Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005"

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2013, 9. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser Lovgrundlag Medicinsk dokumentation Betingelser for anerkendelse af sygdomme, der anmeldes fra 1. januar Anerkendelse efter fortegnelsen Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Sygdomme anmeldt før 1. januar Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom Indhentelse af oplysninger Oversigt over vejledninger om enkelte sygdomme Sygdomme omfattet af denne vejledning Sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 omfattet af andre gældende vejledninger Støjbetinget hørenedsættelse (A.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Kronisk lænderygsygdom (B.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Rygbelastende løftearbejde (B.1.a) Rygbelastende løftearbejde med ekstremt tunge løft (B.1.b) Rygbelastende plejearbejde (B.1.c) Rygbelastende helkropsvibrationer (B.1.d ) Generelle betingelser for alle påvirkninger Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Rygbelastende løftearbejde (B.1.a) Rygbelastende løftearbejde med ekstremt tunge løft (B.1.b) Rygbelastende plejearbejde (B.1.c) Rygbelastende helkropsvibrationer (B.1.d) Kroniske nakke-skuldersmerter (B.2) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen De tidsmæssige krav Øvrige belastningskrav Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Slidgigt i begge hofteled (B.3) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen

2 5.3. Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Sygdomme i hånd og underarm (C.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Karpaltunnelsyndrom (C.2.) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Arbejde med kraftigt vibrerende værktøj (C.2.a) Hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser (C.2.b) Arbejde med genstande, der medfører direkte og vedvarende tryk (C.2.c) Generelle betingelser for påvirkningerne a-c Som komplikation til seneskedehindebetændelse (C.2.d) Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Arbejde med stærkt vibrerende håndværktøj (C.2.a) Hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser (C.2.b) Arbejde med genstande, der medfører direkte tryk (C.2.c) Som komplikation til seneskedehindebetændelse (C.2.d) Hånd-armvibrationssygdomme (hvide fingre, perifer neuropati, slidgigt, C.3) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Hvide fingre Perifer neuropati i hånd/fingre Slidgigt i håndled og albue Krav til påvirkningen Krav til påvirkninger ved hvide fingre og perifer neuropati Krav til påvirkningen for anerkendelse af slidgigt (artrose) i håndled og albueled Om vibrationsstyrke, værktøjer og måleenheder Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Eksempler på afgørelser om hvide fingre Eksempler på afgørelser om perifer neuropati Eksempler på afgørelser om slidgigt i albue/håndled Tennisalbue og golfalbue (C.4.) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Skuldersygdomme (C.5) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser (påvirkning a) Statisk løft af overarmen (påvirkning b) Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen

3 10.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser (påvirkning a) Statisk løft af overarmen (påvirkning b) Slidgigt i knæleddet (D.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Bursitis (betændelseslignende forandringer i slimsæk, D.2 og J.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Menisksygdom i knæleddet (D.3) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Springerknæ (D.4) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Forudbestående og konkurrerende faktorer Krav til påvirkningen Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Pleurale plaques (E.3.3) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Kronisk bronkitis/kol (E.7) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Dampe/gasser/støv og/eller røg Den tidsmæssige udstrækning De arbejdsmæssige forhold Konkurrerende forhold rygning eller andre private årsagsfaktorer Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Astma (E.8) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type (E.9)

4 18.1. Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Lungebetændelse (E.10) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Posttraumatisk belastningsreaktion (F.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom Kræftsygdomme (gruppe K) Punkter på fortegnelsen Sygdommen/diagnosen Hvad er kræft Lægelige oplysninger Konkurrerende sygdomme/forhold Tobaksforbrug Påvirkningen Hasteprocedure ved særligt alvorlige kræftsygdomme Nyere kræftforskning afspejlet i fortegnelsen Enkelte kræftsygdomme Lungekræft (K.4.1.) Lungehindekræft (K.4.2.) og bughindekræft (K.2.1.) mesotheliom Næse- og bihulekræft (K.4.3.) Blærekræft (K.5.2.) Hudkræft (K.3.) Sygdomme uden for fortegnelsen (arbejdets særlige art) Generelt om anerkendelse uden for fortegnelsen Vurdering af sygdommen Medicinsk dokumentation om årsagssammenhænge Diagnose og sygdomsbillede Vurdering af påvirkningen Indhentelse af oplysninger og dokumentation Forholdet til arbejdsmiljøloven og Retslægerådet Forudbestående og konkurrerende tilstande Sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen Vurdering af, om en sag skal til udvalget eller afvises Når sagen skal forelægges for udvalget Eksempler på afgørelser uden for fortegnelsen Høresygdomme Sygdom i nakke, nakke-skulder, ryg og hofte Sygdom i hånd, arm og skulder Sygdom i fod, knæ og ben Sygdom i lunger, luftveje og slimhinder Sygdom i andre organer Kræftsygdomme

