Tivolihjørnet. Offentlig høringsperiode fra den 15. april til den 10. juni 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tivolihjørnet. Offentlig høringsperiode fra den 15. april til den 10. juni 2015"

Transkript

1 Tivolihjørnet Forslag til lokalplan Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 vedtaget forslag til lokalplan Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Lokalplanområdet ligger i bydelen Indre By. Offentlig høringsperiode fra den 15. april til den 10. juni 2015

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget...3 Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 3 Andre projekter i området... 5 Byggeønsker... 6 Lokalplanens og kommuneplantillæggets indhold...7 Udbygningsaftale...10 Miljøforhold...10 Fredninger...10 Bevaringsværdige bygninger...10 Skyggediagrammer Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Regional udviklingsplan Fingerplan Kommuneplan Bydelsplan...13 Lokalplaner i kvarteret...13 Skødeservitut for Tivoli...13 Miljø i byggeri og anlæg...13 Regnvand...14 Tilladelser efter anden lovgivning Affald...15 Jord- og grundvandsforurening...15 Museumsloven...15 Rottesikring...15 Lokalplan Tivolihjørnet Formål Området Anvendelse Vejforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Ledningsforhold og tekniske anlæg Foranstaltninger mod forurenings gener Bæredygtighed og regnvand Retsvirkninger...19 Kommentarer af generel karakter...19 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Tegning nr. 2 Bebyggelsesplan og vejforhold...21 Tegning nr. 3 Terrasseringsprincipper...22 Forslag til tillæg til Kommuneplan Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg...25 Lokalplan...25 Lokalplanforslagets retsvirkninger...25 Lokalplanens endelige retsvirkninger...25 Kommuneplantillæg...25 Praktiske oplysninger... Bagsiden Forside: Luftfoto af området set mod øst. JW Luftfoto juli 2013.

3 Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget Vester Farimagsgade Hammerichsgade Axeltorv Studiestræde Dagmarhus Jernbanegade Fremtidig Metro Rådhuspladsen Frederiksberggade M. Bryggers Gade Lavendelstræde Kattesundet Farvergade Ved Vesterport Hammerichsgade Royal Hotel Axelborg Axeltorv Scala Vesterbrogade Industriens Hus Københavns Rådhus H.C. Andersens Boulevard Bag Rådhuset Vester Voldgade Panoptikon Banegårdspladsen Bernstorffsgade Tivolisøen Stormgade Tivolihaven Nimb Istedgade Colbjørnsensgade Reventlowsgade Lokalplanområdet og dets omgivelser. Halmtorvet Reverdilsgade Stampesgade Hovedbanegården Fremtidig Tietgensgade Tietgensbro Lokalplanens baggrund og formål Tivoli har gennem mange år arbejdet med at udvikle helårsaktiviteter, der kan skabe liv i området også uden for havens sæsoner, og de ønsker nu at realisere et projekt kaldet Tivolihjørnet. Lokalplanen skal danne grundlag for opførelse af Tivolihjørnet langs Vesterbrogade og Bernstorffsgade. Projektet skal forbinde Tivoli og byen med butiks- og restaurantoplevelser i tråd med Tivolis traditioner samt udvide hotel Nimb. Kommuneplantillæg I Kommuneplan 2011 ligger størstedelen af lokalplanområdet i et rammeområde til serviceerhverv (S2*). En mindre del af lokalplanområdet er fastlagt til parker, herunder forlystelsesparker (O1). Kommuneplanrammens nuværende afgrænsning blev fastlagt på baggrund af et projekt fra Kommuneplantillægget justerer rammeområdernes afgrænsning til det nye projekt, så den kommende bebyggelse ligger inden for S2*-området. Koncertsalen Bernstorffsgade Tietgensgade Rudolph Berghs Hospital Stoltenbergsgade Mitchellsgade Niels Brocks Gade Polititorvet Glyptoteket Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanområdet omfatter et ca m² stort område af Tivoli og afgrænses af Vesterbrogade, Bernstorffsgade, nabo bebyggelserne Industriens Hus og Nimb samt Tivolihaven. Herudover er Rådhuspladsen, Axelborg, Panoptikon og Hovedbanegården nærmeste naboer. Hambrosgade Kvarteret Kvarteret er en del af det tidligere voldanlæg, som i sidste halvdel af 1800-tallet blev omdannet, da det efter 1856 ikke længere skulle anvendes som forsvarsværk. Man kan stadig opleve en visuel forbindelse mellem resterne af det gamle voldanlæg fra Tivoli til Vandværksgrunden og videre til Jarmers Plads og Ørstedsparken. Det var også i dette område, uden for den gamle middelalderby, at de første baneanlæg og mindre stationsbygninger blev bygget. I 1911 blev den nuværende hovedbanegård anlagt med banegraven og togforbindelser mod både nord og syd og de øvrige stationsbygninger blev nedrevet. Københavns Kommune 3

