveform: De studerende skal sideløbende med undervisning og selvstudie, skrive et PBL- - - projekt (flerfagligt problemorienteret projektarbejde). Projektet skal skrives gruppevis. Prøveformen er mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport. Bedømmelsen er ekstern med en karakter fra skalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 12
14 2. semester: Titel: Universelt design og tilgængelighed i et analytisk perspektiv Universal design and accessibility in an analytical perspective 3. modul (2. semester) Titel: Mål: Universelt design og tilgængelighed i praksis Universal design and Accessibility in Practice Studerende, der gennemfører modulet, tilegner sig følgende: Viden Indgående viden om teoretisk, metodisk og videnskabelig tilgang til caseanalyse. Viden om metoder for analyse af hhv brugskvalitet og oplevet kvalitet i relation til universel design og tilgængelighed Viden om brugen af specifikke universelle og tilgængelige design til forskellige målgrupper gennem praktisk afprøvning Færdigheder Skal sætte teoretiske og metodiske værktøjer i spil i relation til konkrete problemstillinger indenfor universelt design og tilgængelighed. Kompetencer kan analysere praksisprocesser og identificere centrale problemfelter. Kan identificere konkrete forskelle på universelt design og tilgængelighed i praksis.. Kan identificere konkrete problemstillinger ift oplevet kvalitet og brugskvalitet i relation til universlet design og tilgængelighed i praksis Undervisningsform: Undervisningsformen er undervisning, opgaveløsning, selvstudie og ekskursion/studietur. Prøveform: Modulet afsluttes med afleveringen af en skriftlig opgave (mulighed for at arbejde gruppevis). Modulet bedømmes med bestået/ikke- - - bestået. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 13
15 4. modul (2. semester): Titel: Forudsætninger: Mål: Strategi og implementering af universelt design og tilgængelighed Strategy and implementation of Universal Design and Accessibility Optagelse på masteruddannelsen. Studerende, der gennemfører modulet: Viden Har specialiseret og detaljeret viden om centrale begreber og teorier relateret til universelt design og tilgængelighed. Har viden og indsigt i implementeringsstrategier og processer forbundet med det byggede miljøs udvikling. Har kendskab til regulering og centrale policy- - - værktøjer generelt og specifikt i forbindelse med implementering af universelle- - - og tilgængelige design. Har viden om barrierer og løsninger i forbindelse med implementeringen af universelle- - - og tilgængelige design. Har dybdegående indblik i bygningskategorier og brugergrupper. Har viden om implementering af universelt design og tilgængelighed i byggeri af forskellig skala og brug. Færdigheder Kan anvende centrale teorier, koncepter og metoder til analyse indenfor forskellige emner. Kan identificere videnskabelige problemstillinger. Kan selvstændigt og kritisk overføre relevante teorier og begreber til konkrete implementeringsprocesser af universelt design og tilgængelighed i praksis. Kompetencer Kan selvstændigt og kritisk overføre relevante teorier og begreber til konkrete problemstillinger i praksis. Kan på et videnskabeligt grundlag håndtere komplekse problemstillinger og kvalificere universelt design og tilgængelighed i bygge- og implementeringsprocesser. Kan identificere problemstillinger og udfordringer i regulerings- - - og styringsprocesser forbundet med opførelse og renovering af byggeri. Kan designe kvalitative metodiske indgange til feltet. Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger, undervisning, opgaveløsning og selvstudie. Prøveform: De studerende skal sideløbende med undervisning og selvstudie, skrive et PBL- - - projekt. Projektet skal skrives gruppevis. Prøveformen er mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport. Bedømmelsen er ekstern med en karakter fra skalaen.. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 14
16 3. semester: Titel: Investering, etik og kvalitetssikring Investment, Ethics and Quality Assurance 5. modul (3. semester): Titel: Forudsætninger: Investering i universelt design og tilgængelighed Investment in Universal Design and Accessibility Optagelse på masteruddannelsen. Mål: Studerende, der gennemfører modul 6: Viden Viden om forskellige teoretiske og videnskabelige retninger på universelt design i et økonomisk (rationelt) perspektiv Har generel forståelse og viden om de økonomiske rationaler og potentialer ved at investere i universelle design og tilgængelighed i praksis. Har viden om den samfundsøkonomiske gevinst ved at tænke og planlægge med afsæt i smart fra start tankegangen. Har konkret viden/ tal og fakta (måltal og cost- - - benefit analyser) på hvorfor det kan betale sig at designe universelt tidligt i byggeprocessen. 15
17 Færdigheder Kan forstå hvorfor det kan betale sig at investere i universelt design fra start. Er i stand til at reflektere over universelt design og tilgængelighed i et samfundsøkonomisk perspektiv. Har indblik i det økonomiske rationale og potentialer og kan se det i sammenhæng med konkrete praksissammenhænge. Kompetencer Kan analysere og vurdere de økonomiske og værdibaserede gevinster ved at investere i universelt design og tilgængelighed. Kan identificere metoder for udregning af udgifter ved investering i universelt design og tilgængelighed Kan rådgive om økonomiske rationaler og potentialer ved at prioritere området. Kan belyse centrale problemstillinger i lyset af økonomiske parametre. Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger, undervisning, opgaveløsning og selvstudie. Prøveform: Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i to essays ( sider), som bedømmes internt med bestået/ikke- - - bestået. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 16
18 6. modul (3. semester) Titel: Mål: Etik og ligeværd Ethics and Equality Studerende, der gennemfører modulet: Viden Har viden om etiske og bæredygtige diskussioner om universelt design og tilgængelighed. Har viden om professionelle etiske rammer indenfor ligeværdighed, universelt design og tilgængelighedsbegrebet. Færdigheder Kan reflektere over etiske og ligeværdighedsproblematikker for brugergrupper i forbindelse med byggeriets komplekse processer/i praksissammenhæng Kompetencer Kan reflektere over universelt design og tilgængelighed i et etisk og bæredygtigt fremadrettet samfundsperspektiv samt åbne og tilføre faget relevante diskussioner. Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger, undervisning, opgaveløsning og selvstudie, ekskursion/studietur. Prøveform: Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i to essays ( sider), som bedømmes internt med bestået/ikke- - - bestået. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 17
19 7. modul (3. semester) Titel: Mål: Kvalitetssikring og metode Quality Assurance and Methods Studerende, der gennemfører modulet: Viden Har viden om universelt design og tilgængelighed i forhold til æstetik og kvalitet. Har viden om universelt design og kvalitet i forhold til teknologi fx brugerdreven teknologi, digitale værktøjer og brugerbetjente produkter. Viden om registrering, analyse og evaluering af designprocesser. Udvidet erfaring med universelle og tilgængelige design gennem praktisk afprøvning af byggeri eller produkter. Færdigheder Kan opsætte metodiske modeller for forskellige designprocesser. Kan beherske og definere kvalitetsmål i konkrete bygge- - - og anlægsprocesser. Kan yde kvalificeret rådgivning og vejledning vedrørende kvalitetssikring af universelle- - - og tilgængelige designs i komplekse bygge- - - og samarbejdsprocesser. Kompetencer Kan identificere kvalitetssikringsprocesser i forhold til universel design- - - og tilgængelighed i komplekse bygge og implementeringsprocesser. Kan kritisk analysere kvalitetssikringsværktøjer i designprocessen Kan tilføre komplekse samarbejds- - - og byggeprocesser kvalitet og bæredygtige løsninger. Undervisningsform: Undervisningsformen er undervisning, praktisk afprøvning og opgaveløsning. Prøveform: Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i et individuelt essay ( sider), som bedømmes internt med karakter efter trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelsern 18
20 4. semester: Titel: Afsluttende masterprojekt Master Thesis 8. modul (4.semester) Titel: Forudsætninger: Masterprojekt Master s Thesis Det forudsættes, at den studerende har bestået til og med 3. semester. Mål: Studerende, der gennemfører 8. modul og 4. semester: Viden Har viden og indsigt i praksiseksempler,. Har viden om konkrete problemstillinger, udfordringer og løsninger fra praksis. Har opnået viden om sammenhængen mellem forskellige faglige tilgange og deres betydning for anvendelighed og ligeværdighed i praksis. Færdigheder Kan analysere tekniske og brugerorienterede problemfelter i forhold til byggemetode og byggetradition ved at fokusere på nyudvikling og problemløsning. Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke- - - specialister. Kan kritisk analysere konkrete praksiseksempler i forhold til byggelovgivning, anvisninger, danske og internationale standarder samt FN konventioner og EU direktiver. Kompetencer Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og tværfaglige teams i offentlige og private virksomheder og påtage sig professionelt ansvar. Kan identificere centrale problemstillinger og faglige udviklingsområder i forhold til fagfeltet universelt design og tilgængelighed Kan kvalificere universelt design og tilgængelighed i design- - -, bygge- - - og udviklingsprocesser. Kan indgå i forsknings- - - og udviklingsprojekter indenfor universelt design og tilgængelighed for personer med handikap. Kan indgå i udvikling af virksomheders kompetencer, specialisering og værdiskabelse. Undervisningsform: Projektskrivning og selvstudie. Prøveform: Semesteret skal teste den studerendes tilegnede viden i løbet af hele uddannelsen. Den studerende skal skrive speciale, som ved en mundtlig eksamination på baggrund af projektrapporten bedømmes med ekstern censur og trinsskalaen. 19
21 Vurderingskriterier: Er angivet i Fællesbestemmelserne. 20
22 Kapitel 4 Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk- - - Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. februar Studieordningen skal tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5 Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder afsluttende masterprojekt I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- - - og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- - - og masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Fællesbestemmelserne. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Fakultetets hjemmeside. 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 21
23 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af masteruddannelsen Masteruddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 22
MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED
MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED Studieordning for masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed 1-4. semester Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2013 Forord
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereBekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereMASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)
MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) (GEOINFORMATION MANAGEMENT) STUDIEORDNING DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 2011 1. september 2011 1 Master
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Curriculum and Regulations for the
Læs mereStudieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management
Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereREVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014
REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven)
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet
Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereDet Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet
Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007
Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereFælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019
Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mere