5 Psykisk sygdom Andre sygdomme Om Erhvervssygdomsudvalget Medicinsk dokumentation (bilag 1) Generelle betingelser Sygdomme på fortegnelsen Støjbetinget hørenedsættelse Kronisk lænderygsygdom Kroniske nakke-skuldersmerter Slidgigt i begge hofteled Hånd og underarm Opfølgning på senere forskning om sygdomme i hånd og underarm Karpaltunnelsyndrom Tennisalbue og golfalbue Skuldersygdomme Slidgigt i knæleddet Bursitis Menisksygdom i knæleddet Springerknæ (jumper s knee) Muskel- og skeletbesvær Pleurale plaques Kronisk bronkitis/kol Posttraumatisk belastningsreaktion Kræftsygdomme Bilag 1: Uddrag af fortegnelsen (kræftsygdomme) Bilag 2: Oversigt og gennemgang af IARC s evidensvurderinger på kræftområdet Sygdomme uden for fortegnelsen Chondromalacia patella (blød brusk på bagsiden af knæskallen) Andre slidgigtsygdomme Indeklimarelaterede symptomer (indeklimasymptomer) Mangansygdomme Stress og hjertesygdomme Stress og psykiske sygdomme Natarbejde og brystkræft Metallisk kviksølv og neurologiske og neuropsykologiske sygdomme/gener Frisører og kræft Natarbejde/skifteholdsarbejde og hjertesygdomme Degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen Lyskebrok Sygdomme i hånd og underarm efter PC-arbejde Dybe blodpropper Udsættelse for PCB og udvikling af sygdomme Medicinsk ordliste (bilag 2) Støjbetinget hørenedsættelse Kronisk lænderygsygdom Kroniske nakke-skuldersmerter Slidgigt i begge hofteled Hånd og underarm Karpaltunnelsyndrom Tennisalbue og golfalbue Skuldersygdomme Slidgigt i knæleddet Bursitis Menisksygdom i knæleddet Springerknæ Pleurale plaques

6 1. Generelle betingelser Indledning Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at beskrive betingelserne for afgørelse i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes fra 1. januar Vejledningen gælder således kun for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, der vurderes efter lov om arbejdsskadesikring, jf. bekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer. Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 vurderes efter lov nr. 943 om sikring mod følger af arbejdsskade af 16. oktober 2000 med senere ændringer og er ikke omfattet af denne vejledning. Vejledningen er skrevet til alle, der har brug for at orientere sig om behandlingen af erhvervssygdomme, herunder Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlere, fagforeninger, advokater og forsikringsselskaber. Vejledningen skal være en hjælp til behandling af sagerne og skal give en forståelse af kravene til sammenhængen mellem en sygdom og en bestemt belastning. Vejledningen er ikke udtømmende for alle sygdomme. Den omhandler dog de generelle vilkår for anerkendelse af alle sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, herunder både sygdomme optaget på fortegnelsen og sygdomme, der behandles uden for fortegnelsen efter lovens 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. For en række sygdomme beskriver vejledningen også de nærmere betingelser for anerkendelse, herunder de nærmere krav til diagnose og belastning. Vejledningen er for disse sygdomme en præcisering af de overordnede krav til anerkendelse, som fremgår af fortegnelsen. Vejledningen afløser desuden eventuelle tidligere vejledninger for disse sygdomme. Vejledningen indeholder også en særlig vejledning om sygdomme, der eventuelt kan anerkendes uden for fortegnelsen efter forelæggelsen for Erhvervssygdomsudvalget (kapitel 22). Hvis sygdommen ikke er beskrevet i denne vejledning, men i en tidligere vejledning, kan den tidligere vejledning som udgangspunkt fortsat anvendes. Arbejdsskadestyrelsen den 1. juli 2013 Merete Roos /Pernille Ramm Kristiansen 6

7 1.1. Lovgrundlag Reglerne for anerkendelse af erhvervssygdomme, der anmeldes fra 1. januar 2005, fremgår af bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring 5, 7 og 8. Det nye erhvervssygdomsbegreb (lovens 7) gælder kun for sygdomme, der anmeldes fra 1. januar Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 vil fortsat blive vurderet i henhold til 10 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013: 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog 10 a. 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven. 7. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov: 1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. 2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn. Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. 9. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. 8. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven. 7

8 1.2. Medicinsk dokumentation Kravet for at optage nye sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme er med introduktionen af et nyt erhvervssygdomsbegreb pr. 1. januar 2005, at der foreligger tilstrækkelig medicinsk dokumentation. Medicinsk dokumentation indebærer, at der skal foreligge en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Dokumentationen skal være underbygget ved undersøgelser, gennemført af anerkendte medicinske sagkyndige på et antal tilfælde, der giver grundlag for sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Ved "medicinsk dokumentation" forstås, at følgende er opfyldt: 1. En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen 2. En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig 3. En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen 4. Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng 5. Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse 6. En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer, der ikke er udsat Som udgangspunkt skal alle ovenstående betingelser være opfyldt. Ved den konkrete vurdering af, om en sygdom kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan de enkelte betingelser dog tillægges forskellig vægt. For yderligere oplysninger om medicinsk dokumentation, herunder om dokumentationen for de enkelte sygdomme i vejledningen, henvises til kapitel Betingelser for anerkendelse af sygdomme, der anmeldes fra 1. januar 2005 Efter loven kan en sygdom anmeldt fra 1. januar 2005 anerkendes som en erhvervssygdom, hvis: Sygdommen opfylder betingelserne for anerkendelse i henhold til den gældende bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, eller sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget (lovens 7, stk. 1, nr. 2, 1. eller 2. led) Anerkendelse efter fortegnelsen For at en sygdom kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, gælder, at: 1. Sagen skal opfylde de overordnede krav til anerkendelse af en erhvervssygdom efter bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring nr. 278 af. 14. marts Sygdommen skal derudover opfylde følgende generelle betingelser, jævnfør bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme 1 og i henhold til lovens 7, stk. 1, nr. 1: 8