4 Tivoli i 1843, hvor afgrænsningen endnu ikke er rettet ud. Det kan aflæses, hvorfra hovedpromenadens zigzagmønster stammer. Illustration af Pei Cobb Freed & Partners. Området omkring Vesterbrogade og Bernstorffsgade indeholder en meget blandet bebyggelse. Der er store skalaspring og store formmæssige og materialemæssige variationer fra uafsluttede karrébebyggelser, monumentale bygninger som Industriens Hus i glas og Axelborg i sten, solitære og mindre bygninger som Tivolis hovedindgang samt SAS- og Panoptikonbygningen, som markante moderne bebyggelser. Det kommende byggeri på Scalagrunden vil også markere sig med sin højde og form. På hver sin side af Tivolis hovedindgang er placeret to mindre pavillonbygninger med et let udtryk, mens bebyggelsen langs Bernstorffsgade bærer præg af en mere tilfældig udvikling med lukkede facader og skaber ikke meget byliv. Ved Rådhuspladsen og Vesterbrogade er området præget af serviceerhverv, butikker og restaurationer, og der er liv en stor del af døgnet. En del af forlystelseslivet med bl.a. spillehal og restauranter forsætter et lille stykke ned ad Bernstorffsgade. Med indvielsen af Københavns Hovedbanegård i 1911 blev Tivoli langs Bernstorffsgade rettet ud, og senere opførtes den 350 m lange mur. Illustration af Pei Cobb Freed & Partners. Trafik Tivoli er omgivet af store veje, der giver en god tilgængelighed med bil, cykel og bus. Vesterbrogade og Bernstorffsgade har et stort antal fodgængere. Bernstorffsgade op mod Vesterbrogade er ikke indrettet til de store mængder fodgængere mellem Hovedbanegården og Rådhuspladsen, og derfor benytter fodgængerne ofte cykelstien. Den kollektive trafikbetjening af Tivoli er optimal med Hovedbanegården og busterminalen i Bernstorffsgade. Gæster i bil kan parkere på de omkringliggende gader og i parkeringsanlægget under Industriens Hus. For handicappede er der indrettet parkeringspladser ved hovedindgangen. Her er også mulighed for af- og påsætning af passagerer i personbiler og taxi. Turistbusser kan sætte passagerer af og på i en del af parallelgaden på H.C. Andersens Boulevard ud for Tivoli, mens de må parkere andetsteds i byen. Varetilkørsel til Tivoli foregår i dag via en port mod Tietgensgade. Tivolihaven Tivolihaven blev anlagt i 1843 på de ydre dele af fæstnings - terrænet i et åbent landskab, hvor Tivolisøen er en rest Hjørnet Vesterbrogade/Bernstorffsgade med DI s markante facade og den tilfældigt udviklede bebyggelse langs Bernstorffsgade. 4 Københavns Kommune

5 nord Helhedsplan fra Tivoli a/s for Tivolihaven med markering af, hvor de forventer, der fremadrettet skal være indgangsområde, plæne, have, forlystelser, kultur og pavillonzone. Vesterbro gade Rådhuset Langs Vesterbrogade og Tietgens gade er anført zoner til bebyggelse af henholdsvis Tivolihjørnet og Tivoli Huset. Illustration på baggrund af plan modtaget af Tivoli a/s. H.C. Andersens Boulevard Indgangsområde Plænen Den gamle have Forlystelser Kultur Pavillonzone Byggefelt Bernstorffsgade Hove dbanegården Tietgensgade Glyptoteket af det gamle voldanlæg. Det var først i slutningen af tallet, at Tivoli blev omsluttet af byen. Den nuværende bevaringsværdige hovedpromenade, som zigzagger sig ned gennem haven, følger omtrent voldenes oprindelige form. Mod H.C. Andersens Boulevard afgrænses Tivoli af et smedejernsgitter og en markant træbeplantning med indkik til haven. Herudover rummer haven bevaringsværdige beplantninger som f.eks. de solitære træer og bevaringsværdige miljøer som Smøgen ved den gamle rutsjebane. Andre projekter i området Metrostation på Rådhuspladsen Der pågår i øjeblikket byggeri af en metrostation på Rådhuspladsen, som vil blive en del af den kommende cityring. Stationen forventes åbnet til juli Ny bebyggelse på Scala-grunden Ejendomsselskabet Axeltorv 2 P/S, som består af ATP, PFA Pension og Industriens Pension opfører i øjeblikket en ny bebyggelse, som fem runde sammenhængende bygninger på den tidligere Scalagrund. Bebyggelsen skal rumme butikker, restauranter og lignende i stueetagen og på 1. sal, mens resten af bebyggelsen vil rumme kontorer. I forbindelse med byggeriet vil Axeltorv blive omlagt. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af Tivoli Huset På baggrund af fondsmidler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har Tivoli igangsat et projekt, så der kan opføres et nyt hus i Tietgensgade til Tivoli-Garden og Tivoli Ballet Skole. Med den nye bygning vil der skabes yderligere liv i Tietgensgade. Tivoli Huset skal bygges ovenpå Koncertsalen og føje to etager til den eksisterende bygning fra 2005, der rummer Wagamama, Tivolis kantine og Lumbye Salen. Bygningen er også tegnet af de samme arkitekter, som har tegnet Tivolihjørnet. Tivoli a/s har anmodet om at få igangsat en lokalplanproces og har udarbejdet en helhedsplan for Tivoli, hvoraf ønsket om at udvide mod Tietgensgade fremgår, mens arealet langs Bernstorffsgade ikke berøres. Projektet forventes at kunne stå færdigt i starten af m Et facadeudsnit langs Bernstorffsgade med den tilfældige udvikling. Den ny bebyggelse på Scala-grunden. Illustration Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Københavns Kommune 5

6 Vesterbrogade pent house 1. sal 2. sal stueetage Bernstorffsgade Projektet set mod gaden. Illustration af Pei Cobb Freed & Partners. Byggeønsker Projektet er tegnet af arkitekttegnestuen Pei Cobb Freed & Partners Architects fra New York. Projektets organiske udformning er en hyldest til Tivoli, som stedet for fantasi, fornøjelse og kulturel berigelse og er inspireret af Tivolis tidligere placering i et åbent landskab uden skarpe grænser. Projektet ønskes opført i to faser. Første fase er hjørnebebyggelsen mellem hovedindgangen og Nimb, og anden fase er bebyggelsen mellem Industriens Hus og hovedindgangen. Hele den ny bebyggelse rummer ca m². Første fase udgør ca m² og anden fase udgør m². Byggeriet er på tre etager, svarende til ca. 14 m plus en tilbagetrukket tagetage (penthouse), så bygningshøjden bliver i alt maksimalt 17 m. Mod gaden er stueetagen trukket tilbage og udført i terra cotta som hovedindgangen, mens den øvrige facade er udført med lodrette glasfelter, der bugter sig i bløde kurver og krager ud over stueetagen og fortovet. Facaden er opbygget omkring Tivolis hovedindgang, som herved fremhæves. Tilbagetrækning af facaden i stueplan mod gaden skaber mulighed for ophold langs facaden, et bedre fodgængerflow samt placering af cykelstativer og træer langs gaden. Fra gaden under den udkragede facade er der adgang til stueetagens butikker, caféer m.v. Facaden mod Tivolihaven består af en række terrasser som scener med reference til Tivolis tradition for optræden. Facaden udformes i samspil med de eksisterende træer. Farvemæssigt er facaden inspireret af hovedindgangens røde og gule teglsten. Projektet gør op med de tilfældigt placerede og udformede bygninger omkring hjørnet, skaber en sammenhængende arkitektonisk bebyggelse og tilfører området et oplevelsesløft. Glasfacaden har referencer til Tivolis øvrige Tivolihjørnet set fra hjørnet af Vesterbrogade og Hammerichsgade. Mod krydset Bernstorffsgade/Vesterbrogade forholder projektet sig til den modstående bygning (Panoptikon) som også fremstår med et afrundet hjørne. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. 6 Københavns Kommune

7 Bernstorffsgade Vesterbrogade Projektet set mod haven. Illustration af Pei Cobb Freed & Partners. arkitektur med glas, stål, spejlinger og transparens. Anvendelse Bygningen indrettes med caféer, restauranter og butikker i forskellig størrelse med adgang fra gaden og haven. I hjørnebebyggelsen vil førstesalen være en fortsættelse af stueetagen med kommercielle områder med adgang til terrasser mod Tivolihaven. Herudover vil første og anden sal rumme en udvidelse af Hotel Nimb med ca. 17 værelser med tilhørende terrasser. Arealer Det er oplyst, at den eksisterende bebyggelses fodaftryk udgør ca m², mens den ny bebyggelses fodaftryk udgør ca m². Reduktionen på ca. 500 m² skyldes tilbagetrækningen mod gaden. Af projektets bruttoetageareal på ca m² vil fase 1 rumme ca m² til butikker og hoteldelen vil også udgøre ca m². Parkering Der er indgået aftale med ejerne af den ny bebyggelse på Scalagrunden, så de krævede p-pladser til biler kan placeres i deres p-kælder. P-pladser vil blive etableret i forbindelse med udførelse af fase 1 og 2. For cykelparkering etableres cykelkælder i fase 1 samt cykelstativer langs Bernstorffsgade. Lokalplanens og kommuneplantillæggets indhold Forholdet til omgivelserne Lokalplanen skal sikre, at det fremtidige byggeri får en karakter, der respekterer beliggenheden i forhold til området som helhed og i særdeleshed til den bevaringsværdige hovedindgang. Der gives mulighed for at opføre to nye bebyggelser, en bebyggelse mellem Industriens Hus og hovedindgangen i Vesterbrogade og en hjørnebebyggelse mod krydset Facadeudsnit mod Vesterbrogade, hvor projektet møder Tivolis bevaringsværdige hovedindgang. Højderne og proportionerne er tilpasset den eksisterende bygningsmasse og forholder sig via tilbagetrækninger til den bevaringsværdige hovedindgang trods et radikalt anderledes arkitektonisk formsprog. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. Københavns Kommune 7

8 Fase 1. Opstalt mod Vesterbrogade alene med hjørnebebyggelsen. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. Fase 2. Opstalt mod Vesterbrogade med begge bebyggelser. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. Vester brogade og Bernstorffsgade mellem hovedindgangen og Nimb. Herved imødekommes ønsket fra Tivoli a/s om at udvikle kanten i forskellige tempi med forskellig nutidig arkitektur, der tilpasses nærmiljøet både arkitektonisk og anvendelsesmæssigt med funktioner, der tilfører området byliv. Den ny bebyggelse placeres med en vis afstand til Tivolis bevaringsværdige hovedindgang, og der skabes korresponderende linjer mellem hovedindgangens gesims og den ny bebyggelse. Hovedindgangens gavle friholdes i samme omfang som for nuværende, dvs. at der stadig vil være synlige gavle. Bebyggelsernes udformning forholder sig til områdets materialer og form samtidig med, at den skaber kontrast til omgivelserne med den bølgende form. Anvendelse I lokalplanområdet fastlægges anvendelsen til serviceerhverv, såsom restauranter, hoteller, butikker, kulturelle aktiviteter og lignende med tilhørende administration. Parkering biler (fase 1 og 2) Antal Norm for ny bebyggelse i henhold til KP 2011: 1 p-plads pr. 100 m² butik 1 p-plads pr. 150 m² hotel 57 stk. Parkering cykler Norm i henhold til KP 2011: 4 pladser pr. 100 m² (detailhandel) 1,5 pladser pr. 100 m² (serviceerhverv) Hjørnebebyggelsen Bebyggelsen mellem Industriens Hus og Hovedindgangen 154 stk. 51 stk. Fakta Bruttoetageareal Lokalplanområdet i alt m² Heraf hovedindgangen 600 m² Fase 1 hjørnebebyggelsen m² Fase 2 bebyggelsen mellem Industriens Hus og hovedindgangen m² Grundareal i alt m 2 Friarealer for lokalplanområdet m² Bebyggelsesprocent for lokalplanområdet ca. 155 Friarealprocent i alt ca. 40 Maksimal højde (eksklusive solceller) 17 m 8 Københavns Kommune

9 Anvendelsen skal være forenelig med den gældende skødeservitut for Tivoli, så havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag fastholdes. Et almindeligt supermarked vil således ikke kunne blive placeret i bebyggelsen. Bebyggelse Lokalplanen fastlægger bestemmelser for byggefelter og højden for de kommende bygninger. Hertil kommer bestemmelser om materialer og form. Det ny byggeri skal opføres med en overordnet arkitektonisk idé og med et selvstændigt, nutidigt formsprog, der er tilpasset de eksisterende omkringliggende bebyggelser. De to bebyggelser vil få samme formsprog med en underfacade, der materialemæssigt korresponderer med hovedindgangen og en blødt bølgende overfacade i glas med indvendig lodret solafskærmning. Mod Tivoli etableres en terrasseret facade med åbne terrasser med adgang fra Tivoli. På taget etableres en tagterrasse. Der fastlægges bestemmelser for den bevaringsværdige hovedindgang. I lokalplanen fastlægges antallet af parkeringspladser til biler og cykler i henhold til Kommuneplanen. Bilparkeringen placeres i den kommende p-kælder til bebyggelsen på Scala-grunden. Cykelparkering placeres delvist på offentlig vej og resten på egen matrikel jf. udbygnings aftale herom. Byliv Lokalplanen sikrer et bredere areal til ophold og fodgængere mod Bernstorffsgade (min. 5 m), idet stueetagen trækkes tilbage mod Tivolihaven. I stueetagen mod gaden etableres store åbne vinduespartier og dørpartier til butikker m.m. som i særlig grad henvender sig til den brede offentlighed. Referencefoto fra Vivian and Seymour Milstein Family Heart Center, New York-Presbyterian Hospital, Foto Pei Cobb Freed & Partners. Der er indgået en udbygningsaftale om at omlægge arealet langs Bernstorffsgade og omkring hjønet mod Vesterbrogade for at skabe plads til cykelparkering og nye træer. Det forventes, at de nye forhold medvirker til et mere levende og varieret bymiljø med oplevelsesrige facader og direkte publikumsadgang. Bæredygtighed Der vil blive placeret solceller på tagfladen, de flade tage vil blive begrønnet, dvs. udføres med græs, sedummos eller lignende, og der vil blive stillet krav om lokal afledning af regnvand. Der tilstræbes et bæredygtigt byggeri, hvor en række forhold i videst muligt omfang indarbejdes i det samlede projekt for ejendommen. Det drejer sig om energi, vand, grønne områder og langtidsholdbarhed. Kommuneplantillæg I Kommuneplan 2011 ligger størstedelen af lokalplanom- Projektet langs Bernstorffsgade, hvor fodgængerarealet er udvidet ved tilbagetrækningen af stueetagen, og den bølgende glasfacade krager ud over stueetagen og fortovet. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. Variation af solafskærmningen, som er med til at facaden får karakter og ændrer sig efter lysforholdene. llustration Pei Cobb Freed & Partners. Københavns Kommune 9

10 Princip for udformning af fortovsareal med cykelstativer og træer. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. rådet i et rammeområde til serviceerhverv (S2*). Et mindre område af loklaplanområdet er fastlagt til parker, herunder forlystelsesparker (O1). Rammens nuværende afgrænsning blev tegnet på baggrund af et projekt fra Tillægget justerer rammeområdernes afgrænsning til det nye projekt, så den kommende bebyggelse ligger inden for S2*-området. Udbygningsaftale Planlovens 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastruktur i de tilfælde, hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse af sin ejendom. Københavns Kommune har modtaget en opfordring fra Tivoli a/s til at indgå frivillig udbygningsaftale, og parternes dialog har udmøntet sig i et udkast til en aftale om infrastrukturanlæg. Ved aftalen forpligter Tivoli a/s sig til at omlægge fortovsstrækningen langs Bernstorffsgade. Der etableres bl.a. nyt fortov, cykelparkering samt plantning af træer. Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter inden for lokalplanområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bek. nr af 15. december 2010). MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Det skyldes, at planerne ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser. Virksomhedsstøj Ifølge Tivolis miljøgodkendelse må støjniveauet fra Tivoli være 70 db(a) ved kontorer kl og 60 db(a) kl alle ugens dage. Dette støjniveau gælder også for de udendørs opholdsarealer (terrasser og taghaver). Trafikstøj Trafikstøjniveauet på facaderne mod Bernsdorffsgade og Vesterbrogade ligger på 75 db og derover. I 4 meters højde ligger det på 75 db eller derover i Bernstorffsgade og på db i Vesterbrogade. Fredninger I 1959 blev der rejst en fredningssag for københavnske parker m.v., herunder Tivoli. På den baggrund kunne der principielt ikke bygges eller foretages væsentlige ændringer i Tivoli uden en forudgående dispensation fra Fredningsnævnet. Med den sidste ændring af Naturbeskyttelsesloven bortfaldt den rejste fredningssag ved udgangen af 2005, og Tivoli er nu underlagt almindelig lovgivning for byggeri og væsentlige ændringer. Pantomimeteatret er som den eneste bygning fredet. Søen er med de nærmere omgivelser fredet som fortidsminde og omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det øvrige voldterræn betragtes som et jorddækket fortidsminde, og inden der iværksættes grave- eller anlægsarbejder, skal der træffes aftale om arkæologisk tilsyn. Bevaringsværdige bygninger I bygningsregistreringen SAVE fra 1996 er gennemført en kortlægning af bevaringsværdier for bygninger i indre by fra før Denne registrering er grundlag for, hvilke bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen. Inden for lokalplanområdet er hovedindgangen udpeget som bevaringsværdig. Hovedindgangen er fra 1890 og tegnet af arkitekterne Richard Bergmann og Emil Blichfeldt. I 1993 blev Hoved indgangen renoveret og Tivoli modtog Europa Nostra Prisen. 10 Københavns Kommune

11 21. marts 21. juni 21 March - 09:00 Shadow Study kl kl June - 09:00 Shadow Study 21 March - 12:00 Shadow Study kl kl June - 12:00 Shadow Study 21 March - 16:00 Shadow Study kl kl June - 16:00 Shadow Study 21 June - 19:00 Shadow Study Skyggediagrammer Om formiddagen vil bebyggelsen kaste skygge mod gaden. Ved middagstid er skyggerne minimale. Skyggerne falder mest mod Vesterbrogade og ind mod haven. Bernstorffsgade vil fra middagstid være solrig. Om eftermiddagen og aftenen falder skyggerne alene mod haven. Skyggevirkningerne er, hvad der kan forventes af en større bebyggelse i et bymiljø. kl Københavns Kommune 11

12 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan. Den er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Lokalplanen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 Fingerplan 2013 er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet. I fingerplanen udpeges stationsnære kerneområder, der skal udnyttes med bebyggelsesprocenter, som modsvarer den centrale beliggenhed og god tilgængelighed. Et stationsnært kerneområde afgrænses med udgangspunkt i en gangafstand på mindre end 600 m fra en station. Kontorbygninger over m² og andre funktioner, der har mange ansatte eller besøgende, skal placeres i de stationsnære områder og fortrinsvist i de stationsnære kerneområder. Lokalplanområdet ligger inden for det stationsnære kerneområde omkring både Vesterport Station, Hovedbanegården og den kommende metro. Etablering af hotel, restauranter og butikker er i overensstemmelse med Fingerplanens intentioner om stationsnær placering af funktioner med mange besøgende. Kommuneplan 2011 I Kommuneplan 2011 er størstedelen af det aktuelle lokal planområde fastlagt til serviceerhverv (S2*) med en mak simal bebyggelsesprocent på 225, en maksimal bygningshøjde på 24 meter og et friarealkrav på minimum 10 procent af etagearealet for erhverv. Den resterende del af området er fastlagt til parker, herunder forlystelsesparker (O1). Parkering Kravet til parkeringsdækning er i størrelsesordenen og højst 1 plads pr. 150 m² etageareal. For butikker er parkeringskravet i størrelsesordenen og højst 1 plads pr. 100 m² etageareal. Kravet til cykelparkering er ved butikker generelt 4 pladser pr. 100 m² etageareal. I tilknytning til butikker skal der være parkeringsmulighed for pladskrævende cykler (1 plads pr m 2 ). Detailhandel I Kommuneplan 2011 indgår området som en del af bymidteområde City. Bymidten City kan maks. udvides med m² butiksareal. Arealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis m² og m². I City skal butikker og andre publikumsorienterede funktioner normalt placeres i de nederste etager i facade- S2* Gældende kommuneplanrammer Det aktuelle lokalplanområde er angivet med skravering. Den gældende kommuneplanramme 2011 er justeret, så den rummer det aktuelle projekt. 12 Københavns Kommune

13 bebyggelsen, og butikkernes størrelse og udformning skal respektere den eksisterende bygningsstruktur og det nuværende gademiljø. Samlede butiksarealer over 500 m² i en ejendoms kælder, stueetage, 1. og 2. sal skal fastholdes til butiksformål. Der kan derudover tillades tre udvalgsvarebutikker med op til m² i City (inkl. Fisketorvet). Tillæg til Kommuneplan 2011 For at muliggøre projektet Tivolihjørnet udarbejdes et kommuneplantillæg, der justerer rammområdernes afgrænsning, som beskrevet i redegørelsen under lokalplanens og kommuneplantillæggets indhold. Bydelsplan Indre By Lokaludvalg udarbejder i samarbejde med borgerne og forvaltningerne en bydelsplan, der også omfatter lokalplanområdet. I Indre Bys bydelsplan 2013 er visionen, at der udvikles en helhedsorienteret plan for Indre By, som vil afspejles i fremtidige kommuneplanstrategier, kommune planer, lokalplaner og øvrige kommunale planer, som også skal ses som et værktøj til at realisere de overordnede målsætninger i Kommuneplanen Målet er, at den helhedsorienterede plan skal udvikles for bydelen i dialog med bydelens borgere og brugere i løbet af de næste fem år, og at planen skal have perspektiver for de efterfølgende 15 år. Bydelsplan 2013 kan ses på Indre Bys Lokaludvalgs hjemmeside: Lokalplaner i kvarteret Lokalplan 484 Scala, som er fra december 2012, giver mulighed for en bebyggelse, der bryder med karré-strukturen ved en fritliggende placering. Placeringen og udform- ningen danner nye rum mod Vesterbrogade, Axeltorv og Jernbanegade, og der skabes en passage langs karreen mod øst. På den hævede stueetage anlægges en offentlig tilgængelig byhave med adgang fra Axeltorv og den nye passage via trapper. På Axeltorv plantes flere træer og pladsen indrettes med mulighed for ophold. Strøggadelokalplan 178 Vesterbrogade, der er fra august 1991, fastlægger anvendelsen af stueetagen mod Vesterbrogade og Axeltorv til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Lokalplan 382 Jernbanegade, der er fra november 2004, omfatter Scala-grunden samt resten af karreen mellem Jernbanegade og Vesterbrogade frem til H.C. Andersens Boulevard. Området fastlægges til serviceerhverv, såsom hotel- og konferencevirksomhed, teater, koncertsal, biograf, restauranter, caféer, butikker og lignende. Lokalplan 436 Industriens Hus, der er fra oktober 2009, muliggør udvidelse af Industriens Hus og fastlægger området til serviceerhverv med krav om, at de 2 nederste etager mod Vesterbrogade skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter m.v. Lokalplan 489 Metroforplads, der er fra november 2012, muliggør placering af en metrostation på Rådhuspladsen, og lokalplanområdet omfatter et areal, der strækker sig fra Utrecht-bygningen ved busterminalen til ca. midt på Rådhuspladsen. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om anvendelsen, byrumsinventar, cykelparkering og beplantning. Lokalplanerne kan ses på Tivoli Skødeservitut for Tivoli Tivoligrunden er omfattet af en skødeservitut, som er tinglyst den 22. juni Der kan i dag på grunden i henhold til skødet opføres et bebygget areal på i alt m². Desuden fastlægges anvendelsen til:... en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivolis fortid og hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed, fastholdes. Skødeservitutten opretholdes, og aflyses således ikke som følge af lokalplanen. Lokalplaner i området. Det aktuelle lokalplanområde er angivet med orange. Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i Københavns Kommune 13

14 byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljø rigtig projektering, energi og CO 2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente idéer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på kk.dk/publikationer Regnvand Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for nærområdet som modsætning til transport ud af området. Der kan være tale om håndtering indenfor enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. 14 Københavns Kommune

15 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum i gården eller i fælles miljøstationer. Affaldet skal placeres bolignært for alle, og så det let kan afhentes af Københavns Kommune. Jord- og grundvandsforurening Lokalplanområdet er ikke kortlagt hverken på vidensniveau 1 eller 2. og Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke kendskab til jord- eller grundvandsforurening af området. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på tlf Jorden kan anmeldes via Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse såsom boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Affald inden arbejdet påbegyndes. end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler og retningslinjer kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på tlf Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, f.eks. havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Forurenende virksomhed, tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen m.m.) skal Teknik- og miljøforvaltningen, Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere Københavns Kommune 15

16 Lokalplan Tivolihjørnet I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset af Vesterbrogade, Bernstorffsgade og Tivolihaven. 1. Formål Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for at opføre en bebyggelse, der ved sin arkitektoniske idé, volumen og indhold af funktioner mod gaden skaber en bymæssig opgradering af området, der lever op til den centrale placering og styrker bylivet. Bebyggelsen skal herudover fremstå som eksponent for miljø- og energimæssigt bæredygtigt byggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Som led heri skal følgende hensyn tilgodeses: Bebyggelsen skal være en sammenhængende komposition langs Vesterbrogade og omkring hjørnet Vesterbrogade og Bernstorffsgade i samspil med den eksisterende bevaringsværdige hovedindgang, nærområdet og havens særegne æstetik og miljø. Bebyggelsens transparens og bølgende former mod gaden skal give bygningsvolumenet karakter og lethed. De publikumsorienterede funktioner langs gaderne skal skabe grobund for et attraktivt og levende byliv. Indretning af taghaver skal supplere og understøtte havens grønne præg. Området skal udvikles efter miljørigtige principper, hvor bæredygtige og klimamæssige tiltag er integreret i arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Det skal fx ske ved placering af solceller, genanvendelse af regnvand samt ved krav til friarealer og ved udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. 2. Området Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter del af ejendommen matr.nr. 183 Vestervold Kvarter, København, og alle parceller, der efter xxx 2015 udstykkes i området. 3. Anvendelse Stk. 1. Anvendelse Området fastlægges til serviceerhverv, såsom restauranter, hoteller, butikker, kulturelle aktiviteter og lignende med tilhørende administration. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, miljømæssige servicefunktioner. Kommentar Anvendelsen skal være forenelig med Tivolis funktion som forlystelsespark, som det er beskrevet i skødeservitutten af 22. juni Stk. 2. Publikumsorienteret serviceareal Andelen af publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende skal udgøre mindst 2/3 af etagearealet og fortrinsvis placeres i de to nederste etager med adgang fra gaden. Mod Tivolihaven skal alle etager være publikumsorienterede. Der må ikke indrettes liberale erhverv såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende. Stk. 3. Bruttoetageareal til butikker Bruttoetagearealet til butiksformål må ikke overstige m². For de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må arealet ikke overstige m². Stk. 4. Virksomhed der medføre forurening Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). 4. Vejforhold a) Mod Bernstorffsgade og Vesterbrogade opretholdes de eksisterende vejlinjer. b) Der udlægges vej som vist på lokalplantegning nr. 2, så der minimum er 5 m til offentlig fortov. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesplanen a) Ny bebyggelse skal opføres indenfor bebyggelsesplanen som vist på tegning nr. 2 for fodaftrykket og tegning nr. 3 for bygningens øvrige udstrækning. b) Stueetagen mod Bernstorffsgade skal trækkes minimum 3,5 m tilbage fra matrikelgrænsen, så der skabes et friareal foran bygningen mod gaden jf. tegning nr. 2. c) Penthouse (3. sal) trækkes tilbage jf. tegning nr. 3. d) Facaden mod Tivolihaven trækkes tilbage for hver etage, så der opnås en terrassering med tagterrasser jf. tegning nr. 3. Stk. 2. Facade mod gaden a) Bebyggelsen langs gaden skal udgøre et sammenhængende volumen, hvori den bevaringsværdige hovedindgang indgår som en integreret del. b) Mod gaderne skal der etableres en åben offentlig stueetage, hvor stueetagens gulv skal være i niveau med fortovet. Mindst 75 procent af stuefacaden skal være åben og/eller transparent. Stk. 3. Bygningshøjder og sammenhæng med hovedindgangen a) Bygningen må opføres i maks. 4 etager inklusive penthouse, tagterrasser og tekniketage. Ingen del af bebyggelsen må overstige en højde på 17 m inklusive teknikrum, tagterrasser, tekniske installationer og lignende, dog eksklusive solceller. 16 Københavns Kommune

17 b) Glasfacaden skal hæves, så der er minimum 2,5 m til terræn. c) Ny bebyggelse kan kun fæstnes til den bevaringsværdige hovedindgang i stueetagen, og kun hvor der på tegning nr. 2 er markeret med prikkede mørkeblå linjer. d) Hvor bygningen ikke hæfter på hovedindgangen, skal der mellem stueetagen og hovedindgangen være min. 3 m jf. tegning nr. 3. Over hovedindgangens gesims skal afstanden til den ny bebyggelse være min. 6 m. e) Den nederste glasfacade må ikke overstige højden på hovedindgangens gesims. Stk. 4. Facaden mod Tivolihaven a) Mod Tivolihaven skal bebyggelsen fremtræde varieret med terrasser, der tilbagetrækkes for hver etage, samt gangbroer og lignende. b) Mod Tivolihaven skal mindst 75 procent af facaden være åben og/eller transparent. Stk. 5. Den bevaringsværdige hovedindgang a) Den bevaringsværdige hovedindgang, som vist på tegning nr. 1, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Teknik- og Miljøforvaltningens nærmere godkendelse jf. 6 stk. 1. Stk. 6. Bruttoetagearealet Bruttoetagearealet for området må ikke overstige m². Stk. 7. Afvigelser fra bebyggelsesplanen Teknik- og Miljøudvalget kan tillade enkelte mindre, arkitektonisk begrundede afvigelser fra bebyggelsesplanen fastsat i stk. 1 og bygningshøjder i stk Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Generelt udtryk Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal ud fra en overordnet arkitektonisk idé tilføre området nye arkitektoniske, miljømæssige og byrumsmæssige kvaliteter, der i samspil med omgivelserne lever op til den fremtrædende placering nær Rådhuspladsen, Tivolihaven og Hovedbanegården. Ændringer af eksisterende bebyggelse skal respektere bebyggelsens arkitektoniske udtryk og detaljer og må ikke ske uden Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. Stk. 2. Facaden mod gaden a) Stueetagens facade skal udføres i et tungt materiale som terracotta, der korresponderer med hovedindgangen. b) Facade på 1. og 2. sal samt penthouse skal udføres som en let bølgende glasfacade i klart glas, der tilgodeser samspillet med den eksisterende bevaringsværdige hovedindgang jf. 5, stk. 3, og den kommende beplantning mod gaden samt den bevaringsværdige beplantning mod haven. Glasfacaden må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende. c) Solafskærmning må ikke placeres på ydersiden af glasfacaden, men skal placeres på indersiden af glasfacaden som lodrette bevægelige lameller. d) Detaljering, materiale- og farveholdning skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Kommentar Der er fremsendt referencefoto (side 9) og tegningssnit (herunder) af den fremtidige indvendige solafskærmning med lodrette bevægelige lameller. Stk. 3. Facaden mod Tivolihaven og terrasse/friarealer a) Tagterrasser skal fremstå grønne med beplantning, og hvor tagflader ikke etableres som tagterrasser eller med solceller, skal tagflader beplantes med græs, sedummos eller lignende. b) Materialet skal være i rød eller gul terracotta, der korresponderer med hovedindgangen. c) Detaljering, materiale- og farveholdning skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Stk. 4. Tekniketager, tagetager og lignende Tekniketager, tagterrasser og lignende skal indgå som naturlige dele af bygningsvolumenet i overensstemmelse med den arkitektoniske idé. Lukket Åben Lamellerne er skubbet til side Principtegninger af solafskærmning i forskellige positioner. Illustration Pei Cobb Freed & Partners. Københavns Kommune 17

18 Stk. 5. Vindues- og dørpartier Vindues- og dørpartier i stueetagen og mod Tivolihaven skal for at understøtte samspillet mellem livet i bygning og byrum og have udføres i klart glas, der ikke må blændes ved tilklæbning eller lignende. Stk. 6. Facadeudstyr, herunder skiltning a) Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helheds virkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. b) Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt belysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og bygningens arkitektoniske udtryk. c) Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som fx lysaviser eller animerede reklamer. d) Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt. e) Markiser og anden udvendig solafskærmning må ikke placeres på facaden mod gaden. f) Opsætningen må ikke ske uden Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse. Kommentar Borgerrepræsentationen har vedtaget et sæt retningslinjer og anbefalinger for skilte og reklamer generelt. Publikationen Skilte og reklamer i København kan fås ved henvendelse til Center for Byplanlægning. Stk. 7. Udformning af bæredygtige elementer Facader og tagflader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens/tagfladens arkitektur eller udformes som selvstændige arkitektoniske elementer af høj kvalitet. Kommentar Solceller og solfangere kan med fordel placeres på syd- og sydvestvendte tage. Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regnvandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO 2. Dette hindrer ikke, at der kan etableres solceller på tagfladen eller som halvtag/konstruktion over tagfladen. 7. Ubebyggede arealer Stk. 1. Friarealer a) Friarealet skal være af størrelsesordenen 10 procent af etagearealet, idet der til friarealet kan medregnes opholdsarealer indrettet på fælles terrasser og tagterrasser. b) Adgangs- og opholdsarealer skal indrettes med opholds- og mødesteder. Indretning og udformning med hensyn til belægning, beplantning og belysning skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Stk. 3. Bevaringsværdige træer De på tegning nr. 2 markerede bevaringsværdige træer må ikke beskæres eller fjernes uden tilladelse fra Teknikog Miljøforvaltningen. Kommentar Tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer forudsætter dispensation, der kun vil blive givet, hvis træerne er syge eller døde og/eller der sker en genplantning, der efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn opvejer fældningen. Under byggeriet bør de bevaringsværdige træer, angivet på tegning nr. 2, beskyttes mod skader på krone, stamme og rødder ved opstilling af betonværn i kanten af træernes drypzoner. Inden for drypzonen må der ikke ske terrænændringer, kørsel eller oplag af materialer under byggeriet. Stk. 4. Bilparkering a) Parkeringsdækning skal være i størrelsesordenen og højst 1 plads pr. 150 m² etageareal. For butikker skal parkeringsdækningen være i størrelsesordenen og højst 1 plads pr. 100 m² etageareal. b) Parkering kan placeres andet sted i kvarteret. Stk. 5. Cykelparkering Cykelparkeringsdækningen skal for arbejdspladser være 1,5 plads pr. 100 m² (hotel er arbejdsplads) og for butikker 4 pladser pr. 100 m². I tilknytning til butikker skal der være parkeringsmulighed for pladskrævende cykler svarende til 1 plads pr m². Cykelparkering, renovation og lignende funktioner skal placeres inde i bygningen. Cykelparkering i konstruktion skal have en høj grad af tilgængelighed og tryghed. Cykelparkering på terræn skal indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til byrummets indretning og arkitektur. Kommentar Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Stk. 6. Tilgængelighed Adgangs- og opholdsarealer skal kunne bruges trygt af alle, herunder bevægelseshæmmede. 8. Ledningsforhold og tekniske anlæg Transformerstationer og andre mindre, tekniske anlæg eksempelvis solceller, skal integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området. 18 Københavns Kommune

19 9. Foranstaltninger mod forureningsgener Stk. 1. Støj fra trafik Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at brugere af lokalområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik. Stk. 2. Støj fra virksomheder Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, udføres og indrettes således, at brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. Stk. 3. Støj udendørs og indendørs Ved serviceerhverv, i kontorer, museer, hoteller og o.l. må det indendørs støjniveau ikke overstige 51 Lden db fra vejtrafik med åbne vinduer (0,35 m 2 ). Det nødvendige luftskifte kan dog sikres på anden vis end ved oplukkelige vinduer. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning, museer og lignende må ikke overstige Lden 38 db(a). Stk. 4. Ibrugtagning Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænse værdier for støj er overholdt. 11. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Bæredygtighed og regnvand Stk. 1. Der skal etableres solceller på penthouse. Stk. 2. Der skal etableres forsinkelse af regnvand (LAR). Kommentar: Ejendommene er underlagt krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Der skal dog meddeles dispensation fra tilslutningspligten, når bebyggelser opføres som lavenergibebyggelse. Bygninger, der forsynes fra en varme central med en varmekapacitet over 0,25 MW (blokvarmecentraler) og er beliggende i et fjernvarmeområde, har dog ikke krav på dispensation, når de bliver opført som lavenergibyggeri. Blokvarmecentraler er forpligtet til at tilslutte sig den kollektive forsyning, med mindre samfundsøkonomiske hensyn taler mod dette. Københavns Kommune 19

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Teknik- og Miljøudvalget har den 23. november 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Provstevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

København H Metrostationsplads

København H Metrostationsplads København H Metrostationsplads Lokalplan nr. 466 Borgerrepræsentationen har den 8. marts 2012 vedtaget lokalplanen. Lokalplanen er bekendtgjort den 2. maj 2012 Indhold Redegørelse for lokalplanen Formål...

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 203 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tietgensbro Vesterbro Nybyggeri m.v. Serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK August 1992 LOKALPLAN NR. 203 Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

Enghave Plads Metrostationsplads

Enghave Plads Metrostationsplads Enghave Plads Metrostationsplads Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2011 vedtaget forslag til lokalplan. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro. Offentlig høring fra 13.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 330 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Reventlowsgade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv Oktober 2000 1 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Lokalplan 284. for Trunnevangen 4A og 4B

Lokalplan 284. for Trunnevangen 4A og 4B Lokalplan 284 for Trunnevangen 4A og 4B INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 284 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 144 For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation har den xx 20xx besluttet at offentliggøre et forslag til

Københavns Borgerrepræsentation har den xx 20xx besluttet at offentliggøre et forslag til DAGMARHUS Praktiske oplysninger Forslag til lokalplan Dagmarhus med tilhørende kommuneplantillæg Høringsperiode Københavns Borgerrepræsentation har den xx 20xx besluttet at offentliggøre et forslag til

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

"Scala" Scala. Bilag 1. Lokalplanforslag med kommuneplantillæg Lokalplanforslag

Scala Scala. Bilag 1. Lokalplanforslag med kommuneplantillæg Lokalplanforslag "Scala" Scala Lokalplanforslag med kommuneplantillæg Lokalplanforslag Borgerrepræsentationen har den 31. maj 2012 vedtaget forslag til lokalplan 'Scala' Lokalplanområdet ligger i Indre By Borgerrepræsentationen

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

Dagmarhus Startredegørelse

Dagmarhus Startredegørelse Bilag 1 Dagmarhus Startredegørelse Principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg til "Dagmarhus". de lerupsgade N Hammerichsgade Staunings Plads Banegraven Jarmers Plads H.

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk

Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk Lokalplan nr. H103 Samt tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk PLAN OG MILJØ 2 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 3 INDLEDNING 3 KLAGEVEJLEDNING 3 FORUDGÅENDE BORGERINDDRAGELSE

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 257 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østre Gasværk Teater Ydre Østerbro Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK Marts 1996 Kabenhavns

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

DAGMARHUS Lokalplan nr. 496

DAGMARHUS Lokalplan nr. 496 DAGMARHUS Lokalplan nr. 496 Borgerrepræsentationen har den 10. oktober 2013 vedtaget lokalplan nr. 496 Dagmarhus med tilhørende kommuneplantillæg nr. 17. Lokalplanen er bekendtgjort den 25. oktober 2013

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 215 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Stengade II Indre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål m.v.

Læs mere

Lokalplan 252- Forslag

Lokalplan 252- Forslag 1 Lokalplan 252- Forslag Selandia Erhvervspark ved Haslevvej INDLEDNING September 2010 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.

Læs mere

Lokalplan nr. 210.16

Lokalplan nr. 210.16 okalplan nr. 210.16 Udvidelse af Super Best i Tårs Vedtaget 2. udkast, august 2003 Nord OKAPANOMRÅDE Bredgade Johs. Hansens Vej Vrejlev Klostervej HJØRRIN KOMMUNE TEKNISK FORVATNIN Den kommunale planlægning

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 035. Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010

Lokalplan nr. 035. Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010 Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010 Lokalplan nr. 035 Tillæg til Lokalplan nr. 80 for et boligområde på Østkajen, vedtaget af Frederikssund Byråd

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Høringen

Læs mere

BILAG 1. Forventes afholdt offentlig høring fra XX. maj 2011 til XX. august 2011

BILAG 1. Forventes afholdt offentlig høring fra XX. maj 2011 til XX. august 2011 KØBENHAVN H METROSTATIONSPLADS Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den.20.. vedtaget forslag til lokalplan Lokalplanområdet ligger på Vesterbro BILAG 1 Forventes afholdt offentlig høring fra

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 177a. For området ved Hotel Hillerød. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 177a. For området ved Hotel Hillerød. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 177a For området ved Hotel Hillerød Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Lokalplanens udarbejdelse er foranlediget af ønskerne om at kunne udvide hotellet

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej BILAG TIL MØDE I: HR 28.11.2006, pkt. 4 Forslag november 2006 Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej Forslag, november 2006 T:\BD Sag\Bilag\HR 2006-11-28 Tilæg 1 til lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 227 For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

Lersø Parkallé 2 Forslag til lokalplan

Lersø Parkallé 2 Forslag til lokalplan Bilag 1 Lersø Parkallé 2 Forslag til lokalplan Teknik- og Miljøudvalget har den 14. december 2015 vedtaget forslag til lokalplan Lersø Parkallé 2. Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro. Offentlig

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere