Kvalitetsrapport Stillinge Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 3 Skolens sammenfattende helhedsvurdering 4 Faktuelle tal 6 Elev- lærerratio 6 Anvendelse af lærernes arbejdstid 7 Elevfravær 8 Samarbejde mellem pædagoger og lærere 9 Sfo og skole 9 Nedskrevne aftaler for samarbejdet 10 Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere 11 Teamsamarbejde/lærersamarbejde 12 Indhold i teamsamarbejde 13 Skolens vurderinger og kommentarer 13 Planlagte undervisningstimer 14 Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer 15 Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde 16 Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler 16 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling 17 Undervisningskompetencer 18 Vejlederkompetencer 19 Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? 20 Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen 20 Skolens beskrivelse af hvordan, der arbejdes med at udvikle faglighed og inklusion 20 I hvilken er junior pc - kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført 21 It i undervisningen 21 I hvilken anvendes it som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning 22 I hvilken anvendes "skolepakken" 23 Resourcer i dsa 24 Lærerkompetencer i dsa 25 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne 26 Resultater 27

3 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Forord Dette er kvalitetsrapporten for for skoleåret 2008/2009. Her fremgår skolens faktuelle tal for året, resultater i form af karakterer fra afgangsprøverne, overgangsfrekvenser til Ungdomsuddannelserne og arbejdet med de pædagogiske processer. Indsatsområderne, som det fremgår af Handleplan for skoleområdet , belyses i rapporten med indhentede tal og skolens beskrivelse af områderne. Indsatsområderne er: * Samarbejde mellem SFO/fritidshjem/klub * Teamsamarbejde * Kompetenceudvikling * Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand * IT i undervisningen * Undervisning i dansk som andet sprog - DAS * Læsning Data er indhentet fra UNI-C og fra skolerne. Hvor intet andet er anført, er tallene fra 5. september Indledning. "Stillinge skole har igennem de sidste år været igennem en større renovering og udbygning. Derfor råder skolen over moderne klasse og faglokaler. Skolen har arbejdet målrettet med efteruddannelse af lærere, derfor råder vi over vejleder inden for læsning, matematik, AKT og IT. Anvendelse af IT i undervisningen har været prioriteret højt som særligt indsats område, alle lokaler er udstyret med interaktive whiteboards. Der har været tilrettelagt særlige efteruddannelses forløb inden for anvendelsen af IT i undervisningen. Skolen anvender elevintra og forældreintra i det daglige arbejde. Alle elever arbejder med junior pc-kørekortet, undervisningen er understøttet af skolens egen læseplan, som er udarbejdet af skolens it-vejleder. Hermed får den IT baserede undervisning et løft og lærerne et arbejdsredskab, som gør kravene til dokumentation og elevdifferentiering nemmere at håndtere. Fokus på IT som særligt indsatsområde vil fortsætte. Skole/hjem samarbejdet prioriteres højt. Der udarbejdes to årlige elevplaner, der danner grundlaget for skolehjem-samtalen. Elevplanen skal understøtte, at eleven opnår forståelse for egen udvikling og læring. At eleven i samarbejde med læreren og forældrene to gange om året kan gøre status og sætte nye mål. Kommunikation mellem hjem og skole foregår elektronisk på forældreintra som en integreret del af samarbejdet. Skolen har i samarbejde med de lokale børnehaver udviklet et brobygningsforløb, der skal understøtte en tryg, overgang fra daginstitution til skole. Skolestarten er prioriteret med ekstra undervisnings tid og i et tæt samarbejde med skolens SFO. Pædagoger deltager i undervisningen og indgår i arbejdet med at udvikle det enkelte barns sociale kompetencer. I Børnehaveklassen deltager den lærer, der skal overtage klassen som klasselærer, læreren skal understøtte barnets oplevelse af en tryg overgang til 1.kl. Lærerne får også mulighed for at opnå kendskab til den enkelte elev, så det er muligt at differentiere undervisningen fra starten af 1.kl." Side 3

4 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Skolens sammenfattende vurdering Fokus i har været på udviklingen af læsekompetencer, uddannelse af vejledere inden for dansk og matematik, opkvalificere de lærere der arbejder med AKT, samt udvikling af skolens IT handle plan. Alle klasselokaler er indrettet med interaktive tavler. Inddragelsen af de interaktive tavler har det sidste halve år af skoleåret været en naturlig del af undervisningen. Alle lærere har gennemført et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, som er blevet udviklet i et samarbejde mellem og Center for Undervisning. Skolens it-vejleder har udviklet en særlig tilpasset læseplan for Junior PC - kørekortet som alle elever skal gennemføre. Skolebiblioteket understøtter indsatsen inden for læsning og undervisning i IT, med særlige undervisnings forløb som tilrettelægges sammen med skolens læse- og it-vejledere. Skolen har igennem de sidste år haft en positiv udvikling inden for resultaterne af afgangsprøverne, denne udvikling skal naturligvis fastholdes. Teamsamarbejde Skolen er organiseret med klasseteams således at 2-3 lærere varetager de primære opgaver omkring klassen. Teamets opgaver er beskrevet. Alle teams opererer som selvstyrende teams dog ikke med ansvar for vikardækning og økonomi. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert team, hvor målet er en drøftelse af teamets situation, mål og planlægning. Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand Skolen arbejder med at inkludere elever med særlige behov og give dem et godt undervisningstilbud. Dette har resulteret i, at vi har opbygget et resursecenter, hvor lærere og pædagoger med særlige kompetencer inden for dette felt er samlet. Resursecentret støtter både elever og lærere. Resursecentret har udviklet en systematisering som understøtter inddragelse af hjemmet og at der lægges en særligt tilrettelagt plan for den enkelte elev. Skolen arbejde med at inkluderer elever med særlige behov og give dem et så godt undervisningstilbud som muligt. Dette har resulteret i, at vi har opbygget et ressourcecenter, hvor lærere og pædagoger med særlige kompetencer inden for dette felt er samlet. Resursecentret støtter både elever og lærere. Resursecentret har udviklet en systematisering som sikre inddragelse af hjemmet og, at der lægges en særligt tilrettelagt plan for den enkelte elev. Der er arbejdet yderligere med den forebyggende specialundervisning. Gennem visitation inden skoleårets start sikres det, at alle elever, der viser vanskeligheder tilbydes ekstra hjælp i de timer, hvor klassen har tildelt ressourcer fra centreret. Samarbejdet mellem faglærere og ressourcelærere er ligeledes udbygget, så den daglige og specifikke undervisning underbygges gensidigt. Læsning. Skolen arbejder med videreudvikling af elevernes læsekompetencer. Læseresultaterne har gennem de seneste år vist en fin fremgang i indskolingen, og et øget behov for fokus på mellemtrinnet. I den forbindelse har alle lærere deltaget i første trin af det kommunale læseindsats-kursus, hvor faglig læsning er sat i fokus. Skolens ressourcecenter har timer i alle klasser i løbet af skoleåret. Alle dansklærere, der er tilknyttet ressourcecenteret er uddannet læsevejledere. Alle lærere og elever kan således nyde godt af deres specialviden mht. differentierings muligheder af eleverne specifikke udfordringer. Skolebiblioteket har udbygget deres årshjul med aktiviteter, der fremmer forskellige former for læsning og læselyst. Side 4

5 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Udvikling af samarbejdet mellem skole og SFO Pædagoger og lærere arbejder tæt sammen i indskolingen (bh.kl. - 2.kl.). Formålet er at understøtte arbejdet med udviklingen af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Pædagogernes faglighed sammen med kontakten til eleverne i SFO kvalificerer det daglige arbejde. Klassepædagogen inddrages i planlægningen af fælles forløb og bidrager i elevplanen med sin vurdering af elevens alsidige udvikling. Der deltager en pædagog i AKT-teamet som er ansvarlig for at varetage AKT-opgaver i bh.kl. -4.kl. Opgaverne løses i skole- eller SFO regi afhængigt af, hvor behovet er størst. Side 5

6 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Faktuelle tal Nøgletallene i tabellen er konkrete tal for skolen i skoleår 2008/09 og gennemsnittet i. Klassekvotienten i ligger mellem 18,0 og 21,5 på de forskellige klassetrin. Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er 20, klasse indgår ikke i opgørelsen. Klassetype Klasse-trin Antal klasser Antal elever Klassekvotien Klasse- kvotient hele Normalklasse, fuld årgangsdelt ,0 20, ,5 18, ,0 18, ,0 18, ,0 19, ,5 19, ,0 19, ,0 19, ,5 21, ,5 20,1 Ialt ,2 20,0 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Tabellen angiver skolens elev -lærer ratio og gennemsnit for alle skoler i. Ø-skolerne og specialskolerne indgår ikke ikke i beregningen af elev-lærerration for. Tabel 6 Skole Antal elever 2008/09 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio hele ,0 11,1 Side 6

7 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Anvendelse af lærernes arbejdstid Opgørelsen belyser 2 områder: Den procentdel af lærernes arbejdstid - U - der anvendes til undervisning. A. Undervisning er defineret som: - Klasseundervisning - Holdundervisning - Individuel undervisning - I princippet alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organisering. B. Aktiviteterne kan være: - Gruppearbejde - Rådgivning/sparring/vejledning - Løbende evaluering - Målfastsættelser og evaluering - Elevsamtaler - Lejrskoler/ekskursioner - Sociale og kulturelle arrangementer. C. De andre opgaver er ikke undervisning eller opgaver i tilknytning til undervisning. Der er centralt eller lokalt indgået aftaler om:. - Deltagelse i møder/pædagogiske råd og dage - Medarbejdersamtaler - Efter- og videreuddannelse - Tillidshverv - Konkrete opgaver eller funktioner - Deltagelse i udviklingsprojekter/udvalgsmøder uden for egen skole - Pædagogiske/administrative opgaver - Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens virksomhed - Undervisning af forældre - Nedsat arbejdstid for 60-årige - Kombinationsbeskæftigelse - Afvikling af ferietimer og afspadseringstimer fra tidligere skoleår - Prøver - Tillidsrepræsentant - Sikkerhedsrepræsentant - Skolebibliotekar - Klasselærerfunktion/kontaktlærer - Lejrskoler m.v. - Kurser - SSP-netværk - Faglige vejledere Tabel 7 Procentandel A+B Undervisningstid i % C Andre opgaver i % 48,4 % 51,6 % Gns hele 50,5 % 49,5 % 52,0 51,5 51,0 50,5 50,0 49,5 49,0 48,5 48,0 Procentandel på undervisningstid og andre opgaver Gns hele Undervisningstid i % Andre opgaver i % Side 7

8 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Elevfravær Det samlede elevfravær er fordelt på kategorierne lovligt fravær, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse) og fravær p.g.a. sygdom. Opgørelsen dækker perioden fra til inkl. Elevfraværet er opgjort i % af antallet af skoledage i den angivne periode. Tabel 12 Skole Fravær sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær 4,3 % 1,7 % 0,6 % Hele 4,6 % 1,5 % 1,3 % 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % Fravær i procent fordelt på fraværskategorier Hele Fravær ialt 6,5 % 7,4 % Sygdom fravær Fravær lovligt Fravær ulovligt Ialt fravær Skolens kommentarer til elevfravær "Ved enkelte stående tilfælde af ulovligt fravær orienteres forældrene via forældreintra og fraværet drøftes ved førstkommende skole/hjemsamtalen. Eleven skal medbringe en underskrevet kontaktbog til klasselæreren næste dag, hvor forældrene bekræfter at de er orienteret om at eleven er registreret som værende fraværende.ved gentagende tilfælde af ulovligt fravær kontaktes hjemmet via telefon eller brev af klasselæreren. Hvis eleven fortsætter med at have ulovligt fravær kontaktes hjemmet via telefon eller brev af klasselæreren. Hvis eleven fortsætter med at have ulovligt fravær, indkaldes forældre til et møde med deltagelse af klasselæreren og skolelederen evt. med deltagelse af en socialrådgiver." Side 8

9 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole SFO og skole Antal børn der går i SFO/fritidshjem/klub er angivet i % af det samlede i elevtal i kl. Tabellen viser en opgørelse fra skolen og gennemsnittet i. Tabel 11 Pct. af antal elever i SFO Alle skoler i Pct. andel elever i SFO kl. 106,7 % 85,5% 120,0 % 100,0 % 80,0 % 60,0 % 40,0 % 20,0 % 0,0 % Pct. af elevtal skolen 0-4 kl ,00 Pct. andel hele Samarbejde mellem pædagoger og lærere Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat pr. lærer til planlægningsmøder mellem lærere og pædagoger, og hvor mange timer der tilsvarende er afsat pr. lærer, hvor man er sammen med pædagogerne om aktiviteter med eleverne. Tallene for den enkelte skole og kommune-gennemsnittet skal tages med et vis forbehold, da man har forskellige opgørelsesmetoder for dette samarbejde på skolerne. Tabel 11 A Aktiviteter Stillinge Skole Gns hele 60,0 50,0 40,0 Timer afsat til samarbejde 30,0 20,0 Planlægningsmøder timer afsat 10,0 14,5 10,0 0,0 Aktiviteter med elever timer afsat 55,0 41,4 Gns hele Planlægningsmøder timer afsat Aktiviteter med elever timer afsat Side 9

10 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Nedskrevne aftaler for samarbejdet Nedskrevne aftaler for samarbejdet Tabellen viser, hvorvidt den enkelte skole har formaliseret samarbejdet mellem pædagoger og lærere og det tilsvarende gennemsnit for alle skoler i opgjort i %. Tabel 11 B Aftaler for samarbejdet Ja Aftaler for samarbejdet Nej Gns. hele 76 % 24 % Der er en lille nedgang i % tallet fra 80 til 76 for skoler der har nedskrevne aftaler, hvilket skyldes at man er i gang med at revidere aftalerne. Side 10

11 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere Tabellen viser, i hvor høj pædagoger og lærere, der underviser i kl. samarbejder om planlægning og udførelse af aktiviteter med eleverne. Aktiviteter skal her forstås som undervisning, emneuger, udflugter og andet. Den øverste del af tabellen redegør for praksis på den enkelte skole, og den nederste del angiver i % hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 4 kategorier. Tabel 11 C Skolenavn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet Ikke Planlægning af fælles undervisningsforløb 19% 52% 24% 5% Er pædagogerne med i skolens aktiviteter 33% 43% 19% 5% Er lærerne med i SFO aktiviteter 5% 38% 57% Samarbejde om forældrekontakt 76% 14% 5% 5% Samarbejde vedrørende problemstillinger med elever 76% 1 9% 5% Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem pædagoger og lærere Pædagoger og lærere arbejder tæt sammen i indskolingen. Formålet er at understøtte arbejdet med udviklingen af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Pædagogernes faglighed sammen med kontakten til eleverne i SFO kvalificerer det daglige arbejdet. Der deltager en pædagog i AKT-teamet som er ansvarlig for at varetage AKT-opgaver i bh.kl. -4.kl. Opgaverne løses i skole- eller SFO regi afhængigt af, hvor behovet er størst. Side 11

12 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Teamsamarbejde/lærersamarbejde - struktur "Teamsamarbejde er det faste fællesskab omkring elevgrupper (for eksempel klasser, årgange eller afdelinger) og fag. Teamene udøver den kompetence, der er tillagt dem og tilrettelægger selv deres arbejde inden for deres professionelle råderum. Tabellen beskriver hvad der samarbejdes om." Tabel 15 D Skolenavn Svar Klasseteam Årgangsteam Afdelingsteam Fagteam Trinteam Andet uddybes i tekstboksen Ja Nej Skolens beskrivelse af teamsamarbejde Skolen er organiseret med klasseteams således at 2 3 lærere varetager de primære opgaver omkring klassen. Teamets opgaver er beskrevet. Alle teams opererer som selvstyrende teams dog ikke med ansvar for vikardækning og økonomi. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert team, hvor målet er en drøftelse af teamets situation, mål og planlægning. Side 12

13 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Her angives indholdet i TEAM enes arbejde. Tabel 15 E Indhold i teamsamarbejde Skolenavn Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke Årsplaner Elevplaner Fællesundervisningsforlø b faglærere planlægger fælles undervisn Evaluering af undervisningen Opgaver i forbindelse med skoleårets planlægning Samarbejde på tværs af teams Samtaler med ledelsen Holddeling - gruppedeling af elever Kompetenceudvikling - _vidensdeling i teams Andet uddybes i tekstboks Skolens vurderinger og kommentarer "Teamsamarbejde Skolen er organiseret med klasseteams således at 2 3 lærere varetager de primære opgaver omkring klassen. Teamets opgaver er beskrevet. Alle teams opererer som selvstyrende teams dog ikke med ansvar for vikardækning og økonomi. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert team, hvor målet er en drøftelse af teamets situation, mål og planlægning. Der arbejdes med Årsplaner Individuelle elevplaner Planlægning og gennemførelse af fælles undervisningsforløb Oplæg til teamsamtaler med ledelsen Løbende evalueringer af elevernes trivsel Teamets mål Teamets normer og roller Fælles opgave og fælles ansvar Evaluering af fælles undervisningsforløb Information til andre personalegrupper i forhold til at skabe helhed for den enkelte elev Oplæg til videndeling med andre teams /hele lærergruppen Tværfagligt samarbejde også med deltagere udenfor teamet Evaluering af teamets pædagogiske metoder Udvikling af teamets kompetencer Side 13

14 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Planlagte undervisningstimer Antal planlagte undervisningstimer i skoleåret fordelt på de enkelte klassetrin Klassetrin Ialt Tabellen viser, i hvor høj undervisningen i perioden fra til gennemføres som planlagt, gennemføres med en anden lærer end planlagt, eller om eleverne får fri. Tallene er i % af det planlagte undervisningstimetal. Tabel 9 Planlagte undervisningstimer Skolenavn Gennemført som planlagt 0-3 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 0-3 klasse Elev får fri 0-3 klasse 97,2 % 2,8 % 0,0 % Gns. Hele 94,4 % 5,6 % 0,0 % Gennemført som planlagt 4-6 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 4-6 klasse 94,2 % 5,2 % 93,5 % 6,3 % Elev får fri 4-6 klasse 0,6 % 0,3 % Gennemført som planlagt 7-9 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 7-9 klasse 92,5 % 5,4 % 79,5 % 5,4 % Elev får fri 7-9 klasse 2,2 % 2,1 % Side 14

15 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer Tabellen viser, i hvor høj undervisningen gennemføres indenfor de 5 nævnte kategorier. Tabellen redegør for praksis på den enkelte skole, og angiver hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 5 kategorier. Tabel 10 A Skolenavn(Initiativer Gennemsnit i pct. for hele Hele Kommunen Svar(Initiativer) I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj nogen I mindre Slet ikke Lærer underviser klassen i andre fag 32% 34% 18% Fast lærer der ikke underviser klassen 9% 27% 59% 5% Tilkaldevikar 31% 27% 23% 5% Elever arbejder selvstændigt 14% 68% 18% Elever får fri 9% 59% 32% Side 15

16 Kvalitetsrapport Skole - hjem samarbejde Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat til forældresamarbejde pr. lærer pr. år og tilsvarende gennemsnit for. Tabel 13 Klassetrin 0-3 klasse 4-6 klasse 7-9 klasse 10. klasse 40,00 40,00 40,00 0,00 Gns. hele 24,46 22,76 21,92 2, klasse 4-6 klasse 7-9 klasse Timer pr. lærer pr. år 10 klasse(timer til forældresamarbejde) Gns. hele Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat til elevsamtaler pr. lærer pr. år og tilsvarende gennemsnit for. Tabel 14 Klassetrin 0-3 klassetrin 4-6 klassetrin 2,00 2,00 Gns. hele 5,92 6, Timer pr. lærer pr. år 7-9 klassetrin 10. klasse 2,00 0,00 6,57 2, klassetrin 4-6 klassetrin 7-9 klassetrin 10 klassetrin Gns. hele Side 16

17 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling I hvilket omfang har lærerne deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling. Tabellen angiver, hvor mange timer der er anvendt pr. lærer pr. år. Tabel 17 Gns. hele Timer pr. lærer pr. år Diplomliniefag 24,20 29, Korte kurser 33,20 22,23 Diplomliniefag Korte kurser Gns. hele Hvilke linjefag har skolens lærere været på uddannelse i? Vejleder udd. i matematik, IT og AKT Side 17

18 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Undervisningskompetencer Her beskrives i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (i.e. minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene. Tallene angives i % af dem, der underviser i de enkelte fag. Tabel 16 Skolenavn Fag Dansk KristendomHistorie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Linjefag 93,0 % 58,0 % 44,0 % 100,0 % 100,0 % 50,0 % 100,0 % 50,0 % 28,0 % 100,0 % 100,0 % 0,0 % 50,0 % 100,0 % Stillinge Skole Tilsvarende kompetence Ingen af delene 7,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 50,0 % 14,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 42,0 % 56,0 % 0,0 % 0,0 % 50,0 % 0,0 % 0,0 % 58,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 50,0 % 0,0 % Linjefag 65,7 % 34,2 % 45,1 % 64,4 % 74,7 % 76,2 % 55,6 % 90,1 % 38,8 % 81,5 % 86,1 % 100,0 % 62,2 % 61,8 % Gns hele Tilsvarende kompetence 11,5 % 22,1 % 17,7 % 17,9 % 9,8 % 8,0 % 17,8 % 9,9 % 30,8 % 10,1 % 5,1 % 0,0 % 16,8 % 25,3 % Ingen af delene 22,8 % 43,7 % 37,2 % 17,7 % 15,6 % 15,8 % 26,6 % 0,0 % 30,5 % 8,4 % 8,8 % 0,0 % 21,0 % 12,9 % 120,0 Linjefag i procentandel af dem, som underviser i de enkelte fag 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Linjefag Linjefag Gns hele Dansk Kristendom Historie Sam- fundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Skolens vurdering af tilsvarende kompetencer Alle undervisere på er læreruddannede. Fagene med få lektioner (historie-kristendom-idræt) er svære at besætte med liniefagsuddannede lærere. Side 18

19 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Vejlederkompetencer Tabellen beskriver hvilke vejlederkompetencer skolen har, og hvor mange der er i gennemsnit i pr. skole. Tabel 16 A Vejlederkompetencer Gns hele 2,5 Antal vejlederkompetencer 2,0 Læsevejledere 2,00 1,24 1,5 1,0 Matematikvejledere 0,29 0,5 Naturfagsvejledere IT-vejledere Engelskvejledere Andre skal uddybes i tekstboksen 0,00 1,00 0,00 0,00 0,25 1,50 0,00 0,83 0,0 Læsevejledere Naturfagsvejledere Engelskvejledere Gns hele Matematikvejledere IT-vejledere Andre skal uddybes i tekstboksen Skolens beskrivelse af indholdet i vejledernes funktioner på skolen og eventuelt andre typer af faglige vejledere "It-vejledningens på varetager bl.a. flg. opgaver: Er opsøgende overfor skolens lærerteams og medvirker til at kvalificere deres årsplanlægning, planlægning af emne- og projektforløb og integrerer Junior-PC kørekortet i den daglige undervisning.dag-til-dag forberedelse. Har en koordinerende indsats i forbindelse med skoleudvikling, indførelse af interaktive tavler udvikling af elevintra, opstart af it undervisningen i indskolingen. Ledelse inddrager den pædagogiske it-vejleder i arbejdet omkring skolens strategi på IT-området. Læsevejlederne gennemgår læseresultater for alle elever sammen med dansklærerne. Der ydes vejledning og hjælp til undervisning. Udgangspunktet for vejledningen er, at den udøves og integreres i skolens daglige virke og undervisning. " Side 19

20 Kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? Tallene viser, hvor mange der varetager specialpædagogisk bistand, og antallet af medarbejdere med afsluttede kursusforløb indenfor de nævnte kategorier og gennemsnittet i. Tabel 22 Skolenavn Antal der varetager specialpæd bistand Antal med faglige kompetencer Årskursus om AKT Relationskompetenc ekur Marte meo PAS uddannelse Coaching Supervision Andet Gns hele 7,00 7,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 7,00 5,00 4,00 1,00 1,24 0,12 0,72 0,59 1,00 3,13 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Antal specialpædagogiske kompetencer Antal der varetager specialpæd bistand Årskursus om AKT Marte meo Coaching Andet Gns hele Antal med faglige kompetencer Relationskompetencekur PAS uddannelse Supervision Skolens beskrivelse af hvordan, der arbejdes med at udvikle faglighed og inklusion Skolen arbejder med at inkludere elever med særlige behov og give dem et godt undervisningstilbud. Dette har resulteret i, at vi har opbygget et resursecenter, hvor lærere og pædagoger med særlige kompetencer inden for dette felt er samlet. Resursecentret støtter både elever og lærere. Resursecentret har udviklet en systematisering som understøtter inddragelse af hjemmet og at der lægges en særligt tilrettelagt plan for den enkelte elev. Skolen har haft en lærer og en pædagog på to moduler af diplomudd. inden for specialpædagogisk bistand og sender yderligere en lærer på tilsvarende kursus i Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen Tallene viser henholdsvis. hvor mange timer der anvendes pr. elev på skolen pr. år og gennemsnittet i hele Specialundervisningstime pr. elev 7,1 Hele 6,8 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Antal specialundervisningstimer pr. elev pr. år Hele Side 20

21 Kvalitetsrapport IT i undervisningen Antal elever pr. PC'er på skolen og i gennemsnit i hele Tabel 18 Antal elever pr. PC'er 2,5 Gns. hele Kommunen 2,5 I hvilken er junior PC kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøjer anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i kommune. Tabel 18 A Skolenavn(junior PC) Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar(junior PC) I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke 0-3 klasse 1 71% 5% 14% 4 6 klasse 4 34% 11% 15% 7 9 klasse 5% 34% 1 14% 10 klasse(junior PC) 10 Side 21

22 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken anvendes IT som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøjer anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Tabel 18 B Skolenavn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke 0-3 klasse 29% 71% 4-6 klasse 38% 57% 7-9 klasse 38% 24% 10. klasse 10 Side 22

23 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken anvendes skolepakken Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøj anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Tabel 18 C Skolens navn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj nogen I mindre Ikke svaret Slet ikke 0-3 klasse 29% 62% 9% 4 6 klasse 4 59% 5% 7 9 klasse 19% 29% 14% 10. klasse 10 Side 23

24 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Ressourcer til DSA undervisning Tallene viser skolens elevtal, antal af elever der modtager undervisning i danske som andet sprog (DSA), og hvor mange timer der anvendes pr. elev pr. år og gennemsnittet i hele Tabel 20 Antal elever Antal DSA elever Hele ,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Timer to-sprogede pr. elev pr. år Undervisningstimer to-sprogede incl. modtagerklasser Timer to-sprogede pr. elev pr. år 0 0, ,7 Timer to-sprogede pr. elev pr. år Hele Side 24

25 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Lærerkompetencer i DSA I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med uddannelse i dansk som andet sprog i % af dem, der underviser i faget og gennemsnittet i. Tabel 21 Skolenavn Liniefagsuddannelse Tilsvarende kompetence Ingen af delene 0,0 % 0,0 % 0,0 % Gns hele 18,8 % 40,3 % 19,2 % 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Liniefagsuddannelse Ingen af delene Procentandel af underviserne Tilsvarende kompetence Gns hele Skolens beskrivelse af hvordan der arbejdes med at udvikle indsatsen for de tosprogede elever Skolen har ikke behov for at udvikle indsatsen for de tosproget elever. På er der ikke elever som har behov for at modtage undervisning i dansk som andet sprog. Side 25

26 Kvalitetsrapport Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne Tabellen viser hvor mange elever: * Der fuldfører en 9. kl. * Der går ud af 9. kl. til omverdenen * Fortsætter i 10.kl. * Der går ud til en ikke kompetence givende uddannelse * Der går i gymnasiet, * Der går til andre ungdomsuddannelser De seks sidste kategorier er angivet i % af det antal elever, der fuldfører en 9.kl. Tallene angår elever, der har fuldført en 9. kl i skoleåret 2008/2009 Tabel 23 Skolens navn Antal fuldførte elever 9kl Overgang 9 kl til 10 kl Overgang 9 kl til ikke Overgang 9 kl kompetencegi Til gymnasiet ende uddannelse Overgang 9 kl til eud Overgang 9 kl til omverden Overgang 9 kl til uddannelse ialt 27 74,1 % 3,7 % 11,1 % 11,1 % 3,7 % 92,6 % Hele ,4 % 2,2 % 27,1 % 14,2 % 3,9 % 95,9 % Side 26

27 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2008 og juni 2009 for og gennemsnit for hele. Tabel 24 Folkeskolens afgangsprøver Gns hele Folkeskolens afgangsprøver 9 klasse Hele klassetrin:biologi, Skriftlig - FSA 6,9 6,2 Dansk afgang 6,2 5,6 9. klassetrin:dansk, Læsning - FSA 4,1 4,5 Matematik afgang 7,2 5,8 9. klassetrin:dansk, Mundtlig - FSA 8,0 6,6 Engelsk afgang 8,0 6,2 9. klassetrin:dansk, Orden - FSA 5,6 4,8 Tysk afgang 4,9 9. klassetrin:dansk, Retskrivning - FSA 4,6 5,1 Fransk afgang 9. klassetrin:dansk, Skr. fremstilling - FSA 5,1 4,9 Historie afgang 5,9 5,6 9. klassetrin:engelsk, Mundtlig - FSA 5,3 6,1 Samfundsfag afgang 5,9 9. klassetrin:engelsk, Skriftlig - FSA 5,9 Kristendom afgang 6,2 9. klassetrin:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 3,9 5,0 Fysik-Kemi afgang 2,9 4,9 9. klassetrin:geografi, Skriftlig - FSA 6,2 Biologi afgang 5,7 9. klassetrin:historie, Mundtlig - FSA 5,9 Geografi afgang 7,3 7,0 9. klassetrin:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 8,2 hele 6,2 5,8 9. klassetrin:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 5,9 9. klassetrin:matematik, Færdighed - FSA 7,5 6,9 9. klassetrin:matematik, Problem - FSA 6,9 5,7 9. klassetrin:obligatorisk projektopgave, - FSA 6,1 9. klassetrin:samfundsfag, Mundtlig - FSA 7,3 5,3 9. klassetrin:tysk, Mundtlig - FSA 5,1 Gennemsnit 5,9 5,8 Side 27