Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sløj produktivitet bremser dansk velstand"

Transkript

1 Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både set historisk og internationalt. Det store problem for den danske velstandsudvikling er ikke arbejdsmarkedet, men derimod en svag produktivitetsudvikling de seneste år. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen & stud.polit. Jeppe Druedahl 24. august 2009 Analysens hovedkonklusioner Det danske velstandsniveau ligger i dag 22,0 pct. under gennemsnittet for top 5 i OECD. I 2000 lå det kun 12,5 pct. under. Blandt de rigeste lande i OECD er det danske arbejdsmarked det, som har bidraget tredje mest til velstandsudviklingen de sidste ti år. Samtidig har Danmark imidlertid haft den tredje dårligste produktivitetsvækst. Det er årsagen til den relative velstandstilbagegang. Produktiviteten voksede fra 2000 til 2008 i gennemsnit med 0,5 pct. om året. Havde produktivitetsvæksten ligget på 2,0 pct. om året, svarende til det historiske gennemsnit for de sidste knap 40 år, kunne Danmarks BNP have været løftet godt 250 mia. Det svarer til godt kr. mere i indkomst pr. dansker i dag. På denne baggrund foreslår AE, at der nedsættes en produktivitetskommission, som kan undersøge spørgsmålet nærmere og komme med bud på, hvordan den danske produktivitet kan forbedres i den kommende tid med demografisk modvind, hvor vi ikke kan forvente store bidrag fra arbejdsmarkedet. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Velstand og BNP Et lands bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger angiver, hvor meget indkomst der skabes per indbygger. Da inflationen løbende udhuler købekraften, korrigeres BNP for prisudviklingen. En højere indkomst giver mulighed for større materiel behovstilfredsstillelse. Realt BNP per indbygger er derfor en ofte anvendt indikator for velstand. Danmarks BNP per indbygger steg fra 1970 til 2008 knap 100 pct. Det betyder, at en indbygger i Danmark i 2008 i gennemsnit havde en indkomst korrigeret for prisudviklingen, der er dobbelt så høj som i Det ses af figur 1. Figur 1. BNP pr. indbygger Tusinde 2000-kr. (kæde) 300 Tusinde 2000-kr. (kæde) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Boks 1. BNP er ikke et perfekt mål for velstand BNP tager modsat bruttonationalindkomsten (BNI) ikke højde for, at der finder indkomstoverførsler sted til og fra udlandet i form af rente- og udbyttebetalinger samt betalinger til EU mv. Der er således forskel på, hvor meget indkomst der skabes per indbygger, og hvor meget indkomst der fordeles mellem landets indbyggere. Effekten er dog for de fleste lande, herunder Danmark, begrænset, og vi ser derfor bort fra den (Kilde: OECD (2005), Alternative measures of wellbeing ). Når velstand måles med indkomst, og især med BNP, er det desuden vigtigt at have in mente, at der ikke tages højde for hverken nedslidning af arbejdsstyrken, udtømning af naturressourcer, forurening af miljøet eller at fritid i sig selv også er et gode (øget velstanden), selvom det per definition ikke skaber øget indkomst. Danmarks internationale velstandsplacering Internationale sammenligninger af velstand ved hjælp af BNP støder på det problem, at indkomsten skal opgøres i sammenlignelige enheder. I første omgang betyder det i en fælles valuta (typisk dollars), men dernæst skal der også tages højde for, at den samme dollarindkomst kan have forskellig købekraft i forskellige lande på grund af forskellige prisniveauer. En sådan købekraftskorrektion indebærer en vis usikkerhed, da det ikke er sikkert, at alle kvalitetsforskelle bliver opfanget. Hvis vi eksempelvis i Danmark køber varer af højere kvalitet, som derfor er dyrere, kan det komme til at se ud som om, at vi generelt set bare betaler mere for vores varer, jf. OECD (2008), EUROSTAT-OECD Methodological manual on purchasing power parities (PPPs). 2

3 Målt med OECD og EUROSTATs købekraftskorrektion var Danmark i 2007 det 10. rigeste land i OECD. Det er en tilbagegang set i forhold til 1998, hvor Danmark toppede på en 5. plads (kun overgået af USA, Schweiz, Island og Norge) og en tilbagegang siden 1980 erne, hvor Danmark i gennemsnit lå på en 7. plads. Vi er blevet overhalet af Australien, Holland, Irland, Sverige og Østrig, mens vi selv kun har overhalet Island. Det fremgår af tabel 1. I statistikken, som går tilbage til 1970, har Danmark kun én gang ligget under den nuværende placering med en 12. plads i Tabel 1. Danmarks internationale velstandsplacering i OECD Med købekraftskorrektion Uden købekraftskorrektion Anm.: Luxemburg er ikke medtaget i sammenligningen. Tallene er afrundede. Kilde: AE på baggrund af OECD. Det ses desuden, at købekraftskorrektionen har haft stor betydning. Således har Danmark målt i fælles valuta uden købekraftskorrektion faktisk bevæget sig op ad rangstigen fra en 7. plads i 1980 erne til en plads i 1990 erne og 2000 erne. Således må den relative danske købekraft have været faldende, selvom de danske forbrugerpriser ikke er steget nævneværdigt mere end i de lande, der har overhalet os i den købekraftskorrigerede sammenligning. Det kan derfor ikke afvises, at tallene med købekraftskorrektion overvurderer, hvor meget terræn Danmark har tabt, men normalt anses købekraftskorrektionen for at bringe os tættere på virkeligheden. Figur 2. Danmarks relative velstandsniveau Pct. 20 Pct DK i forhold til gns. top 5 DK i forhold til gns. OECD Anm.: Gennemsnittet i OECD er beregnet på baggrund af de 27 oprindelige OECD-lande minus Luxemburg. Der er gjort brug af OECDs købekraftskorrektion. Kilde: AE på baggrund af OECD. 3

4 I perioden fra starten af 1970 erne og frem til slutningen af 1990 erne kom Danmarks velstandsniveau løbende tættere og tættere på gennemsnittet for top 5 i OECD. I 2000 lå det således kun 12,5 pct. under. Det ses af figur 2. I 2007 var afstanden vokset til 22,0 pct. Men det er ikke kun i forhold til toppen, at Danmark mister terræn. Især de seneste år har gennemsnittet for hele OECD halet kraftigt ind på os. I 2000 var afstanden således på 14,5 pct., mens den i 2007 var mere end halveret til 7,1 pct. Afstanden har aldrig været mindre. Det er altså især siden årtusindeskiftet, at Danmark har mistet terræn. Det ses af figur 2. Årsagen til det mistede terræn er, at BNP-væksten pr. indbygger i Danmark er gearet kraftigt ned det sidste årti. Af tabel 2 ses det således, at den gennemsnitlige årlige vækst i det nye årtusind kun har været på 1,2 pct., mens den i både 1970 erne, 1980 erne og 1990 erne har ligget på eller lige under 2 pct. Gennemsnittet for hele perioden er således 1,8 pct. Tabel 2. Danmarks BNP-vækst pr. indbygger Vækst i pct. p.a , , , , ,2 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I det følgende vil vi se nærmere på, hvorfor BNP-væksten er faldet så drastisk, og hvorfor dette fald har været større end i udlandet. Havde vi kunne holde BNP-væksten per indbygger på 2,0 pct. i perioden havde det løftet BNP med 135 mia. kr. ekstra, svarende til ekstra kr. per dansker i dag. Faldende produktivitetsvækst skyld i faldende velstandsvækst Udviklingen i BNP per indbygger kan opdeles i bidrag fra udviklingen i følgende tre forhold: a. Hvor stor en del af befolkningen er i beskæftigelse (beskæftigelsesandel). b. Hvor mange timer arbejder de beskæftigede i gennemsnit (arbejdstid). c. Hvor meget producerer de beskæftigede pr. arbejdstime (produktivitet). Beskæftigelsesandelen er delvist bestemt af en række demografiske forhold såsom befolkningens aldersfordeling og sammensætning på bl.a. køn og herkomst. De økonomiske konjunkturer er dog gennem stigende og faldende arbejdsløshed af større betydning for beskæftigelsesandelen. Især på kort sigt. Samlet set kan bidragene fra beskæftigelsesandel (a) og arbejdstid (b) derfor ses som arbejdsmarkedets bidrag til væksten i velstanden. Hvor meget de beskæftigede producerer mere per arbejdstime (c) er en af de simpleste opgørelser over produktivitetsudviklingen og viser den velstandsvækst, der ville være, hvis situationen på arbejdsmarkedet forblev uændret. Da arbejdsløsheden aldrig kan falde under nul, og en del af befolknin- 4