9 1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen 2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen 3) Sygdommen må ikke overvejende sandsynligt skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jævnfør lovens 8, stk. 1 Desuden skal de særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, være opfyldt. Der kan derudover være beskrevet yderligere krav til sygdom og påvirkning i en gældende vejledning, der tilsvarende skal være opfyldt. For anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelsen henvises til vejledningens kapitel 22, der beskriver de generelle og en række konkrete betingelser for anerkendelse af sygdomme og påvirkninger, der ikke er omfattet af fortegnelsen Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen, kan skyldes andre forhold end arbejdet. Symptomerne kan for eksempel være betinget af alder eller anden sygdom, eller de kan skyldes påvirkninger i fritiden, herunder tidligere skader. Der er i så fald tale om enten forudbestående sygdom, som har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning, eller konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end den anmeldte, som giver samme symptomer, eller om en sygdomstilstand, der er opstået som følge af andre påvirkninger end arbejdet. Er der tale om en forudbestående eller konkurrerende sygdom eller om konkurrerende påvirkninger som årsag til sygdommens opståen, må det i det konkrete tilfælde vurderes, om det er den forudbestående eller konkurrerende sygdom eller de konkurrerende påvirkninger, der overvejende sandsynligt er den eneste eller altovervejende årsag til sygdommen. Hvis dette er tilfældet, kan sygdommen ikke anerkendes som arbejdsbetinget sygdom. (Lovens 5, jævnfør 7, og 8, stk. 1) Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse er opfyldt og der ikke fuldt ud eller altovervejende er tale om konkurrerende eller forudbestående sygdom eller konkurrerende påvirkninger, vil sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom, hvis den i øvrigt opfylder kravene til anerkendelse. Er der konkurrerende eller forudbestående sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger, som ikke udelukker anerkendelse som erhvervssygdom, men bidrager til sygdomsudviklingen og generne, vil disse forhold kunne få betydning for erstatningsudmålingen. Det betyder, at vi eventuelt vil trække fra i godtgørelsen for men og/eller i en erstatning for tab af erhvervsevne. (Lovens 12) 1.4. Sygdomme anmeldt før 1. januar

10 Sygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005, vurderes efter den gældende fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 og eventuelle tilhørende vejledninger. Efter loven kan sager, der tidligere er afvist efter de betingelser, der var gældende før 1. januar 2005, som udgangspunkt ikke genoptages med henblik på vurdering efter den ny fortegnelse. Dette gælder normalt også de sager, hvor en afvist sygdom eller påvirkning senere optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar En sag, som er afvist efter den tidligere fortegnelse, vil dog eventuelt kunne genoptages, hvis den afviste sygdom eller påvirkning senere optages på den tidligere fortegnelse for sygdomme anmeldt før Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom Skader, der opstår som følge af kortere påvirkning af til og med 5 dages varighed, vurderes som udgangspunkt som ulykker. Se mere om betingelser for anerkendelse som ulykke i vejledning om anerkendelse af ulykker. Skader, der opstår efter længere tids påvirkning, vil normalt blive vurderet efter reglerne om erhvervssygdomme Indhentelse af oplysninger Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at afgørelserne træffes på et forsvarligt grundlag. Det følger af officialmaksimen. Tilskadekomne medvirker ved sagens oplysning, eksempelvis ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge. Hvis der er behov for nærmere oplysninger om sygdommen, påvirkningen eller andre forhold, vil vi undersøge sagen nærmere. Vi kan eksempelvis bede tilskadekomne om at uddybe beskrivelsen af sygdomsforløbet eller påvirkningen. Vi kan også bede arbejdsgiver om nærmere oplysninger eller indhente supplerende lægelige oplysninger. Vi vil ved sagens behandling eventuelt indhente en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring. Speciallægen vil blandt andet blive bedt om indgående at beskrive og vurdere de konkrete arbejdsforhold og de konkrete belastninger. Speciallægen skal tillige foretage en individuel vurdering af belastningsforholdenes betydning for udvikling af sygdommen hos netop den undersøgte person. Speciallægen skal herunder beskrive sygdommens begyndelse og forløb og oplyse om eventuelle tidligere eller samtidige sygdomme/symptomer og deres eventuelle betydning for de aktuelle gener. Vi kan også indhente andre former for speciallægeerklæringer eller lægelige oplysninger for at få belyst sygdomsforløbet og eventuelt forholdet til konkurrerende eller forudbestående sygdomme Oversigt over vejledninger om enkelte sygdomme 10

11 De særlige betingelser for anerkendelse af en række sygdomme er detaljeret beskrevet i denne vejlednings underafsnit. De enkelte sygdomme indeholdt i vejledningen er anført nedenfor. Sygdomme, der ikke er medtaget i denne vejledning, kan være omfattet af en tidligere vejledning. En oversigt over tidligere vejledninger, der fortsat er gældende for sygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere, er anført nedenfor Sygdomme omfattet af denne vejledning Støjbetinget hørenedsættelse (kapitel 2) Kronisk lænderygsygdom (kapitel 3) Kroniske nakke-skuldersmerter (kapitel 4) Slidgigt i begge hofteled (kapitel 5) Sygdomme i hånd og underarm (kapitel 6) Karpaltunnelsyndrom (kapitel 7) Vibrationssygdomme hånd-armvibrationer (kapitel 8) Tennis og golfalbue (kapitel 9) Skuldersygdomme (kapitel 10) Slidgigt i knæleddet (kapitel 11) Bursitis (kapitel 12) Menisksygdom i knæleddet (kapitel 13) Springerknæ (kapitel 14) Pleurale plaques (kapitel 15) Kronisk bronkitis/kol (kapitel 16) Astma (kapitel 17) Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type (kapitel 18) Lungebetændelse (kapitel 19) Posttraumatisk belastningsreaktion (kapitel 20) Kræftsygdomme (kapitel 21) Sygdomme uden for fortegnelsen (kapitel 22) Sidst i vejledningen er bilag om medicinsk dokumentation og medicinske ordlister optrykt Sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 omfattet af andre gældende vejledninger Kontakteksemer Brok Tandskader Opløsningsmiddelforgiftning 11

12 2. Støjbetinget hørenedsættelse (A.1) 2.1. Punkt på fortegnelsen 2.2. Krav til diagnosen 2.3. Krav til påvirkningen 2.4. Forudbestående og konkurrerende sygdomme 2.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen 2.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen 2.1. Punkt på fortegnelsen Følgende høresygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe A, punkt 1): Sygdom A.1. Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) Påvirkning Kraftig støj gennem flere år 2.2. Krav til diagnosen Der skal lægeligt være stillet diagnosen DLA professionalis (støjbetinget hørenedsættelse, ICD-10 H83.3). Diagnosen skal være stillet på grundlag af et karakteristisk audiogram og oplysninger om kraftig støjudsættelse på arbejdet i mindst 5 år. Et audiogram viser målinger af høretærsklen ved forskellige frekvenser. Hørekurven fremkommer ved, at punkterne forbindes. Et audiogram angiver i decibel hearing level (db HL, fremover blot benævnt db) den svageste hørbare styrke for hver angivet frekvens. Normale høretærskler er mindre end eller lig med 20 db over hele frekvensområdet. Lyd opstår, når luftmolekyler bringes til at svinge i takt. Ved bevægelsen af molekylerne presses molekylerne i luften foran sammen trykstigning, og luften bagved fortyndes trykfald. Det er kun svingningsenergien, der breder sig. Antallet af lydbølger per sekund betegnes frekvens og måles i hertz (Hz) Hz er lydbølger per sekund. Basområdet ligger i området op til og med 500 Hz, herefter kommer mellemområdet til og med Hz og diskantområdet til og med Hz. Lydtryk måles i decibel (db), som er en logaritmisk skala. En forøgelse på 6 db udgør en fordobling af lydtrykket, og en forøgelse på 10 db udgør en tredobling af lydtrykket. En forringelse af høretærsklen med 10 db medfører derfor behov for tredobling af lydtrykket, førend lyden kan høres. Symptomer Der opleves en forringet opfattelse af lyd, men ikke nødvendigvis en forringet taleopfattelse eller et egentligt høre- og kommunikationshandicap. Ved høre- og kommunikationshandicap forstås en 12

13 hørenedsættelse, som påvirker kommunikationsevnen i et aktivt, dagligt liv. En vurdering af høreog kommunikationsevnen bruges ved fastsættelsen af godtgørelse for varigt men, men ikke ved spørgsmålet om anerkendelse. Forskellen mellem hørenedsættelse og hørehandicap skyldes, at det er frekvenserne Hz, der først skades af støjpåvirkning. Den overvejende del af lydinformationerne i tale er i frekvensområdet under Hz. En skade i frekvensområdet Hz medfører derfor begrænsede problemer for taleopfattelsen. Objektive tegn Kontinuerlig støjpåvirkning medfører typisk et dip mest udtalt ved Hz. Impulsstøj medfører et dip mest udtalt ved Hz. Efter flere års udsættelse for kraftig støj vil en ikke ubetydelig gruppe have udviklet en mindre hørenedsættelse ved Hz. Ved påvirkning over længere tid forværres denne skade, og andre frekvenser påvirkes. Den dårligste høretærskel skal være ringere end 20 db, da der ellers er tale om en høretærskel inden for normalområdet. Ved støjbetinget dip er høretærsklen ved Hz ringere end ved Hz Hz påvirkes først efter op mod 20 års støjpåvirkning, og høretærsklen skal derfor altid være bedre end ved og Hz. For personer yngre end 65 år skal høretærsklerne for højere frekvenser ligeledes være bedre end ved eller Hz. Grafisk vil hørekurven oftest være normal til og med Hz og have en karakteristisk v-form, med spids ved Hz. Ved meget lang tids støjpåvirkning vil såvel de højfrekvente målinger som Hz påvirkes, og kurven vil til dels på grund af aldersforandringer (se under afsnittet om konkurrerende sygdomme nedenfor) have en tendens til ensidig hældning mod diskanten. Et kraftigt fald fra Hz eller dip ved Hz skyldes anden høresygdom end støjbetinget hørenedsættelse. Der skal som altovervejende hovedregel være tale om en symmetrisk hørenedsættelse, da længerevarende udsættelse for støj normalt er ensartet dobbeltsidig. At der kun er en hørenedsættelse på det ene øre taler derfor normalt imod anerkendelse. Forværring efter arbejdsophør Der skal også være tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen. Støjskader forværres ikke efter udsættelsens ophør. Det betyder, at en arbejdsbetinget hørenedsættelse skal være konstateret senest kort tid efter støjudsættelsens ophør. Det forekommer dog, at tilskadekomne først bemærker hørenedsættelsen efter støjudsættelsens ophør, i forbindelse med væsentligt ændrede livsforhold. Hvis der går flere år efter støjudsættelsens ophør, før hørenedsættelsen bemærkes, vil det tale imod, at hørenedsættelsen har sammenhæng med støjudsættelsen på arbejdet Krav til påvirkningen Kraftig støj er mindst 85 db som middelværdi for arbejdsdagen. Kravet til støjbelastningens varighed i år afhænger af energimængden, det indre øre påvirkes med. Denne måles i db LAeq, som er et udtryk for middelværdien af den vekslende lydintensitet, som en person udsættes for over et givet tidsrum. Ved bedømmelse af støjbelastningen på en arbejdsplads benyttes db LAeq over 8 timer per dag. For en støjudsættelse på 85 db LAeq per dag skal der have 13

14 været en påvirkningsperiode på mindst 5 år, før det kan anses for dokumenteret, at støjen kan medføre en hørenedsættelse. Ved væsentligt kraftigere støj kan tidsgrænsen nedsættes Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Hørenedsættelse kan skyldes andre forhold end arbejdet. Hørenedsættelse kan for eksempel være forårsaget af arv, af anden sygdom eller af andre miljøpåvirkninger, for eksempel støj i fritiden. Hørenedsættelse er ofte aldersrelateret. I en del tilfælde er årsagen til hørenedsættelsen ukendt. I tilfælde af en hørenedsættelse, som ikke er støjbetinget, er der tale om enten en forudbestående sygdom, som har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning, om en konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end støjbetinget hørenedsættelse, som giver samme udslag i et audiogram, eller om en hørenedsættelse, der er opstået som følge af andre årsager eller påvirkninger end arbejdet. Konkurrerende eller forudbestående sygdomme fremgår almindeligvis af audiogrammet. Er der tale om en forudbestående eller konkurrerende sygdom eller om konkurrerende årsager til sygdommens opståen, må det i det konkrete tilfælde vurderes, om det er den forudbestående eller konkurrerende sygdom eller de konkurrerende påvirkninger, der er den eneste eller altovervejende årsag til sygdommen. Hvis dette er tilfældet, kan sygdommen ikke anerkendes som arbejdsbetinget sygdom. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse er opfyldt og der ikke fuldt ud eller altovervejende er tale om konkurrerende eller forudbestående sygdom eller konkurrerende påvirkninger, vil sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom, hvis den i øvrigt opfylder kravene til anerkendelse. Er der konkurrerende eller forudbestående sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger, som ikke udelukker anerkendelse som erhvervssygdom, men bidrager til sygdomsudviklingen og generne, vil disse forhold kunne få betydning for erstatningsudmålingen. (Lovens 12) Hvis der er fuldstændigt tab af hørelsen, vil vi normalt afvise at anerkende, selvom udsættelsen for støj opfylder betingelserne. Udsættelse for støj kan således ikke medføre fuldstændigt tab af hørelsen. Hørenedsættelsen må derfor anses for at være en følge af en konkurrerende årsag. Tinnitus Tinnitus (ICD 10, H93.1) forekommer uden hørenedsættelse, men blandt personer, der har hørenedsættelse, forekommer tinnitus hyppigere end blandt befolkningen som helhed. Ved samtidig tinnitus og støjbetinget hørenedsættelse anses tinnitus derfor efter arbejdsskadesikringsloven for at være en følge af den støjbetingede hørenedsættelse. Det betyder, at en hørenedsættelse, der ikke i sig selv er tilstrækkelig til en mengrad på 5 procent, i kombination med stærkt generende tinnitus vil kunne vurderes til 5 procent eller derover. 14

15 Ved konkurrerende høresygdomme anses sygdommene for at være forholdsmæssige årsager til tinnitus. Ved mindre hørenedsættelse, hvor væsentlig konkurrerende høresygdom er til stede, må den konkurrerende sygdom anses som årsag til tinnitus. Tinnitus skal være erkendt senest, da udsættelsen for støj er ophørt, for at tinnitus kan anses for at være en følge af en støjbetinget hørenedsættelse. I særlige tilfælde, som ved alvorlig sygdom eller væsentligt ændrede livsforhold, kan tinnitus anses for at være en følge af støjskade i op til et år efter udsættelsen, da det under disse omstændigheder kan tage nogen tid at bemærke, at der er tinnitus. Eksempler på konkurrerende sygdomme Alderskurver for uscreenet mandlig befolkning Bemærk, at alder alene giver en jævn, symmetrisk, faldende høretærskel. For eksempel ved 60- årsalderen for mænd, Hz 8 db, Hz 15 db, Hz 28 db. Frekvens Støjbetinget høretab 50 år 60 år 70 år 80 år 15

16 Alderskurver for uscreenet kvindelig befolkning Bemærk, at alder alene giver en jævn, symmetrisk, faldende høretærskel. For eksempel ved 60-års alderen for kvinder, Hz 8 db, Hz 12 db, Hz 20 db. Frekvens 50 år 60 år Støjbetinget høretab 70 år 80 år DLA senilis eller presbyacusis (aldersrelateret hørenedsættelse) Aldersrelateret hørenedsættelse har ofte først ved 65-årsalderen nået et omfang, der påvirker taleopfattelsen. Aldersrelateret hørenedsættelse rammer typisk det højeste diskantområde til Hz mest. Området rammes lidt mindre. Som følge heraf kan et støjbetinget dip forsvinde med aldersrelaterede forandringer. Ved højere alder skal det samlet vurderes, om der er tale om en blandet alders- og støjskade. Ménières sygdom Et symptomkompleks, der i begyndelsen består af anfald af ensidig hørenedsættelse, øresusen og svimmelhed. Efterhånden udvikles blivende hørenedsættelse, der er ensidig eller asymmetrisk og som oftest vil være mest udtalt i basområdet. Kendetegnes ved vekslende hørekurver. En abnorm regulering af trykket i lymfevæsken i det indre øre har betydning ved sygdommen, men den egentlige årsag er ukendt. DLA hereditaria (hørenedsættelse betinget af arv) Hørenedsættelsen kan være medfødt eller senere udviklet og er betinget af arv. Der ses mange forskellige audiogrammer ved DLA hereditaria. U-formede hørekurver med bedst hørelse for de laveste og højeste frekvenser, hørekurver med stejlt fald mod diskanten i området Hz Hz og hørekurver med ringeste hørelse i basområdet er nogle af de former, der ses. DLA typus incertus (hørenedsættelse af ukendt årsag, men ganske sikkert ikke følge af støj) Forskel på højre og venstre øres hørelse (asymmetri) taler ofte for DLA typus incertus. Ligeledes taler atypiske reflekstærskler ofte for DLA typus incertus. 16

17 Sygdomme i mellemøret Hørenedsættelse som følge af sygdomme i mellemøret kan ikke være forårsaget af støj. Ved en rent mellemørebetinget hørenedsættelse vil høretærsklerne bestemt ved benledning være normale eller tilnærmelsesvis normale. Sequelae otitis media er følger efter mellemørebetændelse og kan være ledsaget af hørenedsættelse. Otosclerose (hørenedsættelse som følge af knoglesygdom i øret) Ved otosclerose dannes ny knogle omkring stigbøjlens fodplade, som kan spredes til cochlea, hvorefter benledningsundersøgelse ikke viser normale audiogramforløb. Otosclerose medfører typisk hørenedsættelse i varierende grad på det ene eller begge ører Behandling af sager uden for fortegnelsen Hørenedsættelse som følge af udsættelse for kraftig støj på arbejdet i flere år er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt A.1. Der er ikke andre sygdomme vedrørende hørelsen, som efter den nuværende viden giver grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Forelæggelse af andre sygdomme i øret for Erhvervssygdomsudvalget vil derfor normalt være udsigtsløs Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Eksempel 1: Anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (smed i mere end 25 år) En 48-årig mand havde siden 1977 været udsat for støj ved flere forskellige arbejdsgivere. Kilderne til støjen var pladearbejde, maskiner, motorsave, drejebænke og lignende. Støjudsættelsen havde i hele perioden været svingende fra kraftig (85-90 db) til voldsomt kraftig (>95 db) og havde været til stede cirka halvdelen af arbejdsdagen. En audiolog havde foretaget audiometri og stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis). 17

18 Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Tilskadekomne har været udsat for kraftig støj igennem halvdelen af arbejdsdagen i en periode på mere end 25 år. Der er god sammenhæng mellem hørenedsættelsen og den støjpåvirkning han har været udsat for på arbejdet. Eksempel 2: Anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (maskinfører i 8 år) En 56-årig mand havde i perioden fra 1995 til 2003 arbejdet som maskinfører for en entreprenørvirksomhed, hvor han var udsat for støj fra maskiner, lufthamre og især bor. Støjen var voldsomt kraftig (>95 db) gennem det meste af arbejdsdagen. En audiolog havde foretaget audiometri og stillet diagnoserne DLA professionalis, DLA typus incertus og tinnitus, der blev beskrevet som generende og permanent til stede på begge ører. Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Tilskadekomne har igennem 8 år været udsat for voldsomt kraftig støj igennem det meste af arbejdsdagen. Der er god sammenhæng mellem hørenedsættelsen og den støjpåvirkning, han har været udsat for på arbejdet. Tinnitus kan erstattes som en følge af den arbejdsbetingede del af hørenedsættelsen. Hørenedsættelsen allerede omkring Hz viser, at der, foruden den støjbetingede hørenedsættelse, også er en hørenedsættelse af ukendt oprindelse (DLA typus incertus), som med sikkerhed ikke skyldes udsættelse for støj, ligesom høretærsklen ved Hz er meget høj i forhold til varigheden af støjpåvirkningen. Ved en eventuel erstatningsudmåling vil erstatningen blive forholdsmæssigt nedsat. (Lovens 12) Eksempel 3: Anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (maskinsmed i 5 år) En 38-årig maskinsmed, som i perioden fra februar 1995 til april 2000 havde arbejdet på værksted, var udsat for kraftig til meget kraftig støj (85 til 95 db) gennem hele arbejdsdagen fra vinkelsliber, boremaskine, lufthammer og lignende. Der var udfærdiget audiogram ved en audiolog, som havde stillet diagnosen DLA professionalis. 18

19 Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Den tilskadekomne har gennem flere år været udsat for kraftig støj på arbejdspladsen og har derved pådraget sig en hørenedsættelse, som er arbejdsbetinget. Eksempel 4: Anerkendelse af beskeden støjbetinget hørenedsættelse med kraftigt generende tinnitus (pladesmed i 20 år) En 52-årig mand havde arbejdet som automekaniker/pladesmed ved forskellige arbejdsgivere fra 1982 til Han havde været udsat for kraftig støj (85-90 db) omkring halvdelen af arbejdsdagen i alle årene fra slibemaskiner, vinkelslibere, bilmotorer med videre. Tilskadekomne klagede foruden over hørenedsættelse også over en stærkt generende tinnitus fra 1999, som medførte irritabilitet og søvnløshed. En audiolog havde foretaget audiometri og stillet diagnoserne DLA professionalis og tinnitus. Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Tilskadekomne har været udsat for kraftig støj gennem 20 år og har fået en hørenedsættelse som følge af arbejdet (DLA professionalis). Det målte tab af hørelsen ifølge audiogrammet er foreneligt med udsættelse for støj, da der er god sammenhæng 19

20 mellem den målte hørenedsættelse og støjpåvirkningen på arbejdspladsen. Der er ikke oplysninger om konkurrerende årsager til tinnitus, og da den er opstået, inden ekspositionen som pladesmed ophørte, anerkendes hørenedsættelsen som en arbejdsbetinget hørenedsættelse og tinnitus som en følge heraf. Det vil sige, at selvom hørenedsættelsen ikke i sig selv vurderes til 5 procent i men, betyder kombinationen af hørenedsættelsen og den stærkt generende tinnitus, at menet vil kunne vurderes til 5 procent eller derover. Det bemærkes, at tinnitus ved fastsættelsen af erstatning vil blive anset for at være en følge af den arbejdsbetingede del af hørenedsættelsen, da det ikke er overvejende sandsynligt, at tinnitus skyldes andet end arbejdet. Der er således ikke konkurrerende årsager til opståen af tinnitus, og den er opstået, inden pladesmeden ophørte med at være udsat for støj. (Lovens 12) Eksempel 5: Anerkendelse af beskeden hørenedsættelse med kraftigt generende tinnitus (trykker i 23 år konkurrerende høresygdom) En 54-årig mandlig etikettetrykker var gennem 23 år udsat for kraftig til meget kraftig støj (85-95 db) stort set hele dagen fra trykkerimaskiner, rotationspresse og kompressorer. Gennem de seneste 2 år fik han en tiltagende tinnitus på begge ører. I starten var den mest udtalt, når han kom fra arbejde, men den har siden udviklet sig til at være til stede stort set hele tiden. Tinnitus beskrives som stærkt generende, idet den dels forstyrrede nattesøvnen og dels hindrede samtaler på arbejdspladsen. En audiolog havde udfærdiget audiogram og stillet diagnoserne DLA professionalis, tinnitus og DLA hereditaria. Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen, da der er tale om tilstrækkelig støjpåvirkning og et audiogram, som blandt andet viser udtalt påvirkning af hørelsen ved Hz (DLA professionalis). Der er desuden konkurrerende årsager til hørenedsættelsen, idet audiogrammet er asymmetrisk og med tendens til dip allerede ved Hz (DLA hereditaria), og stejlest fald i høretærsklerne er fra Hz til Hz. Tinnitus må anses for at være en forholdsmæssig følge af såvel den støjbetingede hørenedsættelse som den arvelige høresygdom, hvilket vil blive lagt til grund ved erstatningsudmålingen. (Lovens 12) 20

21 Eksempel 6: Afvisning af støjbetinget hørenedsættelse (klejnsmed i 20 år overvejende andre årsager) En 50-årig mandlig klejnsmed var ansat ved et skibsværft fra 1973 til 1989 og igen fra 1991 til Han var her udsat for meget kraftig støj (90-95 db) cirka halvdelen af arbejdsdagen. Fra omkring 1993 havde han bemærket hørenedsættelse og havde desuden periodevis susen for ørerne. En audiolog. havde stillet diagnosen DLA typus incertus, tinnitus samt DLA professionalis. Der var udfærdiget audiogram ved en audiolog, som tillige havde stillet diagnosen DLA typus incertus, tinnitus og DLA professionalis. Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Kurven i audiogrammet viser, at der i langt overvejende grad ikke er en hørenedsættelse som følge af støj, selvom tilskadekomne gennem adskillige år har været udsat for støj i tilstrækkeligt omfang. Der foreligger asymmetri med fortsat fald af høretærskler mod diskanten. Dippet ved Hz forekommer på dårligst hørende øre. Hørenedsættelsen må derfor antages at have andre årsager end udsættelse for støj. Eksempel 7: Afvisning af tinnitus uden arbejdsbetinget hørenedsættelse (dagplejer i 26 år) En 52-årig kvinde, som siden 1978 havde arbejdet inden for dagplejen i en kommune, anmeldte tinnitus samt nedsat hørelse og oplyste, at hun dagligt gennem alle årene havde været udsat for støj i form af konstant uro og støj fra råbende og skrigende børn. En audiolog havde oplyst, at der var tale om tinnitus og DLA incertus dxt. et sin. (dobbeltsidig støjbetinget hørenedsættelse), og havde foretaget audiometri. 21

22 Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Hørekurvernes forløb er uforeneligt med støjbetinget høretab, da kurverne er meget asymmetriske og per definition normale på begge ører ved Hz. Dermed kan tinnitus heller ikke anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom. Støjpåvirkningen uro og råb/skrig fra institutionens børn er heller ikke i sig selv tilstrækkelig til at kunne betegnes som kraftig støj, hvorfor betingelsen for anerkendelse efter fortegnelsen heller ikke på dette punkt er opfyldt. Eksempel 8: Afvisning af hørenedsættelse (driftstekniker i 26 år ikke sammenhæng med støj) En 56-årig driftstekniker havde i perioden fra 1964 til 1990 arbejdet i støj fra gamle relæer, som var meget kraftigt støjende (90 til 95 db), cirka halvdelen af arbejdsdagen. Fra 1990 til arbejdsophør i 2004 var han ikke længere udsat for støj, da han skiftede område til arbejde med vedligeholdelse af computere. Han bemærkede først omkring 1998, at hørelsen var nedsat. En audiolog havde foretaget audiometri. 22

23 Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Uanset, at udsættelsen for støj har været tilstrækkelig til at udvikle en hørenedsættelse, har den tilskadekomne først bemærket et høretab mere end 8 år efter, at han ophørte med at blive udsat for støj på arbejdet. Der er således ikke tidsmæssig sammenhæng mellem symptomerne og udsættelsen. Derfor må høretabet anses for at have andre årsager end arbejdet. Eksempel 9: Afvisning af hørenedsættelse (slagteriarbejder i 2½ år for kort støjudsættelse) En 27-årig kvinde havde anmeldt en hørenedsættelse som følge af 2½ års arbejde som slagteriarbejder ved et stort slagteri, hvor der blev anvendt kraftigt støjende maskiner (85-90 db) til opskæring af kødet. Hun havde ikke tidligere været udsat for kraftig støj på arbejdet. Der var indhentet audiogram. Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Der har ikke været tale om tilstrækkeligt lang tids udsættelse for støj til, at den opståede nedsatte hørelse kan skyldes udsættelse for støj. Endelig ligger den målte hørelse inden for normalområdet. Eksempel 10: Afvisning af hørenedsættelse hos medarbejder i børneinstitution (ikke kraftig støj) En 52-årig kvindelig pædagog havde anmeldt høretab som følge af mere end 30 års arbejde som pædagog i børneinstitutioner med børn i alderen fra 0 til 6 år. Børnenes råb og larm i forbindelse med aktiviteter i og uden for institutionen mente hun var årsagen til høretabet. Der var audiogram og en anmeldelse af DLA professionalis og DLA typus incertus. 23

24 Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Børns uro og råb er ikke af en lydmæssig styrke, der kan betegnes som kraftig støj (mindst 85 db), hvorfor påvirkningen her ikke er tilstrækkelig til at forårsage en støjbetinget hørenedsættelse. Yderligere informationer: Ankestyrelsens principielle afgørelser om støjbetinget hørenedsættelse kan ses på 24

25 3. Kronisk lænderygsygdom (B.1) 3.1. Punkt på fortegnelsen 3.2. Krav til diagnosen 3.3. Krav til påvirkningen 3.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme 3.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen 3.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen 3.1. Punkt på fortegnelsen Følgende sygdom i lænderyggen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe B, punkt 1): Sygdom B.1. Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom) Påvirkning a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække d. Rygbelastende daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække 3.2. Krav til diagnosen Der skal lægeligt være stillet en af følgende ICD-10-diagnoser: M47 (slidgigt i rygsøjle), M48 (andre sygdomme i rygsøjlen), M51 (sygdomme i diskus i andre ryghvirvler end halsen) eller M54 (rygsmerter). Diagnoserne omfatter sygdommene: Lumbago/iskias Lumbal diskusprolaps Degenerative forandringer i lænden (osteokondrose, spondylose, spondyloartrose, spinalstenose) Der skal tillige være tale om daglige eller hyppige smerter. 25

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen 15. juni 2009 3. udgave Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Afgrænsning...4 3. Lovgrundlag...4

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 8 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Februar 2015, 10. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 1.1. Generelle betingelser

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 10. september 2010 Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 1. Indledning... 1 2. Den selvvurderede høre- og kommunikationsevne... 3 2.1. Hvordan udfylder speciallægen

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juni 2006, 3. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19.

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. oktober 2006 Bilag 1 Emne Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om diffuse smerter

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt s. 1/23 FC/LVP Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006 Årsredegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget 1. Indledning

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Funktionsattest ASK 290 Hørelse

Funktionsattest ASK 290 Hørelse Funktionsattest ASK 290 Hørelse afgivet i henhold til lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr-nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2007

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2007 Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 45 Offentligt Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2007 Årsredegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget 1. Indledning og

Læs mere

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven En anmodning om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven kan afvises hvis skaden er anmeldt for sent (formel afvisning), eller hvis skaden

Læs mere

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet 6 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2000-2004 fordelt på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 113 126 136 169 82 Musetyphus.. 1.. Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012

Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 60 Offentligt Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012 3. december

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 Sag 26/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove, beskikket) mod Forsvarets Personeltjeneste (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011 Sag 388/2008 (1. afdeling) A (advokat Flemming S. Hedegaard) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2008

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2008 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 91 Offentligt Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2008 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-05-2013 28-06-2013 92-13 1500363-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-05-2013 28-06-2013 92-13 1500363-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-05-2013 28-06-2013 92-13 1500363-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - erhvervssygdom - anerkendelse -

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser

Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,

Læs mere

LO s forslag om et nyt skadesbegreb

LO s forslag om et nyt skadesbegreb LO s forslag om et nyt skadesbegreb 0. Indledning. 1. Forslag til nyt skadesbegreb 1.1. Skade 1.2 Pludselig eller kortvarig 1.3 Der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår 1.3.1 Årsagsforbindelse

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Museskader på erhvervssygdomsområdet set over tid

Museskader på erhvervssygdomsområdet set over tid Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 84 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Fagligt Center/lvp 1. december 2005 Museskader på erhvervssygdomsområdet set over tid Aktuelle møder om museskader Arbejdsskadestyrelsen

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Faglig chef Pernille Hershøj Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø. Sendt pr. mail: phe@ask.dk og ask@ask.

Arbejdsskadestyrelsen Faglig chef Pernille Hershøj Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø. Sendt pr. mail: phe@ask.dk og ask@ask. Arbejdsskadestyrelsen Faglig chef Pernille Hershøj Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Sendt pr. mail: phe@ask.dk og ask@ask.dk Høringssvar - udkast til ny vejledende méntabel m.m. 29.08.2011

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Oplæg om øret & hørelsen

Oplæg om øret & hørelsen Workshop for sprogvejledere 271113 Oplæg om øret & hørelsen Talehørefagkonsulent Erik Cloyd Ebsen PPRS børn & unge Aarhus Kommune Disposition Lidt om lyd Hvordan virker øret Hvordan hører man? Årsager

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3 Formodningsreglen i Arbejdsskadesikringslovens 12 en analyse af retspraksis med særligt fokus på anvendelse af prognosesynspunkter ved nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne The presumption

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere