KVALITETSRAPPORT 2014/15. Den nye Heldagsskole. Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Den nye Heldagsskole Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 RESULTATER... 9 TRIVSEL INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD Den nye Heldagsskole er i 2010 etableret som sammenlægning mellem de småskoler, der i 2010 var skole og behandlingsinstitution for børn med følelsesmøssige og sociale vanskeligheder. Den består af Brydevej, Gl. Nyby og Juulgården. Skolerne er placeret i den sydlige og vestlige del af byen. Skolens faglighed står på tre ben: Undervisning, pædagogik og terapi. Den nye Heldagsskole har gennem de sidste år oplevet en ændring i forbindelse med de politiske beslutninger om færre anbringelser samt at flere børn skal inkluderes i almenområdet. Samlet betyder dette, at en del af den børnegruppe, der tidligere havde en del af deres skoleforløb på institutioner/opholdssteder med intern skole, nu har det på DnH og en del af de, der tidligere havde en del af skoleforløbet på DnH, er nu i almenskolen. Dette betyder, at de følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, børnene på DnH har, har fået et mere markant udtryk og derfor kræver en øget faglighed hos personalet. Konsekvensen af det må blandt andet forventes at være, at de enkelte elevers ophold vil være af længere varighed, inden de kan forventes at komme ud i almenområdet. Dette kræver en opgraderet faglighed hos personalet. Bl. a. på den baggrund sker der en opkvalificering af personalet. Lærerne testes for liniefagskompetence og opgraderes løbende, pædagoger uddannes i evidensbaserede redskaber så som Theraplay og terapien udvides ligeledes med vidensbaserede metoder så som PMTO. Dertil er der iværksat udvikling på de tre fagområder med baggrund i indhentning af data. 2

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Den nye Heldagsskole Tilbuddet er rettet mod børn/unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, hvor familien inddrages i arbejdet. Vi er af den overbevisning, at enhver pædagogik må tage sit udgangspunkt i de mennesker, den vedrører, og vi arbejder derfor med udgangspunkt i, hvem vi er, hvem vi var, og hvem vi gerne vil være. Der arbejdes med evnen til relationsdannelse, sociale kompetencer med baggrund i de personlige ressourcer. Der lægges vægt på arbejdet med den enkelte i gruppen/fællesskabet. Skolen tilbyder undervisning i henhold til folkeskolereformen/lov 409. Skolens primære opgave er at støtte eleverne i at genvinde de kompetencer, der muliggør tilbagevenden til almenområdet. For en gruppe af særligt sårbare børn- / unge og deres familier tilbydes i samarbejde med Svendborg Kommunes familieafdeling en udvidet indsats. Indsatsen er konkret og af hhv. pædagogisk og / eller terapeutisk karakter. Vi arbejder ud fra værdierne for Svendborg Kommune Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel samt ud fra vort eget værdisæt Vi anerkender det enkelte menneskes udgangspunkt, og insisterer på en faglig, social og personlig udvikling. Vi gør os umage med at se, høre og forstå barnet / den unge - det er udgangspunktet for vort arbejde. Vi bygger på den enkeltes ressourcer og potentialer. Vi samarbejder åbent, oprigtigt og forpligtende. Vi arbejder energisk og engageret for at nå vores mål. Vi lærer og udvikler os vedvarende og systematisk. Mission: "Mennesker i udvikling" Tilbudet er: Helhedsorienteret og rettet mod børn / unge og dennes familie. Baseret på et individuelt tilrettelagt tilbud med undervisning, pædagogisk indsats og terapi. Resultatorienteret og med udgangspunkt i barnets / den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Baseret på et højt fagligt niveau, der løbende udvikles. Der arbejdes med fokus på mål, målbarhed og opfølgning på mål. 3

5 Vision: "Vi styrker viljen og evnen til ansvar for eget liv" Den fælles faglige Det vi stiller krav til børn og unge om, er udvikling hen mod en så normal voksentilværelse som muligt. Udvikling som evnen til at forholde sig til stadig mere komplekse situationer. At turde udvikle sig er forbundet med stor usikkerhed og kræver stor tillid til sine omgivelser. Tillid er en funktion af gentagne mønstre af basal omsorg. Disse børn og unge har som oftest ikke oplevet denne omsorg og derigennem opnået tillid til omverdenen, som forudsætning for at slippe et udviklingstrin for at gå ind i det næste, med den usikkerhed det giver. Hvis vi afkræver barnet og den unge udvikling, er forudsætningen altså, at barnet / den unge kan opnå tillid gennem de gentagne mønstre af omsorg, vi stiller op omkring ham / hende. Med den opvækst barnet / den unge har haft, vil denne tillid være særdeles skrøbelig igennem hele opvæksten og frem til vedkommende er landet i en selvstændig, selvtillidsfuld og helst selvforsørgende voksenidentitet. Med det "in mente" er det vigtigt, at ressourcepersonerne omkring den enkelte er så gennemgående, som det nu lader sig gøre i et professionelt set-up. Vores arbejde må derfor sikre, at tilliden som forudsætning for udvikling skabes og løbende er intakt. Der skal derfor etableres en så gennemgående voksenkontakt som mulig. Dette er nødvendig for at barnet / den unge kan fastholde tilliden. Ovenstående forståelse af barnets / den unges problemkompleks er grundlaget for vores øvrige faglige indsats. Vi skal på lang sigt kunne træde handlekraftigt til med tillidsskabende og tillidsbevarende funktioner, når netværket svigter. Fakta Fælles ledelse og administration. Den nye Heldagsskole leverer faglig og generel ledelse samt administration til de enkelte skoleafdelinger. 1 bygningsansvarlig, 1 sekretær, 1 centerleder og 2 afdelingsledere. 3 skoleafdelinger: Juulgården: indskoling, Gl. Nyby / Brydevej: mellem- og udskolingen Afdelingerne udnytter fælles driftsmidler og bygninger: Biler, lager, værksteder og crossmaskiner. Skolen tilbyder aktiviteter og ture, der tager udgangspunkt i det enkelte barns /den enkelte unges handleplan. Afdelingerne har fælles ejendomsvedligehold, der tillige anvendes til interne praktikforløb. Juulgården Fakta Maksimum 24 børn i alderen 6-11 år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. 4

6 Elever direkte fra børnehaver, folkeskoler, samt tilbagetagne ikke færdigbehandelede fra andre heldagsskoler og døgninstitutioner. 4 lærere, 8 pædagoger, 1,5 terapeut og 1 afdelingsleder. Skolen er etableret i Der er en god fordeling af unge og meget erfarne medarbejdere. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune. Generelt Opbygning af tillid er et grundlæggende fokuspunkt for arbejdet med børnene. Tillid til de omgivende voksne som forudsætning for udvikling. Tilliden opbygges gennem omsorg. Observation, analyse samt handling på baggrund af dette er grundvilkår for arbejdet. Formel opfølgning udføres løbende med konferencer 1 gang pr. kvartal som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Undervisning Undervisningen foregår i grupper a 5-7 med 1 lærer og 2 pædagoger. Eleverne undervises 33 timer ugentligt (iht. folkeskolereformen). Undervisningen foregår ofte i mindre grupper. Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger med det formål at give eleven færdigheder og kundskaber til at opnå det maksimale udbytte af den fortsatte skolegang. I de praktisk/kreative fag og idræt afvikles undervisningen under former, der bærer præg af, at Juulgården er en særlig skole. Det tilstræbes i tilrettelæggelsen af undervisningen, at gøre det muligt for eleven at indgå i en almen skole, hvilket vi har gode erfaringer med. Pædagogik Som elev på Juulgården komme man i en gruppe, hvor der er tilknyttet et fast team af lærer og pædagoger. Der arbejdes med at skabe tilknytning, etablere kontakt, erhverve oplevelser, danne erfaringer og styrke interesser, således at eleven med udbytte kan indgå i og begå sig i skiftende sociale sammenhænge. Eleverne støttes i at være opsøgende, undersøgende og kritiske, således at de opnåede erfaringer kan støtte en hensigtsmæssig udvikling. Hver morgen gives der f. eks. tid til at tale sammen om aktuelle emner, til at få morgenmad og efter tur kunne fortælle, hvad der er sket, siden man var sammen sidst. Hvis man har fået en skæv start på dagen, kan det ofte hjælpe at få talt om det og om, hvad man evt. kan gøre for at undgå det en anden gang. Gruppen er udgangspunkt for både undervisning og aktiviteter. 2 gange årligt tager gruppen på lejrskole. Den ene varer 2 døgn den anden 3 døgn. Terapi Gennem en individuelt tilrettelagt terapeutisk indsats, der tager udgangspunkt i handleplanen, er der fokus på at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Familieterapien består primært af terapeutiske samtaler, råd og vejledning samt konkrete opgaver. Barnet og søskende deltager i det omfang, det vurderes at gavne barnet og familien alt efter, hvilket tema der arbejdes efter. Der er samtaler ca. hver anden uge. I opstarten kan der være samtale hver uge, hvis familien ønsker det. Hver samtale er af ca. en times varighed. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Gl. Nyby Fakta Maksimum 16 unge i alderen år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Eleverne er tilbagetagne, ikke færdigbehandlede fra døgninstitutioner eller andre heldagsskoler, samt fra almen skolen. 4 lærere, 6 pædagoger, 0,5 værkstedsass., 1,6 terapeuter og 1 afdelingsleder. Pædagogik, undervisning, værkstedsundervisning, terapi. Skolen er etableret i Særdeles veluddannet personale med god aldersfordeling. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune Generelt 5

7 Udvikling er omdrejningspunktet for Gl. Nybys samarbejde med elever og forældre. Der arbejdes med udgangspunkt i den unges og familiens ressourcer. Læringsbegrebet er centralt i Gl. Nybys faglige udvikling. Der arbejdes målrettet ud fra de medfølgende handleplaner. Formel opfølgning udføres løbende med ½ årlige konferencer som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Undervisning Skoletilbud iht. folkeskolereformen. Der tilbydes 9. klasses afgangseksamen i fagene dansk, engels og matematik. Der undervises i 35 timer om ugen. Der undervises i grupper af 5-7 med 1 lærer og 1 pædagog. Der arbejdes løbende med at tilpasse undervisningen til den eksisterende målgruppe. Der kræves til stadighed opmærksomhed på alternative læringsstile. Pædagogik Der arbejdes med tilknytning, færdigheder i det sociale rum, selvstændighed, selverkendelse og erkendelse af ansvar ud fra en anerkendende tilgang. Samarbejde omkring styrkelse af selvværd foregår gennem samtaler og oplevelser. Der arbejdes såvel i det sociale rum i skolen, som i det omgivende samfund, bl.a. ud fra 2 ekskursioner af 5 døgns varighed. Der tilbydes 2 3-dages ture i forbindelse med sommerferien. Ved svingende fremmøde ydes der støtte til at møde evt. i form af afhentning. Der arbejdes målrettet med problemstillinger der marginaliserer, - herunder mobning, stofmisbrug, vold. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Terapi Der arbejdes med selvforståelse som udgangspunkt for ændring af adfærds og samværsmønstre. Enesamtaler med fortrolig voksen 1 time pr. uge. Terapi med familien og/eller øvrige betydningsfulde personer 1½ time. Familierne prioriteres således, at de tilbydes terapi hver anden eller tredje uge. Netværket bliver som oftest bragt ind/ tilbage i den unges kreds af ressource-personer. I kritiske situationer er terapeuten ofte den første, den unge kontakter. Her får den unge en direkte telefonlinie. I disse situationer intensiveres alle aktiviteter med terapeuten som tovholder. Ved udrykning i særlige situationer sker det som oftest via terapeuten, som den fortrolige voksne. Terapien leveres af særdeles erfarent og veluddannet personale. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Brydevej Hører strukturelt sammen med Gl. Nyby. Fakta Maksimum 8 børn i alderen år med følelsesmæssige og sociale vanskeligeheder. 1 lærer, 3 pædagoger, 0,5 terapeut. Veluddannet personale med god aldersfordeling. Generelt Udvikling er omdrejningspunktet for Gl. Nybys samarbejde med elever og forældre. Der arbejdes med udgangspunkt i den unges og familiens ressourcer. Læringsbegrebet er centralt i Gl. Nybys faglige udvikling. Der arbejdes målrettet ud fra de medfølgende handleplaner. Formel opfølgning udføres løbende med ½ årlige konferencer som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Undervisning Skoletilbud iht. folkeskolereformen. Der tilbydes 9. klasses afgangseksamen i fagene dansk, engels og matematik. Der undervises i 35 timer om ugen. Der undervises i grupper af 5-7 med 1 lærer og 1 pædagog. Der arbejdes løbende med at tilpasse undervisningen til den eksisterende målgruppe. Der kræves til stadighed opmærksomhed på alternative læringsstile. Pædagogik Der arbejdes med tilknytning, færdigheder i det sociale rum, selvstændighed, selverkendelse og erkendelse af ansvar ud fra en anerkendende tilgang. Samarbejde omkring styrkelse af selvværd foregår gennem samtaler og oplevelser. Der arbejdes såvel i det sociale rum i skolen, som i det omgivende samfund, bl.a. ud fra 2 ekskursioner af 5 døgns varighed. Der tilbydes 2 3-dages ture i forbindelse med sommerferien. Ved svingende fremmøde ydes der støtte til at møde evt. i form af afhentning. Der arbejdes målrettet med problemstillinger der marginaliserer, - herunder mobning, stofmisbrug, vold. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Terapi 6

8 Der arbejdes med selvforståelse som udgangspunkt for ændring af adfærds og samværsmønstre. Enesamtaler med fortrolig voksen 1 time pr. uge. Terapi med familien og/eller øvrige betydningsfulde personer 1½ time. Familierne prioriteres således, at de tilbydes terapi hver anden eller tredje uge. Netværket bliver som oftest bragt ind/ tilbage i den unges kreds af ressource-personer. I kritiske situationer er terapeuten ofte den første, den unge kontakter. Her får den unge en direkte telefonlinie. I disse situationer intensiveres alle aktiviteter med terapeuten som tovholder. Ved udrykning i særlige situationer sker det som oftest via terapeuten, som den fortrolige voksne. Terapien leveres af særdeles erfarent og veluddannet personale. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. 7

9 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den nye Heldagsskole har gennem de sidste år oplevet en ændring i forbindelse med de politiske beslutninger om færre anbringelser samt at flere børn skal inkluderes i almenområdet. Samlet betyder dette, at en del af den børnegruppe, der tidligere havde en del af deres skoleforløb på institutioner/opholdssteder med intern skole, nu har det på DnH og en del af de, der tidligere havde en del af skoleforløbet på DnH, er nu i almenskolen. Dette betyder, at de følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, børnene på DnH har, har fået et mere markant udtryk og derfor kræver en øget faglighed hos personalet. Konsekvensen af det må blandt andet forventes at være, at de enkelte elevers ophold vil være af længere varighed, inden de kan forventes at komme ud i almenområdet. Dette kræver en opgraderet faglighed hos personalet. De ændrede krav til læring gennem skolereformen har DnH taget til sig, og har gennem skoleåret opprioriteret fokus på målstyring i undervisningen. 8

10 RESULTATER Skolens indsats er stærk differentieret ift. den enkelte elevs kompetencer. Eleverne er generelt påvirkede af deres sociale- og følelsesmæssige udfordringer i en grad, så det påvirker deres muligheder for at udnytte deres ressourcer. En intern analyse påviser, at alle elever i en given periode inden for et år har udviklet sig fagligt. Resultaterne vil naturligt have en manglende validitet ift. det generelle niveau på skolens performance. Dette skyldes et stort flow i elevgruppen qua skolens særlige målgruppe. Bliver alle så dygtige, som de kan? Se forrige. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, Nej Nej Nej - Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. 9

11 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 10

12 Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, ift. 2013/14 Nej Ja Nej - Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

13 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 12

14 Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, ift. 2013/14 Ja Ja Ja - Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Nej Kommunen, ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

15 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 14

16 Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 15

17 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 16

18 Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse Kilde: Kommunens egen indberetning. 17

19 TRIVSEL Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? 18

20 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

21 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype 20

22 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

23 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, ,0% Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Kommunen, 484 8,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

24 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Kompetencedækning opdelt på fag, FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Kompetencedækning opdelt på klassetrin, FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, % 100% Skolen, 2013/ % 94% Skolen, 2012/ % 100% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

25 24

26 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 25

27 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26

28 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

29 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 28

30 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 29

31 Sundhed/Trivsel Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen kan med tilfredshed notere sig, at Den nye Heldagsskole fortsat er godt på vej med implementering af centrale elementer i folkeskolereformen. Særligt kan fremhæves implementering af høj grad af differentiering i undervisningen samt bl.a. gennem læringsledelsesprojektet at etablere udvikling på baggrund af opsamling af data. Bestyrelsen noterer sig, at HR-ressourcen er under stort pres. Bestyrelsen ser frem til i en løbende proces at medvirke til videreudvikling af HR samt undervisnings- såvel behandlings- og familieinddragelsestiltag. Det særlige fokus på optagegrundlag bør fortsætte, ikke mindst set i lyset at de kommende beslutninger om ændring af specialundervisningsområdet. Videre bør der være bevågenhed omkring muligheder for intensivering af samarbejdet med almenmiljøet/almenskolen, og DnH vil være opmærksom på at gå ind i en mere formel udveksling af kompetencer. Skolen har til stadighed fokus på inklusionsovergange, og resultatet i perioden vurderes som værende tilfredsstillende. 31

33 32