5 gen altid vil stå udenfor arbejdsmarkedet, er produktivitetsvæksten den afgørende faktor for den langsigtede velstandsudvikling. I tabel 3 ses Danmarks historiske velstandsudvikling og bidraget fra hhv. arbejdsmarkedet og produktiviteten. Tabel 3. Danmarks BNP-vækst BNP per indbygger (1+2) Arbejdsmarked (1) Produktivitet (2) Vækst i pct. p.a ,8-0,3 2, ,0-1,4 3, ,8-0,2 2, ,0 2, ,2 0,7 0,5 Anm.: Summerne er kun er approksimative og der er foretaget afrundinger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Af tabel 3 fremgår det, at den årlige produktivitetsvækst lige præcis nåede op på godt2,0 pct. i perioden Men da arbejdsmarkedets årlige bidrag var knap -0,3 pct., var den årlige vækst i BNP per indbygger kun 1,8 pct. Arbejdsmarkedets bidrag var over hele perioden negativt, selvom beskæftigelsesandelen i gennemsnit er steget 0,2 pct. om året. Det skyldes at arbejdstiden samtidig i gennemsnit faldt 0,5 pct. om året. Det ses af figur 3. Figur 3. Bidrag fra beskæftigelsesandel og arbejdstid til velstandsvæksten Pct.-point 0,5 Pct.-point 0,5 0-0,5-0,5-1,0-1 -1,5-1,5-2, Beskæftigelsesandel Arbejdstid Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Havde arbejdstid og beskæftigelsesandel været uændret over hele perioden, ville velstanden været vokset 2,0 pct. i stedet for 1,8 pct. om året. At en typisk beskæftiget i dag arbejder færre timer om ugen end i 1969 kan dog ikke ses uafhængigt af velstandsudviklingen. For jo rigere man bliver, desto større bliver ønsket om at holde fri (for at bruge af velstanden). At kunne holde fri er således også et gode i sig selv. Så i en vis forstand kan det siges, at der er blevet produceret mere fritid i perioden. 5

6 Tabel 3 vidner også om, at udviklingen langt fra har været stabil i gennem perioden. I 70 erne var det produktivitetsvæksten, der trak fremgangen, mens arbejdsmarkedet grundet faldende arbejdstid bidrog negativt til velstandsudviklingen. I 80 erne lå produktivitetsvæksten betydeligt lavere, men var fortsat den afgørende faktor. Arbejdsmarkedets bidrag var nu kun svagt negativt, da faldet i arbejdstiden tog af, og beskæftigelsesandelen voksede kraftigt. Produktivitetsvæksten holdt sig nogenlunde på samme niveau i 90 erne som i 80 erne. Faldet i den gennemsnitlige arbejdstid stoppede, og der var ikke større hverken positive eller negative bidrag fra andelen af befolkningen, der var i beskæftigelse, hvorfor arbejdsmarkedets bidrag var helt neutralt. For årene er den årlige velstandsstigning reduceret til kun 1,2 pct. om året som gennemsnit. Det endda på trods af et historisk stort bidrag fra arbejdsmarkedet på hele 0,7 pct. om året forårsaget af både kraftigt stigende beskæftigelsesandel (0,4 pct. om året) og stigende arbejdstid (0,3 pct. om året), jf. figur 3. Produktivitetsvæksten er derimod kollapset og ligger for hele perioden på kun 0,5 pct. om året, hvilket er markant under gennemsnittet på 2,0 pct. for hele perioden. Det har trukket den samlede velstandsstigning kraftigt ned. Havde vi, trods den kraftige fremgang på arbejdsmarkedet, kunnet holde en produktivitetsvækst på omkring 2 pct. om året, kunne velstandsfremgangen i perioden være øget med knap 2,5 pct. om året i stedet for kun godt 1,2 pct. per år. Det svarer til et BNP-løft på godt 250 mia. kr.. Eller godt kr. mere i indkomst pr. dansker i dag. Samlet set er det altså fremgangen på arbejdsmarkedet som i perioden har reddet dansk økonomi fra fuldstændig velstandsstagnation siden år International præmie til det danske arbejdsmarked Internationalt set har det danske arbejdsmarked klaret sig fremragende. Ser vi på arbejdsmarkedets bidrag til velstandstandsstigningen de sidste ti år ( ), har det kun været større i Spanien og Luxembourg. Det ses af figur 4. For Danmark var det gennemsnitlige bidrag per år på 1,2 pct.-point, mens det for OECD som helhed i gennemsnit var på minus 0,1 pct.-point. Forskellen ligger især i, at den danske arbejdstid per beskæftiget i perioden er steget med 0,6 pct. om året, mens den for hele OECD er faldet med 0,5 pct. om året. Derimod er beskæftigelsesandelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder vokset i alle landet på nær Japan. I 1996 blev der i Danmark præsteret arbejdstimer per person i den arbejdsdygtige alder, mens gennemsnittet for OECD var timer. I 2007 var det for Danmark steget til timer, mens gennemsnittet for OECD var faldet til timer. Danmark er altså gået fra at ligge under til at ligge over gennemsnittet. Det bemærkes dog, at mængden af præsterede timer per beskæftiget i Danmark med timer i 2007 stadig ligger betydeligt under OECD-gennemsnittet på timer. Forklaringen er her, at den danske erhvervsdeltagelse er meget høj, og at det i de fleste familier er både kvinden og manden, som deltager på arbejdsmarkedet. Det giver alt andet lige en lavere arbejdstid pr. beskæftiget, selvom arbejdstiden pr. familie (eller per person i den arbejdsdygtige alder) kan være høj. 6

7 Figur 4. Arbejdsmarkedets bidrag til velstandsvæksten i de rigeste OECD-lande Pct. p.a. 2,0 1,5 1,0 0,5-0,5-1,0-1,5 Pct. p.a. 2,0 1,5 1,0 0,5-0,5-1,0-1,5 Japan USA Frankrig Portugal Storbritannien Island Sverige Schweiz Norge Tyskland New Zealand Østrig Australien Canada Belgien Irland Holland Italien Finland Grækenland Danmark Luxembourg Spanien Anm.: Arbejdsmarkedets bidrag er udregnet som bidraget fra ændret arbejdstid og beskæftigelsesgrad renset for ændring i andelen af personer i den arbejdsdygtige alder. Stregen angiver det vægtede gennemsnitlige bidrag i OECD (uden Tyrkiet grundet datamangel). Kilde: AE på baggrund af OECD. Omvendt har produktivitetens bidrag til velstandsvæksten de sidste ti år kun været lavere i Spanien og Italien end i Danmark. Produktivitetens bidrag til velstandsvæksten i Danmark var således på 0,8 pct.- point i perioden, mens det i gennemsnit for OECD var på 2,0 pct.-point. Det fremgår af figur 5. Den svage produktivitetsvækst har bevirket, at Danmark er gået fra at være det 7. mest produktive land i OECD i årene til kun at være det 12. mest produktive i Figur 5. Produktivitetens bidrag til velstandsvæksten i de rigeste OECD-lande Pct. p.a. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Pct. p.a. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Italien Spanien Danmark Schweiz Belgien Holland Tyskland Canada New Zealand Norge Østrig Australien Portugal Frankrig USA Japan Storbritannien Luxembourg Sverige Finland Grækenland Island Irland Anm.: Stregen angiver det vægtede gennemsnitlige bidrag i OECD (uden Tyrkiet grundet datamangel). Kilde: AE på baggrund af OECD. 7

8 Danmark har brug for en produktivitetskommission Det er altså den meget svage produktivitetsvækst, som forklarer, hvorfor Danmark har mistet terræn i internationale velstandssammenligninger. Store bidrag fra arbejdsmarkedet har afbøjet velstandsfaldet, men da vi går ind i en periode med demografisk modvind, kan vi ikke forvente så store positive bidrag fra arbejdsmarkedet fremover. Der er mange forklaringer på den lavere produktivitetsvækst. Typisk peges således på lavere tilvækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, opbremsning i de danske virksomheders investeringer, ændret erhvervsstruktur, hvor de arbejdskraftintensive serviceerhverv fylder mere, hamstring af arbejdskraft i lystet af det pressede arbejdsmarked og at mange svage grupper de senere år er kommet ind på arbejdsmarkedet. Endelig kan der peges på den generelle konjunkturelle udvikling. Men det kan ikke forklare den mere langsigtede nedgearing i produktivitetsvæksten, som Danmark har oplevet. Som analysen understreger spiller produktiviteten en afgørende rolle for velstandsvæksten. Flere i arbejde og højere arbejdstid vil også fremover kunne bidrage til denne fortsatte velstandsstigning, men historisk har produktivitetsvæksten spillet en langt mere betydningsfuld rolle. Derfor er det langt fra givet, at blot vi får flere hænder på arbejdsmarkedet og flere arbejdstimer og det har vi de i den seneste periode fået i et omfang, som ingen havde drømt om var muligt så får vi også automatisk høj vækst. Debatten om fremtidens velstand har en tendens til at fokusere alt for meget på hænder og alt for lidt på kvalifikationer og produktivitet. Problemerne med arbejdsstyrkens fremadrettede uddannelsesniveau er imidlertid en mindst lige så stor udfordring. På denne baggrund foreslår AE, at der nedsættes en produktivitetskommission, som kan undersøge spørgsmålet nærmere og komme med bud på, hvordan den danske produktivitet kan forbedres i den kommende tid med demografisk modvind, hvor vi ikke kan forvente store bidrag fra arbejdsmarkedet. En sådan kommission bør især undersøge uddannelsesniveauets betydning for produktiviteten nærmere. 8

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere