Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d

Transkript

1 Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d Side 1 af 5 Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d Velkomst og indledning 2. Valg af ordstyrer og referent. Glenn Jacobsen blev valgt som ordstyrer, Elisabet Lund som referent. 3. Beretning fra skolestyrelsen Siden sidst Siden vi sidst var samlet her, har vi haft 8 bestyrelsesmøder. Bestyrelsens sammensætning er den samme som sidste år og opgavefordelingen er der heller ikke ændret på, så den består stadigt af: Yvonne Andreasen John Jensen Jenet Kohl, kasserer Bjarne Larsen, næstformand Jørgen Thorø, formand. Desuden deltager: Hanne Jørgensen, som medarb. rep. Ebbe Kaas, skoleleder I bestyrelsesmøderne. Som I kan se længere nede på dagsordenen, så stiller Jenet ikke op igen, og det skyldes at fam. Kohl s sidste dreng gik ud af skolen sidste sommer og hun derfor ikke kan stille op som forældrerepræsentant igen. Jeg vil i den forbindelse gerne rette en stor tak til dig Jenet for dit engagement i bestyrelsesarbejdet, det har været godt at have dig med. Du er kommet med gode og jordnære input i vort bestyrelsesarbejde der har været til glæde for os alle. Det at du har berettet om hvordan man griber tingene an i Holland, har bestemt også sat nogle tanker i gang hos os. Vi håber at kunne beholde det Hollandske islæt i bestyrelsen, da Sander Van De Belt har sagt ja til at stille op til valget som afløser for Jenet. Skolereformen Hvad har bestyrelsen ellers arbejdet med? I særdeleshed den nye skolereform, med ændrede arbejdstider eller arbejdsrytme for lærerne og ændringer i undervisningsstrukturen for eleverne. Vi har diskuteret dansk, matematik og sprogfag, og der bliver ændringer i disse, f.eks. skal børnene til at have engelsk tidligere end nu. Ellers har vi haft faggrupper på tværs af alder, altså hvor det er interesser og ikke klassetrin der skal være bindeled i et tilvalgsfag på bordet, det er en af de ting som ide udvikles. I det hele taget er der mange muligheder i den nye skolereform, men jeg vil tro der går nogle år inden den er faldet helt på plads. Vi har dog fra bestyrelsens side haft den overordnede holdning at længden af skoledagen skal måles efter hvornår eleverne er hjemme fra skole, vi ønsker at de ældste elever skal have mulighed for at have et fritidsjob og være aktive andre steder, end på skolen. Børnene tilhører familien og I vil vel heller ikke have dem anbragt på skolen hele dagen. Det er fra bestyrelsens side magtpåliggende at skolereformen implementeret i en hastighed, så trygheden ikke forsvinder, hverken hos forældre, elever eller ansatte. Ebbe vil komme med flere detaljer under sin orientering efterfølgende.

2 Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d Side 2 af 5 Multibanen En anden ting som har fyldt meget hos en del af bestyrelsen er multibanen, den har været længe undervejs, men nu står den her og børnene er glade for den, jeg får at vide at den er optaget i hvert frikvarter, og det er for mig den største glæde at høre, for det viser bare at vi ramte plet med det projekt, mellem skole og byen her. I den forbindelse vil jeg sige dig en stor tak Bjarne, for du har virkelig trukket et stort læs i arbejdet med multibanen og jeg tror ikke det var blevet til noget hvis du ikke havde guide os gennem det kommunale og landdistriktjunglen der gjorde at vi fik finansieringen i orden. Bus Siden sidst har vi også fået en ny bus, som afløser den ældste vi havde, jeg tror det har været en succes og jeg kan glæde mig over at den også har fået logo og alt hvad der ellers skal til for at gøre reklame for vor skole. Ellers glæder jeg mig over ikke at høre noget fra busfronten, for intet nyt fra busfronten er godt nyt. Skolens personale. Mht. de ansatte på skolen, så har vi siden sidst ansat Irene Jefsen, som kommer fra Vodder ude mellem Gånsager og Skærbæk, hun er børnehaveklasseleder og der skal da også lyde et hjertelig velkommen herfra til dig Irene, selvom du nu har virket næsten et helt skoleår. Som jeg nævnte sidste år, så er Peter Thorsen også startet som ung og fremadstormende lærer til afløsning af Kjeld, ved skoleårets start, der skal også lyde et hjertelig velkommen til dig denne aften. Helena er på barsel i øjeblikket og det var grunden til at der kom et nyt skema her til januar, hun kommer tilbage her i dec.-jan. Vi har ikke ansat nogen vikar i stedet, men klarer os ved at møblere lidt om, sådan at vi kan dække hendes undervisningsplan ind med de folk vi har. Ligeledes er Maibritt Fredensborg fra SFO på adoptionsorlov, som vikar for hende har vi ansat Nanna Schmidt fra Toftlund til sommerferien. Skolens størrelse Vi er igen i år over 100 elever, hvilket vi er meget taknemmelige over og som jeg nævnte for jer sidste år, så er det tæt på max af hvad vi kan klarer i de bygninger vi har til rådighed. Vi forventer igen i år en pæn børnehaveklasse og taget i betragtning at der kun er 4 elever der går ud af 9. klasse, så forventer vi at der vil være flere elever på skolen til næste år. Skolens bygninger Det resulterer i at jeg igen, igen vil tale om vor bygningsmasse, og uden at jeg vil trætte jer med en masse snak omkring det, kan jeg afsløre at vi har konkrete planer om en bygning med 4 klasseværelser og en samlingssal / auditorium, ikke at vi skal til at grave ud, så det ligner en højere læreanstalt, men vi ønsker et sted hvor skolen kan samle eleverne og ellers kan bruge den til de arrangementer som vi har i årets løb. Den vil blive ca. 1½ gange større end gymnastiksalen. Vi er gået fra at lave en hal, den koster for meget i forhold til hvor meget den vil blive brugt i undervisningen og da vi har et godt samarbejde med hallen i Øster Lindet, så kan vi fint bruge den. Vi håber da også, at når vi kommer ofte i byen, kan det måske give nogle flere elever fra det område. Hvornår vil den være klar? - med lidt held og ikke for meget benspænd fra kommenen, så omkring aug. 2015, vi får se. Taksigelser Jeg vil her til sidst takke alle som yder og har ydet en indsats her på skolen, det være sig skolens ansatte som tager hverdagens slæb, men også jer forældre og støttekredsmedlemmer som hjælper til med mange praktiske ting, eksempelvis basarudvalget, de der tager med på lejrskole, adventsmarked, kagebagning til dette og hint og meget andet. Nogle af jeg vil sikkert sige ah, det er da ikke noget. Dertil kan jeg kun sige at det er det, for uden jer, var dette ikke muligt. Det at vi løfter i flok, gør det muligt at drive denne skole Tak for ordet.

3 Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d Side 3 af 5 Positivt at der bliver bygget. Rammerne er vigtige, faciliteterne er vigtige også for rekruttering af nye elever. 4. Orientering v/skoleleder. Skolereform Det at drive friskole nu og i fremtiden Tak Der har i medierne været talt meget om folkeskolereformen. Vi er jo en friskole og er som sådan ikke omfattet af denne reform, men.. Vi udgør en anden skolevirkelighed end den offentlige skole, men agerer alligevel i samme virkelighed for forældrene. Vi kan og skal være anderledes, men ikke nødvendigvis i form, men vi skal være det i indhold og værdier, men mere om det senere. Folkeskolen har fået en bundet opgave, nemlig at der skal være en større kvalitet i undervisningen. Kort sagt, eleverne skal lære noget mere og hurtigere. En af de mange forudsætninger er bl.a., jo flere timer eleverne har i et fag, jo mere lærer de. Jo længere eleverne er i skolen jo mere undervisning og jo mere lærer de. Der har med rette været kritik af denne forudsætning, hvilket jo måtte betyde, at i gamle dage, hvor eleverne ikke havde så mange timer i skolen da lærte de også mindre men det holder ikke stik. Vi har valgt at tage nogle elementer fra skolereformen og andre ting lader vi ligge. Vi er begyndt et andet sted end mange andre skoler. Da vore elever har lang transport vej. Vi har derfor besluttet, at ingen elev må komme senere hjem end omkring De betyder at vi normalt vil slutte skoledagen omkring 14.15/20 så busserne kan køre 5 min senere. Der skal være mulighed for idræt, musikskole, fritidsarbejde og meget andet når eleverne kommer hjem. Det som fravælges i den forbindelse er udelukkende bevægelse. Det er jo sådan at reformen ligger vægt på bevægelse og fysisk aktivitet. Børn anno 2014 er bestemt langt mindre fysisk aktive end børn anno Der er meget skærm og stillesiddende aktiviteter i dag. Men vores fantastisk gode udendørsarealer gør, at eleverne hos os er meget aktive i frikvarterene. De øvrige ting fra reformen med ekstra timer i dansk, matematik det vil vi også have fra august. Tidlig engelsk undervisning fra 1. klasse vil vi også tage til os. Tysk fra 5. klasse det samme. Vi har i flere år haft natur/teknik fra de yngste klasser og det fortsætter vi med, svømning i vinterhalvåret o.s.v. Denne form for længere skoledag får konsekvenser for SFO. Hvordan dette bliver i fremtiden er der vist ingen der kan sige noget helt bestemt om. Skolereformen har konsekvenser for eleverne, men en skole er jo også en arbejdsplads. Der er ansat lærere, pedel o.s.v En ændring af elevernes tid på skolen får konsekvenser for alle på skolen. I fremtiden skal lærerne være længere tid på skolen og forberedelsen af undervisningen vil også foregå på skolen. Målsætningen er, at lærerne, som alle andre i et job, er på arbejdspladsen i arbejdstiden. Dette stiller i imidlertid krav til mere plads på skolen. Der skal være nogle steder hvor lærerne kan forberede sig og have tingene liggende. Plads er (heldigvis) ikke det vi har mest af. Derfor har der (igen) været byggeplaner for skolen. Vi mangler almindelige klasseværelser, og plads til lærerforberedelse og plads til mindre grupper samt en samlingssal. Der arbejdes konkret med denne sag. Det at drive friskole nu og i fremtiden Friskolemuligheden er en frihedsrettighed. Den har sit udspring i den holdning, at børnene tilhører forældrene/familien. Det er ikke staten, kommunen eller andre instanser som har retten til at bestemme opdragelse, påvirkning, holdninger og dannelse for børnene. Der er et pres på denne anskuelse. Der er mange aktører på banen som vil tage sig magt til at bestemme hvad der er bedst for barnet: sundhedsmyndigheder, sociale myndigheder, pædagogiske og psykologiske eksperter. En organisation som børns vilkår overskrider igen og igen den grænse som hedder: barnet tilhører forældrene/familien og ikke et system, der ved bedst for barnet i alle ting og det sker næsten altid under dække af, at barnet skal selv vælge/bestemme.

4 Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d Side 4 af 5 En friskole er forældrenes valg. Hvor mange bruger lang tid på at bestemme sofa, ser på nettet, ser i forretninger osv. da overlades en vigtig og stor beslutning som det at vælge skole til automatpiloten. Derfor vil der til november komme en kampagne der heder Åben skole, hvor fokus kommer på skolevalg. En friskole har behov for økonomi. Vi modtager omk. 70% af en folkeskoleelevs pris. Dette tal har været udsat for en kraftig beskæring de sidste 5 år. Der skal være vendes hver 5 øre i det daglige, men det er nok frihedens pris. I Sverige hvor der er 100% offentligt tilskud der har staten også bestemmelsesret over undervisningens indhold. Dette er en pris som vi ikke ønsker som frie skoler. Hjerteblodet er: ansættelsesfrihed, optagelsesfrihed og frihed til selv at bestemme over skolens hverdag og indhold. Der arbejdes med omlægning af skolepenge, så der ikke nødvendigvis skal være nogen forskel mellem de yngste og ældste elever. I dag har også de yngste elever mange undervisningstimer. Tak Det er værdifuldt at være på en skole hvor der er opbakning fra baglandet, forældre, ansatte, bestyrelse og alle andre som er i kontakt med skolen. Vi synes selv, at vi laver en skole i hverdagen hvor der læres, dannes, opleves en masse. Ebbe Kaas Skoleleder Det er godt, når bevægelse kommer ind i fagene. 5. Orientering v/tilsynsførende Lars Birkmose (LB) Spændende at følge en skole og de ting der sker. Forsøger at komme bredt ud i fagene og skal skrive under på skolens samlede virksomhed, så derfor føres der tilsyn med LB alle fag, men det er især dansk, matematik og engelsk der følges. Kigger endvidere på undervisningsmaterialer, det er generelt nogle gode og tidssvarende materialer. Dejligt at se at IT bliver mere impliceret i undervisningen, det er et område med nye udfordringer, som man konstant skal forholde sig til. Sjovt at se, at skolebladet havde nogle QR-koder sidste gang. Fører endvidere tilsyn med karaktererne fra afgangsklassen, og det var et samlet, fint resultat i 12/13; godt at se, at alle afgåede elever er i gang med nye forløb. Skolereformen er interessant at følge, og friskoler skal være opmærksomme på de - spændende og dygtige - tiltag der sker i folkeskolen. En friskole er bundet op på, at selvom den ikke behøver at have det samme antal undervisningstimer som i folkeskolen, så skal friskoleeleverne kunne det samme. Der bliver fremover endnu større fokus på, at såvel svage som stærke elever skal dygtiggøres så meget som muligt. Det er en udfordring, man som friskole skal være bevidste om. Der skal af den tilsynsførende underskrives på nogle formelle ting om at skolen lever op til det, der sker i folkeskolen, at skolen lever op til sit værdigrundlag, at undervisningssproget er dansk, og at der er en klar fremgangsmåde for tiltag, hvis det viser sig at der er en elev der ikke trives. LB gav udtryk for at han oplever at skolen er et rart sted at være og at komme til. LB synes, han møder tillidsfulde og glade elever. - Kvantitet er ikke nødvendigvis det samme som kvalitet. - EK: det er især i bevægelsestimerne som skolen her har valgt at skære i. Børnene kan ikke have ligeså lang en skoledag som i det offentlige, for så vil de komme alt for sent hjem, men vi ligger ikke så meget bagud. - Eleverne her er ret aktive i frikvartererne. Faciliteterne her indbyder til bevægelse 6. Skolens årsregnskab 2013 Resultatet er kroner. Skolen har både en soliditetsgrad og likviditetsgrad, som er rigtig god. Der har i 201 været 105,7 årselever på skolen, og 37,4 årselever i skolefritidsordningen. Årselever pr lærerårsværk har i 2013 været 12,6, og lærerlønsomkostningerne pr årselev har været på kroner. Det skyldes, at der var sat nogle penge i udsigt til afvikling af specialundervisning, men skolen fik kun 25% af det beløb, som der var blevet stillet i udsigt. Det var penge man havde regnet med, og lagt

5 Referat fra generalforsamling på Brændstrup Kristne Friskole onsdag d Side 5 af 5 skema ud fra. Det hjalp på regnskabet, at der senere blev mulighed for at bruge de lærertimer til at få dækket barselsvikariatet. Skolen har haft en samlet indtægt på knapt 7 millioner; selve undervisningen har omkostninger på omkring 5 millioner. Regnskabet blev godkendt 7. Valg til skolestyrelsen. Forslag: Sander Van De Belt. Er mælkeproducent, har en gård udenfor Gram. Far til 6 børn, pt. går Gerben, Tiemen og Hielke på skolen. Sander Van de Belt blev enstemmigt valgt. 8. Valg af suppleant Jørgen Schmidt (Modtager genvalg). Jørgen Schmidt blev enstemmigt valgt. 9. Eventuelt Ingen indkomne forslag 10. Afslutning